TRU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 198: Evaluering af puljen til fremme af sikkerhed og miljø, fra transportministeren

MINDRE ANLÆGSFORBEDRINGERPÅ STATSVEJNETTET UNDERRÅDIGHEDSPULJENDenne rapport fokuserer på en beskrivelse og evaluering af de mindre anlægsprojekter, der er udført via Puljen tilfremme af trafiksikkerhed og miljø, i daglig tale Rådigheds-puljen. Evalueringen omfatter projekter, der er gennemførti perioden 2007 til og med 2012, og vurderer de effekter,som de mindre anlægstiltag under Rådighedspuljen har på statsvejnettet. Rapporten rummer desuden beskrivelser afen række konkrete eksempler på mindre anlægsprojekter.HVORFOR MINDRE ANLÆGSFORBEDRINGER?Det overordnede vejnet udgør en af grundpillerne i den dan-ske infrastruktur for såvel person- som erhvervstransporten. I takt med ændringerne i samfundsudviklingen ændres og-så løbende de krav, der stilles til en effektiv vejinfrastruktur. Stigning i vejtrafikken og trafikkens sammensætning, samt ændringer i erhvervs- og byudvikling, medfører ikke kunbehov for nye store vejanlæg, men også i høj grad behov for løbende justeringer af de kryds og strækninger på statsvej-nettet, hvor der viser sig fremkommeligheds-, miljø- ellertrafiksikkerhedsproblemer.Veje og kryds er ofte etableret og dimensioneret til atafvikle en anden og mindre trafik end den, der kører på vejnettet i dag. Utidssvarende veje kan opleves somusikre eller utrygge at køre på, og de kan ikke afvikle trafikken på en hensigtsmæssig og effektiv måde. Vejens naboer kan opleve trafikken som generende i form af støj eller barriereeffekter.Derfor er der behov for, at de eksisterende veje løbendeforbedres, ved at gennemføre målrettede, mindre tiltag, der forbedrer trafiksikkerheden, miljøet og /eller frem-kommeligheden.Rådighedspuljen har i en lang årrække været en fast be-standdel af arbejdet med at vedligeholde og moderniserestatsvejnettet. Puljen har med en vis variation i indhold ogbudgetramme, skabt det bevillingsmæssige grundlag for,at der har kunnet gennemføres en række mindre anlægs-forbedringer med fokus på trafiksikkerhed, fremkomme-lighed og miljø.Vejdirektoratet arbejder ud fra et strategisk investerings-princip om at anvende midlerne til vejformål på den mest rentable måde. Rådighedspuljen indgår som en central del af udmøntningen af dette princip i praksis, idet detrafikale problemstillinger søges løst for så små midler som muligt, såvel anlægsteknisk som økonomisk. Dette indgår som en del af en samlet afvejning af, hvor-dan rentabiliteten i vejprojekterne optimeres. Projekterneprioriteres ud fra samfundsøkonomiske beregninger, ogdet sikres således, at det er de projekter, der har størst effekt som gennemføres.

UDMØNTNING AF RÅDIGHEDSPULJENFAKTA OM RÅDIGHEDSPULJENVejdirektoratet udarbejder årligt en programpakke med projektforslag som grundlag for udmøntning afRådighedspuljen.Projekttemaerne har typisk omfattet:• Trafiksikkerhedstiltag, særligt i forbindelse med sorte pletter• Fremkommelighed, primært i relation til trængsels-pletter ved rampeanlæg, i kryds og rundkørsler samtsamkørselspladser• Cykeltrafik, særligt stier• Øvrige projekter herunder trafiksaneringer, typisk i relation til bygennemfarterDe enkelte mindre anlægsprojekter i programpakkernehar typisk en anlægsøkonomi, der spænder fra ca. 2 mio.til ca. 10 mio. kr. Særligt i de første år af perioden 2007-12 har der også været projekter med en betydeligt mindre øko-nomi. Projekter under 500.000 kr. er ikke taget med i denneevaluering. i de seneste år har en række af disse helt små projekter været gennemført i en særlig pulje til mindre lokaleforbedringer1.

TrafiksikkerhedFremkommelighedCykeltrafikTrafiksaneringTRAFIKAFTALENMed trafikaftalen ”En Grøn Transportpolitik” (GTP) fra 2009 blev der etableret en række særlige temapuljer, som i etvist omfang har grænseflader til Rådighedspuljen. Ud-møntningen af GTP-puljerne sker politisk og typisk somenkelt-projektbevillinger under disse puljer. i forhold til Rå-dighedspuljens programpakker er der taget højde for dissegrænseflader, således at temaer og projekttyper, der ikke er omfattet af GTP-puljerne og har god samfundsøkonomisknytte, prioriteres under Rådighedspuljen. i forbindelse med GTP-aftalen er Rådighedspuljen forlænget til 2014Ud over projekterne i de ovennævnte temaer, har rådig-hedspuljen igennem de seneste år tillige finansieret gen-nemførelsen af andre typer projekter, herunder f.eks. forsøgmed differentierede hastigheder og opsætning af skilte tilsærlig turistvejvisning på motorvejsnettet mv. Disse projek-ter evalueres i anden sammenhæng.For at sikre, at det er de mest samfundsnyttige projekter,der indgår i de årlige programpakker til udmøntning af Rådighedspuljen, anvender Vejdirektoratet en række prio-riteringsmetoder med vægt på objektive kriterier, herunder samfundsøkonomiske effekter samt konkret viden om lokaleforhold og behov. Metoderne er for de flestes vedkommende afrapporteret i notatet ”Håndtering og prioritering af mindre anlægsforbedringer” (Vejdirektoratet 2006), og der foregår løbende en faglig udvikling af metoderne.

De væsentligste erfaringer kan opsummeres i fem hoved-konklusioner:• Projekterne, der er gennemført af hensyn til trafik- sikkerheden, har så stor en uheldsreducerende effekt, at de tjener anlægsudgiften hjem på under 3 år.• Sikkerhedsprojekterne har bidraget til den betydelige reduktion i antallet af trafikuheld der er registret de seneste år.• For en række nyere fremkommelighedsprojekter er der foretaget samfundsøkonomiske beregninger, som viser ensærdeles høj forrentning af investeringerne. Der er samlet set beregnet en intern rente på 70 %, primært i kraft af sparet ventetid for trafikanterne, men også i reduktion af antallet af ulykker.• Rådighedspuljen rummer den nødvendige fleksibilitet til at det er muligt med et godt lokalt kendskab og dialogmed borgere og lokale myndigheder, herunder politiet,og til at tilpasse og optimere projekterne i forhold til behovene på lokaliteten.• Projekterne der er udført under Rådighedspuljen har stor samfundsøkonomisk rentabilitet, bl.a. i kraft af at projek- terne kan gennemføres som målrettede mindre tiltag.

TRAFIKSIKKERHEDSTILTAGDe projekter, som i særlig grad relaterer sig til trafiksikker-hed, er primært tiltag overfor sorte pletter på statsvejene. Sorte pletter er ulykkesbelastede lokaliteter, hvor antalletaf ulykker over en 5-årig periode er signifikant højere end forventet ved den aktuelle trafikbelastning og vejudformning. Der er i perioden 2007-2012 gennemført 84 trafiksikkerheds-projekter, hvilket udgør 2/3 af det samlede antal projekter. Med en anlægssum på ca. 280 mio. kr. omfatter disse projekter knap halvdelen af bevillingerne til mindre anlægs-projekter fra Rådighedspuljen. Udbedring af sorte pletter sker gennem en bred vifte afanlægstekniske tiltag. Det kan som beskrevet nærmerepå de følgende sider typisk være etablering af rundkørsler, kanaliseringsanlæg eller signalreguleringer.RESULTATER OG EFFEKTERi planlægningsarbejdet med trafiksikkerhedsprojekterne anvendes en prioriteringsmetode – sortpletmetoden –til at udpege de mest lønsomme anlægstekniske trafik-sikkerhedstiltag. Metoden er en cost/benefit-metode, hvor uheldsbesparelsen sættes i forhold til anlægsprisen ogudtrykkes i en førsteårsforrentning. De mest lønsomme projekter udtages herefter til en egentlig projektforbere-dende planlægning, hvor der tillige beregnes nutidsværdierog intern rente af projekterne. Der er typisk tale om megetlønsomme projekter, fordi der kan opnås en stor ulykkes-besparelse med beskedne anlægsomkostninger.Vejdirektoratet har eksempelvis senest i 2010 lavet enanalyse af de ”sort plet” tiltag der er udført i perioden fra1998-2006 ”Evaluering 2010 - Sorte pletter på statsveje”. Den viser en nedgang på 34 % i antallet af ulykker og 62 % i antal personskader, i forhold til hvad der kunne forventeshvis de ”sorte pletter” ikke var blevet ombygget.Af de 84 trafiksikkerhedsprojekter, der er gennemført un-der Rådighedspuljen i perioden 2007-2012, har 79 kunnet vurderes kvantitativt mht. forventede sparede ulykker ogpersonskader. Det er således vurderet, at over en 5-årig periode har trafiksikkerhedstiltagene sparet 204 ulykker og 153 personskader.På basis af gældende økonomiske enhedspriser bliver de forventede sparede udgifter i velfærdstab ved sparede per-sonskader og materielomkostninger, ca. 511 mio. kr. over en5 års periode. Omregnet bliver dette til ca. 102 mio. kr. pr år. Denne besparelse skal ses i relation til anlægsudgiften på samlet set ca. 280 mio. kr. Med andre ord er det beregnet, at investeringerne i trafiksikkerhedstiltag under Rådigheds-puljen tjener sig hjem på mindre end 3 år.Indsatsen gennem de mindre anlægsforbedringer bidragerpå en kosteffektiv måde til den faldende kurve over dræbte og tilskadekomne på statsvejene.Grafen viser antal af dræbte/tilskadekomnepå statsvejnettet

På baggrund heraf er der nu etableret en rundkørsel i krydset ved Smedegade. Rundkørslen er udformet, så der er plads til cykelbaner i rundkørslen. Derudover errundkørslen udformet under hensyntagen til, at der er pladstil særtransporter. Kantstenene i rundkørslen er sænket ogder er etableret et bredt cirkulationsareal. På rute 6 er der ved rundkørslen etableret lokal hastighedsgrænse på 60 km/t, og der er opsat ny vejbelysning. Naboerne til rundkørslen blev inddraget i dialog om udform-ning, ekspropriation og midlertidige lukninger af sidevejeneunder udførelsen. En nærliggende virksomhed blev også inddraget for at sikre, at de nødvendige særtransporter tilvirksomheden kunne køre gennem rundkørslen.

RUNDKØRSEL VED SNOLDELEV,SOLRØDRute 6 mellem Roskilde og Køge forbinder Holbækmotor-vejen og Køgebugtmotorvejen. Hovedlandevejen forløberi det åbne land og er lagt uden om de mindre bysamfund, som den passerer. Ved Snoldelev går vejen i en bue syd om landsbyen. Denne del af strækningen er forholdsvis lige ogindbyder dermed til høje hastigheder.Hovedlandevejen er relativt højt trafikeret med en årsdøgn-trafik på ca. 10.000 biler.PERIODEFØRPERIODE (5 ÅR)EFTERPERIODE (4 ÅR)ANTAL UHELD81HERAF PERSONSKADE70På det sted, hvor hovedlandevejen krydser Smedegade, som er en vigtig adgangsvej til Snoldelev, er der sket enrække alvorlige ulykker, herunder en dødsulykke. Mange af uheldene kan tilskrives, at trafikanter fra sidevejen Smede-gade fejlvurderede hastigheden på hovedlandevejen, og dermed kørte ud foran en bil. I 2008 blev krydset udpegetsom en sort plet.

RUNDKØRSEL I TØMMERBY-KRYDSET, BRAMMINGRute 11 mellem Varde og Ribe er en vigtig forbindelsesvej iVestjylland, og i sommerperioden er der en betydelig ferie-trafik på 10.000 biler i døgnet til de store sommerhusområder langs Vestkysten. Uden for sæsonen er rute 11 ved Bram-ming mindre trafikeret med en døgntrafik på 8000 biler.Stationsbyen Bramming med ca. 8000 indbyggere er tilsluttetRute 11 i et kryds ved Vardevej/Tømmerbyvej. i krydset er der er en betydelig venstresvingende trafik på hovedlande-vejen, og der var før ombygningen etableret en venstre-svingsbane fra nord og en højresvingsbane fra syd.

KRYDSOMBYGNING VEDSTENILD, HOBRORute 29 forbinder Thy og Vesthimmerland til E45 ved Hobro.Vest for landsbyen Stenild er Hvalpsundvej tilsluttet hoved-landevejen. Krydset er et vigepligtsreguleret T-kryds, hvorder er etableret en dobbeltrettet cykelsti i sydsiden af rute29. Cykelstien var ført gennem krydset således at bilister på Hvalpsundvej havde vigepligt for cyklister på stien. Udformning af krydset medførte, at der skete flere uheld og i 2007 blev krydset udpeget som en sortplet. Uheldsanalysenviste, at de fleste uheld var sket ved, at bilister fra Hvalp-sundvej ofte overså cyklister/ knallertførere på den dob-beltrettede cykelsti. Af de 7 uheld, som dannede baggrundfor sortpletudpegningen, var der 3 uheld, som involveredeknallertkørere.Det blev på baggrund heraf besluttet at gennemføre en ombygning af krydset for at tydeliggøre vigepligtsforholdene.Den dobbeltrettede cykelsti blev forlagt mod sydøst, og sti-trafikanterne har nu vigepligt ved krydsning af Hvalpsundvej. For at forbedre forholdene yderligere blev der anlagt enhelle på Hvalpsundvej, som gør det muligt for stitrafikan-terne at krydse sidevejen i 2 omgange.Ombygningen af krydset var færdig ultimo 2008 og densamlede anlægsøkonomi var ca. 1 mio.kr.

Udformningen af krydset var sammen med forholdsvisehøje hastigheder medvirkende til, at der skete mange uheldi krydset – bl.a. en dødsulykke. Derfor blev krydset i 2008udpeget som en sortplet, og det blev besluttet at etablere enrundkørsel i krydset.Rundt om rundkørslen er der anlagt en dobbeltrettet cykel-stiring, hvor cyklisterne har vigepligt ved alle til- og frafarter.Anlægget blev taget i brug i 2009, og anlægsomkostningenvar 5 mio. kr.Der er ikke registreret uheld i rundkørslen siden ombyg-ningen - en periode på 3 år. Det viser, at rundkørslen har haft en betydelig trafiksikkerhedsmæssig effekt indtil nu. Som en sidegevinst er det også blevet lettere for de mange trafikan-ter fra Bramming at komme ud på hovedlandevejen.

SIGNALREGULERING VEDNYMØLLEVEJ, ALLERØDNymøllevej krydser Hillerødmotorvejen syd for Allerød oger tilsluttet motorvejen i Frakørsel 11 Allerød Syd.Nymøllevej er meget trafikeret i nærheden af ramperne. Nordøst for frakørselsanlægget er der således registreret en døgntrafik på ca. 15.000 biler i døgnet.Det nordøstlige rampekryds var tidligere meget uhelds-belastet og blev i 2008 udpeget som en sortplet. I detnordøstlige rampekryds er der i perioden 2005-2009sket 8 uheld, heraf 2 med personskade.På baggrund heraf blev der i første omgang igangsat et arbejde med udarbejdelse af forslag til at løse problemernei det nordøstlige rampekryds. Det viste sig dog hurtigt at detvar nødvendigt, at kigge på begge rampekryds under et. Hvis kun det nordøstlige rampekryds blev signalreguleret,ville der opstå kø i det sydvestlige rampekryds, som ville blokere for en god trafikafvikling i begge kryds. Derfor blev projektet ændret til at omfatte begge rampekryds.Der er nu etableret signalregulering i begge rampekryds på Nymøllevej sammen med ny belysning. Derudover er derforetaget mindre justeringer i form af hjørneafrundinger samtetablering af heller.

STRÆKNINGSFORBEDRING VED SIG,VARDERute 12 forbinder Herning og Varde, og mellem landsbyerneSig og Tirstrup forløber landevejen gennem et åbent land-skab. Strækningen har en forholdsvis lav trafikbelastning - ca. 5500 biler i døgnet.Ca. 2 km nord for landsbyen Sig og nord for Nørholm Hedekrydser hovedlandevejen Vejlevej, som giver forbindelsetil Grindsted. Krydset var tidligere udformet som et 3-benetvigepligtsreguleret kryds, med et selvstændigt højresvings-spor fra syd.Der var sket en del solouheld på strækningen ud for krydset, hvilket kan tilskrives høj hastighed i kombination med detkurvede vejforløb. Derfor blev strækningen omkring krydsetudpeget som sort plet i 2008.På baggrund af sortpletudpegningen blev det besluttet at ombygge Rute 12 omkring krydset. Den særlige udformningmed et højresvingsspor sydfra som et ekstra ben i kryd-set, er blevet fjernet. I stedet er der anlagt et helt regulærtT-kryds med højre- og venstresvingsbane på hovedlande-vejen.På tværs af den tidligere lange højresvingsbane er der plantet en række træer. På hovedlandevejen er der ud for krydset ændret på vejens forløb i kurven, således at køre-tøjer lettere kan følge vejen i kurven lige syd for krydset.Projektet blev etableret i 2011, og anlægsomkostningenvar ca. 2,5 mio. kr.Der er ikke registreret uheld siden ombygningen

SIGNALANLÆG VED NØRREGADEFREDERIKSHAVNRute 35 og Rute 40 møder hinanden i den nordlige delaf Frederikshavn i krydset Nørregade/Skagensvej. Skagensvej er indfaldsvej fra Skagen og det nordlige Frede-rikshavn til Frederikshavn by og længere sydpå. Nørregade er indfaldsvej fra Hjørring. Der er enkeltrettet cykelsti både på Nørregade og på Skagensvej.Specielt på Skagensvej er der en væsentlig ferietrafik på 11.000 biler i døgnet i sommerperioden. Der er dog også en betydelig trafik uden for ferieperioden - ca. 9000 biler i døgnet.Krydset var før ombygningen et vigepligtsreguleret krydsmed svingbaner på Skagensvej. På sidevejen (Nørregade) var der placeret en midterhelle. Der var etableret fodgæn-gerfelter i alle ben af krydset.I forbindelse med en sortpletudpegning i 2007 blev Nørre-gade udpeget som en sort strækning, men en gennemgangaf uheldene viste at de fleste uheld skete i krydset ved Ska-gensvej. Der var samtidig en del borgerhenvendelser omPERIODEFØRPERIODE (5 ÅR)EFTERPERIODE (11/2ÅR)16utryghed i krydset. Uheldsbilledet indikerede, at bilister fraNørregade havde svært ved at komme ud på Skagensvej, og at venstresvingende fra Skagensvej mod syd har vanske-ligt ved at finde huller i trafikken, og derfor tog chancer. På baggrund af sortpletudpegningen er der nu etableret en signalregulering i krydset. Anlægget er trafikstyret, så det sikres, at trafikken kan prioriteres og fremkommeligheden forbedres. Der er cyklistsignal for venstresvingende cyklisterpå Skagensvej mod Nørregade.Anlægget blev taget i brug i 2009, og anlægsudgiften varca. 2 mio. kr.Etablering af signalanlæg i krydset har haft en positivtrafiksikkerhedsmæssig effekt, og trafikafviklingen er blevet forbedret, idet det er muligt at prioritere de størstetrafikstrømme. Forholdene for de krydsende fodgængere er blevet forbedret væsentligt, ligesom krydsende cyklistermellem Skagensvej og Nørregade har fået mere sikre og trygge forhold.

TRAFIKFORBEDRINGER VEDHVIDKILDE, SYDFYNRute 44 forbinder Svendborg og Fåborg og løber gennem et meget kuperet landskab. Ved Hvidkilde Slot forløberlandevejen langs bredden af Hvidkilde sø. På denne del af strækningen er hovedlandevejen smal med et meget kurvetvejforløb, og fra øst mod slottet er vejen flankeret af en gammel allé-beplantning. På strækningen er der en moderat trafikbelastning, idet der kører ca. 7000 biler i døgnet.Der er dårlige oversigtsforhold på grund af placering af hi-storiske bygninger meget tæt ved vejen. Som følge heraf erder dobbelt spærrelinje på strækningen ved Hvidkilde Slot og en hastighedsbegrænsning på 40 km/t.Strækningen ved Hvidkilde og krydset ved Hvidkildevejblev udpeget som sortplet i 2008. Uheldsbilledet viste, attrafikanter kører for hurtigt frem mod og igennem alléen. Specielt fra øst var der sket mange alvorlige ulykker vedindkørslen til alléen - med i alt 3 døde. Uheldene var typisksolouheld med for høj hastighed, hvor trafikanterne kørte af vejen og herefter påkørt træerne. Sortpletudpegningen resulterede i, at der blev identificeret flere forskellige tiltag rettet mod at få nedsat trafikanternes hastighed, og opnå en bedre vejledning af trafikanterne gennem det komplicerede vejforløb.

FREMKOMMELIGHEDFremkommelighedsprojekterne er ofte krydsombygningereller signalanlæg til forbedringer af trafikafviklingen i kryds. Disse benævnes generelt ”trængselspletter”, og er lokalite-ter, hvor der opstår trafikafviklingsproblemer. Det sker typisk som følge af manglende kapacitet i krydsene. Afhjælpningenaf trængselspletter er ofte tiltag som ombygninger af rampe-kryds ved motorveje, etablering af svingbaner i kryds, samtetablering eller optimering af signalanlæg.Etableringen af samkørselspladser nær rampeanlæg vedmotorveje, samt ved større kryds og rundkørsler, er også fremkommelighedsprojekter. Samkørselspladser tagersigte på at forbedre muligheden for, at trafikanterne kan etablere samkørselsordninger, og derved forbedre udnyt-telsen af passagerpladserne i bilerne. Det giver mindreenergiforbrug og CO2-udslip, samt mindre trængsel på vejene. Samkørselspladser reducerer desuden uautorise-rede parkeringer i arealerne tæt ved rundkørsler og udfalds-veje tæt ved de større byer.Der er i perioden 2007-2012 gennemført 24 fremkommelig-hedsprojekter, med en samlet anlægssum på ca. 126 mio. kr. Projekterne udgør ca. 1/5 af såvel antallet af projekter, som af de samlede bevillingerne til mindre anlægsprojekterfra Rådighedspuljen.RESULTATER OG EFFEKTERI planlægningsarbejdet anvendes en prioriteringsmetode –trængselspletmetoden. i metoden indgår vurdering af de samfundsøkonomiske effekter ved at gennemføre et projekt,primært tidsgevinster, men også vurdering af andre effekter, som f.eks. ulykkeseffekter. Projekternes lønsomhed ud-trykkes i nutidsværdi, intern rente og nettogevinst pr. offent-lig omkostningskrone.For en række nyere fremkommelighedsprojekter er derforetaget samfundsøkonomiske beregninger efter Transport-ministeriets TERESA model. Disse beregninger viser højeforrentninger af investeringerne i udbedring af trængsels-pletter. For den samlede investering i mindre fremkommelig-hedsforbedrende anlægstiltag, hvor der har kunnet foreta-ges en beregning, er der samlet set opnået en intern rente på ca. 70 %, primært som følge af opnåede tidsgevinster, men også i reduktion af ulykker. Samkørselspladser rummer ikke samme mulighed for ensamfundsøkonomisk beregning. Det er projekter som typisker relativt billige at etablere, og har en blivende effekt både på miljø og trængsel. 21

KRYDSOMBYGNING VEDHAMMELVEJ, RANDERSNordjyske motorvej E45 krydser Hammelvej ved fra-kørselsanlæg 42. Hammelvej giver forbindelse til RandersSyd samt til rute 21 Randers-Ebeltoft og rute 16 Randers-Grenå. Hammelvej er ved motorvejen meget trafikeret - med ca. 20.000 biler i døgnet.Inden ombygningen var frakørselsrampen fra nord tilsluttetHammelvej i et almindelig vigepligtsreguleret kryds. Trafikken på frafarten havde ubetinget vigepligt for trafik på Hammel-vej. De store trafikmængder på Hammelvej gav kapacitets-mæssige problemer i krydset - specielt i morgenmyldretiden,og der var ofte kødannelser på frafarten med tilbagestuv-ninger til E45. Køen på motorvejen gav anledning til farlige situationer, og der blev registreret flere uheld på E45 ved frafarten, som kan være forårsaget af køen. Der skete også en del uheld på Hammelvej, som sandsynligvis skyldtes at trafikanter på frakørselsrampen tog chancer. For at reducere kødannelserne på rampen blev krydset på Hammelvej signalreguleret og vognbanerne på Hammelvej blev ændret. Der er nu etableret to gennemgående spor på Hammelvej mod øst, hvor det ene spor anvendes til trafik, som skal til venstre mod tilkørselsrampen til E45 mod nordog et gennemgående spor for trafik på Hammelvej mod vest. På frakørselsrampen fra nord er der etableret både et ven-stresvingsspor og et højresvingsspor. Den højresvingendetrafik får kun rødt, hvis der registreres cyklister på cykelstien langs Hammelvej mod øst. Den højresvingende trafik skal flette sammen med den ligeudkørende trafik på Hammelvej mod øst ca. 50 m fra krydset.PERIODEFØRPERIODE (5 ÅR)EFTERPERIODE (2 ÅR)22ANTAL UHELD72Herudover omfatter projektet også etablering af en samkørselspladsnord for Hammelvej.

Projektet er afsluttet i 2010, og anlægsomkostningerne erca. 10 mio.kr.Den valgte løsning har givet en markant bedre fremkom-melighed for trafik fra E45 til Hammelvej og videre til rute 21 og rute 16. Der er ikke længere så store kødannelser på frakørselsrampen og dermed heller ikke på E45. Ud over at forbedre fremkommeligheden er trafiksikkerheden også blevet forbedret. Der er blot registreret 2 uheld uden person-skade i krydset siden projektets gennemførelse. Dermed erder både en samfundsmæssig gevinst i form af sparet rejse-tid - beregnet til ca. 44.000 timer årligt - og i form af sparedeuheld. Nettogevinsten på investeringen i projektet er be-regnet til 35 kr. pr. offentlig omkostningskrone.Samkørselspladsen er velbesøgt af pendlere som nu harfået gode muligheder for samkørsel. Hvor det før var svært at finde et sted at parkere sin bil, har den nye samkørsels-plads givet sikre og trygge forhold for pendlere, der ønskerat køre sammen med andre.

OMBYGNING AF BJERNE-MARKSKRYDSET, TÅSINGERute 9 mellem Odense og Spodsbjerg krydser SvendborgSund på en bro ved Svendborg. Umiddelbart efter at broen går i land på Tåsinge ligger krydset Sundbrovej/Bjerne-marksvej/Eskærvej - Bjernemarkskrydset. På denne del af rute 9 er der en betydelig trafikmængde på ca. 17.000 biler i døgnet.Bjernemarkskrydset er signalreguleret, og der var før om-bygningen konstateret kapacitetsproblemerne, specielt imorgenmyldretiden. Kapacitetsproblemer medførte, atder i perioder forekom tilbagestuvning i venstresvingsbanenpå Sundbrovej fra nord, som gav anledning til kødannelser i ligeudsporet i signalkrydset.For at forbedre trafikafviklingen blev længden af venstre-svingsbanen på Sundbrovej fra nord forøget, samtidig med at der blev etableret 2 ligeudspor. For at forbedre trafik-afviklingen for de venstresvingende til Eskærvej, og for atforbedre trafiksikkerheden for især skolebørn, der skulle krydse Eskærvej, blev der etableret separate venstresvings-faser til Eskærvej og Bjernemarksvej.

OMBYGNING AF RUNDKØRSELI VIBORGUdover de geometriske ændringer blev signalanlæggetsstyresystem fornyet. Samtlige signalmaster og lanternerblev udskiftet, og spoler i kørebanerne blev fornyet.Planlægningen af ombygningen er foretaget i tæt dialogmed Svendborg Kommune. Kommunevejen Bregningevej ertilsluttet Eskærvej meget tæt på Sundbrovej, hvilket medfør-te at venstresvingende mod Bregningevej kan have vanske-ligt ved at blive afviklet, hvorved der kan være tendens til, atligeudtrafikken ud af krydset mod øst hindres. Projektet blev udført i 2011 og anlægsomkostningen varca. 3 mio. kr.Samfundsøkonomisk er der beregnet en særdeles højforrentning med en intern rente på over 60 %. Den sparede rejsetid er beregnet til godt 6.000 timer om året. iagttagelser efter udførelsen viser, at ombygningen har løst de fremkom-melighedsproblemer der var i krydset, idet der ikke længerekonstateres kødannelser i krydset.Rute 13 udgør en af de vigtigste nord-sydgående forbindel-ser i Jylland. Ved Viborg er hovedlandevejen forlagt vestom byen. Hvor rute 13 møder rute 16 nord for Viborg er deranlagt en rundkørsel, som dagligt afvikler en stor trafik-mængde på 18.600 biler i døgnet. Der blev konstateret trafikafviklingsproblemer i rundkørslen Aalborgvej/Nordre Ringvej. Det var specielt i morgen spids-belastningstimen umiddelbart inden klokken 8, hvor folkmøder på arbejde, der var problemer. Problemet var mest udtalt på benet fra nord, hvor der er lange kødannelser og forsinkelser. Der blev konstateret op til 800 m kø.For at løse de konstaterede problemer med fremkomme-ligheden i rundkørslen fra nord blev der etableret et ekstraspor fra nord udenom rundkørslen. Det ekstra spor fungerernu som en såkaldt ”shunt” for trafik fra nord mod vest. Ud-fletningen fra Aalborgvej til shunten sker over ca. 50 meter. Cykelstien på den vestlige side af Aalborgvej er ført bagom shunten og adskilt fra denne med en rabat. Cyklisterne erved krydsning pålagt ubetinget vigepligt for trafikken i shun-ten og rundkørslen. Shunten er adskilt fra selve rundkørslenmed en helle. Hvor cykelstien krydser shunten, er hellen2 meter bred, så cyklister kan holde i fred og vente på at komme over Skivevej.Projektet blev afsluttet i 2011 og anlægsøkonomien varca. 2 mio. kr.Efter anlæg af shunten er der en betydelig forbedret frem-kommelighed i rundkørslen for trafik fra nord. Der er ikke længere registreret store køer fra nord mod rundkørslen.

FORBEDRING AF RAMPEKRYDSETVED BRAMDRUPDAM, KOLDINGPå E20/E45 føres Vejlevej over motorvejen ved frakørsel 63, Bramdrupdam. Vejlevej er meget trafikeret - ca. 20.000 biler i døgnet. Samtidig er frakørselsanlægget meget benyttet oggiver dårlige trafikafviklingsforhold på Vejlevej ved rampe-anlægget. Som følge af de dårlige trafikafviklingsforhold har der været kødannelser på motorvejen, specielt om morgenen.Der er registreret en del uheld på selve motorvejen som kan tilskrives de konstaterede trængselsproblemer. Det er uheldmed bagendekollision, uheld ved overhaling indenom, uheldved højresving ind foran medkørende og uheld ved vogn-baneskift.På baggrund af de meget kritiske kødannelser på motor-vejen er der nu etableret et ekstra venstresvingsspor på den sydlige frakørselsrampe fra motorvejen til Vejlevej.26For at øge trafiksikkerheden er der signalteknisk etableret bundet venstresving i retning mod tilkørselsramperne til mo-torvejen i begge rampekryds. Derudover er der etableret etekstra ligeud spor hen over broen på Vejlevej i både nord- og sydgående retning mellem rampekrydsene.På Vejlevej er der etableret brede kantbaner, som færdsels-areal for cyklister.Signalanlægget er tilpasset de ekstra spor og den ændredegeometri i begge rampekryds, således at kapaciteten gene-relt er øget i begge rampekryds. Hastigheden er ændret fra80 km/t til 70 km/t gennem rampekrydsene. Projektet er afsluttet medio 2012 og anlægsøkonomien erca. 6 mio.kr.

Selv om projektet kun har været taget i brug ien meget kort periode, kan det konstateres, atdet virker efter hensigten. De meget kritiske kø-dannelser på E45 ved rampeanlægget er væk. Det kan også konstateres, at selv om der er etableret bundne venstresving i rampekrydsenepå Vejlevej, har udvidelsen af antallet af spor på vejen forøget kapaciteten i krydsene.Projektet har således en positiv samfunds-økonomisk effekt idet ventetiderne for bilisteri kø er reduceret. Beregningsmæssigt forventesdet, at der samlet spares ca. 17.000 timerårligt for bilisterne, og investeringen forventes at give en nettogevinst på 47 kr. pr. offentlig omkostningskrone.27

På Holbækmotorvejen ved frakørsel 15 Gevninge krydser Hornsherredvej motorvejen. Hornsherredsvej er en bred4-sporet kommunevej med en moderat trafikbelastning - 7000 biler i døgnet.Rabatterne langs Hornsherredsvej blev benyttet som parke-ringsplads for pendlere. Der var ingen faciliteter for fodgæn-gere langs Hornherredsvej, og dette medførte at fodgængeregik på vejen. De parkerede biler langs rabatterne medførte derfor en øget uheldsrisiko.For at forbedre forholdene for pendlere og tilskynde tilsamkørsel, er der etableret en ny parkerings- og samkør-selsplads i området. Pladsen er etableret ved Lindenborgvej

mellem Hornsherredvej og den sydvestlige til- og frakørsels-rampe til motorvejen.Parkeringspladsen er etableret med plads til 36 parkeredebiler. Derudover er der etableret cykelstativer, bænk samt enbelysningsmast på pladsen. Pladsen er asfalteret, og der er anlagt 3 grønne ”øer” med træer. På pladsen er der desuden etableret et busstoppested.Indkørsel til pladsen sker fra Lindenborgvej, hvor der nu eretableret en venstresvingsbane. I forbindelse med sving-banen er etableret to heller. Den lokale hastighedsbegræns-ning på Lindenborgvej er nedsat fra 80 km/t til 60 km/t af hensyn til trafiksikkerheden.

CYKELTRAFIKCykelstiprojekter langs statsvejnettet ligger oftest udenforde større bysamfund, idet de almindelige hovedlandevejeprimært forbinder byerne. En række statsveje har hverkencykelsti eller relevante alternative parallelveje eller stisyste-mer for cyklister. Det gør cykling på disse strækninger til en utryg oplevelse, hvilket afholder mange i landdistrikterne fraat bruge cyklen som transportmiddel.Projekterne til cykeltrafik er oftest etablering af cykelstier langs statsvejene i åbent land. Der er både etableret læn-gere stier mellem byer og lavet korte stistrækninger, somkan sikre sammenhæng mellem eksisterende cykelstier.Der er under Rådighedspuljen etableret 11 cykelprojekter i perioden 2007-2012, hvilket udgør knap en tiendedel af detsamlede antal projekter. Med en anlægssum på ca. 78 mio. kr. omfatter disse projekter ca. 1/7 af bevillingerne til mindre anlægsprojekter fra Rådighedspuljen.

Cykelstiprojekter har ikke i samme grad som eksempelvisrene trafiksikkerhedsprojekter umiddelbart kvantificerbare effekter. Effekten af at flere får en mere sikker og tryg cy-kelmulighed, og derved tager cyklen oftere til skole, arbejdeeller fritidsaktiviteter er kun indirekte målbar, og er vanskeligt at kvantificere i en samfundsøkonomisk model. Projekterne må derfor i højere grad vurderes ud fra mere kvalitative metoder og tilkendegivelser fra borgere og kommuner.Som det fremgår af de følgende eksempler er der via Rådighedspuljen gennemført forskellige typer af cykelsti-projekter, som tjener en række formål. Dels ved at give muligheder for at cykling, hvor det reelt ikke var muligt før,dels ved at reducere risiciene ved at lave mere sikre kryds-ninger af overordnede veje.

CYKELSTI VEST FOR EBBE-LØKKE, SJÆLLANDS ODDERute 21 mellem Odden Færgehavn og Holbæk forbinderSjælland med Jylland via færgeforbindelser til Ebeltoft ogAarhus. Hovedlandevejen føres forbi store sommerhusom-råder på Odden. På Odden er der etableret 2 nationale cykelruter - cykelrute 2 til København og cykelrute 7 til Rødbyhavn. Cykelruterneforløber langs mindre befærdede sideveje til hovedlande-vejen, men krydser landevejen flere steder på strækningen mellem Færgehavnen og Højby.Cykelrutens forløb på Odden medførte at der var store omvejskørsler for de cyklister, der skulle fra de store som-merhusområder syd for landevejen ved Ebbeløkke og til de kystnære områder. Derfor var der en del cyklister, som valgte at køre langs hovedlandevejen på en strækning, hvor der ikke er faciliteter for cyklister, fremfor at følgede nationale cykelruter.

For at skabe adgang til de rekreativearealer - også for stitrafikanter, blev det besluttet at etablere cykelstierlangs rute 15 mellem Ringkøbing ogRøgind. Projektet indeholdt således enkeltrettede stier i begge sider på en ca. 4,5 km lang strækning. Stierne blev i begge sider anlagt i en afstand af 2 meter fra kørebanen.I rundkørslen, hvor Rute 15 møder Rute 28, blev cykelstienført ind i rundkørslen og tilsluttet cykelbanen i rundkørslen.Langs strækningen findes 2 vigepladser henholdsvis i nord- og sydsiden, Ved passage af den sydlige blevstien ført bag om vigepladsen, mens stien blev ført viaden nordlige vigeplads.I forbindelse med anlæg af cykelstierne blev krydset vedKærbyvej også ombygget. i krydset er der anlagt en ven-stresvingsbane på hovedlandevejen og etableret en lokal hastighedsbegrænsning på 70 km/t.Projektet blev taget i brug i 2011, og anlægsomkostningernevar ca. 12,5 mio.kr.

På den baggrund er der på stedet etableret en dobbeltrettet cykelsti på en 200 meter lang strækning vedGl. Ebbeløkkevej. Cykelstien betyder at detnu er muligt for cyklister at benytte mindrebefærdede sideveje i stedet for hovedlandevejen.Samtidig med etablering af cykelstien blev der etableretet venstresvingsspor og en helle i krydset ved Løvevej.Helleanlægget på rute 21 ved Løvevej medfører, at cyklister nu kan krydse hovedlandevejen i 2 omgangeAnlægget blev taget i brug i 2010, og anlægsudgiftenvar ca. 2 mio. kr.Projektet har medført, at det er mere trygt og sikkertfor cyklister at færdes i området..

Langs strækningen mellem Ringkøbing og Røgind løberhovedlandevejen gennem No plantage, hvor der bl.a. lig-ger en campingplads, og der er en flittigt benyttet såkaldt ”hundeskov” ved rastepladsen på Kærbyvej. Der er ud over campingpladsen en skovbørnehave i plantagen. I forbin-delse med etablering af børnehaven blev det stillet somkrav, at børnene skulle transporteres til børnehaven i bus fraen børnehave i byen, og at forældre ikke måtte bringe eller hente deres børn i skovbørnehaven. Dette bl.a. af hensyn tiltrafiksikkerheden for børn og forældre på hovedlandevejen.Det var ikke muligt for cyklister fra Ringkøbing at komme tilde rekreative områder ad alternative ruter.

CYKELSTI VEST FORSTENSVED, VORDINGBORGRute 59 forbinder Præstø med Sydmotorvejen og føresover i Rute 22 til Vordingborg. På strækningen mellem Vintersbølle og det østligste rampekryds ved motorvejs-frakørslen var der en dobbeltrettet cykelsti i sydsiden afrute 59/22. Den dobbeltrettede cykelsti ophørte umiddelbart øst for frakørselsanlægget, og frem til Stensved var deringen egentlige faciliteter for cyklister. Der var blot smallekantbaner.Hovedlandevejen mellem Vintersbølle og Stensved er enskolevej, og den manglende stiforbindelse mellem de tobyer langs rute 59 øst for rampeanlægget ved Sydmotor-vejen gjorde det utrygt at færdes på cykel.

CYKELSTIVEDKORINTH, FÅBORGRute 8 Nyborg-Bøjden forløber forbi Brahetrolleborg Slot,og snor sig udenom Brahetrolleborg vandmølle, som erfredet. Hovedlandevejen er forholdsvis svagt trafikeret med ca. 4000 biler i døgnet.For at skabe et sammenhængene stiforløb langs rute 8 blevdet i 2010 besluttet at forlænge den eksisterende dobbelt-rettede cykelsti 400 meter mod nord. Udover etablering af400 meter cykelsti omfattede projektet også etablering af en stibro ved vandmøllen. Da en del af stien ligger meget tætpå kørebanen blev den adskilt fra kørebanen af en kant-stensbegrænset helleProjektet er afsluttet i 2011, og anlægsomkostningenvar ca. 5 mio. kr.Projektet har skabt forbindelse fra en kommunevej til detøvrige stisystem ved Korinth, og dermed er der mulighedfor at både pendlere og skolebørn kan færdes mere trygt og sikkert på cykel i området. Stien kommer også de mange udflugtsturister til gode.

TRAFIKSANERINGERTrafiksaneringer er typisk lidt mere komplekse projekter, der indbefatter en stribe af tiltag i byer med dårlig fremkomme-lighed og problemer i samspillet mellem bil- og lastbiltrafik-ken og de øvrige trafikanter i byzoner. Typisk udgør hoved-landevejen en barriere for den tværgående færdsel i byerne. Der er ofte tale om, at der skal en række forskelligartedetiltag for at tilgodese de forskellige typer af trafikanter. Oftest er trafiksaneringsprojekter efterspurgte i lokalsamfundet, og udspringer også i de fleste tilfælde af henvendelser fra borgere. Trafiksaneringsprojekterne skal afbalancer de ofte modsatrettede hensyn til den gennemkørende trafik, og til færdsel i byen på beboernes præmisser.Der er udført 7 bygennemfartsprojekter, der udgør ca. 5 %af det samlede antal projekter, men hele 15 % af bevillin-gerne til mindre anlægsprojekter fra Rådighedspuljen. Dette afspejler den ofte højere kompleksitet og dermed også projektomkostning ved bygennemfartsprojekter.RESULTATER OG EFFEKTERVejdirektoratet inddrager i videst muligt omfang lokalbefolk-ningen i planlægningen af, hvordan de konkrete løsningerskal udformes. i flere af de trafiksaneringsprojekter, der er udført under Rådighedspuljen, har man haft borgermøder og workshops som en central del af det indledende arbejdemed at tilpasse tiltagene til bedst at imødekomme de ønskerog erfaringer, lokalbefolkningen har som daglige brugere afvejen og dennes samspil med byen.Erfaringerne viser, at trafiksaneringsprojekterne bedst løser de komplekse problemstillinger hensigtsmæssigt, når lokal-befolkning og kommuner inddrages i planlægningen.Et godt eksempel på dette er projektet i Struer, hvor den relativt højt trafikerede hovedlandevej forløber lige gennem en større provinsby. Borgerinddragelsen bragte kreative løs-ningsforslag på banen, der kom til at indgå som delelemen-ter i det færdige projekt. Derved blev borgernes forståelse samtidigt øget for hvilke tiltag, der er mulige at udføre udfra de givne rammer, som trafikken og byen giver. Man fik i sidste ende en bredere accept af det færdige projekt.Som med cykelprojekterne har trafiksaneringer i eksempel-vis byer, ikke umiddelbart kvantificerbare effekter, der kan måle sig med deciderede sikkerhedsprojekter. Trafiksa-neringer må i højere grad vurderes ud fra mere kvalitative metoder og tilkendegivelser fra borgere, kommuner ogVejdirektoratets egne observationer.Der kan i trafiksaneringsprojekter konstateres en hastig-hedsdæmpende effekt på færdslen gennem byerne, og der-ved opnås samtidig en afledt trygheds- og sikkerhedseffekt.

TRAFIKSANERING I STRUERHovedlandevejen gennem Struer - Holstebrovej - er en delaf rute 11, som er den vestligste landfaste forbindelse tilThy fra syd. Langs med hovedlandevejen gennem byener der en del butikker og uregulerede overkørsler. Hoved-landevejen er relativt højt trafikeret med ca. 12.000 biler i døgnet gennem byen. Da rute 11 giver adgang til storesommerhusområder langs vestkysten stiger trafikbelast-ningen om sommeren, og der kunne før ombygningen afog til være trængselsproblemer i forbindelse med afviklingaf den store ferietrafik. Vejstrækningen deler den vestlige del af Struer i to, og stræk-ningen udgør en betydelig barriere for lette trafikanter, der skal krydse vejen. Derudover er der også et betydeligt behov for at færdes langs vejstrækningen for de lette trafikanter. Det blev på baggrund af de ovennævnte problemstillinger besluttet at foretage ombygning af en ca. 2 km lang stræk-ning gennem Struer. I forbindelse med ombygningen erder etableret fire nye signalregulerede kryds, hvoraf de tre anlæg er samordnet for at give mulighed for en grønbølge. Der er etableret enkeltrettede cykelstier i beggesider. Der er anlagt et midterareal som både kan bruges som venstresvingsbane eller som støttepunkt for krydsendefodgængere og cyklister.I projektet er der brugt farver som virkemiddel i forholdtil at skærpe trafikanternes opmærksomhed og gøre strækningen mere bymæssig. Der er således etableret en gul zone midt på strækningen, hvor der er større detailhandelsbutikker.Esbjerg

Hovedlandevejen igennem Holme Olstrup er en del af rute54, der forbinder Næstved med motorvej E47. Langs medden ca. 3,5 km lange strækning er der spredt bebyggelseog en del private overkørsler. Forlystelsesparken ”Bonbon-land” ligger nord for landevejen og er vejbetjent via krydsetLandevejen/Gartnervej.På strækningen gennem byen blev der konstateret store problemer med såvel trafiksikkerheden som fremkomme-ligheden. Der har været kødannelser i myldretiderne samthøje hastigheder uden for myldretiderne. De to store kryds ibyen - ved Olstrupvej og ved Gartnervej har været udpegetsom sorte pletter.

På baggrund af de konstaterede problemer blev der i 2008 igangsat et arbejde med ombygning af vejen gennem HolmeOlstrup.Kørebanebredden er indsnævret, og der er anlagt enkelt-rettede stier, hvor der før projektet på delstrækninger var anlagt dobbeltrettet sti. Gennem hele byen er der etableretet midterbånd på ca. 1 meter som udvides til 2 meter de steder, hvor der er mange krydsende fodgængere. Hastig-hedsgrænsen er sænket fra 60 km/t til 50 km/t i forbindelse med ombygningen.Der er opsat signalregulering i krydsene Landevejen/Holmegårdsvej og Landevejen/Olstrupvej. Der er etableret fodgængerfelt øst for Olstrupvej og vest for Gartnervej, ogved Petersmindevej er der anlagt en krydsningshelle for fod-gængere. Ved indkørsel til en planteskole er der etableretvenstresvingsspor og krydsningshelle. Endelig er der opsatny gadebelysning.Projektet stod færdig 2010, og anlægsudgiften var 15 mio. kr.Forud for projektet blev der i februar 2008 afholdt et bor-germøde om projektets indhold med fokus på de problemer projektet skulle løse.I forbindelse med ekspropriationsforretningen blev derafholdt et informationsmøde. Herudover blev de enkeltelodsejere, som var berørt af projektet, besøgt med henblikpå at fremme en positiv proces.Trafiksaneringen har givet strækningen karakter af by, og etablering af de to signalanlæg i de centrale kryds har gjortdet lettere for de svage trafikanter at krydse vejen gennem byen, samtidig med at signalreguleringen har haft en positivtrafiksikkerhedsmæssig effekt. I perioden 2004 til 2008 var der i gennemsnit sket 5,6 uheldpr. år på strækningen, heraf 2,2 uheld pr. år med personska-de. Uheldene er spredt over hele strækningen. i de to år der er gået siden anlægget stod færdig, er der sket 1,5 uheld pr. år på strækningen, heraf 0,5 uheld med personskade. Der er foretaget en hastighedsmåling før og efter gennemfø-relse af projektet umiddelbart øst for den østligste byzone-tavle.Målingen viser, at der på dette sted er sket et fald i gennem-snitshastigheden fra 67 km/t før ombygningen til 63 km/t efter ombygningen. Den gennemførte trafiksanering har således en hastighedsdæmpende effekt, som også rækker ud af byen.

TRAFIKSANERING I GJERLEV,HADSUNDRute 507 Randers-Hadsund forløber gennem den vestligedel af landsbyen Gjerlev. Hovedlandevejen er facadeløspå den største del af strækningen gennem Gjerlev. Køren-de adgang til landsbyen sker fra krydset Roensgårdsvej. Krydset er et 4-benet vigepligtsreguleret kryds med storesidevejsheller. Der er ingen faciliteter for de lette trafikanter langs med vejen.Strækningen ved Gjerlev blev udpeget som sortplet i 2007på baggrund af, at der skete mange uheld i krydset Had-sundvej/Roensgårdsvej. Samtidig blev strækningen ved Gjerlev karakteriseret som utryg for de lette trafikanter, fordi der ikke er cykelsti eller kantbane. Gjerlev Skole udtrykteønske om etablering af cykelstier langs rute 507, da stræk-ningen fungerer som skolevej til Gjerlev Skole.På baggrund af sortpletudpegningen samt henvendelser fra skolen blev det vedtaget at forbedre trafiksikkerheden på strækningen. Der blev etableret en bygrænsehelle i den nordlige del for at markere overgangen mellem det åbne land og den mere bymæssige strækning. Hastighedsgræn-sen blev sænket fra 80 km/t til 50 km/t ved opsætning af egentlige byzonetavler og ”Din Fart”-tavler. Anlægget stod færdig i 2010, og anlægsøkonomien varca. 1.5 mio.kr .Siden ombygningen stod færdig er der ikke registreret trafik-uheld, hverken i det tidligere så uheldsbelastede kryds ved Roensgårdsvej eller på den strækning, hvor der er etableret hastighedsbegrænsning.