Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 388
Offentligt
1268365_0001.png
Torsdag d. 04. juli 2013.Ønske om foretræde for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg.Den borgerlige fællesgruppe i Regionsrådet bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative ogRadikale Venstre ønsker foretræde for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg.Behandling af store blodpropper i Roskilde.Vi vil gerne opfordre Sundheds- og Forebyggelsesudvalget til at gribe ind overfor Sundhedsstyrelsen, somigen har givet Region Sjælland afslag på at behandle patienter med store blodpropper på Roskilde Sygehus.Det er uacceptabelt, fordi der på Roskilde Sygehus findes læger og udstyr, som kan klare opgaven.Vi er et af de eneste lande, som har organiseret behandling af patienter med store blodpropper i toniveauer. Patienter med store blodpropper skal transporteres til et af de store sygehuse, og vigtig tid gårtabt. Det er alment kendt at tidsfaktoren er afgørende for behandlingen.Hvorfor har sundhedsstyrelsen givet afslag? På Roskilde Sygehus behandles over 1000 patienter om åretmed et godt resultat. Er behandlingen på de store sygehuse bedre? Der foreligger ikke efter voresoplysninger tal, der viser at behandlingen på de store sygehuse er bedre.Hvem rådgiver sundhedsstyrelsen? Det gør bl.a. Dansk Cardiologisk Selskab, men er det ikke de sammelæger, som behandler patienterne på de store sygehuse. De ønsker naturligvis ikke at afgive opgaven, somrepræsenterer en DRG værdi på mere en 50 mio.kr.I Region Sjælland er der opbygget en hjerteafdeling på Roskilde Sygehus, som er i stand til at behandlepatienter med blodpropper med gode resultater. Indgrebet foretages på en tilfredsstillende måde, ogpatienterne er tilfredse med behandlingen.Havde Roskilde Sygehus haft muligheden for at behandle store blodpropper, ville vi kunne undgå dødsfald.Enten fordi beredskabet på Roskilde Sygehus ikke kan klare opgaven eller fordi patienterne dør undertransporten. Det er ikke tilfredsstillende.Spørgsmålet er principielt, for giver man Roskilde Sygehus opgaven, så vil Esbjerg m.v. også havemuligheden, men spørgsmålet er om situationen ikke er kommet dertil, at det ville være til patienternesbedste, at behandlingen af alle typer af blodpropper blev samlet på samme afdeling.Indtil vi får foretræde for udvalget, vil vi forsøge at få yderligere statistik, som kan underbygge vorespåstand. Der findes ikke efter vores opfattelse belæg for Sundhedsstyrelsens svar, og vi vil gerneargumentere for, at det bliver ændret.Vi vil opfordre formand Steen Bach Nielsen, Socialdemokratiet til at deltage i foretrædet, således at det varet samlet Regionsråd, der talte vores sag.