SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 408: Orientering om opfølgning på besvarelse af samrådsspørgsmål W-Ø den 6. juni 2013, fra minister for sundhed og forebyggelse

Jeg besvarede den 6. juni 2013 Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesud-valget samrådsrådsspørgsmål W-Ø i tilknytning til sagen om Sundhedsstyrel-sens tilsyn med sundhedspersoner. Under debatten i forlængelse af de stilledesamrådsspørgsmål efterspurgte udvalget - udover hvad der fremgår af minbesvarelse af spørgsmål nr. 626, 627 og 645 (SUU alm. del) – nærmere op-lysninger vedrørende Sundhedsstyrelsen tilsyn med sundhedspersoner.Sundhedsudvalget efterspurgte således – i tilknytning til Sundhedsstyrelsenstilsyn med sundhedspersoners faglige virksomhed – nærmere oplysninger om:1) Hvordan Sundhedsstyrelsen som led i sit tilsyn foretager den risiko-vurdering, der ligger til grund for stillingtagen til, om en konkret sund-hedsperson som følge af sin faglige virksomhed udgør en risikoper-son, herunder hvilke kriterier styrelsen lægger vægt på?2) Hvor lang frist en sundhedsperson typisk får til at fremsende oplysnin-ger, herunder f.eks. patientjournaler, til Sundhedsstyrelsen til brug foroplysning af grundlaget for en tilsynssag?3) Hvor lang tid der typisk går fra en tilsynssag indledes til den afsluttes?Med henblik på besvarelse af Sundhedsudvalgets spørgsmål har jeg indhentetbidrag fra Sundhedsstyrelsen, der har oplyst følgende:”Indledningsvis skal Sundhedsstyrelsen oplyse, at den i svaret beskrevne pro-cedure, er den procedure der følges i dag. Som Sundhedsstyrelsen tidligerehar gjort opmærksom på har sagsbehandlingen gennem tiden afspejlet dengældende lovgivning og de aktuelle organisatoriske forhold.Ad 1.Sundhedsstyrelsen modtager typisk oplysninger om mulige risikopersoner fra:Afgørelser fra Patientombuddets Disciplinærnævn (POB)Afgørelser fra domstoleAfgørelser fra de regionale tandlægenævn, landtandlægenævnet.Proaktive tilsyn (tilsyn med private behandlingssteder og tilsyn medsteder der foretager kosmetisk behandling)Afgørelser fra andre landes tilsynsmyndighederBekymringshenvendelser fraoArbejdsgiveroKommuneroRegioneroSundhedspersoneroPrivateoPressen

Disse oplysninger er af meget forskellig karakter. Hvor en dom eller en afgø-relse fra POB er meget udførlig, men sjældent akut handlingskrævende, kanen henvendelse fra en sundhedsperson eller pressen være mere uspecifik,men kræve umiddelbar handling fra Sundhedsstyrelsen.Imidlertid er næsten alle de forhold Sundhedsstyrelsens tilsyn behandler af al-vorlig karakter. Det er derfor vigtigt for styrelsen, initialt at vurdere, om der ertale om akut risiko for patientsikkerheden, og hvorvidt sundhedspersonen er istand til selv at rette op på disse forhold efter en henstilling fra Sundhedssty-relsen. I alvorlige akutte sager handles hurtigt, det vil sige inden for dage elleruger.Eksempler på sager af akut alvorlig karakter:Læge, der behandler alle sine patienter med potent medicin uden in-formation af patienterneTandlæge, der fejlbehandler mange af sine patienter under 16 årLæge, der pludselig fejlopererer en stor del af sine patienterLæge, der er påvirket af alkohol mv. på arbejdeVurderingen lægger vægt på den konkrete risiko for de enkelte patienter,sundhedspersonen behandler. Risikovurderingen bliver dermed foretaget heltkonkret og specifikt af Sundhedsstyrelsens læger, jurister og sagkyndige råd-givere. Alle disse sager indeholder adskillige patientjournaler og komplekselægefaglige og juridiske problematikker. Sagsbehandling, herunder risikovur-deringen, er derfor omstændig og omfangsrig.Risikovurderingen vil altid være aktuel, konkret og individuel. Risikovurderin-gen er baseret påHvor alvorlig hændelsen erHvad den konkrete fare for patienterne fremadrettet erOm hændelsen er et udtryk for et generelt fagligt bristOm der er tilstrækkelig dokumentation for risikoenHvor stor risikoen er, for at det vil ske igenSundhedspersonens forståelse for det patientsikkerhedsmæssigeaspekt i den kritisable hændelseHvor villige sundhedspersonen er til at rette op på kritisable fagligeforholdSundhedspersonens evne til at rette op på kritisable faglige forholdNår der er tale om alvorlige sanktioner, så som autorisationsfratagelser ellerindskrænkelser vil kravet til Sundhedsstyrelsen dokumentation af forholdenevære store, for at sagen kan holde ved en domstol.Sundhedsstyrelsen er nødt til at prioritere sagsbehandlingen, således at desundhedspersoner der straks skal stoppes, bliver sagsbehandlet først. Kom-mer der flere akutte sager på samme tid, medfører det i perioder forlængetsagsbehandling af de øvrige sager.Alle afgørelser fra andre myndigheder, herunder POB, vurderes af en læge el-ler tandlæge og efter behov også en jurist. Det vurderes, om den kritiske afgø-relse fra den anden myndighed er af en sådan karakter, at der er sandsynlig-hed for, at sundhedspersonen vil udgøre risiko for fremtidige patienter. Disse

sager er sjældent akutte eftersom afgørelsen ved den anden myndighed harværet 6-12 måneder undervejs.Oplysningerne fra Sundhedsstyrelsens egne proaktive tilsyn vil ofte være me-get specifikke og aktuelle og kan medføre hurtige sanktioner. Der læggesvægt på den fremtidige risiko for patienterne, og der vil ofte være en konkretpåvist og dokumenteret overtrædelse af flere love eller regelsæt.Når Sundhedsstyrelsen modtager en administrativ afgørelse eller en dom fraudlandet om autorisationsfratagelse eller -indskrænkning, vurderer Sundheds-styrelsen hvilken risiko, den konkrete sundhedsperson måtte forventes at ud-gøre for danske patienter, og i dette lys besluttes det, om også vedkommen-des danske autorisation skal fratages. Det kræver, at Sundhedsstyrelse rekvi-rerer sagsakter fra udlandet, vurderer om risikoen også er tilstede ved virk-somheden i Danmark og i en høringsfase indgår i en dialog med den berørtesundhedsperson. Samtidig skal det være forhold som også efter dansk lovgiv-ning giver anledning til sanktioner, især reglerne om akut administrativ frata-gelse, under henvisning til overhængende fare for patienterne (§ 7 i autorisati-onsloven).Bekymringshenvendelser er ofte mere uspecifikke og kræver væsentlig mereoplysning af sagen, før Sundhedsstyrelsen kan vurdere, om der er tale om enrisikoperson. Det vil oftest være nødvendigt at indhente oplysninger om kon-krete patientforløb i form af journaler, udtræk af lægens/tandlægens ordinationaf afhængighedsskabende lægemidler, indkaldelse af lægen/tandlægen til etmøde i Sundhedsstyrelsen, eller at styrelsen tager på et tilsynsbesøg. Patien-ter, der henvender sig, vil blive henvist til at klage til POB, da styrelsen ikkehar kompetence til at behandle patientklager. Som led i styrelsens overvåg-ning læses alle klager, antaget af Patientombuddet, så styrelsen kan reagerepå en eventuelt fremadrettet risiko for patientsikkerheden.Ad. 2 og 3Sundhedsstyrelsen skal respektere almindelige retssikkerhedsprincipper, så-som høringsfrister og retten til at blive repræsenteret af en advokat i sin be-handling af sager om risikopersoner.Sagsbehandlingsmålet for ukomplicerede sager, hvor det vurderes, at der ikkeer tale om en risikoperson, er ca. tre måneder. Kan sagen ikke lukkes indentre måneder, vil sagen blive taget op på et ugentlige Task-Force møde, hvorder lægges en plan.Hvis det vurderes, at den autoriserede sundhedsperson udgør en fremadrettetrisiko, bliver den pågældende sundhedsperson bedt om en redegørelse. Dergives sædvanligvis en måned til at fremsende redegørelsen. Ofte vil redegø-relsen blive vurderet af både en sagsbehandlende læge og en sagkyndig lægei det pågældende speciale eller tandlæge. Sagkyndigvurdering tager gennem-snitlig én til to måneder, men kan tage længere tid i sager, hvor flere sagkyn-dige skal involveres, specialet ligger uden for Sundhedsstyrelsens faste sag-kyndiges, eller der er tale om en lang række patientforhold, der skal vurderes.Patienterne modtager altid et brev fra Sundhedsstyrelsen der oplyser, at sty-relsen behandler oplysninger om dem jf. Persondataloven.

Hovedparten af alle sager er afsluttet inden for 6 måneder, men de sager, derikke kan afsluttes med en tilfredsstillende redegørelse, vil ofte være af længe-re varighed.Den plan, der lægges i de mere komplicerede sager, kan indebære et mødemed sundhedspersonen, at Sundhedsstyrelsen aflægger behandlingsstedet ettilsynsbesøg, indhentelse af en række patientjournaler, datakørsler på lægensudskrivning af afhængighedsskabende lægemidler, eller indhentelse af speci-allægeerklæring om sundhedspersonens helbred.Før Sundhedsstyrelsen kan træffe en afgørelse til ugunst for sundhedsperso-nen, skal der være en høringsfrist. Høringsfristen er ofte 4 uger, men kan vedakut fare være en uge.Mange sundhedspersoner kontakter i denne anledning en advokat. Denne be-des som reglen altid som fuld aktindsigt i sagen, og anmoder om udsættelseaf svarfristen. Afhængig af sagens karakter gives der normalt udsættelse i enmåned.Herefter fremsender sundhedspersonen via sin advokat sit høringssvar.Sundhedsstyrelsen træffer derefter afgørelse, om der fortsat er grundlag for ativærksætte en faglig sanktion, om der er behov for en ny høring eller, om derer grundlag for at iværksætte en faglig sanktion.Det er ikke muligt at sætte en sædvanlig sagsbehandlingstid i kompliceredesager. Som komplicerede sager regnes alle sager, hvor der iværksættes fagli-ge sanktioner. Som nævnt, er der i sager, der kræver akut indgriben alene taleom sagsbehandling, der varer få uger. I sager der eskalerer langsommere,kan der først være tale om, at lægen kommer i skærpet tilsyn. Hvis lægen ikkeretter op på de omhandlede forhold, vil der blive tale om et påbud, og hvis detpåbud ikke overholdes endelig en virksomhedsindskrænkning eller en autori-sationsfratagelse. Disse sager kan tage år, men sundhedsstyrelsen har ned-bragt sagsbehandlingstiden i disse sager væsentligt de seneste år i takt medat lovgivningen er ændret.Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket ved at kortlægge sagsbehandlingen i de sa-ger, der er rejst eller har været sagsbehandlet inden for de sidste to år.”

Ministeren for sundhed og forebyggelse