SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 358: Orientering om Region Midtjyllands undersøgelse af forholdene på Risskov samt Psykiatri- og Socialledelsens redegørelse om undersøgelsen, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

1. Indledning........................................................................................ 52. Retspsykiatriens opgave og den retspsykiatriske patientgruppe................. 53. Baggrund for psykiatri- og socialledelsens beslutning om at iværksætteundersøgelse af Retspsykiatrisk afdeling............................................... 74. Beskrivelse af undersøgelsesmetoden ................................................... 85. Undersøgelse af den faglige kultur: Hovedtendenser og konkrete initiativer. 85.1 Forståelse af og tilgang til opgaven i Retspsykiatrisk afdeling ............. 105.2 Konflikthåndtering og sikkerhed .................................................... 115.3 Ledelse...................................................................................... 116. Afrunding ....................................................................................... 13

1. IndledningPsykiatri- og socialledelsens redegørelse om undersøgelse af Afdeling forretspsykiatri, Aarhus Universitetshospital, Risskov – hovedtendenser ogkonkrete initiativer.I december 2012 besluttede psykiatri- og socialledelsen at få belyst forholdenepå den retspsykiatriske afdeling i Risskov. Dette arbejde har bestået af enuvildig undersøgelse af den faglige kultur.Den uvildige undersøgelse, der blev iværksat i februar 2013, har haft til formålat belyse, hvordan patienter, nuværende og tidligere medarbejdere opleverdagligdagen i afdelingen. Undersøgelsen er vedlagt som bilag 1.Psykiatri- og socialledelsen redegør nedenfor for:1) Retspsykiatriens opgave og beskrivelse af den retspsykiatriskepatientgruppe2) Baggrunden for psykiatri- og socialledelsens beslutning om at iværksætte enundersøgelse af den faglige kultur på Retspsykiatrisk afdeling i Risskov3) Beskrivelse af undersøgelsesmetoderne anvendt i den uvildige undersøgelseaf den faglige kultur4) Undersøgelsens hovedtendenser og psykiatri- og socialledelsens initiativerpå baggrund af undersøgelsen

2. Retspsykiatriens opgave og den retspsykiatriskepatientgruppeRetspsykiatrisk afdeling udgør sammen med Enhed for retspsykiatri iRegionspsykiatrien Viborg-Skive den specialiserede retspsykiatriske funktion ivoksenpsykiatrien i Region Midtjylland.Afdelingen har regionsfunktion i forhold behandling af retspsykiatriskepatienter og højt specialiseret funktion vedrørende behandling afsædelighedskriminelle. Endvidere har afdelingen efter aftale medJustitsministeriet landsdelsfunktion vedrørende mentalobservationer.Retspsykiatrisk afdeling består i dag af fire sengeafsnit og et ambulatorium:- R1: 16 senge til intensiv udredning og behandling.- R2: 16 senge til langvarig behandling, rehabilitering og udslusning.- R3: 18 senge forbeholdt behandling af retspsykiatriske patienter fraGrønland efter aftale med Grønlands Selvstyre.- R4: 16 senge til langvarig behandling, rehabilitering og udslusning.- Retspsykiatrisk ambulatorium: Ambulant behandling, mentalobservationog ambulant opsøgende funktion.Undersøgelsen af den faglige kultur omfatter sengeafsnittene.

Patientgruppen på Retspsykiatrisk afdelingEn retspsykiatrisk patient er en person, hvis aktuelle status som psykiatriskpatient bunder i en afgørelse truffet af en domstol. I praksis drejer det sig ompersoner:•Der inden dommen skal mentalobserveres eller anbringes ivaretægtssurrogat i psykiatrien•Der er idømt en psykiatrisk særforanstaltning: Enten en dom tilambulant behandling, behandling eller en tidsubestemtanbringelsesdom•Der er undergivet straffuldbyrdelse og som i forbindelse hermedundergives psykiatrisk behandling på grund af opstået psykisksygdom.Den retspsykiatriske patientgruppe er ofte kendetegnet ved komplekseproblemstillinger, der udover kriminalitet eksempelvis kan omfatte:•Manglende eller ringe sygdomsindsigt•En mindre andel af patienterne har en meget begrænset effekt af dentilgængelige medicinske eller terapeutiske behandling•Udadreagerende adfærd•Farlighed•Risiko for at begå ny kriminalitet•Komplicerende misbrugDer er imidlertid stor variation i graden af kompleksitet herunder kriminalite-tens sværhedsgrad. På den ene side omfatter gruppen drabsmænd og brand-stiftere og på den anden side personer, der er dømt for rapserier og dokument-falsk. For den sidste gruppe gælder, at kriminalitetens sværhedsgrad typiskikke ville have medført en fængselsstraf. Denne diversitet betyder, at det ernødvendigt at vurdere og behandle patienterne individuelt.Retspsykiatriens dobbelte opgave: Pleje- og behandlingsopgave ogretssikkerhedsperspektivDet er domstolene, der beslutter, at en patient er uegnet til straf og derfor skalbehandles i psykiatrien som alternativ til et fængselsophold. Ud fra en læge-faglig vurdering kan det være nødvendig at anvende tvang i forhold til behand-ling af patientens sygdom. Rammerne for udøvelse tvang er givet i Psykiatri-lovens bestemmelser, ligesom for alle andre psykiatriske patienter.Når en patient indlægges på en psykiatrisk afdeling, skal hensynet til behand-lingen vejes op mod dels ønsket om at forebygge ny kriminalitet dels samfun-dets behov for sikkerhed. Formålet med indlæggelsen er den samme for deretspsykiatriske patienter, som for de øvrige patienter, indlagt i psykiatrien.Primært forsøger man at helbrede patienterne eller som minimum at bringepatienterne i en tilstand, hvor de kan færdes i samfundet.Side 6

Udfordringerne ændrer karakter under behandlingsforløbet. I den førsteperiode vil de retspsykiatriske patienter skulle opholde sig i sengeafsnittet ogkun få lov til at komme ud i de indhegnede arealer. Senere vil de retspsykia-triske patienter, ligesom andre patienter, der har været indlagt på et lukketsengeafsnit, komme på ledsaget udgang efterfulgt af uledsaget udgang medhenblik på resocialisering fra det lukkede sengeafsnit. Hvert skridt i denneproces bygger på en lægefaglig/klinisk vurdering af patientens tilstand.Udfordringen for psykiatrien i forhold til den retspsykiatriske patientgruppe ersåledes at balancere patienternes behov for behandling med dels befolkningensretsfølelse, dels effektuering af dommen og på den måde fastholde, at retspsy-kiatriens primære mål er behandling.Sammenfatning af afdelingens opgaveDen retspsykiatriske afdeling skal løse en svær opgave, hvor der er mangekonkurrerende hensyn, som skal afbalanceres omkring den enkelte patient.Samtidig må det konstateres, at patienternes tilstand til stadighed er iudvikling, hvorfor opgaven er under løbende forandring. Det kan endviderekonstateres, at målgruppen for afdelingen i meget stor udstrækning består afmeget psykisk syge patienter i kombination med alvorlig kriminalitet, misbrugog i en vis udstrækning udadreagerende adfærd.

3. Baggrund for psykiatri- og socialledelsens beslutningom at iværksætte undersøgelse af RetspsykiatriskafdelingPsykiatri- og socialledelsen valgte i december 2012 at iværksætte en uvildigundersøgelse af behandlingsmiljøet og den faglige kultur på Retspsykiatriskafdeling i Risskov. Denne beslutning blev truffet på baggrund af dels medie-kritik med omtale af mishandling af patienter og dels en konkret patientklage.Siden 2007 er der sket omfattende udvidelser i antallet af senge på Retspsy-kiatrisk afdeling. I 2007 havde afdelingen tre sengeafsnit med i alt 34sengepladser, og i 2013 var der fire sengeafsnit med i alt 66 sengepladser.I takt med udvidelserne er der løbende anvendt bistand i forbindelse medblandt andet sikring af de fysiske rammer og gennemgang af arbejdsgangene,ligesom der er indført systematisk anvendelse af risikovurderingsredskaber ipatientbehandlingen.Sikkerheden i Retspsykiatrisk afdeling blev i 2010 gennemgået i samarbejdemed Brøset Avdeling, St. Olavs Hospital, Universitetssygehuset i Trondheim,der er regional sikkerhedsafdeling og kompetencecenter for sikkerheds,fængsels- og retspsykiatri.Side 7

4. Beskrivelse af undersøgelsesmetodenUndersøgelsen af den faglige kultur på Retspsykiatrisk afdeling er en uvildigundersøgelse, der er foretaget af Region Midtjyllands Koncern HR og CFK,Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.Formålet med undersøgelsen har været at finde ud af, hvordan patienter ogmedarbejdere oplever dagligdagen i afdelingen. Undersøgelsen har set påarbejdskulturen inden for behandling, rehabilitering og sikkerhed. Relationernemellem medarbejdere og patienter er desuden blevet udforsket.For at sikre en dybdegående undersøgelse af forholdene blev det tidligt iforløbet besluttet, at tidligere medarbejdere også skulle have mulighed for atkomme til orde.Undersøgelsen har bestået af interviews med patienter, nuværende og tidligeremedarbejdere samt observationer i afdelingen. I alt har 76 medarbejdere frasengeafsnittene svarende til godt 40 pct. af de ansatte og fire tidligere ansattedeltaget, ligesom ledere fra afdelingsledelse og afsnitsledelse samt stabsmed-arbejdere har medvirket. Der har været afviklet 7 fokusgruppeinterviews med ialt 25 patienter svarende til knap 40 pct. af patienterne.Undersøgelsen er suppleret med en række faktuelle oplysninger om Retspsy-kiatrisk afdeling, der belyser afdelingens størrelse og personale, skriftligepatientklager, anvendelse af tvang, sygefravær samt arbejdsmiljøet.Der vedlægges to bilag til redegørelsen:•Undersøgelse af den faglige kultur, bilag 1•Faktuelle oplysninger om Retspsykiatrisk afdeling, bilag 2

Patienterne udtrykker, at personalet overvejende er imødekommende, og atsamarbejdet fungerer godt.Som helhed fremstilles opgaven som behandling og rehabilitering med funda-ment i relationsarbejde og medicinsk behandling. Gennem resocialiserende ogmiljøterapeutiske aktiviteter er målet, at patienten kan få et bedre liv udenfornyet kriminalitet efter indlæggelse med eller uden dom. De ansatte vurderersom helhed, at opgaven løses kvalificeret og beriges af den tværfaglige tilgang.Opgavens kompleksitet opleves som fagligt udfordrende og tilfredsstillende.Samlet beskrives en systematisk anvendelse af risikovurderingsværktøjer medobservationer af patienten, der bruges såvel forebyggende i hverdagen samtfremadrettet og støttende for patienten gennem behandlings- og handleplaner.Det overordnede billede er, at de ansatte er gode til deeskalering (nedtrapningaf konflikter) gennem dialog og til at undgå, at en patients irritabilitet og even-tuelt begyndende aggression trappes op.Afdelingsledelsen opleves at være i stand til at varetage organisatorisk og stra-tegisk ledelse. Såvel afdelingsledelse som afsnitsledelser opleves generelt bådetilgængelige og lydhøre for henvendelser fra medarbejdere.I undersøgelsen af den faglige kultur identificeres hovedtendenser inden for treoverordnede områder:•Forståelse af og tilgang til opgaven i Retspsykiatrisk afdeling•Konflikthåndtering og sikkerhed•LedelseIndenfor hvert af de tre overordnede områder peges der på en række kritiskeforhold på Retspsykiatrisk afdeling.I undersøgelsen nævnes desuden et konkret forløb, der fandt sted for to til toet halvt år siden. I dette forløb havde en medarbejder en uacceptabel adfærdoverfor en patient, hvilket medførte, at ledelsen reagerede. Da der var tale omen konkret personalesag, kunne ledelsen ikke informere om dette forløb ellerom de ledelsesmæssige reaktioner. På baggrund af den undersøgelse, der nuforeligger, kunne denne sag med fordel have givet anledning til en brederevurdering af kulturen i Retspsykiatrisk afdeling.Nedenfor gennemgås de kritiske forhold, undersøgelsen peger på, og der be-skrives efterfølgende de otte initiativer, psykiatri- og socialledelsen vil iværk-sætte på baggrund af undersøgelsens resultater.Psykiatri- og socialledelsen læser undersøgelsesrapporten således, at både depositive vurderinger og identifikation af de kritiske forhold bygger på ganske

5.1 Forståelse af og tilgang til opgaven iRetspsykiatrisk afdelingInitiativ 1Der sættes i undersøgelsen fokus på behovet for, at de forskellige faggruppersspecifikke bidrag og medarbejderes særlige kompetencer både skal være meretydelige og anvendes bedre. Ligeledes rejses tvivl om de nødvendige ellerønskede kompetencer er til stede hos alle medarbejdere.Der igangsættes følgende initiativer:•Funktionsbeskrivelser for alle faggrupper på Retspsykiatrisk afdelingajourføres og formidles med det formål at tydeliggøre de forskelligefaggruppers særlige kompetencer og anvendelsen heraf i det dagligearbejde.•I forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere prioriteres, at de hartilstrækkelig psykiatrifaglig viden uanset faggruppe. For medarbejdereuden en psykiatrifaglig baggrund skal der gennem efteruddannelsesikres den nødvendige psykiatrifaglige viden, kompetence til konflikt-håndtering og viden om brug af risikovurderingsværktøjer.

Initiativ 2Alle faggrupper og ledere problematiserer i undersøgelsen de begrænsedelægeressourcer i forhold til kontinuitet og sammenhæng i behandlingsopgaven.Der igangsættes følgende initiativ:•Det undersøges, om der er opgaver, som i dag alene varetages af læger,som i fremtiden kan varetages i samarbejde med andre faggrupper.Dette med henblik på at anvende de tilstedeværende læger bedstmuligt.Aktuelt er der stor opmærksomhed på de vakante lægestillinger på Retspsykia-trisk afdeling, og der er iværksat et samarbejde med rekrutteringsbureauer.Der er en forventning om, at lægemanglen inden for de kommende månederreduceres.Initiativ 3I undersøgelsen tegnes et billede af, at et mindre antal medarbejdere harnedsættende sprogbrug og upassende adfærd over for og om patienter.Der igangsættes følgende initiativ:•Med øjeblikkelig virkning indledes et afdækkende arbejde og identifice-ring af, hvilke medarbejdere der har denne tilgang. Med inddragelse aftillidsrepræsentanterne igangsættes en individuel gennemgang af fagligesåvel som personlige medarbejderkompetencer. Det er en ledelsesmæs-sig opgave efterfølgende at vejlede medarbejdere og at vurdere, om den

5.2 Konflikthåndtering og sikkerhedInitiativ 4Undersøgelsen rejser tvivl om deltagelse i kurser i konflikthåndtering og omløbende vedligeholdelse af kompetencer til konflikthåndtering foregår systema-tisk og grundigt i alle dele af organisationen. Desuden tegnes et billede af ensubkultur hos en mindre gruppe medarbejdere, som ikke altid anvender de-eskalering, men bruger en hård tone, konsekvens og krav samt af og til entruende adfærd.Der igangsættes følgende initiativer:•Der er krav om, at alle medarbejdere prioriterer og deltager aktivt i deobligatoriske kurser i konflikthåndtering. Det skal sikres, at der arbejdessystematisk i alle dele af retspsykiatrien med kurser i konflikthåndteringog løbende vedligeholdelse af kompetencer til konflikthåndtering.Procedurerne for tilmelding til kurser ved ansættelse og for opfølgning ikonflikthåndtering vil blive gennemgået.•Igangsættelsen af en individuel gennemgang af faglige såvel sompersonlige medarbejderkompetencer (jævnfør initiativ 3) skal medvirketil at sikre, at den subkultur hos en mindre gruppe medarbejdere, somundersøgelsen beskriver, ikke fremover vil være til stede i Retspsykia-trisk afdeling.

i konfliktsituationer, som er rapporteret til ledelsen fra kollegaer eller patienter.Samtidig er der for stor tendens til, at det er medarbejderen selv, der beslutterom ”jeg gør, hvad jeg finder bedst i situationen” eller ”jeg er loyal overfor be-slutningerne”. Undersøgelsen peger på, at ledelseskapaciteten såvel på afde-lingsledelsesniveau som på afsnitsniveau er udfordret af vakante overlægestil-linger.Der igangsættes følgende initiativ:•Ledelsen i de enkelte afsnit skal styrkes således, at der i alle afsnits-ledelser er to ledere med de nødvendige ledelseskompetencer. Det erførste prioritet, at afsnitsledelsen består af en overlæge og en afdelings-sygeplejerske. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at rekruttere efterdette ønske, vil ledelsesposter i afsnitsledelsen blive besat med enanden relevant fagperson med ledelseskompetence.Styrkelsen af afsnitsledelserne skal sikre, at der er afstemte forventninger tilde enkelte personalegrupper, tydelige rammer for det tværfaglige samarbejdeog at fælles tilgange og procedurer faktisk gennemføres i de enkelte afsnit.Den styrkede ledelse tæt på de enkelte medarbejdere skal gøre det muligt atudvikle og stille krav til de medarbejdere, som ikke møder patienterne medden nødvendige faglighed eller med en acceptabel tone.Initiativ 7Variationen i ledelsestydelighed på afsnitsniveau udfordrer en sammenhæn-gende og handlingsorienteret ledelse i afdelingen som helhed.Der igangsættes følgende initiativ:•Et forløb for den samlede ledelse i Retspsykiatrisk afdeling skal styrkedet tværgående ledelsessamarbejde og den løbende koordinering i afde-lingen. Forløbet skal sikre, at der – tilpasset de konkrete, forskellige ogkomplicerede opgaver i afsnittene – er et fælles udgangspunkt og ram-mer for opgaveløsningen og for de holdninger og tilgange, som patient-erne mødes med.Initiativ 8Afdelingsledelsen beskrives som fortravlede, og der efterlyses tydelige forvent-ninger og konkret handling. Samtidig problematiseres afdelingsledelsens priori-tering af strategisk og overordnet ledelse. Undersøgelsen peger på, at ledel-seskapaciteten såvel på afdelingsledelsesniveau som på afsnitsniveau er udfor-dret af vakante overlægestillinger.Der igangsættes følgende initiativ:•Afdelingsledelsen skal styrkes. Det kan ske ved, at den aflastes forkliniske opgaver eller ved, at der tilføres ressourcer. Den konkreteudmøntning afklares af psykiatri- og socialledelsen efter drøftelse medafdelingsledelsen.

6. AfrundingDen retspsykiatriske opgave er vanskelig, fordi der er mange konkurrerendehensyn, som skal afbalanceres ved behandling af den enkelte patient. Patienterder ofte er karakteriseret ved alvorlig psykisk sygdom i kombination medalvorlig kriminalitet, misbrug og udadreagerende adfærd. Der er også tale omen meget svær og kompleks ledelsesopgave, som er udfordret af manglen pålæger.Undersøgelsen viser, at de meget komplekse og differentierede opgaver iRetspsykiatrisk afdeling overordnet løses rigtig godt. Der beskrives enkompetent behandling af patienterne, en god arbejdsplads, som løser enmeningsfuld opgave og en ledelse, som er tilgængelig og lydhør.Undersøgelsen peger også på en række kritiske forhold, som kan og skal for-bedres. Psykiatri- og socialledelsen sætter derfor otte konkrete initiativer igang. Med de beskrevne initiativer søger psykiatri- og socialledelsen at løse deudfordringer, undersøgelsen peger på. Det sker ved på den ene side at stille enrække krav til ledelsen af Retspsykiatrisk afdeling og på den anden side ativærksætte støttende foranstaltninger, som muliggør, at disse krav opfyldes.Psykiatri- og socialledelsen finder samlet, at undersøgelsen kortlægger et godtfundament for det videre arbejde i Retspsykiatrisk afdeling.Psykiatri- og socialledelsen vil i den kommende tid have en særlig opmærk-somhed på at indgå i dialog med afdelingsledelsen i arbejdet medgennemførelse af de beskrevne initiativer. Det sker i den almindelige møde-virksomhed, ved de allerede planlagte dialogmøder og ved en række mødermed afdelingsledelsen. Psykiatri- og socialledelsen vil således løbende drøfteafdelingens udfordringer og udvikling med ledelsen i Retspsykiatrisk afdeling.Psykiatri- og socialledelsen vil i samarbejde med afdelingsledelsen følge ogstøtte arbejdet med de otte initiativer, som på vigtige punkter både kanforbedre afdelingens fremtidige arbejde til gavn for patienter og medarbejdereog betyde en endnu bedre indsats på det retspsykiatriske område.

IndholdsfortegnelseUndersøgelsens baggrund og formål ............................................................................ 3Undersøgelsens tilrettelæggelse og gennemførelse ........................................................ 3Forundersøgelse..................................................................................................... 3Temaer i undersøgelsen .......................................................................................... 3Respondenter ........................................................................................................ 4Metode.................................................................................................................. 5Etik ...................................................................................................................... 5Analyse af interviewdata ......................................................................................... 5Hovedtendenser ........................................................................................................ 6Forståelse af og tilgang til opgaven i Retspsykiatrisk Afdeling ...................................... 6Konflikthåndtering og sikkerhed ............................................................................... 7Ledelse ................................................................................................................. 7Faglig kultur, generelle mønstre og tendenser ............................................................... 8Forståelse af og tilgang til opgaven........................................................................... 8Om arbejdspladsen – og beskrivelse af arbejdspladsen i nogle medier .......................... 8Tilgang til patienter ................................................................................................ 9Faggruppers forståelse, tilgang og bidrag .................................................................. 9Tværfaglighed...................................................................................................... 11Konflikthåndtering og sikkerhed ............................................................................. 11Ledelse ............................................................................................................... 13Faglig kultur i afsnittene ........................................................................................... 15Retspsykiatrisk afsnit R1 ....................................................................................... 15Retspsykiatrisk afsnit R2 ....................................................................................... 17Retspsykiatrisk afsnit R3 ....................................................................................... 19Retspsykiatrisk afsnit R4 ....................................................................................... 21Bilag 1 ................................................................................................................... 24Bilag 2 ................................................................................................................... 25

Undersøgelsens baggrund og formålPsykiatri- og socialledelsen besluttede i december 2012 at iværksætte en undersøgelse afden faglige kultur på Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Risskov. I pro-jektbeskrivelse dateret d. 08.02. 2013, formuleres undersøgelsens formål:”Formålet med undersøgelsen er at afdække medarbejderes og patienters oplevelse af,hvordan den faglige kultur opleves og hvordan denne kultur spiller sammen med socialerelationer og organisatoriske forhold på afdelingen. Primært med henblik på afdækning affølgende inden for de overordnede temaer: behandling, rehabilitering og sikkerhed:•Kultur og samspil mellem fagpersoner•Kultur og samspil mellem fagpersoner og patienter•Kultur og samspil mellem ledelse, fagpersoner og patienterUndersøgelsen skal benyttes som afsæt for den fremtidige udvikling af RetspsykiatriskAfdeling, Aarhus Universitetshospital, Risskov.”Rekvirent og styregruppe for undersøgelsen er Psykiatri- og Socialledelsen, Region Midt-jylland. Følgegruppe er afdelingsledelse og LMU, Retspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universi-tetshospital, Risskov. Projektledelse af undersøgelsen varetages af kontorchef Per BoNørgaard Andersen, Koncern HR. Undersøgelsesteamet består af en medarbejder fraKoncern HR, en medarbejder Folkesundhed og Kvalitetsudvikling samt to tilkøbte konsu-lenter. Teamet har psykologfaglig og antropologfaglig samt organisations- og ledelses-analytiske baggrunde. Følgegruppen har nedsat en arbejdsgruppe, som repræsentererledelse, medarbejdere og stabsfunktion. Arbejdsgruppen fungerer som sparringspartnerfor undersøgelsesteamet i forhold til den detaljerede udformning af undersøgelsen samtden praktiske udførelse.

RespondenterUndersøgelsesteamet anbefalede følgende udsnit af medarbejdere som respondenter i un-dersøgelsen:Fra hvert sengeafsnit deltog:Fem social- og sundhedsassistenter/plejere, fem pædagoger, tre sygeplejersker, en sous-chef, en kvalitetsnøgleperson, en fysioterapeut, en ergoterapeut, en psykolog, en socialråd-giver, en sekretær, overlæge/læge samt afdelingssygeplejerske. Blandt disse respondenterskulle også en arbejdsmiljørepræsentant og konflikthåndteringsinstruktør være repræsente-ret.Derudover afholdtes interview med stabspersoner og afdelingsledelsen.Arbejdsgruppen nedsat af LMU anbefalede, at medarbejdere udover faglig baggrund blevudvalgt til interview ud fra kriterier, som tilstræber spredning med hensyn til alder, ancien-nitet, køn, og for R3’s vedkommende kulturbaggrund. Med udgangspunkt i udvælgelseskri-terierne og under hensyntagen til vagtplan og medarbejderes mødetider inviterede afde-lingssygeplejerskerne interviewpersonerne.Arbejdsgruppen informerede pr. mail samtlige medarbejdere om undersøgelsen, og alle fiktilsendt interviewskabelonen. Der blev orienteret om, at alle medarbejdere, udover de invi-terede, som ønskede at bidrage til undersøgelsen, havde mulighed for at blive interviewetved henvendelse til Koncern HR. Tre personer har benyttet sig af dette.Tidligere ansatte blev via information på Psykiatri- og Social’s hjemmeside inviteret til atkontakte Koncern HR, såfremt de ønskede at medvirke i undersøgelsen. Fire personer harbenyttet sig af dette.I alt 76 nuværende medarbejdere fra sengeafsnittene svarende til 42%, deltog i undersø-gelsen. Derudover har 7 ledere fra afdelingsledelse og afsnitsledelse, samt 6 stabspersonerog som nævnt 4 tidligere ansatte medvirket i undersøgelsen.Patienter blev tilbudt at deltage i et fokusgruppeinterview, én for hver etage på R1, R2, R4,samt én for R3. Der er gennemført i alt syv fokusgruppeinterview med patienter. Herudoverhavde patienter mulighed for individuel samtale med konsulenterne, hvis der var ønske om

MetodeUndersøgelsen er tilrettelagt som en kvalitativ interviewundersøgelse. Der er tale om enbeskrivende undersøgelse med fokus på interviewpersonernes oplevelser, vurderinger ogerfaringer med de udvalgte temaer. Undersøgelsen er designet, så der opnås viden om denfaglige kultur dels horisontalt, på tværs af de enkelte sengeafsnit, og dels vertikalt i forholdtil de fire sengeafsnit.Der er gennemført individuelle semistrukturerede interview af ca. 45 min. varighed samtfokusgruppeinterview af ca. 1½ times varighed med henholdsvis sekretærer, ergoterapeuterog fysioterapeuter. Interview blev gennemført i uge 15-17, og alle inviterede deltog i under-søgelsen. Der er anvendt en interviewskabelon, som er udarbejdet af undersøgelsesteametpå baggrund af forundersøgelsen og den er kvalificeret af arbejdsgruppen. Alle interview-skabelonens temaer er drøftet ved samtlige interview, og samtidig har interviewet væretåbent for den pågældende respondents eventuelle særlige fokus og interesse.

Analyse af interviewdataRapporten bygger på de i undersøgelsen fremkomne fællestræk og mønstre, som respon-denterne har fremsat. Der er foretaget en tematiseret analyse af materialet, som er frem-kommet ved en meningskondensering på tværs af interviewene i henhold til de valgte te-maer. Interviewene er desuden analyseret på tværs af faggrupper samt på tværs af senge-afsnit med henblik på at undersøge forskelle og ligheder mellem henholdsvis faggrupper ogmellem sengeafsnit. Ingen enkelt udsagn vægter mere end andre, og resultaterne er præ-senteret, så såvel generelle mønstre og tendenser som spændvidden i oplevelser og vurde-ringer fremgår.Undersøgelsens styrke er det omfattende antal interviewpersoner samt kriterier for udvæl-gelse til interview, der har vægtet en spændvidde i forhold til alder, køn, anciennitet samtrepræsentativitet med hensyn til patienter, faggrupper, særlige faglige funktioner og nuvæ-rende og tidligere medarbejdere. Undersøgelsens svaghed er, at der kan være forskel mel-lem, hvad folk siger og reel adfærd. Der er i designet søgt kompenseret for denne svaghedved at skabe fortrolighed i interviewsituationen, anonymitet i præsentation af data samt vedat tilstræbe et omfattende interviewmateriale. På den baggrund er det vurderingen, at un-dersøgelsen er repræsentativ i forhold til oplevelser af og erfaringer med den faglige kultur,

Forståelse af og tilgang til opgaven i Retspsykiatrisk Afdeling•Som helhed fremstilles opgaven som behandling og rehabilitering med fundament irelationsarbejde og medicinsk behandling. Gennem resocialiserende og miljøtera-peutiske aktiviteter er målet, at patienten kan få et bedre liv uden fornyet kriminali-tet efter indlæggelse med eller uden dom.De ansatte vurderer som helhed, at opgaven løses kvalificeret og beriges af dentværfaglige tilgang. Opgavens kompleksitet opleves som fagligt udfordrende og til-fredsstillende.•Samtidig stilles der spørgsmålstegn ved, om der blandt alle medarbejdere er en til-strækkelig ensartet forståelse af opgaven. Ligeledes rejses tvivl om de nødvendigeeller ønskede kompetencer er til stede hos alle medarbejdere. Det forlyder også, atde forskellige faggruppers specifikke bidrag samt medarbejderes særlige kompeten-cer skal være mere tydelige og anvendes bedre.

Konflikthåndtering og sikkerhed•Samlet beskrives en systematisk anvendelse af risikovurderingsværktøjer med ob-servationer af patienten, der bruges såvel forebyggende i hverdagen samt fremad-rettet og støttende for patienten gennem behandlings- og handleplaner.Det overordnede billede er, at de ansatte er gode til de-eskalering gennem dialog ogtil at undgå, at en patients irritabilitet og eventuelt begyndende aggression trappesop.Kurser i konflikthåndtering samt løbende vedligeholdelse af kompetencer til konflikt-håndtering foregår systematisk og grundigt i dele af organisationen og mindre sy-stematisk i andre dele af organisationen. Prioritering og krav om deltagelse fore-kommer varierende.Der tegnes et billede af en subkultur hos en mindre gruppe medarbejdere, som ikkealtid anvender de-eskalering, men bruger en hård tone, konsekvens og krav samt afog til en truende adfærd.Der er i afdelingen uenighed omkring ”mandsnormeringsprincippets” betydning forde-eskalering og sikkerhed.

Ledelse•Medarbejdere og ledere bredt i organisationen beskriver, at ledelseskapaciteten såvelpå afdelingsledelsesniveau som på afsnitsniveau er udfordret af de to vakante over-lægestillinger. Ledende overlæge varetager mange lægeopgaver, hvilket på nuvæ-rende tidspunkt vurderes nødvendigt for afdelingens samlede kvalitet og produktion iopgaveløsningen, men problematiseres i forhold til afdelingsledelsens udnyttelse afderes kapacitet til strategisk og overordnet ledelse.Afdelingsledelsen opleves som værende i stand til at varetage organisatorisk og stra-tegisk ledelse, men beskrives som fortravlede. Der efterlyses tydelige forventningerog konkret handling. Afdelingsledelsen har p.t. fokus på og indsats omkring ressour-ceanvendelse, herunder reduktion af sygefravær i afdelingen.Såvel afdelingsledelse som afsnitsledelser opleves generelt som tilgængelige for oglydhøre for henvendelser fra medarbejdere. Omend det beskrives at varierer, hvor-dan der handles på kritik af uhensigtsmæssig tone og adfærd i konfliktsituationerrapporteret til ledelse fra kolleger eller patienter.

Faglig kultur, generelle mønstre og tendenserForståelse af og tilgang til opgavenMedarbejderne beskriver overordnet den retspsykiatriske opgave som kompleks: Patienter-ne har en dom, er surrogatfængslede eller indlagt til mentalobservation. De er frihedsberø-vede og sindslidende og har oftest dobbeltdiagnoser med misbrug. De fleste patienters ind-læggelse er langvarig, hvor opgaven er medicinsk behandling og rehabilitering gennem rela-tionsarbejde og forskellige aktiviteter. Opgaven beskrives også som at hjælpe patienten tilsygdomserkendelse, herunder, at patienten vil være varigt afhængig af psykiatrisk behand-ling. Flere nævner også at opgaven består i at beskytte samfundet mod kriminelle med psy-kisk sygdom. Medarbejdere beskriver overordnet målet som det, at patienten kan begå sig isamfundet efter udskrivelse og undgå kriminalitet.Delopgaverne er udredning, mentalobservation, diagnosticering, medicinsk behandling samten lang række miljøterapeutiske aktiviteter, som sigter på rehabilitering. Centralt i beskri-velserne af opgaven står relationsarbejdet med den enkelte patient. Nogle af de ord, sommedarbejdere knytter til begrebet ’relationsarbejde’ er fx opbygning af alliance, skabe tillidhos patienten til at medarbejderen er der for patienten, respektfuld dialog, være autentiskog sikre forudsigelighed for patienten. Relationsarbejdet med patienterne omtales somspændende og fagligt udfordrende. Patienterne omtaler overvejende, at personalet er imø-dekommende og taler ordentlig til dem. Flere efterlyser, at personalet bruger mere tidsammen med dem til fx aktiviteter.Medarbejdere og ledere beskriver overvejende kvaliteten af opgavevaretagelsen som høj.Der er dog både ledere og medarbejdere, som udtrykker tvivl om, hvorvidt der er enkeltemedarbejdere, som ikke forstår opgaven. Ligeledes udtrykkes tvivl og utryghed i forhold til,om enkelte medarbejdere har en upassende indstilling til arbejdet med patienterne. Dersættes spørgsmålstegn ved, om alle medarbejdere har tilstrækkelig psykiatrisk indsigt ogspecifik viden om patienters psykopatologi såvel som evne til at forstå patologiens udtryk ogsymptomer hos patienterne. Det problematiseres, om alle medarbejdere har det nødvendigeuddannelsesniveau til at kunne varetage rehabiliteringsopgaven.Om arbejdspladsen – og beskrivelse af arbejdspladsen i nogle medierUopfordret kommer mange medarbejdere ind på medieomtalen af Retspsykiatrisk Afdelingvinteren 2012/2013.Mange udtrykker uopfordret stor frustration over nogle mediers omtale af RetspsykiatriskAfdeling. Medarbejderne udtrykker, at det billede som nogle medier tegner ikke er til atgenkende og flere medarbejdere finder medieomtalen krænkende i forhold til deres arbejde

Tilgang til patienterRespondenterne udtrykker som helhed, at mange medarbejdere har et stort hjerte for deretspsykiatriske patienter, der på forskellig vis kan være stigmatiserede i samfundet. Flereomtaler, at relationen til patienten skal være professionel og ikke privat. Ledere udtrykkeren opmærksomhed på balancen for, at medarbejdere ikke må blive private over for patien-ter både af sikkerhedsmæssige og behandlingsmæssige grunde. Stort set alle medarbejdereog ledere beskriver, at patienterne – om end der skal være tydelige rammer og forudsige-lighed - skal behandles respektfuldt og med en god tone. Blandt respondenterne, både pati-enter og medarbejdere, er der dog flere, der fortæller, om nogle ansatte, som ikke altid haren sådan respektfuld adfærd, eller som anvender sarkasme og spøg i upassende situationer,hvor det bliver vanskeligt for patienten at tackle. Patienter og medarbejdere på R1 udtryk-ker, at ganske få medarbejdere har eller har haft en nedsættende adfærd eller sprogbrugover for patienter med anden etnisk baggrund.

Faggruppers forståelse, tilgang og bidragPlejepersonalet i de enkelte afsnit er tværfagligt sammensat bestående af social- og sund-hedsassistenter, sygeplejersker, pædagoger, en eller flere ergoterapeuter og en socialrådgi-ver. Derudover er eksternt tilknyttet en fysioterapeut til hvert afsnit.Det behandlingsmæssige ansvar er overlægens.Følgende fremstilling er et sammendrag af faggruppers omtale af andre faggrupper samtomtale og vurdering af egen faggruppe.Social- og sundhedsassistenterEn af de største faggrupper på Retspsykiatrisk Afdeling er social- og sundhedsassistenter(herefter sosu). I denne gruppe er også et lille antal plejere. Gruppen er sundhedsfagligtuddannet og kan give medicin. Gruppen beskrives af flere som ’kortuddannet’ og som svin-gende i fagligt niveau. Mange sosu’er har lang erfaring i retspsykiatrien, og det fortælles, atde er opsøgende på ny viden og metoder i arbejdet. Det beskrives generelt, at de levererarbejde af høj kvalitet. Flere udtrykker, at nogle sosu’er kunne have mere viden og efterud-dannelse i forhold til at varetage den komplekse retspsykiatriske opgave. Flere sosu’erfremhæver, at der er et fagligt hierarki, og de føler det lidt krænkende, at ledelsen ønskerat ansætte flere sygeplejersker.SygeplejerskerSygeplejersker beskriver, at de selv og sosu’er arbejder problemorienteret i forhold til pati-entens psykiatriske og somatiske problemstillinger. Der er herudover ikke så meget omtaleaf sygeplejerskerne som faggruppe, hvilket kan skyldes, at faggruppens rolle er implicit ihospitalskulturen. Mange af sygeplejerskerne har nøglepersonsfunktioner i forbindelse med

fx kvalitetsarbejde, uddannelse af elever. Nogle respondenter omtaler et fagligt hierarki,hvor de oplever at sygeplejersker favoriseres af ledelsen i såvel dagligdagens praksis som iforbindelse med kompetenceudvikling. Afdelings- og afsnitsledelser ønsker at ansætte fleresygeplejersker, på grund af deres sundhedsfaglige kompetencer inden for somatik og psyki-atri, herunder medicinering.PædagogerEn anden stor faggruppe på Retspsykiatrisk Afdeling er pædagoger. Det beskrives, at pæ-dagogerne er ansat, fordi der er en stor rehabiliteringsopgave i retspsykiatrien. Det generel-le billede er, at pædagogerne bidrager med andre perspektiver og en anden tilgang, end detsundhedsfaglige personale. Flere af pædagogerne har erfaring fra socialpsykiatrisk arbejdeog fra arbejde med misbrugere. Pædagogerne beskriver, at de har en humanistisk tilgang tilpatienterne og er gode til relationsarbejdet. Sundhedsfaglige medarbejdere og enkelte pæ-dagoger, problematiserer, at pædagogerne ikke har psykiatri som del af deres uddannelse,og at de er uddannet til at arbejde med det raske menneske samt, at deres indsigt i psyko-patologi er svingende. Kvaliteten af pædagogernes arbejde beskrives som svingende frameget kompetente til at varetage behandlings- og rehabiliteringsarbejdet, til andre, hvorarbejdet med patienter savner forståelse af patientens sygdomsbillede.LægerDer er få læger i Retspsykiatrisk Afdeling. Mens undersøgelsen pågik i marts-april var derén overlæge i R3 og i R4. To yngre læger, som er næsten færdiguddannede speciallæger ipsykiatri med hver 10 timer om ugen i R2 og en nyansat læge i R1 samt ledende overlæge.Desuden udfører læger fra ambulatoriet ad-hoc opgaver i sengeafsnittene. De begrænsedelægeressourcer problematiseres af alle faggrupper og ledere. Det beskrives som begræn-sende for såvel lægernes kontakt og samtalefrekvens med patienterne som for den psyko-patologiske indsigt og oplæring af medarbejderne, som kan foregå ved konferencer, stue-gang m.m. Det beskrives, at lægerne som behandlingsansvarlige ofte bliver en ’flaskehals’,fordi medarbejderne må vente til lægen er til stede, for at kunne drøfte forhold om patien-terne.Nogle medarbejdere giver udtryk for, at de i forhold til overlægerne ønsker et mere lige-værdigt samarbejde og, at der vises større lydhørhed over for medarbejdernes observatio-ner,bidrag og forslag omkring patientens behandling, da de har et stort kendskab til patientenfra plejen. Det fortælles, at behandlingsplaner og handleplaner kunne forbedres gennembedre kommunikation herom.De ’små’ faggrupperUden for vagtnormeringen er en række små faggrupper, typisk med én fra hver faggruppepr. afsnit; psykologer, ergo- og fysioterapeuter samt socialrådgivere, som indgår i behand-lingen af patienterne. Medarbejderne omtaler ikke disse grupper så ofte, men når de spør-ges, er beskrivelsen, at de bidrager med specialiseret viden og erfaringer, som er vigtige ogkvalificerende af den samlede opgaveløsning. Ergoterapeuter fremhæves generelt som dyg-tige, fordi de har psykiatri i deres grunduddannelse og de varetager en række kvalificeredeaktiviteter med patienterne. Der er også ansat enkelte ergoterapeuter i basisstillinger. Psy-kologernes bidrag med test, undersøgelser og samtaler beskrives som centrale i patientar-bejdet. Fysioterapeuternes indsats omkring sundhedsfremme og træning beskrives somvæsentlig for patientbehandlingen. Socialrådgiverne beskrives ligeledes til at have en

TværfaglighedDet er et samstemmende billede af, at medarbejderne værdsætter tværfagligheden og me-ner, at de forskellige faglige perspektiver forøger kvaliteten af pleje-, behandlings- og reha-biliteringsarbejdet.Der, hvor tværfagligheden beskrives som særlig velfungerende forbindes det dels med, atafsnitsledelser arbejder målrettet med tydeliggørelse af monofaglighedens kompetencer ogsærlige bidrag i henholdsvis behandlings-, pleje- og rehabiliteringsarbejdet. Dels med tyde-ligledelse af og strukturer for, hvornår og hvordan de faglige udvekslinger foregår i form af fxteammøder og konferencer.Der, hvor ledelse af tværfagligheden er utydelig, bliver de tværfaglige muligheder ikke ud-nyttet optimalt, og medarbejderne kan opleve, at de ender i diskussioner om, hvilken til-gang der er den bedste til en patient eller en given udfordring. Eller, at de hver især handlerindividuelt, hvorved der opstår en fragmenteret tilgang til patienten og behandlingsindsat-sen.

Konflikthåndtering og sikkerhedForståelse og tilgang til konflikthåndteringMedarbejderne beskriver overordnet forståelsen af og tilgangen til konflikter med ‘Mindstemiddels princip’. Det er et grundprincip fra "Lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psy-kiatrien", som betyder, at der ikke må tages mere indgribende tvangsmidler i brug end ab-solut nødvendigt, og at der ikke må bruges tvangsmidler, hvis der findes andre, ikke-tvangsmæssige midler, hvormed målet kan nås.Forebyggelse ved hjælp af risikovurderingMedarbejderne vurderer generelt, at der arbejdes systematisk og ensartet med risikovurde-ringsværktøjet BCV – Brøset Violence Checklist. Der er enkelte kritiske røster af, at BCV-scoringsniveauer tolkes forskelligt og for individuelt, hvilket de finder problematisk.START – Short Term Assessment of Risk and Treatability laves hver 3. måned. Der erSTART-ansvarlige medarbejdere i hvert afsnit. Flere mener, at resultaterne af START kunnebruges mere aktivt i behandlingsplan og handleplaner for den enkelte patient.HCR-20 Historical, Clinical, Risk Management-20 udarbejdes ved indlæggelse/umiddelbartefter domsafsigelse og derefter én gang årligt.Husorden for den specialiserede retspsykiatri, som har været gældende siden december2012 vurderes forskelligt af medarbejderne. Nogle medarbejdere finder den nyttigt i kraft afde forudsigelige rammer den skaber for patienterne. Samtidig giver nogen udtryk for, athusordenen i visse tilfælde er for rigid i forhold til muligheder for at give udgang til patien-ter. Generelt gives et billede af, at husordenen følges.Patienter giver udtryk for, at husordenen er for stram og virker urimelige begrænsende forderes muligheder for udgang. Husordenen kan af og til opleves som generel straf fx i for-bindelse med stoffer eller alkohol i afsnittet.

Medarbejderkompetencer til de-eskaleringDer beskrives et samstemmende billede af, at relationen mellem patient og medarbejder ervæsentlig for at undgå eskalering hos patienter, der viser tegn på irritabilitet eller begyn-dende aggression.Overvejende beskrives kollegerne som gode til de-eskalering gennem dialog, - at tale pati-enten ned og undgå, at en situation trappes op.Omkring konflikthåndtering tegnes et billede af et kontinuum fra de, som støtter patienten imestring af udfordrende situationer via relationsarbejde og dialog, til de få, som beskrivesat demonstrerer ’hvem har nøglerne’.Der tegner sig i den sammenhæng et billede af en mindre gruppe medarbejdere, som ikkealtid anvender de-eskalering og har en acceptabel og respektfuld tilgang til patienterne. Derbeskrives af både medarbejdere, patienter og ledere en subkultur, som er præget af konse-kvens, krav og truende adfærd og til tider provokation af patienter. Denne subkultur beskri-ves også som en ”mandskultur”, hvor det er i orden at nedtone det fagligt professionelleperspektiv på patientens psykopatologi og særlige udfordringer og behov. Denne adfærdbeskrives om en mindre gruppe medarbejdere i R1 samt drypvis forekommende i R2, R3 ogmåske i R4.Der er fremkommet beskrivelser, som går 2-2½ år tilbage med eksempler på stærkt græn-seoverskridende og voldsom adfærd over for patient. Beskrivelserne knytter sig særligt til étpatientforløb. Medarbejdere beskriver at have klaget skriftlig til afsnitsledelse, med en ople-velse af, at der ikke skete noget. Afdelingsledelsen beskriver, at der er handlet i forhold tilkonkrete episoder.”Mandsnormeringsprincippet”Retspsykiatrisk Afdeling benytter sig af en normering, hvor der i hver vagt skal være et mi-nimum antal mænd. Antallet af mænd i vagt varierer fra R1, der har flest mænd i vagt ogsom har de akutte, ubehandlede og dermed potentielt farlige patienter. R3 og R4 har fær-rest, nemlig to mænd i hver vagt; dag, aften og nat.Der er ingen entydig holdning blandt medarbejdere til denne normering, tværtimod er dermeget forskellige meninger om gevinsten ved mandsnormeringen fra både mandlige ogkvindelige medarbejdere. Flere finder det påkrævet, at der er et minimumsantal mænd ivagt og anfører, at de føler sig mere sikre ved det. Andre mener det er fuldstændig unød-vendigt, da håndtering af konfliktsituationer ikke handler om muskelkraft.Nogle anfører, at antallet af mænd til stede i sig selv har en de-eskalerende funktion, da detbeskrives at patienterne ’tæller hoveder’ og vurderer at evt. aggressiv, voldelig adfærd ikkeer mulig. Andre mener, at tilstedeværelse af mænd kan have en konfliktoptrappende virk-ning på patienter. En del udtrykker, at kvinder er gode til verbal de-eskalering. Nogle ud-trykker, at mandsnormerings-princippet er ’hult’, fordi selvom man er mand, er det ikkesikkert, at man er i god form og kan løbe stærkt (fx løbe efter en patient som forsøger atrømme på ledsaget udgang).Endvidere beskrives Mandsnormeringsprincippet af flere som begrænsende for de aktivite-ter, der kan foregå med patienterne, fx ledsaget udgang.

Patienters og medarbejderes sikkerhedStort set alle medarbejdere vurderer, at patienterne oplever sig trygge og sikre i forhold tilandre patienter. Medarbejdere mener, at patienterne mærker at medarbejderne passer pådem. Flere medarbejdere anfører, at der er et hierarki blandt patienterne. En del patienterhar ikke udtalt sig eksplicit om deres oplevelse af egen sikkerhed. Blandt de, der har, er derbred enighed om, at de føler sig meget sikre. Fer høres fortællinger om, hvordan de harudviklet strategier til at håndtere egen sikkerhed, fx ved at ’overhøre’ andre patienterseventuelle udadreagerende adfærd.Stort set alle medarbejdere udtrykker, at de føler sig trygge og har tillid til kolleger og lede-re samt, at sikkerheden er højt prioriteret.KonflikthåndteringskurserDet beskrives som helhed, at sikkerhedsarbejdet og uddannelse i konflikthåndtering er højtprioriteret. Der fremstår dog et varieret billede af, hvordan sikkerhedsarbejdet varetages iafsnittene fra tydeligt prioriterede og fast kontinuitet om konflikthåndteringskurser, til meretilfældige procedurer for deltagelse i kurserne.Hvor der er høj prioritet omkring konflikthåndteringskurser, foretages også systematisk de-fusing og debriefing, hvor afsnitsledelse og eller psykolog deltager. Dette bruges til at bear-bejde medarbejdernes oplevelser af situationerne og af samarbejdet mellem dem i situatio-nen, samt læringsmæssigt.

LedelseLedelseskapacitetMedarbejdere og ledere bredt i organisationen beskriver, at ledelseskapaciteten såvel påafdelingsledelsesniveau som på afsnitsniveau er udfordret af to vakante overlægestillinger.Ledende overlæge varetager mange lægeopgaver, hvilket på nuværende tidspunkt vurderesnødvendigt for afdelingens samlede kvalitet og produktion i opgaveløsningen, men proble-matiseres i forhold til afdelingsledelsens udnyttelse af deres kapacitet til strategisk og over-ordnet ledelse. Medarbejdere udtrykker respekt om ledende overlæges faglige ekspertise ogom den store mængde lægeopgaver, hun varetager.Afdelingsledelsen opleves som værende i stand til at varetage organisatorisk og strategiskledelse, men de beskrives som fortravlede. Der efterlyses højere grad af tydelige forvent-ninger fra afdelingsledelsen og konkret handling. Stab og afsnitsledelser beskriver, at afde-lingsledelsen har stor tillid til deres opgavevaretagelse og afsnitsledelsernes ledelse. Stabs-personer beskriver sig som selvledende på den enkeltes faglige område og efterlyser ledelseaf staben som helhed. Nogle afsnitsledelser ønsker et tættere samspil med og mere aner-kendelse fra afdelingsledelsen, mens andre finder samspillet passende.Nogle efterlyser tydeligere forventninger til, konkrete mål for og opfølgning i forhold til le-delse på afsnitsniveau, herunder mere fastholdende krav til afsnitsledelser i forbindelse medimplementering af værktøjer og procedurer, fx på kvalitets- og dokumentationsområdet.Strategisk ledelse

Der gives af alle ledelseslag samstemmende udtryk for et ønske om en fælles udvikling afafdelingen. Stab og afsnitsledelser efterlyser, at afdelingsledelsen koncentrerer sig mere omden overordnede, strategiske ledelse og efterlyser visioner for faglig udvikling i afdelingen,samt i og på tværs af afsnit. Afdelingsledelsen beskriver, at strategisk ledelse gennem detsidste halve år har været ’sat på vågeblus’ på grund af den store mængde ekstra arbejdesom medie-bevågenheden har afstedkommet.Afdelingsledelsen, stab og afsnitsledelser beskriver samstemmende, at der for nuværendeer et strategisk fokus på og indsatser omkring medarbejderressourcer og ressourceforbruggenerelt. Det beskrives, at medarbejdere har været vant til store frihedsgrader omkringbytning af vagter, indkaldelse af vikarer, omlagte timer mm, hvilket der ikke er ressourcertil nu. Sygefraværet har været og er højt, og det beskrives, at der gøres en stor indsats forat nedbringe dette, bl.a. gennem systematisk anvendelse af sygefraværssamtaler. Flerestiller spørgsmålstegn ved anvendelsen af lægeressourcerne og anfører, at der kunne stillesstørre krav den til samlede lægegruppe i afdelingen inklusive ambulatoriet.LedelseskulturGenerelt beskrives, at både afdelings- og afsnitsledere er tilgængelig og lydhøre over forhenvendelse fra medarbejderne. Ledelsen opleves generelt som åbne og tillidsfulde over forpersonalet. Men det beskrives, at det varierer, hvordan der handles på kritik af uhensigts-mæssig tone og adfærd i konfliktsituationer, som er rapporteret til ledelse fra kolleger ellerpatienter.Variationen beskrives fra konsekvent dialog og handling til ”konfliktsky” ledelse. Ligeledesbeskrives det, at den af ledelsen ønskede dokumentation for fagligt kritiske oplevelserhæmmer lysten til at påpege uhensigtsmæssig kollegial adfærd eller tone. Ledelsen pegerselv på det vanskelige ved ikke selv at opleve og se eventuel uhensigtsmæssig adfærd ellertone fra medarbejdere og kunne handle på den baggrund. Enkelte patienter udtrykker øn-ske om, at der etableres lokale uvildige fora, hvor de har adgang til at klage.Mange beskriver, at der på flere niveauer i organisationen ses mønstre af, at medarbejderneindividuelt træffer beslutninger om deres følgeskab til ledelse i et kontinuum fra ’loyalitetover for beslutninger’ til ’jeg gør, som jeg finder bedst i situationen’ (uden, at der efterføl-gende følges op på baggrund, rammer og hensigtsmæssigheden af denne disposition). Detkan foregå i relation til beslutninger taget af teamet eller på konference vedr. den enkeltepatient eller på organisatorisk plan i forhold til husorden eller beslutninger om vikarforbrug.AfsnitsledelseDer er delte oplevelser af, hvordan afsnitsledelserne fungerer mellem godt fungerende af-snitsledelser og mindre godt fungerende afsnitsledelser. Godt fungerende afsnitsledelserbeskrives som omsorgsfulde, lyttende og tydelige. Hertil beskriver medarbejderne få forbed-ringsønsker. Mens mindre godt fungerende afsnitsledelser beskrives som ustrukturerede ogmindre tydelig i krav og forventninger. Hertil beskriver medarbejderne flere konkrete for-bedringsønsker.Der tegnes derfor et billede af stor variation i ledelsestydelighed på afsnitsniveau, herunderuensartethed mellem afsnittene med hensyn til retningsgivende og rammesættende ledelse.Uensartetheden kommer til udtryk på følgende områder:

Variationen i, hvordan ledelserne i de enkelte afsnit fungerer, udfordrer samtidig en sam-menhængende og handlingsorienteret ledelse i afdelingen som helhed, da det skaber usik-kerhed om, hvad der forventes af en afsnitsledelse.Gennem undersøgelsen fremstår det tydeligt, at afdelingssygeplejerskerne varetager denoverordnede ledelse af personale og ressourcer i afsnittene. Det er forskelligt, om der erfast tilknyttet overlæge i de enkelte afsnit på grund af tidligere nævnte vakancer på lægesi-den. På afsnit med fast tilknyttede overlæger bidrager overlægerne blandt andet til den fag-lige ledelse gennem behandlingskonferencer, supervision, refleksion mm, hvilket skaberstørre kontinuitet og sammenhæng i behandlingsopgaven i afsnittet.Afsnittene har organiseret sig forskelligt i forhold til, om man har souschefer og gruppelede-re som refererer til afdelingssygeplejerskerne. Oplevelsen af souschefer og gruppelederesbidrag til den samlede ledelsesopgave udtrykkes overvejende som et godt samarbejde og etvæsentlig bidrag til ledelse på afsnitsniveau. Om end der enkelte steder udtrykkes en efter-spørgsel efter, at de er ”mere i plejen”.

Faglig kultur i afsnitteneRetspsykiatrisk afsnit R1Retspsykiatrisk Afsnit R1 er et intensivt udredningsafsnit med 16 senge fordelt på to etager.R1 modtager patienter til mentalobservation, patienter som er surrogatvaretægtsfængsledesamt en lille gruppe patienter med en dom til behandling eller anbringelse, der har behovfor særlig behandling eller udredning. De fleste patienter lider af forskellige psykiske syg-domme - enkelte er ikke psykisk syge. Patienterne er indlagt fra 6-8 uger til flere månederog i enkelte tilfælde år.Forståelse af og tilgang til opgavenMedarbejdere og ledelse beskriver, at afsnittet generelt varetager opgaven med de forskel-lige patientgrupper kompetent. Det beskrives, at afsnittet er i stand til at tage vare på pati-enter, som andre afdelinger i regionspsykiatrien, har vanskeligt ved at kapere. Fx fortællesom patienter, der har været fikserede i længere tid i anden afdeling, efter en uge på R1kommer ud af bælte. Det beskrives samstemmende, at medarbejderne er dygtige og kom-petente til at lave observationsrapporter til brug for mentalerklæring. Mange finder, at deter et vanskeligt vilkår at have en blanding af forskellige patientgrupper.Det beskrives, at skærmningsbehovet er større for de akutte og ubehandlede patienter, bå-de på grund af hensynet til patientens og medarbejderes sikkerhed. Personalet taler om, atafdelingen ’sander til’ og må ’opbevare’ patienter, selv om de er klar til at komme videre til

andre psykiatriske afsnit eller institutioner. Flere beskriver, at afsnittet og personalet ikke er’gearet til’ rehabilitering.De fysiske rammer og normeringen levner eksempelvis ikke tilstrækkelig plads til patientak-tiviteter. Mange patienter kunne ønske sig, både at medarbejderne bruger mere tid sammenmed patienterne og, at der kommer flere aktiviteter og mulighed for fysisk aktivitet i afsnit-tet – og udtrykker, at det måske også kunne være ved ansættelse af en ergoterapeut.Det udtrykkes samstemmende, at det er positivt med forskellige faggruppers syn på patien-ten. Det medvirker til flere facetter og perspektiver på patientbehandlingen og flere frem-hæver den kollegiale sparring som inspirerende og lærerig. Samtidig beklages det, at ram-merne for den faglige udveksling ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang. Der er ikke tid tilteammøder, hvilket betyder, at de forskellige holdninger til patienttilgangen ikke altid af-stemmes tilstrækkeligt med frustrationer og gnidninger mellem personale og mellem perso-nale og patienter til følge.Patienternes generelle oplevelse af at være i afsnittet er varierende over et kontinuum fra athave det fint med at være i afsnittet til, at det er ubehageligt. Der er patienter, der beskri-ver paradokset, at de oplever og ved, at det er godt – og det bedste - for dem at være her,men samtidig er der forhold, der gør det rigtig vanskeligt og udfordrende at være på R1.De fleste giver udtryk for, at medarbejdere uanset fag er gode til relationsarbejde. Det be-skrives, at der ikke er hierarkisering mellem faggrupperne. Nogle nævner, at sygeplejer-skerne måske er favoriserede, men det forklares med at det er et hospital.Det problematiseres dog fra flere sider, at pædagogerne som udgangspunkt mangler videnom psykopatologi og ikke må give medicin. Flere mener, at antallet af pædagoger i afdelin-gen er stort i forhold til de kompetencer, som den samlede opgaveløsning omkring patient-gruppen fordrer.Det er en udbredt opfattelse, at fraværet af en fast afsnitsoverlæge belaster afsnittet, mensamtidig udtrykkes, at ledende overlæge gør et stort arbejde med at varetage lægeopga-verne i afsnittet inklusive de ugentlige behandlingskonferencer på de to etager. Dog udtryk-ker nogle, at den vakante overlægestilling medfører, at der mangler en klar retning i pati-entbehandlingen. Muligheden for daglig lægelig sparring betyder meget for oplevelsen af, atpersonaleressourcerne bruges effektivt. Flere giver også udtryk for at den faglige udviklinghalter. Kompetenceudvikling, herunder kurser, supervision og debriefing, nedprioriteres tilfordel for fokus på sikkerhed her og nu.Konflikthåndtering og sikkerhedAlle interviewpersoner beskriver, at de føler sig trygge på deres arbejde. Det er også dengenerelle opfattelse, at patienterne føler sig trygge på afsnittet. De mærker, at personaletpasser på dem, lyder det.Generelt lykkes det at undgå, at konflikter eskalerer. Flere beskriver, at afdelingen har for-holdsvis få bæltefikseringer. I det daglige arbejde med sikkerhed spiller Brøset en vigtigrolle. Langt de fleste beskriver Brøset som et nyttigt redskab der sikrer, at man kommeromkring alle patienter. Samtidig er der forskellige vurderinger af, om der i tilstrækkeligtomfang drages handlingsmæssige konsekvenser af scoringerne. Nogle efterlyser retningslin-jer for anvendelsen af resultatet af scorerne. Det synes at være et mønster på R1, at man ihøj grad bruger observation og intuition som grundlag for sine vurderinger af store og småændringer i den enkelte patients adfærd. Der er en generel oplevelse af, at man er god tilkonfliktforebyggelse, men mange har svært at sætte ord på, hvad det konkret er, man gør.Mindste middels princippet nævnes dog af flere interviewpersoner som grundlæggende.Tilgangen til konfliktsituationer er forskellig afhængig af om man vægter de-eskalering ellermener, der skal tages aktiv ’action’. Fra mange sider konstaterer man, at langt de fleste er

rigtig gode til de-eskalering, men at der er en lille gruppe, der ønsker at komme ”ud ogslås”, som det formuleres.I beskrivelserne af tilgangen til patienterne bruger nogle billedet af ”strammerne” og ”slap-perne”. ”Strammerne” ønsker dét, de beskriver som helt klare linjer og at følge husordenen.Nogle af ”strammerne” opfatter ”slapperne” som konfliktsky, hvilket giver anledning tilgnidninger, fordi forskellige situationer løses forskelligt afhængigt af om det er den ene ellerden anden gruppering, der agerer. Nogle medarbejdere mener, det er vigtigt med et fællessyn på, hvad opgaven på afsnittet er, og at det er væsentligt at se patienterne som enkelt-personer, der skal behandles individuelt. Nogle beskriver, at enkelte medarbejdere kan haveen tendens til, at de ikke ser en patient, men en ’fange’, der skal straffes yderligere. Dettefører til unødig optrapning.I forhold til tonen på afsnittet, kan der ikke spores en generel opfattelse. Nogle mener dentil tider er hård og sarkastisk personalet imellem, mens andre mener den er okay. Tonen iforhold til patienterne beskrives generelt som etisk i orden. Omtalen af patienter bag lukke-de døre er anderledes og ofte præget af sort humor og sarkasme. Dette forklares som enoverlevelsesstrategi. Det beskrives af flere, at det af og til forekommer, at én taler uaccep-tabelt til en patient.Mandsnomeringsprincippet vurderer mange af de interviewede som godt og nødvendigt, dadet giver tryghed med flest mænd i forbindelse med konfliktsituationer. Der er dog opfattel-ser af, at det er kønsdiskriminerende og, at det også kan virke konfliktoptrappende.I forhold til konfliktinstruktørernes rolle er billedet ikke entydigt – de fleste mener, at det ergavnligt at lære forskellige konflikthåndteringsmetoder, mens andre mener, at de er sværeat bruge i de konkrete situationer og dermed spild af ressourcer. Nogle få siger, at de sjæl-dent bruger det, de har lært. Det nævnes, at medarbejdere kan være ansat i 4 år uden athave været på konflikthåndteringskursus, samt at folk kommer og går, som de vil, når derer kursus i konflikthåndtering. Nogle oplever, at kolleger, der ikke har lært de rigtige greb,tager lidt hårdere på patienten end nødvendigt for at være sikker på at kunne holde fast.Der er en opfattelse blandt nogle af medarbejderne, at R1 er mere konsekvente og effektiveend personalet på andre afsnit i forbindelse med at løbe alarm. R1 medarbejdere opleverofte kollegerne i andre afdelinger som passive i alarmsituationer.En del af kollegerne i andre dele af afdelingen lægger afstand til R1s faglige tilgang i kon-flikt- og alarmsituationer. Flere af de interviewede fra andre dele af afdelingen har tidligereværet ansat i afsnit R1 og beskriver, at der i R1 er en subkultur for meget grænsesættende,truende og af og til provokerende adfærd over for patienterne.Der er stor enighed hos patienterne i R1 om, at samarbejdet med personalet og teamenegenerelt er rigtig godt. De beskriver at der er en stor gruppe medarbejdere, der er professi-onelle, forstående, menneskelige og taler ordentlig til dem. Men der er fra flere såvel nuvæ-rende som tidligere patienter (der nu er på andre afsnit) fortællinger om en mindre gruppeaf medarbejdere i afsnittet, som har en hård tone. De opleves samtidig at have en konflikt-optrappende adfærd med trusler og provokerende opførsel samt af og til en hårdhændetfysisk tilgang. Patienterne fortæller også om nedsættende tone over for personer med an-den etnisk baggrund.

Forståelse af og tilgang til opgavenMedarbejdere giver et samstemmende billede af, at opgaven er rehabilitering og resocialise-ring, som skal træne patienterne til at komme ud i samfundet enten på institution eller iegen bolig og at få et meningsfyldt liv uden stoffer og kriminalitet. Det beskrives at afsnittethar gode, lange patientforløb, hvor den medicinske behandling er fundamentet og skal gåhånd i hånd med de forskellige målrettede rehabiliterende, resocialiserende og miljøtera-peutiske aktiviteter.Det vurderes generelt, at opgaven tages alvorligt og varetages på et fint niveau, samt atder er passende rammer om opgaven. Nogle mener, at opgaven kunne løses bedre ved me-re viden om psykopatologi og symptombilleder ved forskellige diagnoser. Nogle få proble-matiserer, at den nye husorden fra december 2012 gør arbejdet med patienterne mere’fangevogter-præget’. Andre finder, at husordenen bidrager til en forudsigelighed, som erstøttende for patienter. Nogle problematiserer, at medarbejderne ikke forstår det sammeved miljøterapi og beskriver, at nogle medarbejdere tror, det handler om at tale med pati-enterne. Enkelte interviewpersoner efterlyser en tydeligere definition af den miljøterapeuti-ske tilgang.Patienter oplever generelt, at det er godt at være i afsnittet og, at personalet er imøde-kommende, taler med dem og taler høfligt til dem og er gode til at tage konflikter i opløbetog tale dem ned. Modsat er der beskrivelser af enkelte medarbejdere som patienter oplever,det er vanskeligt at samarbejde med – de beskrives som optrappende konflikter og har enadfærd, der opleves som straffende, fx med inddragelse af udgang.Tværfagligheden betones som vigtig, og det fremhæves at faggruppernes forskellige per-spektiver på patienten giver den bedste opgaveløsning. Her fremhæves også bidragene frade ’små’ faggrupper, ergo- og fysioterapeuter, psykolog og socialrådgiver. Der er enkelterøster for, at monofagligheden skal fremstå tydeligere med henblik på en endnu bedretværfaglighed. Det vurderes overordnet, at personalet har de relevante kompetencer ogerfaringer til at løse opgaven. Mange medarbejdere beskrives som meget dygtige og erfar-ne. Andre stiller generelt spørgsmålstegn ved de kortuddannedes uddannelsesniveau. Nogleproblematiserer pædagogers manglende indsigt i psykopatologi og medicin, mens andreoplever, at pædagogerne kan udfordre det sundhedsfaglige personale konstruktivt, da dehar en anden tilgang end den medicinske. Der tales om, at sygeplejersker favoriseres, ognogle mener, der kan være tendens til hierarkisering, hvor sosu’er kan opleve sig nederst ihierarkiet. Samtidig er der andre, der beskriver, at det er vanskeligt at se forskel på syge-plejersker og sosu’er, da de laver det samme.Medarbejderne er organiseret i team af kontaktpersoner omkring den enkelte patient. Af-snittet er i færd med at omlægge teamstrukturen fra tidligere fire kontaktpersoner til nu togennemgående kontaktpersoner for hver enkelt patient. Det beskrives, at der gøres en delud af at sammensætte teamet tværfagligt og med medarbejdere, som har en god relationmed den enkelte patient. Teamstrukturen vurderes som vigtig og derfor ændres nu fra 4 til2 kontaktpersoner for at give teamet bedre muligheder for at mødes, samt for at øge fokuspå den enkelte patient. Medarbejderne udtrykker forventninger til, at den nye teamstrukturvil give muligheder for bedre arbejde med handleplaner for patienten. Der holdes teammø-der med deltagelse af læge og patient, og medarbejderne beskriver, at de forsøger at imø-dekomme patientens ønsker og behov. Middagskonferencer er også ændret således, at dergennemgås 2-3 patienter hver dag, hvilket hjælper til fokus.Patienterne beskriver, at der er gode aktiviteter i afsnittet, bl.a. ’Bedre liv’ projektet. Detbeskrives, at det giver overskud og har stor betydning for selvværd og selvtillid at deltage isådanne aktiviteter. Også aktiviteter, der rækker ud i resten af samfundet beskrives sombetydningsfulde. Det opleves som en begrænsning, at der nu er mindre personale og der-med færre muligheder for at komme af sted på disse ture. Flere patienter har påpeget, atafdeling R2 opleves at have et meget dårligt indeklima med mange gener til følge.

Flere beskriver at personalet får de relevante kurser. Andre finder, at ressourcerne til efter-uddannelse er begrænsede. Det er et generelt billede, at der på R2 er gode muligheder forkollegial supervision.Konflikthåndtering og sikkerhedDet beskrives at handleplaner for patienten, Brøset og START overvejende anvendes syste-matisk som gode forebyggende redskaber. Nogle ønsker, at START bruges mere. Overord-net beskrives det, at medarbejderne er gode til de-eskalering og til verbal nedtrapning. Detbeskrives dog, at der er nogle få, som ikke er gode til de-eskalering, og som forbindes meden mere grænsesættende og kravsstillende adfærd og holdning over for patienterne. Detfortælles, at der er ’strammere’ og ’slappere’, hvor ’strammerne’ kan have en mere hårdtone over for kolleger og patienter. Nogle få beskrives som konfliktoptrappende. Medarbej-dere beskriver, at nogle kolleger tilpasser deres adfærd, når der er ledelse tilstede. I forbin-delse med uhensigtsmæssig tone over for patienter og kolleger, fremstiller både medarbej-dere og afsnitsledelse, at der gennem de sidste par år har været fokus på at blive bedre tilkollegial feedback, når man oplever kolleger tale eller opføre sig uhensigtsmæssigt. Det sy-nes at være vanskeligt at praktisere. Nogle udtrykker, at de altid siger til deres kolleger,hvis de synes en adfærd er problematisk. Fokus er på at tale til og ikke om hinanden.Mandsnormeringsprincippet vurderes generelt godt. I R2 er der 3 mænd i dag- og aftenvag-ter og 4 i nattevagt. Det føler de fleste sig trygge ved. Medarbejdere fortæller, at det ersjældent, der må anvendes fiksering eller 0-stue. Konflikthåndteringskurser gennemføresmånedligt for 15 medarbejdere ad gangen og alle nyansatte får kurser i konflikthåndtering.Generelt synes medarbejdere, at kurserne er vigtige, og at der skal trænes greb. Bl.a. ar-gumenteres der med, at det er sjældent, at der er konfliktsituationer, som kræver fysiskindgriben, hvorfor det er vigtigt at træne, så medarbejderne er forberedt på at fiksere pati-enten, så skånsomt som muligt.De allerfleste medarbejdere udtrykker, at de føler sig sikre. Men der er også røster om, atden fælles kollegiale holdning til sikkerhed skal bedres, da nogle tager for slapt på det.Medarbejderne mener, at patienterne føler sig trygge, men påpeger hierarkiet blandt pati-enter kan gøre nogle utrygge. Patienter udtrykker, at de føler sig trygge.

Retspsykiatrisk afsnit R3På Psykiatri og Social’s hjemmeside beskrives patienterne på Afsnit R3 således:Patienter på retspsykiatrisk afsnit R3 kommer fra Grønland.Region Midtjylland har en aftale med Grønlands Selvstyre om at behandle patienter, der:• har en anbringelsesdom• har en dom til behandling på hospital i Danmark eller under tilsyn heraf• skal mentalobserveres• er surrogatfængslede• af den ene eller den anden grund har brug for behandling i et nyt miljøForståelse af og tilgang til opgavenPå tværs af medarbejdergrupper beskrives opgaven på R3 overordnet set som udredning,mentalobservation, behandling og resocialisering med sigte på, at den enkelte patient kankomme tilbage til Grønland. Retssikkerhedsaspektet nævnes også. Det gennemgående iinterviewene er, at der fremstår en forskellighed i fokus og anvendte begreber, når opgavenbeskrives. Dette kan evt. hænge sammen med, at afsnittet er organiseret i tre grupper,med hver deres gruppeleder og faglige fokus: hhv. de akutte/surrogatfængslede, de akutteog gruppen med resocialisering.

Medarbejderne beskriver, at der i afdelingen er meget lange behandlingsforløb. Genereltgives der udtryk for, at det er en spændende, kompleks og udfordrende opgave som over-ordnet løses godt. Det beskrives, at der gennem de sidst par år er kommet betydelig merestruktur og retning på fx arbejdet med behandlingsplaner, så afdelingens løsning af opgavennu er betydelig mere fokuseret. Flere patienter oplever det som hårdt at være i afsnittet, dader sættes mange grænser.Medarbejderne oplever hovedsageligt, at samarbejdet omkring behandlingsarbejdet er vel-fungerende. Der er overblik og man oplever sig lyttet til med mulighed for faglig læring ogudvikling. På den anden side bliver dette samarbejde også af nogle medarbejdere beskrevetsom præget af episoder, hvor beslutninger vedr. behandling ændres – uden koordineringmed basispersonalet og uden tydelig information.Relationsarbejdet i forhold til den enkelte patient er højt prioriteret og gennemføres via enkontaktpersonsordning og vurderes generelt som meget positiv. Der bruges meget energipå at have et positivt forhold til patienterne. Enkelte giver udtryk for, at dette arbejde fort-sat kan udvikles og forbedres.De interviewede medarbejdere opfatter mulighederne for pædagogiske aktiviteter forskel-ligt. Nogle synes, at mulighederne er gode, andre finder dem begrænsede og giver udtrykfor, at der fortsat er mulighed for at udvikle fagligheden og udnyttelsen af ressourcerne tilflere aktiviteter og fokus på relationsarbejdet.Patienterne giver udtryk for, at de begrænsninger der gennem den sidste tid har været ift.aktiviteter ud af huset, giver et savn, fx i forhold til at komme på ture til byen eller ud i na-turen.Det nævnes, at sprogbarrierer kan være hæmmende for patientbehandlingen til trods for, atflere medarbejdere er to-sprogede. Kulturforskellen mellem Danmark og Grønland proble-matiseres. For nogle af de interviewede er det vigtigt at fremhæve, at patienternes tilhørs-forhold til den grønlandske natur og kultur er et delvist overset element i behandlingen.Opgaven løses tværfagligt og det fremgår, at de forskellige fagligheder opfattes som lige-værdige og, at de enkelte fagligheder bidrager positivt med forskellige perspektiver på pati-entbehandlingen.På tværs af faggrupper oplever medarbejderne, at man i afsnittet generelt er gode til atudnytte de forskellige kompetencer. Nogen giver udtryk for, at der har været arbejdet medat skærpe tydeligheden omkring de enkelte faggruppers spidskompetencer – en tydelighedder opleves som nyttig i det daglige arbejde, idet man så i mindre grad går og er usikkerpå, hvad de andre kan og må. Nogle medarbejdere beskriver, at det særligt er mellem detfaste personale, som er meget i afsnittet, at det tværfaglige arbejde fungerer godt. Samti-dig beskrives et ønske om, at der fortsat arbejdes bevidst og målrettet med at udnytte ogudvikle mulighederne og ressourcerne i teamorganiseringen, forskellige erfaringer mm., idetintentionen om tværfaglighed såvel som repræsenteret bred erfaring i et team, ikke altidbliver omsat til praksis.Konflikthåndtering og sikkerhedMedarbejderne vurderer anvendelsen af Brøset som meget værdifuldt. Flere nævner, atman på afsnittet taler meget om sikkerhedsaspektet, men at det er blevet vanskeligere atefterleve et ønsket højt niveau, fordi normeringen er blevet dårligere. Nogle medarbejderesynes, at der bliver gået på kompromis med sikkerheden.Sikkerhedsaspektet er tæt knyttet til håndteringen af konfliktsituationer og det anføres, atkonflikter søges undgået gennem de-eskalering og generelt gennem brugen af Mindste mid-del princippet. Hellere tale patienten ned end at anvende tvang, omend det sidste af og til

er uundgåeligt. Det anføres desuden, at situationen lige nu er speciel, fordi det er nødven-digt med meget skærmning og meget gangvagt.Tonen på afsnittet opleves som relativ hård medarbejderne imellem, men for det meste kor-rekt i forhold til patienterne. I tilfælde, hvor der måtte forekomme upassende tone entenover for patienter, ved omtale af patienter eller kollegaer, bliver der i dagtiden grebet indfra ledelsens side. Blandt patienterne giver flere udtryk for, at der blandt personalet ermedarbejdere, der er menneskelige og taler pænt, men at tonen hos mange af medarbej-derne er ’personaleagtig’ - beskrevet som kommanderende og med hård tone.Mandsnormeringen vurderes generelt som et positivt element i sikkerhedsarbejdet, da detbåde giver en oplevelse af tryghed for personalet og opleves at få patienterne til at overvejeom det er værd at hidse sig op i en given situation.Der afholdes sikkerhedskurser to gange årligt, men der kan spores en variation i vurderin-gen af udbyttet af disse. Medarbejderne har forskellige perspektiver på brugen og nytten afdebriefing. Der beskrives, at der ikke altid er struktureret opfølgningsprocedurer i forhold tilepisoder med elementer af konflikt og tvang. Konflikthåndteringsinstruktørerne nævnessporadisk i medarbejdernes omtale af sikkerhedsaspektet.

Retspsykiatrisk afsnit R4R4 er et sikret, lukket afsnit med 16 pladser fordelt på to etager. Patienter på R4 har fåeten anbringelsesdom eller en behandlingsdom, og mange har haft problemer med misbrug.Patienter på R4 er indlagt i lang tid og modtager behandling og rehabilitering.Forståelse af og tilgang til opgavenPå tværs af medarbejdergrupper beskrives opgaven på R4 som rehabiliterende og resociali-serende. Medarbejdere beskriver opgaveløsningen som præget af god kvalitet, omhyggelig-hed og engagement. Den medicinske behandling beskrives som fundamentet, som følges opaf socialiserende indsatser. R4’s personale fremstår som stolte af deres indsats og de man-ge forskellige aktiviteter afsnittet har igangsat for patienterne, fx fodboldholdet, og andresportsaktiviteter samt fx ’stemmehørergruppe’, musikgruppe, madgruppe og ’Bedre livgruppe’. Medarbejderne beskriver samstemmende, at relationsarbejdet er bærende i resoci-aliseringsindsatsen.Patienterne udtrykker tilfredshed med at være på afsnittet, og personalet beskrives somtålmodige, anerkendende og opmærksomme. Det bliver fremhævet, at det er godt persona-let spørger til, hvordan man har det og hvordan dagen er gået og ikke mindst, at man ople-ver sig lyttet til og taget alvorligt – og, at der fx reageres i forhold til det, man måtte væreutilfreds med/negativt påvirket af. Patienterne oplever, at der er mange muligheder for for-skelligartede aktiviteter i afsnittet. Det er patienternes oplevelse, at disse aktiviteter harstor betydning for, hvordan de har det og at det påvirker selvfølelse og selvtillid i positivretning. Flere patienter har påpeget, at R4 opleves at have et meget dårligt indeklima medmange gener til følge.Overordnet oplever patienterne behandlingen som god, men der er varierende oplevelse afsamarbejdet herom, fx i forhold til medicinsk behandling og virkning/bivirkninger samt omder er overensstemmelse mellem egen opfattelse af, hvad der vil være den mest nyttigeindsats – medicin, samtaler eller anden behandling.Om hver patient er der et tværfagligt sammensat team på 4-5 kontaktpersoner, hvoraf éneller to kan have en tættere kontakt til patienten. Hver 6. uge holdes der teammøde, hvoroverlægen er med og patienten inddrages. Der fortælles, at behandlingen er karakteriseretved stor fleksibilitet i forhold til patienters individuelle behov og ønsker.

Der er en samstemmende beskrivelse af, at den måde tværfagligheden fungerer på bidragertil forståelse for andre medarbejdergruppers faglighed og et bredere og mere nuanceret synpå patienten. De forskellige typer af fagligheder respekteres og er generelt ligeværdige iforhold til, hvorledes de kommer i spil i arbejdet med patienterne. Flere fortæller, at medar-bejdere i starten af afsnittets historie stort set lavede det samme, men at der er en oplevel-se af, at den monofaglige bevidsthed gradvist styrkes, og at de forskellige faglige tilgange tilpatienterne udnyttes. Ergoterapeuters og fysioterapeuters bidrag til opgaven beskrives somkvalificerende.Nogle af pædagogerne beskriver, at hospitalskulturen er den gældende, hvilket medfører, atden medicinske behandling ofte fylder mest, og at de kunne ønske, at det pædagogiske ar-bejde fyldte mere og havde lidt højere status. Enkelte pædagoger ønsker mere viden omretspsykiatri og medicin. Der tegnes generelt et billede af, at pædagogerne bidrager medsærlige kompetencer omkring aktiviteterne og enkelte af de sundhedsfaglige medarbejderegiver udtryk for, at pædagoger i højere grad skal være opmærksomme på at italesætte de-res faglige kompetencer.Omkring kompetencer udtrykker nogle få medarbejdere, at uddannelsesniveauet spiller enrolle i forhold til kompetencer til samarbejde og tværfaglighed, således at jo længere ud-dannede jo mere samarbejde. Derudover giver flere udtryk for, at medarbejderes individu-elle erfaringer og kompetencer kunne anvendes mere, eksempelvis i forbindelse med udvik-ling og strategi på misbrugsområdet. Enkelte nævner også behov for, at der arbejdes meremålrettet med udslusningsprogrammer.Konflikthåndtering og sikkerhedDer enighed om, at arbejdet med sikkerhed og konflikthåndtering prioriteres højt. Der er enoplevelse af systematik i sikkerhedsarbejdet, særligt i defusing og debriefing af konfliktsitu-ationer. Medarbejderne finder Brøset meget anvendeligt som redskab til konfliktforebyggel-se og risikovurdering, og de fortæller at anvendelse af redskabet tages alvorligt. Noglemedarbejdere finder, at START kan bruges bedre i forhold til hensigten med redskabet.Der gøres aktivt brug af konflikthåndteringsinstruktører og kurser i sikkerhed og konflikt-håndtering er højt prioriteret. Det beskrives, at afsnittet har meget få tvangssituationer, ogat medarbejderne generelt er kompetente til at de-eskalere potentielle konfliktsituationer.Flere fortæller, at de arbejder efter Mindste middels princippet, og at der dagligt er fokus påat reducere kritiske situationer ved at forebygge patienters begyndende konfliktadfærd.Medarbejderne giver også udtryk for et godt indbyrdes samarbejde i forbindelse med poten-tielt konflikteskalerende situationer.Tonen mellem medarbejdere beskrives generelt som god og seriøs. Tonen opleves som bed-re end i afsnittes første ’levetid’ og er nu præget af tillid og åbenhed. Tonen kan også værebarsk, men ikke grænseoverskridende. Det beskrives, at der er en professionel og respekt-fuld tone overfor patienter. Det er sjældent, at der forekommer en upassende eller hårdtone. Nogle medarbejdere nævner dog også, at de oplever en forskel mellem medarbejder-ne i forhold til kritiske situationer. Det nævnes, at ganske få medarbejdere kan benytte’trusler’, hvilket andre oplever som magtmisbrug.Der kan registreres et kontinuum i vurderingen af mandsnormeringsprincippet. Nogle vurde-rer, at det kan have den modsatte effekt end hensigten, nemlig at virke eskalerende. Andrederimod oplever det som nødvendigt at have mandsnormering, både for deres egen følelseaf sikkerhed og for at undgå eskalering. Det er indtrykket, at hovedparten af medarbejdereer forholdsvis neutrale over for mandsnormeringsprincippet, og ikke tillægger det den storebetydning i forhold til konflikthåndtering og sikkerhed.Generelt føler medarbejderne sig sikre under udførelse af deres arbejde.

Som del af forundersøgelsen har undersøgelsesteamet haft adgang til følgende skriftligematerialer og data:•••••Rapport: Udvalgte Udviklingstendenser i dansk retspsykiatri. Dansk Sundhedsin-stitut, 2011.Rapport: Gjennomgang og vurdering av Rettspsykiatrisk Avdeling, Risskov, vedSt. Olavs Hospital, Universitetssykehuset i Trondheim, Avdeling Brøset.Psykiatri- og socialledelsens redegørelse om retspsykiatrien i Region Midtjyllandog registrering af retspsykiatriske patienter, der absenterer. 11.12. 2012.TULE-undersøgelser 2012 (trivsels-og ledelsesevalueringer)for de fire sengeaf-snit.Handleplan på baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud i forhold til at forebyggeVold og Traumatiske hændelser på sengeafsnit R3. Dateret 21.05.2012 Udarbejdet afAfdelingsledelse, Afsnitsledelse og arbejdsmiljøkoordinator.Patienttilfredshedsundersøgelse: Indlagte patienter i Afd. R, Risskov 2011. Udført afkvalitetskoordinator Tove Bjerre, psykolog Ulla Larsen og sekretær Trine Engholm.Husorden Retspsykiatri, Psykiatri og Social Administration, 03.12.2012.Handleplan for opfølgning på besøget fra Brøset: Sikring/forbedring af pleje, behand-ling, arbejdsmiljø og sikkerhed, v. ledende overlæge Trine Arngrim og oversygeple-jerske Mette Krøyer.Observationsskema, Korttids Risikovurdering, BVC: Brøset Violence Checklist.Redegørelse for sikkerhedsaspektet i Afd. R. ved Arbejdsmiljøkoordinator Jens Krag.Arbejdsmiljøaftale Afdeling R., 2011Voldspolitik for Afd. R. Arbejdsmiljøkoordinator Jens Krag, April 2011.”Relationsarbejde med låste døre”, v. pædagogisk konsulent, Retspsykiatrisk Afde-ling, Karsten Jensen Møller, i Pædagogik og eksistens � Billesøe & Baltzer, 2006

Faktuelle oplysninger om Retspsykiatrisk afdeling,Aarhus Universitetshospital RisskovI tillæg til iværksættelse af en uvildig undersøgelse om den faglige kultur iretspsykiatrien på Århus Universitetshospital Risskov har Administrationenendvidere undersøgt en række faktuelle forhold på afdelingen.Dette bilag til psykiatri- og socialledelsens redegørelse har til formål at giveindsigt i en række faktuelle forhold inddelt på sengeafsnitsniveau og for deforegående to år. For Region Midtjyllands formelle trivselsundersøgelse ogledelsesevaluering (TU-LE) er der kun præsenteret data på afdelingsniveau.Dette har baggrund i hensynet til beskyttelse af den enkelte medarbejder ide tilfælde, hvor der i datamaterialet er personhenførbare oplysninger.Bilaget indeholder data om Retspsykiatrisk afdeling, AUH Risskov, for:•Udviklingen i antallet af senge•Opgørelse over skriftlige patientklager•Anvendelse af tvang på afdelingen•Absenteringer i 2012•Utilsigtede hændelser i 2012•Medarbejdere fordelt på faggrupper•Udgifter til vikarer•Sygefravær•Arbejdsulykker•Trivsels- og Ledelsesundersøgelse fra 2012Antallet af senge i Retspsykiatrisk afdelingRetspsykiatrisk afdeling har gennem de seneste år udvidet kapacitetenbetydeligt, idet antallet af senge er steget væsentligt.Foruden en ambulant aktivitet har retspsykiatrisk afdeling fire sengeafsnit,hvoraf det ene afsnit er forbeholdt patienter fra Grønland. Retspsykiatriskafdeling er udvidet fra 2009-2013 på følgende måde:

Udvidelsen fra 2008 til 2009 vedrører alene grønlandsafsnittet (afsnit R3), som er finansieretgennem aftale med Grønlands Hjemmestyre.Udvidelsen fra 2009 til 2010 er primært finansieret gennem satspuljemidler, idet regionen dogogså har bidraget af egne midler.Udvidelsen fra 2010 til 2011 er finansieret udelukkende af regionens egne midler gennemkonvertering af et almenpsykiatrisk sengeafsnit til et specialiseret retspsykiatrisk sengeafsnit.Skriftlige patientklager fra patienter på Retspsykiatrisk afdeling tilgået og behandletaf afdelingen og psykiatri- og socialledelsenTabellen nedenfor viser det samlede antal af klager vedrørende forhold på Retspsykiatriskafdeling for henholdsvis 2011 og 2012. Opgørelsen dækker dels over skriftlige klager tilgået ogbehandlet af afdelingen, dels skriftlige klager tilgået og behandlet af psykiatri- ogsocialledelsen.Tabel 2: Oversigt over skriftlige klager 2011 og 2012AfsnitR1R2År2011201220112012Antal klager2111

Afsnit R1 varetager akutfunktion for afdelingerne i Risskov i forhold til retspsykiatriskepatienter. Dette indebærer blandt andet sigtede der anbringes i varetægtssurrogat ipsykiatrien i stedet for varetægtsfængsling i arresten.Absenteringer fra Retspsykiatrisk afdeling i 2012Nedenstående oversigt giver et overblik over antallet af absenteringer på Retspsykiatriskafdeling i 2012. Dataene er fra Administrationens egen registrering og journalgennemgang iMidt-EPJ. Tabellen er inddelt i antallet af rømninger, undvigelser og udeblivelser.Tabel 4: Absenteringer fra Retspsykiatrisk afdeling i 2012R1R2R3Rømning104Undvigelse333Udeblivelse132I alt569Rømninger, undvigelser og udeblivelser er defineret som:Rømninger:Er defineret som det at stikke af fra lukket afsnit eller lukket have. Der er her taleom at bryde ud under forhold, hvor patienten ikke er givet nogen frihedsgrader.Undvigelser:Situationer, hvor patienter stikker af fra ledsagende personale. Forekommerf.eks. når patienter er bevilget udgang med ledsagelse, eller hvor patient og personalesammen bevæger sig rundt på hospitalsområdet uden for de sikrede sengeafsnit.

Tabel 14: Medarbejdernes trivsel, TU-LE undersøgelsen, februar 2012Retspsykiatrisk afdelingPsykiatriområdetSvarprocent70 %76 %Trivselsscore6674Ledelsesscore6574Udsagn blev vurderet vigtige og særligt positive af medarbejderne:•Jeg har et spændende job•Jeg kan forene kravene på mit arbejde med mit privatliv•Vi støtter hinanden i vanskelige situationer på arbejdet•Jeg ved, hvad der forventes af mig i mit arbejde.•Mit arbejde er tilpas afvekslendeFølgende udsagn blev vurderet vigtige, men evalueret mindre positive af medarbejderne:•Vi er gode til at give hinanden feedback•Det er de rigtige ting, vi bruger mest tid og energi på i det daglige arbejde•Vi tager fat på at ændre det, der ikke fungerer tilfredsstillende•Lederen/ledelsen bidrager til, at der er en løbende dialog om min udvikling•Lederen/ledelsen inddrager medarbejderne i tilstrækkeligt omfang, når der træffesbeslutninger.Med baggrund i resultaterne fra Trivsels- og Ledelsesundersøgelsen har der været enefterfølgende proces i Retspsykiatrisk afdeling.