SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 290: Redegørelse om Sundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Sundhedsstyrelsens behandling i sagen om speciallæge Arne Mejlhede 1. Baggrund1.1 Lovgivningsændringer fra før 2000 til i dag1.1.1Før 2000Før juli 2000 kunne Sundhedsstyrelsen indlede en autorisationsfratagelsessag med hjemmel i lov omsundhedsvæsnets centralstyrelse § 5, hvis sundhedspersonen måtte antages at være til fare for andremennesker på grund af en legemlig mangel, der gjorde den pågældende uegnet til udøvelse af sit er-hverv, eller ved sygdom eller misbrug af rusmidler, der bragte udøveren i mangelfuld sjæletilstand.

Fra og med den 1. juli 2000 fik Sundhedsstyrelsen mulighed for at udstede faglige påbud og ind-skrænke en autoriseret sundhedsperson virksomhed, når en sundhedsperson havde udvist gentagen el-ler alvorlig kritisabelt faglig adfærd, jf. § 5a, stk. 3, og § 6, stk. 1, i lov nr. 258 af 12. april 2000 omændring af sundhedsvæsenets centralstyrelse.Det fremgår at bemærkningerne til lovændringen, at ændringen alene tager sigte på, at Sundhedssty-relsen kan følge op på forhold, der er blevet taget stilling til fra det dagældende Sundhedsvæsenets Pa-tientklagenævn, de amtslige tandlægenævn og lands tandlægenævnet eller domstolene. Der skal væretale om, at den pågældende autoriserede sundhedsperson har fået én eller flere kritiske afgørelser fraPatientklagenævnet. Styrelsen skal afveje alvorlighedsgraden med risikoen for gentagelser. Det frem-går tillige af bemærkningerne, at et fagligt påbud ikke må umuliggøre, at den pågældende sundheds-person kan udøve sin virksomhed helt eller delvist, samt at en virksomhedsindskrænkning skal indstil-les til sundhedsministerens godkendelse.

1.1.3 Indførelse af det skærpede tilsynFra og med 1. januar 2006 fik Sundhedsstyrelsen mulighed for at iværksætte skærpet tilsyn, hvis sty-relsen havde en begrundet formodning om at en sundhedspersons fremtidige faglige virke vil kunneudgøre en øget risiko for patienternes sikkerhed, jf. § 215, stk. 2, i lov nr. 546 af 24. juni 2005, Sund-hedsloven.Det skærpede tilsyn er ikke nærmere beskrevet i forarbejderne, da det ikke var nævnt i det oprindeligelovforslag. Det fremgår dog af bemærkningerne til ændringsforslaget, at det er en betingelse, at Sund-hedsstyrelsen har en begrundet formodning om, at sundhedspersonens virksomhedsudøvelse vil udgø-re en forringet sikkerhed for patienter, enten baseret på egne undersøgelser af den pågældende sund-hedspersons virksomhedsudøvelse eller på flere kritiske afgørelser fra Patientklagenævnet.

1.1.5 Indførelse af midlertidig indskrænkning af virksomhedFra og med 1. januar 2007 kunne Sundhedsstyrelsen midlertidig indskrænke en autoriseret sundheds-person autorisation, hvor den pågældende sundhedsperson var til fare for patientsikkerheden inden foret bestemt område af den pågældende sundhedspersons faglige virke, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 451 af 22.maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Indtil da havde sty-relsen alene mulighed for midlertidig at fratage hele autorisationen på farekriteriet.Baggrunden herfor er, at Sundhedsstyrelsen skal have mulighed for at gribe ind hurtigt i situationer,hvor der er mistanke om grovere og gentagne forsømmelser inden for et bestemt område af en sund-hedspersons faglige virke virksomhed, men hvor den pågældende sundhedsperson ikke er til fare forpatientsikkerheden i alle aspekter af sin virksomhed.

Fra og med den 1. januar 2011 fik Sundhedsstyrelsen mulighed for at give faglige påbud, hvis styrel-sen fandt, at en sundhedsperson havde udvist alvorlig eller gentagen faglig kritisable faglig adfærd, jf.lov nr. 706 af 25. juni 2010 om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæ-senet, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven ogforskellige andre love.Det er ikke længere en betingelse, at der foreligger kritiske afgørelser fra Patientklagenævnet for at gi-ve et fagligt påbud. Baggrunden herfor er at give styrelsen mulighed for hurtigere at kunne gribe ind.

Siden 1914 har der været oprettet embedslægeinstitutioner i Danmark, jf. Lov nr. 87 af 21. april 1914om embedslægevæsenets ordning. De har været selvstændige institutioner under forskellige ministeri-er, men har altid i faglig henseende hørt under Sundhedsstyrelsen, jf. § 3 i lov nr. 381 af 13. juni 1973om embedslægeinstitutioner mv.Embedslægeinstitutionen har skullet følge sundhedsforholdene i amtsrådskredsen, påse at sundheds-lovgivningen blev overholdt, samt henlede myndighedernes opmærksomhed på mangler ved desundhedsmæssige foranstaltninger og fremkomme med forslag til forbedringer, jf. § 6 i bekendtgørelsenr. 474 af 19. september 1974 om embedslægeinstitutionernes virksomhed. Embedslægeinstitutionerneførte endvidere på Sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den virksomhed, der blev udøvet af autorise-rede sundhedspersoner, jf. bekendtgørelsens § 12.Vurderede en embedslægeinstitution, at en autoriseret sundhedsperson enten var farlig for sine patien-ter, eller at der skulle indledes politimæssig undersøgelse eller rejses tiltale mod en autoriseret sund-hedsperson, indberettede og afgav embedslægeinstitutionen indstilling herom til Sundhedsstyrelsen, jf.bekendtgørelsens §§ 14 og 15.Indtil Patientklagenævnet blev udskilt som selvstændig myndighed i 1988, behandlede Sundhedssty-relsen klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners behandling. Efter Patientklagenævnsoprettelse, forberedte embedslægeinstitutionerne klagesager for nævnet i henhold til kapitel 3 i lov omsundhedsvæsenets centralstyrelse m v. Denne praksis fortsatte indtil januar 2011, hvor Patientklage-nævnet blev erstattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, og oprettelsen af Patientombuddet fandtsted.

2.Behandling af sagen om speciallæge A. Mejlhede2.1 Behandling ved Embedslægevæsenet1990’erneHverken Sundhedsstyrelsen eller Embedslægerne, der på dette tidspunkt varto myndigheder, har kunnet finde i denne periode om speciallæge ArneMejlhede. Der findes sager i arkiv fra en psykiater med samme efternavn,der var speciallæge Arne Mejlhedes onkel og varetog samme speciallæge-praksis.Kontaktgruppe for pårørende klager til Embedslægevæsenet over speciallæ-ge Arne Mejlhedes behandling. Klagen indeholder 4 patientforløb.Embedslægevæsenet sender brev til speciallæge Arne Mejlhede om klagenover hans faglige virksomhed, herunder anmoder de om journalmateriale ogredegørelse for 4 patientforløb.Speciallæge Arne Mejlhede svarer på brevet om sin faglige virksomhed.Embedslægevæsenet sender brev til pårørendegruppen, hvoraf fremgår, atdet er en faglig sag, og at de ikke vil blive underrettet yderligere.Embedslægevæsenet sender indberetning med klageskrivelse og en beskri-velse af sagen om Arne Mejlhedes faglige virksomhed til Sundhedsstyrelsen.Samtidig orienteres speciallæge Arne Mejlhede om oversendelsen.Sundhedsstyrelsen vurderer på baggrund af sagens materiale, at der ikke ergrundlag for kritik af speciallæge Arne Mejlhedes faglige virksomhed.Embedslægevæsenet sender brev til Arne Mejlhede om Sundhedsstyrelsensvurdering og lukker sagen.Indtil ca. 2008 har speciallæge Arne Mejlhede været involveret i 6 klagesa-ger. I fem af klagerne fandt det daværende Sundhedsvæsenets Patientklage-nævn ikke grundlag for at kritisere lægens faglige virke. I et tilfælde fandtnævnet grundlag for at kritisere lægens mangelfulde udfyldning af en læge-erklæring.Embedslægevæsnet og Sundhedsstyrelsen har fra 2006 og til i dag haft en-kelte henvendelser fra lokale psykiatere, som har oplyst, at speciallæge ArneMejlhede overdiagnostiserede og overbehandlede sine patienter. Der var in-gen oplysninger om konkrete patientforløb, fraset en sag som behandles i2013.

blevet behandlet med en kombination af antipsykotiske lægemidler og sam-tidig centralstimulerende lægemidler.2. juni 2009Sundhedsstyrelsen indberetter forholdet om patienten til Patientklagenævnet..På baggrund af den konkrete sag begynder Sundhedsstyrelsen en undersø-gelse af speciallæge Arne Mejlhedes udskrivningspraksis. Speciallæge ArneMejlhede bliver bedt om at sende journaler og oplysninger om yderligere 11af hans patienter.Speciallæge Arne Mejlhede sender de ønskede oplysninger til Sundhedssty-relsen. Styrelsen undersøger og vurderer sagen, herunder ved brug af sag-kyndig bistand.Speciallæge Arne Mejlhede får kritik af Patientklagenævnet for sin behand-ling af patienten, som Sundhedsstyrelsen indberettede til nævnet i 2009.Sagen bliver drøftet i Sundhedsstyrelsen. Det bliver besluttet, at syv af de 11patientbehandlinger skal oversendes til Disciplinærnævnet. I de resterendefire patientforløb vurderer styrelsen, at der ikke er grundlag for kritik, og sa-gerne sendes derfor ikke Disciplinærnævnet. Styrelsen kunne ikke på davæ-rende tidspunkt konkludere, at speciallæge Arne Mejlhedes virke udgjordeen fare for patientsikkerheden, men styrelsen besluttede, at det ville værehensigtsmæssigt at indkalde ham til et møde for at drøfte hans faglige virke.Der blev aldrig indkaldt til dette møde.Sundhedsstyrelsen sender syv behandlingsforløb til Disciplinærnævnet, hvorstyrelsen vurderer, at speciallæge Arne Mejlhede ikke har udvist omhu ogsamvittighedsfuldhed ved sin behandling af patienterne.Disciplinærnævnet giver kritik med indskærpelse i alle syv sager.Sundhedsstyrelsen hører speciallæge Arne Mejlhede over et fagligt påbud.Speciallæge Arne Mejlhede anmoder om udsættelse af svarfrist.Speciallæge Arne Mejlhede sender sine kommentarer til sagen.Sundhedsstyrelsen giver speciallæge Arne Mejlhede et fagligt påbud.Sundhedsstyrelsen modtager fra en psykiater en redegørelse om en behand-ling, som Arne Mejlhede har givet en patient.Sundhedsstyrelsen anmoder speciallæge Arne Mejlhede om patientjournalerfor at sikre, at påbuddet er blevet overholdt.

at der ikke var mulighed for at indlede en autorisationsfratagelsessag på baggrund af mangel på fagligkunnen, medmindre det kunne begrundes i enten en legemlig mangel, sygdom eller misbrug.Som nævnt ovenfor, blev klager over autoriserede sundhedspersoner håndteret af Patientklagenævnet.Hvis Sundhedsstyrelsen undersøgte et fagligt forhold af egen drift, skulle styrelsen indberette forhol-det for Patientklagenævnet, der kunne udtale kritik. Sundhedsstyrelsen modtog alle afgørelser fra Pati-entklagenævnet til brug for styrelsens generelle overvågning af sundhedsområdet. Hvis patienter ellersundhedspersoner henvendte sig til styrelsen om en læges faglige enkeltforhold, blev der generelt givetvejledning om at klage til Patientklagenævn.

På baggrund af muligheden for at give påbud og at indskrænke virksomheden, hvis en autoriseretsundhedsperson havde udøvet alvorlig eller gentagen kritisabel faglig virksomhed, som var vurderet afPatientklagenævnet, tandlægenævnene eller domstolene, begyndte Sundhedsstyrelsen at vurdere allekritiske afgørelser fra disse instanser. I hver enkelt sag vurderede styrelsen, om hændelsen kunne væreudtryk for et mere generelt fagligt svigt, som styrelsen skulle reagere på med yderligere tiltag. I 2004gav Sundhedsstyrelsen 3 faglige påbud og i 2005 gav styrelsen 5 faglige påbud. Årsagen til at styrel-sen i 2000-2003 ikke gav faglige påbud var, at påbuddene var betinget af at der forelå kritiske afgørel-ser fra Patientklagenævnet indenfor et afgrænset fagligt område. Sagsbehandlingstiden, fra Sundheds-styrelsen begyndte en tilsynssag, til der forelå kritiske afgørelse fra Patientklagenævnet, var ofte et parår.Hvis Sundhedsstyrelsen fandt, at den hændelse, der er blevet kritiseret, var af en sådan karakter, at dervar stor sandsynlighed for at hændelsen ville gentage sig, anmodede styrelsen den pågældende sund-hedsperson om at gøre rede for, hvorledes den pågældende havde sikret sig, at hændelsen ikke gentogsig. Vurderede styrelsen, at hændelsen var alvorlig og/eller at sundhedspersonens faglige adfærd ifremtiden ville kunne komme til at udgøre en patientsikkerhedsrisiko, satte styrelsen sundhedsperso-nen i en form for administrativ skærpet opmærksomhed, hvor styrelsen nærmere holdt øje med, omder kom yderligere sager på sundhedspersonen. Hvis der var flere kritiske afgørelser om samme pro-blematik, kunne styrelsen udstede et påbud. Overtrædelse af et påbud kunne medføre autorisationsfra-tagelse. Det var en langvarig proces, da sagen også skulle gennem ministeriet, før den kunne rejsesved domstolene.I 2005 foretog Sundhedsstyrelsen for første gang en autorisationsfratagelse af faglige grunde på bag-grund af lov om sundhedsvæsnets centralstyrelse kapitel 2 § 5 (farekriteriet).

Sundhedsstyrelsen omlagde i 2011 tilsynsområdet. Der blev nedsat to grupper med relevante medar-bejdere centralt og decentralt med det formål at øge patientsikkerheden og styrke kvaliteten samt ens-arte sagsbehandlingen af tilsynssager, herunder at reducere dobbeltarbejde, at gøre den decentrale en-hed til den primære indgang for alle tilsynsoplysninger, og at udnytte de muligheder den nye teknologigiver (fælles journalsystem og etablering af videokonferencer).Den ene gruppe arbejder med det faglige tilsyn. Gruppen holder møde hver anden uge. På mødernedrøftes de sundhedspersoner, som eventuelt vil kunne være risikopersoner. På møderne aftales også,om sundhedspersonen skal aflægges et tilsynsbesøg, eller om vedkommende skal indkaldes til samtalei Sundhedsstyrelsen. Hvis der er behov for at iværksætte faglige sanktioner drøftes dette tillige.

Efter oprettelsen af Patientombuddet og Disciplinærnævnet, hvor embedslægerne ikke længere delta-ger i forberedelsen af klagesager, får Sundhedsstyrelsen fortsat kopi af alle klager over autoriseredesundhedspersoner og over patientforløb (forløbsklager). Styrelsen gennemgår alle klager og vurderer,om der er behov for at foretage sig yderligere.Sundhedsstyrelsen modtager tillige domme fra domstolene, afgørelser fra tandlægenævnene, oplys-ninger fra patienter, pressen, sundhedspersonale, der er bekymrede for en sundhedspersons fagligevirke. Styrelsens tilsyn behandler ca. 800 sager om sundhedspersoners faglige virke om året. Alle sa-ger og oplysninger gennemgås af styrelsen, som vurderer, om sundhedspersonens faglige virke vil ud-gøre en risiko for patienternes sikkerhed, og om der er behov for at foretage sig yderligere.For hurtigt at kunne gribe ind, hvor det er nødvendigt, har Sundhedsstyrelsen haft fokus på hurtigt atkomme i dialog med sundhedspersoner, hvor der er mistanke om, at sundhedspersonens faglige virkekan udgøre en risiko for patienterne sikkerhed. I 2008 bad styrelsen således 60 sundhedspersoner omat gøre rede for, hvilke tiltag de havde iværksat, hvis de havde fået kritik fra Disciplinærnævnet. I2011 anmodede styrelsen ca. 150 sundhedspersoner om en redegørelse. Hvor der er brug for en endnuhurtigere afklaring, indkalder styrelsen sundhedspersonen til en samtale eller aflægger et klinikbesøg.Styrelsen indkalder ca. 30 sundhedspersoner om året til en samtale om deres fremtidige faglige virke.De seneste års styrkede indsats på tilsynsområdet har sikret, at der hurtigt og effektiv kan følges op påsundhedspersoner, hvor der er mistanke om faglige mangler.Per 1. juli 2013 får Sundhedsstyrelsen mulighed for midlertidigt at fratage en sundhedsperson autorisa-tionen, hvis vedkommende ikke vil medvirke til tilsyn. Det kan f.eks. være at vedkommende ikkefremsender de ønskede oplysninger – trods rykkere. Sundhedsstyrelsen forventer, at det vil ske i 10-20tilfælde om året.

Sundhedsstyrelsens praksisPraksis kun reaktiv. I faglige sager udeluk-kende oversendelse til Patientklagenævnet(indberetning), og patienter anbefaler at klagedertil. Udelukkende autorisationsfratagelserpå baggrund af misbrug eller sygdom.Sundhedsstyrelsen begynder at gennemgå Pa-tientklagenævnets, tandlægenævnene ogdomstolens afgørelser med henblik på vurde-ring af, om en sundhedsperson har udvist al-vorlig eller gentagen kritisabel adfærd ogvurderede bredere patientsikkerhedsmæssigeproblematikker.Sundhedsstyrelsen begynder at indhente re-degørelser fra enkelte sundhedspersoner, derhar fået en kritisk afgørelse fra Patientklage-nævnet.

5. KonklusionSundhedsstyrelsen har ikke kunnet identificere sager om speciallæge Arne Mejlhede fra 1990erne. Derhar i pressen været nævnt en indberetning fra en sag fra perioden 1996 - 98, hvor 3 - 4 speciallægerangiveligt sammen indgav indberetning om speciallæge Arne Mejlhedes ordinationer, særligt fjernor-dinationer. Den sag har Sundhedsstyrelsen ikke kunnet identificere i arkivet. Det bemærkes samtidig,at så vidt det vides, overtog speciallæge Arne Mejlhede sin praksis i Hobro i 1995 - 96 fra sin onkel,læge Erik Mejlhede. Der findes sager om denne læges ordinationer af afhængighedsskabende læge-midler.Den 4. januar 2013 modtog Sundhedsstyrelsen en anmodning om aktindsigt fra DR-journalist AstridFischer i alle dokumenter, der vedrørte speciallæge Arne Mejlhede virke, lige så langt tilbage, som detvar muligt. I ekspeditionen af aktindsigtsanmodningen overså Sundhedsstyrelsen en sag i det gamlejournalsystem, hvorfor der ikke i første færd blev givet aktindsigt heri. Dette blev der – med en bekla-gelse – givet efterfølgende, da journalisten oplyste styrelsen om, at der manglede en sag.Sundhedsstyrelsen er i forbindelse med aktindsigtsanmodningen blevet opmærksom på, at henvendel-ser fra bekymrede borgere og sundhedspersoner til den decentrale enhed i styrelsen er blevet noteret,uden at det har været muligt at se, hvilken sundhedsperson det drejede sig om, når det er blevet vurde-ret, at der ikke var grundlag for at indhente en udtalelse fra sundhedspersonen. Ligeledes har disse no-tater være journaliseret på en fælles generel sag. Dette er ændret, således at de forvaltningsretlige reg-ler for notatpligt, journaliseringspligt samt underretningspligt bliver overholdt.Sagen om speciallæge Arne Mejlhedes faglige virke har ikke været prioriteret i perioden fra efteråret2010 til februar 2012 i Sundhedsstyrelsen, i alt 20 måneder, før Sundhedsstyrelsen sender sagerne tilSundhedsvæsenets Disciplinærnævnet i februar 2012. Det er meget beklageligt, at der gik så lang tid.På baggrund af mammografisagen, blev det besluttet, at Sundhedsstyrelsen skulle føre proaktivt tilsynmed private sygehuse, klinikker og praksis. Lovgivningen herom trådte i kraft i januar 2012. Det inde-bærer bl.a., at alle private behandlingssteder, hvor der foregår lægelig patientbehandling, skal registre-res i Sundhedsstyrelsen. De proaktive faste tilsyn med behandlingsstederne har til formål at bidrage tilden bedst mulige patientsikkerhed, sikre en acceptabel faglig standard på alle registrerede behand-lingssteder samt sikre, at patientrettighederne bliver tilgodeset. Styrelsens tilsyn foregår ved, at em-

bedslægerne hvert tredje år aflægger et varslet tilsynsbesøg på behandlingsstedet. Hvis der er væsent-lige problemer med patientsikkerheden på et behandlingssted, vil behandlingsstedet blive bedt om atrette fejl og mangler, og embedslægen kan vælge at aflægge behandlingsstedet genbesøg, indtil pati-entsikkerheden er bragt i orden. Resultaterne fra tilsynsbesøgene bliver offentliggjort på styrelsenshjemmeside, efter at de har været i partshøring hos behandlingsstedet. Således vil væsentlige behand-lingsmæssige problemer i en privat praksis kunne opdages tidligere fremover.Sundhedsstyrelsen har siden 2011 ændret sagsbehandlingspraksis i tilsynssager. Der er fastlagt mødermed relevante medarbejdere hver 14. dag, hvor verserende sager bliver gennemgået. På møderne afta-les det, hvilke fremadrettede tiltag der eventuelt skal iværksættes. De seneste års styrkede indsats påtilsynsområdet har medført, at risikopersoner hurtigere bliver identificeret, og at der mere effektivtiværksat foranstaltninger, så patienterne sikres.Sundhedsstyrelsen gav i december 2012 speciallæge Arne Mejlhede et fagligt påbud. Det var Sund-hedsstyrelsen opfattelse, at speciallæge Arne Mejlhedes behandlinger med antipsykotiske lægemidler,antidepressiva, centralstimulerende lægemidler og benzodiazepiner ikke sket i overensstemmelse medSundhedsstyrelsens vejledninger. Sundhedsstyrelsen vurderer, at speciallægens fremtidige virke varudtryk både for gentagen og alvorlig kritisabel fagligt virke.Det er normalt, at Sundhedsstyrelsen efter 3 - 6 måneder følger op på, om en sundhedsperson har rettetop på sin faglige kritisable adfærd og har fulgt det faglige påbud. Hvis sundhedspersonen har overtrådtdet faglige påbud, vil styrelsen vurdere, om der er grundlag for at fratage den pågældende sundheds-person sin autorisation. Styrelsen har i april 2013 anmodet speciallæge Arne Mejlhede om at fremsen-de en række patientjournaler. Dette har styrelsens gjort for at kunne vurdere, om han overholder detfaglige påbud.Danmarks Radio har over for Sundhedsstyrelsen oplyst, at de har kendskab til patientforløb, hvor spe-ciallæge Arne Mejlhede fortsat giver behandling, der ikke er i overensstemmelse med Sundhedsstyrel-sens vejledninger inden for behandling med antipsykotiske lægemidler, antidepressiva, afhængigheds-skabende lægemidler herunder centralstimulerende lægemidler, og dermed har overtrådt sit faglige på-bud fra december 2012. Danmarks Radio har dog ikke oplyst, hvilke patienter det drejer sig om, hvil-ket Sundhedsstyrelsen har anmodet om at få oplyst, så styrelsen kan følge op på denne oplysning.