Rule 54 Naestved-R0nnede - forunders0gelse, rapport 424 fra november 2012Jeg har modtaget kopi af Vejdirektoratets forunders0gelse om rute 54 Naestved-R0nnede franovember 2012 (rapport nr. 242 - 2012), offentliggjort den 7. december 2012.Jeg har draftet Vejdirektoratets forunders0gelse med faglig ekspertise, blandt andet medprofessor Otto Anker Nielsen, DTU.Under punkt i nedenfor folger en punktvis sammenfatning af de vaesentlige forhold, som b0runders0ges og vurderes naermere samt - enkeltvis og tilsammen - taler for og imod en reali-sering af de forskellige korridorforslag. Under punkt 2 er der gjort nogle bemaerkninger ombaggrunden for forundersogelsen, under punkterne 3.1 - 3.7 er behandlet en raekke enkelt-forhold, mens de afsluttende bemaerkninger f01ger under punkt 4 nedenfor.

Jeg henviser til min tidligere redegorelse af 26. September 2012. Vejdirektoratets forunders0-gelse giver anledning til folgende sammenfattende bemaerkninger, som er uddybet punkt forpunkt nedenfor:•del gennemgaende problem er, at forunders0gelsen ikke tilvejebringer ettilstraekkeligt oplyst grundlag, hvorpa der p.t. kan traeffes politiske be-slutninger,forunders0gelsen har ikke tilstraekkeligt vurderet de fremtidige trafikaleudfordringer pa straekningen (punkt 2, 3.4 + 3.7),en nordlig motorvej (korridor A) vil medf0re en vaesentlig pavirkning afinternationalt beskyttede fugle- og habitatomrader (punkt 3.1 - 3.3),en nordlig motorvej (korridor A) vil medf0re en uoprettelig indvirkningpa de berorte bysamfund Ravnstrup, G0dstrup og Vester Egede samt om-

radets kulturmilj0 i form af blandt andet st0j- og lysgener (punkt 3.2 -3-5),de eksisterende stilleomrader af nationalpark-kvalitet og karakter i ogomkring Natura 2000 omraderne vil forsvinde ved en nordlig motorvej(korridor A) (punkt 3.2, 3.3 + 3.4),forunders0gelsen bar ikke vurderet de stojmaessige gener og de dermedforbundne omkostninger til st0jreducerende foranstaltninger (punkt 3.2+ 3-6),de i forunders0gelsen anf0rte beregninger (blandt andet den interne for-rentning) hviler pa ufuldstaendige forudsaetninger, hvilket g0r (blandtandet det okonomiske) sammenligningsgrundlag mindre gennemskueligtog dermed mindre egnet som beslutningsgrundlag (3.2, 3.4 + 3.6),hvor 10sningsforslag A krydser Naestved-Haslev-K0ge-jernbanen er dehermed forbundne voldsomme pavirkninger pa terraen og med st0j totaltudeladt. Daemningsh0jden er undervurderet - se afsnit 3.4,10sningsforslag C — 2+2 b0r unders0ges, vurderes og beregnes som et re-elt alternativ,if01ge Vejdirektoratets egne tal indeholder 10sningsforslag C 2+1 en be-sparelse pa min. en halv milliard i forhold til motorvejsforslagene,de samfunds0konomiske konsekvenser er ikke belyst (punkt 3.6) samtarealbehovet ved en nordlig motorvej (korridor A) vil vaere st0rre endved udvidelse af den eksisterende Iinjef0ring samt kombinationer med ogimellem 0vrige 10sningsforslag (punkt 2 og 3.6).

Uanset sympati og forstaelse for, at bedre trafikforbindelser i og omkring Nsestved er n0d-vendige, er det uforstaeligt og risikofuldt, hvis man pa det nuvaerende informationsgrundlagog tidspunkt beslutter at prioritere det nordlige Hnjef0ringsforslag (korridor A), idet netopden nordlige Iinjef0ring synes at ville medf0re vaesentlig indvirkning pa fuglebeskyttelses- oghabitatomrader, stilleomrader, milj'0- og kulturomrader, ekspropriation af flere ejendommeog st0j- samt lysgene af en raekke bysamfund.Forunders0gelsen giver heller ikke offentligheden, herunder de borgere, der skal afsta deresejendomsret, den fornodne indsigt i konsekvenserne af de forskellige Iinjef0ringer, idet enraekke afgorende forhold ikke er adresseret og vurderet i forunders0gelsen. I tilfaelde, hvor derskal afstas ejendom, hvor internationalt beskyttede naturomrader bliver vsesentligt pavirketog hvor en motorvej placeres taet ved mindre bysamfund, skal virkningen af de forskelligeforslag vaere klart oplyst.Endeligt skal det her naevnes, at det fremgar af forundersogelsen (side 7 f), at Vejdirektoratetvurderer, at der er fire mulige korridorer til en udbygning af straekningen. Af saerlige interesseer, at det af side 23-30 fremgar, at de sydlige korridorer (B, C og E) vurderes som reelle alter-nativer til korridor A (nordlig Iinjef0ring). Forunders0gelsen har saledes med andre ord ikke

lagt sig endeligt fast pa en 10sning frem for en anden, og der b0r derfor tilvejebringes yderli-gere oplysninger inden et sadant valg traeffes.Slutteligt skal den bevilling, der er givet (se citaterne fra trafikaftale under pkt. 2) ogsa an-vendes til en WM-redeg0relse. Denne ma n0dvendigvis foreligge, nar der skal tages politiskbeslutning pa baggrund af forunders0gelsen. WM-redeg0relsen er en integreret del af dennebeslutningsproces.2.Om baggrunden for forunders0gelsen

Som bekendt blev forunders0gelsen ivaarksat pa baggrund af en trafikaftale af den 22. oktober2009, hvor det blev aftalt, at:"...afsastte 2 mio. kr. til enforundersogelse of en opgradering afstrsekningenNsest-ved - Ronnede (Rute 54)."Bevillingen blev givet fra pulje"til nye beslutningsgrundlag og strategisk planlsegning".Ombaggrunden herfor fremgik videre, at:"Parterne onsker med puljen at tilvejebringe de beslutningsgrundlag, der vil veerecentrale for at imodekomme fremtidige trqfikale udfordringer. Det gselder savelkonkrete forundersogelser og WM-redegorelser som strategiske analyser med hen-blikpa atkortlaeggefremtidens trqfikale udfordringer og losningsmuligheder."Opdraget betyder at arbejdet skulle klarlaegge og belyse de fremtidige trafikale udfordringerog deres losninger.Imidlertid bygger forundersogelsen pa en forudsaetning om, at bade de eksisterende og defremtidige trafikale forhold er sa problematiske, at der skal ske en udbygning. De fremtidigetrafikale forhold er dog kun kortfattet behandlet. Eksempelvis er den kollektive trafik udskudttil den kommende WM-unders0gelse (forundersogelsens side 14, venstre spalte).Om den "trafikale problemstillinger pa straekninger" er der alene medtaget fire afsnit pa For-unders0gelsens side 15, hvor det blandt andet hedder (side 15, venstre spalte), at:"Vejens linjeforing er ikke tidssvarende, og der er mange steder, hvor sigtforholdeneg0r det svsert at overhale. Ligeledes korer der i perioder en del landbrugstrafik pastrsskningen. Dette kombineret med trafikkens intensitet medforer prim&rt i mor-gen- og eftermiddagsmyldretiden en reduceretfremkommelighed."De med forunders0gelsen belyste forhold berettiger ikke, at der sker nyetablering af en mo-torvej frem for udvidelse af den eksisterende linjeforing, navnlig nar der henses til, at en mo-

torvej medforer en raekke gener og udgifter, som ikke vil vsere tilfaeldet med udvidelsen af deneksisterende Iinjef0ringDet ma derfor kraeves, at der, inden igangsaettelsen af et sa omkostningstungt og indgribendeprojekt, vurderes, om de trafikale udfordringer kan imodegas ved en udvidelse af den eksiste-rende Iinjef0ring eventuelt i en kombination med motortrafikvej C - 2+2 eller C 2+1 pa ud-valgte straekninger.Forundersogelsens manglende fokus pa de fremtidige trafikale forhold bar en direkte betyd-ning for kvaliteten af forunders0gelsens behandling af de forskellige korridorer. Der er efterforundersogelsens resultater ikke klart trafikmaessigt belasg for etablering af en motorvej(med de deraf folgende gener og samfundsomkostninger) i forhold til udbygning af den alle-rede eksisterende vejforbindelse.

Om milj0forholdene ved etablering af forslag A (nordlig linjeforing), anfores bl.a. (side 42,h0jre spalte, tredje afsnit), at:"Beskyttelsesomradet nor d for Holm-Olstrup berores aflinjeforingsforslag A, A2 ogA3, mens omradet sydfor Toksvserd berores perifert aflinjeforing C og E. Beskyt-telsesomradet i Hesede Skov berores af linjeforingsforslag A2, AS, 83 og perifert aflinjeforingsforslag C."Forunders0gelsens side 44, venstre spalte, midtfor:"Linjeforing A, A2, A4 berorer beskyttelsesomradet nordfor Holme-Olstrup.Linjeforing A, A2, AS, B, B2 og C berorer beskyttelsesomradet omkring Boserup.

"Linjeforingsforslagene berorer ingen Natura 2OOO-omrader direkte, menflere om-rader ligger i neerheden (se bilag 2).Det drejer sig om:•Fuglebeskyttelsesomrade nr. 91 Holmegards Mose, Natura 2000 omraderog Porsmose ligger umiddelbart nord (ca. 400 m) for linjeforing A, A2 ogAS ved soen Godstrup Enghave og omgivende arealer.[...]Habitatomrade nr. 145 Holmegards Mose, der ligger i en a/stand pa ca. 1,5kmfra linjeforing A, A2 og AS.Habitatomrade nr. 194 Susa med Tystrup-Bavelse So og Slagmosen. Linje-foring A, A2, B og B2 krydser Susaen ca. i km opstroms habitatomrader.

Da der kun er ca. 400 m til fuglebeskyttelsesomradet ved Godstrup Enghave kanforslag A, A2 og AS vsere kritiskfor defuglearter, som omradet er udpegetfor. I enWM-undersogelse vil det skulle undersoges nsermere, og der skal udarbejdes enkonsekvensvurdering.[...]"Det fremgar saledes, at en realisering af den nordlige linjeforing vil medfore en vaesentligindvirkning pa de omgivende naturbeskyttelsesomrader, herunder fuglebeskyttelsesomradenr. 91 samt habitatomraderne nr. 145 og nr. 194.De ovrige foreslaede linjeforinger vil alene medfore en mere begraenset indvirkning, og hen-synet til beskyttelsen af de omgivende naturbeskyttelsesomrader taler saledes imod en reali-sering af den foreslaede nordlige linjeforing.Dette er i overensstemmelse med forunders0gelsens samlede vurdering (side 9, anden spal-te), hvor det blandt andet fremgar, at:"Der er forskellige miljomsessige forhold, der skal kortlsegges yderligere i en evt.kommende WM-undersogelse. De v&sentligste udfordringer vurderes at vsere atindpasse vejen bedst muligt til de landskabelige forhold, passagen af Hesede skov(alle forslag) samt evt. pdvirkninger afbeskyttet natur (habitat- og fuglebeskyttel-sesomrader) nord for Holme Olstrup (Holmegards Mose, Porsmose og GodstrupEnghave) i forhold til den nordlige linjeforing (A).Konsekvenserne afen ny vej mellem Naestved og Ronnede,for okonomi, traflkafvik-ling og miljo vil forst kunne vurderes mere konkret i en evt. kommende WM-undersogelse, hvor et konkret projekt vil blive yderligere detaljeret."Den nordlige linjeforing (korridor A) passerer i en afstand pa cirka 400 meter fra Porsmoseog Godstrup Enghave, som er udlagt som EF-fuglebeskyttelsesomrade, Natura 2000 omra-derne og saerligt regionalt beskyttelsesomrade.

Om de retlige forhold i forbindelse med etablering af anlaegsprojekter med indvirkning panaturbeskyttelsesomrader henvises til mine tidligere bemaerkninger herom, idet jeg dog be-maerker, at reglerne om forudgaende miljovurdering af projekter bar grundlaeggende tre for-mal:1) at indarbejde milj0hensyn allerede under udformningen af forslag til konkrete pro-jekter,2) at undga uforudseelige miljokonsekvenser ved at krseve, at milj0pavirkninger af pro-jektforslag er belyst ved en milj0vurdering, og3) at inddrage offentligheden ved at projektans0gning og milj0vurdering sendes i offent-lig boring, inden beslutningen traeffes.Jeg er klar over, at Vejdirektoratet - som ligeledes forudsat i fomnders0gelsen — vil fa udar-bejdet en WM-redeg0relse, hvilket givetvis alene vil ske i forhold til de konkrete projekter,som ender med at blive udvalgt mellem forunders0gelsens skitserede 10sningsmuligheder. Dadet allerede i forunders0gelsen kan konstateres, at nogle linjeforslag vil vaere mere belastendefor milj0et end andre linjeforslag, b0r dette indga som et vassentligt parameter i det viderearbejde.

Der er ikke regnet pa st0jbelastningen for de forskellige Iinjef0ringsforslag, f.eks. st0jbelast-ning i naturomraderne eller boligomraderne.Det ma forventes, at der skal opssettes en raekke st0jreducerende foranstaltninger langs denendeligt valgte Iinjef0ring, f.eks. i form af opssetning af st0jskaerme eller nedgravning af vejenover vaesentlige afstande, hvilket selvsagt vil pavirke projektets 0konomi vassentligt. Disseudgifter b0r - som andre oplistede udgifter - beregnes sa konkret som muligt og dermedindga i den samlede vurdering af de forskellige 10sningsmuligheder. Henset til den nordligeIinjef0rings placering, ma det forventes, at navnlig dette 10sningsforslag (korridor A) vil med-f0re store udgifter til st0jreducerende tiltag.Det skyldes navnlig, at den foreslaede nordlige Iinjef0ring (korridor A) - i modsastning til de0vrige forslaede Iinjef0ringer samt udvidelse af den eksisterende Iinjef0ring - vil fa indvirk-ning pa Ravnstrup, G0dstrup og Vester Egede (se bl.a. figur 1.2 pa Forunders0gelsens side 7).Uanset, at der ma forventes at skulle bruges ikke uvassentlige omkostninger pa st0jreduce-rende foranstaltninger for de naevnte bysamfund, vil den nordlige Iinjef0ring medfore en uop-rettelig skade pa bysamfundene, stilleomraderne (de sammenhaengende, uforstyrrede og EU-beskyttede landskabsomrader nord for Holme-Olstrup) og det omgivende milj0.Vejdirektoratet er som grundejer forpligtet til at foranstalte st0jreducerende tiltag.

St0j har som bekendt ogsa en direkte indvirkning pa den omgivende natur, jf. bemaerkninger-ne ovenfor under punkt 2.1 og nedenfor under punkt 3.3.Det f01ger af Europa-Parlamentets og Radets direktiv 2OO3/1O/EF af 6. februar 2003 omminimumsforeskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes ekspone-ring for risici pa grund af fysiske agenser (st0jdirektivet), at der skal ske en harmonisering afst0jindikatorer og vurderingsmetoder for ekstern st0j, indsamling af oplysninger om st0jeks-ponering i form af stojkortlaegning, udarbejdelse af handlingsplaner samt orientering og h0-ringaf borgerne.I Danmark er st0jdirektivet blevet fulgt op af st0jhandlingsplaner, der blandt andet skal:••••give en oversigt over antallet af st0jbelastede personer og boliger,indkredse de problemer og situationer, der skal forbedres, og foretage en pri-oritering af dem,opsummere, hvilke foranstaltninger til at beksempe st0j, der allerede er gen-nemf0rt,anf0re, hvilke foranstaltninger de ansvarlige myndigheder agter at trseffe def01gende fern ar, herunder foranstaltninger til beskyttelse af stilleomradersamtgive et sk0n over den forventede nedbringelse af antallet af st0jbelastede per-soner og boliger.

Der gsslder en retlig forpligtigelse til at prioritere uforstyrrede landskaber, hvor menneskerkan fasrdes i fredelige omgivelser fri for dominerende og st0jende tekniske anlaeg. Det fremgaraf Milj0styrelsens redeg0relse om stilleomrader, at der i Danmark bliver stadig faerre og min-dre landskabsomrader, som ikke er berart af byudvikling og tekniske anlaeg, hvilket skyldes,at antallet af st0jkilder i det abne land til stadighed 0ges og vokser. Det er derfor en politiskprioritering at beskytte de stilleomrader, der er tilbage.En nyetablering af en motorvej i korridor A giver et foraget (st0jmaessigt)pres pa de nuvaeren-de stilleomrader, hvorimod etablering i en af de andre korridorer eller en udvidelse af deneksisterende Iinjef0ring eller eventuelt en kombination vil vaere i overensstemmelse med denpolitiske prioritering om bevarelse af stilleomrader. Imidlertid er stilleomrader og pavirknin-gen af det omgivende natur og miljo, og omkostningerne forbundet hermed ikke blevet vurde-ret i Forunders0gelsen, og det oplyste beslutningsgrundlag mangier saledes ogsa pa dettepunkt. Dette er navnlig tilfaeldet for de sammenhaengende, uforstyrrede og EU-beskyttedelandskabsomrader nord for Holme-Olstrup.

Herom henvises til min tidligere redeg0relse af 26. September 2012, afsnit 2.6.Den nordlige Iinjef0ring (forslag A) vil reelt afskaere bysamfundene Ravnstrup og G0dstrupfra den st0rre by, Holme-Olstrup (se foranders0gelsens side 21), idet den nordlige Iinjef0ringgar midt imellem bysamfundene. Safremt den nordlige Iinjef0ring realiseres, vil indvirknin-gen pa bysamfundene blive markant og dominerende i form af blandt andet st0j- og lysgener,ligesom placeringen taet ved massiv infrastruktur aldrig bar vaeret befordrende for udviklin-gen af landligt beliggende bysamfund og fastholdelsen af beboere.Forunders0gelsen adresserer kun i begraenset omfang de forskellige Iinjef0ringsforslags be-tydning i forhold til det omgivende milj0- og kulturomrader, herunder navnlig betydningenfor de ber0rte landsbyer samt interaktionen imellem. Dette selvom det de facto netop er mo-torvejens betydning for de omgivende samfund, som synes at vaere det afgorende kriteriumved anlaeggelse af ny infrastruktur.Som nasvnt ovenfor vil udpegede naturbeskyttelses- og habitatomrader blive pavirket af ennordlig Iinjef0ring (korridor A), og de stilleomrader af nationalpark-kvalitet og karakter vilforsvinde og dermed vaesentligt og voldsomt forringe den eksisterende oplevelse af at befindesig i "naturen".Holmegaard Gods' vestlige marker er i Naestved Kommunes"100 kulturmiljoer i NaestvedKommune"(se side 37 f) udpeget som et sted med en saerlig kulturmilj0vaerdi. Den nordligeIinjef0ring (korridor A) vil i et for!0b pa 1,5 km. bevaege sig ind over det udpegede kulturmilj0og dermed vaesentligt forringe stedets og det omgivendes kulturmiljo. Disse arealer er netopudpeget som sarbare over for"enhver form for anlaegsarbejder, sasom byggeri, gravning,terrsensendring og vaesentlige aendringer i omgivelserne"

3.4Dsemningens h0jde ved 10sningsforslag ASe figur 6.3 og 6.6 (forundersogelsens side 56 og 57), hvor den markerede daemning fremtrae-der dominerende og skaemmende i landskabet, ligesom daemningen medvirker til en foragelseaf stojbelastningen til de omgivende boliger og landskab. Det fremgar da ogsa direkte af for-undersogelsen (side 56), at "...vejen vil her blive synlig i omradet og lokalt komme til at ud-g0re en markant "barriere" mellem det abne landskab mod nord og Holme Olstrup og Tok-svaerd mod syd."Daemningens h0jde ma anses for at vaere undervurderet.Som bekendt har Folketinget besluttet at elektrificere jernbanen mellem Naestved og K0ge,hvilket medf0rer, at den minimale friluftsprofil mellem SO (Skinne Overkant) og undersiden

af broen over banen er 5980 mm. Safremt broen skal fremtidssikres, ma det forventes, atBanedanmark vil kraeve, at broen forberedes til en eventuelt senere udvidelse af banen tildobbeltspor. Broens tykkelse vil derfor formentligt blive mellem i-iV2 meter, idet broen skalvaere bred nok til, at der kan f0res dobbeltspor under.Et kvalificeret gaet er, at Skinne Overkant vil blive cirka i-iVa meter over terraen, idet banen10ber pa en lav daemning og har en skaerveunderbygning. Alt i alt medf0rer dette, at daemnin-gens hojde reelt vil blive 8-9 meter over terraen, hvorved daemningens dominerende ogskaemmende udtryk vil blive forstaerket. Dette vil ogsa fa betydning ved eventuel etablering afst0jskaerme i kanten og langs med en eventuel ny vej, hvilket vil medf0re endnu st0rre domi-nanseffekt.Se i den forbindelse forunders0gelsens figur 6.16 (side 60) angaende korridor B, hvor vejenligger lavere i terraen med dertil mindre dominerende og skaemmende udtryk.Forunders0gelsen har ikke behandlet, hvad det vil koste at grave vejen ned hhv. lade den vaereover terraen, hvilket vil kunne fa en indvirkning pa projektets tota!0konomi, jf. ogsa bemaerk-ninger ovenfor om forpligtelsen til at iagttage stojreducerende foranstaltninger. Det er navn-lig den i Forunders0gelsen forudsatte interne forrentning, som vil blive pavirket ved de for-pligtigelser som st0jreducerende foranstaltninger vil medf0re. Ovenstaende er ikke et pro-blem ved korridor B, C eller E, idet jernbanen her ligger nede i og krydses af vejen mellembakker hvilket g0r, at man her kan se bort fra nedgravning eller hsvning af vejen. Ej heller erder problematikken med EU og de nationale beskyttelsesomrader, da disse ligger nord forHolme-Olstrup og Toksvaerd.

sammenholdt med de nordlige 10sningsforslag (A, A2 og A3). Samme g0r sig gaeldende for desk0nnede ekspropriationer (dog med omvendt fortegn), hvor der ved den nordlige Iinjef0ring(A, Aa eller AS) forventes at blive eksproprieret flere ejendomme end ved gennemsnittet afsamtlige 10sningsforslag.Det f01ger af den ekspropriationsretlige nodvendighedsbetingelse, at ekspropriationsformaletikke ma kunne nas medmindre indgribende midler.Heri er indeholdt en betingelse om, atder ikke ma vaere alternative muligheder - herunder alternative placeringer - som kan opnadet med ekspropriation tilsigtede formal.Vejdirektoratets vurdering mellem de forskellige alternativer fordrer saledes, at sammenlig-ningsgrundlaget erkorrekt ogfuldt oplyst.Vejdirektoratet er derfor efter omstaendighederneforpligtet til at vurdere, hvordan formalet kan tilvejebringes mest hensigtsmaessigt - hvor demindst indgribende midler (mindst arealbehov) skal indga som et styrende kriterium. Uansetat myndighederne n0dvendigvis bar et vist sk0n mellem valget af forskellige alternativer,fremgar det af eksempelvis UfR 2002, side 2281 og MAD 2008, side 2211, at myndighederneer forpligtet til at vurdere alternativer (pa et oplyst grundlag). I begge de naevnte sager blevekspropriationen tilsidesat som ugyldig pa grund af alternativer til ekspropriationen.Den nordlige Iinjef0ring (korridor A) vil medf0re et st0rre arealbehov end de 0vrige 10snings-forslag, navnlig i forhold til en udbygning af den eksisterende Iinjef0ring. Hertil bemaerkes, atekspropriation ikke kun omfatter den traditionelle ejendomsafstaelse, men beskytter grund-ejere mod st0jende anlaeg og lignende, jf. ligeledes ovenfor.

Pa forunders0gelsens side 9, er der opstillet en label, blandt andet med en oversigt over deforskellige forslags"nettogevinst pr. offentlig investeringskrone".Det fremgar imidlertid ikkeaf forunders0gelsens 0vrige materiale, hvordan Vejdirektoratet er kommet frem til de forskel-lige nettogevinster. De bagvedliggende forudsaetninger og udregninger eftersp0rges hermed.Ud for 10sningsforslag "63 - 2+1" og 10sningsforslag "C - 2+1", er nettogevinsten angivet somnegativ, men det fremgar ikke af forundersogelsen, hvorfor netop disse to 10sningsforslaggiver en negativ nettogevinst. Et 10sningsforslag "C - 2+2" er ej heller beregnet. Dette er envaesentlig mangel ved forundersogelsen, idet netop 10sningsforslag C - 2+2 b0r beregnes, idetdenne 10sningskombination indeholder mange af motorvejens fordele kombineret med ud-nyttelse og udbygning af den eksisterende vejf0ring, hvilket sandsynligvis vil vaere langt min-dre byrdefuldt bade for mennesker, landskab, natur og milj0. Endvidere fremgar det af Vejdi-rektoratets rapport 424 side 9, at en 10sning C - 2+1 har et basisprisoverslag pa 464 mio. kr.,med andre ord en besparelse pa mellem en halv og en hel milliard i forhold til motorvejslos-ningerne. Det ma derfor antages, at en losning C - 2+2 ogsa er vaesentligt billigere end mo-torvejslosningerne.

For at sammenligningsgrundlaget kan virke efter hensigten og dermed udg0re et oplyst be-slutningsgrundlag for bl.a. byradene, er det vigtigt, at der ikke f0rend det samlede vurde-ringsgrundlag foreligger - herander WM-redeg0relsen - dannes forudfattede meninger ogtraeffes beslutning om bestemte linieforinger. Det er tillige vassentligt, at de indsigelser, derallerede er indkommet og indkommer i forbindelse med WM-h0ringen, medtages inden derprioriteres korridorer.Safremt de pa forunders0gelsens side 9 anf0rte tal skal give et retvisende billede, ma ogsaomkostninger (de hermed forbundne risici) som f01ge af retlige forpligtigelser medregnes. Enfremlaeggelse af de bagvedliggende forudsaetninger og udregninger vil og b0r kunne belysedette forhold.

3.7 Diverse

Korridor B og C f0res alene op til rundk0rslen ved Ny Hoisted. En stikvej syd om banen vildog give en yderligere tidsbesparelse.En mulighed kunne vaere at lade motorvejen ende i en rundk0rsel syd for Holme Olstrup,hvorefter der anlaegges to tosporede veje videre fra rundk0rslen. Dette vil desuden fa denfordel, at der kan spares nogle omkostninger til krydsningen af banen, ligesom denne mulig-hed vil muliggore en adgang til motorvejen fra den sydlige del af Holme Olstrup. Korridor Bog C vil saledes herefter fremtraede som mere fordelagtige i forhold til de 0vrige 10sningsfor-slag.

4. Afsluttende bemaerkninger

Blandt andet pa baggrund af ovenstaende bemaerkninger er det min opfattelse, at den foresla-ede korridor A ikke er det mest fordelagtige 10sningsforslag, idet korridor A vil medfore envaesentlig (mer)indvirkning pa milj0 og naturbeskyttelsesforhold, herunder for de i omradetbeliggende habitat- og fuglebeskyttelsesomrader. Dertil kommer, at den skitserede daemning ikorridor A vil virke dominerende og skaemmende pa de omgivende beboelser og landskabmed st0j- og lysgener til f01ge.Forunders0gelsen synes praeget af - hvilket navnlig kommer til udtryk i 10sningsforslaget omden nordlige linjeforing - et st0rre hensyn til bilisternes (landskabelige) oplevelser ved atk0re pa vejen, end hensynet til vejens pavirkning af det omgivende landskab og dets beboere.Dette hensyn g0r sig f.eks. gaeldende pa figur 6.3 og 6.6 (side 56 og 57), hvor bilisterne vil fa etlandskabeligt vue, hvorimod vejen (med de forventede 17.700 ADT) vil virke dominerende ogskaemmende for de omgivende beboere, jf. i 0vrigt ovenfor om daemningen.

Forunders0gelsen adresserer ikke det fremtidigt aendrede trafikm0nster i forbindelse medetableringen af Femernforbindelsen, hvilket ellers ma anses som vaerende et vaesentligt krite-rium i forbindelse med en unders0gelse om fremtidens trafikale udfordringer, jf. i den sam-menhaeng mine bemaerkninger ovenfor under punkt i. Og dermed ogsa relevansen af at laveet stykke motorvej mellem Naesrved og R0nnede frem for i retning af Barse.Det kan saledes konstateres, at forunders0gelsen ikke tilvejebringer det (politiske) forn0dnebeslutningsgrundlag for relevante beslutningstagere, navnlig byradene, idet en raekke afg0-rende forhold stadig star uberarte og ubesvarede hen.—ooOoo—

Jeg ser frem til at h0re fra Vejdirektoratet, ligesom jeg naturligvis star til radighed med yder-ligere oplysninger.For en god ordens skyld bemaerkes, at der tages forbehold for at fremkomme med yderligerebemaerkninger til forunders0gelsen.Kopi af dette brev sendes til Folketingets Trafikudvalg samt Byradet i Naestved og Faxe Kom-mune samt endeligt Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening.