Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 370
Offentligt
Evaluering afProjekt ”Ulighed i sundhed”
IndholdArbejdspladsen kan være en god sundheds-arena3F’ernes sundhedsmål frem til år 2020Formål, projektet og resumeProjekt ”Ulighed i Sundhed” – hvem deltogResumeDeltagelse i projektet i talArbejdsfunktionArbejdstimer om ugenSundhedSundhedstjek, henvisning og behandlingHenvisning til egen lægeBehandlingSelvvurderet helbredSundhedstestKost og madvanerRygning, rygestop og lungefunktionMotionFysisk arbejdsmiljøFysisk belastningSelvvurderet arbejdsevneAt være udhvilet og medarbejdere med arbejde om nattenPsykisk arbejdsmiljø og trivselPsykisk slid og stressAnerkendelse og indflydelseMåling af aktivitet i arbejdstid og fritid – et eksempelAktiviteter på tværs af arbejdspladserneKonklusionKort overblik over forandringer mellem tjekkeneProjektets opbygningArbejdspladserne i projektetTak til samarbejdspartnereLitteratur og hjemmesiderBilag 1 FrafaldsanalyseBilag 2 Skema over indsatser35678910111212121415172225273030313233333436383941424445464850
Fagligt Fælles Forbund ¶ Kampmannsgade 4 ¶ 1790 København VLayout:Flemming Rasch/kommunikationsafdelingen i 3FKontakt:Peter Hamborg Faarbæk ¶ e-mail: peter faarbaek@3f dk
2
EVALUERINGSSRAPPORT
Arbejdspladsen kan væreen god sundheds-arena3F har i mange år kæmpet for at få mindre nedslidende job. Men den enkelte må også havehjælp til at forbedre sin sundhed. For tingene hænger sammen. Kortuddannede dør fire årtidligere end kolleger med en længere uddannelse. Kigger man på de allerrigeste i forholdtil dem, der har mindst at gøre godt med, er forskellen i levetid helt op til ti år!Du sidder her med den første af to evalueringsrapporter om 3F’s projekt ”Ulighed i sund-hed”. Det er det hidtil største af sin slags og skal undersøge, hvor de største problemer medsundheden findes, samt finde fælles veje til gode løsninger.Mere end 50 arbejdspladser. 8.500 medarbejdere med fokus på sundhed og arbejdsmiljø.Hundredtusinder af data. Flere hundrede aktiviteter. I vores øjne imponerende tal.Vores data viser, at arbejdspladsen kan være en god arena for initiativer, der kan for-bedre den enkeltes sundhed. Tallene giver ikke noget sort-hvidt svar på, hvordan sundhedbedst gribes an på arbejdspladserne. Vilkårene er meget forskellige for brancherne og har iprojektperioden for nogle arbejdspladsers vedkommende bl.a. været udfordret af fyrings-runder, lukninger og brand. Alligevel kan vi præsentere en rapport, der fortæller om rigtigmange positive og spændende forandringer, som medarbejderne på tværs af arbejdsplad-serne har gennemført og deltaget i. Nogle har fået opsporet problemer med helbredet oger kommet i behandling. Andre har fået inspiration til at lægge livet radikalt om. Farvel tilmasser af kilo og cigaretter. Ja til motion og helt nye og sunde vaner. Heldigvis var en me-get stor andel meget motiverede for at ville forbedre deres sundhed. En glædelig udviklingi forhold til projektets første sundhedstjek, der viste et chokerende billede. En stor del afdeltagerne havde alt for højt kolesteroltal, for højt blodsukker eller et blodtryk langt overdet anbefalede. For eksempel blev hver tredje rengøringsansat henvist til egen læge, efterde var blevet sundhedstjekket. Alt for mange var rygere, og andelen af dem, der dyrkedemotion, lå under gennemsnittet i Danmark.Den fælles opgave er derfor at finde frem til de tiltag, der kan løfte de kortuddannedesog ufaglærtes sundhed. Sundhedsprojektet er 3F’s bidrag til det.Til september følger endnu en rapport om processen og de aktiviteter, der har været endel af projektet. Vi ser blandt andet på, hvad der er sket ude på de arbejdspladser, der harværet med.
God læselyst
PoulErik Skov ChristensenForbundsformand, 3F
Jane KorczakNæstformand 3FFormand for styregruppen ”Ulighed i sundhed”
EVALUERINGSSRAPPORT
3
4
EVALUERINGSSRAPPORT
3F’ernes sundhedsmålfrem til år 2020Idéen til projekt ”Ulighed i sundhed” blev født på 3F’s kongres i 2007 Efter formandensberetning var der stor debat om stigende ulighed i samfundet Ikke mindst inden forsundhed, hvor kortuddannede har meget dårligere odds end længere uddannedePå kongressen blev der opstillet tre mål, som 3F ville arbejde for:• At 3F’ernes dødelighed kommer på niveau med de faglærtes• At antallet af lønmodtagere, der tvinges ud af arbejdsmarkedet på grund af sygdom,halveres inden år 2020• At følgerne af det mest nedslidende arbejde halveres inden år 20203F satte derefter på forskellig vis fokus på ulighed I 2009 blev der lavet et pilotprojekt medsundhedstjek af 10 arbejdspladser og 650 medarbejdere Ud fra resultater og erfaringer fradette projekt blev det besluttet at arbejde videre med idéen og udvikle metoder til at un-dersøge 3F’ernes sundhed og arbejdsmiljø på arbejdspladserneMed penge fra Forebyggelsesfonden blev det i 2010 muligt at skyde det nuværendestørre sundhedsprojekt i gang Ambitionen var at foretage et sundhedstjek af 60 arbejds-pladser og 6 000 medarbejdere fordelt på brancherne industri, transport og rengøringResultatet af projektet ligger nu klart, og denne rapport kigger særligt på de data, der erblevet til på baggrund af projektetSundhedstjek 1 blev skudt i gang først i marts 2011 og sluttede midt i januar 2012Tjekket var et tilbud til alle cirka 8 500 medarbejdere på de 53 involverede arbejdspladserUd over at udfylde et spørgeskema blev de ansatte sundhedstestet af Falck HealthcareUd fra anonymiserede data fra skemaerne og tests blev der lavet en rapport til den enkeltearbejdsplads Næste step blev, med hjælp fra sekretariatet i sundhedsprojektet, en handlings-plan for hver enkelt arbejdsplads I planen skulle sundhedsudvalgene på arbejdspladserne be-skrive, hvad de ville arbejde medHandlingsplanerne har ikke været statiske, men har ændret sig undervejs på de enkeltearbejdspladser Ligeledes har planerne været meget forskellige Alt efter behov og ambiti-onsniveauCirka et år efter sundhedstjek 1 blev sundhedstjek 2 gennemført, efterfulgt af endnu enanonymiseret rapport til den enkelte arbejdsplads Rapporten gav arbejdspladsen et indbliki forandringer, der var sket igennem det seneste år Dermed fik den enkelte arbejdsplads mu-lighed for at revurdere og justere planen og planlægge arbejdet med sundhed og trivsel frem-adrettetSidst i denne rapport findes flere oplysninger om projektet De kan med fordel læsesfør resultaterne på de næste sider, hvis man ikke i forvejen kender selve projektet
EVALUERINGSSRAPPORT
5
Formål, projektet og resumeFormålet med projektet er at øge fokus på uligheden i sundhed og følgerne af denne ulig-hed Der er allerede i dag viden om, at kortuddannede risikerer et liv, der er knap så sundtsom det, længere uddannede lever Det kan både skyldes livsstil, dårligt arbejdsmiljø,stressede levevilkår med mere”Ulighed i sundhed” tager udgangspunkt i at give den enkelte et sundhedstjek og sam-tidig sørge for, at arbejdspladsen som fællesskab løfter og forbedrer rammerne for sund-hed og arbejdsmiljø Dette arbejde fremmes ved, at 3F har tæt kontakt og kendskab tilmålgruppen3F’s ønske er, at arbejdet med sundhed skal blive en naturlig del af arbejdspladsens for-andringsprocesser i fremtiden Set i lyset af de ekstra år, medarbejdere skal blive på ar-bejdsmarkedet og dermed øget risiko for at blive nedslidt, gør det sundhedsfremme ogsunde rammer på arbejdspladsen endnu vigtigereDet er vigtigt, at arbejdet er eller bliver forankret i de formelle fora på arbejdspladsenForankring i for eksempel arbejdsmiljø- eller samarbejdsorganisationen vil give bedremulighed for at fortsætte tiltag og forbedre rammerneI projektet har vi kigget på sundhed, livsstil og arbejdsmiljø på en række arbejdsplad-ser i udvalgte brancher i to omgange: Før og efter at der var iværksat og gennemført enrække selvvalgte tiltag på arbejdspladserneProjektet tilbød to sundhedstjek med cirka et års mellemrum Sundhedstjekkene blevudført i arbejdstiden og bestod begge gange af et spørgeskema om livsstil og arbejdsmiljøsamt et helbredstjek udført af Falck Healthcare Alle medarbejdere kunne deltage i sund-hedstjekket I gennemsnit valgte cirka 70 procent af alle medarbejdere at deltage i sund-hedstjek 1, med en variation fra 35 procent til 97 procent mellem arbejdspladserne Det eren meget høj deltagelse i forhold til sammenlignelige projekter
6
EVALUERINGSSRAPPORT
Projekt ”Ulighed i Sundhed”- hvem deltog1. Sundhedstjek• 53 arbejdspladser• Cirka 8 500 medarbejdere fik tilbuddet• 5 979 medarbejdere er blevet sundhedstjekket• 2 499 kvinder og 3 480 mænd• 9 arbejdspladser i rengøringsbranchen• 16 arbejdspladser i transportbranchen• 28 arbejdspladser i industribranchen
2. Sundhedstjek• 49 af arbejdspladserne fik også 2 sundhedstjek (4 faldt fra efter 1 tjek)• 3 974 medarbejdere er blevet sundhedstjekket denne gang• 3 383 fik både tjek 1 og 2 - de var således gengangere fra tjek 1• 1 544 kvinder og 1 827 mænd• 9 arbejdspladser i rengøringsbranchen• 15 arbejdspladser i transportbranchen• 25 arbejdspladser i industribranchen53 arbejdspladser var med i Tjek 1 Ved tjek 2 deltog 49 af arbejdspladserne, og alle med-arbejdere, der havde deltaget i første tjek, blev inviteret til Tjek 2 65 procent af dem, derhavde mulighed for det, deltog1Alle data fra både spørgeskema og tests var anonyme Ef-ter Tjek 1 blev der udarbejdet en handlingsplan og igangsat indsatser og aktiviteter på ar-bejdspladserne for alle medarbejdere Dette arbejde blev varetaget af sundhedsudvalget påarbejdspladserne, med hjælp fra sundhedsprojektets sekretariat Sundhedsudvalgene be-stemte, hvad de ville sætte i gang på deres arbejdsplads Også medarbejdere, der ikke varmed i projektet, kunne deltage Aktiviteterne var for eksempel motions- og vægttabshold,fokus på sundere mad i hverdagen, rygestophold samt trivsels- og arbejdsmiljøtiltag medmere Yderligere information om projektet kan findes på www 3f dk/sundhed og sidst irapporten En stor del af resultaterne vises i denne evaluering, men alle diagrammer findesogså på projektets hjemmeside i ”Sundhedstjek 1 & 2 - samlede data” Her ligger spørge-skemaerne også, så det er muligt at se, hvad medarbejderne blev spurgt om og hvordan
1) En del medarbejdere fra sundhedstjek 1var ikke på arbejdspladsen mere grundetpension, fyring, barsel, langtidssygdomSe frafaldsanalyse i bilag
EVALUERINGSSRAPPORT
7
Resume3Fs projekt har vist at sundhedstjek kombineret med tiltag på arbejdspladsen får medarbej-derne til at ændre vaner Nu, hvor projektet er slut, er der meget mere sundhed i medarbej-dernes hverdag 20 procent af rygerne ryger ikke mere, flere spiser oftere grøntsager, friskfrugt og fedtfattigt, hver sjette drikker mindre alkohol hver uge Flere har fået et normaltblodtryk, mens der desværre også er flere med forhøjet kolesteroltal Nogle at disse blev hen-vist til at få en mere grundig undersøgelse hos deres egen læge Vi har efterfølgende hørt fradem, som gik til læge, at hver tredje kom i medicinsk behandlingMange medarbejdere og specielt de timelønnede oplevede, at arbejdet var blevet fysiskhårdere ved Tjek 2 Det psykiske arbejdsmiljø var der mindre tilfredshed med ved Tjek 2På mange arbejdspladser har der i projektperioden været organisatoriske forandringer ogfyringer, og det kan være årsagen vil oplevelsen af det hårdere arbejde og utilfredshedenmed områder af trivslenMange arbejdspladser har sat arbejdsmiljø- og sundhedstiltag i gang i projektperioden(i alt 340) og flere medarbejdere har deltaget i aktiviteterne (39 procent) Vi ved, at der ersat flere sundhedstiltag i gang end arbejdsmiljøtiltag, men det passer med, at mange med-arbejdere ved Tjek 1 gerne ville arbejde med sund kost, vægttab og motion Der er samti-dig i gang sat tiltag på arbejdsmiljøområdet uden om projektet Medarbejderne med højtBMI, taljemål og fedtprocent ønskede i højere grad end andre medarbejdere at deltage iaktiviteter om sund mad og kost ved Tjek 1, og de deltog også i høj grad, når aktiviteterneblev udbudt på arbejdspladsen Det samme gælder deltagelse i motion på arbejdspladsen
Det Nationale Forskningscenter for ArbejdsmiljøTidligt i projektperioden indledte vi et samarbejde med Det Nationale Forskningscenterfor Arbejdsmiljø (NFA) Ud over det planlagte Tjek 2 fik medarbejderne på 12 udvalgtearbejdspladser også tilbudt en test hos NFA i forlængelse af deres sundhedstjek hos FalckHealthcare Alle medarbejdere på de 12 arbejdspladser fik tilbuddet, og det betød, at noglefik deres Tjek 2, mens andre fik sundhedstjek for første gang Alle på disse arbejdspladserkunne frit vælge at gå videre til NFA’s test og deltage i denneNFA’s tjek bestod af konditest, styrke- og smidighedstest samt fysiske målinger af med-arbejderne bevægelses- og pulsbelastning gennem både arbejdsdag og fritid i tre til femdøgn I et år efter målingen svarer medarbejderne hver måned via sms om deres smerte-mønster med mere NFA er ikke færdig med at indsamle målinger og har derfor ikke sam-lede resultater på projektet endnu Dog er der i denne rapport et eksempel på en målingunder afsnittet om fysisk arbejdsmiljø
8
EVALUERINGSSRAPPORT
LæsevejledningLangt de fleste tal fra spørgeskemaer og tests sættes i rapporten op, så resultaterne for ti-melønnedes og funktionærer står ved siden af hinanden Vi har valgt denne måde, fordi vigerne vil se på, hvad hårdt/ikke hårdt fysisk arbejde betyder for medarbejdernes sundhed,livsstil og trivsel Tre mindre grupper - ledere (7 procent), lærlinge/elever (1 procent) og”andre” arbejdsfunktioner (1 procent) - er udeladt i næsten alle skemaer Disse grupperhar de samme udfordringer som timelønnede og funktionærer, men i en anden skala
Deltagelse i projektet i talDeltagelsen i projektet er her opdelt på køn, branche og arbejdsfunktionDer er forskel på, i hvor høj grad henholdsvis kvinder og mænd deltog i sundhedsprojek-tet I tabellen herunder ses dels kønsfordeling på alle ansatte på de arbejdspladser, somdeltog, dels deltagelse i Tjek 1 og i Tjek 2 samt deltagelse i begge sundhedstjekTabel 1. Deltagelse ved Tjek 1 og 2, fordelt på kønKØN I PROCENTTjekAlle på arbejdspladserneDeltagelse 1. tjekDeltagelse 2. tjekDeltagelse 1.+2. tjekKvinder i %39 %42 %46 %46 %Mænd i %61 %58 %54 %54 %Antal i alt8.5245.9793.9743.383
Der var flest mænd ansat på de arbejdspladser, der sagde ja til projektet Procentvis fle-re kvinder deltog ved Tjek 1, og det samme var tilfældet ved Tjek 2 og også ved deltagelse ibegge tjek Kvinderne var altså lidt flittigere deltagere end mændene57 procent af medarbejderne fra Tjek 1 blev også tjekket ved Tjek 2 Når vi trækker med-arbejdere fra, som ikke var på arbejdspladsen mere på grund af naturlig afgang, barsel, fy-ring eller langtidssygdom, bliver procenten for deltagelse 65 procent Ved Tjek 2 fik knap 600medarbejdere deres første tjek
Deltagelse kun ved Tjek 1Omkring 2 600 medarbejdere deltog kun i Tjek 1 På vores møder i sundhedsudvalgenefik vi mange forskellige forklaringer på frafaldet Vi kender konkret til medarbejdere, somer pensioneret, på barsel, er blevet fyret eller er langtidssyge Disse årsager giver cirka 20-25 procent af frafaldet I bilag 1 kan læses om hele frafaldsgruppen, hvor gruppens over-ordnede sundhed og trivsel er beskrevet Det er en gruppe, vi meget gerne ville have haftmed ved Tjek 2, men heldigvis kommer tiltag og aktiviteter ude på arbejdspladsen alle tilgode og derfor også de 75-80 procent af denne gruppe, som stadig er på arbejdspladsen
EVALUERINGSSRAPPORT
9
Deltagelse fordelt på brancherDe tre brancher, som deltog i projektet, har forskellig kønsfordeling Rengøringsbranchenhar traditionelt flere kvinder ansat og transportbranchen flere mænd I industrivirksom-hederne i projektet er fordelingen mere lige, selv om der kan være store forskelle fra virk-somhed til virksomhed I tabellen herunder ses fordeling af deltagere i brancherne vedTjek 1 (N=5 979) og Tjek 2 (N=3 383)Tabel 2. Fordeling af medarbejdere, som deltog fra brancherne ved Tjek 1 ogved begge tjek.BrancheRengøringTransportIndustriAlle deltagereTjek 112 %33 %55 %Deltagelse ibegge tjek13 %29 %58 %
Tabel 2 viser, at der er færrest deltagere fra rengøringsbranchen, hvilket passer godt med,at der er færrest rengøringsarbejdspladser med i projektet (ni i alt) Samtidig er rengø-ringsarbejdspladserne forholdsvis små set i forhold til nogle af de andre arbejdspladserMedarbejderne i transportbranchen deltager i mindre grad ved begge tjek, hvilket passermed, at det er en typisk mandebranche, og at mændene ikke i så høj grad deltager i beggetjekI rengøring og transport er der endvidere en helt speciel udfordring for medarbejder-ne, hvis de vil være med til tjek og aktiviteter Medarbejderne kan være ansat forskelligesteder, der geografisk ligger langt fra hinanden Mange arbejder alene, for eksempel på enmindre skole eller på landevejen i en lastbil, og de har kun kortvarig kontakt med arbejds-pladsen/kolleger Nogle medarbejdere i disse brancher skulle derfor bruge flere ressourcerpå at møde op til sundhedstjekkene begge gange samt være med til aktiviteterne
ArbejdsfunktionProjektet har fra start fokuseret på timelønnedes arbejdsvilkår i forhold til ulighed Derforer det interessant, hvor mange timelønnede vi har nået og dermed fået bedre chance for atse på arbejdsvilkår og eksempelvis nedslidning Gruppen ”timelønnede” dækker over de3F´ere og andre medarbejdere, der typisk er en del af produktionen på en arbejdspladsBegrebet kan dog godt indeholde ansatte, som er månedslønnede/funktionærlignen-de ansat, men hvor arbejdet ikke er funktionærlignende Gruppen adskiller sig ved ofteat have fysisk hårdt arbejde, og vi ønsker at se på de fysiske arbejdsforhold hos gruppenInddelingen er som udgangspunkt sket ud fra den afkrydsning, som medarbejderne selvhar foretaget Men for 15 arbejdspladser er oplysningerne blevet efterjusteret i samarbejdemed arbejdspladserne I det følgende beskrives gruppen som timelønnedeMedarbejderne kunne sætte kryds ved forskellige arbejdsfunktioner: Timelønnet,funktionær, leder, lærling/elev eller ”andet”, hvis deres arbejdsfunktion ikke passede nogetandet sted I tabellen herunder er grupperne lærling/elev og ”andet” lagt sammen Tabel-len fortæller om procentvis deltagelse i Tjek 1 (N=5 979) og Tjek 2 (N=3 383)
10
EVALUERINGSSRAPPORT
BRANCHER
Tabel 3. Deltagelse i begge tjek opdelt i branche og arbejdsfunktion
DELTAGELSE I TJEK 1 & 2
Branche
TimelønnedeTjek 1Tjek 283 %64 %68 %69 %
FunktionærerTjek16%24 %21 %20 %Tjek 25%27 %23 %22 %
LedereTjek19%6%2%7%Tjek 210 %7%7%7%
AndreTjek 13%3%2%2%Tjek 22%2%2%2%
RengøringTransportIndustriProcent af alle
82 %70 %66 %70 %
Tabel 3 viser den procentvise andel af alle medarbejdere, der deltog ved Tjek 1 (N=5 979)og dernæst dem, der også fik Tjek 2 (N=3 383) Samlet set er der kun lille forskel på denprocentvise fordeling i arbejdsfunktionerne Eksempelvis var 70 procent af deltagerne ti-melønnede ved Tjek 1, og 69 procent var timelønnede ved Tjek 2Heldigvis viser tabellen det, den gerne skal Det er i høj grad de timelønnede medhårdt fysisk arbejde, som oplever uligheden i sundhed på egen krop Det er derfor rigtiggodt, at de timelønnede holdt fast og fortsatte ved Tjek 2
Arbejdstimer om ugenAntallet af arbejdstimer er inddelt i grupper med det udgangspunkt, at det mest alminde-lige er en arbejdsuge på cirka 37 timer Medarbejdere, hvis arbejdstid er i intervallet 38-42,9 timer om ugen, har i snit overarbejde en time om dagen Medarbejdere i intervallet43-47,9 timer pr uge arbejder gennemsnitligt to timer over om dagenTabel 4. Arbejdstid i kategorier i forhold til arbejdsfunktion og branche(N=5.979)ARBEJDSTIMER OM UGENTimer<30 timer30-37,9timer38-42,9timer43-47,9timer>48 timerTimelønnede5%69 %17 %4%5%Funktionærer4%52 %28 %11 %5%Rengøring11 %78 %7%2%2%Transport6%50 %23 %10 %11 %Industri4%65 %22 %6%3%
Tabellen viser, at medarbejdere i transportbranchen arbejder væsentligt mere over endmedarbejdere i rengøring Derimod arbejder flere i rengøringsbranchen under 30 timerom ugen Den lavere arbejdstid kan skyldes arbejdets tilrettelæggelse, hvilket betyder, atnogle medarbejdere ikke har mulighed for et fuldtidsjob
EVALUERINGSSRAPPORT
11
SundhedSundhedstjek, henvisning og behandlingFør medarbejderne kom til sundhedstjek, udfyldte de et spørgeskema om livsstil og ar-bejdsmiljø Skemaet havde de med til den sygeplejerske, som gav dem et egentligt sund-hedstjek, hvor både blodtryk, kolesterol, blodsukker, lungefunktion, taljemål, vægt, fedt-procent og BMI blev undersøgtMedarbejderne blev ved Tjek 1 spurgt, hvornår de sidst havde fået sundhedstjek, omnogensinde De kan derfor godt have været til læge inden for det seneste halve år, menaldrig fået et sundhedstjekTabel 5. Spørgsmål: Hvornår har du sidst fået et sundhedstjek hos læge ellersygeplejerske? (N=5.979)Sundhedstjek<½ år½-5 år>5 årAlle deltagere17 %32 %50 %Rengøringtimeløn24 %32 %44 %Transporttimeløn16 %28 %56 %Industritimeløn18 %32 %50 %
Halvdelen af alle medarbejdere har ikke været til sundhedstjek i mere end fem år - måskealdrig Men de kan godt have været i kontakt med sundhedssystemet af andre årsager Derer stor forskel mellem brancherne, og her adskiller transportbranchen sig ved at have enhøjere andel, der ikke har fået sundhedstjek i mere end fem år eller nogensinde Inden forrengøring er næsten en fjerdedel af de timelønnede blevet sundhedstjekket inden for detseneste halve årDet skal i øvrigt bemærkes, at der ikke er stor forskel på mænd og kvinder, når spørgs-målet er, hvor længe det er siden, de har været til tjek Procentvis er der ikke forskel på, omde medarbejdere, sygeplejerskerne ved sundhedstjekket henviste til læge, tidligere havdeværet til sundhedstjek Men for flere var det en øjenåbner at få et tjek og tale med en syge-plejerske Vi har hørt mange historier om medarbejdere, der har valgt at lægge deres vanerom på baggrund af sundhedstjekkets resultater og snakken med sygeplejersken
Henvisning til egen lægeSygeplejerskerne fra Falck Healthcare opfordrede eller henviste direkte nogle medarbejde-re til at gå til egen læge på baggrund af testresultaterne og den samtale, de havde med denenkelte medarbejder I det følgende ser vi på henvisningerne og efterfølgende behandlin-gerTabellen på næste side viser forskel i henvisninger, dels mellem brancherne og delsmellem arbejdsfunktioner
12
EVALUERINGSSRAPPORT
SUNDHEDSTJEK
Tabel 6. Antallet af henvisninger ved Tjek 1 fordelt på branche og arbejdsfunk-tion (N=5.979)BrancheHENVISNINGRengøringTransportIndustriAlleAlle deltagereTjek 134 %21 %17 %21 %Timelønnede35 %22 %19 %22 %Funktionærer15 %19 %14 %16 %
Rengøringsbranchen har langt de fleste henvisninger De timelønnede bliver endviderehenvist i højere grad end funktionærerne, hvilket er markant på rengøringsområdet Detskal sammenholdes med, at medarbejderne i rengøring i højere grad end de øvrige bran-cher (i alt 24 procent), har været til sundhedstjek inden for de seneste frem år (se tabel 5om sundhedstjek) Der var i øvrigt meget lille kønsforskel på henvisningerne 20 procentaf kvinderne blev henvist og 21 procent af mændene Ved Tjek 2 blev knap så mange hen-vist, nogle for første gang, andre igen
Henvisningsårsager og behandlingVed Tjek 1 henvistes 1 234 medarbejdere af 1 389 årsager 914 timelønnede blev henvistmed 1 056 årsager Det betyder, at 13 procent blev henvist af mere end én årsag, mens 191funktionærer blev henvist med 205 årsager (7 procent med mere end én årsag) Procentvisflere timelønnede end funktionærer henvises til læge med flere årsager Det betyder, at de-res eventuelle behandlingsforløb allerede fra start kan være mere kompliceretTabel 7 viser årsager til henvisning Tabellen viser procenten af henvisninger for alle time-lønnede og funktionærerTabel 7. Årsager til henvisning til egen læge fordelt på arbejdsfunktion(N=5.979)ÅrsagHENVISNINGKolesterolBlodsukkerBlodtrykLungefunktionAndetAlle henvisningeri Tjek 1539105375234136Andel henvisteaf timelønnede9,5 %2,0 %6,8 %4,7 %2,4 %Andel henviste affunktionærer7,5 %1,0 %4,8 %1,6 %1,9 %
De timelønnede er i forhold til alle henvisningsårsager overrepræsenteret i forhold tilfunktionærerne Kolesterol er den hyppigste grund til henvisning og dernæst blodtryk Hen-visning på grund af lungefunktionen er væsentligt højere for de timelønnede Det kan dervære flere årsager til, for eksempel at flere ryger Men også arbejds- og boligmiljøet kan havebetydning Blodsukkerniveauet er også et område, hvor de timelønnede oftere bliver henvistI spørgeskemaet bliver medarbejderne spurgt, i hvor høj grad de vil gøre noget aktivt foregen sundhed: Spise sundere mad, dyrke motion, holde op med at ryge og så videre Af de
EVALUERINGSSRAPPORT
13
medarbejdere, der ikke havde tænkt sig at gøre noget ved Tjek 1, blev 24 procent henvisttil egen læge Af de medarbejdere, der angav allerede at gøre noget for deres sundhed, blev17 procent henvist Det tyder på en klar sammenhæng mellem sundere livsstil og færrehenvisninger
BehandlingVed Tjek 2 spurgte sygeplejerskerne de medarbejdere, som ved Tjek 1 var blevet henvist tilegen læge, om resultatet af eventuel lægebehandling Om de 664, der blev henvist (og somdeltog ved Tjek 2), ved vi, at mindst 3782gik til læge (184 kvinder og 194 mænd) Hos egenlæge blev nogle sat i medicinsk behandling Nogle skulle regelmæssigt tjekkes for værdier,andre fik anbefalinger om livsstilsændringer, og for andre igen vurderede lægen, at derikke var behov for at gøre yderligere For nogle medarbejdere valgte lægen mere end ét til-tag, da lægerne foretog 458 behandlingstiltag, mens de i 91 tilfælde ikke gjorde yderligereTabellen herunder er udregnet på baggrund af konkret behandling af de 378 henvisningerTabel 8. Andel af behandling hos egen læge fordelt på konkrete indsat-ser(N=378)BehandlingBEHANDLINGMedicinsk behandlingObservationLivsstilsændringIntetFordeling af alle behandlinger ved lægebesøg33 %42 %46 %24 %
Tabellen viser, at lægerne i langt de fleste tilfælde gav en eller anden form for behandlingeller vejledning Som nævnt var der ved de 378 henvisninger i alt 458 behandlinger (91uden behandling) Derfor overstiger behandlingsprocenterne tilsammen 100 procentI tabellen næste side viser vi udelukkende behandlingen af de timelønnede og funktio-nærerne (ikke af ledere, lærlinge med mere) Derfor tager tabellen udgangspunkt i de 340medarbejdere - 278 timelønnede og 62 funktionærer - der blev behandlet De timeløn-nede fik alt i alt 74 procent af behandlingerne og funktionærerne 16 procent Det passermed, at de timelønnede i højere grad end funktionærerne blev henvist Ved Tjek 2 var 69procent timelønnede og 22 procent funktionærerI tabellen næste side ses den procentvise andel af behandling af henholdsvis timeløn-nede og funktionærer
2) Det er det antal, vi i projektet harkendskab til
14
EVALUERINGSSRAPPORT
Tabel 9. Andel af behandling hos egen læge fordelt på arbejdsfunktion(N=340)BehandlingBEHANDLINGMedicinskbehandlingObservationLivsstilsændringIntetAndel af timelønnede der fikbehandling79 %72 %69 %76 %Andel af funktionærer derfik behandling13 %17 %18 %18 %
Tabel 9 viser, at 79 procent af dem, som kom i medicinsk behandling, var timelønnedeSom nævnt ovenfor er de timelønnede overrepræsenteret og kom procentvis hyppigere ibehandling De blev også i højere grad observeret over tid Af dem, der hverken fik be-handling eller vejledning, var de timelønnede også overrepræsenteretDer er også procentvis forskel på, hvor ofte medarbejderne i de tre brancher fik be-handling Tabellen herunder viser fordelingen af konkrete behandlinger i brancherne Forat læse tabellen er det vigtigt at huske, at medarbejderne fra rengøringsbranchen ved Tjek2 udgjorde 13 procent, transportbranchen 29 procent og industrien 58 procentTabel 10. Andel af behandling hos egen læge fordelt på konkrete indsatser ibrancherne (N=378)BehandlingBEHANDLINGMedicinsk behandlingObservationLivsstilsændringIntetGennemsnitligtAndelen afbehandling i ren-gøringen22 %28 %24 %29 %25 %Andelen afbehandling itransporten30 %18 %23 %27 %26 %Andel afbehandling iindustrien48 %54 %54 %44 %48 %
Tabel 10 viser, at medarbejderne i rengøringsbranchen i gennemsnit fik 25 procent af be-handlingerne, mens de kun udgjorde 13 procent af deltagerne i projektet For transport-branchen var der stort set overensstemmelse mellem procentvis behandling og deltagelse iprojektet, mens industriarbejdere procentvis fik lidt færre behandlinger
Selvvurderet helbredBåde store danske og udenlandske folkeundersøgelser spørger, hvordan mennesker vur-derer deres eget helbred alt i alt I Danmark hedder disse undersøgelser sundheds- ogsygelighedsundersøgelserne (SUSY), og de gentages med års mellemrum Svaret anvendessom et pålideligt udtryk for den statiske sandsynlighed for et menneskes livslængde ogsygdomsrisiko Sundhedsprojektet stillede medarbejderne samme spørgsmål
EVALUERINGSSRAPPORT
15
I tabellen herunder ses resultatet af deltagere på landsplan og i sundhedsprojektet, somsvarede, at deres helbred er ”godt” eller ”virkelig godt”Oplevelse af helbredGodt/virkelig godtDanmark (SUSY 2005)79,4 %Alle sundhedstjek 167,8 %
Der er større sandsynlighed for et langt og sundt liv, hvis man er tilfreds med sit helbredFærre medarbejdere i projektet end danskerne generelt syntes, deres helbred var godt ellervirkelig godt Ledere, men også funktionærer, har oftere en længere uddannelse end time-lønnede, og den længere uddannelse viser statistisk, at de oplever deres helbred bedre - alti altI tabellen herunder har vi samlet alle de medarbejdere, som oplever, at deres helbred er’godt’ eller ’virkelig godt’3Tabel 11. Spørgsmål: Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Procent afsvarene ”godt” og ”virkelig godt” (N=5.979)BrancheHELBREDRengøringTransportIndustriAlle Tjek 166 %71 %70 %Timelønnede65 %69 %67 %Funktionærer70 %72 %74 %
Medarbejderne i rengøring oplever i mindre grad (66 procent) end de øvrige brancher, atderes helbred er ”godt” eller ”virkelig godt”, og de timelønnede gør det især De timelønne-de oplever i alle tre brancher mindre godt helbred end funktionærerneHvis medarbejderne angiver at have fysisk hårdt arbejde4, oplever de alt i alt helbredetmindre godt, end det ses i tabel 11 Tabel 12 herunder viser de timelønnede i de forskelligebrancher, som oplever et godt selvvurderet helbred og som enten har let eller hårdt fysiskarbejde Medarbejderne blev spurgt, hvor fysisk hårdt de oplever deres arbejde Svareneligger på en skala fra 1-10, hvor 1 er fysisk meget let arbejde, og 10 er fysisk meget hårdt Itabellen er det fysisk lette arbejde defineret med 1-3 på skalaen og det hårde fysiske arbej-de med 8-10 på skalaenTabel 12. Godt selvvurderet helbred i forhold til graden af fysik hårdt arbejdefor timelønnede (N=5.979)BrancheRengøringTransportIndustri3) Alle svarkategorier er ”’virkelig godt”,”godt”, ”nogenlunde”, ”dårligt” og”meget dårligt”4) Se også under kapitel ”Fysisk aktiviteti arbejdet”
HELBREDOG FYSISKBELASTNING
Godt helbredog hårdt fysik arbejde(8-10)61 %65 %61 %
Godt helbredog let fysisk arbejde(1-3)73 %74 %77 %
16
EVALUERINGSSRAPPORT
I alle brancher er der langt færre timelønnede, som finder deres helbred ”godt” eller”virkelig godt”, hvis de samtidig arbejder fysisk hårdt (mellem 8-10) Det kan have storbetydning for medarbejdernes sundhed og velbefindende samt risikoen for sygdom, ned-slidning og et tidligt farvel til arbejdsmarkedet
SundhedstestLangt de fleste blev henvist på grund af deres kolesterolniveau og blodtryk Ved Tjek 2 varder både sket forværring og forbedring på områderne I det følgende bliver de områder,som testene undersøgte, gennemgået Dog ikke lungefunktionen, som vi ser på under af-snittet om rygning
KolesterolKolesteroltallet - fedt i blodet - skal helst ifølge Hjerteforeningen være under 5 mmol/lForeningen vurderer dog, at to tredjedele danskere har højere kolesterol (ofte omkring6 mmol/l) Forhøjet kolesterol kan øge risikoen for kredsløbsproblemer (åreforkalkningmed videre)Tabel 13 viser procentdelen af medarbejdere med ”svært forhøjet” kolesteroltal (> 7mmol/l)Tabel 13. Svært forhøjet kolesteroltal ved Tjek 1 og Tjek 2 opdelt i arbejdsfunk-tion (N=3.383)BrancheKOLESTEROLRengøringTransportIndustriI altTimelønnedeTjek 16,5 %3,3 %3,5 %4,0 %TimelønnedeTjek 29,8 %5,5 %4,0 %5,3 %FunktionærerTjek 10%3,1 %2,9 %2,9 %FunktionærerTjek 28,3 %4,0 %4,9 %4,7 %
Tabel 13 viser, at både timelønnede og funktionærer har fået højere kolesterolniveau vedTjek 2 Medarbejdere i rengøringsbranchen har et højt kolesterolniveau i forhold til de øv-rige brancher Specielt de timelønnedeVi kan ikke forklare kolesterolstigningen, men blot se, at mange bliver henvist, får me-dicin og gode råd om livsstilsændringer Cirka 9 procent af alle deltagere blev, som tidlige-re vist, henvist til egen læge på grund af kolesterolniveauet ved Tjek 1
BlodtrykBlodtrykket var forhøjet hos 27 procent af alle deltagerne ved Tjek 1 (N=5 979) ogstærkt forhøjet hos 10 procent (blodtryk >100/160 mmHg) I forbindelse med den så-kaldte KRAM-undersøgelse5blev forhøjet blodtryk målt hos 22,7 procent af deltagerneog stærkt/alvorligt forhøjet blodtryk hos 6,4 procent (tilsammen 29,1 procent) Forhøjetblodtryk kan øge risikoen for blodpropper, og medarbejderne i projektet har generelt hø-jere blodtryk end deltagerne i KRAM-undersøgelsenDer er meget små ændringer i andelen af medarbejdere med forhøjet blodtryk Om-kring 33 procent af medarbejderne har forhøjet blodtryk ved begge tjek (både ”forhøjet”5) KRAM-undersøgelsen er lavet afStatens institut for folkesundhed ogSyddansk Universitet Den handlerblandt andet om Kost-Rygning-Alkohol-Motion Fordelingen af køn,alder og uddannelse er ikke heltsammenlignelig med sundhedsprojektetsdeltagerfordeling (side 237 i KRAM-undersøgelsen)
EVALUERINGSSRAPPORT
17
og ”stærkt forhøjet”) I rengøringsbranchen er der dog omkring 40 procent, som har forhøjt blodtrykTabel 14 viser, hvordan deltagere med stærkt forhøjet blodtryk fordeler sig på brancherog arbejdsfunktion ved begge tjek Stærkt forhøjet blodtryk mærkes ofte ikke, men det eren stor belastning for kroppen og øger som nævnt risikoen for blodpropper og belastningi blodkredsløbetTabel 14. Stærkt forhøjet blodtryk ved Tjek 1 og Tjek 2 opdelt iarbejdsfunktion (N=3.383)BrancheBLODTRYKRengøringTransportIndustriI altTimelønnedeTjek 111,9 %9,8 %8,1 %9,1 %TimelønnedeTjek 27,3 %6,4 %5,8 %6,2 %FunktionærerTjek 18,3 %7,9 %10,4 %9,4 %FunktionærerTjek 28,3 %4,7 %5,8 %5,5 %
Det stærkt forhøjede blodtryk er generelt er blevet bedre ved Tjek 2 Men timelønnederengøringsfolk har stadig højere blodtryk end de øvrige brancher Ved Tjek 1 havde ogsåfunktionærer i industrien en høj andel med stærkt forhøjet blodtryk Ved Tjek 2 er detstærkt forhøjede blodtryk faldet for både timelønnede og funktionærer Mest for sidst-nævnteBlodtrykket påvirkes af både fysiske faktorer som hvile, kost, motion og psykiske år-sager som stress og belastninger Ved Tjek 2 bliver der generelt spist sundere og dyrketmere motion Flere oplever sig bedre udhvilet, men samtidig ser psykisk slid og stress udtil at være blevet værre Det er ikke muligt at give et klart bud på årsager til forandringer-ne Vi kan blot konstatere, at det er rigtig sundt med et blodtryk inden for normen
BlodsukkerBlodsukker fortæller om sukkerniveauet i blodet Blodsukkeret skal helst være stabilt gen-nem dagen, selv om det altid vil stige og falde lidt i forhold til maden, der spises, og akti-viteter der udøves Når blodsukkeret er forhøjet, kan det betyde, at man lige har spist ellerdrukket noget sukkerholdigt, eller at blodsukkeret ikke er reguleret godt nok Forhøjetblodsukker kan være forstadie til diabetes (sukkersyge)Ved sundhedstjekket har sygeplejersken målt medarbejderens blodsukker og ud frasin faglige viden foretaget en helhedsvurdering Langt de fleste fik målt normalt blodsuk-ker, men de som fik målt forhøjet blodsukker, og også fagligt er vurderet til at have det, ermed i procenterne herunder
18
EVALUERINGSSRAPPORT
Tabel 15. Blodsukker: Andel med forhøjet blodsukker ved Tjek 1 og Tjek 2opdelt på brancher og i arbejdsfunktion (N=3.383)BrancheBLODSUKKERRengøringTransportIndustriI altTimelønnedeTjek 16%8%8%8%TimelønnedeTjek 27%10 %7%8%FunktionærerTjek 14%8%4%6%FunktionærerTjek 24%4%4%4%
Lidt flere timelønnede i transportbranchen havde et forhøjet blodsukker ved Tjek 2 En lil-le stigning ses også hos de timelønnede i rengøringsbranchen Omvendt har halvt så man-ge funktionærer i transportbranchen forhøjet blodsukker ved Tjek 2 Nogle medarbejderefik ved lægen konstateret diabetesI tabel 7 om henvisninger til lægen ses det, at 105 medarbejdere blev henvist med for-højet blodsukker (Tjek 1) 2 procent af de timelønnede og 1 procent af funktionærerneblev henvist af denne årsag Landsgennemsnittet i KRAM-undersøgelsen6kan vi ikkesammenligne med, da det ikke er helt den samme test Her angives, at 1,3 procent kvinderog 1,8 procent mænd fik konstateret forhøjet blodsukker, og to tredjedele viste sig at havediabetes
Vægt og overvægtI projektet var der fra begyndelsen været stor interesse for at arbejde med vægttab i forbin-delse med tiltag på arbejdspladsen 33 procent af alle medarbejderne ved Tjek 1 ønskedeat tabe sig Men det er ikke lykkedes for alle 33 procent medarbejdere at opnå vægttab, fålavere fedtprocent eller slankere talje Fra vores møder med arbejdspladserne ved vi, at derhar været arbejdet på at støtte vægttab I afsnittet om kost senere i denne rapport omtalestiltagene nærmere At ændre på vaner og opnå vægttab er et langt sejt træk Det kræverudholdenhed af den enkelte og fastholdelse og forankring af arbejdspladsindsatsen Menflere har grebet chancen og gjort noget ved det
FedtprocentFedtprocent fortæller om balancen mellem kropsfedt og muskler Det er sundt, hvis væg-ten af muskler som minimum overstiger halvdelen af kropsvægten Vejer man 80 kilo,skal musklerne helst udgøre mere end 40 kilo Som tabellen herunder viser, stiger denanbefalede fedtprocent gennem livetAnbefalinger (SST7)Alder
20-39 år40-59 år60-79 årMænd
8-20 %11-22 %13-25 %Kvinder
21-33 %23-34 %24-36 %6) Landsdækkende undersøgelse afblandt andet kost-, ryge-, alkohol ogmotionsvaner7) Sundhedsstyrelsen
EVALUERINGSSRAPPORT
19
I tabellen herunder vises den procentvise andel af medarbejdere med forhøjet fedtprocentTabel 16. Fedtprocent: Andel med forhøjet fedtprocent opdelt på brancher ogarbejdsfunktion (N=3383)BrancheFEDTPROCENTRengøringTransportIndustriI altTimelønnedeTjek 164 %55 %57 %57 %TimelønnedeTjek 268 %57 %58 %59 %FunktionærerTjek 152 %46 %53 %51 %FunktionærerTjek 258 %48 %52 %50 %
Tabel 16 viser, at de timelønnede i rengøringsbranchen har en højere fedtprocent endde øvrige, og i lighed med de andre brancher øges fedtprocenten ved Tjek 2 Undtaget dogfunktionærerne i industrienLandsgennemsnit for fedtprocent kan ses i KRAM-undersøgelsen Det viser, at 46,4procent kvinder er over normalområdet, mens det gælder for 50,8 procent af mændene(48,6 procent i gennemsnit) Medarbejderne i projektet ligger altså over gennemsnittet iKRAM-undersøgelsenFedtprocenten kan vise, om man er ”tyndfed” Det vil sige, at man har et Body MassIndex (BMI) inden for normalen, men at muskelmassen er mindre end 50 procent af væg-ten Det er tilfældet for 14 procent af deltagerne med normalt BMI ved Tjek 1 - 17 procentved Tjek 2 En ”normal” vægt er derfor ikke ensbetydende med, at man er sundMedarbejderne blev i spørgeskemaet spurgt, om de deltog i forskellige aktiviteter påderes arbejdsplads, blandt andet i forhold til motion og kostvaner Af medarbejdere medden anbefalede fedtprocent har 14 procent deltaget i tiltag omkring motion, og for medar-bejdere med forhøjet fedtprocent har 13 procent deltaget i motionsaktiviteter I forhold tilændringer i kostvaner angiver 8 procent af medarbejderne med den anbefalede fedtpro-cent at have foretaget ændringer, mens andelen for medarbejdere med en forhøjet fedt-procent er 13 procent Begge grupper har således deltaget i aktiviteter, men gruppen medforhøjet fedtprocent har især arbejdet med at ændre kosten
TaljemålTaljemålet kan fortælle om sundhed i forhold til hjerte og blodkar Et forhøjet taljemål(fedt på maven) øger risikoen for hjertekarsygdomme I diagrammet herunder er taljemå-let delt op i let forhøjet og forhøjet I tabellen ses helt konkret, hvad det betyderAnbefalinger (WHO8)Anbefalet
Kvinder8) Verdenssundhedsorganisationen
LetForhøjet
80-88 cm94-102 cm
< 80 cm< 94 cm
Mænd
20
EVALUERINGSSRAPPORT
I tabellen herunder er alle medarbejdere med et taljemål over det anbefalede med Detvil sige alle kvinder med taljemål over 80 centimeter og alle mænd med taljemål over 94centimeter Denne opdeling er valgt, fordi det giver mulighed for en sammenligning medKRAM-undersøgelsen, selv om anbefalingerne kan problematiseresTabel 17. Taljemål: Andel med taljemål over det anbefalede opdelt på brancherog arbejdsfunktion (N=3.383)BrancheTALJEMÅLRengøringTransportIndustriI altTimelønnedeTjek 175 %59 %60 %62 %TimelønnedeTjek 275 %57 %62 %63 %FunktionærerTjek 154 %53 %53 %53 %FunktionærerTjek 254 %54 %56 %55 %
Tabel 17 viser, at timelønnede i alle brancher i højere grad end funktionærer fylder formeget omkring taljen Specielt i rengøringsbranchen har mange et taljemål over det anbe-falede Landsgennemsnittet i KRAM-undersøgelsen i 2009 viste, at 63,8 procent kvinderog 50,7 procent mænd havde et taljemål over det anbefalede Flere kvinder har taljemålover det anbefalede, og det passer med, at især rengøringsbranchen ”fylder for meget om-kring taljen”Flere medarbejdere, der ved Tjek 1 havde problemer med taljemålet, ville samtidig ger-ne arbejde med sund kost, vægttab og motion Jo større taljemål, des større andel ønskedeat arbejde med områderne Af medarbejdere med det anbefalede taljemål har 14 procentdeltaget i motionsaktiviteter på arbejdspladsen For medarbejdere med ”let forhøjet” ogforhøjet taljemål er disse tal henholdsvis 16 procent og 12 procent Derudover har en delændret kostvaner Det gælder 8 procent af medarbejdere med ok taljemål For medarbej-dere med let forhøjet og forhøjet taljemål er andelen på 11 procent og 14 procent Med-arbejdere med taljemål over det anbefalede arbejder især på at ændre deres madvaner Etmeget klogt sted at begynde, når man gerne vil tabe sig for at reducere taljemålet
Body Mass Index - BMIBMI er et udtryk for højde sammenlignet med vægt og kan vise, om man er over-, under-eller normalvægtig BMI siger ikke umiddelbart noget om den generelle sundhed hos etmenneske Man kan godt have et forhøjet BMI på grund af stor muskelmasse Man kanderfor godt have et BMI over det normale og samtidig være sund og have normalt talje-målLandsgennemsnittet i Danmark viser, at 34 procent er moderat overvægtige Det er til-fældet for 28,8 procent af kvinderne og 43,3 procent af mændene Cirka 12 procent af be-folkningen har svær overvægt (BMI over 30) 11,3 procent er kvinder og 12 procent mændDeltagerne i 3F’s projekt ligger over landsgennemsnittet i begge grupper
EVALUERINGSSRAPPORT
21
Tabel 18. BMI: Moderat overvægt (BMI 25-29,9) ved Tjek 1 og Tjek 2opdelt i arbejdsfunktion (N=3.383)BrancheBMI 25-29,9RengøringTransportIndustriI altTimelønnedeTjek 138 %40 %40 %40 %TimelønnedeTjek 237 %40 %40 %39 %FunktionærerTjek 117 %33 %37 %35 %FunktionærerTjek 213 %31 %39 %35 %
Tabel 18 viser, at der kun er sket små forskydninger i BMI mellem tjekkene, og tallene skalsammenholdes med tabellen herunder, som viser andelen med svær overvægtTabel 19. BMI: Svær overvægt (BMI på 30 eller over) ved Tjek 1 og Tjek 2 opdelti arbejdsfunktion (N=3.383)BrancheBMI >30RengøringTransportIndustriI altTimelønnedeTjek 125 %18 %20 %21 %TimelønnedeTjek 225 %18 %21 %21 %FunktionærerTjek 129 %17 %18 %18 %FunktionærerTjek 233 %18 %16 %17 %
Alt i alt har medarbejderne kun ændret ganske lidt i deres BMI i projektperiodenMere end hver fjerde medarbejder i rengøringsbranchen vejer meget for megetFlere medarbejdere, der ved Tjek 1 havde for højt BMI, ville samtidig gerne arbejdemed sund kost, vægttab og motion Jo højre BMI, des større andel ønskede at arbejde medområderneAf medarbejdere med BMI inde for normen (18,5-24,9) deltog 15 procent i motionpå arbejdspladsen 13 procent af de medarbejdere, der fik målt BMI til moderat overvægt(25-29,9), deltog i aktiviteterne For medarbejdere med svær overvægt (>30) var deltagel-sesprocenten 12I forhold til aktiviteter omkring kostændringer angiver 9 procent af de normalvæg-tige at have deltaget 12 procent af de moderat overvægtige og 13 procent svær overvægthar også deltaget Ved Tjek 1 ønskede de overvægtige medarbejdere, ikke mindst de sværtovervægtige, at arbejdspladsen skulle arbejde med kost, mad og vægttab Tallene viser, atmedarbejderne ved Tjek 2 har efterlevet deres egne ønsker og været aktive på arbejdsplad-sen
Kost og madvanerI projektperioden har en del medarbejdere ændret kostvaner De spiser mere efter Sund-hedsstyrelsens 8 kostråd Flere spiser dagligt frisk frugt, grøntsager og fedtfattigt, mensfærre spiser sukkerholdige fødevarer og slik dagligt Der er også lidt sjældnere fastfoodpå menuen 75 procent spiste fiberrigt dagligt ved Tjek1, og dette indtag var faldet lidt vedTjek 2 Ved Tjek 1 angav 31 procent af alle medarbejdere, at de gerne ville arbejde med
22
EVALUERINGSSRAPPORT
sund mad, og 33 procent ville gerne arbejde med vægttab i forbindelse med indsatser påjobbetTabel 20 herunder viser andelen af både timelønnede og funktionærer, der spiser grøntdagligt, ved de to tjekTabel 20. Andelen af medarbejdere, der spiser grøntsager dagligt ved Tjek 1 og2 (N=3.383)GRØNTSAGER DAGLIGTBrancheTimelønnedeGrøntsagerdagligt Tjek 1RengøringTransportIndustriAlle48 %28 %37 %36 %Grøntsagerdagligt Tjek 245 %32 %40 %39 %FunktionærerGrøntsagerdagligt Tjek 154 %45 %53 %50 %Grøntsagerdagligt Tjek 252 %43 %60 %54 %
Tabel 20 viser samlet, at flere spiser grøntsager dagligt ved Tjek 2, men timelønnede spi-ser stadig ikke lige så meget grønt som funktionærer I rengøringsbranchen spises der i høje-re grad grøntsager dagligt, og det passer godt med, at branchen beskæftiger mange kvinder,fordi kvinder generelt er mere til grøntsager Det ses også ved, at de timelønnede i transport-branchen – med mange mænd - i mindre grad spiser grøntsager dagligt Diagrammer på deøvrige kostområder findes på hjemmesiden (Sundhedstjek 1 & 2- samlede data)I skemaet til Tjek 2 blev medarbejderne spurgt, om sundhedsprojektet havde øget deresviden om kost De blev også spurgt, om det selv oplevede, at deres kostvaner var blevet bedreTabel 21. Medarbejdernes oplevelse af øget viden om kost ogbedre kostvaner (N=3.383)VIDEN OM KOST OG VANERBrancheTimelønnedeMere viden omkostRengøringTransportIndustriAlle39 %35 %29 %32 %Bedre madvaner41 %36 %32 %35 %FunktionærerMere viden omkost35 %33 %33 %33 %Bedre madvaner35 %33 %36 %35 %
Tabel 21 viser, at specielt medarbejderne i rengøringsbranchen oplever, at de ved mereom kost, og at deres kostvaner er blevet bedre i løbet af projektet Men mændene har ogsåfået sundere vaner, og forholdsmæssigt har de flyttet sig lidt mere end kvinderne, for ek-sempel i forhold til oftere at spise grøntsager og sjældnere sukker/slik Tabellen viser med-arbejdernes oplevelse af forandringer Den er derfor mere udtryk for den mentale procesi forhold til vaneforandringer end en konkret forandring på kostområdet Den mentaleproces er vigtig, fordi motivation til ændringer udspringer her afTallene herunder viser et udpluk af de timelønnedes og funktionærernes vaner påtværs af de forskellige områder, medarbejderne i sundhedstjekket blev spurgt om
EVALUERINGSSRAPPORT
23
Tabel 22. Forandringer i vaner - KRAM9(N=3.383)TimelønnedeTjek 1Spiser grøntsager dagligtVANERSpiser frugt dagligtSpiser slik 3-4 gange om ugenBrug for mere bevægelse10Ryger 15-20 cigaretter om dagenAlkohol over 15 genstande om ugen36 %51 %30 %16 %13 %8%Tjek 239 %54 %25 %14 %10 %7%FunktionærerTjek 150 %55 %36 %10 %8%9%Tjek 254 %57 %31 %8%5%6%
Tabel 22 viser en mindre oversigt over KRAM-områderne i projektet Funktionærernespiser en hel del mere grønt, mens timelønnede og funktionærer spiser næsten lige megetfrugt Funktionærerne spiser mere sukkerholdige fødevarer tre-fire gange om ugen, mensde spiser lidt mindre dagligt - 11 procent mod de timelønnedes 13 procent (Tjek 2) Fleretimelønnede har brug for bevægelse, og de ryger også mere Begge grupper har reduceretalkoholindtaget Funktionærerne mest, så færre drikker over 15 genstande/ugen ved Tjek 2Mange arbejdspladser i projektet har sat gang i aktiviteter på kostområdet Alt i alt 91tiltag, der har handlet om både sundere mad i kantinen, foredrag og hold om sund madog/eller vægttab, kurser i sund madlavning og meget mere - se bilag 2 Nogle tiltag harværet afholdt én gang, for eksempel foredrag om livsstilsændringer, mens andre er perma-nente tiltag (cirka 34 i alt) Det har for eksempel været sundere mad i kantinen, eller at dethvide brød til morgenmaden har fået selskab af rugbrød
9) KRAM er en forkortelse for Kost,Rygning, Alkohol og Motion, som erfaktorer, der har betydning for sundhedog trivsel10) Denne gruppe har meget brug forat bevæge sig mere, og det vil have storsundhedsmæssig betydning for demOver 50 procent af både timelønnede ogfunktionærer ville derudover have ensundhedsmæssig fordel af at bevæge sigmere
24
EVALUERINGSSRAPPORT
Rygning, rygestop og lungefunktionMedarbejderne i projektet fik også en lungefunktionstest Lungefunktionstesten kan be-tragtes som en screening af, hvorvidt der er begyndende funktionsnedsættelse For ek-sempel tegn på KOL - også kaldet rygerlungerTabellen herunder viser resultatet af lungefunktionstesten ved Tjek 1 og Tjek 2Tabel 23. Lungefunktionstest ved Tjek 1 og Tjek 2 (N=3.383)LUNGERLunge-funktionLet nedsatNedsatTimelønnedeTjek 115,7 %3,0 %TimelønnedeTjek 212,8 %1,6 %FunktionærerTjek 111,3 %0,7 %FunktionærerTjek 210,4 %0,4 %
Tabel 23 viser, at flere timelønnede end funktionærer har let nedsat eller nedsat lun-gefunktion, men den viser også, at begge grupper har en bedre lungefunktion ved Tjek 2Resultaterne af Tjek 1 er ikke helt så gode som eksempelvis resultatet af de undersøgel-ser11Falck Healthcare har foretaget på andre end 3F’ere I Falck Healthcares øvrige under-søgelser har to procent af de testede nedsat lungefunktion og 10 procent let nedsat lunge-funktion4,7 procent af de timelønnede blev henvist til egen læge ud fra resultatet af lungetestenNedsat lungefunktion kan have andre årsager end rygning For eksempel arbejdsmiljø,boligmiljø med mereTabel 24 viser, hvor mange procent af medarbejderne i sundhedsprojektet der rygerdagligt (der ses her bort fra medarbejdere, som ryger af og til) (Tjek 1 har N=3 330 ogTjek 2 N=3 188)Tabel 24. Hvor mange procent af medarbejderne ryger dagligt.BrancheRengøringTransportIndustriI alt af alleTjek 1 Tjek 225 %27 %21 %23 %24 %21 %18 %19 %Timelønne-de Tjek 127 %28 %25 %26 %Timelønne-de Tjek 227 %23 %21 %23 %Funkti-onærerTjek 125 %24 %12 %17 %Funkti-onærerTjek 217 %16 %10 %13 %
Mange medarbejdere har stoppet rygning ved Tjek 2 Det gælder specielt mange medar-bejderne i transportbranchen og i høj grad funktionærerne, men også de timelønnedeMen ingen timelønnede i rengøringsbranchen er stoppet!I Danmark er der alt i alt omkring 18 procent daglige rygere, og 6 procent ryger af ogtil Mange rygere i projektet er stoppet med at ryge i projektperioden og nærmer sig hur-tigt landsgennemsnittetFlere rygere ville i begge tjek gerne kvitte smøgerne Næsten halvdelen - 49 procent afdaglig-rygerne, som deltog i begge tjek - ønskede at stoppe ved Tjek 1 Ved Tjek 2, hvorflere var stoppet, blev ønsket om at stoppe mindre (38 procent) De timelønnede ønskede11) Gruppen, Falck Healthcare har undersøgt,er sammenlignelig med sundhedsprojektetsdeltagere
DAGLIG RYGERE
EVALUERINGSSRAPPORT
25
i lidt mindre grad at stoppe (46 procent ved Tjek 1 og 37 procent ved Tjek 2) 35 procent afog til-rygere ønskede at stoppe ved Tjek 1, mens ønsket for denne gruppe steg til 40 pro-cent ved Tjek 2De timelønnede i rengøring ønskede i mindre grad at lægge smøgerne på hylden, ogmeget få er stoppet Ved Tjek 1 ønskede 34 procent af daglig-rygerne blandt de timelønne-de at stoppe, og ved Tjek 2 var procenten 28I næste tabel ser vi udelukkende på de 17 procent, der har let nedsat eller nedsat lunge-funktion, og deres rygevanerTabel 25. Andel der har nedsat eller let nedsat lungefunktion et nedsat i for-hold til rygevaner (N=566).NEDSAT FUNKTIONRygevanerRyger dagligtRyger af og tilHar røget tidligereHar aldring røgetNedsat lungefunktion5%2%2%1%Let nedsatlungefunktion25 %10 %15 %11 %
Tabellen viser, at der procentvis er flere rygere med både nedsat og let nedsat lunge-funktion, men der også en del, som aldrig har røget, hvis lungefunktion alligevel ikke er itop Deres nedsatte lungefunktion har altså andre årsagerFlere arbejdspladser har både før og i projektperioden gjort noget ved rygning Alt ialt har arbejdspladserne sat 21 tiltag i gang: Rygestopkurser, ændret rygepolitik eller in-formation om, at medarbejderne kunne henvende sig for eksempel på kommunens sund-hedscenter for at deltage i et rygestopkursus Nogle tiltag har været afholdt én gang, mensandre er permanente (cirka syv i alt) Det kan for eksempel være et rygestopkursus påarbejdspladsen, hvis der er 12 interesserede Nogle arbejdspladser indførte rygeforbud iprojektperioden, mens andre skrev en rygepolitik eller reviderede den eksisterende Ifølgevores oplysninger har ingen arbejdspladser haft rygestophold i arbejdstiden
26
EVALUERINGSSRAPPORT
MotionI spørgeskemaet spørges til, hvor mange timers motion medarbejderne mener, de får hver ugeSpørgsmålet er delt i ”let motion”, ”motionsidræt” og ”hård motion” Du kan læse mere om detre kategorier på hjemmesidenTabellen herunder viser, om medarbejderne dyrker motion et antal timer om ugen Tallene erberegnet på de medarbejdere, som har deltaget i begge tjek Motionstyperne er motionsidræt(moderat motion) og hård træning (konkurrencetræning) Begge motionsformer påvirkerkonditionen og har af den grund positiv indflydelse på kroppens sundhedTabel 26. Dyrker motionsidræt og hård motion et antal timer/uge fordelt påarbejdsfunktion (N=3.383).MOTIONMotionstypeMotionsidrætHård træningTjek 1alle deltagere77,1 %18,9 %Timelønnede73,9 %18,5 %Funktionærer83,9 %22,0 %
Tabel 26 viser, at de timelønnede i gennemsnit bevæger sig mindre end funktionæ-rerne både i forhold til motionsidræt og hård træning, hvilket vil sige i fritiden Da dethårde og tunge arbejde primært varetages af de timelønnede, er det en øget risiko for detimelønnedes sundhed Hårdt fysisk arbejde påvirker hjertekar-sundheden negativt, hvismedarbejderne har et lavt konditionsniveauOm medarbejderne dyrker motion er både kønsbestemt og afhængig af arbejdsfunkti-on I tabellen herunder er de to motionstyper endvidere opdelt i brancherTabel 27. Dyrker motionsidræt et antal timer/uge fordelt på brancher ogarbejdsfunktion (N=3.383).BrancheMOTIONSIDRÆTTimelønnedeTjek 1RengøringTransportIndustriAlle68,1 %75,2 %74,9 %73,9 %Tjek 269,1 %80,5 %79,5 %78,1 %MotionsidrætFunktionærerTjek 173,9 %82,6 %85,0 %83,8 %Tjek 275,0 %87,9 %88,6 %87,9 %
Tabel 27 viser, at alle dyrker mere moderat motion ved Tjek 2 Dog er der alt i alt færremedarbejdere i rengøringsbranchen, der dyrker motionsidræt, end i de øvrige brancherDet hænger sammen med, at kvinder i mindre grad end mænd dyrker motion, og at derer mange kvinder i branchen Sammenholdt med deres hårde fysiske arbejde er det ikkehensigtsmæssigt for de rengøringsansattes sundhed
EVALUERINGSSRAPPORT
27
Tabel 28. Dyrker hård motion et antal timer/uge fordelt på brancher ogarbejdsfunktion (N=3.383).BrancheTimelønnedeHÅRD MOTIONTjek 1RengøringTransportIndustriAlle14,6 %23,1 %17,3 %18,4 %Tjek 213,8 %23,0 %18,5 %18,9 %Tjek 113,6 %23,1 %21,7 %22,0 %Hård motionFunktionærerTjek 213,6 %28,6 %26,6 %26,9 %
Tabel 28 viser, at de timelønnede i transportbranchen dyrker en hel del mere hård mo-tion end de øvrige brancher Årsagen skal findes i det høje antal mænd i branchen Kvin-derne i rengøringsbranchen dyrker tilsvarende mindre hård motion Funktionærerne itransportbranchen dyrkede ved Tjek 1 lige så meget hård motion som de timelønnede,men ved Tjek 2 dyrker de væsentligt mere, ligesom funktionærerne i industribranchenved Tjek 2 er blevet mere aktiveMange timelønnede har hårdt fysisk arbejde, og derfor er det vigtigt for deres sundhedog trivsel, at deres kondition er på et rimeligt niveau Flere medarbejdere har, som vist,øget deres fysiske aktivitetsniveau og dyrker mere motion Hvad der blev sat i gang på ar-bejdspladserne i projektperioden, ser vi nærmere på efter næste tabelI skemaet til Tjek 2 blev medarbejderne spurgt, om projektet havde givet dem størreviden om motion, og om de syntes, deres motionsvaner var blevet bedre Vi får herved ensubjektiv oplevelse af forandring på områdetI tabellen herunder ses den procentvise andel af medarbejdere, som oplever, at de iprojektperioden har fået mere viden om motion og bedre motionsvanerTabel 29. Medarbejdernes viden om motion og deres motionsvaner vedTjek 2 (N=3.383).BrancheTimelønnedeMere viden ommotionRengøringTransportIndustriAlle27 %22 %21 %22 %Bedremotionsvaner31 %30 %25 %27 %FunktionærerMere viden ommotion13 %25 %25 %25 %Bedremotionsvaner27 %34 %37 %36 %
vaner er blevet bedre i projektperioden De timelønnede i rengøring har især fået mere vi-den og har også ændret motionsvaner i lidt højere grad end de øvrige brancher Endvidereoplever funktionærerne også i høj grad bedre motionsvaner Oplevelsen af forandringer ermere udtryk for en mental proces end konkrete forandringer på motionsområdet Dog er
28
EVALUERINGSSRAPPORT
MOTION
Tabel 29 viser, at medarbejderne både føler sig klogere på motion, og at deres motions-
der sammenhæng med medarbejdernes svar i rengøringsbranchen, da lidt flere kvinderprocentvis er begyndt at dyrke motionsidræt Procentvis er stigningen i forhold til hårdmotion ligelig fordelt mellem kønnenePå arbejdspladserne kom mange motionsaktiviteter til i projektperioden I alt har vikendskab til 147 aktiviteter, og 114 af dem forsøger arbejdspladserne at gøre permanente,så de er et stående tilbud til medarbejderne Rigtig mange arbejdspladser satte løbe-, gå-og cykelhold i gang Skridttællerkonkurrencen, som vi støttede i 2012, var der meget stortilslutning til, og 37 arbejdspladser deltog Flere arbejdspladser valgte også at sætte fitness,zumba og elastiktræning i gang Nogle arbejdspladser brugte energi på at afdække kolle-gernes ønsker og motionsbehov, og der blev også hentet hjælp fra professionelle til dettearbejde52,4 procent af medarbejderne på tværs af arbejdspladserne mente, at deres arbejds-plads havde igangsat motionshold eller havde givet mulighed for træning 13,4 procentvalgte at deltage i en eller flere motionsaktiviteter Hvad medarbejderne gjorde på egenhånd, har vi ikke oplysninger om
EVALUERINGSSRAPPORT
29
Fysisk arbejdsmiljøNu ser vi på nogle af de spørgsmål om arbejdsmiljø, medarbejderne skulle svare på i spør-geskemaerne Der er stor forskel på timelønnede og funktionærer, hvad angår det fysiskearbejdsmiljø og det fysisk hårde og tunge arbejde De timelønnede har oftest det fysiskmest anstrengende arbejde, hvilket har indflydelse på den selvvurderede arbejdsevne Detpsykiske arbejdsmiljø er heller ikke ens for de to grupper, men her adskiller de sig ikke heltså megetFørst vises, i hvor høj grad de timelønnede og funktionærerne adskiller sig ved de fy-siske belastninger, der er i arbejdet (Tjek 1) Derefter vurderer de to grupper, hvor hårdtderes arbejde opleves Endelig ser vi på den selvvurderede arbejdsevne ved begge tjek, såforandringerne mellem tjekkene kan ses
Fysisk belastningMedarbejdernes arbejdsfunktion handler om mere eller mindre fysisk hårdt arbejde I ta-bellen herunder er to svarkategorier12fra et spørgsmål i spørgeskemaet, som undersøger,hvor let eller tungt det daglige arbejde er De to lette svarkategorier er udeladtTabel 30. Fysisk aktivitet i arbejdet.AKTIVITET I ARBEJDETBrancheTimelønnedeGående/ståendearbejdeRengøringTransportIndustri44 %34 %46 %Tungt arbejde23 %22 %13 %FunktionærerGående/ståendearbejde42 %16 %8%Tungt arbejde0%4%1%
De timelønnede angiver forventeligt, at de i højere grad end funktionærerne er fysiskaktive i arbejdet Dog har funktionærer i rengøringsbranchen også meget stående/gåendearbejde Det tunge arbejde ses primært hos de timelønnede i rengøring og transport Fy-sisk hårdt arbejde øger risikoen for belastningssygdomme og nedslidningVidere blev medarbejderne spurgt ud fra en skala fra 1-10, hvor hårdt de oplever deresfysiske arbejde 1 er fysisk let arbejde, og 10 er meget hårdt Herunder er svar fra dem, derhar svaret 8, 9 eller 10 ved de to tjekTabel 31. Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde?HÅRDT FYSISK ARBEJDEBrancheTimelønnedeTjek 1RengøringTransportIndustri29 %24 %19 %Tjek 241 %31 %28 %FunktionærerTjek 113 %8 %5%Tjek 219 %8%4%
12) Hvordan vil du beskrive din fysiskeaktivitet i dit arbejde? Vi beskriverde to fysisk hårdeste kategorier:”Stående eller gående arbejde med endel løfte- eller bærearbejde” og ”Tungteller hurtigt arbejde, som er fysiskanstrengende”
30
Tabel 31 viser, at de timelønnede oplever, at deres arbejde er fysisk hårdt, og ved Tjek 2
EVALUERINGSSRAPPORT
opleves det endnu hårdere De timelønnede i rengøring oplever i højere grad end de øvri-ge brancher, at deres arbejde er meget fysisk hårdtVi kan ikke se en bestemt årsag til, at især de timelønnede oplever markant mere hårdtfysisk arbejde Langt de fleste arbejdspladser har ikke lagt produktionen om i projektpe-rioden Oplevelsen af mere hårdt fysisk arbejde kan hænge sammen med krise i mangevirksomheder, som giver anledning til fyringer eller frygt for fyringer blandt medarbej-derne Vi ved, at der på mere end hver tredje arbejdsplads er sket ejerskifte eller større om-struktureringer og/eller fyringer i projektperioden Selv om vi ikke kan pege på en præcisårsag (for eksempel produktionsomlægning), er medarbejdernes oplevelse reel og har be-tydning for det slid, der opleves i arbejdsdagen
Ønsker til forandring i det fysiske arbejdsmiljø ved Tjek 1Ved Tjek 1 ønskede 15 procent af alle medarbejdere at ændre tempoet i arbejdet Talletvar 17 procent for de timelønnede, mens det gjaldt for 36 procent af medarbejderne medhårdt fysisk arbejde Endvidere ville 24 procent ved Tjek 1 meget gerne arbejde med defysiske rammer på og i arbejdetVi har kendskab til, at arbejdspladserne har iværksat 19 tiltag omkring fysisk arbejds-miljø, men det er meget muligt, at langt flere tiltag er sat i gang i projektperioden Arbejds-miljøarbejdet har på mange arbejdspladser haft sin egen drift i projektperioden, og der harikke været skabt kontakt til projektets øvrige indsatser Vi ved dog, at der er sket primærtergonomiske tiltag, men også rengøring af arbejdspladsen (for at sikre bedre indeklima),pausegymnastik i arbejdstiden med mere Seks procent af medarbejderne som fik beggetjek (N=3 383) mener, at deres arbejdsplads i projektperioden har arbejdet med det fysiskearbejdsmiljø, og 8,3 procent mener, at der har været arbejdet med tempoet
Selvvurderet arbejdsevneI begge tjek er medarbejderne blevet spurgt, hvordan de selv vurderer deres evne til atarbejde Vurderingen af arbejdsevnen har sammenhæng med, hvor godt og hvor længeman kan løfte opgaverne i det daglige arbejde Der er endvidere sammenhæng mellemarbejdsevne og det selvvurderede helbred Sammenhængen mellem de to vurderingerfortæller også om sandsynligheden for at blive ramt af sygdom, nedslidning og for tidligafgang fra arbejdsmarkedet Ældre mennesker vil generelt have en lavere vurdering endyngre, og det ses også i projektet Medarbejdere med kort uddannelse vil også generelthave en lavere vurdering end dem med langVurderingen af arbejdsevnen er i projektet et tal på en skala fra 1-10, hvor 1 er me-get dårlig arbejdsevne og 10 fuld arbejdsevne I tabellen har vi valgt, at intervallet 8-10 ergod arbejdsevne Når vurderingen af arbejdsevnen går ét tal ned ad skalaen, øges sand-synligheden for sygdom (og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet) med 15 procent(NFA13) Overordnet vurderede 82 procent af alle medarbejdere deres arbejdsevne som”god” ved Tjek 1 og 83 procent ved Tjek 213) Sell 2009
EVALUERINGSSRAPPORT
31
Tabel 32. Medarbejdernes egen vurdering af arbejdsevne fordelt på brancher ogarbejdsfunktion ved Tjek 1 og Tjek 2BrancheARBEJDSEVNETimelønnedeTjek 1RengøringTransportIndustriAlle74,3 %83,1 %78,3 %78,9 %Tjek 272,6 %79,7 %83,7 %80,8 %FunktionærerTjek 178,3 %83,7 %88,8 %86,8 %Tjek 285,0 %82,8 %89,6 %87,1 %
Tabel 32 viser, at de timelønnede vurderer deres arbejdsevne lavere end funktionærerneFærre timelønnede i rengøringsbranchen end i de øvrige brancher oplever at have en godarbejdsevne, og ved Tjek 2 oplever endnu færre, at den er god Også medarbejderne itransportbranchen oplever, at deres arbejdsevne er mindre god ved Tjek 2 Timelønnedei industrien og funktionærerne i rengøringsbranchen oplever bedre arbejdsevne ved Tjek2 Generelt gælder det, at de timelønnede i mindre grad end funktionærerne oplever godarbejdsevne Men for begge grupper er arbejdsevnen øget lidt mellem tjekkeneI NFA14undersøgelse er spørgsmålene til arbejdsevne lidt anderledes, men resultaterneer de samme Kortuddannede vurderer deres arbejdsevne lavere I prioriteret rækkeføl-ge har slagteriarbejdere, rengøringsassistenter, ufaglærte i industrien og postbude ringereselvvurderet arbejdsevne i forhold til brancher, hvor medarbejderne har længere uddan-nelserI vores undersøgelse havde 18 procent (N=3 383) af alle deltagere en selvvurderet ar-bejdsevne på middel eller ringe (1-7) ved Tjek 1, mens der var 17 procent ved Tjek 2 Somnævnt et lille fald, men det betyder stadig, at mellem hver femte og hver sjette medarbej-der ikke har en god arbejdsevne, og for dem betyder det større risiko for nedslidning
At være udhvilet og medarbejdere med arbejde om nattenI spørgeskemaet spørges til deltagernes søvn Vispurgte først ”Hvordan sover du?”, men
ændrede det til ”Hvor godt føler du dig udhvilet, når du har sovet?” Dårlig søvn påvirker,hvor godt man føler sig udhvilet, når man har sovet Derfor er svarene på spørgsmålet omsøvn og oplevelsen af at være udhvilet lagt sammen i data, der præsenteres her18 procent af de timelønnede har natarbejde, 11 procent af funktionærerne Cirka hvertredje i transportbranchen har natarbejde 12 procent af medarbejderne, som har natar-bejde, er ikke udhvilede, når de har sovet For medarbejdere med dagarbejde er dette tal8,7 procentGod søvn og det at føle sig udhvilet har betydning for oplevelsen af velvære og sund-hed, men også for sikkerheden i arbejdet Hvis man er træt på jobbet, har det konsekven-ser for ens reaktionstid i forskellige situationer Ikke mindst, hvis det er nødvendigt athandle hurtigt14) Det Nationale Forskningscenterfor Arbejdsmiljø
32
EVALUERINGSSRAPPORT
Psykisk arbejdsmiljø og trivselI det følgende vises nogle områder af det psykiske arbejdsmiljø, som medarbejderne blevspurgt om i spørgeskemaet Først ser vi på medarbejderne oplevelse af psykisk slid ogstress og dernæst på oplevelsen af anerkendelse og indflydelse i arbejdetVores data viser en øget oplevelse af psykisk slid, men også stress, ved Tjek 2 I forholdtil den sociale kapital/trivsel15var der på alle områder mindst med anerkendelse af detarbejde, der blev udført Dernæst var der mindst tilfredshed med indflydelsen på arbejdetDesuden daler tilfredsheden, når det handler om tillid til og samarbejde med lederne, vedTjek 2
Psykisk slid og stress.Medarbejderne bliver ved begge tjek stillet spørgsmålet, om de føler, at arbejdet slider fy-sisk I tabellen herunder har vi delt svarene op i brancher, to arbejdsfunktioner og alle del-tagerneTabel 33. Psykisk slid i arbejdet ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” ved Tjek 1og Tjek 2 (N=3.383).BranchePSYKISK SLIDAlle i branchenTjek 1RengøringTransportIndustriAlle13,3 %9,6 %10,5 %11,1 %Tjek 210,1 %16,7 %11,5 %12,8 %TimelønnedeTjek 113,0 %8,9 %10,6 %10,8 %Tjek 28,9 %15,9 %11,6 %12,1 %FunktionærerTjek 113,0 %11,2 %11,5 %11,9 %Tjek 219,016%19,8 %11,4 %16,7 %
Tabel 33 viser, at især transport oplever mere psykisk slid, og funktionærerne opleverdet i endnu højere grad end de timelønnede Omvendt ser det psykiske slid ud til at væremindre for de timelønnede i rengøringsbranchen ved Tjek 2 Alt i alt er der en generelstigning set hen over alle deltagere i alle brancherMedarbejderne blev også spurgt, i hvor høj grad de oplevede stress Af alle medarbej-dere tilsammen oplevede 7,1 procent stress i høj eller meget høj grad ved Tjek 1 Ved Tjek2 var det steget lidt til 7,6 procent Det var i lidt højere grad de timelønnede, som oplevedemere stress I lighed med psykisk slid var det medarbejdere i transportbranchen, som op-levede mere stress ved Tjek 2 De timelønnede oplevede således en stigning fra 6,2 procenttil 7,9 procent og funktionærerne fra 8,4 procent til 13,3 procentDet er ikke muligt at sige noget entydigt om, hvad der skyldes øget slid og stress Mennaturligvis kan nogle af de årsager, vi tidligere har nævnt, også gøre sig gældende her: Kri-setider, fyringer, frygt for fyring, organisationsændringer med mere15) I spørgeskemaet har vi i forholdtil det psykiske arbejdsmiljø spurgttil arbejdspladsens sociale kapital:Samarbejde, tillid og retfærdighed Ogderudover indflydelse og anerkendelse16) I projektet deltager der fåfunktionærer fra rengøringsbranchen, ogresultatet skal derfor ses i det lys
EVALUERINGSSRAPPORT
33
Anerkendelse og indflydelse.Ved Tjek 1 var anerkendelse og indflydelse de områder, som medarbejderne var mindsttilfredse med Ved Tjek 2 er der endnu mindre tilfredshedI tabel 34 herunder er resultaterne fra spørgeskemaet om anerkendelse Medarbejder-ne blev spurgt: ”Oplever du, at man bliver anerkendt for et godt stykke arbejde?” I tabellenhar vi samlet den procentvise andel af medarbejdere, som oplever anerkendelse ”i ringegrad” eller ”i meget ringe grad” For nemheds skyld beskrives medarbejderne som utilfred-se, og en høj procent viser mest utilfredshedTabel 34. Utilfredshed med anerkendelsen (tilfreds i ringe eller meget ringegrad) (N=3.383)BrancheANERKENDELSEAlle i branchenTjek 1RengøringTransportIndustriAlle17,2 %20,3 %14,2 %16,3 %Tjek 210,6 %26,0 %17,1 %18,8 %TimelønnedeTjek 118,5 %23,5 %16,8 %18,9 %Tjek 210,8 %28,7 %20,5 %21,1 %FunktionærerTjek 18,3 %17,1 %10,4 %12,6 %Tjek 225,0 %23,9 %12,1 %16,5 %
Tabel 34 viser, at specielt medarbejdere i transportbranchen er utilfredse ved Tjek 1, ogde er endnu mere utilfredse ved Tjek 2 Det samme - omend i mindre grad - gælder med-arbejderne i industrien, som også er mere utilfredse ved Tjek 2 Det er lige omvendt for detimelønnede i rengøringsbranchen De er ikke nær så utilfredse ved Tjek 2Ved Tjek 2 var der også mindre tilfredshed med indflydelsen på eget arbejde I spør-geskemaet er spørgsmålet: ”Oplever du, at du har tilstrækkelig indflydelse på det daglige
34
EVALUERINGSSRAPPORT
arbejde?” I tabellen herunder vises procentvis de medarbejdere, som har svaret, at de ”iringe grad” eller ”i meget ringe grad” er tilfredse med deres indflydelse på jobbetTabel 35. Utilfredshed med indflydelse på eget arbejde (tilfreds i ringe ellermeget ringe grad)(N=3.383)BrancheINDFLYDELSEAlle i branchenTjek 1RengøringTransportIndustriAlle8,0 %18,1 %13,4 %14,0 %Tjek 26,6 %22,7 %13,2 %15,1 %TimelønnedeTjek 18,0 %22,2 %18,4 %17,7 %Tjek 26,8 %27,2 %17,8 %18,6 %FunktionærerTjek 117,4 %13,0 %3,6 %7,2 %Tjek 210,0 %16,3 %4,7 %8,8 %
Tabel 35 viser alt i alt, at flere medarbejderne er utilfredse med deres indflydelse vedTjek 2 Men især medarbejderne i transport er utilfredse Endda endnu mere ved Tjek 2,hvor det gælder 27,2 procent af de timelønnede De timelønnede i rengørings- og indu-stribranchen bliver mindre utilfredse i Tjek 2Ved Tjek 1 ønskede 23 procent af alle medarbejdere at ændre samarbejdet med le-delsen Der var 21 procent af medarbejdere, som gerne ville arbejde med emnet retfær-dighed Ved Tjek 2 var der lidt mindre tilfredshed med samarbejdet med ledelsen, og detsamme er tilfældet for oplevelsen af retfærdighed, men i lidt mindre skalaVi har kendskab til, at arbejdspladserne har taget 37 tiltag omkring det psykiske ar-bejdsmiljø, men det er meget muligt, at langt flere arbejdsmiljøtiltag er sat i gang i projekt-perioden Som nævnt under det fysiske arbejdsmiljø har arbejdsmiljøarbejdet på mangearbejdspladser haft sin egen drift i projektperioden, og der har ikke været skabt kontakt tilprojektets øvrige indsatser Vi ved dog, der har været igangsat primært stresshåndtering,indsats for bedre trivsel, konflikthåndtering og kommunikation med mere 17,9 procentaf alle medarbejdere (N=3 383) mener, at deres arbejdsplads i projektperioden har arbej-det med det psykiske arbejdsmiljø, og 19,2 procent mener, at der har været arbejdet medat mindske stress 1,7 procent af alle deltagere angiver at have deltaget i en aktivitet for atmindske stressVi har fået oplyst fra otte sundhedsudvalg, at de i projektperioden arbejdede med for-skellige politikker, både sundheds-, stress-, alkohol- og rygepolitik Politikkerne kan skaberammerne for sundhed og trivsel på arbejdspladsen og være med til at signalere arbejds-pladsens holdning til områderne Det er også en måde, hvorpå arbejdspladsen kan læggelangsigtede planer om at opnå endnu mere sundhed og trivsel i fremtidenDer har endvidere været igangsat 20 sociale arrangementer af forskellige slags, eksem-pelvis bowling, fodboldaften, biografture, fisketure med mere Se bilag 2Hermed afrundes afsnittet om arbejdsmiljøet i forbindelse med 3F-projektet, men detfysiske arbejdsmiljø blev ved Tjek 2 undersøgt ekstra grundigt på 12 af arbejdspladserneDe medarbejdere, som ønskede at deltage, fik flere små aktivitetsmålere sat på krop og bensamt en pulsmåler ved hjertet Måleudstyret blev båret på kroppen i tre-fem døgn, hvormedarbejderne både arbejdede og holdt fri Projektet kan hjælpe til at forstå, hvad der i
EVALUERINGSSRAPPORT
35
dagligdagen belaster kroppen (herunder muskel/skelet, hjerte og kredsløb) og på hvilkenmåde Projektet giver også mulighed for at forstå, hvor belastningerne opstår I eksempletherunder vises dele af et enkelt resultat af en sådan måling
Måling af aktivitet i arbejdstid og fritid – et eksempelDet Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø deltog med eget projekt på 12 af arbejds-pladserne i sundhedsprojektet i forbindelse med Tjek 2 De endelige resultater af data erikke færdige, men herunder vises målinger af en enkelt medarbejders bevægelse en heldag Fordelt på henholdsvis arbejdstid og fritidenFigurerne viser målinger fra bevægelsescensorer og en pulscensor, som en kvindeligrengøringsassistent har haft på kroppen Figur 1, 2 og 3 viser resultatet af målingerne un-der arbejde (fra 08:14 til 15:00) Figur 1 viser, hvilke aktiviteter medarbejderen udførerhen over arbejdsdagen Aksen til venstre viser den aktivitet, hun udfører Aksen til højreviser, hvor mange procent af arbejdstiden hun udfører de forskellige aktiviteter For ek-sempel at hun sidder 13 procent af tiden inklusiv pauser Resten af tiden er medarbejdereni bevægelse Figur 2 viser medarbejderens hjerterate (puls) hen over arbejdsdagen Aksentil venstre viser pulsslag pr minut, mens aksen til højre viser den relative pulsbelastningGennemsnittet af denne belastning over arbejdsdagen er 30 procent, hvilket ligger vedRengøring (Figur 1)Arbejdsdag kl. 8:14 - 15:00
Fordelingen af aktiviteter på arbejdeKvinde 58 år - BMI 26 kg/m2 - Blodtryk 156/82 mmHg. Skridt 13790 - Puls (Gsnit) 81 slag/min - Pulsbelastning 30%
Rengøring (Figur 2)
Arbejdsdag kl. 8:14 - 15:00
Puls under arbejde
36
EVALUERINGSSRAPPORT
den maximale grænse af det anbefalede17Figur 3 viser, i hvilken grad overkroppen bøjesfremover gennem arbejdsdagen Aksen til venstre viser fremoverbøjning af overkroppeni grader i forhold til helt oprejst (vertikal) position Aksen til højre viser, hvor mange pro-cent af arbejdstiden hun arbejder med overkroppen foroverbøjet ved 30, 60 og 90 graderAlt i alt er overkroppen bøjet fremover i 15 procent af arbejdstiden, hvilket er mere end 1time Hun går næsten 14 000 skridt på de knap syv timer, hun er på arbejdeFigur 4 viser målinger fra bevægelsescensorer af den samme kvindelige rengørings-assistent i fritiden efter arbejde (fra 15:00 til 23:00) Her vises udelukkende en figur, somangiver hendes aktiviteter Aksen til venstre viser igen den aktivitet, hun udfører Aksentil højre viser, hvor mange procent af fritiden hun bruger på de forskellige aktiviteter Hunsidder for eksempel 69 procent af tiden, før hun går i sengFigurerne er blot et øjebliksbillede af én medarbejders fysiske bevægelse og puls på endag, men det er alligevel et billede, som er typisk for medarbejdere med denne eller lig-nende arbejdsfunktioner Der er relativt meget bevægelse og høj pulsbelastning i arbejdet,mens der er meget lidt bevægelse i fritiden, hvilket måske netop hænger sammen Dennekombination er ikke hensigtsmæssig i forhold til medarbejderens sundhed og risiko fornedslidning, primært på grund af forholdsvis lidt fysisk aktivitet i fritiden, og at bevægel-serne ikke vedligeholder konditionen, hverken på arbejdet eller i fritidenRengøring (Figur 3)17) Korshøj et al, 2013
Arbejdsdag kl. 8:14 - 15:00
Ryg foroverbøjning under arbejde
Rengøring (Figur 4)
Fritid kl. 15.00 - 23.00
Fordeling af aktiviteter i fritiden i et arbejdsdøgn
EVALUERINGSSRAPPORT
37
Aktiviteter på tværs afarbejdspladserneVed Tjek 2 blev alle medarbejdere spurgt, om de mente, at deres arbejdsplads havde sattiltag i gang inden for det sidste år (projektperioden) Tabellen herunder viser andelen afmedarbejdere, som mener, at deres arbejdsplads har sat aktiviteter i gang på forskelligeområder Der blev spurgt til både sundhed- og arbejdsmiljøtiltagTabel 36. Har din arbejdsplads inden for det sidste år igangsat følgendeaktiviteter?TiltagTILTAG PÅ ARBEJDSPLADSERNERygestoptilbud?Vægttab på hold eller ved foredrag?Sund kost på hold eller foredrag om det?Sund kost i kantine18?Motionshold eller mulighed for træning?Tiltag til at mindske stress?Det fysiske arbejdsmiljø?Tempoet i arbejdet?Det psykiske arbejdsmiljø?Arbejdspladsen harsat følgende i gang (%)34,5 %33,3 %38,0 %36,2 %52,4 %19,2 %6,0 %8,3 %17,9 %
Tabel 36 viser, at over halvdelen af medarbejderne mener, at deres arbejdsplads harlavet motionsaktiviteter Omvendt mener ikke nær så mange medarbejdere, at arbejds-pladsen har sat arbejdsmiljø- og trivselstiltag i gang En mulig forklaring er som tidligerenævnt, at nogle sundhedsudvalg udelukkende har arbejdet med sundhedstiltag i forbin-delse med projektet og har ladet arbejdet med arbejdsmiljøet have sit eget liv Medarbej-derne vil derfor ikke se sammenhængene mellem arbejdsmiljøtiltag i projektperioden ogspørgsmålet i spørgeskemaetPå møder med sundhedsudvalgene omkring udkast til deres rapporter oplevede vi fle-re gange stor overraskelse, fordi der stod i rapporten, at mange medarbejdere ikke vid-ste, hvad der var sat i gang på deres arbejdsplads Nogle sundhedsudvalg arbejdede megetmed kommunikation og brugte intranet, opslag på tavler og tid på møder Alligevel vardet meget få steder, at alle medarbejdere var klar over tiltageneVidere i spørgeskemaet blev medarbejderne spurgt, om de havde deltaget i nogle af deaktiviteter, der blev sat i gang på arbejdspladsen I tabellen herunder ses andelen af med-arbejdere, som angiver at have deltaget i en bestemt aktivitet Der var flere medarbejdere,som ikke besvarede spørgsmålet, men af dem, der svarede, angav 39 procent, at de havde18) Ikke alle arbejdspladser har kantine
deltaget i én eller flere aktiviteter
38
EVALUERINGSSRAPPORT
Tabel 37. Deltagelse i tiltag på arbejdspladsen fordelt på arbejdsfunktion.TiltagRygestoptilbudDELTAGELSE I TILTAGVægttab hold/gruppeSund kost hold/foredragSund kost i kantine19Motionshold/træningTiltag til at mindske stressAndet sundhedstiltagHar ikke deltaget i sundhedstiltagAlle deltagereTjek 22,7 %5,7 %10,9 %14,3 %13,4 %1,7 %9,8 %31,5 %Timeløn-nede2,8 %5,4 %10,2 %12,1 %13,0 %1,8 %9,1 %31,8 %Funktio-nærer2,2 %6,8 %12,3 %17,3 %15,3 %1,1 %11,0 %32,8 %
Tabel 37 viser, at sund kost i kantinen er det område, de fleste medarbejdere har brugtI denne forbindelse betyder det, at maden i kantinen enten er lagt om, så alt er blevet meresundt, eller at der nu også serveres sundere alternativer til den traditionelle mad, samt atmedarbejderne vælger disse alternativerMotionstilbud er den næste aktivitet, medarbejderne har benyttet Funktionærerne ilidt højere grad end de timelønnede De timelønnede har til gengæld benyttet rygestopmere end funktionærerne Det hænger sammen med, at flere timelønnede ryger Også til-tag for at mindske stress har de timelønnede i højere grad benyttet I forhold til hvor man-ge der er holdt op med at ryge, er der ikke så mange, som har benyttet tilbud om rygestoppå jobbet Det kunne tyde på at flere medarbejdere er blevet inspireret til at stoppe på egenhånd, eller måske har de gået på et rygestop-hold i kommunens sundhedscenter eller kla-ret det på anden vis
KonklusionI projekt ”Ulighed i sundhed” deltog brancherne rengøring, transport og industri På de 53arbejdspladser var der flest mænd ansat, men kvinderne deltog procentvis mere 70 procentaf deltagerne var timelønnede Mange medarbejdere deltog i de to tjek, som alle på arbejds-pladsen blev tilbudt, men der var også en del, som udelukkende deltog i første tjek Cirka3400 medarbejdere deltog i begge tjek Projektets fokus var både sundhed og arbejdsmiljøog udover deltagelse i sundhedstjekkene igangsatte arbejdspladserne aktiviteter, som med-arbejderne kunne deltage i Mange medarbejdere ændrede vaner mellem de to tjek og deoplevede også at arbejdsmiljøet ændrede sigFlere spiste mere sundt ved Tjek 2 og syntes også, at de havde øget deres viden om kost Fle-re motionerede og deres viden om motion var ligeledes øget 20 procent af rygerne var holdt opmed at ryge og hver sjette mente, at de havde sat deres alkoholforbrug ned det seneste årTjekket hos sygeplejersken viste, at flere havde et almindeligt blodtryk ved Tjek 2,mens flere omvendt havde et forhøjet kolesteroltal Projektets data viser ikke umiddelbarten forklaring på forandringerne i blodtryk og kolesterol En femtedel af medarbejderneblev henvist til egen læge ved Tjek 1 Af dem, som gik til læge, kom en tredjedel i me-19) Ikke alle arbejdspladser har kantine
EVALUERINGSSRAPPORT
39
dicinsk behandling, mens andre fortsat blev observeret og nogle fik vejledning om livs-stilsændringer Flest blev henvist på grund af forhøjede kolesteroltal og dernæst blodtryk-ket Procentvis var der mange fra rengøringsbranchen der blev henvist, mens det samtidigvar dem der spiste forholdsvist sundtArbejdsmiljøet havde specielt for de timelønnede forandret sig til det værre, hvor flereoplevede at arbejdet var blevet fysisk hårdere ved Tjek 2 Flere oplevede også, at de blevslidt fysisk og psykisk, og de oplevede et øget stressniveau i arbejdetMedarbejdernes oplevelse af arbejdsevne blev lidt bedre ved Tjek 2, men medarbejde-re med hårdt fysisk arbejde oplevede deres arbejdsevne ringere end dem uden hårdt fysiskarbejde Det betyder, at medarbejdere med det hårde arbejde og lavere arbejdsevne har ensundhedsrisiko og er mere udsat for nedslidning En del medarbejdere var endvidere min-dre tilfredse med områder af det psykiske arbejdsmiljø ved Tjek 2, herunder anerkendelseaf arbejdsindsatsen og indflydelse på eget arbejde Flere medarbejdere i transportbran-chen var utilfredse med deres trivsel På mange arbejdspladser havde større organisatori-ske udfordringer i projektperioden, det betød fyringer, organisationsændringer, ledelses-skift, salg af virksomhed med mere Dette kan have haft en betydning for medarbejdernesoplevelse af både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og det havde også betydning for,hvor meget tid og hvor mange ressourcer sundhedsudvalgene havde til at gennemføre til-tag og aktiviteter i det år, der gik mellem sundhedstjekkeneMange timelønnede medarbejdere har større belastninger i arbejdet og det kan væreen sundhedsrisiko for dem, specielt hvis arbejdet udmatter og derfor giver en mindre ak-tiv fritid Dette ses når de timelønnedes oplevelse af arbejdsmiljøet sættes over for funk-tionærernes Når de timelønnede i gennemsnit bevæger sig mindre end funktionærernebåde i forhold til motionsidræt og hård træning, er det en øget risiko for de timelønnedessundhedArbejdspladserne igangsatte 19 tiltag på det fysiske arbejdsmiljø område og 37 tiltagpå det psykiske arbejdsmiljø Der er højst sandsynligt mange flere tiltag i projektperioden,men på flere arbejdspladser arbejde sundhedsudvalget primært med sundhedstiltag oglod er arbejdsmiljøudvalget arbejde med arbejdsmiljøetI forbindelse med det fysiske arbejdsmiljø deltog 12 af arbejdspladserne også i et paral-lelt projekt med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Medarbejdernes aktivi-teter blev målt gennem både arbejdstid og fritid, og når forskningsresultaterne foreligger,vil vi forstå mere om nedslidning ved det hårde fysiske arbejdeArbejdspladserne igangsatte mere end 340 aktiviteter på arbejdsmiljø- og sundheds-området gennem projektperioden – flest sundhedstiltag 39 procent af medarbejdernedeltog i aktiviteterne Der var flest motions- og træningsaktiviteter (149), men der varogså mange muligheder for at deltage i aktiviteter om sund mad og vægttab (91) Flerearbejdspladser valgte samtidig at fokusere på rygestop (21) Over halvtres procent af med-arbejderne på tværs af arbejdspladserne mente, at deres arbejdsplads havde igangsat moti-onshold eller havde givet mulighed for træning 13,4 procent valgte at deltage i en eller fle-re motionsaktiviteter mens 38 procent mente at arbejdspladsen havde igangsat tiltag omsund kost og 10,9 procent valgte at deltage
40
EVALUERINGSSRAPPORT
Medarbejderne med højt BMI, taljemål og fedtprocent ønskede i højere grad end an-dre at deltage i aktiviteter om sund mad og kost ved Tjek 1 Projektet viser at medarbejderemed overvægt faktisk deltog, når aktiviteterne blev udbudt på arbejdspladsen og også ihøjere grad en medarbejdere med vægt og fedtprocent inden for normen Medarbejderemed eksempelvis taljemål over det anbefalede arbejdede især på at ændre deres madvaner,hvilket er en god idé når man gerne vil tabe sig for at reducere taljemålet Den samme del-tagelse gælder også i motionsaktiviteter på arbejdspladsen om end i lidt mindre gradDer er forskel mellem brancherne både hvad angår fordeling af køn, arbejdsopgaver oghvor fysisk hårdt arbejdet er Mange medarbejdere i rengøringsbranchen spiser sund mad,men de dyrker ikke så meget motion, og de bliver henvist mere til læge end medarbejdere ide øvrige brancher I transportbranchen er oplevelsen af psykisk slid større end i de øvrigebrancher Medarbejderne i denne branche er også lidt mere utilfredse med det psykiskearbejdsmiljø
Kort overblik over forandringer mellem tjekkene• Flere spiser mere grønt, frugt og fedtfattigt og oplever en øget viden om kost ved Tjek 2• Flere spiser mindre sukker og fastfood og oplever, at deres madvaner er blevet bedre• 20 procent af rygerne er stoppet, og mange vil stadig gerne stoppe• Flere dyrker motionsidræt og hård motion og oplever, at deres motionsvaner og videnom motion er bedre• 16 procent mener, at de drikker mindre alkohol ved Tjek 2• Flere har fået et normalt blodtryk• Flere har desværre fået et højere kolesterolniveau, trods sundere mad og mere motion• En femtedel af medarbejderne blev henvist til egen læge ved Tjek 1 Af dem, som gik tillæge, kom en tredjedel i medicinsk behandling• Flere oplever, at de bliver slidt fysisk og psykisk i arbejdet, og de oplever et øget stressni-veau• På alle områder af det psykiske arbejdsmiljø er der mindre tilfredshed Specielt er til-fredsheden med anerkendelse og indflydelse faldet• Der er en markant stigning af medarbejdere, som oplever, at arbejdet er meget fysiskhårdt• Lidt flere medarbejdere vurderer ved Tjek 2, at de har en god arbejdsevne• Arbejdspladserne har igangsat mere end 340 aktiviteter på arbejdsmiljø- og sundheds-området• Langt de fleste sundhedsudvalg oplevede i projektperioden organisatoriske udfordrin-ger på arbejdspladsen Det betød, at fokus på projektet blev mindre i hele eller dele afprojektperioden• Medarbejderne med højt BMI, taljemål og fedtprocent ønsker i højere grad end andreat deltage i aktiviteter om sund mad og kost (Tjek 1), og de deltager også i høj grad, nåraktiviteterne udbydes på arbejdspladsen Det samme gælder deltagelse i motion på ar-bejdspladsen
EVALUERINGSSRAPPORT
41
Projektets opbygningProjektets 53 arbejdspladser blev primært udvalgt af den lokale 3F-afdeling Herefter blevledelse og medarbejdere forespurgt om deres interesse i at deltage i sundheds- og trivsels-projektet Langt de fleste arbejdspladser takkede ja Tilbuddet gjaldt brancherne rengø-ring, transport og industriSelv om der ”kun” var tale om tre overordnede brancher, så er der stor forskel på ar-bejdspladserne Rengøringen kan deles i offentlig og privat Transport rummer både ar-bejde som chauffør, lager, bagagehåndtering og medarbejdere på vaskeri Industri kanbåde være industri med fysisk tungt arbejde og industri med mere ensidigt gentaget ar-bejdeDet er vigtigt at pege på, at der er tale om velfungerende arbejdspladser i Danmark,som efter henvendelse selv valgte at deltage Man kan derfor have en berettiget frygt for,at resultaterne fra sundhedsprojektet ligger i den bedre ende af andre, tilsvarende arbejds-pladser i Danmark, både hvad sundhed og arbejdsmiljø angårNår arbejdspladsen var forvisset om, at der var opbakning til projektet, blev første tjekaftalt På nogle arbejdspladser afholdt vi informationsmøder, hvor alle kunne spørge ind til,hvad projektet gik ud på, og hvad det indebar at melde sig til Flere medarbejdere var usikrepå, om deres data nu også var helt anonymeDe medarbejdere, som havde lyst til at deltage i projektet, udfyldte et spørgeskema vedTjek 1, før sygeplejersken fra Falck Healthcare gav dem et egentlig sundhedstjek I ske-maet blev der stillet spørgsmål om livsstil, for eksempel kost, motion, rygning og alko-holvaner I forhold til arbejdsmiljøet var der spørgsmål om fysisk og psykisk slid, stress,arbejdsevne, oplevelsen af jobbet og virksomhedens sociale kapitalFor at hjælpe sundhedsudvalgene på arbejdspladserne blev medarbejderne spurgt,hvilke aktiviteter de var interesserede i at arbejde videre med Det kunne være i forhold tilsund kost, motion og bevægelse Men også arbejdsmiljøet - tempo, tillid, retfærdighed ogsamarbejdeVed selve tjekket hos sygeplejersken blev følgende områder målt: Blodtryk, blodsuk-ker, kolesterol, BMI, fedtprocent, taljemål og lungefunktion Sygeplejersken havde 20 mi-nutter til målinger og samtale med den enkelte Hvis måleresultater lå uden for normalen,blev medarbejderne vejledt om for eksempel små ændringer i hverdagen, der kunne for-bedre sundheden Hvis noget kunne relateres til arbejdspladsen, for eksempel stress, blevdet også drøftet En del medarbejdere blev opfordret til at opsøge egen læge for mere dyb-degående undersøgelse eller afklaringI året mellem sundhedstjekkene kunne medarbejderne deltage i aktiviteter, som sund-hedsudvalget havde udvalgt Dernæst blev Tjek 2 gennemført, igen med sygeplejersker fraFalck Healthcare Sundhedstjekket indeholdt det samme som Tjek 1 Tjekket varede 15minutterEfter hvert sundhedstjek fik arbejdspladsen en anonymiseret rapport, der viste densamlede sundhed og trivsel for arbejdspladsen Rapporterne kunne blandt andet brugestil at beslutte, hvilke aktiviteter og tiltag det var relevante for arbejdspladsen at sætte i gangI begyndelsen af sundhedsprojektet fik hver arbejdsplads uddannet mindst to sundheds-
42
EVALUERINGSSRAPPORT
ambassadører, som skulle støtte fagligt og sikre forankringen på arbejdspladsen Ambas-sadørerne fik to gange undervisning, dels på et kursus og dels på en konference Projektetsluttede indsatserne på arbejdspladserne med en konference, hvor projektets foreløbigeresultater blev gennemgået Der blev evalueret og givet input til den kommende proces påarbejdspladserne, hvor projektet skulle forankres og leve videre i en ny formAlle deltagere i sundhedsudvalget fik en mappe, der kunne rumme materialer, somprojektsekretariatet sendte med jævne mellemrum i projektperioden Materialet handle-de både om sundhed, livsstil, trivsel og arbejdsmiljø generelt Et nyhedsbrev blev udsendtcirka en gang om måneden, med idéer til tiltag, fagligt materiale og opfordringer til ek-sempelvis deltagelse i arrangementer som skridttællerkonkurrence, forskellige landsdæk-kende løb med mere
Resultatet fra handlingsplaner og forankringen afprojektet.Medarbejderne kunne ud fra deres sundhedstjek selv vælge at ændre livsstil Men sund-hedsprojektet lagde op til, at der blev gennemført fælles aktiviteter på arbejdspladsen iforhold til sundhed og trivsel Dette arbejde blev på langt de fleste arbejdspladser løftetaf et sundhedsudvalg Minimumskravet til disse udvalg var, at både var medarbejdere ogledelser var repræsenteretRapporterne om sundhedstjekket blev gennemgået med sundhedsudvalget på ar-bejdspladsen Det skete ved såkaldte handlingsmøder, hvor sundhedsudvalget blev op-fordret til, at udarbejde en handlingsplan for videre tiltag Handlingsplanerne skulle bådebidrage til at holde styr på forandringerne og skabe overblik for medarbejdere i projektetssekretariat, som deltog i møderneLangt de fleste sundhedsudvalg udarbejdede handlingsplaner, men ikke alle Det be-tød ikke, at arbejdspladsen ikke arbejdede med aktiviteter, kun ganske få arbejdspladsergennemførte ikke tiltag af en eller anden slags Ambitioner og ressourcer på arbejdsplad-serne var meget forskellige, og udfordringer som eksempelvis organisationsforandringereller fyringer på den enkelte arbejdsplads i projektperioden indvirkede også på aktivite-terneGenerelt har det for mange sundhedsudvalg været nemmest at lave motionsaktivite-ter, rygestophold og aktiviteter omkring sund kost og vægttab Det hænger godt sammenmed, at mange medarbejdere ønskede at arbejde med disse områder Samtidig arbejdedeflere sundhedsudvalg ikke konkret med arbejdsmiljø, og det kan skyldes, at det på arbejds-pladsen fra start blev besluttet, at arbejdsmiljøtiltag skulle ligge i den formelle arbejdsmil-jøorganisering, og at der ikke var arbejdsmiljørepræsentanter i sundhedsudvalgetVed sidste møde på arbejdspladsen undersøgte vi, hvor sundhedsudvalget havde tænktsig at forankre arbejdet med sundhed Trivsel og arbejdsmiljø skal være forankret i organi-sationen, men der er ingen lovkrav om at arbejde med sundhed eller sundhedsfremme Flerearbejdspladser valgte at forankre sundhedsarbejdet i arbejdsmiljøudvalget Andre beholdt
EVALUERINGSSRAPPORT
43
sundhedsudvalget, og nogle (større virksomheder) forankrede i sundheden i HR Der varogså arbejdspladser, hvor arbejdet ikke blev forankret, eller hvor sundhedsudvalget ved pro-jektets afslutning ikke havde taget stilling til forankring
Arbejdspladserne i projektetBrønderslev Kommune rengøringCity Service Campus – KU-rengøringCoor Service Management, Leo PharmaCPH – Asset Cleaning*Frederikshavn Kommune rengøring*Holbæk sygehus, rengøring*Holbæk sygehus, vaskeriOdsherred Kommune rengøringVesthimmerland Kommune rengøring*Agri-NorcoldArriva A/S, DjurslandAVV I/SBerendsen Vaskeri, Holbæk*City RenovationClaus Sørensen, HirtshalsDe Forenede Dampvaskerier, MariboDitobus A/S, HolbækFrode LaursenHjørring KaserneNovia A/SSpirit Air CargoSvendborg TaxiVognmand Axel Hansen*Århus LufthavnPost DanmarkAalborg (2)*AarsOdense (2)ViborgA/S Sæby FiskeindustriArla Foods Bislev mejeri*CrawfordDania A/SDS ElcobygF & H A/SGPV ElectronicsGrundfos A/S, ÅlestrupHagens Fjeder A/SKnauf A/SMartin Professional*Mekoprint A/SPeder Nielsens Beslagfabrik*Pressalit*Promens A/S, StillingSAPAScanPanSelektroNorway Seafoods A/STreco A/S*Reservedelsfabrikken A/SRose Poultry i Vinderup og Skovsgaard
*har deltaget i NFA’s projekt ved Tjek 2
44
EVALUERINGSSRAPPORT
Tak til samarbejdspartnereProjektet blev gennemført på allerbedste vis, fordi mange mennesker arbejdede og sam-arbejdede om at planlægge, igangsætte og forandre vaner og rammerne i arbejdsdagenProjektet lykkedes, fordi så mange mennesker holdt fast i alle de gode intentioner, når ar-bejdsdagen i øvrigt var fyldt til randen med kerneopgaver og kriser samt markedsmæssigeog organisatoriske udfordringer på arbejdspladserne• TAK til Forebyggelsesfonden for de økonomiske ressourcer og det gode samarbejdeved justering af projektet undervejs Uden fonden havde projektet ikke kunne gennem-føres i så stor en skala• TAK til alle arbejdspladser, som lagde arbejde og produktionstab ind i projektet• TAK til alle medarbejdere, som udfyldte skemaer, lod sig tjekke af sygeplejerskerne ogenten på egen hånd eller sammen med kolleger skabte ændringer i eget og andres liv• TAK til de 3F-afdelinger i hele landet, som deltog ved møder og konferencer og bidrogmed både faglig-, special- og lokalviden• TAK til Falck Healthcare for altid fleksibelt, professionelt og fagligt bidragende samar-bejde• TAK til Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø for professionel vejledning,støtte og utrætteligt fokus på ulighed og nedslidningsproblematikker• TAK til undervisere på sundhedsambassadørkurser og konferencer for jeres ildhu ogengagement• TAK til følgegrupperne og alle øvrige, som deltog med ekspertise og stor faglighed -både de kritiske røster og de overbeviste
EVALUERINGSSRAPPORT
45
Litteratur og hjemmesiderProjektets hjemmesidewww 3f dk/sundhed
Her findes:1 Sundhedstjek 1 - samlet data2 Sundhedstjek 1 & 2 - samlede data3 Spørgeskema 14 Spørgeskema 25 Midtvejsstatus for projekt ”Ulighed i sundhed”6 3F-pilotprojektet fra 2009
Hjemmesider og rapporterwww arbejdsmiljoforskning dk:www ae dk:www si-folkesundhed dk :www si-folkesundhed dk:www sundhedsprofil2012 dk:Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,NFAArbejderbevægelsens ErhvervsrådSundhed og Sygelighedsundersøgelserne SUSY -både 2005 og 2010KRAM-undersøgelsen - i tal og billeder Statensinstitut for folkesundhed og Syddansk UniversitetSundhedsprofil for Danmark udarbejdet af Sund-hedsstyrelsen, Statens institut for folkesundhed ogSyddansk Universitetwww sst dk:Sundhedsstyrelsen
LitteraturSell, Lea, 2009, “Predicting long-term sickness absence and early retirement Pension fromself-reported work ability” (DOI 10 1007/s00420-009-0417-6), Springer-VerlagKorshøj et al, 2013, “A 24-h assessment of physical activity and cardio-respiratory fitnessamong femal hospital cleaners: A pilot study” Ergonomics, Taylor & Francis
46
EVALUERINGSSRAPPORT
OrganiseringProjektet styres af styregruppen, som har det overordnede ansvar for selve projektet
StyregruppenJane Korczak - formand i styregruppen - næstformand i 3FJohnny Skovengaard - næstformand i 3FErwin Næs - sekretariatsleder, FormandssekretariatetLone Hoffmann - forhandlingssekretær, 3F’s Offentlige gruppeKim René Busch - forhandlingssekretær, TransportgruppenTina Christensen - næstformand, IndustrigruppenMette Madsen - forhandlingssekretær, Privat service, Hotel & RestaurationProjektets praktiske opgaver blev udført af projektsekretariatet
ProjektsekretariatetPeter Hamborg Faarbæk - projektlederKatrine Tryde Berger - projektsekretærThomas Anders Weyse - arbejdsmiljøkonsulentUna Arnbjørn - sundhedsfaglig lederMaria Sophie Christiansen - studentermedhjælper, databehandlingNadja Lund Kern - studentermedhjælper, kommunikation
FølgegrupperTre følgegrupper har fulgt projektgruppens arbejde: En faglig følgegruppe og en politiskgruppe med intern og ekstern ekspertise Endelig en følgegruppe, som består af en personfra de lokale 3F-afdelinger, der har medlemmer på de arbejdspladser, der er med i projek-tet
EVALUERINGSSRAPPORT
47
Bilag 1 FrafaldsanalyseVed Tjek 1 deltog cirka 6 000 medarbejdere, og knap 3 400 af de samme medarbejderedeltog ved tjek 2 Det betyder, at omkring 2 600 ikke deltog ved Tjek 2 20-25 procent varikke på arbejdspladsen mere Enten fordi de var gået på pension, var langtidssyge eller varblevet fyret Vi ved fra arbejdspladserne, at medarbejderne havde flere forskellige grundetil at fravælge Tjek 2 Nogle medarbejdere var kommet i behandling hos lægen efter Tjek1 og oplevede, at der ikke var grund til et nyt tjek på arbejdspladsen Andre fik ved Tjek 1at vide, at deres sundhed ud fra testene var fin, og de syntes derfor, det var unødvendigt atblive tjekke igen Andre igen var blevet opfordret til at gå til læge eller ændre livsstil vedTjek 1 Men de havde ikke fået gjort noget inden Tjek 2 og fravalgte at møde sygeplejer-sken igen Naturligvis var der flere andre grunde også Det er ikke muligt for os at sige no-get mere præcist om frafaldsgruppen, men vi har set på gruppens samlede sundhedstjekFrafaldsgruppen har 71 procent timelønnede og 19 procent funktionærer, 6 procentledere og 3 procent andre/lærlinge Denne fordeling adskiller sig kun lidt fra fordelingenved Tjek 1 og Tjek 2 Kønsfordelingen adskiller sig lidt, idet 37 procent kvinder og 63 pro-cent mænd kun deltog i Tjek 1 Ved Tjek 1 var andelen af kvinder 42 procent og af mænd58 procent ud af de cirka 6 000 medarbejdere Det betyder, at flere mænd udelukkendedeltog i Tjek 1, og at frafaldet af dem derfor var større I tabellen herunder ses aldersforde-lingen på alle, der fik Tjek 1, og frafaldsgruppenAldersgruppe< 30 år30-39 år40-49 år50-59 år>59 årAlle Tjek 111 %22 %34 %27 %6%Frafaldsgruppe15 %24 %30 %24 %7%
Der er små forskelle i aldersfordelingen mellem de to grupper, men ikke så meget, atdet eksempelvis er muligt at se en større gruppe, der kunne være gået på pension og derforikke kom til Tjek 2 Frafaldsgruppen må derfor vurderes til at ligne gruppen, som fik beg-ge tjek, i forhold til sundhed, livsstil og belastninger i arbejdetOverordnet er frafaldsgruppen knap så sund på flere af de områder, som sundheds-tjekket belyser, og specielt lungefunktionen var dårligere BMI og Fedtprocent var ogsåhøjere (mere overvægt) end hos den gruppe, som valgte begge sundhedstjek, mens blod-trykket i frafaldsgruppen var lidt bedre 23 procent blev opfordret til at søge læge mod 19procent af dem, der valgte begge tjek Frafaldsgruppens intention om at ændre på dereshelbred var lavere end gruppen, der fik begge tjek Dette passer godt med det, vi har setfor hele den gruppe, som fik tjek 1 Her var det også medarbejdere med lav intention, der ihøjere grad blev henvist til lægeFrafaldsgruppen dyrker motion i næsten samme grad som dem, der valgte begge tjek,
48
EVALUERINGSSRAPPORT
men gruppen ser ud til både at rumme medarbejdere, som dyrker meget motion og nogle,som dyrker meget lidt Der er altså en meget stor spredning i gruppen Lige fra dem, derved Tjek 1 fik at vide, at deres tests var fine, til dem som fravalgte Tjek 2, fordi de ikke villemøde sygeplejersken, når de ikke havde været til læge eller ændret vaner Der er endviderelangt flere rygere i frafaldsgruppen 30 procent af frafaldsgruppen ryger dagligt i modsæt-ning til dem, der deltog begge gange Her ryger 23 procent dagligtFrafaldsgruppen spiser sjældnere frugt, færre grøntsager og mindre fedtfattigt Til gen-gæld mere fastfoodDe to grupper oplever stort set lige meget fysisk slid (også de timelønnede), men fra-faldsgruppen oplever lidt mere psykisk slid og stress Frafaldsgruppen oplever mindreindflydelse på eget arbejde, er mindre tilfredse med samarbejde og tillid fra ledelsen Alti alt er gruppen mindre tilfreds med arbejdet, og humøret på jobbet er også knap så godtFlere i frafaldsgruppen oplever også i højere grad, at arbejdet er fysisk hårdt Arbejdsev-nen er ikke så høj hos frafaldsgruppen, og færre oplever sig udhvilet, når de har sovet 13procent er dårligt eller meget dårligt udhvilede, når de har sovetAlt i alt har frafaldsgruppen en knap så god sundhed, og gruppen er mindre tilfredsmed flere områder af det psykiske arbejdsmiljø Gruppen har endvidere et tungere arbej-de, som opleves hårdere end sammenligningsgruppen Endelig oplever frafaldsgruppenen ringere arbejdsevne
EVALUERINGSSRAPPORT
49
Bilag 2 Skema over indsatserEngangGentages -kontinuerligtAntal i alt
Motionstiltag
Løbehold, gåhold, skridttællerkonkurren-ce, cykelhold, kondicykel, spinninghold,”Vi cykler på arbejde”, floorball, ishockey,badminton, zumba, Qi gong, fitness,firmagolf, firmaidræt, intelligent træningmed elastikker, firmafodbold, badeland/svømmehal, motion på arbejdspladsen(blandet), motion i arbejdstiden, foredragom motion, afdækning af motionsønsker,idræts- og sportsudvalg
29
114
147
Sociale arrangementerBowling, arrangementer med familien (udenfor arbejdstid), stjerneløb, fisketure, etablerethyggekrog, fodboldaften, håndboldpubli-kum, ishockey (nogle spiller og kolleger hep-per), biograftur, sundhedseksperimentarium
En gang
Gentages –kontinuerligt
Antal i alt
15
3
20
PolitikkerSundhedspolitik, stresspolitik,alkoholpolitik, rygepolitik /-forbud
Etablering afpolitik3
Revidering afpolitik5
Antal i alt8
Fysisk arbejdsmiljøBlodtryksmåling (indkøb af målere), rengøring medmere, ergonomisk gennemgang af arbejdspladserne,afdækning af det fysiske arbejdsmiljø, kursus i Ergono-mi, foredrag om arbejdsmiljø, foredrag om afspænding,pausegymnastik (elastikøvelser)
Antal indsatser
19
Kost og vægtSundere mad i kantinen, sund mad tilmøder, diætistforedrag, diætistkonsul-tation, madværksted, madsmagning,foredrag om sund mad, vægttab på hold,vægttabskonkurrence, visualisering afvægt, madkursus, lavere pris på sunderetter, frugtordning, info om sundhed,etablering af kantine, uddeling af sundemadopskrifter, begrænset mulighed forat købe slik, saftevand skiftet ud medvand
En gang
Gentages –kontinuerligt
Antal i alt
50
34
91
50
EVALUERINGSSRAPPORT
RygestopRygestophold på arbejdspladsen (ude-lukkende uden for arbejdstiden), påkommunens sundhedscenter, eget valgaf metode, akupunktur
En gang
Gentages –kontinuerligt
Antal i alt
14
7
21
Psykisk arbejdsmiljø og stressSpecifik indsats for trivslen, tiltag mod stress, projekt om stress og godtarbejdsmiljø, informationsbokse om god søvn, foredrag om søvn, hjem-meside, arbejdsmiljøkurser, foredrag om konflikthåndtering og kommu-nikation, fokus på kommunikation, spørgsmål i MUS, brochurer om tiltagfor arbejdsmiljøet med i lønseddel, satte infoskærme op, synlig rengø-ring, tavlemøder, servicelederForum, alkoholmisbrugstilbud, fysioterapieller kiropraktik, massør, arbejdspsykolog, APV-trivselsmåling, fællesmorgenmad om fredagen, hverdagsitalesættelse (at få sagt tingene),forslagskasse, trivselsprojekt
Antal indsatser
37
UdfordringerFyringer, organisationsforandringer, krise i branchen, ledelsesudfordrin-ger, nye ledere, ny direktør, salg af virksomhed, mindre engagement fraledelse og/eller medarbejdere i kortere eller længere perioder, manglendetid til at få projektet implementeret i hverdagen (havde et andet fokus),langt mellem lokationerne/afdelingerne i virksomheden, flytning afvirksomhed
Antal årsager
46
Det videre arbejde og forankringForankring i AMO, SU, MED, sundhedsudvalget, personaleforeningen,HR, sundhedsbus, ledelsenVar ikke afklaret om forankringen (eller lukket eller solgt)
Antal256
EVALUERINGSSRAPPORT
51
