Åbent brevTil:Sundhedsministeren[email protected]- Socialministeren[email protected]– Justitsministeren[email protected]– Beskæftigelsesministeren[email protected]- Sundhedsudvalgethttp://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Sundhedsudvalget/SUU_Kontakt.aspx- Socialudvalgethttp://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Socialudvalget/SOU_Kontakt.aspx- Retsudvalgethttp://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Retsudvalget/REU_Kontakt.aspx– Beskæftigelsesudvalgethttp://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Arbejdsmarkedsudvalget/AMU_Kontakt.aspx- Sundhedsstyrelsenhttp://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Sundhedsudvalget/SUU_Kontakt.aspx– Socialstyrelsen[email protected]– Arbejdsmarkedsstyrelsen[email protected]– Arbejdsskadestyrelsen[email protected]– Arbejdstilsynet[email protected]– FTF[email protected]– LO[email protected]+ pressenLilia Masters, Næstformand for Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak!2013-05-28SYSTEMMOBNING: En beretning der illustrerer, hvordan retssikkerheden kan smuldre forchikaneramte medlemmer, som er fanget i Danmarks ukritiske accept af psykiater Per Finksteorier og forskningsdiagnoser: ”Funktionelle lidelse” og ”Bodily Distress Syndrome”. Der ernogen, der må sige fra, og det gør vi hermed. Disse af vore medlemmer, der oplever detovergreb, som vi mener, at der er tale om i denne forbindelse, har tilsyneladende ingenretssikkerhed her i landet – hverken i form af ret til lægehjælp, og dermed heller ikke ret tilen korrekt behandling i social- og eller retssystemet. I værste fald kan det ende med atberøre hele familier, fordi vi jo ved, at når et familiemedlem er ramt af chikane, så vil detende med at berøre hele familien negativt. Vi fremsætter her et eksempel på, at det ikkenytter blot at henvise til lægernes faglighed, fordi netop mangel på faglighed er et afproblemerne, og vi inviterer til dialog om problemet. Vi kalder det systemmobning!

Men hvad er det dog for et demokrati, som vi lever i, hvor politikere indrømmer, at man godt ved, at ikkealle, der får diagnosen ’funktionel lidelse’ burde have haft denne diagnose, og man forsvarer sig med ikke atkunne komme til orde - man kan altid komme til orde som politiker – f.eks. via debatter i folketinget. Så vimå konstatere, at undskyldningerne for ikke at ville lytte er mange, mens borgere mister både helbred,arbejde og i værste fald livet, som de ikke behøvede at gøre, hvis de ikke blev udsat for dennesystemmobning, som vi mener, at projekt ’funktionelle lidelser’ er, og vi skal uddybe, hvorfor vi mener det.Pjecen ”Når kroppen siger fra”, som er information om ’funktionelle lidelser’ udarbejdet af Komiteen forSundhedsoplysning siger noget om seriøsiteten eller måske mangel på samme:http://funktionellelidelser.dk/fileadmin/www.funktionellelidelser.au.dk/patient_Pjecer/Na__r_kroppen_siger_fra.pdfMan kan bl.a. læse udsagn som ”Min chef presser mig konstant” sammen med udsagn som ”Jeg blevmobbet i skolen” eller ”Jeg er væltet på min cykel”. På én enkel forside i en offentlig informationsbrochurefår man sammenblandet et alvorligt emne somdårligt psykisk arbejdsmiljømed mere elle mindre seriøsetraumer, som ethvert menneske kan have samlet igennem et langt liv. Det er misvisende kommunikation tilde læger, som samtidig sættes på kursus på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser i at håndtere disse inogen litteratur omtalte ”besværlige patienter” og ”hypokondere”. Som landsforening har vi bl.a. til opgaveat værne om retssikkerheden for de mennesker, der får livet ødelagt af mobning og chikane, og vi råber vagti gevær nu. Vi skal kunne være helt sikre på, at danske læger ikke hjernevaskes eller misinformeres, så dedermed ikke forstår deres pligt til at overholde de love og regler, som de skal overholde som en del af etsamfund, der skal kunne hænge sammen med retssikkerhed til alle. Her tænker vi på lægersanmeldelsespligt jf.:http://www.ask.dk/Nyttig%20viden/Information%20til%20laeger/Pligt%20til%20at%20anmelde%20erhvervssygdomme.aspxHvordan kan vi være sikre på, at en læge forstår alvoren i det her og kan skelne imellem, om fru Jensen iordets alvorligste forstand er blevet konflikt- og rovmobbet på sin arbejdsplads, eller om hun lider af diffusetraumer. Både fru Jensens helbred og videre tilknytning til arbejdsmarkedet samt fru Jensens retssikkerhedafhænger af lægernes kompetencer og viden på det her område, fordi vi møder de mennesker, som ikkebare er blevet skadet af arbejdsrelateret mobning og chikane, men som efterfølgende også skades afsystemmobning, hvilket betyder, at chikanen bare fortsætter i en uendelighed, fordi der ikke gribes ind.Vi bruger termen systemmobning – som i dette tilfælde handler om mobning af syge medborgere, der pga.manglende intervenering overfor den arbejdsrelaterede chikane, manglende korrekt diagnose og dermedogså manglende korrekt behandling ender uden for arbejdsmarkedet før tid. Det er et enkelt ord, derdækker over, at den mobberamte/patienten bliver ladt i stikken og isoleret som problemet under TERM-modellen, som er et projekt, der støttes af TrygFonden, hvis forskningschef Anders Hede skriver følgendeom projektet i et svar til en kritiker af forskningsprojektet (kilde: TrygFondens facebookside den 14. maj2013):

”Funktionelle lidelser er et stort og meget belastende problem for de mennesker, der er ramt. TrygFondenstøtter derfor forskning og udvikling på dette område for at hjælpe de ramte. Den forskning, som vi støtter ergrundigt vurderet af uafhængige fagfolk og desuden godkendt af de etiske komiteer. Dit indlæg bærer i højgrad præg af, at du mistænkeliggør de læger, sygeplejersker og psykologer, der arbejder på dette vanskeligeområde. Meget af den dokumentation du efterlyser, kan du finde f.eks. i publikationen herunder – inkl.referencerne i den rapport. Rapporten er også tilgængelig på TrygFondens hjemmeside. Nogle afoplysningerne, f.eks. hvor mange, der er ramt i befolkningen, er usikre, hvorfor TrygFonden også har støttetprojekter, som prøver at undersøge dette.”En anden kritiker, Bente Stenfalk, fra facebookgruppen ”Menneskesynet imod TERM-modellen oglægekonsulenternes arbejde” kommenterer Anders Hedes indlæg med bl.a. følgende:”Vi har forsøgt at få statistikker over, hvor mange der med f.eks. ME, fibromyalgi, piskesmæld,bækkenløsning og irritabel tyktarm er blevet raske på klinikken, men vi kan ikke få noget, der bare lignerordentlig redelig videnskabelig dokumentation. Jeg mener, at politikere, som støtter projekt ’funktionellelidelser’ bliver snydt, fordi vi ikke har kunnet finde én eneste med de nævnte sygdomme, som er blevet raskepå klinikken.”Hvorfor bliver patienter, der behandles på klinikken så ikke raske?Som det fremgår af nedenstående problemstilling, så har Migrænikerforbundets formand, Anne Bülow-Olsen, været aktiv i at synliggøre problematikkerne, når det drejer sig om TERM-modellen og ’funktionellelidelser’ og ’bodily distress syndromes’. Nu har Djøf så også åbnet en debat om patientens vilkår.Vi vil gerne melde os i koret med denne beretning, som illustrerer, hvordan en hel familie kan ende med atblive uretfærdigt berørt og stå totalt uden retssikkerhed – dels i forhold til at blive korrekt og ordentligtudredt og behandlet i sundhedsvæsenet, hvilket ellers afføder en forkert præmis, som så bliveromdrejningspunktet for en forkert allround behandling, og som derved kan blive en bombe under heleeksistensgrundlaget samt retssikkerheden, som – hvis der ikke interveneres – vil betyde en deroute, somkommer hurtigere for de svageste borgere end for de borgere, der har ressourcer til at tage kampen op meddenne iscenesatte systemmobning, som vi betragter TERM-modellen og de dertilhørendeforskningsdiagnoser som fx ’funktionel lidelse’ for værende.’Funktionelle lidelser’ er et lige så stort problem, som emnet for denne artikel med overskriften ”Djøf-konsultation”, hvor problemet er nemt at gå til, fordi alt, hvad der kan måles i tal er til at forstå:http://jyllands-posten.dk/opinion/leder/ECE5522959/djoef-konsultation/

Se venligst også her, hvad Migrænikerforbundets formand, Anne Bülow-Olsen, oplyser i den forbindelse:STORT BEHOV FOR OPLYSNING OM FUNKTIONELLE LIDELSERhttp://www.dagensmedicin.dk/opinion/debat/stort-behov-for-oplysning-om-funktionelle-lidelser/ogNY BOG KAN SKADE PATIENTERNEhttp://www.dagensmedicin.dk/opinion/debat/ny-bog-kan-skade-patienterne/Må vi komme med et eksempel til her, der dokumenterer alvoren i vores stærke skepsis for det, at vorepolitikere ikke lytter og tager problemet alvorligt:http://www.helse.dk/viden/930-hae-en-livsfarlig-og-overset-sygdom?fb_action_ids=258413287636664&fb_action_types=og.recommends&fb_source=aggregation&fb_aggregation_id=288381481237582Denne artikel fortæller om en sygdom (HAE), som netop pga. lægers uvidenhed om sygdommens eksistensnemt kunne havne i brokkassen med ”funktionelle lidelser” og ”bodily distress syndromes”, men artiklen erklar dokumentation for, at en kvinde har ventet i 47 år på at få hjælp til lindring af en medfødt genfejl, somkan spores via en simpel blodprøve, HVIS og SÅFREMT den praktiserende læge (som er indgangen tilsundhedsvæsenet) får mistanken og sender patienten til blodprøvetagning. Men hvem får mistanke omnoget, som man ikke aner noget om? Et andet eksempel er fx ”Dercums sygdom”, som – ligesom HAE –hører under begrebet ”sjældne handicap”, og som man kan læse mere om på Socialstyrelsens hjemmeside:http://socialstyrelsen.dk/handicap/sjaeldnehandicapGIST er en anden lidelse, som på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside nævnes som en sjælden lidelse, derdog igen er knyttet til en bindevævslidelse, der er arvelig. Vi kunne blive ved med at nævne eksempler.http://www.cancer.dk/Hjaelp+viden/kraeftformer/kraeftsygdomme/GIST/http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/neurofibromatosis.htmHvordan skal vi komme det her problem til livs, når Astrid Krag svarer de borgere, der er kritiske over forpsykiater Per Finks forskningsdiagnoser ”funktionelle lidelser” og ”bodily distress syndromes” og dermedogså kritiske over for DSAM’s vejledning til de praktiserende læger, der inviteres på kursus for at håndtere”vanskelige patienter” (herunder patienter, der lider af sygdomme, som de praktiserende læger ikke kendertil), at hun har fuld tiltro til lægernes faglighed. Det virker som en skrue uden ende at forsøge at råbepolitikerne op. Hvorfor skal der ske fejl på fejl – herunder dødsfald på dødsfald, før det går op for

politikerne, at det ikke kun er lægernes og statens bogholderi, der skal sættes fokus på:http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/05/25/0525233546.htm- men at politikerne også i sidste ende er ansvarlige, hvis de lukker ørerne for patienters velmenende opråbom også at forholde sig kritisk til lægernes såkaldte faglighed. Menneskeliv, der kunne være reddet med godsund fornuft og omtanke, skal ikke ofres pga. uvidenhed og mangel på evne og vilje til at lytte. Tingenehænger sammen - og nu er det tid for politikerne at lytte!Tal kan man forholde sig til, som det fremgår af artiklen ”Djøf – konsultation”, men problemstillingen erAKKURAT den samme, når det drejer sig om DSAM’s vejledning om ”funktionelle lidelser” til depraktiserende læger – den sammenlignelige mekanisme er bare ikke så let at få øje på, hvis man ikke harforudsætning for at vide noget om det. Derfor er det så utroligt vigtigt, at vore politikere og især voressundhedsminister Astrid Krag lytter, fordi når fejl sker i sundhedsvæsenet, så er de ofte tragiske og kan ikkerettes op igen. Man kan kun lære af sine fejl og ændre praksis i sundhedsvæsenet, og det bør Astrid Kragsnart forstå er nødvendigt, når det handler om de ”funktionelle lidelser”.Se også nærmere på svenskernes Lex Maria lov, kære sundhedsminister, fordi en sådan lov er med til atholde etik og moral på plads, så lægerne ikke behøver at bruge en hel masse kræfter på at forsvare debegåede fejl, men i stedet forsøger at lære af dem og ændre praksis, så fejlene ikke gentager sig:http://www.socialstyrelsen.se/lexmariaVi har beretninger om, at patienter bliver smidt ud af de praktiserende lægers praksis, som var de børn, derskulle i skammekrog, hvis de tillader sig at protestere over, at lægen gør dem til ”funktionel-lidelses-patienter”, hvorefter disse patienter ikke har tilknytning til en familielæge. Hvordan kan det ske i Danmark?Endelig vil vi venligst henvise til Migrænikerforbundets gennemgang af, hvordan patienter, der har fåetpåklistret de såkaldte "funktionelle lidelser", behandles i almen praksis (bemærk det er hele familier, derberøres, idet patienternes pårørende også forsøges inddraget i denne usympatiske manipulationsmodel,som kaldes TERM-modellen):http://www.migraeniker.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=1226%3Aterm-modellens-indhold&catid=7&Itemid=264og som bygger på dette efteruddannelsesprogram for ikke-psykiatriske læger:http://www.porfyrier.dk/pdf_filer/TERM-uptodate.pdf- hvis introduktion starter således:”Generelt set må fysiske symptomer uden organisk grundlag ses som en måde, mennesket har atudtrykke belastning på, på samme måde som belastning kan udtrykkes gennem angst og depression.Traditionelt har vi haft vanskeligt ved at behandle nogle af disse patienter, og enkelte patienterer blevet opfattet som ”besværlige”. Som læge ønsker man at give disse patienter sammebehandlingsmuligheder og behandlingskvalitet, som andre patienter. Formålet med dette initiativ er athjælpe med i processen med at bedre vores behandlingsmuligheder for patientgruppen og at hjælpemed til at forebygge uhensigtsmæssig sygdomsadfærd.”Under overskriften: ”Hypokondere skal tages alvorligt” kan man bl.a. læse i en artikel på information.dkhttp://www.information.dk/telegram/229205:

”Hypokonderehar ofte været mistænkt for at pjække eller for at pive unødigt, men nu viser dansk forskning,at de rent faktisk er syge…Helbredsangst, som jeg foretrækker at kalde det, er en klinisk sygdom, hvor symptomerne er overdreveninteresse for sygdomme. Patienterne tør for eksempel ikke at give hånd eller at sidde på toilettet af angst forat blive smittet med sygdomme, siger professor og overlæge Per Fink fra Århus Sygehus.”Her er flere links, der omtaler ’funktionelle lidelser’, så der er nok information, som vi vil råde Danmarksbefolkning til at sætte sig ind i, så de selv er forberedte på den dag, hvor de møder en læge, der vurdererdem til at have en ’funktion lidelse’, fordi så kan det være for sent at have overskud til at sætte sig ind i det,når man har mistet alt – herunder også retten til at få skadeserstatning eller sine forsikringer udbetalt jf.dette citat, som også er hentet fra TrygFondens facebookside – skrevet af Bente Stenfalk den 27. maj 2013:”Et nyt medlem i vores facebook-gruppe ”Bodily Distress Syndrome, fup eller fakta” skrev:”Lægen mente, at jeg havde BDS bortset min slidgigt. Efterfølgende har jeg fundet ud af, at BDS er enpsykiatrisk diagnose. Det var ikke det indtryk, jeg fik af lægen eller af det materiale, jeg har fået. Nu er jeg retked af det, for jeg har en forsikringssag kørende pga. en skade fra år tilbage. Jeg mener heller ikke, jeg erpsykisk syg.”Vi har medlemmer, som ikke kan få deres sygeforsikring udbetalt, fordi de har fået en psykiatrisk diagnosefra FFL. Mange forsikringsselskaber har en klausul, som siger, at der ikke udbetales erstatning ved psykisksygdom.”http://vimeo.com/38440818http://www.aarhussygehus.dk/files/Hospital/Aarhus/Neurocentret/Forskningsenheden%20for%20Funktionelle%20Lidelser%20og%20Psykosomatik/pdf-filer/FunktionelleLidelser.pdfhttp://ikke-funktionelle-lidelser.dk/funktionelle-lidelser-1/Vi har i ovennævnte omtalt det sjældne handicap ”Dercums sygdom”, som Socialstyrelsen omtaler på sinhjemmeside over ”sjældne diagnoser” som er et fremadskridende og smertefuldt syndrom.Vi har spurgtden førende forsker på området Ph.D. M.D. Karen Louise Herbst, University of Arizona, om Dercumssygdom kan anses som værende en ’functional disorder’ eller en ’bodily distress syndrome’, hvortil hunsvarede:

"Jeg tror, man kan have en ’body distress disorder’, hvis

man har Dercums sygdom, men jeg tror ikke en sådan

forårsager eller udelukker tilstedeværelsen af Dercums

sygdom på nogen som helst måde."

Vi mener det, når vi siger, at ovennævnte bør give anledning til en nærmere dialog, idet vi for nuværendemå konstatere, at borgere direkte lider skade af gældende praksis på området, og det betyder således også,at både patientsikkerheden og borgernes retssikkerhed skal i fokus. Faktisk mener vi, at det haster.Lægeforeningen er tilsyneladende også parat til debat, fordi de oplyser…"Lægeforeningen har en lang tradition for engagement i forebyggelse, og det er et felt, hvor læger spiller enstor rolle. Der er brug for at stimulere en kvalificeret debat om, hvad der skal til for at sikre effektiveforebyggelsesinitiativer. Det er baggrunden for, at vi er gået ind i dette arbejde”, siger Mads Koch Hansen,formand for Lægeforeningen.http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Nyheder?public_visningsType=1&public_nyhedsId=54638Forebyggelse af udstødelse fra arbejdsmarkedet pga. arbejdsskader, dårligt helbred samt støtte til deborgere, der bliver ramt er baggrunden for, at vi er gået ind i arbejdet, så lad os forsøge at nå hinanden viadebat, dialog og oplysning.Må vi høre fra jer.Med venlig hilsenPå bestyrelsens vegne

“I think you can have a body distress disorder if you have

Dercum's disease but I do not think a body distress

disorder causes or negates the presence of Dercum's

disease in any way shape or form.”

"Jeg tror, man kan have en ’body distress disorder’, hvis

man har Dercums sygdom, men jeg tror ikke en sådan

forårsager eller udelukker tilstedeværelsen af Dercums

sygdom på nogen som helst måde."