Indholdsfortegnelse4)6)8)12)14)14)16)16)18)18)20)20)22)22)30)30)ForordUddannelse i et internationalt perspektivKræftbehandling sætter dagsordenenNeurologi ud over grænserneTransplantationer tager fartIntensiv og akutområdet opprioriteresForskning og samarbejde sikrer fremtidens fertilitetsbehandlingEn virksomhed i udviklingRigshospitalet i talRiget kort fortalt

Uddannelsei et internationalt perspektivRigshospitalet har flere end 100 højt specialise-Også når det kommer til forskning og træningrede afdelinger og funktioner og løser en rækkehelt særlige opgaver inden for patientbehandling,forskning og uddannelse. Den høje forskningsak-tivitet betyder, at der konstant udvikles nye ogbedre behandlingsmetoder for patienterne, ogsamtidig er hospitalet oplagt som uddannelsesstedfor mange tusinde sundhedsfaglige studerende.Det er Rigshospitalets vision at være Danmarksinternationale hospital – og blive blandt de ti bed-ste forskningshospitaler i Europa. Og for at kunnearbejde på det niveau, har hospitalet stort fokus påat lære af andre og selv formidle viden og erfarin-ger ud over landets grænser.i robotassisteret kikkertkirurgi arbejder Rigshos-pitalet på at være med i front. I 2012 anskaffedeRigshospitalet, ved hjælp af en donation fra TheJohn and Birthe Meyer Foundation, en robot, derkan assistere ved operationer af den gynækolo-giske lidelse endometriose. Op mod hver tiendedanske kvinde bliver ramt af sygdommen, og hverfemte af disse – altså ca. to procent af alle danskekvinder – rammes så alvorligt, at det ender med enstørre operation. Endometriose-operationer er oftemeget langvarige og komplicerede – typisk varerde tre-fire timer, ind imellem helt op til seks-ottetimer. Der er tale om kikkertoperationer, hvor tokirurger står i fastlåste stillinger og opererer påsvært tilgængelige og hårdt angrebne steder i bug-hulen. Med robotkirurgien får lægerne helt nyemuligheder under de lange operationer; blandtandet større bevægelighed med instrumenterne,tredimensionalt syn og en langt bedre ergonomi.Og det øger patientsikkerheden.

At Rigshospitalet har mange forsknings- og udvik-lingsprojekter i gang på internationalt niveau kombl.a. til udtryk i 2012, da Rigshospitalet kunne til-byde behandling for tilbagefald af kræft i næse-svælget til patienter, der ellers tidligere var blevetsendt til behandling i Hong Kong. Behandlingenblev indført på Rigshospitalet takket være kinesi-ske lægers oplæring af deres danske kolleger, ogden giver helt enkelt kirurgen bedre overblik ogdermed helt nye muligheder – også for at anvendeteknikken i forbindelse med andre operationer, fxgodartede svulster i næsesvælget.

For at kunne bruge den nye robot er klinikkensmest erfarne kikkertoperatører og operations-sygeplejersker løbende blevet certificeret til at be-tjene den, og en afdelingslæge har desuden væretudsendt i seks måneder til Florida for at lære afverdens førende robotkirurger inden for bl.a. gynæ-kologi. Danmark har dog også noget at lære fra sigpå området – her udføres de meget komplicerederobotoperationer udelukkende af specialtrænedekirurger to steder i landet, på Rigshospitalet og påAarhus Universitetshospital. Det vækker respekt iUSA, hvor også mindre erfarne kirurger får lov atudføre de vanskelige endometriose-operationer.

Det globale udsyn og de stærke, faglige netværk,Rigshospitalets eksperter knytter rundt om i ver-den, bringer ny viden og muligheder for behand-ling til Danmark til gavn for patienterne.Og erfaringer bliver løbende høstet med stor suc-ces af også stærke samarbejder med internationalekolleger – i 2013 kan Rigshospitalets leverkirurgereksempelvis fejre 40 års-jubilæum for et yderstfrugtbart samarbejde med japanske læger. Et sam-arbejde, hvor japanske erfaringer med brug af sær-ligt effektive og skånsomme kirurgiske teknikkertil at operere leverkræft og levermetastaser er ble-vet overleveret til læger på Rigshospitalet – og hvorvores ekspertise i levertransplantationer har givetinspiration til det største transplantationscenter forbørn i Japan. Bl.a. takket være denne udveksling afviden og teknikker opereres nu årligt omkring 300patienter med leverkræft og levermetastaser modkun et par operationer om året tilbage i 1990’erne.Inden for leverkirurgi er Rigshospitalet således nui top ti på verdensplan.

Kræftbehandlingsætter dagsordenenDiagnostik og behandling af kræftsygdommebliver stadig mere kompleks. Flere får diagnosti-ceret en kræftsygdom, og lægerne er i dag i standtil at behandle flere kræftsygdomme end før medbåde kemo- og stråleterapi i nye og mere effektivekombinationer. De diagnostiske muligheder viafx avancerede PET/CT-skanninger og PET/MR-skanninger giver samtidig adgang til mere præcisdiagnostik og dermed til hurtigere at kunne til-byde behandling.

de seneste årtier er der sket kolossale teknolo-giske fremskridt inden for kræftbehandlingen.Langt flere patienter lever i dag længere end førmed en alvorlig, kronisk sygdom. Omkring en tred-jedel af Rigshospitalets aktiviteter er relateret tilkræftdiagnostik og -behandling. Hospitalet er førendei Europa inden for CT-billeddannelse, og som dettredje hospital i verden har Rigshospitalet fåeten PET/MR-skanner. Det gavner især børn. I dagoverlever kræftramte børn i stigende grad, bl.a. pågrund af bedre behandling. En forudsætning for etlangt liv er dog, at den behandling og de undersø-gelser, børnene får tidligt i livet, ikke disponererfor kræft senere i livet – som det kan være tilfæl-det, hvis barnet fx har fået mange CT- og nuklear-medicinske skanninger.

Af de få hospitaler i verden, der har en kombine-ret PET/MR-skanner, er Rigshospitalet det hospi-tal, der har lavet flest børneundersøgelser. For herer netop denne kombination en stor fordel. I endel af de tilfælde, hvor man tidligere lavede PET/CT-skanning, kan man nu erstatte med PET/MR-skanning – og dermed give mindre stråling samti-dig med, at to skanninger kan udføres samtidig ogmed langt højere detaljeringsgrad i billeddannel-sen. Rigshospitalets nye CT-skannere stråler lige-ledes med minimal dosis, og billeddannelsen skermed en hidtil uset høj hastighed – mindre end étsekund – og samtidig med en forbedret billedkva-litet. De nye skannere og kombinationsmulighedergiver en markant forbedring af diagnostik, ligesomde betyder, at barnet, der skannes, ikke nødvendig-vis skal i narkose og hurtigt kan komme tilbage tilsengeafsnittet. Dermed skabes der større tryghedfor både barn og forældre.

Også blandt voksne patienter er der sket storeDenne form for strålebehandling har været brugtfremskridt inden for kræftdiagnostik- og behand-ling. Et team af forskere på Rigshospitalet har fun-det frem til en ny, enkel måde at opdage testikel-kræft, før den opstår. Tidligere betød en mistankeom testikelkræft, at patienten skulle gennemgåen eller to smertefulde biopsier – og diagnosentestikelkræft var, trods en god overlevelse på 95 %,som regel lig med en behandling, der kunne væremeget belastende for kroppen.siden midten af 1950’erne, men tilsat de nyestebilled- og computerteknologiske udviklinger erder nu tale om intet mindre end en revolution.Ved stereotaktisk strålebehandling er strålebund-tet formet, så det netop omfatter tumoren. Stråle-apparatet drejes i buer omkring patienten, mensdet hele tiden stråler på tumoren. Herved opnås enhøj stråledosis i tumor, mens fx hjernen omkringtumor får mindre bestråling, fordi strålen kørerhurtigt forbi. Jo længere væk fra tumor, jo mindrebestråling.

Men nu har forskere på Rigshospitalet fundet demarkører, som kan afsløre forstadier til testikel-kræft, så lægerne ved hjælp af en simpel sædprø-ve kan afkode sygdommen, før den udvikler sig.Det betyder tidligere og dermed mere skånsombehandling. Det sidste er især gavnligt for mændder rammes i 20’erne eller 30’erne og derfor skalleve et langt liv med senfølgerne efter behand-lingen. Desuden formoder forskerne, at den tidligeog skånsomme behandling på lang sigt betyder enendnu bedre overlevelse.Opdagelsen gavner også udenlandske patienter –foreløbigt samarbejder Rigshospitalets forskeremed kolleger i Norge, Tyskland og Polen, der påhver deres måde kan bruge det danske forsknings-arbejde.

Op mod 400 patienter med prostata- eller hjer-nekræft, hvor svulsten ikke kan fjernes ved opera-tion, kan nu årligt tilbydes stereotaktiske behand-linger med høj præcision og store doser. På længeresigt kan man eventuelt undgå at operere en rækkekræftformer. Acceleratoren, der er fuldstændigdigitaliseret, danner desuden grundlag for nyeinternationale forskningssamarbejder, indsamlingaf data og simulation af nye behandlingsmodellerog teknikker.

Også inden for den medicinske kræftbehandlinghar 2012 budt på overraskende og positive forsk-ningsresultater. Nordisk Lymfomgruppe repræsen-teret ved forskere fra Rigshospitalet påviste rigtigtgode resultater af en behandling til ældre patien-ter med en hidtil uhelbredelig type lymfekræft.Behandling med en mild immunkemoterapi ogefterfølgende vedligeholdelse med antistof viste sigat være overraskende effektfuld og et godt eksem-pel på, hvor langt man kan komme med kombina-tion af kemoterapi og biologiske midler –

For at dele denne forskning på højt internatio-nalt niveau, der foregår på Rigshospitalet, meddet omgivende samfund, blev det første danskeGlobal Excellence symposium med fokus påkræft afholdt i 2012. Symposiet ’Update on Can-cer’ satte fokus på det absolut nyeste inden forkræftforskningen og var rettet mod både klini-kere og ikke mindst almindelige borgere. Sym-posiet bestod af en række indlæg fra både Rigsho-spitalets egne forskere og internationale kolleger– alle om hidtil ikke-publicerede projekter. Et afde emner, der var i fokus på symposiet, var destadig mange tilfælde af både æggestok- og liv-moderhalskræft i Danmark og betydningen afat forebygge disse kræftformer bl.a. ved hjælp afoffentlige tilbud om screeninger og HPV-vaccina-tioner. Update-symposiet vil blive gentaget hvertår fremover med skiftende emner – i 2013 medfokus på neurologi.

Neurologiud over grænserneI2012 uddelte Rigshospitalet for anden gang dennystiftede internationale KFJ-pris – denne gang tilprofessor Tomas Olsson fra Center for MolecularMedicin og Neurologisk Afdeling på KarolinskaSjukhuset i Stockholm. Tomas Olsson og forskerepå Rigshospitalet arbejder bl.a. på at afdække årsa-gerne til multipel sclerose og de mekanismer, somligger bag, for derved bedre at kunne forebygge syg-dommen og på sigt behandle den mere effektivt.hvilket er radikalt anderledes end de gængse medi-cinske behandlinger. Spørgsmålet er nu, om for-skerne kan genfinde samme effekt hos patientermed sclerose, hvis man behandler dem med egnemesenkymale stamceller.

For at finde svaret er et omfattende forsøg medstamcellebehandling til sclerosepatienter blevpåbegyndt i 2012. I alt 25 danske sklerosepatien-ter med høj sygdomsaktivitet fra Dansk MultipelSclerose Center i Neurologisk Klinik på Rigshospi-talet udvælges til at indgå i en stor internationaleundersøgelse, der i alt involverer omkring 160patienter fra ca. 15 centre i forskellige lande.

Tomas Olsson er internationalt anerkendt som enaf de førende eksperter inden for neuroimmuno-logi og neurogenetik, og han er desuden aktueltpræsident for International Society of Neuroim-munology. Prisen, der muliggjort via en donationfra Kirsten og Freddy Johansens Fond, er på 1,5mio. kr., hvoraf 250.000 kr. går til prismodtagerenpersonligt, og de sidste 1,25 mio. kr. er øremærketforskningssamarbejde mellem Rigshospitalet ogprismodtageren, til gavn for udvikling af forsknin-gen og fremtidens patientbehandling.

Idet tværfaglige forskningsprojekt udtages enmindre mængde knoglemarv fra patientens hofte-kam. Herefter isoleres de mesenkymale stamceller,og dyrkes og mangfoldiggøres over nogle uger i etsærligt, dertil indrettet laboratorium til kliniskcelledyrkning i Rigshospitalets Blodbank. Derefterfår patienterne indsprøjtet ca. to mio. stamcellerpr. kilo legemsvægt i en blodåre og følges løbendeambulant med både kliniske undersøgelser og MR-scanninger af hjernen for at vurdere betændelses-aktiviteten. Undersøgelsen er dobbelt-blind, dvs.at halvdelen af patienterne får indsprøjtet deresegne mesenkymale stamceller, den anden halvdelfår en placeboindsprøjtning. Efter seks månederbytter grupperne. Alle 25 patienter får såledesbehandling med egne stamceller, men forskudt iforhold til hinanden. Når alle patienter har væretgennem to behandlingsrunder, sammenholdesdata med forsøgspersonerne i de andre deltagendecentre i udlandet, og i 2015 forventes de førsteresultater.

Tomas Olsson har igennem en årrække haft ettæt samarbejde med Dansk Multipel Sclerose Cen-ter på Rigshospitalet og været medvirkende til, atcentret i 2011 blev udnævnt til 'Center of GlobalExcellence – in Health'. Prisen muliggør en udbyg-ning af samarbejdet med nye projekter og gensidigudveksling af viden og studieophold for yngre for-skere på området.

Netop inden for scleroseforskning og -behandlinger der sket rigtigt meget de seneste år. Multipelsclerose er en alvorlig og invaliderende autoimmunsygdom, hvor kroppens celler angribes af patien-tens eget immunforsvar. I Danmark lever 12.500patienter med diagnosen, og antallet af især yngrekvinder, der rammes af sygdommen, er stigende.Danmark er blandt de lande, hvor risikoen forat få sclerose er højest. Aktuelt findes der ingenbehandling, som kan kurere sygdommen. Men nuhar forskere i dyreforsøg vist, at såkaldte mesen-kymale stamceller kan hæmme immunforsvaretsangreb på kroppens celler, mindske betændelsei angrebne områder og reducere nedbrydning afnervevæv.

Transplantationertager fartTransplantationer er et af Rigshospitalets storekliniske områder og et område, der er meget højtprioriteret. Rigshospitalet er det sted i Danmark,hvor der foretages flest transplantationer. Sværtsyge patienter med kritiske behandlingsforløbkommer hertil fra hele landet samt fra Grønlandog Færøerne for at blive transplanteret ved hjælp afde nyeste teknikker. På transplantationsområdet erRigshospitalet blandt de bedste i Norden og inter-nationalt blandt de førende.gennem SkandiaTransplant, og også benchmarkerprogrammer og resultater med. Etårs-overlevelsenefter en lungetransplantation er over 90 %, 5-10% højere end den internationale etårs-overlevelse.På lang sigt er prognosen også god for de lunge-transplanterede patienter; 60 % lever fortsat efterfem år.

Da de første lungetransplantationer blev udført istarten af 1990’erne, var den gennemsnitlige lig-getid to måneder. I dag er patienten indlagt i fireuger, og i løbet af de fire uger har patienten værethjemme på orlov. Den korte indlæggelse skyldesflere forhold: Nye operationsteknikker, ny medi-cin, løbende udvikling af den højt specialisere-de sygepleje og ikke mindst, at en større del afbehandlingen i dag udføres ambulant. Udviklin-gen har resulteret i, at det i dag er muligt at trans-plantere patienter med meget svær eller kompli-ceret lungesygdom, som tidligere måtte afvises,fordi de var for dårlige.

Fra den første hjertetransplantation i 1990 ogfrem til udgangen af 2012 er der foretaget 328hjertetransplantationer på Rigshospitalet. Og derer sket en stor udvikling. Det, der engang var enbanebrydende operation, er i dag et af Rigshospi-talets højt specialiserede behandlingstilbud, omend der er stor mangel på organer. Af de patien-ter, der indtil nu er blevet hjertetransplanteret påRigshospitalet, er 79 % mænd og 21 % kvinder.Den yngste hjertetransplanterede er en dreng på½ år, og ældste en kvinde på 70 år.

Som med hjertetransplantationer er også nyre-transplantation gået fra at være pioner-behandlingtil at være et generelt behandlingstilbud. Der fore-tages omkring 170 nyretransplantationer om året ihele Danmark, 100 af dem på Rigshospitalet. Sam-menlagt er der udført flere end 2000 nyretrans-plantationer på Rigshospitalet siden behandlingenblev indført i Danmark i 1964. I dag er videnska-ben nået så langt, at mand og kone kan udveksleorganer – også selvom vævstype og blodtype er vidtforskellig. Der er også sket en markant udviklingi, hvor hurtigt patienterne kommer sig ovenpå entransplantation og dermed, hvor længe de er ind-lagt. Den gennemsnitlige liggetid er i dag kun ca.14 dage mod tidligere en måned eller mere. Rigs-hospitalet foretager nyretransplantationer på stortset alle aldersgrupper – fra ca. 1,5 år og opefter, for-udsat at patienten i øvrigt er rask nok til at kunnegennemføre behandlingen, der svækker immunsy-stemet for en periode.

Også på området for levertransplantation har Rigs-hospitalet været med siden 1990 og har i de senereår gennemført i ca. 50 transplantationer om året.Rigshospitalet er det eneste hospital i Danmark,der udfører levertransplantationer. Men som medde øvrige transplantationsformer er donormangelen af de største udfordringer. Derfor har Rigshos-pitalet taget en række initiativer. Bl.a. er split-lever-transplantationer blevet indført. Her udnyt-tes leverens evne til at regenerere, selvom dendeles i to, så to personer kan leve videre med hversin del af samme lever.

Inden for lungetransplantationer forsøges pro-blemet med manglende donorer også løst på nyemåder – i 2012 tog Rigshospitalet, som det førstehospital i Danmark, et nyt apparatur i brug – syste-met Vivoline. Systemet gør det muligt at evaluereog rekonditionere donorlunger, som før ville bliveafvist, fordi lungerne ikke levede op til de medi-cinske krav om funktionsevne, og det forventes atkunne hjælpe yderligere 10 patienter om året tilen lungetransplantation.

I2012 kunne Rigshospitalet fejre 20-året for denførste danske lungetransplantation. Hvert år gen-nemgår ca. 30 patienter en livreddende lunge-transplantation. Antal transplantationer liggernogenlunde konstant, og svarer samtidig til antallungetransplantationer i hvert af de fem skandi-naviske lungetransplantationscentre, som Rigs-hospitalets Hjertecenter samarbejder med bl.a.

Intensiv og akutområdetopprioriteresRigshospitalet indeholder både en af de størsteKonferencen gav personalet mulighed for atmultidisciplinære intensivafdelinger i Danmarksamt landets største TraumeCenter, der samtidiger internationalt certificeret efter amerikanskestandarder, en såkaldt Level 1-certificering. Sværtsyge og tilskadekomne patienter fra Region Hoved-staden, Region Sjælland og andre akutte patienterfra hele landet, fx brandsårspatienter, med behovfor højt specialiseret behandling, modtages her –og det kræver samarbejde mellem alle hospitaletsdiagnostiske og kliniske specialer. På det akutme-dicinske område er tiden og god videnskabeligdokumentation altafgørende for, hvilken forebyg-gelse, diagnostik og behandling der giver de bedsteresultater. Derfor fik Rigshospitalet i det foregå-ende år sin første akutprofessor. Det nye femårigeprofessorat er blevet til i samarbejde mellem Regi-on Hovedstaden, Region Sjælland og KøbenhavnsUniversitet og er finansieret af TrygFonden.Rigshospitalet fik i 2012 også sin første professor isygepleje til patienter med akut og kritisk sygdom.udveksle erfaringer med det formål at styrke trau-matologien i Danmark og at få inspiration udefravia særligt indbudte gæstetalere fra udlandet. Bl.a.var hospitalernes håndtering af terrorhændelserpå programmet med et indlæg, der tog afsæt i erfa-ringer fra Oslo og Utøya i 2011.

På intensivområdet har 2012 budt på opsigts-vækkende ny forskning. Her påviste forskere fraRigshospitalets Intensive Terapiklinik, at den hid-tidige standardbehandling til patienter med sværblodforgiftning er dårligere end behandling medalmindeligt saltvand. Godt 800 patienter med sværblodforgiftning, indlagt på intensivafdelinger iNorden, indgik i den blindede undersøgelse.Halvdelen af patienterne fik standardbehandlingHydroxyetylstivelse (HES), mens den andenhalvdel fik behandling med saltvandsopløsning.Samlet set var dødeligheden høj, både blandt depatienter, der fik HES, og blandt de patienter, derfik saltvand. Men dødeligheden var højest blandtde patienter, der fik HES. Blandt disse patientervar der også flere, der fik behov for dialyse ogblodtransfusion. Resultaterne gik verden rundt oghar for alvor skab debat om, hvorvidt de interna-tionale retningslinjer for behandling af svær blod-forgiftning bør opdateres.

Store akutenheder som TraumeCentret kan tilby-de patienten ’hele pakken’, fordi alle faglige spe-cialer er umiddelbart tilgængelige, og det givernye og bedre muligheder for at styrke forsknin-gen omkring akutte skader og sygdomme. Ved atstyrke forskningen og udviklingen på traume- ogakutområde og ved at fastholde og videreudvikleRigshospitalets traumemanager-funktion kan densvært tilskadekomne patient sikres et dokumente-ret og endnu bedre behandlingsforløb fremover. Afsamme grund benchmarkes TraumeCentrets resul-tater med udenlandske traumecentres.

Patienter via helikopter696 patienter fra hele landet kom i 2012 tilRigshospitalet med helikopter, heraf var176 traumepatienter. I 2011 var tallet 664,heraf 148 traumepatienter, og i 2010 kom560 patienter via helikopter, heraf var 113traumepatienter.Patienter, der bliver indbragt med helikopter,er bl.a. hjertepatienter, brandsårspatienter,traumepatienter og nyfødte.

2012 blev også året, hvor den første danske Trau-mekonference blev afholdt. Som det største trau-mecenter, med godt 1000 traumepatienter årligt,var Rigshospitalet vært for landets i alt fire trau-mecentre, der tilsammen modtager omkring 2500traumepatienter om året. På konferencen blevder gjort status – for selv om traumatologien stårstærkere end nogensinde i Danmark, er der fortsatmange udfordringer og meget at lære af hinandenog af udlandet.

Forskning og samarbejdesikrer fremtidens fertilitetsbehandlingKøn og fertilitet er betydningsfulde faktorer, nårFor at styrke behandlingen og samarbejde pådet gælder sundhed og sygdom. På Rigshospitaleter størstedelen af forskningen i og behandlingen afinfertilitet samlet. Det betyder, at hospitalet ogsåpå disse områder har et stort internationalt fokus.tværs af landegrænserne etablerede Region Hoved-staden og Region Skåne i 2012 et samarbejde omavanceret specialisthjælp på fertilitetsområdet påtværs af Øresund. Formålet er at udnytte de særli-ge kompetencer, der allerede eksisterer i henholds-vis København og Malmø – eksempelvis mestrerRigshospitalet de nyeste teknikker inden for ned-frysning af ovarievæv fra kvinder, der modtagerkræftbehandling, og i Malmø har kvinder bedremulighed for at modtage donoræg.

Under Danmarks EU-formandskab og i forbin-delse med den 10. afholdelse af Mændenes Sund-hedsuge i 2012 var Rigshospitalet vært for den før-ste internationale konference Gender and HealthThrough Life. Konferencen var arrangeret af Euro-pean Men’s Health Forum, European Patients’Forum, European Cancer Patient Coalition og Sel-skab for Mænds Sundhed, Danmark. Her blev dervia oplægsholdere fra Danmark, Portugal, Irland,Sverige, USA, Storbritannien, Belgien, Canada,Australien, Østrig og Finland sat fokus på mænd,sundhed og sygdom – og kønnets betydning forhelbredet.

Også på fertilitetsområdet har en større konfe-2012 var et år med flere store forskningsresultater.rence præget 2012 – nyeste forskning inden forfertilitet og reproduktion blev i juni fremlagt forsundhedsprofessionelle og politikere. Her blev derbl.a. præsenteret resultater inden for forskning imænds sædkvalitet, assisteret befrugtning, hor-monforstyrrende stoffers betydning for fertilitetensamt betydningen af inddragelse af manden i etfertilitetsforløb.Bl.a. bekræftede en stor international undersøgelsefor alvor, at p-piller med lav dosis af østrogen øgerrisikoen for arterielle blodpropper omkring 50 %,og at p-piller med større dosis østrogen øger risi-koen med omkring 80 %. Men også, at der er pro-dukter, der slet ikke øger risikoen, fx mini-piller,hormon-spiral og hormon-stav. 1,6 mio. danskekvinder deltog i undersøgelsen, der har fået storopmærksomhed bl.a. i Frankrig, hvor de danskeregistre, der danner grundlag for forskningen, væk-ker inspiration.

Siden det første barn, undfanget ved assisteretbefrugtning, kom til verden i 1978, har fertili-tetslæger og forskere frygtet, at netop disse børnskulle klare sig dårligere end børn, der er undfan-get naturligt. Men den nyeste forskning, der ogsåblev fremlagt på konferencen i juni 2012, viser, atfrygten er gjort til skamme. Store nordiske under-søgelser bekræfter nemlig, at såkaldte ART-børn,dvs. børn født efter assisteret befrugtning, kun haren meget lille øget risiko for bl.a. misdannelser, fortidlig fødsel og for væksthæmning. Det er glædeligtnyt, når seneste opgørelser samtidigt viser, at opmod 10 % af fødselsårgangene i dag bliver til vedhjælp af assisteret befrugtning.Årsagen skal bl.a. findes i en særlig indsats for atlægge færre æg op og derved mindske antallet afflerfoldsfødsler – tvillinger, trillinger eller flere.Og også tidlig behandling af barnløse, milderehormonstimulation og bedre dyrkningsmedier ogmulighed for nedfrysning af befrugtede æg harstor betydning for ART-børns trivsel.

Undersøgelsen er langt den største, der hidtil ergennemført vedrørende arterielle blodpropper,dvs. blodpropper i hjerne og hjerte, og p-piller, idetmere end 5.000 kvinder med blodprop indgår.Derudover er undersøgelsen den eneste, der harkortlagt indflydelsen af alle de nye typer af p-pillerog andre typer af hormonel kontraception, som erkommet på markedet de seneste ti år.På baggrund af denne forskning indførte Sund-hedsstyrelsen i begyndelsen af 2012 nye anbefa-linger på området.

For at styrke behandlingen og samarbejdepå tværs af landegrænserne etablerede Region Hovedstaden ogRegion Skåne i 2012 et samarbejde om avanceret specialisthjælp på fertilitetsområdet på tværs af Øresund.Formålet er at udnytte de særlige kompetencer, der allerede eksisterer i henholdsvis København og Malmø –eksempelvis mestrer Rigshospitalet de nyeste teknikker inden for nedfrysning af ovarievæv fra kvinder, dermodtager kræftbehandling, og i Malmø har kvinder bedre mulighed for at modtage donoræg.

En virksomhedi udviklingRigshospitalet er en arbejdsplads med over 8000Projekt ’De Gode Ambulatorier’ har bl.a. betydet,ansatte. Hospitalet rummer flere end 25 forskel-lige faggrupper og de fleste kliniske specialer.Derfor er der altid områder, hvor arbejdsgangeog rutiner kan forbedres og ændres til det smar-tere, og hvor arbejdsmiljø og fysiske rammer kanstyrkes.at sekretærernes arbejdsgange er blevet effektivi-seret, vente- og henvisningstider for patienternenedbragt, det tværfaglige samarbejde styrket ogat ledelsesinformationer nu bliver delt og brugtpå tværs af klinikkerne til gavn for de ambulantepatientforløb. Projektet har haft så stor succes, atdet fortsætter med nye tiltag, bl.a. indførelse afNemSMS til patienterne, ligesom der fortsat arbej-des med de allerede indførte delprojekter. Projek-tet vil i fremtiden blive udvidet til ikke bare atomfatte ambulatorierne, men hele klinikken – såogså sengeafsnit, laboratorier mv. kan få gavn af degode erfaringer.

For et sikkert arbejdsmiljø, hvor medarbejdernetrives, er en forudsætning for, at Rigshospita-let kan tilbyde en kerneydelse af høj kvalitet tilpatienterne. Rigshospitalet blev i 2012 af Arbejds-markedets parter og Arbejdstilsynet indstillet tilden europæiske arbejdsmiljøpris ’European GoodPractice Award’ som den ene af to danske virk-somheder. Prisen for 2012-13 fokuserer på de virk-somheder og organisationer, der har været bedst tilat tilskynde ledelse og medarbejdere til at samar-bejde for at forbedre arbejdsmiljøet. Nyheden om,at Rigshospitalet var blandt de nominerede, kom ioktober 2012. Prisen uddeles i 2013.

Også de fysiske rammer på Rigshospitalet viludvikle sig. I maj 2012 besluttede regionsrådet påbaggrund af en indstilling fra en dommerkomité,at det bliver aarhus arkitekterne A/S, der somtotalrådgiver, i samarbejde med 3XN, Grontmij,Nickl&Partner samt Kirstine Jensens Tegnestue,skal tegne Rigshospitalets kommende Nordfløj.For de kommende fysiske rammer modtog Rigsho-spitalet i 2012 en stor international pris – WorldArchitecture Award – for bedste fremtidige hospi-talsbyggeri. Dommerkomitéen beskrev projektetsom et logisk design, der bryder rammerne forsimpelt hospitalsbyggeri og tilfører arkitektoniskværdi.

Idet hele taget er det vigtigt for Rigshospitalet attænke flow og det gode arbejdsliv ind, når der arbej-des med effektivisering, renovering, nybyggeri ellerinvesteringer. Derfor skal alle centre og klinikkerhave mulighed for at arbejde med LEAN og metodersom fx Productive Ward, og derfor har hele hospi-talet fokus på at iværksætte trivselsinitiativer bl.a.gennem hospitalets sundhedsambassadør.

Det fremtidige Rigshospital kommer bl.a. til atbestå af en behandlingsbygning med over 300 nyeensengs-stuer, nye tidssvarende operationsstuer,et intensivafsnit, ambulatorier og billeddiagno-stik. Byggeriet vil betyde, at forholdene for bådepatienter og personale bliver endnu bedre, end deer i dag, ligesom det vil øge værdien af den højtspecialiserede behandling, Rigshospitalet tilbyder.

Ien årrække har der også været arbejdet med for-skellige LEAN-projekter i klinikker og centre – ogi 2012 tog et omfattende projekt i samtlige Rigs-hospitalets ambulatorier fart. Projekt ’De GodeAmbulatorier’ danner rammen om fem forskelligeLEAN-inspirerede projekter, nogle ensartede foralle ambulatorier med henblik på videndeling ogensretning af arbejdsgange – andre skræddersyedede enkelte klinikker for at imødekomme de mangeforskellige udfordringer, der kan forekomme.

Årets resultat/regnskab 2012Rigshospitalet kom ud af 2012 med et mindreforbrug, der primært kan henføres til periodeforskydningerpå projekter, der var budgetlagt i 2012.Igen i 2012 er der sket ændringer i forhold til Rigshospitalets organisatoriske ansvarsområder: It- og detmedicotekniske område er ligesom uddannelses- og HR-området blevet centraliseret. På den baggrundblev der i 2012 overført medarbejdere og budget fra Rigshospitalet til henholdsvis IMT og HRU, som erde nye centrale enheder.Klinik for rygmarvsskader, Hornbæk, er overgået fra organisatorisk at høre ind under Rigshospitalet tilorganisatorisk at høre ind under Glostrup Hospital.Endelig overgik pr. 1. juli 2012 Kennedycenteret, som hidtil har været en statslig institution, til organi-satorisk at høre ind under Rigshospitalet, Juliane Marie Centeret.

PersonaleDen samlede personaleomsætning på Rigshospitalet fordelt på personalehovedgrupperne.Personaleomsætningen gælder den årsvise periode fra december 2011 til december 2012.Tidsbegrænsede ansættelser af læger (kliniske assistenter, reservelæger og 1. reservelæger) og andre samt elever ogdiverse pulje- og fleksjob m.v. indgår ikke i statistikken, ligesom der også ses bort fra timelønnet personale uden aftaltfast ugentligt timetal.

Rigshospitalets ordinære driftsresultat 2011 – 2012 samt budget 2013Mio.krIndtægterUdgifterNettobevilling*ResultatLokal InvesteringsrammeInvesteringerNettobevillingResultatNettoresultat29,446,917,5176,4169,6186,917,3115,333,233,20,00,0Regnskab 20112.528,06.642,14.273,0159,0Regnskab 20122.475,76.745,64.367,998,0Budget 20132.517,86.837,74.319,90,0

NøgletalNøgletal for Rigshospitalets otte centre og AdministrationenDiagnostisk CenterDiagnostisk Centers lægefaglige område er radiologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin. Desuden omfatter centret en rækketværgående kliniske specialer, som udfører laboratorieundersøgelser og yder lægefaglig rådgivning.Regnskab 2009Udgifter mio. Kr.Antal ansatte (fuldtids)790,31128Regnskab 2010796,41138Regnskab 2011789,11106Regnskab 2012841,71106Ændr. fra 20116,7%0,0%

Administration og fællesudgifterAdministrationen består foruden Direktionen med sekretariat, af Kommunikationsafdelingen, Personaleafdelingen,Udviklingsafdelingen samt Økonomi-og Planlægningsafdelingen.Regnskab 2009Udgifter mio. Kr.Antal ansatte (fuldtids)741,1412Regnskab 2010739,9424Regnskab 2011796,4421Regnskab 2012737,1299Ændr. fra 2011-7,4%-29,0%

HovedOrtoCentretHovedOrtoCenteret behandler sygdomme i knogler og muskler, plastikkirurgi og brandsår samt sygdomme i øjne, næse, halsog tænder. Kvinder, der skal opereres for brystkræft, behandles her. Endelig hører TraumeCenter og Akut Modtageafdeling samtLægeambulancen og Akut Medicinsk Koordinationscenter til i HovedOrtocenteret.Regnskab 2009Udgifter mio. Kr.Antal ansatte (fuldtids)582,6992Regnskab 2010596,7973Regnskab 2011753,71.129.Juliane Marie CentretJuliane Marie Centeret behandler sygdomme hos børn og kvinder. Desuden graviditet, fødsel og barnløshed.Rådgiver og behandler i forbindelse med arvelige og medfødte sygdomme.Regnskab 2009Udgifter mio. Kr.Antal ansatte (fuldtids)878,71.441Regnskab 2010892,31.395Regnskab 2011814,31.215Regnskab 2012862,41.265Ændr. fra 20115,9%4,1%Regnskab 2012765,41.134Ændr. fra 20111,6%0,5%

Riget

– kort fortaltRigshospitalet er et højt specialiseret hospital,der er organiseret som virksomhed under RegionHovedstaden. Rigshospitalet rummer med få und-tagelser alle lægelige specialer. Hospitalet varetagerhøjt specialiserede funktioner for hele Danmarksamt for de færøske og grønlandske sundhedsvæ-sener.Ledelse og organisationHospitalet ledes af en direktion bestående af enhospitalsdirektør og to vicedirektører (en lægeligdirektør og en sygeplejedirektør) med tilhørendestabsfunktioner for økonomi/planlægning, udvik-ling samt kommunikation.

Rigshospitalet er organiseret i seks behandlings-centre og to tværgående centre. Hvert center rum-mer en række klinikker og/eller afdelinger. Encenterdirektør med selvstændigt ledelsesmæssigtog økonomisk ansvar står i spidsen for hvert cen-ter. Desuden indgår der i ledelsen af de kliniskecentre en centerchefsygeplejerske eller centerchef-bioanalytiker. Rigshospitalet havde i 2012 ca. 8300fuldtidsansatte og ca. 1200 sengepladser.Information og kontaktFind information om de enkelte centre, klinikker/afdelinger og enheder påwww.rigshospitalet.dk