Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 56
Offentligt
PRAKTISERENDELÆGERSORGANISATION
Dato
06-11-2012Sagsnr. / Dok.nr.
2012-2125/ 659747
Kommentarer til Rigsrevisionens ”Beretning til Statsrevisorerne om aktivite-ter og udgifter i praksissektoren” fra august 2012.
I dette notat kommenteres de væsentligste anbefalinger og konklusioner i Rigsre-visionens beretning:
1. ”Praksissektoren har derfor stor betydning for den sundhedsmæssigeindsats over for borgerne, og en velfungerende praksissektor er afgø-rende for en begrænsning af udgiftsvæksten i det øvrige sundhedsvæ-sen.” (s. 5).Kommentar.Enig.
2. ”Det er (dog også) Rigsrevisionens vurdering, at de eksisterenderammer gør det vanskeligt for regionerne at styre aktiviteter og udgif-ter i praksissektoren” (s. 2).Kommentar.Ifølge oplysninger fra Rigsrevisionen er udgifterne til alment praktiserendelæger steget med 13,5 % i perioden 2001-11, mens det fremgår af Rigsrevisio-nens beretning, at udgifterne til den samlede praksissektor steg med 22 % isamme periode. Udgiftsstigningen til sygehusvæsenet lå ifølge beretningenhøjere (s. 6).1I beretningen citeres ministeriet for at udtale, at forklaringernepå væksten på praksisområdet er ændret befolkningssammensætning, medi-cinsk-teknologiske fremskridt, øget politisk prioritering af nye målgrupperm.v., og øget økonomisk vækst i samfundet (s. 6).1
I svar til Folketingets Sundhedsudvalg oplyser Ministeren for Sundhed og Fore-
byggelse, at stigningen i udgifterne til sygehusvæsenet i perioden 2001-11 varpå 29,5 % (jf. svar af den 2. november 2012 på spørgsmål nr. 11 (Alm. del).Kristianiagade 122100 København ØTlf 3544 8477Tlf 35448451 (direkte)E-post [email protected]E-post [email protected] (direkte)Fax 3544 8599www.laeger.dk
2/5
3. ”Beretningen har i udkast været forelagt Finansministeriet, Sund-hedsministeriet og regionerne, hvis bemærkninger i videst muligt omfanger indarbejdet.” (s. 7).Kommentar.Beretningen er udarbejdet på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse ogtætte kontakt med repræsentanter for regionerne. Regionerne har bl.a. haft lej-lighed til at gennemgå udkastet til beretning. Beretningen bærer præg heraf,idet der adskillige steder i beretningen refereres til oplysninger eller udtalelserfra regionerne.PLO, som har paritetisk indflydelse på styringen og udviklingen af almenpraksis, har ikke været inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af beretnin-gen.
4. ”Regionerne har ikke selvstændig kompetence til at fastsætte, hvormange alment praktiserende læger regionen finder tilstrækkeligt til atdække borgernes behov.” (s. 3).Kommentar.PLO bistår i udpræget grad regionerne med at afhjælpe problemerne med læ-gemanglen landet over. Ikke desto har Danske Regioner på det seneste kritise-ret PLO for ikke at ville samarbejde om konkrete løsninger af lægemanglen,hvilket ifølge Danske Regioner skulle bevise, at PLO ikke forvalter sin parite-tiske indflydelse hensigtsmæssigt.Under de igangværende overenskomstforhandlinger har PLO derfor efterlystkonkrete eksempler på tilfælde, hvor PLO ikke har villet samarbejde konstruk-tivt med regionerne. Der vedlægges et notat af den 6. november 2012 med ek-sempler fra Danske Regioner, som PLO har kommenteret.Som det fremgår af notatet, har PLO en helt anden udlægning af de konkreteeksempler end Danske Regioner. Dette er et eksempel på det uheldige i, atPLO ikke blev inddraget i Rigsrevisionens undersøgelse.PLO har i øvrigt under de igangværende overenskomstforhandlinger fremlagtet nyt udspil til en lægedækningsplan, der indeholder syv konkrete udspil(vedlægges).
3/5
5. ”Regionerne har med udgangspunkt i de landsdækkende aftaler be-grænsede muligheder for at påvirke forbruget af ydelser, da forbrugetprimært er afhængigt af ydernes vurdering af behov for ydelser.” (s.14).Kommentar.Aktiviteten i almen praksis er først og fremmest drevet af patienternes frie ad-gang til at søge lægehjælp, og først derefter af lægens faglige vurdering afnødvendig behandling og undersøgelse samt myndighedskrav.
6. ”Det er generelt vanskeligt for regionerne at forudsige forbruget afydelser og dermed også at budgetlægge udgifterne præcist.” (s. 17).Kommentar.Problemet har tidligere været, at regionerne ikke tog hensyn til den historiskeudvikling, hvor efterspørgslen efter lægehjælp i mange år er steget med 2-3 %om året, men i stedet budgetterede med nulvækst eller sågar faldende udgifter.Denne praksis har ændret sig i de senere år. I 2010 og 2011 havde regionernesåledes et regnskabsmæssigt mindreforbrug i forhold til budgettet på hen-holdsvis 11 mio. kr. og 83 mio. kr. I fx 2011 havde tre ud af fem regioner etmindreforbrug. Én af de sidste to regioner – Region Nordjylland – budgetlag-de 2011 på et mindre niveau end regnskabsudgifterne for 2009 (det senestkendte regnskabsår, når budgettet for 2011 skal lægges).I de seneste år er der således skabt betydelig bedre overensstemmelse mellembudget og regnskab på almen praksisområdet.
7. Regionerne får med det nuværende honorarsystem ikke del i de pro-duktivitetsgevinster, yderne fx opnår ved at indføre ny teknologi, ef-fektivisere arbejdsprocesserne i praksis eller ved hyppigere brug afhjælpepersonale.” (s. 17). ”Der er generelt ikke foretaget en justeringaf honorarsatserne i takt med produktivitetsudviklingen og tilrette-læggelsen af en mere rationel drift i praksissektoren.” (s. 19).Kommentar.I nuværende overenskomst er aftalt følgende vedrørende produktivitetsgevin-ster:”Der opnås produktivitetsgevinster ved fremtidige stigninger i e-mailkonsultationer, jf. at honoraret reduceres, ved målretning af ydelsen sam-
4/5
taleterapi og ved, at en del af den målrettede forebyggelsesindsats er finansie-ret inden for basishonoraret frem for ved øget ydelseshonorering.”For overenskomstperioden 1. april 2011 til 31. marts 2013 skønnes den sam-lede, aftalte produktivitetsgevinst at blive ca. 60 mio. kr.Dertil kommer værdien af det strukturbetingede merarbejde på 149 mio. kr.Almen praksis er indforstået med at levere produktivitetsgevinster, men detforudsætter, at der tilføres almen praksis investeringsmidler til kvalitetsudvik-ling, nyt apparatur og systematisk efteruddannelse.PLO’s nye omkostningsundersøgelse viser i øvrigt en faldende realindkomstpå 2-3 % årligt samtidig med, at aktiviteten i almen praksis vokser år for år.
8. ”En af årsagerne til, at regionerne ikke kan udføre en effektiv kontrol,er, at en væsentlig del af kontrollen med ydernes forbrug og kompe-tencen til at sanktionere yderne er henlagt til regionernes samar-bejdsudvalg, hvori ydernes organisationer indgår.” (s. 24).Kommentar.Det er sjældent, at regionerne har bragt sager om sanktioner op i samarbejds-udvalgene. Når det er sket, har PLO-Regionalt altid behandlet sagerne seriøstog medvirket til, at de blev indbragt for Landssamarbejdsudvalget til endeligafgørelse. Både i sager om sanktioner og i sager vedrørende kontrolstatistik oghøjestegrænser er PLO’s rolle bl.a. at tilføre beslutningsgrundlaget for samar-bejdsudvalget den nødvendige, lægefaglige ekspertise, hvilket Region Hoved-staden da også i beretningen citeres for at påskønne (s. 31).PLO har i lyset af kritikken fra Rigsrevisionen gennemført en undersøgelseblandt PLO’s medlemmer af de regionale samarbejdsudvalg for at kortlæggedet regionale samarbejde om kontrolspørgsmål.Resultatet af undersøgelsen vedlægges i form af notat af den 25. september2012. Undersøgelsen viser, at der i de regionale samarbejdsudvalg generelt erenighed om afgivelse af henstillinger og fastsættelse af højestegrænser, hvor-for Rigsrevisionens vurdering af, at der ikke kan udføres effektiv kontrol, nårkontrolfunktionen er henlagt til samarbejdsudvalgene med deltagelse af almenpraksis, ikke er korrekt.
5/5
9. ”Der går i mange tilfælde lang tid – og i nogle tilfælde 3-4 år eller me-re – fra det første gang bliver konstateret, at en yders forbrug afvigerfra det aftalte, til at samarbejdsudvalget anvender økonomiske sank-tioner.” (s. 27).Kommentar.Kontrolsagerne er ofte særdeles komplekse og derfor kan det være sagligt for-nuftigt at operere med et system med henstillinger, advarsler og sanktioner. Påden anden side oplever PLO-siden også, at den regionale sagsbehandlingspro-cedure er langsommelig. Overenskomsten er ikke til hinder for en opstram-ning.
10. ”Grænseværdierne for, hvornår en yder tages ud til kontrol, er sat såhøjt i de landsdækkende aftaler, at ydernes forbrug kan ligge langtover gennemsnitsforbruget, uden at forbruget undersøges nærmere.”(s. 24).Kommentar.De nuværende grænseværdier afspejler den kompleksitet og forskel i patient-populationen, der skaber en naturlig variation i ydelsesforbruget. Revision afreglerne for grænseværdierne kan godt overvejes, men en stramning vil fxmedføre en betydelig forøgelse af sagsmængden.