Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 287
Offentligt
Ry
den
12.
maj
2013
Kære
folketingsmedlem,
medlem
af
Sundhedsudvalget.
Jeg
må
som
praktiserende
læge
kontakte
jer
i
sundhedsudvalget
og
gøre
opmærksom
på
nogle
af
de
tanker,
jeg
har
om
det
lovforslag
der
ligger
for
almen
praksis.
Jeg
er
bekymret
over,
at
lovforslaget
helt
grundlæggende
vil
ændre
på
vilkårene
for
den
behandling
og
rådgivning
borgerne
kan
få
ved
deres
praktiserende
læge
fremover.
Lovforslaget
vil
betyde,
at
regioner
og
kommuner
kan
definere
hvilke
præcise
opgaver,
der
skal
løses
i
almen
praksis
også
opgaver
som
ikke
er
på
patientens
dagsorden
i
mødet
med
den
praktiserende
læge.
Dermed
bliver
der
mindre
tid
til
at
tage
sig
af
den
enkelte
patients
henvendelsesårsag.
Denne
kvalitetsforringelse
for
patienterne
kan
jeg
ikke
leve
med.
Forudsætningen
i
lovforlaget
er
nemlig,
at
der
ikke
følger
flere
bevillinger
med
til
almen
praksis,
selv
om
der
tildeles
nye
opgaver.
Det
bekymrer
mig
dybt,
at
sundhedsministeren
kan
”fastsætte
regler
om,
at
regionerne
skal
have
adgang
til
registrerede
oplysninger
om
antallet
af
og
indholdet
i
patientkontakter
i
almen
praksis,
for
så
vidt
angår
henvendelsesårsag,
aktiviteter,
ydelse,
viderehenvisning,
medicinforbrug
m.v.”
–
citat
fra
lovforlaget
side
18.
For
det
første
synes
jeg
ikke,
det
er
relevant,
at
regionen
kender
til
henvendelsesårsagerne.
Hvad
skal
de
for
eksempel
bruge
oplysningen
til
om
henvendelsen
er
”Prævention
–
p-·‐pille”
”Prævention
–
spiral”
eller
”Prævention
–
sterilisation”
til?
Jeg
vil
selv
nødigt
som
borger
have
at
den
slags
oplysninger
ligger
i
administrationen
i
regionen,
uanset
kryptering.
For
det
andet
er
jeg
bekymret
for,
at
det
vil
ødelægge
den
tillid
patienterne
har
til,
at
det
de
kommer
til
behandling
af
og
rådgivning
om
hos
mig,
ikke
længere
er
100
%
fortroligt.
Der
vil,
hvis
lovforslaget
vedtages,
være
en
tredje
part,
som
altid
er
med
på
sidelinjen
idet
oplysninger
fra
konsultationen
skal
sendes
til
regionen.
For
det
tredje
er
jeg
bekymret
over,
at
regionerne
vil
få
”adgang
til
at
rekvirere
kliniske
data
om
patientbehandlingen
i
almen
praksis
herunder
behandlingsresultater,
der
kan
belyse
patienternes
sundhedstilstand”
citat
fra
lovforslaget
side
18.
Det
er
dybt
personlige
oplysninger,
som
regionerne
fremover
vil
have
adgang
til
om
alle
borgere
i
Danmark.
Jeg
kan
som
læge
være
tvivlende
overfor,
hvordan
regionen
vil
vurdere
”sundhedstilstand”,
hvilke
definitioner
er
indeholde
i
dette
begreb?
hvem
skal
fastsætte
dem?
hvem
har
facitlisten
på,
hvad
der
er
en
god
sundhedstilstand?
Som
ejer
og
leder
af
en
virksomhed
kan
jeg
ikke
leve
med
at
skiftende
sundhedsministre
og
regionsråd
i
detaljer
kan
bestemme
hvordan
min
arbejdshverdag
skal
indrettes
fx
i
forhold
til
telefontilgængelighed,
tidspunkt
for
sygebesøg
(fx
efter
en
udskrivelse
fra
sygehus)
samt
pålæg
om
sygebesøg
i
lang
afstand
fra
klinikken
med
følgende
mindre
tid
til
de
andre
patienter.
Det
vil
give
en
stor
usikkerhed
i
driften
af
min
virksomhed,
at
væsentlige
forhold
kan
ændres
af
sundhedsministeren,
regioner
og
kommuner
uden
at
min
egen
faggruppe
er
hørt.
Det
kan
få
konsekvenser
for
ansættelsen
af
og
uddannelsen
af
mit
personale,
som
jeg
jo
alene
står
med
ansvaret
for.
Det
er
mærkeligt,
at
et
af
hovedargumenterne
for
det
nye
lovforslag
er
bedre
sammenhæng
i
sundhedsvæsenet
samtidig
med
at
lovforslaget
tager
en
part
helt
ud
af
de
samarbejdsorganer,
hvor
samarbejdet
planlægges
og
opgaverne
fordeles.
For
mig
at
se,
er
det
udemokratisk
og
meget
mod
den
tillidskultur,
som
ellers
har
præget
det
danske
samfund
i
mange
år
og
givet
effektive
og
stolte
medarbejdere
i
mange
forskellige
fag
inklusiv
mit
eget.
Jeg
er
stolt
af
mit
fag;
jeg
føler,
at
jeg
udfører
et
meningsfuldt
arbejde
og
bidrager
med
noget
nyttigt
til
samfundet.
Det
ønsker
jeg
at
blive
ved
med,
derfor
er
jeg
så
bekymret
for
en
lovgivning,
som
i
den
grad
kan
ændre
på
vilkårene
for
mit
arbejde.
Jeg
håber,
du
vil
læse
lovforslaget
endnu
en
gang
og
genoverveje
om
det
skal
ændres.
Med
venlig
hilsen
Pernille
Vieth,
Lægerne
i
Skovby