SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 479: Henvendelse af 30/9-13 fra Dansk Tatovør Laug vedr. tatoveringsfarver

ANSVARI § 1 står en meget væsentlig bemærkning, idet det anføres, at bekendtgørelsen omfatter import,salg oganvendelseaf tatoveringsfarve.Dette betyder, at tatovøren er ansvarlig i forhold til sikkerheden af de forskellige tatovørfarver.Myndighederne ønsker med dette oplæg, at producentens produktansvar i forhold tilbekendtgørelsen skal deles med tatovøren.Jeg kender ikke dette fra andre brancher. Lægen er jo eksempelvis ikke ansvarlig forkvalitetenafden medicin, som vedkommende foreskriver.Produktansvaret understreges i § 6, hvor straframmen anføres. Her indgår tatovøren igen på ligefod med importøren og forhandleren.I Miljøstyrelsens følgeskrivelse ”Notificeringaf den danske bekendtgørelse om tatoveringsfarver”,5juli 2013 anføres det, at bekendtgørelsen hovedsagelig vil berøre producenterne. Dette virkerganske logisk og rimeligt, og på den baggrund burde sikkerhedsansvaret fjernes fra den enkeltetatovør.

FORUDSÆTNINGERPå hvilken måde kan tatovøren sikre sig, at tatoveringsfarverne er i overensstemmelse medkvalitetskravene i bekendtgørelsen?Først og fremmest skal den enkelte tatovør kende bekendtgørelsenskrav.For at kunne anvende disse krav i den videre vurdering af produktsikkerheden, kræves bl.a. enfaglig indsigt i kemi/fysik, biologi og toksikologi (læren om giftstoffer).Da disse fagområder ikke umiddelbart kan anses som basisviden i tatoveringsbrancen, må en formfor ekstrauddannelse eller konsulentbistand forudsættes.

Genereltmå tatoveringsfarverne ikke udgøre en risiko for menneskers sundhed ved tatovering.Merespecifiktnævnes en række stoffer, som ikke må overskride visse, anførte koncentrationer.Farverne må ikke indeholde en gruppe nedbrydningsprodukter (primære aminer), fra visseazofarvestoffer i højere koncentrationer end anført i bilag 2. På lignede vis er et partjærefarvestoffer reguleret ligesom tungmetallet bly.Der skal foreligge en sikkerhedsvurdering opstillet efter retningslinjer anført i bilag 1.Der er krav til at tatoveringsfarverne skal være sterile i uåbnet tilstand.Farverne skal være mærket i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen.

BEMÆRKNINGER TIL KRAVENE.Specifikke kravDespecifikkekrav er til at overskue og stærkt begrænsede i forhold til den europæiske resolutionfra 2008 (Resolution ResAP (2008) 1, der nævner væsentlig flere stoffer, som ikke må findes itatovørfarver, den såkaldte negativ liste.Vedrørende mærkningen skal det bemærkes, at mærkningen udelukkende gælder for produktetsbestanddele.Enbestanddeler i den sammenhæng ethvert stof, der tilsættes tatoveringsfarven.Urenheder anses ikke for at være bestanddele! Mærkningen skal indeholde en liste overbestanddele, der opstilles i rækkefølge efter aftagende vægt. Bestanddele i koncentrationer under1 % skal ikke nævnes medmindre de er hudsensibiliserende.Så urenheder fremgår ikke af selve mærkningen, men skal vurderes i forbindelse medsikkerhedsrapporten, se nedenfor.Generelle kravDegenerellekrav er derimod vanskeligere at overskue. Hvis man skal kontrollere, hvorvidttatoveringsfarven indeholder stoffer, der tilhører gruppen af kræftfremkaldende, mutagene ellerreproduktionstoksiske stoffer, skal man have adgang til et opslagsværk, hvor de kemiske stoffer erkategoriseret i forhold hertil. I bekendtgørelsen henvises til værket ”Europa-parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer ogblandinger”.Dette dokument er på små 2000 sider og vanskeligt håndterbart for menigmand.Umiddelbart virker det ikke realistisk, at man som tatovør skal kunne håndtere denneproblemstilling.SikkerhedsvurderingenKravene til sikkerhedsvurderingen er anført i bekendtgørelsens bilag 1, der er udformet som enskabelon til udarbejdelsen af rapporten.Kravene er omfattende og omhandler en lang række informationer om tatoveringsfarverneskemiske renhed, stabilitet og sikkerhed. Kravene er omfattende - også i relation til den europæiskeresolution og er tænkt som en erstatning for den begrænsede negativliste i bekendtgørelsen.

Det vil blive for teknisk omfattende at gennemgå hvert enkelt afsnit i sikkerhedsrapporten i dennevurdering, men det skal nævnes, at der er krav til renheden afsamtligestoffer i produktet,herunder urenheder, ligesom der er krav til, at alle disse stoffer skal vurderes for deres giftighed.Dette er krav, som kommer til at udfordre den enkelte producent, og da Danmark i dennesammenhæng indtager et særstandpunkt, kan man forvente at en stor del af producenterne vil gåuden om Danmark.

HVAD BETYDER SIKKERHEDSVURDERINGENFor tatovøren betyder kravet til sikkerhedsvurdering, at man før ibrugtagning af tatoveringsfarverskal have adgang til producentens sikkerhedsvurdering for herefter at bedømme, hvorvidt denlever op til gældende krav.Det virker ikke realistisk at man uden baggrund i de aktuelle fagområder skal være i stand til atvurdere et sådant materiale. Men da tatovøren er ansvarlig for produktets sikkerhed, må detforudsættes at vedkommende selv sætter sig ind i materialet eller køber sig konsulentbistand.Juridisk set er det jo ikke nok, at producenten garanterer produktets sikkerhed, da tatovøren tilenhver tid ligeledes er ansvarlig for produktets sikkerhed.

KONKLUSIONDer er især to forhold som skal nævnes i forhold til bekendtgørelsen, nemlig tatovørensansvar ogde specifikke krav som anført i sikkerhedsrapporten.Hvis bekendtgørelsen fastholder tatovørens produkt ansvar, vil dette betyde, at tatovøren må haveadgang til de nødvendige faglige kompetencer, for at kunne vurdere kvaliteten af de enkelteprodukter.Da kravene i sikkerhedsrapporten er af betydelig omfang, stiller dette store krav til de enkelteproducenter, og man kan frygte, at mange producenter vil fravælge. Danmark af denne årsag.