En velfungerende praksissektor giver mest mulig sundhed for pengene

De otte yderorganisationer i praksissektoren, der har overenskomst med Regionernes Løn-nings- og Takstnævn (RLTN), har drøftet dels Rigsrevisionens rapport om styringen af praksis-sektoren, dels den runde af overenskomstforhandlinger, som netop er gået i gang med depraktiserende læger som første aktør.Med denne fælles henvendelse ønsker vi at komme i dialog med Folketingets Sundheds- ogForebyggelsesudvalg for at medvirke til at løse den store samfundsmæssige udfordring, derbestår i at få mest mulig sundhed for pengene.Danmark har i dag en velfungerende og omkostningseffektiv praksissektor, som leverer enlang række sundhedsydelser af høj kvalitet. Borgerne og patienterne er glade for deres prakti-serende læge, praktiserende speciallæge, kiropraktor, tandlæge, tandplejer, fysioterapeut,psykolog og fodterapeut. Vi er tæt på, lette at komme i kontakt med og derfor med til at skabetryghed.Praksissektoren er opbygget som et liberalt erhverv, hvor hver især ejer sin praksis. Det giveret stort engagement i hverdagen, og det sikrer en høj effektivitet samt lave omkostninger.For eksempel går ni ud af ti patienter ud ad døren hos den praktiserende læge uden at blivehenvist til sygehusene. Via sin gatekeeperrolle er almen praksis med til at holde udgifterne idet øvrige sundhedsvæsen nede. Det koster blot samfundet cirka 1300 kroner om året perborger – eller fire kroner om dagen per borger – at sikre hver dansker adgang til lægehjælp ipraksissektoren, 24 timer i døgnet, 365 dage om året. De øvrige sektorer repræsenterer godeog billige alternativer til den kommunale og regionale opgavevaretagelse og bidrager hver påsin måde til forebyggelse, behandling og håndtering af såvel de store folkesygdomme somspecialiserede tilbud til mindre grupper.Udgifterne til sygehusvæsenet er de seneste 5 - 10 år steget mere end udgifterne til praksis-sektoren, og det selv om den primære sundhedssektor har overtaget en række nye opgaver itakt med, at skadestuer og sygehuse er blevet nedlagt, og der er kommet øget fokus på fore-byggelse.

Alle vinde blæser, som vi kan se det, samme vej. Praksissektoren skal også i fremtiden løseendnu flere opgaver, bl.a. fordi der bliver længere til de højt specialiserede sygehuse. Nårpraksissektoren har - og fortsat skal have - denne vigtige rolle, så skyldes det, at sektoren harvist sin værdi ved at give borgerne hurtig og effektiv behandling på en prisbillig måde – vel atmærke uden, at det er gået ud over den sundhedsfaglige kvalitet.Spørgsmålet er nu, hvad der skal til for at sikre, at praksissektoren også fremover kan bidragetil det fælles ønske om at blive endnu bedre og skabe mere sundhed for pengene.RLTN og Statsrevisorerne/Rigsrevisionens bud synes at være mere kontrol og endnu stramme-re økonomisk styring. Samtidig skal regionerne fremover ensidigt kunne planlægge, kontrolle-re og sanktionere i praksissektoren uden om det hidtidige paritetiske samarbejde.Vi er naturligvis ikke modstandere af en kontrolleret aktivitetsudvikling, men vi advarer imodat stramme den økonomiske skrue så meget, at praksissektoren i de kommende år ikke harmulighed for at varetage de ekstra opgaver, der vil opstå som følge af strukturændringerne isygehusvæsenet. Det vil samlet set give mindre sundhed for pengene.Vi mener, at praksissektoren i dag er kendetegnet ved et godt og veludviklet samarbejde mel-lem regioner og ydere. Det giver ejerskab til beslutningerne og sikkerhed for, at planlagte løs-ninger bliver til virkelighed. Vi er derfor nervøse over forslag, der vil medføre, at kvaliteten ogproduktiviteten i praksissektoren vil falde.Vi er indforståede med, at kontrolfunktionen automatiseres så meget som muligt, men vi ad-varer imod at fjerne ydernes medindflydelse på kontrol- og sanktionsområdet. Vores erfaringerer, at yderne leverer en vigtig, faglig viden i forbindelse med varetagelsen af disse opgaver,samt at yderrepræsentanterne tager disse opgaver meget alvorligt og bestemt ikke modarbej-der regionerne.Udviklingen i praksissektoren er vital for hele sundhedsvæsenet. Ønsker om grundlæggendeændringer i styring og kontrol af sektoren bør således ikke kun føres i bilaterale forhandlingermellem de enkelte yderorganisationer og RLTN, men også med politikerne i Folketinget.Vi ønsker på den baggrund at foreslå Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg, at derafholdes et fælles møde, hvor vi kan drøfte disse spørgsmål.Med venlig hilsen