Transportudvalget 2012-13
TRU Alm.del Bilag 197
Offentligt
Udredning om
Letbane PÅ Ring 3Marts 2013: ResumeRingbY/LetbaneSaMaRbeJDet
2
1
RingbYen– fReMtidensbyUdvikling•4
2Hvad eR enLetbane?•63Regionen ogRingbY-koMMuneRne•8
4bedRekoLLektiv tRafikog byUdvikling•105tRafikkeni byen•12
6 anLægget•167ØkonoMi•20
8koMMendeoPgaveR•22
3
1
RingbYenfReMtidensbyUdviklingletbaner er velkendte i den kollektive trafiki flere europæiske storbyer og kendetegnetved høj hastighed og hyppig drift.en letbane på Ring 3 - fra lundtofte i nord tilishøj i syd - vil være en af de første letbaneri danmark. den skal fremme den kollekti-ve trafik såvel som byudviklingen i RegionHovedstaden og omkring de 11 Ringby-kom-muner: lyngby-taarbæk kommune, gladsaxekommune, Herlev kommune, albertslundkommune, Rødovre kommune, glostrupkommune, brøndby kommune, Hvidovrekommune, vallensbæk kommune, ishøjkommune og Høje-taastrup kommune.nye transportbehov er opstået, siden fin-gerplanen for 65 år siden præsenterede enplan for udvikling af hovedstadsregionensbyområde. de 11 Ringby-kommuner, RegionHovedstaden og staten ved transportmini-steriet er derfor gået ind i et unikt samar-bejde, kaldet ”Ringby-letbanesamarbejdet”,for at kortlægge potentialet i en letbane påRing 3, der vil binde kommunerne sammenog danne grundlag for en fremtidig vækst ihovedstadsregionen.nY RYgRaD i hoveDStaDSRegionenletbanen på Ring 3 vil blive en ny rygrad ihovedstadsregionen. letbanen skabernye trafikknudepunkter blandt andet vedglostrup, Herlev og lyngby stationer.trafikknudepunkterne understøtter denøvrige planlægning af kollektiv trafik i hoved-stadsregionen, herunder anlæg af Cityringen,som åbner i 2018 og statens strategi vedrø-rende udvikling af nye kollektive trafikknude-punkter.letbanen er et af svarene på hovedstadsregi-onens trængselsproblemer og udgør et reelten hyppig drift med afgange hvert 5. minuti hverdagene gør letbanen attraktiv somkollektiv transportløsning. forventningener, at letbanen årligt vil have 13-14 millionerpassagerer. Passagertallet kan stige til 17-18millioner, efterhånden som området udvikles.til sammenligning har kystbanen 10 millionerpassagerer om året (2011).27 StationeR – 27 kiLoMeteRletbanen på Ring 3 vil få 27 stationer på en27 kilometer lang strækning. den vil givepassagererne nem og hurtig adgang tilarbejdspladser, studiepladser, kultur- ogidrætsaktiviteter og butikker i de 11 kommu-ner samt hurtig adgang til regional- og s-tog.det forventes, at en letbane på Ring 3 vilgenerere 10-20.000 arbejdspladser i byom-råderne nær de nye stationer, da vækstengennem byplanlægning koncentreres i dedisse områder.vækSt i Regionenletbanen vil medvirke til vækst i regionen, daborgere, medarbejdere og virksomheder vilblive tiltrukket af de gode transportmulighe-der – den nemme adgang til hele regionensbanenet og forbindelsen til centrum.samtidig er letbanen med til at skabe nyestationsnære områder med et væsentligt by-udviklingspotentiale for Ringby-kommunerne,som på sigt vil ændre Ringbyernes karakter.alternativ til bilen. letbanen vil ændre dentrafikale struktur i hovedstaden med nye vel-betjente trafikknudepunkter, som det er letat rejse imellem. erfaringerne fra københavnog fra storbyer i udlandet viser, at højklassetkollektiv trafik er et reelt alternativ til bilenfor pendlere i byområder med trængsel.
4
letbanen vil betyde et kvalitativt løft af denkollektive trafik og giver dermed alternativemuligheder til transport i bil og nye trafikalemuligheder på tværs af fingrene. det kan un-derstøtte en mere grøn transport i Ringbyen.hvaD koSteR Det?letbanen vil koste cirka 3,9 milliarder kronerat anlægge - inklusiv korrektionsreservepå 15 procent. Hertil kommer driftsrelate-rede anlægsudgifter på cirka 1,3 milliarderkroner til indkøb af tog, anlæg af kontrol- ogvedligeholdelsescenter med videre.
det vil tage 7–8 år at bygge letbanen og denkan tidligst åbne i 2020.denne publikation er et resumé af udrednin-gen ”Udredning om letbane på Ring 3”, somhar til formål at skabe grundlag for indgåelseaf en principaftale i Ringby-letbanesamar-bejdet om at etablere en letbane på Ring3, herunder vedtagelse af en anlægslov oggennemførelse af vvM. Udredningen er udar-bejdet af Ringby-letbanesamarbejdet, somi efteråret 2011 indgik aftale med Metrosel-skabet om at være sekretariat for opgaven.Udredningen kan læses i sin fulde form påwww.ringtre.dk
taktak til anker lohman-Hansen, aalborgUniversitet, Christian Wichman Matthiesen,københavns Universitet, otto anker nielsen,dtU transport, Per Homann Jespersen,Roskilde Universitet og Peter Hartoft-nielsen, by- og landsskabsstyrelsen fordeltagelse i udredningens Review board,som har bidraget til kvalificeringen af pas-sagerprognoser og de samfundsøkonomiskeberegninger.
letbanens sydligste station er ishøj, hvor der er gode skiftemuligheder til s-tog og bus.
5
2
Hvad eR enLetbane?
letbanen på Ring 3 er et elektrisk tog, derprimært kører i sin egen bane kaldet tracé.letbanen på Ring 3 skal integreres medvejanlægget og vil oftest være placeret langsde eksisterende vejbaner. i vejkryds vil letba-nen køre sammen med den øvrige trafik.letbanen på Ring 3 får strøm fra kørelednin-ger, som er ophængt i master. Hvert letba-netog køres af en vognstyrer, som det kendesfra s-tog og regionaltog.
letbanen på Ring 3 kan designmæssigtkomme til at minde om letbanen i bergen,mens den trafikalt set har ligheder med denstockholmske letbane.Letbanetogenetogene har en bredde på 2,65 meter, vil værecirka 3,5 meter høje og have en længde påcirka 35 meter. et togsæt vil have plads tilomkring 200-230 passagerer.der vil køre 27 togsæt på strækningen.
letbaner kendes fra mange europæiske byer.i frankrig og tyskland er der letbaner, og iskandinavien kører der letbaner i for eksem-pel oslo, bergen, stockholm og göteborg.
den stockholmske letbane er populær blandt passagererne, og nye linjer kommer til.
6
letbanen vil oftest køre i sin egen bane adskilt fra biltrafikken. Her i gladsaxe kommune.letbanen på Ring 3 kan designmæssigt komme til at ligne letbanen i bergen.
7
Regionenog deinvolveRedekoMMuneR
3
8
LYngbY-taaRbæk koMMuneindbyggertal: 53.000 personerLetbanestationer:v/lundtofte, v/dtU, v/akademivej, v/lyngbygårdsvej, v/lyngby centrum og lyngbygLaDSaxe koMMuneindbyggertal: 66.000 personerLetbanestationer:v/gammelmosevej, buddinge, v/buddingecentret, v/gladsaxevej,v/gladsaxe trafikplads og v/dynamovej
heRLev koMMuneindbyggertal: 27.000 personerLetbanestationer:v/Herlev Hospital, v/Herlev Hovedgade, Herlev og v/lyskæraLbeRtSLunD koMMuneindbyggertal:28.800 personerLetbanestationer:v/Hersted industripark (ligger i glostrup kommune men støder op til kommunegrænsen)RØDovRe koMMuneindbyggertal: 37.000 personerLetbanestationer:v/islevbrogLoStRuP koMMuneindbyggertal: 21.000 personerLetbanestationer:v/islevbro – kontrol- og vedligeholdelsescenter, v/ejby, v/Hersted industripark, v/glostrupHospital og glostrup
bRØnDbY koMMuneindbyggertal: 34.000 personerLetbanestationer:v/Park allé vest og v/vallensbækvejhviDovRe koMMuneindbyggertal: 51.000 personerletbanen går ikke gennem kommunen, men kommunen deltager i Ringby-letbanesamarbejdet
vaLLenSbæk koMMuneindbyggertal: 15.000 personerLetbanestationer:vallensbæk og v/bækkeskovvejiShØJ koMMuneindbyggertal: 21.000 personerLetbanestationer:v/vejlebrovej og ishøjhØJe-taaStRuP koMMuneindbyggertal: 48.000 personerletbanen går ikke gennem kommunen, men kommunen deltager i Ringby-letbanesamarbejdet
Region hoveDStaDenletbanen forbinder regionen på tværs
9
fReMtiDenS banenet i hoveDStaDSRegionen MeD Letbane PÅ Ring 3NærumHillerødAllerødBirkerødHolteVirumSorgenfriLyngbyv/Lundtoftev/DTUv/AkademivejHelsingør
Ring 3
byng umLy trv/ cen
Klampenborg
mGav/
v/
um
byngLy
Far
m
rløse
Væ
SkovovbrynBaetgsStvæenrdgården
r anlæg
OrdrupCharlottenlund
el
svrdgå
svrdgå
Haresk
ej
ej
Buddinge
gersboGergntofstorteffsvej
under anlæg
Letbane på Ring 3S-togMetro
Jæ
kkVaengedesegård
Kildeba
Bern
Øvrige togØvrige tog under anlæg
Dys
drup
und
v/Gladsaxevejv/GladsaxeTrafikpladsv/Dynamovej
He
lle
v/Buddingecentret
ikss
stykTokeftegårStdenløseVeksø
Freder
Øl
Sv
anem
ølle
Em
n
Ryparken
Gl.
Orientkaj
v/Buddin
dal
Frede
åløv
p
ru
pa
Veksø
rk
v/HerlevHovedgade
Balle
Sten
en
Gl
Skjolds PladsNørrebrosRunddel
.Tof
Trianglen
te
gård
M
Øl
v/HerlevHospital
Nordhav
lde
rikss
Poul HenningsensPlads
und
ykke
n
v/Gladsaxevv/GladsaxeTrafikpladsv/Dynamovej
VibenshusRunddel
Ki
st
løs
e
de
lun
Kild
al
MålBaøvMllealrumpapSkrkovenlunde
Herlev
m
ed
al
ov
v/HerlevHospitalv/HerlevHovedgadeHerlevm
M
Sk
m
Hu
Nuuks Plads
su
v
ej
an
v/Lyskærv/Islevbrov/Ejbyv/HerstedIndustriparkv/GlostrupHospital
Is
le
g
lli
løs
nd
Jy
Li
Van
Hu
su
Aksel MøllersHaveForum
ev
ng
Marmorkirken
ev
e
ve
erg
lm
er
Fl
Fred
Vanl
Fas
Frederiksberg Allé
int
ik
Jy
Christianshavn
ho
ng
evej
Kongens Nytorv
v/Lyskærv/Islevbro
j
Is
lev
an
sb
lli
øs
e
PBa etng erVe sj
truBrpøndbyøstRøerdovre
ro
v/HerstedIndustripark
ha
by
Ålholm
ølsb
trupøndbyøstRøerdovre
Eng
os
Val
Dy
Langgade
bb
Islands BryggeDR Byen
Gl
v/GlostrupHospital
Øresund
ve
KB Hallen
Fl
KB Hallen
Enghave Plads
inth
Amagerbro
Lergravsparkenv/Ejby
ol
m
Ålholm
Roskilde
Glos
p
vre
p
nd
j
vAl /Palé rkØst
nshø
stru
stru
Hvi
vAl /Palé rkØst
Taas
Taas
Alb
je
Albert
id
Hø
Høje
v/Pav/rkVaAlllelénsbæ Vestkvej
Bella Center
KastrupParkVaAlllelénsbæ Vestkvej
Hv
Da
nsh
slu
VigerslevAllé
tslu
do
Roskildetrtr
Taa
ovre
Taa
Da
er
Sundby
Femøren
up
up
nd
Br
Amager Strand
øj
MalmøBr
v/
v/
IshøjHundigeGreveKarlslundeSolrød Str.JersieØlbyKøge
IshøjHundigeGreveKarlslundeSolrød Str.JersieØlbyKøge
København-Ringstedbanen
København-Ringstedbanen
# 27 /07 jan 2013 /Letbanen med øvrig banenet
10
Væ
Metro under anlæg
rup
Far
r
um
jebspBiger
akebglFuken
ebrrNøro
Øste
GrøndalSydhavnælørNyleElgerbjkenÅmarFrihedeAvSj
orprt
Nøeprrort
sVeteorprtelmm ndGa traSdRåhuspladsenHvnbKøhaen
esØr
rTå
Luft
eAv
nb
ha
lleVa
Br
ta
en
lVanlesbækkkBæv/esvkovejejovbrjleVev/
y
nd
d
øndby
vn
dørenrad
bns
astVe
by
en
St
æk
ndra
St
agmerv/
v/BævkoeskkvejejjleVeovbr
bedRekoLLektiv tRafikog byUdviklingved at etablere en letbane på Ring 3 kan tooverordnede mål nås i de 11 Ringby-kommu-ner og i regionen.letbanetogenes maksimumhastighed er 70minutter, i myldretiden kan det tage mereend 70 minutter.forventningen er, at 10-20.000 arbejdsplad-ser bliver genereret i perioden frem til 2032.derudover forventes det, at der i anlægs-perioden skabes direkte og afledte jobs,svarende til cirka 7000 årsværk foruden decirka 250 varige arbejdspladser, der knyttersig til letbanens drift.Hvis Ringby-kommunernes samlede rumme-lighed på langt sigt udnyttes fuldt ud, er deret potentiale på op til 90.000 - 100.000 nyeCYkeLMeDtagningi togene vil der være såkaldte flexområder,det vil sige, områder forbeholdt barnevog-ne, kørestole og cykler som det kendes frakøbenhavns Metro. togenes konkrete design,herunder indretning af flexområder, vil bliveafklaret på et senere tidspunkt.glostrup, lyngby, buddinge, Herlev, vallens-bæk og ishøj bliver nye store trafikknude-punkter for letbane, busser samt regional-og s-tog.DRiftletbanen vil køre uden en offentliggjort køre-plan, som det kendes fra københavns Metro.Med hyppige afgange hvert 5. minut mandagtil lørdag og hvert 10. minut i aftentimerne ogom søndagen er passagererne sikret en hurtigtransportløsning på tværs af alle s-togslinjer-ne alle ugens dage uanset tidspunkt.i dag kører buslinje 300s mellem lundtofteog ishøj hvert 10. minut i myldretiden oghvert 20. minut udenfor myldretiden.haStigheD PÅ Letbanenletbanen er kendetegnet ved høj hastighedog hyppige afgange. Hele strækningen fralundtofte i nord til ishøj i syd vil tage cirka55 minutter. i dag gøres turen i bus på 65vækStletbanen gør det muligt at bebygge om-råderne langs Ring 3 i større omfang endidag. Med letbanen og de gode kollektivetransportmuligheder i regionen forventes det,at letbanen vil medvirke til en samlet byud-vikling i Ringbyen med en befolkningstilvækstogså i de enkelte byer vil letbanen medføreforandring. nye bygader vil opstå og skabeforandring i byerne som følge af etablerin-gen af letbanestationer. Med færre biler oghastighedsnedsættelser i byerne vil letbanenmedvirke til mindre lokal forurening ogattraktive byrum.letbanen vil i hovedstadsregionen under-støtte mulighederne for vækst og mobilitet,som ikke alene baseres på biltrafik. letbanenunderstøtter dermed en mere grøn transport-form i Ringby-kommunerne.arbejdspladser i de 11 kommuner.km/t. de kører med cirka 30 km/t i gennem-snit inklusiv stop ved stationer og lyskryds.andre steder, hvor letbanetoget kører ibyområder med blandet trafik, kører det nor-malt kun 17-20 km/t i gennemsnit. bussernepå Ring 3 kører i dag i gennemsnit typisket uDbYgget banenetMed letbanen på Ring 3 bliver der skabt enlinje på tværs af alle s-togslinjer. den kollek-tive trafik bliver dermed mere attraktiv forborgerne i området. de kan hurtigt komme tilog fra Ringby-kommunerne, samtidig med atder er gode forbindelser til og fra hoved-staden og det øvrige tognet, både s-tog ogregionaltog.cirka 23 km/t i myldretiden og lidt hurtigereresten af døgnet.på mellem 20.000 og 40.000 nye indbyggere.
4
1letbanen skal fremme den kollektivetrafik - og dermed gøre en rejse på tværsaf byfingrene nemmere
2letbanen skal fremme byudviklingen
lyngby station – buddinge station: 7 minutterbuddinge station – Herlev station: 11 minutterHerlev station – glostrup station: 13 minutterlyngby station – glostrup station: 31 minutterHele strækningen vil tage cirka 55 minutter11
letbanen skal være et alternativ til bilen for pendlere. Her ved Hersted industripark.
12
5
tRafikkeni byen
nYt koLLektivt tRafikneti hoveDStaDSRegionenletbanen er en ny vigtig højklasset kollektivtrafikforbindelse i hovedstadsregionen. denforbinder Ringby-kommunerne fra nord tilsyd og alle s-togslinjerne og regionaltogtil og fra københavns centrum. letbane påRing 3 supplerer femfingerplanen, som harværet hovedstruktur for den kollektive trafiki hovedstadsområdet siden 1940’erne. Medletbanen skabes et kollektivt tafiknet mednye store regionale trafikknudepunkter, somer lette at rejse imellem.
2020 og 46.000 i 2032. letbanen medfø-rer en samlet vækst i den kollektive trafik ihovedstadsområdet på 16.000 passagerer perhverdagsdøgn. det svarer til knap 5 millionerflere kollektive passagerer per år.der flyttes cirka 7000 daglige personture indi den kollektive trafik. Cirka 4000 kommerfra bilerne, cirka 2000 kommer fra cyklerne,og cirka 1000 er fodgængere. Hver passagerforventes i gennemsnit at rejse 5,5 kilometermed letbanen.det forventes, at letbanen årligt vil have 13-14
næsten halvdelen af letbanens passagererskifter på rejsen. derfor skal letbanen og nyetrafikknudepunkter indrettes, så de bedstmulige omstigningsforhold etableres mellemletbane, s-tog, regional- og fjerntog samtbus. der bliver således samarbejdet med dsb,banedanmark og Movia. bustrafikken bliveromlagt og tilpasset letbanen, så den bedstmulige sammenhæng i den kollektive trafiksikres.fLeRe PaSSageReR iDen koLLektive tRafikberegninger viser, at letbanen vil have cirka43.000 passagerer på et hverdagsdøgn i
millioner passagerer. Passagertallet forventesat stige til 17-18 millioner, efterhånden sombyudviklingsområderne udbygges.betYDning foR veJtRafikkenMed letbanen vil trafikken i byen ændre sig.letbanen vil berøre vejnettet og dermedbiltrafikken både i anlægsfase og i drift.Ring 3 er en vigtig regional vej, som forbin-der Ringbykommunerne og krydser alle devæsentligste indfaldsveje til københavnscentrum. vejen har i dag karakter af regio-nal vej med hastigheder fra 50 til 80 km/t.•
43.000 passagerer vil i 2020 bruge letbanendagligt, og 4000 daglige personture fra bilernevil flytte over i letbanen
13
5
Med letbanen bliver en del veje ændret tilbygader, hvor hastigheden reduceres til 50km/t for biltrafikken. det vil også kommecyklister og gående til gode. de nye byom-råder kan derfor skabe et bedre bymiljø i deenkelte bycentre. da letbanen skal etableresi forbindelse med de eksisterende kørebaner,bliver vejbredden visse steder mindsket, ogdet kan derfor være nødvendigt at nedsættefartgrænsen for biltrafikken.det er vurderet, at vejens kapacitet kanopretholdes med de ombygninger, som følgermed anlæg af letbanen. ombygninger af krydsskal sikre, at både biltrafik og letbane kan køremest hensigtsmæssigt. biltrafikken vil dogopleve en mindre forsinkelse i de enkelte kryds
og længere rejsetider på grund af nedsattehastigheder på visse strækninger.i anlægsperioden må trafikken tilrettelægges,så den kan afvikles, selvom Ring 3 vil værepræget af anlægsarbejder.foDgængeReogså fodgængere skal vænne sig til letbanen,når de færdes i trafikken. fodgængerpassageaf letbaneområdet vil ske i overgange, hvorder er taget særligt hensyn til fodgængernessikkerhed, for eksempel i form af lysregule-ring eller såkaldte Z-overgange, hvor udform-ningen gør, at fodgængerne automatisk ser iretning af toget.Myldretiddagtimerhverdage/lørdagØvrigetidsrum/søndag2010205300s letbanen105fRekvenS MeLLeMLunDtofte og iShØJantal minutter mellem afgange:
glostrup og lyngby stationer forventes at blive de største på letbanestrækningen. Her ved glostrup station.
14
PaSSageReR PÅ LetbanenS StØRSte StationeRPassagerantal på hverdagsdøgn
stationglostrup stationlyngby stationHerlev stationbuddinge stationv/lyngby centrumv/Herlev Hovedgade
20206.1704.4203.6303.1502.3902.230
20326.5204.5004.0203.4402.3802.430
lyngby station bliver med letbanen styrket som et vigtigt trafikknudepunkt.
15
anLægget
6
letbanen bliver etableret med standard-
letbanestationerne skal have en fællesidentitet og et design, der kan indpassesi forskellige omgivelser.
materiel. ved at benytte velafprøvede togog banesystemer kan anlægsudgifternebegrænses, samtidig med at det kan indfribrugernes forventninger til en stabil drift.letbanen skal så vidt muligt køre i sit egettracé enten langs vejen eller i midten afvejen. kun i kryds og overgange vil letbanenkøre sammen med den øvrige trafik. På denmåde undgås risiko for kødannelser for let-banen. det sikrer desuden højere trafiksikker-hed, og antallet af forsinkelser nedbringes.
i vallensbæk sikres god omstigning til s-toget ved at lægge letbanestationen i siden af vejen.
16
i lyngby må de sydgående letbanetog undta-gelsesvis køre blandet med den øvrige trafikpå dele af strækningen som følge af særligtsnævre pladsforhold.StationeRletbanestationerne skal have en sam-menhængende identitet, så der skabesgenkendelighed for passagererne uansetstationernes forskellige omgivelser. det kanske ved hjælp af for eksempel overdækning,afskærmning, materialer og farvevalg.
Perronerne placeres over for hinanden bådeaf sikkerhedsmæssige hensyn og for at gørestationen mere kompakt og oplevelsen afstationen mere markant og lettere at finde.de fleste steder vil stationerne være anlagtsom side-perroner, der kræver mindre pladsend ø-perroner. enkelte steder vil ø-perronerblive etableret.stationerne placeres, så der skabes godeomstigningsmuligheder mellem letbane,tog og bus. den maksimale gangafstand
mellem de forskellige transportformer skalhelst ikke overstige 50 meter. Perronerne vilvære 30-35 cm i højden, så der bliver direkteindstigning i tog, og der vil være ramper optil perronen for kørestole og barnevogne.læskærme, trafikinformation og rejsekort-udstyr vil ligeledes være at finde på statio-nerne.
figurerne viser de to typer perroner, der vil blive benyttet til letbanen på Ring 3.
side-perroner
Ø-perron
17
Ballasterede hvor letbanen kører i sit eget tracéBallasterede spor anvendesspor anvendes hvor letbanen kører i sit eget tracéRilleskinnespor anvendes kører sammen med eller krydser den øvrige trafikRilleskinnespor anvendes hvor letbanen hvor letbanen kører sammen med eller krydser den øvrige trafik
tegningen viser, at der lægges rilleskinnespor de steder, hvorbiltrafikken, cyklister eller gående skal krydse letbanesporet.
Øverst: Rilleskinnespor.nederst:ballasterede spor.
SPoRtYPealle steder, hvor letbanens tracé skal delesmed den øvrige trafik, for eksempel i vej-kryds, krydsende stier, på torve og i fodgæn-gerfelter, vil der være rilleskinnespor, det vilsige et spor nedlagt i en betonplade meden overflade beklædt med enten asfalt ellerfliser. Rilleskinnespor anvendes desuden påde enkelte strækninger, hvor letbanen vil kørei blandet trafik.På strækninger, hvor letbanen kører i egettracé, er der valgt en løsning med ballastere-
de spor, det vil sige skærver under skinnerne.ballasterede spor kendes fra almindeligejernbanespor og fra mange af de moderneletbaner.kontRoL- og veDLigehoLDeLSeSCenteRletbanen skal have et kontrol- og k edlige-holdelsescenter, hvorfra letbanen styres, oghvor togene rengøres og vedligeholdes. detplaceres cirka midt på strækningen, i glostrupkommune. Herfra kan letbanetogene hurtigtog nemt tages ud af drift og indsættes igenefter blandt andet rengøring, vedligeholdelse
og reparation. der vil med dette center bliveskabt cirka 240 nye arbejdspladser.der skal også etableres omformerstationer.forsyningen af letbanen med kørestrømkræver en omformerstation med cirka tokilometers mellemrum. en omformerstationændrer vekselstrøm til jævnstrøm og er på75-100 m2.oMbYgningeR og tiLbYgningeRdet kræver visse ændringer i det eksisteren-de vejnet at anlægge letbanen langs Ring 3.
18
6
indkørsel til letbanens kontrol- og vedligeholdelsescenter sker overfor islevbro station i Rødovre.
letbanen skal krydse alle motorveje ind til detcentrale københavn enten på bro eller i tunnel.letbanen vil desuden skulle passere cirka 60signalregulerede kryds. derfor skal der etab-leres gode sikre overgange og nye kryds medsignalregulering, broer og fodgængeradgange.letbanen vil få fortrinsret i trafikken gennemoptimering af signalreguleringen i det om-fang, det er muligt. der skal samtidig tageshensyn til vejtrafikken, så bilerne sikres enrimelig fremkommelighed på Ring 3 og ad detværgående veje.
SikkeRheDletbanen skal sikkerhedsgodkendes aftrafikstyrelsen, inden den tages i brug.i danmark er letbaner underlagt jernbane-loven, men der er ikke fastsat detaljeredekrav til letbaner. det overordnede grundlagfor sikkerhedsgodkendelsen vil være dettyske bostrab regelsæt, som også letbaneni aarhus anvender samt trafikstyrelsens be-kendtgørelser og CeneleC-normen en-50126.det indebærer, at infrastruktur og rullendemateriel skal risikovurderes og sikkerhedenoptimeres, inden en godkendelse kan opnås.
Hertil kommer, at ændringer af de omgivendevejanlæg skal godkendes af vejmyndigheder-ne efter vejlovgivningen.
19
7
ØkonoMi
letbanen koster cirka 3,9 milliarder kroner atanlægge - inklusiv en korrektionsreserve på15 procent. Hertil kommer driftsrelateredeanlægsinvesteringer på cirka 1,3 milliarder tilindkøb af blandt andet tog, anlæg af kontrol-og vedligeholdelsescenter (kvC) med videre.Udgangspunktet for prissætningen af deenkelte projektelementer har været den an-lægs- og sikkerhedsmæssige bedste løsningunder hensyn til pris. eksempelvis er der for-udsat standardtog frem for specialudvikledetog og ballasterede spor på alle strækninger,hvor dette er muligt.finanSieRinganlægsomkostningerne for letbanen betalesaf staten med 40 procent, kommunerne med34 procent og Region Hovedstaden med 26procent.
det er forudsat, at anlægsomkostningernetil letbanen finansieres af letbaneselskabet,som skal stå for anlæg og drift af letbanen.letbaneselskabet organiseres som etinteressentskab, der kan optage lån påsamme betingelser som ejerne.det er forudsat, at statens betaling sker ihenhold til en betalingsplan, der fast-lægges ved stiftelsen af letbaneselskabet.for kommunerne udgør engangsindskuddetminimum 15 procent af deres respektiveandele af de samlede anlægsomkostningerog indskydes i en periode på tre år fra sel-skabets stiftelse (2014-2016). kommunernesresterende indskud betales i forlængelseheraf i løbet af 40 år, det vil sige i perioden2017-2056. Regionens engangsindskud(forskudsbetaling) udgør ligeledes mindst15 procent, som indbetales samlet i 2019.
anlægsoverslag i prisniveau 2013 – med 15 procent korrektionsreservebudgetpostbasisoverslag15 procent korrektionsreserveSamlet anlægsoverslaginkl. 15 procent korrektionsreserve3.4185133.931
driftsrelaterede anlægsinvesteringerbudgetpostDriftsrelaterede anlægsinvesteringer1.339
20
Regionens resterende indskud indbetales iforlængelse heraf i løbet af en periode på 40år, det vil sige i perioden 2020-2059.det er forudsat, at betalingen af de drifts-relaterede anlægsinvesteringersker somled i betalingen af driftsomkostninger,samtidig med at der sker en modregning frapassagerindtægterne. staten deltager ikke ifinansieringen af driften.
kommercielle aktiviteter, primært reklamer,forventes at bidrage med cirka 4 millionerkroner årligt.DRiftSoMkoStningeRletbanens driftsomkostninger vil være cirka162 millioner kroner om året. Hertil kommerfinansiering af de driftsrelaterede anlægsin-vesteringer.
forsinkes i forhold til i dag. samfundsøkono-mien for letbanen er derfor negativ ligesomfor mange tilsvarende kollektive trafikpro-jekter. ved en følsomhedsanalyse med enkorrektionsreserve på 15 procent, passager-indtægt ved fuld byvækst og ingen straf forhastighedsnedsættelser på vejen er sam-fundsøkonomien positiv.beDRe MiLJØ – fæRRe biLeR
LetbanenS SaMfunDS-DRiftSinDtægteRletbanen forventes at have 13-14 millionerpassagerer per år. Passagerindtægter vilefter en indsvingsperiode være 125-140millioner kroner om året (i 2013-priser).gennemsnitsindtægten er baseret påforventningerne til takstudviklingen ogfremskrevet til 8,60 kr. per passager i 2020og 9,89 kr. i 2032.ØkonoMiSke betYDningMange af de gevinster, som letbanen bi-bringer, kan ikke prissættes efter den metode,der anvendes til beskrivelse af projekterssamfundsøkonomi. for eksempel er deringen metode til at beskrive værdien af by-udviklingspotentialet og regionens konkurren-ceevne, som letbanen i høj grad bidrager til.desuden giver de foreslåede hastighedsned-sættelser på Ring 3 en væsentlig straf i sam-fundsøkonomien for letbanen, fordi bilisterne
letbanen betyder en overflytning af per-sonbilkørsel til letbanen og har derfor enpostiv effekt på klima og miljø. dog er Ring3 i forvejen præget af støj og luftforureningfra vejtrafikken. da den el-drevne letbaneerstatter dieseldrevne busser, vil den lokaleluftforurening desuden reduceres.i anlægsprocessen og i driften bliver miljøetpåvirket negativt. i den kommende vvM-rede-gørelse skal effekter som for eksempel støjog luftforurening belyses.
gode, sikre passagerovergangesåsom broer og nye lysreguleredekryds skal etableres, når letbanenkrydser de eksisterende veje.Her i brøndby kommune.
21
koMMendeoPgaveR
8
LeDningSoMLægningeRinden selve anlægsarbejdet skal deromlægges ledninger. krydsende kabelan-læg som el- og teleanlæg kan sikres ellersænkes uden større omlægninger. gas, vandog fjernvarmeanlæg skal flyttes uden forletbaneområdet. aftaler skal indgås med deledningsejere, hvis ledninger bliver berørtaf letbaneanlægget. det skønnes - lidtforsigtigt - at cirka 25 procent af de samledeudgifter til omlægningerne betales af letba-neprojektet.aRkæoLogived jord- og anlægsarbejder er det lovplig-tigt for bygherren at foretage arkæologiskeundersøgelser. letbaneområdet er fuldtudbygget, og de arkæologiske interesserpå strækningen er allerede registreret iforbindelse med tidligere anlægsarbejder.kroppedal Museum har dog udpeget enkeltesteder, der kunne tænkes at have arkæolo-gisk interesse.
aReaLeR og ekSPRoPRiationletbanen er placereret, så ekspropriationerbegrænses mest muligt. visse arealer ogrettigheder skal imidlertid erhverves entenpermanent eller midlertidigt. ekspropriationvil ske i henhold til ekspropriationsproces-loven, og det vil blive den ekspropriations-kommission, der er nedsat til projektet, dervil stå for beslutning om ekspropriation ogom erstatning. ekspropriationer forventespåbegyndt efter vedtagelse af anlægslov oggennemførelse af vvM-proces.oRganiSationder etableres et interessentselskab, derskal stå for anlæg af letbanen og siden henvære ansvarlig for den udliciterede drift ogvedligeholdelse af anlægget. de 11 kommunerudgør en samlet interessent i interessent-skabet, der sammen med staten og RegionHovedstaden vil stå for anlæg af letba-nen. når letbanen er anlagt og overgår tilpassagerdrift, udtræder staten af selskabet,som videreføres af kommunerne og RegionHovedstaden.
selskabets bestyrelse sammensættes i før-ste fase af tre repræsentanter for staten, tofor Region Hovedstaden og to for kommuner-ne. når staten udtræder, vil kommunerne ogRegion Hovedstaden hver have tre repræsen-tanter i bestyrelsen.den endelige organisering afklares i parter-nes kommende principaftale og lovgivningenom en letbane på Ring 3.boRgeRneletbanen og anlægsarbejdet vil berøre man-ge mennesker. derfor skal der tænkes i bredkommunikation, når der skal informeres omanlægsarbejdet. der er brug for en koor-dineret indsats kommunerne og regionenimellem, så områdets borgere føler sig godtinformeret om alle faser af projektet, lige fraoffentlige høringer til det faktiske anlægs-arbejde.en detaljeret kommunikationsstrategi indgåri næste fase af projektet.
tiDSPLanÅr efter indgåelse af principaftale:
0 ÅRinDgÅeLSe af PRinCiPaftaLe
1 ÅR
2 ÅRenDeLig beSLutning oM etabLeRing af Letbanen
3 ÅR
4 ÅR
5 ÅR
6 ÅR
7 ÅR
8 ÅR
FASE 1•Udredning
faSe 2•lovgrundlag•vvM-proces•Udbud og kontrahering•forberedende arbejder
faSe 3•anlæg•test og mobilisering•forberedelse af passagerdrift
faSe 4•Passagerdrift
22
• 27 kilometer• 27 stationer• afgange hvert 5. minut i dagtimerne• 13-14 millioner passagerer om året i 2020
23
Udredning om
Letbane PÅ Ring 3Marts 2013: ResumeRingbY/LetbaneSaMaRbeJDet
uDaRbeJDet af:Ringby-Letbanesamarbejdet ved:transportministeriet,Region Hovedstaden,lyngby-taarbæk kommune,gladsaxe kommune,Herlev kommune,Rødovre kommune,glostrup kommune,albertslund kommune,brøndby kommune,Hvidovre kommune,vallensbæk kommune,ishøj kommune,Høje-taastrup kommuneMetroselskabet har varetaget sekretariatsfunktionen for Ringby-letbanesamarbejdet.udgivet af:Ringby-letbanesamarbejdetudgivet:Marts 2013kort:Ringby-letbanesamarbejdet og tetraplanfotos:torben eskerød, tvärbanan stockholm og Metroselskabetillustrationer:Cenario v/ lars Hifling, india tM, etcetera design og Metroselskabetgrafisk design og tilrettelægning:karen Christensen design og graphicidtryk:Cool gray a/soplag:3000
