SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 306: Henvendelse af 17/5-13 fra Hanne Holst Rasmussen vedr. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers rubricering af fysiske lidelser som psykiatriske lidelser

Kære politiker, minister, Sundhedsstyrelse, EU-parlamentarikerSundhedsminister Astrid Krag udtaler i et læserbrev i Jyllandsposten den 04. marts 2013, atpatienternes tillid til lægerne er vigtig, og at tillid er grundlaget for et godt behandlingsresultat.Vi er en række patientforeninger, der ikke har tillid til, at patienterne opnår det bedstebehandlingsresultat, når de behandles ud fra de principper, som anbefales af Forskningsklinikkenfor Funktionelle Lidelser (FFL) ved Aarhus Universitetshospitali, og som også er udmøntet ivejledningen ”Funktionelle symptomer og lidelser” udgivet af Dansk Selskab for Almen Medicin(DSAM) til brug for bl.a. praktiserende læger og sagsbehandlereii.FFL og DSAM anbefaler konvertering af såkaldte usynlige lidelser – specielt smertefulde lidelseruden entydige årsagsforklaringer - til psykiatriske lidelser. De fysiske lidelser er f.eks. kronisksmerte, whiplash, fibromyalgi, bækkenløsning, ”hjertesmerter”, ME/Postviralt Træthedssyndrom,irriteret tyktarm, men også patienter med andre kroniske tilstande behandles efter FFL/DSAM´spsykiatriske principper.At give 300.000 mennesker (tallet er opgivet af FFL) en psykiatrisk diagnose i stedet for en fysisk,”løser et problem”, der handler om sundhedsvæsenets organisering, mere end om patientenslidelser - uden at det er til gavn for patienten. Psykolog Gretty Mirdal, professor i psykolog vedKøbenhavns Universitet siger, at diagnosen funktionel lidelse sjældent gives, fordi lægen finderpsykiske afvigelser, men snarere fordi lægen ikke finder fysiske årsager til symptomerne, hvilketdog ikke behøver at betyde, at der ikke er nogeniii. Alligevel er det det, der sker for de patienter,der får deres diagnose ændret til en psykiatrisk diagnose. Dette er utrygt.Det er bemærkelsesværdigt, at et forskningsprojekt, der endnu ikke har fremvist hverkennævneværdige eller overbevisende resultater, allerede er implementeret og har fået så storaccept i det danske behandlingssystem og blandt kommunale sagsbehandlere.FFL kalder egne forskningsresultater for solide; men resultaterne bygger ved nærlæsning alene på43 personer, hvoraf hovedparten i forvejen var psykisk syge mennesker med en eller flerepsykiatriske diagnoseriv. Det har ikke været muligt at få svar fra FFL på, hvordan de enkeltediagnosegrupper responderer på psykiatrisk behandling; for ifølge FFL er der kun én diagnose, ogdet er funktionel lidelse. Ovennævnte fysiske diagnoser slettes i FFL`s journaler.Dette er endnu mere bemærkelsesværdigt. For det første fordi de diagnoser, FFL anvender, ikke eranerkendte og ikke figurerer i WHO´s internationale diagnoseklassifikationssystem, IDC-10. Detgør til gengæld de fysiske diagnoser, FFL ændrer til psykiatriske diagnoser. For det andet harPatientombuddet i to sager bekendtgjort følgende:1. Begrebet funktionel lidelse indgår ikke som diagnose i det officielle diagnosesystem, men er enbetegnelse, der dækker over flere forskellige sygdomsbillederv.2. Læger kan ikke tilsidesætte kollegers faglige vurderinger i specialer, de ikke selv harspecialeindsigt i, uden at der foreligger en second opinion fra en anden speciallæge i detpågældende specialevi.Alligevel er det dét, der sker, når patienter behandles efter FFL’s principper.

Ovennævnte vejledning ”Funktionelle symptomer og lidelser” fra DSAM blev sendt i høring iefteråret 2011. Sundhedsstyrelsen responderede i denne forbindelse: ”Denne patientgruppe[patienter med funktionelle symptomer og lidelser] stiller særlige krav til tværfagligt samarbejdeog samarbejdet mellem sektorer. Det er derfor Sundhedsstyrelsens anbefaling, at vejledningen ihøjere grad lægger op til et tværfagligt samarbejde, og at den derfor beskriver dekompetencer/indsatser, som andre faggrupper kan bidrage med”vii.Sundhedsstyrelsens råd er ikke blevet fulgt. Modellen bygger på psykiatriske og IKKE påtværfaglige behandlingsmetoder. Også dette giver utryghed blandt patienterne. Specielt daFFL/DSAM anbefaler, at samarbejdet med de tidligere behandlere bør afbrydes, for at få denbedste effekt af den psykiatriske behandling.Den psykiatriske diagnose stilles efter en overfladisk fysisk undersøgelse, udført af en psykiatereller en praktiserende læge. Undersøgelsens resultat er oftest, at patienten ikke lider af en fysisksygdom, men har en psykiatrisk diagnose. Det skaber utryghed hos patienterne, at en ikke-specialist omgør tidligere diagnoser stillet af specialister. Det skaber ligeledes utryghed, at der sesfuldstændig bort for den forskning og behandling, der allerede eksisterer omkring patienternesfysiske diagnose(r).Med en psykiatrisk diagnose tilhører patienten nu en diagnosegruppe, der dør tidligere end alleandre. Psykiatriske patienter lever 20 år kortere end gennemsnitsbefolkningen. For 60 %vedkommende skyldes det, at deres fysiske lidelser ikke behandles/overses. De sidste 40 % skyldeshovedsageligt selvmordviii. Selvmord kan være en bivirkning til psykofarmakaix, som også er en delaf den behandling der foreskrives af FFLxog DSAMxi. Bl.a. anbefales antidepressiv medicin – velat mærke - uden evidens for effekten heraf. Antidepressiv medicin kan f.eks. give hjerteproblemer,der fører til dødsfaldxii.Der er – som beskrevet i ovenstående – mange væsentlige og gode grunde til, at patienter, derallerede har fået eller fremover risikerer at få deres fysiske diagnose ændret til en psykiatriskdiagnose, er utrygge.Det synes, som om en række diagnosegrupper sættes uden for lov og rettigheder. ”Diagnosen”funktionel lidelse kan hverken af- eller bekræftes. Beviser på den af FFL og DSAM foreskrevnebehandlings effekt er overordentlig sparsomme.På baggrund af de store konsekvenser en psykiatrisk diagnose har for den enkelte patient, vil viderfor stille dig, som politiker, minister, EU-parlamentariker eller ansat i Sundhedsstyrelsen,følgende spørgsmål:1. Er det acceptabelt, og skaber det tryghed blandt patienterne, at Forskningsklinikken forFunktionelle Lidelser anvender ikke anerkendte diagnoser uden evidens for eksistensen af disse ibehandlingen af patienter?2. Er det acceptabelt, og skaber det tryghed blandt patienterne, at Forskningsklinikken forFunktionelle Lidelser behandler et stigende antal patienter på baggrund af få og ikkeoverbevisende resultater af deres egen forskning?

3. Er det acceptabelt og skaber det tryghed blandt patienterne, at FFL underviser både andrelæger og personalegrupper uden psykiatrisk ekspertise i at stille diagnosen funktionel lidelse ogændre patientens tidligere diagnose(r), når Patientombuddet udtaler, at læger hverken må ændreandre lægers diagnoser eller anvende diagnosen funktionel lidelse, og når kun læger kan stillediagnoser?4. Hvordan vil du sikre dig, at ovennævnte store befolkningsgruppe kan føle sig trygge og ikke lideroverlast pga mangelfuld diagnosticering og/eller mangelfuld behandling af deres fysiske lidelse?5. Hvordan vil du sikre dig, at ovennævnte store befolkningsgruppe kan føle sig trygge og ikke lideroverlast pga behandling med psykiatriske tiltag, som enten kan være overflødige eller i værste faldrisikerer at skade patienterne?

Idet vi håber på snarlige og betryggende svar med venlig hilsen1.Dansk Dercum Forening ved formand Charlotte Wedenborg. Foreningen har 14 medlemmer2. Migræne- og Hovedpineforeningen ved formand Hanne Johanssen. Foreningen har 705medlemmer3. Colitis Crohn Foreningen ved landsformand Bente Buus Nielsen. Foreningen har 4600medlemmer4. Migrænikerforbundet ved formand Anne Bülow-Olsen. Foreningen har 550 medlemmer5. FAKS (Foreningen af Kroniske Smerter) ved bestyrelsesmedlem Lars Bye Møller. Foreningen har300 medlemmer6. EHS – Forening af el-overfølsomme ved formand Silvana Lund. Foreningen har 160 medlemmer7. Whiplashforeningen ved formand Susan Stick. Foreningen har 600 medlemmer8. MCS Foreningen (Foreningen af Duft- og kemikalieoverfølsomme) ved formand SusanneHemdorff. Foreningen har 540 medlemmer9. Arbejdsskadeforeningen AVS ved formand Kurt A. Nissen. Fforeningen har 50-80 medlemmer10. Café Sygemeldt København – ved forkvinde Susanne Kjær. Foreningen har 250 medlemmer11. PCO Foreningen (polycystisk ovearie syndrom) – ved formand Mai-Britt Andreasen. Foreningenhar ca. 400 medlemmer12. ME Foreningen (myalgisk encephalomyelitis/ Postviralt Træthedssyndrom/ kronisktræthedssyndrom) – ved formand Rebecca Hansen. Foreningen har ca. 500 medlemmer13. Patientforeningen Danmark – ved næstformand Anette Ulstrup. Foreningen har 295medlemmer14. Foreningen af Kranio-Sakral- og Kropsterapeuter ved formand Gert Ladefoged Jensen.Foreningen har 103 medlemmer15. Foreningen for fysiurgisk massage ved sekretær Mette Spatzek for formand Benny Hansen.Foreningen har 317 medlemmer