SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 37: Grund- og nærhedsnotat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/20/EF (KOM(2012) 369) fra sundheds- og forebyggelsesministeren

1. ResuméKommissionen har den 17. juli 2012 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse afdirektiv 2001/20/EF. Hovedformålet med forordningsforslaget er at fremme antallet afkliniske lægemiddelforsøg i EU, herunder forsøg med det samme lægemiddel i flereEU-lande.Forslaget fremsættes som en forordning for at sikre ens regler både for godkendelse ogfor den samlede gennemførelse og overvågning af kliniske forsøg i hele EU.I forslaget fastholdes centrale principper fra det gældende direktiv 2001/20/EF om godklinisk praksis ved gennemførelse af kliniske lægemiddelforsøg. Som et generelt principmå et klinisk forsøg kun gennemføres, hvis forsøgspersonens rettigheder, sikkerhed ogvelfærd beskyttes, og hvis data fra forsøget bliver pålidelige og robuste. Desuden vide-reføres en række kvalitetsstandarder for de forskellige forsøgsfaser og for håndteringenaf data.Forslaget indeholder også væsentlige ændringer i forhold til det eksisterende systemfor kliniske forsøg. Der introduceres bl.a. en ny model for indsendelse af og samarbejdeom godkendelsen af forsøg. Ansøgninger om kliniske forsøg skal indsendes til en fæl-les EU-portal med tilhørende database, således at al information om forsøg i EU ersamlet ét sted. Ved forsøg, der ønskes gennemført i flere lande, samarbejder de berør-te lande om godkendelsen. Kommissionen og Det Europæiske Lægemiddelagenturyder teknisk bistand til den fælles vurdering. Vurderingen af de etiske aspekter vedforsøg skal dog kun ske særskilt i hver medlemsstat.Desuden foreslås, at medlemsstaterne forpligtes til at etablere en national erstatnings-ordning for skader, der påføres forsøgspersoner i visse kliniske forsøg. Erstatning skalydes under hensyntagen til landenes egne bestemmelser om erstatningsansvar. Afandre ændringer omfatter forslaget bl.a. regler om forsøg i akutte situationer, risikoba-serede krav til ansøgningsmateriale, kortere tidsfrister i sagsbehandlingen og forenkle-de regler om sikkerhedsindberetning i forsøgsperioden.

Kliniske forsøg er uundværlige for udviklingen af lægemidler og for overvågningen afsikkerheden ved markedsførte lægemidler – og dermed for forbedring af medicinskbehandling.I EU/EØS indgives der hvert år omkring 4400 ansøgninger om kliniske forsøg. Ca. 60% af dem sponsoreres af medicinalindustrien og 40 % af andre interessenter, fx forske-re. Ifølge Kommissionens oplysninger ønskes omkring 24 % af de ansøgte forsøg i EUgennemført i mindst to medlemsstater, såkaldte multinationale forsøg. I denne fjerdel afforsøgene deltager ca. 67 % af alle forsøgspersoner; dvs. at forsøg med mere end 40forsøgspersoner i gennemsnit gennemføres i mere end én medlemsstat. Kliniske for-søg, der kun gennemføres i én medlemsstat, indskrænker sig til mindre undersøgelsermed et begrænset antal forsøgspersoner.Direktiv 2001/20/EF har på vigtige områder forbedret kliniske forsøgs sikkerhed, deresetiske forsvarlighed og pålideligheden af forsøgsdata. Alle aktører på området - patien-ter, industri og forskere - har imidlertid også kritiseret direktivet, idet man finder, at detsbestemmelser har forsinket godkendelsesprocessen og forhøjet udgiftsniveauet forgennemførelse af forsøg. Kritikken understøttes af tilgængelige data. Antallet af kliniskeforsøg er faldet med 25 % i perioden fra 2007 til 2011. Den gennemsnitlige forsinkelsefor iværksættelse af kliniske forsøg er vokset med 90 % til 152 dage, og omkostninger-ne til gennemførelse af kliniske forsøg er vokset. Industriens sponsorer har såledesbrug for dobbelt så meget personale (107 %) til at håndtere godkendelsesprocessen forkliniske forsøg i forhold til før direktiv 2001/20/EF, og for små virksomheder er behovetvokset endnu mere. For ikke-kommercielle sponsorer har de øgede administrative kravsom følge af direktiv 2001/20/EF ført til en stigning på 98 % i de administrative omkost-ninger. Desuden er forsikringsbyrderne for industriens sponsorer steget med 800 %siden gennemførelsen af direktivet.Selv om den faldende aktivitet i gennemførelsen af kliniske forsøg ikke udelukkendeskyldes kravene i direktiv 2001/20/EF, er det Kommissionens vurdering, at det aktuelter nødvendigt med ændringer i reglerne.3. Formål og indholdFormålHovedformålet med forslaget er at imødegå de problemer, som direktiv 2001/20/EF harmedført. Med forordningsforslaget ønskes etableret en moderne lovramme for indgivel-se og vurdering af ansøgninger om kliniske forsøg, der tager hensyn til det multinatio-nale forskningsmiljø. Ny lovgivning skal også tages hensyn til den globale dimension afkliniske forsøg, bl.a. ved mål for overholdelse af standarderne for god klinisk praksisved forsøg, der udføres i tredjelande.Operationelle mål skal sikre en hurtigere iværksættelse af kliniske forsøg. Samtidigtilstræbes en reduktion af de administrative byrder og driftsomkostninger, herunderogså i forhold til udgifterne til en årlig sikkerhedsrapport og en obligatorisk forsikrings-og erstatningsordning.Målsætningen er desuden at etablere lovkrav som er tilpasset praktiske forhold, be-grænsninger og behov - uden at det går ud over forsøgspersonernes sikkerhed, velbe-findende og rettigheder - og uden at det går ud over tilliden til forsøgsresultaterne. Re-sultaterne skal være nøjagtige, robuste og pålidelige.

Forslaget fremsættes som en forordning for at sikre ens regler for gennemførelse afkliniske forsøg i EU, herunder sikre en sammenhængende godkendelsesprocedure ogsamme krav til sikkerhedsindberetning og mærkning af forsøgslægemidler.IndholdAnvendelsesområde(kapitel 1 og 2)Anvendelsesområdet for forordningsforslaget er det samme brede anvendelsesområdesom for direktiv 2001/20/EF, dvs. alle kliniske forsøg med lægemidler, der indeholderen indgriben i forhold til normal klinisk praksis. Udelukket fra forslaget er kun de såkald-te ikke-interventionsundersøgelser (fx undersøgelser blandt læger hvor lægemiddelbe-handlingen følger normal praksis), der er reguleret af direktiv 2001/83/EF om lægemid-ler til mennesker.Godkendelsesprocedure og godkendelsesdossier(indgivelse, vurdering, beslut-ning; kapitel 2, 3, 14 og 15)Med forslaget indføres en ny godkendelsesprocedure for kliniske forsøg. Som et gene-relt princip må et klinisk forsøg kun gennemføres, hvis forsøgspersonens rettigheder,sikkerhed og velfærd beskyttes, og hvis de data, der udvikles i forsøget, vurderes atblive pålidelige og robuste.Ansøgninger om forsøg, der kun ønskes gennemført i ét medlemsland, skal indgives tilen fælles EU-portal for kliniske forsøg. Vurderingen af ansøgningen skal som hidtil be-handles af myndighederne i det land, hvor forsøget ønskes gennemført. Sagsbehand-lingen af ansøgningen skal foregå via EU-portalen.Et centralt element i de foreslåede regler er et samarbejde medlemslandene imellemom forsøg, der ønskes gennemført i to eller flere lande. For hver ansøgning skal udar-bejdes en vurderingsrapport, der består af 2 dele. Del I, jf. artikel 6, omfatter lægemid-lets egenskaber, behandlingsmæssige gevinst, risici og ulemper, og den udarbejdes afet land, der er udpeget som ”rapporterende medlemsstat”. Del II, jf. artikel 7, omfatteretiske aspekter og andre forhold af national eller lokal art, og den udarbejdes af hvert afde berørte lande. Vurderingen af etiske aspekter ved de enkelte forsøg skal kun skeindividuelt i hver medlemsstat.Det er tanken, at de to aspekter skal vurderes sideløbende - således at samarbejdetomkring ansøgningen løber i et spor, mens medlemsstaterne parallelt vurderer de for-hold, der er af national art. Den enkelte medlemsstat skal koordinere vurderingen hossine egne myndigheder - dvs. etiske komiteer og lægemiddelmyndigheder – og bidragemed en ”single opinion”. Herefter vurderes ansøgningen, undtagen de etiske forhold, ifællesskab af de berørte lande. Kommissionen og Det Europæiske Lægemiddelagenturskal kun yde teknisk bistand i forbindelse med den fælles vurdering.Forslaget regulerer ikke hvilke organer, der skal behandle ansøgningerne i de enkeltemedlemsstater. Hver enkelt medlemsstat kan selv fastsætte den organisatoriske op-bygning og de interne kompetencer til brug for vurdering af godkendelser af kliniskeforsøg. Internationale retningslinjer for assessorer forudsættes overholdt. Der stillesikke krav om et eventuelt samarbejde mellem de etiske komitéer i EU.

En medlemsstat har i visse tilfælde mulighed for at erklære sig uenig i den rapporteren-de medlemsstats konklusioner ”kvalificeret opt-out”. Det kan bl.a. være, hvis medlems-staten vurderer, at forsøget vil give forsøgspersonerne en ringere behandling end nor-mal klinisk praksis i den stat, eller hvis forsøget vil indebære en overtrædelse af med-lemsstatens lovgivning vedr. stamceller. Uenighed kan betyde, at forsøget ikke gen-nemføres i det pågældende land.Den nye godkendelsesprocedure omfatter i øvrigt følgende hovedelementer:Et harmoniseret godkendelsesdossier, der delvist kodificerer de eksisterenderetningslinjer fra Kommissionen.En ”enkelt portal” for indgivelse af ansøgninger om gennemførelse af kliniskeforsøg, der er forbundet med en EU-database. Denne database skal forvaltesaf Kommissionen og være gratis for sponsorer. Det nærmere indhold af fælles-portalen er ikke klarlagt i forslaget.En klar fremgangsmåde til udpegning af en ”rapporterende medlemsstat”.En fleksibel og hurtig vurderingsprocedure, der overvejende er underlagt med-lemsstaternes kontrol. Alle medlemsstater, hvor sponsor agter at gennemføredet kliniske forsøg, er involveret i vurderingen.Differentierede krav ved forsøg med henholdsvis høj og lav risiko for forsøgs-personerne.Frister for de berørte medlemsstaters tilbagemelding til den rapporterendemedlemsstat. Kortere frister ved forsøg med lav risiko.Klare frister for hvornår et manglende svar anses som ”stiltiende godkendelse”.Etablering af et nyt forum for koordinering og rådgivning til at behandle spørgs-mål i forbindelse med godkendelsesproceduren. Dette forum ledes af Kommis-sionen, der også varetager formandskabet.En hurtig procedure for ”udvidelse” af et klinisk forsøg til yderligere medlems-stater.Ændringer af godkendte forsøg skal kun forelægges til ny godkendelse, hvisændringen har væsentlig betydning for forsøgspersonernes sikkerhed og ret-tigheder eller for validiteten af forsøgets resultater.Beskyttelse af forsøgspersoner og informeret samtykke(kapitel 5)I overensstemmelse med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-der indeholder direktiv 2001/20/EF regler om beskyttelse af forsøgspersoner og om fritog informeret samtykke fra dem. Forordningsforslaget ændrer ikke ved substansen idisse regler.Da det gældende direktiv imidlertid ikke tager højde for de særlige situationer, hvor detpå grund af situationens hastende karakter ikke er muligt at indhente frit og informeretsamtykke fra forsøgspersonen eller dennes juridiske repræsentant, er der i forslagettilføjet særlige bestemmelser om kliniske forsøg i akutte situationer.Disse regler, der svarer til eksisterende internationale retningslinjer, indebærer, at derpå visse betingelser kan indhentes informeret samtykke og gives information om detkliniske forsøgefterforsøgets påbegyndelse. Dette kræver, at det ikke har været muligtat indhente informeret samtykke eller informere forsøgspersonenindenforsøget - pågrund af situationens hastende karakter som følge af en pludselig livstruende sygdomeller anden pludselig alvorlig sygdom. Som andre betingelser foreslås,atder ikke harværet en juridisk repræsentant til rådighed,atforsøgspersonen ikke tidligere har frem-

ført indvendinger, som investigator er bekendt med,atforsøgene vedrører en sygdoms-tilstand, som gør det umuligt at indhente forudgående samtykke og give forudgåendeinformation, ogatdet kliniske forsøg medfører en minimal risiko og en minimal byrdefor forsøgspersonen.Personoplysninger om forsøgspersoner, der deltager i et klinisk forsøg, vil ikke indgå iEU-databasen for forsøg.Sikkerhedsindberetning(kapitel 7)I forordningsforslaget er de gældende regler om sikkerhedsindberetning i forsøgsperio-den blevet forenklede og opdaterede på følgende felter:Investigator kan undlade at indberette hændelser til sponsor, hvis dette er fast-sat i forsøgsprotokollen.Sponsor kan foretage direkte indberetning af formodede alvorlige uventede bi-virkninger til den europæiske database Eudravigilance, der indgår i systemetfor lægemiddelovervågning for markedsførte lægemidler. Hvis sponsor ikke harressourcer til at foretage denne indberetning, skal indberetning ske til den med-lemsstat, hvor denne bivirkning indtraf.Sponsors årlige rapport om sikkerheden ved hvert forsøgslægemiddel kan ind-sendes elektronisk til Det Europæiske Lægemiddelagentur. For godkendte for-søgslægemidler, der anvendes til den godkendte indikation, udarbejdes ikke enårlig sikkerhedsrapport til agenturet, idet disse lægemidler omfattes af de al-mindelige regler for lægemiddelovervågning.Det Europæiske Lægemiddelagentur skal fremsende de indberettede oplysninger til deberørte medlemsstater, herunder den årlige sikkerhedsrapport.Nærmere krav til sikkerhedsindberetning i forsøgsperioden anføres i et bilag til forord-ningen med henblik på løbende opdatering ved delegerede retsakter.Forsøgets gennemførelse(kapitel 8)Bestemmelser om den faktiske gennemførelse af kliniske forsøg foreslås samlet i for-ordningsforslaget.I dag er der kun få bestemmelser om den faktiske gennemførelse af kliniske forsøg idirektiv 2001/20/EF. Reglerne står i stedet i Kommissionens direktiv 2005/28/EF omprincipper og detaljerede retningslinjer for god klinisk praksis i forbindelse med test-præparater til human brug og om krav i forbindelse med tilladelse til fremstilling ellerimport af sådanne præparater og supplerende i Kommissionens retningslinjer.Forsøgslægemidler og hjælpelægemidler, fremstilling og mærkning(kapitel 9 og10)Bestemmelser om fremstilling, import og mærkning af forsøgslægemidler og hjælpelæ-gemidler foreslås samlet i forordningsforslaget.I dag står reglerne om fremstilling, import og mærkning af lægemidler til forsknings- ogudviklingsforsøg direktiv 2001/20/EF, i Kommissionens direktiv 2005/28/EF om princip-per og detaljerede retningslinjer for god klinisk praksis i forbindelse med testpræparatertil human brug og om krav i forbindelse med tilladelse til fremstilling eller import af så-danne præparater og supplerende i Kommissionens retningslinjer.

Det gældende begreb ”forsøgslægemiddel” videreføres i forslaget, men det fremgårtydeligere af de nye bestemmelser, at et forsøgslægemiddel både kan være et nyt pro-dukt uden markedsføringstilladelse og et lægemiddel med markedsføringstilladelseefter direktiv 2001/83/EFom lægemidler til mennesker.Desuden indeholder forslaget regler om fremstilling og mærkning af de såkaldte hjæl-pelægemidler. Det er lægemidler, som anvendes i forbindelse med et klinisk forsøg,men som ikke er forsøgslægemidlet. Disse hedder i dag ”ikke-testpræparater”.Sponsorer, medsponsorering, EU-kontaktperson(kapitel 11)Ethvert klinisk forsøg skal have en ”sponsor”, dvs. en fysisk eller juridisk person, der eransvarlig for at igangsætte og lede det kliniske forsøg. Det er Kommissionens vurde-ring, at det er mest hensigtsmæssigt med én sponsor for hvert forsøg. Hermed kanman bedst sikre, at alle oplysninger om forsøget forelægges de myndigheder, der over-våger forsøget.Forordningsforslaget indfører imidlertid et nyt begreb ”medsponsorering” for at tagehensyn til den udvikling, at kliniske forsøg i stigende omfang igangsættes af løse net-værk af videnskabsmænd eller videnskabelige institutioner i én eller flere medlemssta-ter. I nogle tilfælde har disse netværk af praktiske eller juridiske grunde svært ved ataftale, hvem der skal fungere som ”fællessponsor”, og forslaget giver derfor medspon-sorerne mulighed for at dele ansvaret for det kliniske forsøg imellem sig. Selv om an-svaret deles, er alle medsponsorer dog stadig ansvarlige for at udpege én sponsor,som kan træffe de foranstaltninger, som en medlemsstat kræver, og som kan give op-lysninger om det kliniske forsøg i sin helhed.Forpligtelserne for sponsor er de samme – uanset om sponsor er etableret i EU eller iet tredjeland. Hvis sponsor er etableret i et tredjeland, skal der udpeges en EU-kontaktperson, således at der kan sikres en effektiv overvågning af forsøget. Myndig-hedernes kommunikation med EU-kontaktpersonen anses som kommunikation medsponsor.Skadeserstatning(kapitel 12)Med direktiv 2001/20/EF blev indført krav om en obligatorisk forsikrings- eller erstat-ningsordning for skade, der påføres forsøgspersoner i kliniske lægemiddelforsøg. Detkonkrete erstatningsansvar afhænger af national lovgivning.Der er ikke dokumentation for, at antallet af skader eller de udbetalte skadesbeløb ersteget siden direktivets ikrafttræden i maj 2004. Direktivets krav om erstatning for even-tuelle skader har imidlertid medført en væsentlig forøgelse af omkostningerne til forsik-ringer. Dette har især har været byrdefuldt for de ikke-kommercielle sponsorer.I forordningsforslaget lægges derfor op til at indføre forskellige erstatningsmulighederfor forsøg med henholdsvis lav og høj risiko for forsøgspersonerne. Det er Kommissio-nens vurdering, at såkaldte kliniske lav-interventionsforsøg ikke i alle tilfælde vil inde-bære en yderligere risiko, eller kun en ubetydelig højere risiko, for forsøgspersonerne -sammenholdt med behandling i normal klinisk praksis. For interventionsforsøg med lavrisiko finder Kommissionen på den baggrund, at det ikke er nødvendigt med en særlig

skadeserstatningsordning, idet lægens eller institutionens forsikring eller produktansvarvil give tilstrækkelig dækning.Ved forsøg hvor et klinisk forsøg udgør en yderligere risiko, stiller forslaget krav tilsponsor om at sikre, at der ydes erstatning for skader, som påføres førsøgspersonerne.Skadeserstatningen ydes uafhængigt af sponsors og forsøgslederens finansielle kapa-citet, idet medlemsstaterne forpligtes til at etablere en national erstatningsordning.Det skal være gratis for sponsor at anvende den nationale erstatningsordning, når for-søget ikke gennemføres med henblik på at opnå markedsføringstilladelse til et læge-middel. For andre kliniske forsøg kan der indføres et gebyr for anvendelse af ordnin-gen, men således at gebyret fastsættes uden hensigt om fortjeneste.Inspektioner(kapitel 13)Forordningsforslagets regler om inspektioner af kliniske forsøg er overvejende baseretpå de gældende bestemmelser i direktiv 2001/20/EF. Medlemsstaterne skal såledesfortsat udpege inspektører til at føre tilsyn med, at forordningen overholdes.Som en ny tilsynsbestemmelse foreslås, at Det Europæiske Lægemiddelagentur koor-dinerer samarbejdet om inspektioner mellem medlemsstaterne og samarbejdet ominspektioner, som medlemsstaterne foretager i tredjelande. Som et andet nyt tiltag skallandene fremover via EU-portalen indsende inspektionsrapporter til EU-databasen forkliniske forsøg.Endvidere får Kommissionen en ny beføjelse til at kontrollere, om medlemsstaternefører korrekt tilsyn med forordningens overholdelse.Nedsættelse af en koordinerende og rådgivende gruppe for kliniske forsøg(artikel81)Forordningsforslaget lægger op til, at der etableres en koordinerende og rådgivendegruppe for kliniske forsøg (Clinical Trials Coordination and Advisory Group – ”CTAG”),der skal bestå af en repræsentant fra hver enkelt medlemsstat.Det foreslås, at gruppen skal støtte udvekslingen af oplysninger mellem medlemssta-terne og Kommissionen om erfaringerne med gennemførelsen af forordningen. Desu-den skal gruppen bistå Kommissionen i dennes arbejde med at støtte medlemsstater-ne, herunder støtte til landenes samarbejde inden for godkendelsesprocedurerne.Gruppen skal holde møde med regelmæssige mellemrum samt efter behov efter an-modning fra Kommissionen eller en medlemsstat. Kommissionen varetager formand-skabet i gruppen og sekretariatsarbejdet.Gebyrer(kapitel 16)Forordningsforslaget berører ikke medlemsstaternes mulighed for at opkræve gebyr forde aktiviteter, der er beskrevet i forordningen.Det foreslås dog, at gebyrer skal fastsættes på en gennemsigtig måde og på grundlagaf princippet om omkostningsdækning. Desuden må medlemsstaterne ikke foretagegebyropkrævning i flere omgange hos forskellige organer i forbindelse med vurderinger

foretaget under godkendelsesproceduren, herunder ved ændringer i løbet af godken-delsesproceduren.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.5. NærhedsprincippetForordningsforslaget er ligesom direktiv 2001/20/EF baseret på artikel 114 og artikel168, stk. 4, litra c i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). I di-rektiv 2001/20/EF - og med forordningsforslaget – fastlægges udtømmende regler forkliniske forsøg på EU-plan.Kommissionen finder, at en harmoniseret regulering af kliniske forsøg er forenelig mednærhedsprincippet. Da næsten alle større kliniske forsøg i EU gennemføres i mere endén medlemsstat, er det vigtigt med fælles regler, som giver mulighed for at henvise tilresultaterne af kliniske forsøg i ansøgninger om tilladelse til markedsføring af et læge-middel i EU.Ved udformning af forordningsforslaget er dog samtidig taget hensyn til begrænsnin-gerne for harmonisering i de eksisterende traktater. Det gælder først og fremmest iforhold til de etiske og de erstatningsmæssige aspekter, herunder reglerne om informe-ret samtykke fra forsøgspersoner eller deres juridiske repræsentanter og om erstat-ningsansvaret for skader på forsøgspersoner. Disse forhold er i forslaget overladt tilnational kompetence.Regeringen finder, at forordningsforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-pet. Regeringen kan generelt tilslutte sig behovet for en harmonisering af reglerne fortilladelse til og gennemførelse af kliniske forsøg, idet regeringen samtidig er enig i, atde etiske og erstatningsretlige forhold bedst reguleres på nationalt plan.6. Gældende dansk retDen danske lovgivning er en gennemførelse af reglerne i direktiv 2001/20/EF.De lægemiddelfaglige forhold er reguleret i lægemiddellovgivningen og de etiske for-hold i lovgivningen om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forsk-ningsprojekter. Et klinisk forsøg med lægemidler må først iværksættes, når Sundheds-styrelsen har givet tilladelse til det. Ved forsøg på mennesker skal der desuden forelig-ge tilladelse fra en videnskabsetisk komité.Forsøgs- og hjælpelægemidlerDefinitionen af et forsøgslægemiddel er følgende: ”En lægemiddelform af et virksomtstof eller placebo, der afprøves eller anvendes som referencepræparat i et klinisk for-søg, herunder et præparat med en markedsføringstilladelse, når dets anvendelse ellerformulering (udseende eller pakning) adskiller sig fra den godkendte form, eller når detanvendes til en ikke-godkendt indikation, eller for at opnå yderligere oplysninger om engodkendt anvendelse.”Andre lægemidler, der anvendes i forbindelse med et forsøg kaldes i dag ”ikke-testpræparater”, og i forordningsforslaget kaldes de ”hjælpelægemidler”.

I dag er kun forsøgslægemidler – og ikke hjælpelægemidler – omfattet af fællesskabs-regulering.Sponsor og investigatorSponsordefineres som ”den person, virksomhed eller institution, der påtager sig ansva-ret for igangsætning, ledelse samt eventuelt finansiering af et klinisk forsøg”.Investigatordefineres som den læge, tandlæge eller dyrlæge, der er ansvarlig for for-søgets praktiske gennemførelse.Nye forsøgNår Sundhedsstyrelsen har modtaget en behørigt udformet ansøgning om gennemfø-relse af et klinisk forsøg, træffer den afgørelse inden 60 kalenderdage. Fristen forlæn-ges ved forsøg med lægemidler til visse behandlingsformer, fx genterapi.Ændringer til godkendte forsøgSundhedsstyrelsen skal i visse tilfælde godkende ændringer i forsøgsprotokollen for etallerede tilladt klinisk forsøg, inden de må iværksættes. Det gælder bl.a., hvis ændrin-gerne kan få indvirkning på forsøgspersonernes sikkerhed, på fortolkningen af denvidenskabelige dokumentation, som afviklingen af forsøget bygger på og ændringernemå anses som væsentlige.Beskyttelse af forsøgspersoner og informeret samtykkeEt klinisk forsøg må kun gennemføres, hvis forsøgspersonens rettigheder og sikkerhedbeskyttes. Ved behandlingen af en ansøgning om et klinisk lægemiddelforsøg på men-nesker afvejes risici og ulemper i forhold til gevinsten for den enkelte forsøgsperson ogfor andre nuværende og fremtidige patienter. Forsøget må kun påbegyndes, hvis detvurderes, at den forventede gevinst i terapeutisk henseende og for folkesundheden kanberettige risikoen. Forsøget må kun fortsættes, hvis det hele tiden kontrolleres, at dettekrav er opfyldt.Forsøgspersonen eller dennes stedfortræder skal give samtykke til deltagelse i forsø-get, og et samtykke kan på ethvert tidspunkt kaldes tilbage. Inden der tages stilling tilsamtykke, skal forsøgspersonen informeres skriftligt og mundtligt om forsøgets indholdog dets forudsigelige risici og fordele. Informationen skal være tilpasset modtagerensindividuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.Sikkerhedsindberetning og årlige sikkerhedsrapporterI forsøgsperioden skal risici ved forsøget overvåges og indberettes.Investigator skal indberette uventede hændelser til sponsor. Sponsor skal sikre, at alleoplysninger om uventede og alvorlige formodede bivirkninger, som er dødelige ellerlivstruende, registreres og indberettes til Sundhedsstyrelsen. Indberetningerne fra in-vestigator og sponsor skal ske inden for bestemte tidsfrister, der afhænger af, hvoralvorlig hændelsen eller bivirkningen er.I hele forsøgsperioden skal sponsor en gang årligt udarbejde en liste over alle alvorligeformodede bivirkninger, som er indtruffet i forsøgsperioden, og en rapport om forsøgs-personernes sikkerhed og indsende dem til Lægemiddelstyrelsen.

SkadeserstatningI dag har patienter – via Patientforsikringen - adgang til erstatning fra det offentlige forlægemiddelskader i medfør af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-væsenet. Lægemiddelskade defineres som ”fysisk skade som følge af egenskaber vedlægemidler, der er anvendt ved undersøgelse, behandling e.l.”Med patienter sidestilles personer, der deltager i kliniske forsøg, der ikke indgår somled i diagnostik eller behandling af personens sygdom.Forsøget skal foregå indenfor Patientforsikringens dækningsområde. Forsøg udført afprivate firmaer eller lignende er kun omfattet af Patientforsikringens dækningsområde,hvis forsøget udføres under direkte ansvar af et sygehus, en statslig højere uddannel-sesinstitution eller en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson. Udføres forsø-get uden for Patientforsikringens dækningsområde, skal der tegnes en særskilt forsik-ring.7. KonsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil indebære, at alle de danske regler om kliniske forsøg, derer en gennemførelse af direktiv 2001/20/EF skal ophæves og erstattes af forordnings-forslaget. Da der er tale om en forordning, skal regelsættes ikke juridisk set implemen-teres i dansk ret.Som forordningsforslaget foreligger i dets nuværende form, er der krav om, at med-lemsstaterne skal etablere en national erstatningsordning. En sådan ordning findesallerede i Danmark gennem Patientforsikringen.Statsfinansielle konsekvenserDet er ikke muligt på nuværende tidspunkt at komme med et skøn over de statsfinan-sielle konsekvenser ved forordningsforslaget. På en række centrale områder vil udgif-terne afhænge af de kommende forhandlinger og den konkrete udformning af regelsæt-tet.Samlet må det forventes, at en gennemførelse af forslaget vil medføre visse merudgif-ter for staten: Dels til IT-løsninger, dels til administrative og videnskabelige ressourcertil vurdering og overvågning af forsøg. I den forbindelse kan bemærkes, at hvis antalletaf kliniske forsøg øges – således som det er hensigten med forslaget – vil det kræveøgede ressourcer, men samtidig bidrage til nyudvikling af lægemidler og flere arbejds-pladser.For så vidt angår udgifterne til IT-løsninger, har Kommissionen oplyst, at etablering afden fælles EU-portal for data om kliniske forsøg vil blive finansieret via EU’s eget bud-get inden for det såkaldte sundhedsprogram fra november 2011. Desuden vil Kommis-sionen søge at etablere løsninger, hvor formaterne i EU-portalen kan håndteres i denationale IT-systemer. Kommissionen har dog også oplyst, at der ikke vil blive stillet IT-support til rådighed i forbindelse med brugen af databasen. Samlet må det forventes, atder vil komme merudgifter for medlemsstaterne – af både administrativ og teknisk art -til den øgede elektroniske udveksling af forsøgsdata.

Behovet for øgede administrative og videnskabelige ressourcer i Danmark vil afhængeaf omfanget af kliniske forsøg, der gennemføres herhjemme. Ressourcebehovet vilogså afhænge af fordelingen mellem henholdsvis danske og multinationale forsøg. Forså vidt angår de sidstnævnte, vil det også få betydning for udgiftsniveauet i hvilket om-fang Danmark vælges som ”rapporterende medlemsstat” med ansvaret for vurdering ogkoordination mellem de berørte lande. Den foreslåede forkortelse af sagsbehandlingsti-derne vil i sig selv medføre et forøget ressourcetræk på myndighederne.For mange medlemsstaterne, men ikke i Danmark, vil der også komme merudgiftersom følge af det nye krav om indførelse af nationale forsikrings- eller erstatningsord-ninger. Det forventes, at vores eksisterende erstatningsordning med Patientforsikringenvil kunne videreføres inden for rammerne af forordningen.Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivetForslaget ventes generelt at indebære administrative og økonomiske lettelser, især forde ikke-kommercielle forskere. Lettelser kan i særlig grad ventes ved gennemførelse afen centraliseret procedure for indsendelse af og vurdering af ansøgninger om forsøg,en forenkling af sikkerhedsindberetninger og ved indførelse af statslige erstatningsord-ninger.8. HøringForslaget har i august 2012 været i høring hos Danmarks Apotekerforening, DanmarksFarmaceutiske Selskab, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Regioner, Dennationale videnskabsetiske komité (DNVK), Lægevidenskabelige Selskaber (LVS),GCP-enheden ved Københavns Universitetshospital, GCP-enheden ved Odense Uni-versitetshospital, GCP-enheden ved Aarhus Universitetshospital, Lægeforeningen,Lægemiddelindustriforeningen, Ministeriet for Forskning, Innovation og VideregåendeUddannelser, Styrelsen for forskning og innovation, Serum Instituttet og Tandlægefor-eningen.Høringssvar er indsendt fra: Danmarks Apotekerforening, Danske Regioner, Den Nati-onale Videnskabsetiske Komité (DNVK), Det Frie Forskningsråd, GCP-enheden vedOdense Universitetshospital, GCP-enheden ved Århus Universitetshospital, Lægefor-eningen, Lægemiddelindustriforeningen, Pharmadanmark, Region Hovedstaden, Regi-on Sjælland, Region Nordjylland, Tandlægeforeningen.Danmarks Apotekerforening og Tandlægeforeningenhar meddelt, at de ikke harbemærkninger til høringen.Resumé af de øvrige høringssvar:Generelt til forslagetDanske Regioner, Den Nationale Videnskabsetiske Komité (DNVK), Det FrieForskningsråd, Lægeforeningen, Pharmadanmark og Region Sjællandkan tilsluttesig den foreslåede forenkling og effektivisering med ensartede procedurer for godken-delse af kliniske lægemiddelforsøg. De finder det positivt med intentionerne om at fjer-ne eksisterende forhindringer – for dermed at skabe bedre rammer for forskningen,som kan medvirke til at øge antallet af forsøg inden for EU.

Lægemiddelindustriforeningen (Lif)kan generelt støtte de foreslåede processer ogtidsfrister. Foreningen fremhæver samtidig behovet for at nedsætte de administrativeomkostninger til gennemførelse af forsøg.Region Sjællandopfordrer til, at der tages hensyn til de forskerinitierede lægemiddel-forsøg, der gennemføres på ikke-kommercielle vilkår. Forordningen må udformes såle-des, at disse værdifulde forsøg ikke påføres større administrative byrder og omkostnin-ger end i dag.Danske Regioner, DNVK, Lægeforeningen, Region Nordjylland og Region Sjæl-landfremhæver, at den største bekymring ved forslaget er i forhold til konsekvensernefor den videnskabsetiske vurdering af kliniske forsøg i Danmark. Forslaget vil medførebehov for væsentlige ændringer i det nuværende danske komitésystem. De opfordrertil, at der fortsat sker en selvstændig videnskabsetisk vurdering af forholdet mellemgevinst og risiko for forsøgspersonerne, og at deres sikkerhed, rettigheder og helbreds-tilstand prioriteres forud for videnskabelige og samfundsmæssige interesser.Fælles procedurer for ansøgninger, vurdering og godkendelseDet Frie Forskningsråd, Lif og Lægeforeningenkan tilslutte sig princippet om enenstrenget ansøgningsprocedure med indsendelse af ét enkelt ansøgningsdossier, derskal leve op til definerede og harmoniserede krav. En forenkling af de administrativeprocedurer vil lette administrationen for sponsor og investigator.Valg af rapporterende medlemsstatDNVKfinder, at der bør sikres, at processen for udvælgelse af den rapporterende med-lemsstat ikke på sigt giver mulighed for at “shoppe” mellem medlemsstater.AnsøgningsdossierDet Frie Forskningsråd, Lif og Lægeforeningenfinder det positivt med en mere risi-kobaseret godkendelse af forsøg, herunder at dokumentationskravene bliver proportio-nale med forsøgets risici. Forskningsrådet henviser til et klassificeringssystem foreslåetaf OECD, der også vil kunne bruges i EU-sammenhæng.GCP-enheden ved Aarhus Universitetshospitalfinder, at der i ansøgningen skalkunne henvises til forsøg udført i henhold til det gældende GCP-direktiv.Lægemiddelfaglig og etisk vurderingLifstøtter forslaget om, at der i hvert medlemsland træffes én samlet beslutning vedrø-rende godkendelse af ansøgninger om kliniske forsøg. Da forordningen ikke specifiktomtaler videnskabsetiske komitéer må det forventes, at mange medlemsstater vil til-passe deres processer og lovgivning omkring den videnskabsetiske vurdering. Lif fore-slår i den forbindelse, at der etableres et øget samarbejde mellem de videnskabsetiskekomitéer, fx via en EU-finansieret platform for videnskabsetiske komitéer.Lægeforeningenpeger på, at kan være et problem, at den etiske vurdering af ansøg-ninger fortsat skal varetages nationalt. Foreningen foreslår, at der tilstræbes indført etfælles regelsæt og grundlag for det etiske komitearbejde, herunder for indhentelse afinformeret samtykke fra forsøgspersonerne.

DNVK, Region Sjælland og Region Nordjyllandfinder generelt, at komitésystemetskal inddrages i den samlede godkendelsesprocedure. Komitésystemet bør deltage iprocessen med at afgive vurderingsrapport - både vedrørende rapportens del I og II –når Danmark er rapporterende medlemsstat eller en berørt medlemsstat.Godkendelsesprocedure for en væsentlig ændringGCP-enheden ved Aarhus Universitetshospitalønsker en klar definition på en ”væ-sentlig ændring”, som kræver ny godkendelse af et forsøg.Stiltiende godkendelseRegion Sjælland, GCP-enheden ved Aarhus Universitetshospital og Den Vi-denskabsetiske Komité for Region Nordjyllandfinder det problematisk, såfremt enmanglende tilbagemelding anses for en stiltiende bekræftelse. Bl.a. for akademiskesponsorer uden administrativ støtte, kan det være vanskeligt at overholde korte frister.Personer, der vurderer ansøgningenLifkan tilslutte sig, at både lægmænd og patienter involveres i vurderingen af ansøg-ninger om kliniske forsøg.DNVK, Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland og GCP-enheden ved Aarhus Universitetshospitalforeslår, at procedurer for udpegning aflægmand overlades til national kompetence. Procedurer må sikre udpegning af perso-ner med et bredt folkeligt mandat og uafhængighed af sponsor. Det foreslåede krav omat tage hensyn til mindst en patients holdning må præciseres nærmere. Bl.a. må afkla-res om denne patient skal tilhøre patientgruppen i forsøget, og om kravet også skalgælde, når forsøget alene omfatter raske forsøgspersoner.For at sikre en regulær videnskabsetisk vurdering – og undgå en svækkelse af læg-mandselementet - må der være krav til ansøger om, at denne sammen med ansøgnin-gen indsender et protokolresumé på det relevante sprog i hvert af de lande, som for-øget ønskes gennemført i.Lif, DNVK, Region Hovedstaden og Region Sjælland Regionfinder det vigtigt, atprocesserne med identifikation, udpegning og involvering af patienter til denne opgaveikke kommer til forsinke sagsbehandlingen og vurderingen af ansøgninger om kliniskeforsøg.TidsfristerLifkan tilslutte sig de foreslåede tidslinjer for myndighedernes vurdering af ansøgnin-ger. Korte tidsfrister er afgørende for at fastholde EU’s konkurrencedygtighed med hen-syn til iværksættelse af kliniske forsøg.DNVK, Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland ogDen Vi-denskabsetiske Komité for Region Nordjyllandfinder, at tidsfristerne for den fællesbeslutningsprocedure er meget korte. Da der kun skal afgives én beslutning pr. med-lemsstat skal der være tid nok til koordinering internt i hver stat - og medlemsstaterneimellem. Lægemiddelforsøg er ofte komplekse, og af hensyn til forsøgspersonernessikkerhed er det vigtigt, at der er tilstrækkelig tid til en videnskabsetisk vurdering afforsøgene.

Såfremt de foreslåede stramme tidsfrister i den fælles beslutningsprocedure fastholdes,vil der herhjemme blive behov for at ændre organiseringen af den videnskabsetiskevurdering af kliniske lægemiddelforsøg, Der må formentlig indføres en centralisering afvurderingen, hvilket kan føre til forskellig praksis for den etiske vurdering af kliniskelægemiddelforsøg – i forhold til vurderingen af anden klinisk forskning.Beskyttelse af forsøgspersoner og informeret samtykkeDNVKfinder ikke, at forslagets bestemmelser om den information forsøgspersoner skalhave forud for indhentelse af deres informerede samtykke til forsøget er tilstrækkeligdetaljerede. DNVK foreslår, at forordningen eller dens bilag suppleres med uddybendekrav til indholdet af den skriftlige og mundtlige information.Akutte forsøgDNVK og Lægeforeningener tilfredse med, at der fremover kan gennemføres læge-middelforsøg i akutte situationer uden forudgående samtykke fra forsøgspersonen.Det foreslåede krav om at forsøgspersonen ikke tidligere skal have fremført indvindin-ger mod at deltage i et forsøg må præciseres.Forum for koordinering og rådgivningLifopfordrer til, at den koordinerende og rådgivende gruppe for kliniske forsøg (CTAG)gives et klart mandat til at fremme en fælles beslutning, når der er forskellige holdningertil en ansøgning blandt de implicerede medlemsstater.Afvisning af forsøg i Danmark og ankemulighedDanske Regioner, DNVK, Region Hovedstaden og Den Videnskabsetiske Komitéfor Region Nordjyllandfinder, at det må afklares, hvilken betydning det har for beslut-ningsprocessen, når en enkelt medlemsstat kommer med en negativ vurdering af for-holdene i vurderingsrapporten del II om de nationale, lokale og etiske forhold. Der skalvære mulighed for, at man ved uenighed kan træde ud af processen, således at forsø-get ikke gennemføres i Danmark.DNVKforeslår i den forbindelse, at det overvejes at indføre en adgang i Danmark til atanke beslutninger truffet efter forordningen. Ved anke til en myndighed, der er uaf-hængig af den fælles europæiske godkendelsesproces, vil der være mulighed for kon-kret at tage stilling til forsøgets mulige gennemførelse her i landet.Pharmadanmarkfremhæver, at godkendelsesprocessen ikke må forsinkes på grund afuenighed landene imellem.SikkerhedsindberetningerLifkan tilslutte sig, at der indføres opdaterede krav til sikkerhedsindberetning og juste-ringer i forhold til den nye EU-logivnng om overvågning. Lif fremhæver bl.a., at reglernebør tage stilling til håndteringen af alle formodede bivirkninger, som observeres i forlø-bet at et klinisk studie. De mere detaljerede krav til format og tidsfrister for de enkeltesager og forskellige typer af forsøg kan udformes i guidelines.En række forhold om sikkerhedsovervågningen af forsøg må præciseres nærmere. Detgælder bl.a. proces for medlemsstaternes samarbejde om vurdering af sikkerhedsin-

formation, herunder inddragelse af den rapporterende medlemsstat, og sikkerhedsrap-porteringen til investigatorer og videnskabsetiske komitéer.GCP-enheden ved Odense Universitetshospitalfinder, at definitionen af en hændel-se bør ændres, så begrebet dækker en uønsket medicinsk hændelse fra forsøgsperso-nens indtræden i forsøget – og ikke først efter personens behandling med et lægemid-del. Hermed omfattes også uacceptable sikkerhedsrisici, der opstår før den første dosisaf forsøgslægemidlet gives til forsøgspersonen, fx som følge af ophør med brug af tidli-gere medicin. Desuden bør definitionen omfatte unormale analyseresultater.GCP-enheden ved Aarhus Universitetshospitalfinder det uklart, om det foreslåedekrav til sponsor om årlig underretning til indehaveren af markedsføringstilladelsen omformodede alvorlige bivirkninger ved godkendte lægemidler, kun omfatter godkendteforsøgslægemidler, eller om det også omfatter hjælpelægemidler.GCP-enheden ser gerne, at der overvejes indført en dispensationsmulighed for at frita-ge investigator for at registrere alle alvorlige hændelser – fx ved forsøg med megetsyge patienter hvor visse alvorlige hændelser er forventelige.EU-portal, database for kliniske forsøg og andre databaserLif m.fl.støtter forslaget om etablering af en elektronisk portal og en tilhørende data-base, der på EU-niveau vil være én indgang og arbejdsværktøj i forbindelse med ind-sendelse og behandling af data relateret til kliniske forsøg.Lif finder, at det bør sikres, at den nye database for kliniske forsøg i Kommissionensregi ikke får opgaver, der også varetages i de eksisterende databaser for lægemiddel-overvågning mv.: Det Europæiske Lægemiddelagenturs EudraVigilance database ogEudraCT-database. Overlap med eksisterende databaser vil føre til ineffektivitet ogunødvendige omkostninger for både virksomheder og myndigheder. Ligeledes børdobbelte indberetninger til både EU-databasen og et WHO-akkrediteret primært for-søgsregister undgås.Region Sjællandpeger på muligheden for at etablere en global og offentlig database isamarbejde med WHO. Ved vurdering af data her vil man kunne undgå at iværksætteforsøg, der er gennemført i forvejen.SkadeserstatningLifer af den opfattelse, at forslagets bestemmelser om erstatning til forsøgspersoner ivid udstrækning vil imødekomme de berørte aktørers ønsker til forbedring af de eksiste-rende regler. Som følge af uensartede erstatningsforhold i de enkelte medlemslandefremhæver Lif samtidig, at det vil være nødvendigt med en yderligere harmonisering afde proceduremæssige forhold for at de forsøgsansvarlige ikke skal få for store admini-strative byrder.Offentlig indsigtLifkan støtte, at offentligheden i videst mulig udstrækning får indsigt i data med relationtil kliniske forsøg. Foreningen gør dog opmærksom på, at offentliggørelse af forsøgsda-

ta fra en lægemiddelvirksomhed vil kunne udnyttes af andre virksomheder til at opnågodkendelse af lægemidler i lande med svag databeskyttelse.Lif finder derfor, at adgangen til EU’s database om kliniske forsøg bør reguleres, så dersker en balancering af på den ene side berettigede behov hos eksterne interessenterog på den anden side en nødvendig hensyntagen til forsøgspersoner og virksomheder.For at sikre virksomhedernes innovative potentiale i EU må det præciseres i forordnin-gen, hvad der udgør ‘kommercielt fortrolige oplysninger” og “personoplysninger somskal behandles fortroligt”. Samtidig må det overvejes at indføre særlige krav til offent-lighedens adgang til data; det kan fx være krav til videnskabelighed, kvalitet og transpa-rens i omgangen med de offentliggjorte data.RevisionLIFforeslår, at forordningen underkastes en regelmæssig revision, fx hvert 5. år.Ved en regelmæssig revurdering kan sikres, at reglerne om kliniske forsøg til stadigheder relevante og fyldestgørende i forhold til den videnskabelige og teknologiske udvik-ling.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerForslaget har været drøftet på enkelte møder i Rådets arbejdsgruppe for lægemidler ogmedicinsk udstyr, hvor medlemslandene overordnet synes positivt indstillet til en revisi-on af de gældende regler for kliniske lægemiddelforsøg. Der er dog allerede udtryktskepsis til centrale elementer i forslaget, herunder til den foreslåede procedure for god-kendelse af forsøg og EU-portalens opbygning og finansiering. Flere har fremhævetbehovet for justeringer af godkendelsesproceduren for forsøg, der skal foregå i mereend ét medlemsland, for at den kan fungere i praksis. Det gælder bl.a. i forhold til deforeslåede tidsfrister for vurderingen af ansøgninger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen stiller sig umiddelbart positivt til Kommissionens forslag, idet man fra danskside kan støtte, at der med en forordning etableres ensartede rammer for gennemførel-se af kliniske lægemiddelforsøg i EU. Fra dansk side anses det for vigtigt, at reglernefor forsøg beskytter forsøgspersonernes sikkerhed og rettigheder bedst muligt. Samti-dig skal reglerne sikre gode rammer for den europæiske lægemiddelforskning – til gavnfor den fremtidige udvikling og forbedring af lægemidler – og dermed patientbehandlin-gen. Under forhandlingerne vil man derfor generelt arbejde for en udformning af regel-sættet, der kan minimere de oplevede byrder ved gennemførelse af forsøg.AnvendelsesområdeRegeringen kan støtte forslagets brede anvendelsesområde. Krav om god klinisk prak-sis i forbindelse med lægemiddelforsøg omfatter hermed alle kliniske lægemiddelfor-søg, hvor et lægemiddel anvendes uden for normal klinisk praksis. Det vil sige ogsåakademisk forskning, der gennemføres af ikke-kommercielle sponsorer eller videnska-belige institutioner.Ansøgning og godkendelsesprocedureRegeringen stiller sig overordnet positivt til, at krav til ansøgningsmateriale om forsøgog procedurer for vurderingen af ansøgninger justeres – samt at kravene til forsøg ge-

nerelt differentieres i forhold til risikoen ved de enkelte forsøg. Regeringen kan ogsåstøtte en stramning af tidsfristerne for vurderingen af forsøg med det forbehold, atsagsbehandlingstiden fortsat skal være tilstrækkelig til at tilgodese forsøgspersonernessikkerhed.Desuden støttes som udgangspunkt etableringen af en ”EU-portal” for indgivelse afansøgninger om forsøg i mere end én medlemsstat, idet de eksisterende procedurerkan være byrdefulde for iværksættere af forsøg. Regeringen finder dog, at det skalvære frivilligt for ansøger, om denne vil ansøge via EU-portalen til fælles europæiskvurdering. Det vurderes, at nogle ansøgere til disse multinationale forsøg vil foretrækkesagsbehandling i hvert af de berørte lande, når et forsøg kun ønskes gennemført i etbegrænset antal medlemsstater. Et sådant system kendes allerede for de procedurer,der gælder for godkendelse af lægemidler. For så vidt angår forsøg, der kun ønskesgennemført i én medlemsstat, finder regeringen, at det vil være mest hensigtsmæssigt,at ansøgninger herom fortsat indsendes til og behandles af den berørte stat.Regeringen stiller sig som udgangspunkt positivt til den foreslåede fremgangsmådemed henholdsvis fælles vurdering af lægemiddelaspekterne og national vurdering af deetiske aspekter ved forsøg. Det vil være vanskeligt at nå til enighed om fælles regler forden videnskabsetiske vurdering, da organiseringen heraf varierer landene imellem.Der er behov for nærmere afklaring af en lang række forhold ved gennemførelse afgodkendelsesproceduren i praksis, herunder national koordinering mellem lægemiddel-og etiske aspekter, koordinationen mellem rapporterende medlemsstat og de berørtemedlemsstater, de enkelte landes adgang til at afvise forsøg og tidsfristerne for de en-kelte led i vurderingen. Under forhandlingerne vil regeringen bl.a. arbejde for mindredetaljerede krav til antallet af personer til national vurdering af ansøgninger.Et centralt element i de videre forhandlinger om forslaget vil være EU-portalens opbyg-ning og finansiering. Et udbygget og velfungerende IT-system er afgørende for samar-bejdet landene imellem og for den samlede proces for godkendelsen af de enkelte for-søg.Beskyttelse af forsøgspersoner og informeret samtykkeRegeringen kan tilslutte sig de forbedrede muligheder for at foretage kliniske forsøg iakutte situationer.SikkerhedsindberetningRegeringen kan støtte de foreslåede ændringer og forenklinger af sikkerhedsindberet-ningerne under gennemførelsen af kliniske lægemiddelforsøg. Man finder det positivt,at indberetning af hændelser og formodede bivirkninger skal ske direkte til den europæ-iske database for lægemiddelovervågning, og at de berørte medlemsstater får beskedom indberetningerne fra Det Europæiske Lægemiddelagentur. Regeringen ser gerne,at medlemsstaterne også får mulighed for at få sponsors årlige sikkerhedsrapport forhenholdsvis godkendte og ikke-godkendte forsøgslægemidler.Forsøgslægemidler og hjælpelægemidler, fremstilling og mærkningRegeringen kan tilslutte sig, at reglerne om forsknings- eller udviklingsforsøg, fremstil-ling, import og mærkning samles i forordningsforslaget. Introduktion af en definition afbegrebet ”hjælpelægemidler” kan accepteres.

Sponsorer, medsponsorering, EU-kontaktpersonEfter regeringens vurdering er det vigtigt, at der kun er én sponsor, som har det samle-de ansvar for et klinisk forsøg.SkadeserstatningMed hensyn til forslaget om skadeserstatning kan Danmark tilslutte sig, at der indføreskrav om nationale erstatningsordninger til kompensation for skader, som personer påfø-res ved deltagelse i kliniske lægemiddelforsøg. Det er dog vores holdning, at erstat-ningsordninger skal omfatte alle kliniske forsøg, idet en forsøgsperson bør kunne opnåerstatning for en forvoldt skade - uanset om risikoen ved deltagelse i forsøget vurderesat være høj eller lav. Dette svarer til de gældende danske regler for erstatning for læ-gemiddelskader.InspektionerRegeringen kan tilslutte sig, at medlemsstaterne udpeger inspektører til at føre tilsynmed, at reglerne i forordningen overholdes. Regeringen kan ligeledes som udgangs-punkt støtte, at Det Europæiske Lægemiddelagentur koordinerer samarbejdet om in-spektioner mellem medlemsstaterne og i tredjelande. Dansk stillingtagen kræver ennærmere forståelse af lægemiddelagenturets funktioner i praksis. Tilsvarende er derbehov for en afklaring af den foreslåede kompetence til Kommissionen til at kontrollere,om medlemsstaterne fører korrekt tilsyn med forordningens overholdelse.Nedsættelse af en koordinerende og rådgivende gruppe for kliniske forsøgRegeringen kan som udgangspunkt støtte, at der etableres en koordinerende og rådgi-vende gruppe til at bistå medlemslandene i forbindelse med bl.a. godkendelsesproce-durerne. Der er behov for nærmere afklaring af gruppens opgaver og funktioner i prak-sis.GebyrerRegeringen er enig i, at forslaget ikke skal have indflydelse for medlemsstaternes mu-lighed for at opkræve gebyrer til finansiering af de aktiviteter, der er beskrevet i forsla-get. Regeringen vil under forhandlingerne arbejde for en løsning med mindre detaljere-de regler for gebyropkrævningen.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.