SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 303: Oversendelse af årsberetninger 2012 fra Patientombuddet, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

IndholdForord .............................................................................................. 41 Om os ............................................................................................ 52 Patientombuddets aktiviteter i tal og overskrifter ........................... 72.12.22.32.4Patientklager.................................................................................................. 7Ankesager...................................................................................................... 9Læring ........................................................................................................... 9International sygesikring .............................................................................. 10

4 Dialog...........................................................................................134.14.24.34.44.5Hvad er formålet med dialog? ....................................................................... 13Hvem får tilbudt dialog? ............................................................................... 15Hvordan foregår dialogen? ............................................................................ 15Hvad blev resultatet af dialogerne? ............................................................... 17Læring med baggrund i dialog....................................................................... 18

ForordAfgørelser om erstatning for patientskader og afgørelser på klager fra patienter harstor betydning for mennesket bag den enkelte sag. Både for patienten og for den in-volverede sundhedsperson. Derfor har Patientombuddet fokus på kvaliteten i afgørel-serne.Det har også stor betydning for patienter og sundhedspersoner, at sagerne afgøres såhurtigt, som det er muligt. Derfor er korte sagsbehandlingstider et mål for Patientom-buddet.Den korte sagsbehandlingstid for erstatningsankesager blev opretholdt i 2012, ogsagsbehandlingstiderne blev igen i 2012 kortere på patientklageområdet. Samtidigblev en stor del af de gamle patientklager, som ombuddet overtog fra Sundhedsvæ-senets Patientklagenævn, afsluttet.På samme måde lægger vi vægt på at yde kvalificeret og rettidig rådgivning til borge-re og myndigheder om international sygesikring.Kvalitet og sagsbehandlingstider vil også være i fo kus for Patientombuddet i 2013.Samtidig er det vores ønske at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed isundhedsvæsenet. Det gør vi blandt andet ved at nyttiggøre den viden, vi finder i demange rapporter om utilsigtede hændelser. Antallet af rapporter steg kraftigt i 2012.Rapporterne giver en vigtig indsigt i risikoområder i det danske sundhedsvæsen. Detstigende antal rapporter må ikke ses som udtryk for flere fejl i sundhedsvæsenet. Deer snarere resultatet af et målvidst arbejde med patientsikkerhed i regioner og kom-muner.Vi har på de følgende sider samlet uddrag af de aktiviteter, udfordringer, sager ognyheder, der særligt prægede Patientombuddets arbejde i 2012.

1 Om osPatientombuddet er en statslig styrelse under Ministeriet for Sundhed og Forebyggel-se.Patientombuddet blev oprettet som et led i et nyt patientklagesystem ved en sam-menlægning af sekretariaterne for det tidligere Sundhedsvæsenets Patientklagenævnog Patientskadeankenævnet samt den del af Sundhedsstyrelsen, der varetog driften afDansk Patientsikkerhedsdatabase. Samtidig flyttede enheden International Sygesik-ring fra departementet i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til Patientombuddet.Patientombuddet har adresse på Frederiksberg, hvor vi i et samlet hus beskæftigeromkring 140 årsværk. De fleste er jurister. Herefter følger kontorfunktionærer og an-satte med andre uddannelser, herunder nogle med en sundhedsfaglig baggrund.Det er Patientombuddets primære opgave at behandle patienters klager og ankesagerom erstatninger. Denne opgave forudsætter en omfattende sundhedsfaglig ekspertise.Patientombuddet har derfor tilknyttet omkring 400 eksperter, der virker som sagkyn-dige konsulenter i alle sager, der kræver sundhedsfaglig ekspertise.Patientombuddet har både patienternes og sundhedspersonernes retssikkerhed i fo-kus. Det betyder, at man både som patient og som sundhedsperson kan forvente engrundig og kvalificeret behandling af sagerne.Patientombuddet er organisatorisk inddelt i fire faglige centre og enheder. De to cen-tre, Patientklagecentret og Erstatningscentret, sekretariatsbetjener hver to nævn. Pa-tientklagecentret sekretariatsbetjener Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og DetPsykiatriske Ankenævn. Erstatningscentret sekretariatsbetjener Patientskadeanke-nævnet og Lægemiddelskadeankenævnet.

2.1 PatientklagerSagsbehandling af patienters klager fylder mest. I 2012 oprettede Patientombuddet5.400 klagesager. De fleste af disse – ca. 4.300 sager – er klager over den sundheds-faglige behandling, som afgøres af enten Patientombuddet eller SundhedsvæsenetsDisciplinærnævn. De resterende ca. 1.100 sager er klager over tilsidesættelse af pati-entrettigheder eller over administrative afgørelser om for eksempel befordringsgodt-gørelse.Patientombuddet varetager sekretariatsbetjeningen af Sundhedsvæsenets Discipli-nærnævn, og Patientombuddet træffer selv afgørelse i de klagesager, hvor patientenikke ønsker at klage over en bestemt sundhedsperson.Antallet af patientklager er steget gennem årene.

Patienter, der klager over sundhedsfaglig behandling i sundhedsvæsenet, har i de fle-ste tilfælde mulighed for at vælge at deltage i en lokal dialog om klagen. Regionernehar indberettet, at der blev afholdt 878 dialoger i regionerne, og i 363 tilfælde fandtpatienten, at der herefter ikke var grund til at opretholde klagen. Dialogprocessen ermere udførligt omtalt i afsnit 4.Patienter, der klager over sundhedsfaglig behandling i sundhedsvæsenet, har i de fle-ste tilfælde også mulighed for at vælge, om deres klage skal afgøres af Sundhedsvæ-senets Disciplinærnævn eller Patientombuddet.Disciplinærnævnet har mulighed for at kritisere en konkret sundhedsperson, mensPatientombuddet har mulighed for at kritisere et behandlingssted, for eksempel et sy-gehus. Disciplinærnævnet og Patientombuddet anvender samme grundlag for vurde-ringen, nemlig om behandlingen var i overensstemmelse med almindelig anerkendtfaglig standard.I 2012 valgte 30 procent af patienterne at få deres klage over sundhedsfaglig behand-ling afgjort af Patientombuddet, mens 70 procent valgte, at Sundhedsvæsenets Disci-plinærnævn skulle afgøre deres klage. Denne fordeling er stort set uændret fra 2011til 2012.

2.2 AnkesagerPatientombuddet er sekretariat for tre ankenævn: Patientskadeankenævnet, Læge-middelskadeankenævnet og Det Psykiatriske Ankenævn.Hvert af de tre nævn udgiver en selvstændig årsberetning.Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet afgør klager over Patient-forsikringens afgørelser om erstatning. Sekretariatsbetjeningen af de to nævn vareta-ges af Erstatningscentret i Patientombuddet.Det Psykiatriske Ankenævn afgør klager over de lokale psykiatriske patientklage-nævns afgørelser om tvangsanvendelse – fortrinsvis tvangsbehandling. Sekretariats-betjeningen af dette nævn varetages af Patientklagecentret i Patientombuddet.Patientombuddet modtog i 2012 i alt 2.617 ankesager.Patientskadeankenævnet og Lægemiddelskadeankenævnet afsluttede i 2012 i alt2.391 ankesager.Det Psykiatriske Ankenævn afsluttede i 2012 i alt 128 ankesager.De enkelte nævns virksomhed er mere udførligt omtalt i afsnit 6.

2.3 LæringBehandlingen af patientklager og ankesager i erstatningssystemet samt administratio-nen af Dansk Patientsikkerhedsdatabase er samlet i Patientombuddet. Det giver Pati-entombuddet en unik mulighed for at videreformidle den viden og læring, der samletkan uddrages af patientklager, erstatningssager og rapporter om utilsigtede hændel-ser.Læringsenheden i Patientombuddet har til opgave at sikre, at de mange data, somPatientombuddet har, bliver udnyttet til at udvikle kvalitet og patientsikkerhed i sund-hedsvæsenet til gavn for patienterne. Disse mål og forventninger kan Patientombud-det indfri ved at formidle viden fra de tre datakilder, ved at udnytte den ekspertise desagkyndige konsulenter i Patientombuddet har, og gennem et efterspørgselsrelateretsamarbejde med sundhedsvæsenets aktører, hvor Patientombuddet stiller data til rå-dighed.Læringsenhedens virksomhed er mere udførligt omtalt i afsnit 3.

3 LæringSamlingen af patientklager, anker i erstatningssager og rapporteringer om utilsigtedehændelser i Patientombuddet giver mulighed for et samlet overblik over behandling,som ikke forløb hensigtsmæssigt eller tilfredsstillende. Samtidig giver dialogproces-sen i klagesager muligheder for lokal læring, se afsnit 4.Det er Patientombuddets Læringsenhed, der blandt andet har til opgave at sikre, atdenne viden bliver analyseret og dernæst formidlet ud, så den kan benyttes forebyg-gende i sundhedsvæsenet. Patientombuddets Læringsenhed varetager som sin hoved-opgave administrationen af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser til DanskPatientsikkerhedsdatabase (DPSD).

3.1 Rapportering af utilsigtede hændelserRapporteringen af utilsigtede hændelser har eksisteret i ni år i sygehusvæsenet oggodt to år i resten af sundhedsvæsenet. En utilsigtet hændelse kan man betegne somnoget, der ikke bør ske, men som er sket eller var tæt ved at ske. Det kan for eksem-pel være en kirurg, som ved en fejl indsætter en hofteprotese beregnet til venstreside i stedet for en højresidig protese, eller en patient, der får en for høj dosis medi-cin, fordi en fagperson har lagt tabeletter, som kun skulle havde været givet en gangom ugen, i den daglige doseringsæske.1. september 2011 blev rapporteringssystemet udvidet, således at også patienter ogpårørende har fået mulighed for at rapportere, hvis de i deres møde med sundheds-væsenet opdager eller bliver udsat for utilsigtede hændelser. I 2012 rapporterede pa-tienter og pårørende cirka 2.400 utilsigtede hændelser.I 2012 blev der rapporteret lidt flere end 155.000 utilsigtede hændelser til Dansk Pati-entsikkerhedsdatabase mod 98.500 i 2011. Langt den overvejende del af denne stig-ning skyldes, at kommunerne i løbet af 2012 har styrket deres organisering af pati-entsikkerhedsarbejdet. Kommunerne modtog således 98.000 rapporter i løbet af året,hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2011.For yderligere information henvises til årsberetningen for DPSD.

I 2012 udsendte Patientombuddet seks nyhedsbreve, fire OBS-meddelelser og firetema-rapporter. I to af de fire tema-rapporter indgår data fra såvel Dansk Patientsik-kerhedsdatabase som klage- og erstatningssager.Som en vigtig del af videreformidlingen, har Patientombuddets ansatte i 2012 deltagetsom oplægsholdere på mere end 60 kurser og konferencer over hele landet. Herud-over har Patientombuddet afholdt to temadage for sundhedspersonalet om henholds-vis rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser (DPSD) og om hændelser i forbin-delse med medicinering.Det er vigtigt, at det arbejde, vi udfører for at udvikle kvalitet og patientsikkerhed,bliver modtaget og opfattet som relevant og vedkommende. Det søger vi blandt andetat opnå ved at tilbyde at indgå i partnerskaber med andre aktører i sundhedsvæsenet.Patientombuddet har i 2012 blandt andet indledt partnerskaber med Dansk Lægemid-delinformation og Amgros om overvågning af utilsigtede hændelser relateret til an-vendelsen af medicin. Vi har desuden startet partnerskaber med tre forskellige inte-ressenter om anvendelsen af lægemidlet Methotrexate.Samlet havde Patientombuddet otte verserende partnerskaber ved udgangen af 2012.En mere uddybende beskrivelse af Patientombuddets læringsaktiviteter i 2012 kan sesi et bilag til denne årsberetning.

4 DialogMange patienter henvender sig helt naturligt til den sundhedsperson eller det behand-lingssted, som har udført en behandling, som patienten er utilfreds med. Patienter harogså mulighed for at henvende sig til de regionale patientkontorer, hvor patientvejle-dere tilbyder hjælp og vejledning. Denne uformelle kontakt til sundhedsvæsenet førerofte til, at patienten ikke føler behov for at indgive en formel klage.Det er dog også erfaringen, at ganske mange patienter klager direkte til Patiento m-buddet uden at have kontaktet det regionale patientkontor eller behandlingsstedetførst.Patienterne fik den 1. januar 2011 en lovbestemt ret til at få tilbudt en dialog om de-res klage med regionen.Pligten til at tilbyde patienter dialog om deres klage understreger, at vi i det ny klage-system tillægger det stor betydning at give patienter mulighed for en ubureaukratiskkontakt med de ansvarlige for behandlingen samt en mulig afslutning på klagen. Bådefor patienterne og det sundhedsfaglige personale er det mere tilfredsstillende, hvis dergennem dialog kan opnås en afslutning på en klage frem for gennem en afgørelse iklagesystemet.Når en patient klager til Patientombuddet, skal han vælge, om han ønsker en dialogom sin klage. Patientombuddet lægger vægt på at vejlede klagere om muligheden fordialog. På klageskemaet skal patienten vælge, om han ønsker at tage imod tilbuddetom dialog. Har man ikke taget stilling, informerer Patiento mbuddet enten skriftligteller mundtlig om muligheden for dialog. På Patientombuddets hjemmeside ligger enpjece om dialogog en udførligvejledning om dialog.Alle regioner har indberettet nøgletal om dialogprocessen til Patientombuddet. Det erPatientombuddets opgave at være med til at sikre vidensdeling om dialogprocessenmellem regionerne. Blandt andet derfor lægger Patientombuddet disse indberetningerpå hjemmesiden i et særskilt dokument som supplement til denne årsberetning.

4.1 Hvad er formålet med dialog?Klage- og erstatningsloven pålægger Patientombuddet og Sundhedsvæsenets Discipli-nærnævn at tilbyde patienter, der klager over den sundhedsfaglige behandling, endialog med den pågældende region. Indgiver patienten en klage direkte til det regio-nale patientkontor kan patientkontoret med det samme tilbyde patienten dialog. Pati-entkontoret skal underrette Patientombuddet om klagen.Denne ubureaukratiske dialog mellem patienter og sundhedsvæsen giver mulighed forat rette misforståelser og få og give svar på spørgsmål om behandlingen. Dialogenkan betyde, at patientens henvendelse kan løses med en forklaring, en undskyldningeller en vished om, at procedurer på det pågældende sted bliver ændret for fremtiden.Det er nemlig erfaringen, at patienters motiv til at klage oftest er et ønske om, at derdrages læring af et utilfredsstillende forløb, så det ikke bliver gentaget for andre pati-

enter. Dialogen giver mulighed for lokal læring det sted, som patienten har klagetover.Formålet med dialogen er, at der kan blive talt om den sundhedsfaglige behandling,som en patient ønsker at klage over. Patienternes klager indeholder imidlertid oftedelelementer, som omhandler andet end den sundhedsfaglige behandling, såkaldteserviceklager. Denne del af klagen vil ikke blive vurderet af Patientombuddet, men afregionen. Region Nordjylland har oplyst, at de med succes har inddraget servicedelenaf klagen i dialogen, idet det giver god mening for patienterne at kunne tale om heleklagen i dialogen, uanset om indholdet er servicerelateret eller sundhedsfagligt.I maj 2012 udgav Enhed for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, resultaterneaf en undersøgelse af patienters og personales erfaringer med dialog. Med tilladelsefra Enheden for Brugerundersøgelser gengives nedenfor nogle enkelte af resultater-ne.Både klagere og personale giver i undersøgelsen udtryk for, at det generelt er en posi-tiv oplevelse at deltage i en dialog. Klagerne fortæller, at de føler sig taget alvorligt,at de bliver lyttet til, og personalet giver udtryk for, at læring fra en dialog ofte kanvære med til at ændre på procedurer på en afdeling og dermed bidrage til en øgetpatientsikkerhed.En del klagere beskriver følelsen efter en dialog som en blanding af lettelse og glæde.Nogle føler sig mere afklarede, og det kan være med til at give en afslutning på etfølelsesmæssigt hårdt forløb.”Jeg var helt lettet, jeg følge mig næsten træt, fordi det bare havde fyldt så meget, også var det bare så stille og roligt. Jeg var helt lettet og glad.” KLAGER”Jeg har fået opklaret nogle ting og fundet ud af, hvordan jeg også selv kommer lidtvidere.” KLAGERNogle af grundene til, at klagerne vælger at sige ja til en dialog, er, at det sam me ik-ke skal ske for andre, mulighed for at uddybe sin klage, mulighed for at afklare mis-forståelser, mulighed for at fortælle om oplevelserne ansigt til ansigt, få en forklaringpå og en helhedsvurdering af sit forløb.I undersøgelsen giver nogle af patienterne udtryk for, at de på baggrund af dialogenfår en følelse af, at det nytter, og at det vil have en betydning fremadrettet.”Jeg havde en oplevelse af, at det nyttede. Den dialogsamtale var med til at overbevi-se mig om, at jeg er blevet hørt.” KLAGERHovedparten af sundhedspersonalet mener, at der er læringspotentiale i dialogen. Fle-re oplever, at de får input med sig, som de kan tage med tilbage til deres afdeling.”Det jeg som fagperson oplever positivt ved dialogsamtalen er at få tilbagemelding pådet, der foregår ude i min afdeling – også selvom den måtte være negativ. Så kan dujo gå ud og arbejde med det.” PERSONALE

4.2 Hvem får tilbudt dialog?Patienter, der klager over sundhedsydelser, som regionen helt eller delvist afholderudgifterne til, skal tilbydes dialog. Det betyder, at når patienter klager over behand-ling på sygehus, herunder private sygehuse og klinikker med aftale med regionen,praksissektoren og den præhospitale indsats, skal de have tilbud om dialog.Der er derimod ikke en lovbestemt pligt til at tilbyde dialog, når en klage handler omen behandling, som regionen ikke afholder udgifterne til. Vedrører klagen for eksem-pel den kommunale hjemmesygepleje eller behandling for patientens egen regning påprivathospital, har regionen ikke pligt til at tilbyde patienten en dialog.Det er patienten selv, der afgør, om han ønsker en dialog. Den lokale dialog skal igivet fald gennemføres, inden klagen bliver behandlet i Patientombuddet, og dialogenskal finde sted inden for fire uger, fra regionen modtager klagen fra Patientombud-det.Tallene neden for er baseret på regionernes indberetninger til Patientombuddet for2012.Regionerne holdt i 2012 878 dialoger i 2012. Det er en del flere end de 546 dialoger,regionerne afholdt i 2011.Der var i 2012 lidt flere kvinder end mænd, der deltog i dialog, dog var forskellenmellem kønnene i 2012 mindre end året før.Hvis en patient ikke ønsker at tage imod tilbuddet om dialog, vil Patientombuddet el-ler Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn begynde behandlingen af klagen.

4.4 Hvad blev resultatet af dialogerne?Målet er, at patienter i dialog med sundhedsvæsenet kan få rettet misforståelser og fåsvar på spørgsmål, en forklaring, evt. en undskyldning eller måske en forsikring om,at procedurer ændres for at undgå at fejl gentages i fremtiden.Indberetningerne om dialog fra regionerne viser, at dialogen havde stor betydning formange af de patienter, der har klaget.40 procent af de patienter, der i 2012 deltog i en dialog, valgte at afslutte deres klageefter dialogen, - jf. nedenstående oplysninger fra regionerne.Udfald af dialogAntal sager i dialogI hvor mange tilfælde blevklagen trukket tilbage efterdialog?I hvor mange tilfælde blevklagen trukket tilbage fordi:Klager fik en forkla-ring på behandlingeneller afklaret misfor-ståelser?Klager fik en und-skyldning for behand-lingen?Klager fik oplysningom den læring, kla-gen afstedkom ogeventuelt ændredeprocedurer i fremti-den?Andre grunde eller ik-ke registreret?Antal Region Region Regioni altHoved. Midt.Syd.8783051241573631116673Region RegionSj.Nord.1721206449

Der er en væsentlig forskel sektorerne imellem. Således har Region Hovedstaden op-lyst, at tilbagekaldelsen af klager over praksissektoren var på 18 %, mens den tilsammenligning var på 44 % for klager over behandling på regionens hospitaler.Region Nordjylland oplyser, at det afgørende for, hvorvidt patienterne trækker deresklage tilbage eller oplever dialogen som tilfredsstillende, er oplevelsen af at blive lyttettil og taget alvorligt. Særlig stor betydning har det for patienterne, hvis sundhedsper-sonalet giver udtryk for, at man ’vil passe bedre på den næste patient’ og måske æn-dre eller forbedre forhold på sygehuset, så et utilfredsstillende behandlingsfo rløb ikkevil gentage sig.Selv om en dialog ikke fører til, at en patient trækker sin klage tilbage, har dialogen iflere tilfælde haft indflydelse på selve klagens indhold. I 114 tilfælde ændrede patien-ten indholdet af klagen efter dialog. I nogenlunde lige mange tilfælde blev klagenmindre eller mere omfattende efter dialogen.

4.5 Læring med baggrund i dialogDet er forventningen, at dialoger vil øge den lokale læring af klagesager. Dette fordien dialog kan være afsæt for forbedrede rutiner og behandlinger og dermed væremed til at sikre, at det, der skete for én patient, ikke sker for den næste. Denne for-ventning er blevet indfriet, hvis antallet af ændrede procedurer tages som udtryk forlæring. Dette antal er nemlig steget i 2012 i forhold til 2011.Der var således 361 tilfælde i 2012 mod 126 tilfælde i 2011, hvor klagen, der lå tilgrund for dialogen, gav anledning til ændrede procedurer eller andre initiativer.Hertil kommer naturligvis den læring, som samtalerne i øvrigt giver anledning til.

5 Patientombuddets afgørelserI det nuværende patientklagesystem har patienterne indflydelse på, hvordan deresklage over behandlingen skal behandles.Patienterne har to valg.Patienterne har for det første mulighed for at vælge en dialog med regionen, før be-handlingen af deres klage går i gang. Denne dialog er nærmere beskrevet i afsnit 4.For det andet kan patienterne vælge, om de ønsker deres behandlingsklage afgjort afSundhedsvæsenets Disciplinærnævn (se nærmere om nævnet i afsnit 6.1 eller i næv-nets egen årsberetning) eller af Patientombuddet. Afgørelser fra disciplinærnævnetkan gå ud på at kritisere konkrete sundhedspersoner for den sundhedsfaglige behand-ling af patienten, mens afgørelser fra Patientombuddet kan gå ud på, at behandlings-stedet, for eksempel et sygehus, kritiseres.Når Patientombuddet behandler klagesager, er Patientombuddet uafhængigt, og erdermed ikke undergivet instruktion om de enkelte sagers behandling og afgørelse.Patientombuddets afgørelser kan ikke indbringes for andre administrative myndighe-der. Patientombuddets afgørelser er ’administrativt endelige’. Når Patientombuddetkritiserer et behandlingssted for en sundhedsfaglig behandling, har patienten dog m u-lighed for efterfølgende også at få behandlet sin klage i disciplinærnævnet. Der varotte patienter, der benyttede denne mulighed i 2012. Ingen af disse sager blev afgjorti 2012.Patientombuddet er en klageinstans og har derfor ikke kompetence til af egen drift ativærksætte undersøgelse af sundhedsvæsenets faglige virksomhed eller af regionerseller kommuners efterlevelse af patientrettigheder. Patientombuddet har derfor hellerikke kompetence til at indbringe sager for disciplinærnævnet. Sundhedsstyrelsen harderimod kompetence til at indberette sager for disciplinærnævnet. Sundhedsstyrelsenmodtager kopi af Patientombuddets afgørelser af behandlingsklager.

5.1 BehandlingsklagerPatientombuddet afgør klager over den sundhedsfaglige behandling, når patienten harønsket, at en eventuel kritik skal rettes mod behandlingsstedet og ikke imod en ko n-kret sundhedsperson. Det betyder, at Patientombuddet afgør behandlingsklagen udenforelæggelse for et nævn – det vil sige i modsætning til sager til disciplinærnævnet,der skal forelægges til disciplinærnævnets møder.Ministeren for sundhed og forebyggelse har nedsat Det Rådgivende Praksisudvalg forat sikre, at repræsentanter for relevante organisationer, herunder patientorganisatio-ner, får adgang til at præge udviklingen af Patientombuddets praksis for afgørelse afbehandlingsklager. Det Rådgivende Praksisudvalg er nærmere omtalt nedenfor.

Patientombuddet har kompetence til at afgøre klager over sundhedsvæsenets sund-hedsfaglige virksomhed i det offentlige sundhedsvæsen. Patientombuddets kompe-tence afhænger derfor af, om udgifterne til behandlingen helt eller delvist er afholdt afen region, en kommune eller af staten.Det drejer sig derfor primært om behandling på et offentligt sygehus eller på et privatsygehus efter aftale med regionen, behandling hos alment praktiserende læge ellerbehandling i den kommunale hjemmesygepleje. Det er i praksis antaget, at også be-handling ved fængselslæger er omfattet af Patientombuddets kompetence.Behandlingsklager oplyses og afgøres i Patientombuddets Patientklagecenter. Desundhedsfaglige vurderinger leveres af de samme sagkyndige konsulenter, som vur-derer sager, der skal forelægges for disciplinærnævnet. Det er også de samme juristeri Patientklagecentret, som behandler klager, der skal afgøres af Patientombuddet, ogsager, der afgøres af disciplinærnævnet. Denne organisering er valgt for at understøt-te, at der anvendes samme faglige norm i behandlingen af disciplinærsager og pati-entombudssager.Der gælder samme frister for indbringelse af klager over den sundhedsfaglige behand-ling for Patientombuddet som for disciplinærnævnet.Det behandlingssted, som klagen vedrører, får naturligvis lejlighed til at udtale sig omklagen, ligesom de relevante journaler indhentes. I øvrigt foretages partshøring ioverensstemmelse med forvaltningslovens bestemmelser.Både Patientombuddet og disciplinærnævnet skal i klagerne vurdere, om patientbe-handlingen har levet op til almindelig anerkendt faglig standard. I modsætning til di-sciplinærnævnet skal Patientombuddet imidlertid ikke undersøge og tage stilling til,om konkrete sundhedspersoner kan drages til ansvar for, at behandlingen var underalmindelig anerkendt faglig standard.Når Patientombuddet vurderer, at patientbehandlingen var under almindelig aner-kendt faglig standard, kan behandlingsstedet kritiseres. Det gælder også, selv om detmåtte stå klart, at det ikke var en konkret sundhedsperson, der havde ansvar for dendårlige behandling. Patientombuddet kan nemlig også tage stilling til handlinger, derer foretaget af personer uden sundhedsfaglig uddannelse så som lægesekretærer ellerportører, som ikke omfattes af disciplinærnævnets kompetence.Patientombuddets afgørelser har to mulige udfald: at behandlingen ikke gav anled-ning til kritik, eller at der var anledning til kritik. Patientombuddet har i modsætning tildisciplinærnævnet ikke mulighed for at give alvorlig kritik i form af indskærpelse.Patientombuddet kan ikke behandle en klage som en patientombudssag, hvis densamtidig er eller har været under behandling i disciplinærnævnet.Nye sagerPatientombuddet modtog i alt ca. 4.300 nye klager over sundhedsfaglig behandling i2012, hvilket er en stigning på knap 9 procent i forhold til antallet af nye behandlings-klager i 2011.

Heraf valgte patienterne, at 1.228 klager skulle afgøres af Patientombuddet. De reste-rende sager afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Fordelingen af behand-lingsklager mellem disciplinærnævnet og Patientombuddet har i både 2012 og 2011ligget på ca. 70 procent til afgørelse af disciplinærnævnet og ca. 30 procent til afgø-relse af Patientombuddet.Afgørelser og kritikI 2012 afgjorde Patientombuddet 1.278 klager over sundhedsfaglig behandling.I 483 afgørelser kritiserede Patientombuddet behandlingsstedet for den sundhedsfag-lige behandling svarende til 38 procent af alle afgørelser. I 2011 afgjorde Patientom-buddet 29 procent af klagerne over sundhedsfaglig behandling med kritik af behand-lingsstedet. I 2011 afgjorde Patientombuddet dog kun i alt 252 klagesager om sund-hedsfaglig behandling. Det statistiske grundlag for opgørelsen af kritikprocenten varsåledes væsentligt mindre i 2011 end i 2012.GenoptagelseI 2012 traf Patientombuddet 22 afgørelser, der vedrørte anmodninger om genoptagel-se af behandlingen af klagesager om sundhedsfaglig behandling, som allerede var af-gjort af Patientombuddet. Af anmodningerne blev 18 afvist, mens de resterende 4blev genoptaget til realitetsbehandling. Ingen af genoptagelserne førte til en ændringaf afgørelsen.SagsbehandlingstidDen samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Patientombuddet i sager om sund-hedsfaglig behandling blev 9,4 måneder i 2012.

5.2 RettighedsklagerPatienter kan klage til Patientombuddet over tilsidesættelse af patientrettigheder somfor eksempel frit og udvidet frit sygehusvalg, maksimale ventetider for behandling aflivstruende sygdomme og refusion af udgifter til behandling i udlandet. Patientombud-det behandler også klager fra personer, der mener, at deres ret til aktindsigt i sund-hedsfaglige journaler ikke er blevet imødekommet. I disse tilfælde vurderer Patient-ombuddet, om regionen eller i nogle tilfælde kommunen har overtrådt lovgivningen.Disse klager kaldes i Patientombuddet for rettighedsklager.For afgørelser truffet af regionerne er det muligt at klage over for eksempel befordringog befordringsgodtgørelse til sygehus, retten til frit og udvidet frit sygehusvalg og ret-ten til behandling af visse kræft- og hjertesygdomme inden for de fastsatte maksimaleventetider. Ligeledes er der adgang til at klage for patienter med Sjøgrens Syndromog patienter, der har fået kemo- eller strålebehandling, som har fået afslag på tilskudtil tandbehandling, samt tilskud til behandling i praksissektoren i Danmark og andreEU/EØS-lande.For afgørelser truffet af kommunerne er det muligt at klage over for eksempel befo r-dringsgodtgørelse til alment praktiserende læge og speciallæge, lægevalg og indplace-ring i sikringsgruppe samt afgørelser om ret til omsorgs- og specialtandpleje.

AfgørelserI 2012 afgjorde Patientombuddet 752 rettighedsklager. Det er en væsentlig stigningsiden 2011, hvor Patientombuddet afgjorde 590 rettighedsklager.Hovedparten af de afgjorte rettighedssager i 2012 er afgørelser fra regioner og kom-muner, som Patientombuddet kan tiltræde, ændre, hjemvise eller ophæve. Andelen afdisse rettighedsklager, hvor Patientombuddet har ændret eller hjemvist regionens el-ler kommunens afgørelse, er fra 2011 til 2012 steget fra 14 procent til 18 procent.TiltrådtÆndretHjemvistOphævetI alt201143228440504Procent85,7 %5,6 %8,7 %0%100 %201251548670630Procent81,8 %7,6 %10,6 %0%100 %

I de resterende rettighedssager – herunder om aktindsigt i patientjournaler, frit ogudvidet sygehusvalg samt maksimale ventetider for behandling af livstruende syg-domme – efterprøver Patientombuddet, om lovgivningen har været overholdt. Hvisdet ikke er tilfældet, afgør Patientombuddet sagen med kritik af regionen eller ko m-munen. I 2012 afgjorde Patientombuddet 55 procent af disse rettighedssager medkritik af regionen eller kommunen.GenoptagelseI 2012 traf Patientombuddet 13 afgørelser, der vedrø rte anmodninger om genoptagel-se af behandlingen af rettighedsklager, som allerede var afgjort af Patientombuddet.Heraf blev 7 af anmodningerne afvist, mens de resterende blev genoptaget til reali-tetsbehandling. I 5 af sagerne førte genoptagelsesanmodningerne til en ændret afgø-relse.SagsbehandlingstidDen samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Patientombuddet for rettighedskla-ger blev 4,7 måneder i 2012.

5.2.1. Tilskud til behandling i udlandetPatienter kan klage over afslag på tilskud til behandling i praksissektoren i andre EU-/EØS-lande1. Siden 1. januar 2011 kan patienter også klage over afslag på tilskud tilde udgifter, som patienten har haft til sygehusbehandling i et andet EU/EØS-land. Nårpatienter klager over disse afgørelser, kan Patientombuddet tiltræde, ændre ellerhjemvise regionens afgørelser.Ved tiltrædelse forstås, at Patientombuddet er enigt i regionens afgørelse. Ved æn-dring forstås en annullering af regionens afgørelse kombineret med en ny afgørelse,som træder i stedet for den oprindelige. Bliver regionens afgørelse hjemvist betyderdet, at Patientombuddet overlader det til det regionen at træffe en ny afgørelse i sa-gen.Patientombuddet har i 2012 truffet afgørelse i flere sager, hvor patienter var rejst tilet andet EU/EØS-land for at modtage sygehusbehandling. Patienterne søgte regionenom at få betalt udgifterne, men fik afslag. Efterfølgende klagede patienterne til Pati-entombuddet over regionens afgørelse.Nedenfor skitseres de regler og forhold, som Patientombuddet lægger vægt på, nårPatientombuddet afgør, om en patient har ret til at få sin sygehusbehandling i et an-det EU/EØS-land betalt, eller om patienten selv skal afholde udgiften. En række afgø-relser, der ikke tidligere har været offentliggjort, nævnes som eksempler. Disse afgø-relser er valgt, fordi de er egnede til at belyse Patientombuddets praksis.LovvalgEU-rettens regler om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser regulerer, hvornåren patient kan rejse til et af EU’s 26 andre medlemslande eller et af de 3 EØS-lande,modtage behandling og få sine udgifter betalt af regionen. Reglerne er beskrevet iTraktaten2, en forordning3og er anvendt og fortolket i de domme, som EU-domstolenhar afsagt.Derudover er reglerne beskrevet i to danske bekendtgørelser; ydelsesbekendtgørel-sen4, som vedrører behandling i praksissektoren, for eksempel hos en praktiserendelæge, og sygehusbekendtgørelsen5, som vedrører sygehusbehandling.Om en patient har ret til at få sine udgifter betalt af regionen skal altid afgøres efterden ene eller den anden bekendtgørelse. Det vil sige, at der skal træffes et lovvalg.Det afgørende for lovvalget er, om den pågældende behandling ville være blevet fore-1

Transplantation af hornhinder er sygehusbehandling i DanmarkEn patient fik foretaget en hornhindetransplantation hos en privatpraktise-rende øjenlæge i Tyskland. Patienten anmodede regionen om tilskud til be-handlingen.Regionen afviste at yde tilskud med den begrundelse, at hornhindetransplan-tation ikke er omfattet af ydelsesbekendtgørelsen.Patientombuddet hjemviste afgørelsen og bad regionen at tage stilling til, ompatienten var berettiget til tilskud efter sygehusbekendtgørelsen. Det afgø-rende var, om den behandling, patienten havde modtaget, gives i praksis-sektoren eller på sygehus i Danmark.Patientombuddet oplyste hertil, at det fremgik af Sundhedsstyrelsens dagæl-dende specialevejledning for øjensygdomme, at kompliceret diagnostik pådet øjenmedicinske område og specialiseret øjenkirurgi i Danmark foretagespå sygehus.Da hornhindetransplantation i Danmark udelukkende er en behandling, somydes på et sygehus, burde regionen have taget stilling til, om patienten varberettiget til tilskud efter sygehusbekendtgørelsen.Betingelser for refusionRegionens forpligtelse til at godtgøre udgiften til en behandling, som en patient harfået i et andet EU/EØS-land, er begrænset til de sundhedsydelser, som patienten harkrav på i henhold til lovgivningen i Danmark. Derfor skal den behandling, patientenmodtager uden for landets grænser, væreden samme eller en tilsvarende behandling,som det offentlige sundhedsvæsen tilbyder her i landet.Patientombuddet bruger sagkyndig bistand til at vurdere dette. En læge indenfor detpågældende medicinske speciale vurderer, om den behandling, patienten har fået iudlandet, også ville være blevet tilbudt herhjemme.Med andre ord er patienten som udgangspunkt berettiget til at få sine udgifter refun-deret, hvis den behandling, der er tale om, tilbydes i det offentlige sundhedsvæsen iDanmark. Der gælder dog de samme betingelser og vilkår for at få betalt sin behand-ling i et andet EU/EØS-land, som hvis ydelsen blev modtaget på et sygehus i Dan-mark.

Disse betingelser indebærer for det første, at patienten skal værehenvisttil behand-ling, medmindre der er tale om akut behandling. For det andet skal behandlingen væ-re lægeligtindiceret.Det vil sige, at en læge skal have vurderet, at behandlingen ernødvendig. Det behøver ikke være en dansk læge, det kan også være en læge i etandet EU/EØS-land. Det er derfor underordnet, om en dansk læge har fundet behand-lingen unødvendig eller ligefrem kontraindiceret.Hvis ovenstående betingelser er opfyldt, refunderer regionen et beløb, som svarer til,hvad den samme eller en lignende behandling koster i Danmark, se dog følgende af-snit om rettidig behandling og forhåndsgodkendelse.Nedenstående sag er et eksempel på, at patienten skal være henvist, før regionen erforpligtet til at betale for patientens udgifter.Patient var ikke henvist til operation for overvægtEn patient blev i oktober 2008 henvist til operation for svær overvægt på etsygehus i Danmark. På grund af reglerne om udvidet frit sygehusvalg blevhun viderevisiteret til et privathospital.Patienten blev tilbudt operation på privathospitalet i august 2010, men ope-rationen blev udskudt flere gange, da hun ikke havde opnået det påkrævedevægttab. Hun henvendte sig ikke på hospitalet igen.I maj 2012 ansøgte patienten regionen om refusion af sine udgifter til engastric bypass-operation planlagt i Belgien.Regionen afviste at yde refusion, da patienten ikke var i besiddelse af enlægehenvisning til sygehusbehandling.Patientombuddet tiltrådte regionens afgørelse og fandt, at regionen var be-rettiget til at afslå patientens ansøgning.Det var Patientombuddets opfattelse, at patienten ved at søge behandling iBelgien søgte en fornyet vurdering i forhold til den behandling, hun havdesøgt i Danmark.Patientombuddet oplyste, at en patient i Danmark ikke er udelukket fra atanmode om en fornyet vurdering på et andet sygehus, men at en sådan for-nyet vurdering vil forudsætte en ny henvisning. Da patienten ikke var beret-tiget til en fornyet vurdering i Danmark, var regionen ikke forpligtet til atdække hendes udgifter.

Patienten kunne behandles rettidigt i DanmarkEn patient blev af sin praktiserende læge henvist til et sygehus med henblikpå vurdering af behov for operation for overvægt. Sygehuset returneredehans henvisning ved en fejl.Patienten tog efterfølgende til Belgien og fik en gastric bypass-operation foregen regning. Han søgte regionen om refusion.Regionen afslog at yde refusion til patienten.Patientombuddet tiltrådte regionens afgørelse. Patientombuddet fandt påbaggrund af de foreliggende oplysninger, at patienten kunne være blevetbehandlet rettidigt i Danmark.Patientombuddet lagde vægt på, at patienten kunne være blevet tilbudt be-handling indenfor en måned i Danmark, og at der ikke var oplysninger, somtydede på, at det var lægeligt uforsvarligt at behandle ham indenfor en må-ned, henset til hans tilstand.

ForhåndsgodkendelsePatientens ret til at få sine udgifter til sygehusbehandling betalt kræver som hovedre-gel – udover de ovennævnte betingelser - at patienten forinden har fået en forhånds-godkendelse af sin bopælsregion. Det er regionens samtykke til, at patienten kan tageaf sted og blive behandlet for regionens regning.Godkendelsen skal søges hos patientens bopælsregion. Patienten skal vedlægge kopiaf lægehenvisning til sygehusbehandling, sit samtykke til, at der kan indhentes yderli-gere helbredsoplysninger til brug for vurdering af ansøgningen, et tilbud fra det uden-landske sygehus med beskrivelse af den behandling, som ansøgningen omfatter, pris-tilbud fra det udenlandske sygehus og dato for behandling på det udenlandske syge-hus.EU-domstolen har i en række domme slået fast, at det reelt er en hindring for den friebevægelighed, at en medlemsstat stiller krav om forhåndsgodkendelse, fordi det for-hindrer patienten i umiddelbart at opsøge behandling udenfor landets grænser.

Under visse betingelser vil EU’s medlemslande dog være berettiget til at stille krav omen forhåndsgodkendelse som betingelse for at afholde udgifterne. Det gælder, når derer tale om en behandling, hvor der i Danmark gør sig særlige planlægningsmæssigehensyn gældende.Det planlægningsmæssige hensyn har her til formål at sikre, at der er en tilstrækkeligog stabil adgang til behandling af høj kvalitet. Planlægningshensynet gælder også, nårdet har til formål at undgå spild af økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer,og når behandlingen kræver anvendelse af specialiseret og omkostningskrævendemedicinsk udstyr, som for eksempel scannere og strålekanoner.Nedenstående sag er et eksempel på, at Patientombuddet vurderede, at det var be-rettiget at stille krav om forhåndsgodkendelse.

Hjerneoperation kræver planlægningEn patient blev indstillet til operation for en misdannelse i hjernen på et sy-gehus i Danmark. Operationen blev imidlertid udskudt 16 dage, og patientensøgte regionen om forhåndsgodkendelse til at blive opereret på et sygehus iTyskland.Regionen afslog ansøgningen.Patientombuddet tiltrådte regionens afslag.Det var Patientombuddets opfattelse, at det var berettiget, at regionen hav-de krævet en forhåndsgodkendelse. Patientombuddet lagde vægt på, at neu-rokirurgi er underlagt en høj grad af planlægning for at sikre, at der i Dan-mark kan tilbydes operationer af høj kvalitet. Operationerne foregår desudeni samarbejde med mange andre medicinske specialer.Patientombuddet vurderede desuden, at behandlingen kunne være givet ret-tidigt i Danmark, idet den tilbudte operationsdato lå tidligere end den dato,som sygehuset i Tyskland havde tilbudt.

Efterfølgende refusionHvis patienten ikke har fået regionens godkendelse, inden han tager af sted til syge-husbehandling i et andet EU/EØS-land, kan patienten søge refusion efterfølgende. Re-gionen refunderer udgifterne, hvis det ikke skønnes rimeligt at afslå refusion.Efter Patientombuddets opfattelse vil det ikke være rimeligt at afslå ansøgningen omefterfølgende refusion, hvis patienten havde fået godkendt en ansøgning sendt på fo r-hånd. Det vil sige i de tilfælde, hvor der ikke kunne stilles krav om forhåndsgodken-delse eller i de tilfælde, hvor behandlingen var planlægningskrævende, men hvor be-handlingen ikke kunne ydes rettidigt i Danmark. Med andre ord skal patienterne efter

5.3 Det Rådgivende PraksisudvalgMinisteren for sundhed og forebyggelse har nedsat Det Rådgivende Praksisudvalg.Udvalget skal sikre, at repræsentanter for relevante organisationer, herunder pati-entorganisationer, får adgang til at præge udviklingen af Patientombuddets praksis forafgørelsen af klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed(behandlingsklager). Praksisudvalget har således til opgave at rådgive Patientombud-det om ombuddets fremtidige afgørelser af sammenlignelige sager.Udvalget drøfter derfor afgørelser i konkrete udvalgte sager med Patientombuddet.Sagerne anonymises, inden de forelægges for udvalget.Praksisudvalget har også til opgave at rådgive Patientombuddet om læringen af sa-gerne og peger i den forbindelse på sundhedsfaglige områder, som efter udvalgetsopfattelse kræver en særlig opmærksomhed eller en indsats med hensyn til læring.Udvalget holdt to møder i 2012, henholdsvis den 26. april og den 25. oktober 2012.Udvalget gennemgik på disse møder et antal afgørelser truffet i sager vedrørende pa-tientinformation og -samtykke samt plejesager og afgørelser, der vedrørte sektor-overgange.Afgørelserne om information og samtykke vedrørte blandt andet kravene til tidspunk-tet for information af patienten, til samtykkets form og rækkevidde og til informationom komplikationer og bivirkninger.Plejesagerne vedrørte både behandling af tryksår, tilsyn, medicinering, journalføring,brug af dropkanyle, sygepleje på skadestue, sektorskift, glemte instrumenter i patien-ten og håndtering af smittefare.Sagerne om sektorovergange vedrørte henvisning mellem sektorer, udskrivelse tilprimær sektor, prøvesvar ved sektorovergange og behandlingsansvar.Patientombuddet havde forinden begge møder samlet en række afgørelser om pro-blemstillingerne og på baggrund af disse udarbejdet et notat, som beskrev Patiento m-buddets praksis. Udvalget var enigt i Patientombuddets praksis og i udfaldet af de på-gældende sager.Udvalget tilkendegav på det seneste møde, at journalføring er et emne, som udvalgetønsker behandlet på et møde i 2013. En liste over medlemmerne i Det RådgivendePraksisudvalg kan ses i et bilag til beretningen.

6.1 Sundhedsvæsenets DisciplinærnævnSundhedsvæsenets Disciplinærnævn er en offentlig, administrativ myndighed, der eroprettet ved lov.Disciplinærnævnet har til opgave at behandle patienters klager over sundhedsperso-ners sundhedsfaglige virksomhed.Disciplinærnævnet skal først og fremmest tage stilling til, om en eller flere konkretesundhedspersoner har udvist den fornødne omhu og samvittighedsfuldhed ved pati-entbehandlingen. Med andre ord om sundhedspersonen har levet op til normen foralmindelig anerkendt faglig standard.Ved afgørelsen af den enkelte sag er disciplinærnævnet sammensat af fem medlem-mer, heraf en formand eller næstformand, to fagligt udpegede medlemmer (udpegetud fra sagens fagområde) og to lægmandsrepræsentanter (patientrepræsentanter).Formand og næstformænd er alle dommere.Disciplinærnævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling ogafgørelse.Disciplinærnævnets afgørelser er administrativt endelige.I 2012 afgjorde Disciplinærnævnet 1.702 klagesager. 531 sager gav anledning til kri-tik svarende til 31 procent.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev 13,5 måneder mod 12,9 måneder i 2011.Stigningen i sagsbehandlingstiden skyldes, at disciplinærnævnet afgjorde et stort an-tal gamle sager, der var overtaget fra Patientklagenævnet. Den gennemsnitlige sags-behandlingstid for patientklager afgjort af disciplinærnævnet og Patiento mbuddet blev10,3 måneder, og dermed 1 måned lavere end i 2011.Disciplinærnævnet holdt 26 møder i 2012.

6.2 PatientskadeankenævnetPatientskadeankenævnet er en offentlig, administrativ myndighed, der er oprettet vedlov.Patientskadeankenævnet har til opgave at behandle klager over afgørelser fra Patient-forsikringen om erstatning for patientskader.Patientskadeankenævnet tager stilling til, om en patient er kommet til skade som fø l-ge af behandling eller undersøgelse i sundhedsvæsenet. Nævnet tager også stilling tiludmåling af erstatningen for en anerkendt patientskade.Ved afgørelsen af den enkelte sag er Patientskadeankenævnet sammensat af ottemedlemmer, heraf en formand eller næstformand, to sagkyndige medlemmer, en ad-vokat, to patientrepræsentanter og to repræsentanter for de driftsansvarlige myndig-heder. Formand og næstformænd er alle dommere.Patientskadeankenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behand-ling og afgørelse. Patientskadeankenævnet afgørelser er administrativt endelige.Antallet af nye ankesager steg fra 2.117 i 2011 til 2.417 i 2012.I 2012 afsluttede Patientskadeankenævnet 2.273 ankesager, hvoraf 1.885 blev afgjorti nævnsmøder, 261 sager blev afgjort som formandsafgørelser og 127 blev afsluttetpå anden vis. 252 sager gav anledning til ændring af Patientforsikringens afgørelsesvarende til 13 procent.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev reduceret med 0,1 måned fra 5,3 måne-der i 2011 til 5,2 måneder i 2012.Patientskadeankenævnet holdt 75 møder i 2012.Der er gjort nærmere rede for Patientskadeankenævnet virksomhed i 2012 i nævnetsårsberetning, som kan læses på Patientombuddets hjemmeside(www.patientombuddet.dk).

Lægemiddelskadeankenævnet tager stilling til, om en patient har fået en skade somfølge af en sjælden og alvorlig bivirkning af medicin. Nævnet kan også tage stilling tilerstatningsudmålingen som følge af en anerkendt lægemiddelskade.Nævnet består af en formand og otte andre udpegede medlemmer. Nævnet er vedafgørelsen af den enkelte sag sammensat af en formand, der er dommer, og som erudpeget af ministeren for Sundhed og Forebyggelse. Herudover består nævnet af ottemedlemmer, hvoraf to repræsenterer patientinteresser, to repræsenterer sundheds-væsenets driftsansvarlige, to repræsenterer sundhedsmyndighederne og to udpeget afministeren for sundhed og forebyggelse.Lægemiddelskadeankenævnet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sagsbehandling og afgørelse. Nævnets afgørelser er administrativt endelige.Antallet af nye ankesager faldt fra 115 i 2011 til 105 i 2012.I 2012 afsluttede Lægemiddelskadeankenævnet 118 ankesager. I cirka 9 procent afafgørelserne ændrede nævnet Patientforsikringens afgørelse.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var 7,6 måneder i 2011, hvilket blev opret-holdt i 2012.Lægemiddelskadeankenævnet holdt seks møder i 2012.Der er gjort nærmere rede for Lægemiddelskadeankenævnets virksomhed i 2012 inævnets årsberetning, som kan læses på Patientombuddets hjemmeside(www.patientombuddet.dk).

6.4 Det Psykiatriske AnkenævnDet Psykiatriske Ankenævn er en offentlig, administrativ myndighed, der er o prettetved lov.Det Psykiatriske Ankenævn har til opgave at behandle klager over afgørelser fra depsykiatriske patientklagenævn ved statsforvaltningerne.Det Psykiatriske Ankenævn tager stilling til, om betingelserne for at udøve tvang (isærtvangsbehandling) var opfyldt på det tidspunkt, hvor tvangsindgrebet blev udført.Ved afgørelsen af den enkelte sag er Det Psykiatriske Ankenævn sammensat af femmedlemmer. En formand, to speciallæger i psykiatri og to patientrepræsentanter.Formanden skal være dommer.Det Psykiatriske Ankenævn er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags be-handling og afgørelse. Det Psykiatriske Ankenævns afgørelser er administrativt ende-lige.Antallet af nye ankesager faldt fra 124 i 2011 til 95 i 2012.

I 2012 afgjorde Det Psykiatriske Ankenævn 110 ankesager. 51 sager gav anledning tilændring af det psykiatriske patientklagenævns afgørelse svarende til 46 procent. Her-udover blev 1 sag svarende til 1 procent hjemvist til fornyet behandling i det psykia-triske patientklagenævn. Af de 95 nye ankesager blev 18 sager afsluttet på andenmåde end ved afgørelse, især fordi klager trak sin anke tilbage.Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blev på 5,9 måneder i 2012.Det Psykiatriske Ankenævn holdt 10 møder i 2012.Der er gjort nærmere rede for Det Psykiatriske Ankenævns virksomhed i 2012 i næv-nets årsberetning, som kan læses på Patientombuddets hjemmeside(www.patientombuddet.dk).

7.1 Administration af reglerRegler om koordinering af offentlige sundhedsydelser mellem flere lande findes dels iEU-retten, dels i sociale sikringsoverenskomster som Danmark har indgået med eteller flere andre lande.I EF-forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, kaldetgrundforordningen, er fastsat regler om koordinering af EU-landenes sociale sikrings-ordninger, herunder også sundhedsydelser for borgere, der rejser mellem landene.Den mere praktiske gennemførelse af reglerne i grundforordningen er fastlagt i EU-forordning 987/09, kaldet gennemførelsesforordningen.Grundforordningen indeholder en række fælles regler om generelle principper, for ek-sempel et princip om ligebehandling af borgerne i EU, og regler om hvilket lands lo v-givning der skal finde anvendelse (lovvalgsreglerne). Disse regler gælder for alle ty-per af sociale sikringsydelser, der er omfattet af grundforordningen, for eksempelpension, børnefamilieydelser, arbejdsløshedsydelser og sundhedsydelser. Derudoverer der en række specifikke regler, der knytter sig til de enkelte typer af ydelser.Når det efter lovvalgsreglerne er fastlagt, hvilket lands lovgivning en person er omfat-tet af (forsikringslandet), så indebærer koordineringen på sundhedso mrådet, at det erdette land, der skal betale for sundhedsydelser, der gives til forsikringstageren ogdennes familiemedlemmer. Forsikringslandet er som hovedregel det land, en personarbejder i. Forsikringslandet skal ikke blot betale sundhedsydelser, der gives i forsik-ringslandet. Forsikringslandet skal også betale sundhedsydelser, der gives til forsik-ringstageren, hvis han bor og modtager sundhedsydelser i et andet land, typisk en

7.2 International Sygesikrings arbejdsområderInternational Sygesikring vejleder kommuner og regioner om EU-rettens regler gen-nem skriftlige vejledninger og ved rådgivning om behandling af enkeltsager. Vi vejle-der borgere, virksomheder og offentlige myndigheder generelt og konkret om forstå-elsen og anvendelsen af EU-retten. Vi udarbejder information blandt andet om, hvor-dan det blå EU-sygesikringskort dækker udgifter til læge- og hospitalsbehandling ogmedicin, hvis man bliver syg eller kommer til skade i et af de 31 lande, hvor kortetkan anvendes. Vi indhenter oplysninger fra andre lande om refusion efter EU-retten afudgifter til behandling og medicin, som danske sikrede har betalt i udlandet. Vi gen-nemfører kurser primært for ansatte i kommuner og regioner om EU-rettens regler ogandre lignende emner.

International Sygesikring fungerer som dansk ’forbindelsesorgan’ under EU-forordningerne for så vidt angår koordinering af sundhedsydelser.International Sygesikring deltager i forhandlingerne i Den Administrative Kommission,Revisionsudvalget og Teknisk udvalg i Bruxelles, alle embedsmandsudvalg, der be-handler tiltag til gennemførelse eller fortolkning af EU-forordninger. Udvalgene vurde-rer løbende behovet for at ændre de gældende forordninger eller udarbejde nye fo r-ordninger, og udarbejder konkrete forslag til nye forordningsregler, der skal vedtagesi Rådet (af beskæftigelses- og socialministre).Vi deltager med ekspertviden i den hjemlige proces til forberedelse af Rådsmøder, derbehandler spørgsmål om koordinering af EU-landenes sundhedsordninger.Vi deltager i en nordisk arbejdsgruppe, der behandler tekniske og administrativespørgsmål om anvendelsen af EU-retten og den nordiske konvention.

7.3 Udbetalinger og refusioner i International SygesikringPatientombuddet varetager alle opgaver i forbindelse med afregning af udgifter tilsundhedsydelser mellem EU-landene samt andre lande – herunder EØS og Norden.Patientombuddet behandlede flere end 120.000 regninger i 2012.I 2012 blev der regnskabsført udbetalinger på 425 millioner kroner for danske sikre-des behandling i andre EU-lande, hvilket er en væsentlig stigning i forhold til de 246millioner kroner, Patientombuddet udbetalte i 2011. Stigningen skyldes dog fortrinsvisregnskabstekniske omlægninger.De største kreditorlande er Spanien, Tyskland og Frankrig.Danmark modtog godt 26 millioner kroner for behandling her i landet af indbyggerefra andre EU-lande.

BilagBilag 1Sammensætningen af Det Rådgivende PraksisudvalgPatientombuddets direktør Steffen Egesborg Hansen er formand for udvalget.Praksisudvalget er sammensat således:Kvalitetsdirektør Peder RingKonsulent Thilde LydiksenNæstformand Dorte SteenbergTandlæge Kirsten MelchiorOvertandlæge Henning Michael TønningFormand Flemming FinøenAfdelingsjordemoder Kit Dynnes HansenFaglig chef Karen LangvadKiropraktor Lisbeth HartvigsenSektorformand Karen StæhrForhenværende sundhedsministerEster LarsenSundhedspolitisk medarbejder Sine JensenUdviklingschef Jørgen LengerOverlæge Anja Ulrike MitchellAlment praktiserende læge Peter MagnussenLæge Mette MarklundDanske RegionerKommunernes Lands-forening (KL)Dansk SygeplejerådTandlægeforeningenTandlægernes NyeLandsforeningLandsforeningen afKliniske TandteknikereJordemoderforeningenDanske FysioterapeuterDansk Kiropraktor-foreningFag og Arbejde (FOA)Danske PatienterForbrugerrådetDanske Handicap-organisationerLægeforeningenLægeforeningenLægeforeningen

1.800

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

0

Disciplinærnævn

Sundhedsvæsenets

Disciplinærnævn

Patientombuddet -

behandlingsklager

Patientombuddet -

rettighedsklager

Patientombuddet

Patientombuddet