Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 342
Offentligt
Børne- og ungdomspsykiatrisk udredning og behandling er grundig og merenuanceret end blot medicinKommentar til folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalget h ring om b rn og medicinB rne- og ungdomspsykiatrisk selskab (BUP-DK) er bekymrede for de informationer og de holdningerder dominerede folketingets h ring om b rn og medicin den 27. maj 2013.Vi er f rst og fremmest bekymrede for de konsekvenser dette kan f for de familier, hvis b rn er ibehandling for en psykisk sygdom. Skal de endnu engang stigmatiseres? Og skal de igen forsvare, atb rnene f r den n dvendige behandling efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger?Vores l gekollegaer, professor Peter G tzsche (PG) og b rne- og ungdomspsykiater LisbethKortegaard (LK) gav udtryk for, at gruppen af psykisk syge b rn og unge er i fare for forkert ogutilstr kkelig behandling. Desuden at diagnoserne ikke bliver stillet ud fra videnskabeligeanbefalinger, men blot tilf ldigt efter afkrydsning p et skema med store regionale forskelle.Lisbeth Kortegaards beskrivelse af b rne- og ungdomspsykiatrien i dag stammer ud fra egneerfaringer og holdninger til b rne- og ungdomspsykiatri.S vel PG som LK tilgang til b rne- og ungdomspsykiatri er pr get af en gammeldags ogutidssvarende holdning til hvordan udredning og behandling foreg rBUP-DK er helt uenig i denne fremstilling. I dag er den b rne- og ungdomspsykiatriske unders gelsegrundig og belyser barnets vanskeligheder fra flere forskellige vinkler. Typisk starter unders gelsenmed en samtale med for ldrene og barnet om barnets udvikling, ressourcer og vanskeligheder. Deefterf lgende unders gelser bliver planlagt med udgangspunkt i det enkelte barns problemstilling. Detkan v re psykologiske tests, observation af barnet i flere forskellige milj er, yderligere samtaler ogindhentning af oplysninger fra fx skolen. Som en del af den samlede unders gelse indg r ogssp rgeskemaer til for ldre, skole og barn. Sp rgeskemaerne er med til at sikre en bred, systematiskindsamling af supplerende viden om barnet.Peter G tzsches postulat om et fortsat stigende forbrug af ADHD- og depressionsmedicin til b rn ogunge er direkte forkert. Det er korrekt at samlet set er forbruget stigende, men stigningen skyldes atflere voksne kommer i behandling for deres ADHD. Hos b rn og unge er forbruget af medicinstagneret de sidste 2 r, hvilket kan skyldes at vi har fundet et relevant niveau, men ogs at BUP-DKhar lavet kliniske retningslinjer for s vel udredning som behandling af ADHD. Senest har vi i efter ret2012 opstarter ADHD - databasen der opstiller indikatorer for god klinisk udredning og senere vil ogsblive tilf jet indikatorer for behandling. Herved kan vi f lge udredning og behandling i hele landet ogsikre at alle f r det samme gode tilbud.
Endvidere blandede Peter G tzsche effekt og bivirkninger af ADHD-medicin og depressionsmedicinsammen. Fx beskrev han, at der ved oph r af behandling med ADHD-medicin kunne kommeforskellige ubehagelige symptomer, som i virkeligheden ses ved oph r af depressionsmedicin, og ikkeved oph r af behandling med ADHD medicin.Ligeledes er forbruget af medicin til behandling af depression til b rn og unge de seneste 2 r faldet.Det er korrekt at over en 10 rig periode er anvendelsen af medicin n sten 3-doblet, men dette berordels p at antallet af b rn og unge der henvises med depressions symptomer ligeledes er 3-doblet,dels at denne medicin ligeledes kan v re effektiv til behandling af sv rere angst og OCD-sygdomme.Men vi har alts set et fald p 15% de seneste to r.Psykolog Michael Kaster deltog ogs i h ringen. Han fremf rte bl.a. at utilstr kkelig for ldreomsorgkan v re rsag til ADHD, som s behandles med medicin. Denne forklaring p ADHD er ikkeanerkendt i b rne- og ungdomspsykiatrien. Det er korrekt at b rn, der uds tte for svigt kan frembydesymptomer, der p nogle omr der kan minde om ADHD, men omsorgssvigt giver ikke ADHD. Disseb rn vil ikke i b rne- og ungdomspsykiatrisk regi f en ADHD diagnose.Der var ved h ringen ogs inviteret deltagere som varetager opgaver uden for hospitalssektoren. Herblev det overordnet konkluderet, at der fortsat er v sentlig mere man kan g re for b rn og unge medADHD, end blot at give dem medicin. Dette kan man kun v re enig i. Det er dog vigtigt, at skelnemellem hvem som har ansvaret for hvilke opgaver.Ligeledes er det en vigtig pointe, som ofte glemmes i diskussionen, at der i b rne- ogungdomspsykiatrisk behandling foreg r en meget v sentlig og god IKKE-medicinsk behandling i formaf forskellige psykoterapeutiske tilbud mv.B rne- og ungdomspsykiatrien har gennemg et en stor udvikling de seneste 10 r. Mange flere b rnbliver unders gt og behandlet. Vi har set en stigning fra ca. 8000 til ca. 21.000 som henvises til B rneog ungdomspsykiatrisk udredning og behandling, og som f lge heraf ses ogs en stor stigning iantallet af diagnoser og medicinsk behandling i denne periode. Det er ligeledes vigtigt at pointere atde b rn og unge, der henvises har v sentlige problemer med at fungere socialt, i skolem ssigesammenh nge, blandt j vnaldrende og i familien, og det er s ledes ikke "sm ting" der behandles.B rn st r nu ikke l ngere p venteliste i revis, for at f behandling for en sygdom de lider under.Men der ses desv rre fortsat store regionale forskelle, herunder ogs hvilke tilbud, der gives ikommunalt regi.For at im dekomme de regionale forskelle i b rne- og ungdomspsykiatrisk regi, samt sikre h j fagligkvalitet i vores arbejde, har BUP-DK udf rdiget landsd kkende kliniske retningslinjer forunders gelse og behandling af de mest alvorlige og almindelige diagnoser. Det g lder s ledes ADHD
Side 2
, autisme, depression, OCD og spiseforstyrrelser. Men problemet med store forskelle i kapacitet ogspeciall gekr fter i b rne- og ungdomspsykiatrien er fortsat ikke l st.Recovery, empowerment, civilsamfundet og inklusion er nogen af de sidste nye ord fra politisk side.Dette er et udtryk for, at de enkelte familier og b rn s vidt muligt skal rummes i samfundet som ennaturlig del af hverdagslivet. Disse ord og overvejelser indgik desv rre ikke i h ringen, hvilket undreros. Der er generelt stor fokus p ikke-medicinsk behandling, de tilbud der gives i kommunalt regi samtovergange og fordeling af ansvarsomr der. Der ligger forsat et stort arbejde forude med at f etableretet t t og gensidigt samarbejde, som fungerer i dagligdagen.I det fremtidig samarbejde mellem fagpersoner, familier og civilsamfundet, ser vi frem til etsp ndende udviklingsarbejde. Det er vigtigt, at vi alle her indg r med respekt for hinandens viden ogerfaring, og med erkendelse af, at anbefalinger skal bygge p et videnskabeligt grundlag.Allan HvolbySpeciallæge i Børne- og ungdomspsykiatriFormand,Børne- og ungdomspsykiatrisk selskabEsbjerg den 10. Juni 2013
Side 3