Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 352
Offentligt
1261770_0001.png
1261770_0002.png
1261770_0003.png
Igangsætning af fødslerAf Morten Hedegaard og Øjvind LidegaardEn af de mest frygtede komplikationer blandt gravide kvinder er pludselig uventet intrauterin død affosteret. For ti år siden oplevede årligt omkring 100 kvinder, som havde passeret 37graviditetsuger, denne frygtede komplikation. Det svarer til 0,15% af de fødende, hvilket var en afverdens lave rater af fosterdød.Når man oplever sjældne meningsløse begivenheder af denne type, søger alle svar påspørgsmålet; Hvorfor ramte det netop mig. Man søger efter mulige forklaringer, og eksponering forlægemidler hører til blandt de faktorer, som mange intuitivt vil være tilbøjelige til at forbinde medhændelsen. Det er der ikke noget forkert, mærkeligt eller urimeligt i. Det, at to begivenheder er tætkoblet i tid, betyder imidlertid ikke, at der behøver være nogen som helst årsagssammenhængmellem de to fænomener. Eksemplerne herpå er talrige, og det ved vi godt fra andresammenhænge. Ikke desto mindre kan sådanne enkeltstående tilfælde meget let give anledning tilmytedannelser. Især hvis den samme association viser sig gentagne gange.Gennem seneste årti er man i den industrialiserede verden blevet mere offensiv med at sættefødsler i gang efter terminen. Det skyldes først og fremmest, at risikoen for, at fostre dør, stigermarkant efter terminen, som det fremgår af første figur. Mens dødeligheden er 0,03% per uge førterminen, er risikoen i ugen efter 42 uger helt oppe på 0,44%, eller 14 gange højere.Igangsættelse af fødsler er imidlertid ikke omkostningsfri. Fødselsforløbene var, med de teknikker,vi rådede over tidligere, ofte langvarige. Med fremkomsten afmisoprostolfik man det middel, sombåde kunne modne livmoderhalsen og fremkalde veer, hvilket forkortede fødselsforløbenevæsentligt, og dermed de komplikationer, som knytter sig til langvarige fødselsforløb. Det er fxudtrættede fødende, instrumentelle forløsninger og akutte kejsersnit.Risikoen for at opleve fosterdød i forskellige ugeraf graviditeten i Danmark fra 2000-2008.0,5
%0,40,30,20,10,030,037+0-638+0-639+0-60,030,080,040,17
0,44

Graviditetsuger og dage

40+0-641+0-642+
Netop fordi man nu kunne mindske uønskede virkninger ved igangsættelse, blev vi mere offensivemed at sætte fødsler i gang. Mens vi tidligere ofte ventede til kvinderne havde passeret 42 uger,tilbyder man i dag igangsættelse i ugen efter, gravide kvinder har passeret 41 uger. Det harbetydet, at andelen af kvinder, som føder efter 42 uger er mindsket fra 8 % i år 2000 til i dag 1½%.Og hvordan er det så gået med antallet af fostre, som dør efter terminen? Det fremgår afnedenstående kurve.Procent fostre der dør efter 40 uger fra år 2000 til 20120,16
%0,140,12
0,15
0,110,100,090,080,060,042000-022003-052006-082009-100,05

Perioder

2011-120,07
Det ses at risikoen er reduceret fra 0,15% i perioden 2000 til 2002 til under 0,05% gennem senesteto år. I absolutte tal er der tale om en reduktion fra omkring 60 døde fostre pr. år efter 40 uger til nu20. For dødsfald efter 37 uger er der tale om en reduktion i samme periode fra 120 til 50 årligedødsfald, altså mere end en halvering. Alt tyder derfor på, at vi har fat i den lange ende, med voresmere offensive igangsættelsespraksis, og med at anvendemisoprostoltil dette.Vi ligger nu på det laveste antal døde fostre per 1.000 fødende, der er målt internationalt, enrekord, vi ikke havde for ti år siden.Der er med andre ord intet objektivt belæg for påstanden om, at vi slår børn ihjel med voresigangsætlelsespraksis. Udover at den har sparet fosterliv, har den også været nænsom over for degravide kvinder, som passerer terminen uden at gå i fødsel. Mange af disse kvinder har på dettetidspunkt ikke noget højere ønske, end netop at få lov at føde.Da risikoen for, at fostre dør, stiger så kraftigt efter 41 og især 42 uger, vil en del fostre dø i sammeuge, som man forsøger igangsættelse. Derfor vil en del af de kvinder, som oplever denne tristeudgang på deres graviditet, have været eksponeret formisoprostol.Selv om enkelte dødsfaldmåtte kunne tilskrives virkningen afmisoprostol,må vi konstatere, at denne risiko er mindre end
ved at undlade igangsættelse. Det betyder ikke at vi ikke skal være opmærksomme på ogsåbivirkninger tilmisoprostol,men vi må ikke bilde os ind, at disse bivirkninger opvejer de objektivtdokumenterede gevinster.Det vil være til skade for de fødende, hvis man går bort fra den nuværende igangsættelsespraksis,og bort fra at anvendemisoprostol.
Morten Hedegaard er klinikchef på Rigshospitalets fødeafdeling,Øjvind Lidegaard er professor for Obstetrik og Gynækologi på Rigshospitalet.