SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 284: "Mere borger, mindre patient" fra ministeren for sundhed og forebyggelse

IndholdForord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7Sammenfatning: “Mere borger, mindre patient” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .91.Et sundhedsvæsen der hænger sammen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

2. Øget lighed i sundhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .203. En stærk rygrad i sundhedsvæsenet – styrket akutberedskab og kræftindsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .274. Bedre kvalitet og fokus på resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31

ForordDet moderne behandlingsforløb tager udgangspunkt iborgerens behov, evner og ønsker . Den enkelte borger skalhave hovedrollen i eget sygdomsforløb og inddrages frastart til slut . Borgeren skal behandles og plejes så tæt påeget hjem som muligt og helst helt undgå at skulle på sy-gehuset . Regeringen ønsker, at den enkelte forbliver mestmuligt borger og bliver mindst muligt patient .Regeringen vil et moderne og endnu bedre sundhedsvæ-sen end i dag .Regeringens vision er klar . Et sundhedsvæsen, der hængersammen for borgeren, hvor borgerens behov og egne for-udsætninger er udgangspunktet for den måde, sundheds-væsenet arbejder på, og hvor patienter og pårørende aktivtinddrages gennem hele forløbet . Fra udredning til behand-ling – og tilbage til hverdagen .For at realisere den vision kræver det et opgør med tradi-tionelle myndigheds- og faggrænser . Det kræver, at vi i fæl-lesskab nedbryder barrierer for samarbejdet mellem kom-muner, sygehuse og praktiserende læger, og det kræver, atvi fordomsfrit ser på, hvor og hvordan opgaven løses bedsttil gavn for borgeren .Vi skal også sætte afgørende ind mod den stigende ulighedi sundhed - med bedre forebyggelse og med fokus på sund-hedsvæsenets møde med patienten . Og så skal vi gøre engod kræftbehandling endnu bedre . Vores fælles sundheds-væsen skal komme alle danskere til gavn – uanset sygdom,indkomst og uddannelse .Regeringen har allerede taget fat på at forandre .Vi har fjernet skattefritagelsen for private sundhedsforsik-ringer og sat en stopper for favorisering af privathospita-lerne for i stedet at satse på et stærkt offentligt sundheds-væsen . Vi har prioriteret penge til at styrke det psykiatriskeområde for at gøre op med forskelsbehandlingen af men-nesker med psykisk sygdom . Og vi indfører en udrednings-ret, så man inden for én måned kan få at vide, hvad manfejler – i stedet for at blive kastebold mellem forskelligesygehusafdelinger .Men vi er ikke i mål endnu . Og med udsigten til flere ældre,flere mennesker med kroniske sygdomme og et begrænsetøkonomisk råderum stiger behovet for en ny og modernesundhedspolitik .De mange mennesker, der arbejder i vores sundhedsvæ-sen, og som hver eneste dag yder en engageret og kom-petent indsats er selve udgangspunktet for at forny voresfælles sundhedsvæsen .Regeringen fremlægger nu et sundhedspolitisk udspil,som udstikker en ny kurs for det danske sundhedsvæsen .Målet er, at den enkelte dansker skal forblive mest muligtborger og mindst muligt patient .

Mere borger, mindre patientRegeringen vil ét sammenhængende sundhedsvæsen, dertager udgangspunkt i den enkelte borger . Sygehuse, kom-muner og praktiserende læger skal arbejde bedre sammen,og borgerens egne ressourcer skal mobiliseres og styrkes .Den enkelte og de pårørende skal inddrages og aktivt del-tage i eget sygdomsforløb, så man forbliver mest muligtborger og bliver mindst muligt patient .Derfor fremlægger regeringen et sundhedspolitisk udspilmed fem hovedtemaer:1 .2 .3 .4 .5 .Et sundhedsvæsen der hænger sammenØget lighed i sundhedStyrket akutberedskab og kræftindsatsBedre kvalitet og fokus på resultaterEt moderne og effektivt sundhedsvæsen• Styrke sundhedsaftalerne, så der bliver 5 sundhedsaftaler– en i hver region – med nye obligatoriske indsatsområ-der og konkrete målsætninger .• Sikre bedre incitamenter til at styrke samarbejdet mel-lem kommuner og regioner om integrerede og fællessundhedsløsninger . Der omprioriteres 1/4 mia . kr . årligt tilindsatsen .• Styrke fagligheden i den kommunale sygepleje gennemet tættere samarbejde på tværs af sygehuse, praktise-rende læger og kommuner .2. Øget lighed i sundhedRegeringens mål er, at reducere uligheden på sundheds-området . Regeringen vil arbejde for, at alle borgere fårgavn af de tilbud og forbedringer, der løbende bliver skabt idet danske sundhedsvæsen – uanset sygdom, indkomst oguddannelse .Regeringen vil:• Styrke forebyggelsen ved at sætte nationale mål for dan-skernes sundhed og afsætte 120 mio . kr . til partnerskaberom at realisere de nationale mål .• Afsætte 112 mio . kr . til forbedret alkoholbehandling og 42mio . kr . til rygestop .• Afsætte 20 mio . kr . til et lighedstjek af sundhedsvæsenet .• Styrke og ligestille psykiatrien ved at indføre en ny ret tiludredning og behandling for psykiatriske patienter samtfremlægge en samlet plan for den fremtidige udvikling,udbygning og prioritering i psykiatrien i efteråret 2013 .• Forbedre svangre- og barselsomsorgen ved at afsætte 40mio . kr . til at styrke svangre- og barselsomsorgen medsærligt fokus på sårbare familier .

Der afsættes 600 mio . kr . i perioden 2014-2017 til nye ini-tiativer . Udspillet markerer dermed regeringens fortsatteprioritering af sundhedsområdet . Udspillet finansieres afomprioriteringer på sundhedsområdet,jf. bilag 1 .Udspillet skal drøftes med relevante parter og danner af-sæt for regeringens økonomiforhandlinger for 2014 medDanske Regioner og KL .1. Et sundhedsvæsen der hænger sammenRegeringens mål er, at alle borgere møder et sundheds-væsen, der hænger sammen, og hvor sundhedspersonalepå tværs af sektorer og faggrupper arbejder sammen omog sammen med borgeren . Regeringen vil modernisereog nytænke de praktiserende lægers rolle . Det skal værenemmere at få kontakt til sin læge, og de praktiserendelæger skal i højere grad samarbejde med kommuner ogsygehuse .Regeringen vil:• Nytænke og styrke almen praksis i et sammenhængendesundhedsvæsen, så de praktiserende læger i højere gradsamarbejder med det øvrige sundhedsvæsen .

3. En stærk rygrad i sundhedsvæsenet– styrket akutberedskab og kræftindsatsRegeringens mål er et sundhedsvæsen med en stærk ryg-rad, der kan håndtere, når borgere bliver alvorligt syge ogkommer akut til skade .Regeringen vil:• Styrke de fælles akutmodtagelser og sikre, at bedste prak-sis udbredes på tværs af de nye fælles akutmodtagelser tilgavn for patienter og pårørende .• Styrke akutberedskabet ved at etablere en national læ-gehelikopterordning og fordele en pulje på 50 mio . kr . tilyderligere at styrke regionernes akutberedskab .• Styrke kræftindsatsen med 174 mio . kr . ved at forbedrerehabiliteringsindsatsen og indsatsen overfor multisyge,udvide HPV-vaccinationsprogrammet, sikre et øget fokuspå resultater og bedre opfølgningsforløb samt fortsætteprocessen om etablering af et nyt center for partikelterapitil kræftbehandling af særligt børn .4. Bedre kvalitet og fokus på resultaterRegeringens mål er, at alle borgere modtager behandlingaf høj faglig kvalitet . Regeringen vil derfor styrke fokus påkvalitet og patientsikkerhed i hele patientforløbet – bådepå sygehusene, i de kommunale sundhedsydelser og ialmen praksis . Det skal blandt andet ske ved en bedre ind-dragelse af patienter og pårørende .Regeringen vil:• Styrke inddragelsen af patienter og pårørende og afsætte20 mio . kr . til en strategi for inddragelse af patienter ogpårørende .• Styrke genoptræningsindsatsen .• Styrke fokus på kvalitet og resultater og afsætte 32 mio . kr .til en synlighedsreform, der skal understøtte det kliniskearbejde og bidrage til at skabe øget synlighed om de goderesultater i sundhedsvæsenet .• Løfte kvaliteten og kompetencerne i den kommunaleindsats og afsætte 20 mio . kr . til at styrke patientsikker-hedsindsatsen i kommunerne .

• Løfte kvaliteten i sygehusvæsenet ved blandt andet atafsætte 20 mio . kr . til at forebygge sygehuserhvervedeinfektioner .5. Et moderne og effektivt sundhedsvæsenRegeringens mål er, at alle borgere også i fremtiden har ad-gang til et stærkt fælles sundhedsvæsen . Det stiller krav til,at vi skaber et moderne og effektivt sundhedsvæsen, hvorder skabes mest mulig sundhed for pengene . Derfor skalder i alle led af sundhedsvæsenet sættes fokus på bedrestyring, prioritering og produktivitet .Regeringen vil:• Foretage målrettede prioriteringer for blandt andet atfinansiere udspillets nye initiativer på 150 mio . kr . årligt iperioden 2014-2017, herunder udarbejde retningslinjer påtandområdet med henblik på at målrette tilbuddene .• Forbedre incitamentsstrukturen i sundhedsvæsenet medfokus på kvalitet og sammenhængende patientforløb,samtidig med at der fastholdes et fokus på produktivitetog omkostninger .• Sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse og realiseregevinsterne ved for eksempel kapacitetsforbedringer .• Styrke og effektivisere den kommunale patientrettedeforebyggelsesindsats .• Fremlægge en ny digitaliseringsstrategi for at sikre enbedre udnyttelse af sundheds-it og telemedicin .• Afskaffe unødvendige krav og regler .• Fremlægge en vækstplan for sundheds- og velfærdsløs-ninger .

Centrale initiativer i regeringens sundhedspolitiske udspilEt sundhedsvæsen, der hænger sammen for borgerne• Borgerne skal opleve, at praktiserende læger, kommunerog sygehuse arbejder tæt sammen, så borgerne får ko-ordinerede og sammenhængende forløb . Regeringen vilnedbryde stive fag- og myndighedsgrænser . De 98 sund-hedsaftaler skal afløses af én i hver region . Regeringenlægger op til at omprioritere 1/4 mia . kr . i 2014 på sund-hedsområdet for at styrke sammenhængende løsninger,hvor sundhedspersonalet arbejder sammen og flytter sigefter borgerens behov på tværs af fag- og sektorgrænser .En ny og moderne almen praksis• Borgere i alle dele af landet skal opleve, at de praktise-rende læger arbejder tæt sammen med sygehuse og dekommunale sundhedstilbud . Regeringen ønsker en ny ogmoderne almen praksis, hvor de praktiserende lægers åb-ningstid og tilgængelighed er tilpasset borgernes behov,hvor lægerne i højere grad arbejder sammen i større læ-gehuse, og hvor borgerne har mulighed for at vide, hvadder er god og dårlig kvalitet hos de praktiserende læger .Øget lighed og styrket forebyggelse med nationale målfor danskernes sundhed• Borgernes sundhed skal styrkes . Regeringen vil sættenationale mål for at forbedre danskernes sundhed ogafsætte 334 mio . kr . 2014-2017 til at styrke forebyggelse oglighed i hele sundhedsvæsenet .Hurtig udredning og behandling af mennesker medpsykisk sygdom• Borgere med psykisk sygdom skal have hurtig udredningog god behandling . Regeringen vil i takt med, at der ud-bygges kapacitet i psykiatrien, indføre en ny ret til udred-ning og behandling for mennesker med psykisk sygdom .Herudover vil regeringen i efteråret 2013 fremlægge ensamlet plan for den fremtidige udvikling, udbygning ogprioritering i psykiatrien .Styrket kræftindsats og bedre kræftbehandling for børn• Borgere med kræft skal hurtigere tilbage til livet og deresalmindelige hverdag . Regeringen vil styrke kræftind-satsen med 174 mio . kr . 2014-2017 med særlig fokus pårehabilitering, forebyggelse og lighed . Regeringen harigangsat en proces om etablering af et helt nyt center forpartikelterapi i Aarhus til kræftbehandling af særligt børn .Aktiv inddragelse af patienter og pårørende• Borgerne skal aktivt inddrages og spille hovedrollen ideres sygdomsforløb . Regeringen vil afsætte 20 mio . kr .2014-2017 til en strategi for inddragelse af patienter ogpårørende .Øget fokus på kvalitet• Borgerne har krav på god og effektiv behandling . Rege-ringen vil fremlægge en synlighedsreform . Synlighedom resultater skal forbedre det faglige kliniske arbejdeog bidrage til, at patienterne modtager hurtig udredning,behandling og pleje af ensartet høj faglig kvalitet . Derafsættes 32 mio . kr . 2014-2017 hertil .Bedre incitamenter• Borgerne skal være udgangspunktet for sundhedsvæse-net . Incitamenter i sundhedsvæsenet skal i højere gradunderstøtte fokus på kvalitet og sammenhængendepatientforløb, samtidig med at der fastholdes et fokus påproduktivitet og omkostninger .Målrettet realisering af gevinster ved bedre styring,prioritering og produktivitet• Borgerne skal også i fremtiden have adgang til et stærktoffentligt sundhedsvæsen . Regeringen vil i samarbejdemed kommuner og regioner sikre et målrettet fokus påat realisere gevinsterne ved bedre styring, incitamenter,prioritering og produktivitet i hele sundhedsvæsenet .

1.Et sundhedsvæsender hænger sammenFor mange borgere oplever i dag behandlingsforløb, derikke hænger godt nok sammen .Dårlig kommunikation og manglende samarbejde på tværsaf sektorer kan let skabe utryghed og usikkerhed . Det kanogså forlænge og forværre den enkeltes sygdom . Det kanbetyde flere indlæggelser, som kunne have været undgået .Det er uholdbart . Både for den enkelte og for samfundsøko-nomien .Der sker i disse år en gennemgribende forandring af detdanske sundhedsvæsen . Kvaliteten i sygehusvæsenet løf-tes med 16 nye sygehusprojekter og samling af behandlingpå færre, nye sygehuse . Og tilsvarende sker der en udbyg-ning af de kommunale sundhedstilbud til borgerne . Vi stårmidt i denne forandring . Vi skal videre ad denne vej ogsikre et sundhedsvæsen, der i højere grad hænger sammenfor borgeren .Vi skal have opbygget en stærkere samarbejdskultur medgensidig respekt for de forskellige faglige kompetencer, derer i de enkelte dele af sundhedsvæsenet .Regeringens mål er at gøre op med snævre fag- og myndig-hedsgrænser, og borgere der oplever at falde ned mellemto – eller flere - stole .Regeringen ønsker et sundhedsvæsen, der hænger sam-men, og hvor indsatsen tager udgangspunkt i den enkelteborgers behov og ressourcer . Hvor sundhedspersonale påtværs af sektorer og faggrupper arbejder sammen til gavnfor patienten . Og hvor praksissektoren – ikke mindst depraktiserende læger arbejder tæt sammen med kommunerog sygehuse .

Borgerne skal møde et sundheds-væsen, der hænger sammen.Regeringen vil:•Modernisere almen praksis.De praktiserendelæger skal arbejde tættere sammen med kom-muner og sygehuse . Regeringen ønsker en ny ogmoderne almen praksis, hvor lægernes åbningstidog tilgængelighed er tilpasset borgernes behov,hvor lægerne i højere grad arbejder sammen istørre lægehuse, og hvor borgerne har mulighedfor at vide, hvad der er god og dårlig kvalitet hosde praktiserende læger .•Styrke sundhedsaftalerne.Der skal være femsundhedsaftaler – en i hver region – og sundheds-aftalerne skal have nye obligatoriske indsatsområ-der og konkrete målsætninger .•Sikre bedre incitamenter til at samarbejde.Regeringen lægger op til at omprioritere 1/4 mia .kr . årligt på sundhedsområdet til at understøttesammenhængende og integrerede sundheds-løsninger .•Styrke faglighed i den kommunale sygepleje.Regeringen ønsker at give kommunerne og denkommunale sygepleje bedre og mere systematiskmulighed for at trække på de faglige kompetenceri almen praksis og sygehusregi .

Hidtidig indsats•National handlingsplan for den ældre medicinske patient:Der er som led i satspuljeaftalen for 2012 afsat 200 mio .kr . i perioden 2012-2015 til 11 konkrete initiativer som for eksempel forløbskoordinatorer og opfølgende hjemmebe-søg, der blandt andet skal bidrage til at sikre bedre sammenhæng i patientforløbet .•National handlingsplan for udbredelse af telemedicin:Der er afsat 80 mio . kr . til en national handlingsplan for ud-bredelsen af telemedicinske løsninger .•Styrket kommunal forebyggelse, hverdagsrehabilitering mv.:Der er med økonomiaftalen for 2013 afsat 300 mio .kr . årligt med henblik på at styrke kommunernes arbejde med forebyggelse og hverdagsrehabilitering for ældresamt kommunernes indsats over for mennesker med kronisk sygdom .

Nye initiativerNytænkning og styrkelse af almen praksisDen praktiserende læge er for langt de fleste borgere ind-gangen til sundhedsvæsenet .Vi er i gennemsnit i kontakt med vores praktiserende lægesyv gange om året . Derfor har den praktiserende læge enunik mulighed for at koordinere og tage hånd om behand-lingen sammen med sine patienter . Det gælder særligtden stigende andel af befolkningen, som lider af kronisksygdom .Men almen praksis har ikke ændret sig grundlæggende ide seneste mange år, mens det øvrige sundhedsvæsen hargennemgået betydelige forandringer .Kommunerne er med kommunalreformen tilført væsent-lige opgaver vedrørende forebyggelse og genoptræning .Samtidig er vi i fuld gang med at bygge nye sygehuse forover 40 mia . kr . De nye sygehuse vil være krumtappen i detmoderne sundhedsvæsen, hvor behandlinger samles påfærre, større og mere specialiserede sygehuse . Det betyderbedre kvalitet i behandlingen . Men det betyder også, atnogle borgere vil få længere til nærmeste sygehus .Ændringerne er sket uden, at almen praksis for alvor erfulgt med .Der er med andre ord et betydelig potentiale for, at denpraktiserende læge kan spille en endnu større rolle som

centralt bindeled mellem det borgernære kommunalesundhedsvæsen og sygehusene, end tilfældet er i dag .Dette fremgår også af evalueringen af kommunalreformen .Udfordringerne på praksisområdet understøttes af Rigs-revisionens beretning om aktiviteter og udgifter i praksis-sektoren, hvor hovedkonklusionen er, at de eksisterenderammer gør det vanskeligt for regionerne at styre aktivite-ter og udgifter i praksissektoren, og at der således er behovfor ændrede rammer, der giver regionerne bedre styrings-muligheder .Derfor vil regeringen modernisere og nytænke almenpraksis som en integreret del af det samlede sundhedsvæ-sen . Regeringen vil bringe almen praksis tættere på syge-husene og på de kommunale sundhedsopgaver . Sygehuse,kommuner og praktiserende læger skal arbejde tætteresammen .Det stiller krav til alle parter – og det stiller ikke mindstkrav til fremtidens praktiserende læge . Det gælder for ek-sempel krav om adgang, tilgængelighed, kvalitet, kompe-tencer, organisering og effektivitet .

• Bedre adgang:Alle danskere skal have adgang til enpraktiserende læge, uanset hvor i landet de bor .I nogle egne af landet er det vanskeligt at rekruttere nyelæger til at erstatte de læger, der går på pension . Det kanbetyde lang transport eller ventetider for at komme til denpraktiserende læge .•Større lægehuse:Regeringen lægger vægt på, at deretableres større lægehuse eller sundheds- og akuthuse,hvor praktiserende læger arbejder i fællesskaber medsygeplejersker og andet sundhedspersonale .I dag består knap 60 pct . af alle lægepraksis kun af énlæge . Større lægehuse og fællesskaber giver mulighed fortværfagligt samarbejde, styrket faglighed, mere sammen-hængende behandlingstilbud og mulighed for længereåbningstider til gavn for borgerne . På den måde bliver detlettere for borgerne at komme i kontakt med deres læge –og lettere for borgere med kronisk sygdom at få taget håndom flere ting på en gang .

Større lægehuse giver også bedre mulighed for at ansættepraksispersonale og drive klinikken mere effektivt, og forat der kan behandles flere patienter end ved solopraksis .Derfor skal de praktiserende læger i højere grad indgå istørre lægehuse eller sundheds- og akuthuse og megetgerne sammen med kommunale og regionale sundheds-tilbud .•Øget tilgængelighed:Regeringen ønsker, at almen prak-sis i højere grad skal indrettes efter borgernes behov . Læ-gens åbningstider og tilgængelighed skal være fleksibleog tilpasset den travle familie .Hvis det danske sundhedsvæsen fortsat skal være digitalfrontløber, skal lægen være elektronisk tilgængelig . Mangedanskere kan i dag kun kontakte deres læge i et meget be-grænset tidsrum og ofte om morgenen, hvor for eksempelbørnefamilien i forvejen har et travlt program . Det gør detsvært for mange at komme i kontakt med egen læge . Der-for skal telefonåbningstiden i højere grad tilpasses borger-nes behov, og alle praktiserende læger skal give mulighedfor elektronisk tidsbestilling og kommunikation .

I dag er der geografiske restriktioner i forhold til borgernesvalg af læge . Hvis afstanden mellem patientens bopæl ogpraksis er større end 15 km (5 km i hovedstadsområdet),kan lægen afvise at få tilmeldt patienten . Det betyder, ateksempelvis pendlere, der arbejder langt fra deres bopæl,ikke har mulighed for at vælge en læge nær deres arbejds-plads . Regeringen vil arbejde for, at denne kilometer-grænse ophæves, så man som borger får større mulighedfor at vælge den læge, man ønsker .•Øget fokus på kvalitet:Alle danskere skal have mulighedfor at vide, hvad der er god og dårlig kvalitet hos depraktiserende læger .Vi har i dag ikke tilstrækkeligt indsigt i kvaliteten og ef-fekten af, hvad den enkelte praktiserende læge laver . Dethæmmer kvaliteten i sundhedsvæsenet .Regeringen vil arbejde for, at det offentlige får adgangtil data om aktivitet og indhold i de praktiserende lægersydelser, så der sikres kvalitet og sammenhæng til detøvrige sundhedsvæsens ydelser . På samme måde skal bor-gerne sikres flest mulige oplysninger til brug for deres valgaf læge . Begge dele er centrale forudsætninger for en fort-sat kvalitetsudvikling af behandlingen i praksissektoren .• Bedre sammenhæng og styring:Borgerne skal opleve,at deres egen læge – ved behov – sender dem videre til detrigtige tilbud i for eksempel kommunen eller på sygehu-set, og at lægen også ved, hvordan der skal følges op . Et tætsamarbejde mellem almen praksis, sygehuse og eksempel-vis den kommunale hjemmesygepleje er afgørende for atsikre sammenhængende patientforløb .Når det offentlige betaler for udgifterne til almen praksis– så skal det offentlige også i langt højere grad kunne be-slutte, hvilke opgaver der skal løses og hvordan . Sådan erdet ikke i dag, fordi de praktiserende læger kan nedlæggeveto mod næsten alle beslutninger om opgaver og orga-nisering i almen praksis . Det har udgjort en barriere for atsikre sammenhæng til sygehuse og kommunale sundheds-opgaver – ikke mindst i en tid, hvor sygehuse og kommu-nale sundhedsopgaver udvikler sig hastigt .Samarbejdet skal konkret styrkes ved, at regionerne somansvarlig myndighed får en klar kompetence i tilrettelæg-gelsen hos den private udbyder i almen praksis . Og ved

at der bliver en tættere sammenhæng imellem de kom-munale sundhedsydelser og almen praksis . Derfor skalkommunerne have mere indflydelse på tilrettelæggelsenaf opgaver i almen praksis, så der for eksempel sikres sam-arbejde mellem det kommunale sundhedspersonale og depraktiserende læger .Til gengæld skal den praktiserende læge lettere kunneindgå i en faglig dialog med de specialiserede læger påsygehusene . Det vil kunne bidrage til, at flere borgere kanbehandles hos deres praktiserende læge og dermed undgåsygehusbehandling og uhensigtsmæssige indlæggelser .• Hurtig udredning i almen praksis:Patienterne skalhave mulighed for hurtigt at blive diagnosticeret, når degår til deres praktiserende læger .Når de praktiserende læger og speciallæger bestiller tid tildiagnostiske undersøgelser, for eksempel røntgen og labora-torieundersøgelser, på sygehusene er der ofte ventetid . Detforsinker den praktiserende læges udredning af patienten– og kan betyde, at man som patient kommer til at ventelængere tid på afklaring .Det vil være en stor fordel for patienten og samtidig styrkealmen praksis og aflaste sygehusvæsenet, hvis disse under-søgelser kan gennemføres hurtigt – meget gerne sammedag – så den praktiserende læge kan komme videre medudredningen, og patienten undgår at blive henvist til videreudredning på sygehuset .Regeringen indfører en ret til hurtig udredning på sygehuse .Derfor er det også vigtigt, at sikre et tættere samarbejde mel-lem almen praksis og sygehusene, så flest mulig patienterkan udredes i almen praksis .• Bedre styring:Det er vigtigt, at der i almen praksis - somi resten af sundhedsvæsenet - sættes fokus på aktivitets-og udgiftsstyring .Der er gode muligheder for bedre udnyttelse af ressour-cerne i almen praksis . Sundhedspersonalet på de offentligesygehuse er blevet mere effektive – og den opnåede ge-vinst er kommet patienterne til gode . Sådan skal det ogsåvære i almen praksis .

Hele den offentlige sektor ses disse år efter i sømmene . Deter en forudsætning for, at alle patienter forsat kan have friog lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet – også ien tid med snævre økonomiske rammer .Styrkelse af sundhedsaftalerneRegeringen vil sikre et mere forpligtende samarbejde ompatienterne på tværs af regioner, kommuner og almenpraksis . Et samarbejde, der baserer sig på fælles og am-bitiøse målsætninger . Og klare aftaler om, hvem der gørhvad . Et samarbejde, hvor kompetencer snarere end an-sættelsessted er udgangspunkt for indsatsen .Regeringen vil derfor nytænke og revidere sundhedsafta-lerne, så de kan modsvare fremtidens udfordringer .Regeringen vil:• Styrke sundhedsaftalerne . 5 sundhedsaftaler i stedet for98 – én i hver region – med afsæt i konkrete målsætnin-ger, som aftales mellem regioner og kommuner .• Fastsætte nye obligatoriske indsatsområder for sund-hedsaftalerne med fokus rettet mod personer med kro-nisk sygdom, patientrettet forebyggelse og sundheds-it .Samtidig skal sundhedsaftalerne på tværs af indsatsområ-der sikre fokus på ulighed i sundhed og aktiv inddragelse afpatienter og pårørende .Sundhedsaftalerne mellem kommuner og regioner er denoverordnede ramme for samarbejdet på tværs af sektorer .

Evalueringen af kommunalreformen peger på, at der etbehov for at styrke sundhedsaftalerne, så de i endnu højeregrad understøtter sammenhængende patientforløb ogsætter retningen for samarbejdet mellem regioner og kom-muner .Der findes i dag 98 sundhedsaftaler . Det er mange, og detkan give en række problemer . Det kan blandt andet betyde,at patienter fra samme sygehus og med samme lidelse ikkenødvendigvis får de samme tilbud, når de udskrives . Detkan også gøre samarbejdet mellem kommuner, sygehuseog praktiserende læger vanskeligt og mindre hensigts-mæssigt . For eksempel for et sygehus, der samarbejdermed flere omkringliggende kommuner, der organisererindsatsen forskelligt – eller for en kommune, der samarbej-der med flere sygehuse .

Styrket sammenhængpå tværs af sektorer“Kirsten” på 65 år har både kronisk obstruktiv lunge-lidelse (KOL) og diabetes og har det seneste år væretindlagt adskillige gange med vejrtrækningsproble-mer . I den forbindelse har hun oplevet, at hjemmesy-geplejersken, egen læge og sygehuset ikke altid fårvideregivet de relevante oplysninger . For eksempelhar hjemmesygeplejen ikke været informeret om“Kirstens” udskrivning fra sygehuset, og hendeslæge har ikke været opmærksom på det KOL-kursus,kommunen tilbyder . “Kirsten” skal fremover opleveet bedre patientforløb, hvor sygehus, kommune ogegen læge har et velinformeret samarbejde omindsatsen for “Kirsten” . Hermed vil “Kirsten” kunnebo så længe som muligt i eget hjem og i højere gradundgå at blive (gen)indlagt på sygehus .Dette personeksempel er fiktivt.

Fælles borgere – fælles midlerDet er afgørende at forpligte kommuner og regioner på ettættere samarbejde .Regeringen vil indenfor de samlede midler til sundheds-området prioritere, at kommuner og regioner i fællesskabkan etablere sammenhængende og integrerede sundheds-løsninger på tværs af sektorer . Disse sundhedsløsningervil særligt være målrettet ældre medicinske patienter ogpersoner med kronisk sygdom .• Regeringen lægger op til at omprioritere 1/4 mia . kr . i 2014på sundhedsområdet til at understøtte sammenhæn-gende sundhedsløsninger, hvor sundhedspersonalet ar-bejder sammen på tværs af fag- og myndighedsgrænser .Denne omprioritering skal ses i sammenhæng med en mål-rettet og flerårig ambition om at få flyttet ressourcer og be-handling af særligt personer med kronisk sygdom og ældremedicinske patienter væk fra de specialiserede sygehuse,blandt andet til udgående behandling i hjemmet og tele-medicinske løsninger . Tilbuddene skal i det omfang, det ermuligt, hjem til borgeren og tæt på borgerens dagligdag .

Regeringen vil drøfte omprioriteringen med KL og DanskeRegioner .Tættere samarbejde mellem kommuner, sygehuseog almen praksisSundhedsvæsenet skal understøtte, at patienten kan tagevare på egen sygdom og inddrages i en ligeværdig dialog .Regeringen vil understøtte, at opgaverne løses så tæt påborgerens eget hjem og hverdag som muligt og med borge-ren som aktiv part .• Regeringen ønsker at give kommunerne og den kom-munale sygepleje bedre og mere systematisk mulighedfor at trække på faglige kompetencer i almen praksis og isygehusregi .En mere fleksibel inddragelse af de specialiserede kompe-tencer på sygehusene kan gøre sygeplejersker og SOSU-assistenter i stand til at varetage en lang række opgaver, deikke varetager i dag . Det gælder for eksempel i forhold tiltelemedicinsk vurdering af sår .

Fakta om telemedicin– fra pilotforsøg til stor skalaTelemedicin har i mange år været nævnt som et afsvarene på sundhedsvæsenets udfordringer . Men dethar været svært at få udbredt de gode løsninger i storskala .Det gør regeringen op med . Med den telemedicinskehandlingsplan, som blev offentliggjort i august 2012,sættes der gang i Danmarkshistoriens største teleme-dicinske indsatser .Eksempelvis udbredes telemedicinsk sårvurdering idisse år til hele landet . Med systemet kan den kom-munale sygeplejerske sende billeder og oplysningerom borgerens sår direkte fra borgerens eget hjem .Derefter vurderer lægen på sygehuset informatio-nerne og skriver tilbage til sygeplejersken .De to sektorer deler dermed informationer, og syge-plejersken kan trække på ekspertisen på sygehuset .Det giver bedre og mere effektiv behandling, så så-rene heler hurtigere . Og borgerne undgår transporttil og fra hospitalet . Det betyder øget kvalitet forfærre ressourcer .

2.Øget lighed i sundhedDen rigeste fjerdedel af danske mænd lever i gennemsnitknapt 10 år længere end den fattigste fjerdedel . For 25 årsiden var den forskel 5,5 år .Der bør ikke være så stor forskel på, hvor længe danskernelever, når man kigger på uddannelse og indkomst . Det erder desværre i dag, og uligheden er vokset . Stigningen imiddellevetiden har været størst blandt borgere med languddannelse og høj indkomst, mens udviklingen for borgeremed kort uddannelse og lav indkomst har været mindregunstig .Realiteterne kalder på handling . Regeringen har som målat reducere den ulighed, der blandt andet er vokset pågrund af en manglende opmærksomhed og indsats . Derforvil regeringen styrke forebyggelsesindsatsen og arbejdefor at sikre, at alle får gavn af de tilbud og forbedringer, derløbende bliver skabt i det danske sundhedsvæsen – uansetsygdom, indkomst eller uddannelse .Regeringen vil tage fat om roden på det, der skaber ulig-heden på sundhedsområdet, så vi kan mindske uligheden .Der er behov for en indsats, der fokuserer på livsstil, fore-byggelse, borgernes opmærksomhed på eget helbred ogpå, hvordan sundhedsvæsenet kan hænge bedre sammen .Det kræver politisk handling og et løbende fokus på, hvadder er årsagerne til uligheden på sundhedsområdet . Derer behov for en helhedsindsats, hvor sundhedsvæsenetsbidrag vil være et blandt mange .

Borgernes sundhed skal forbedres,og uligheden skal mindskes.Regeringen vil:•Forbedre danskernes sundhed.Regeringen vilsætte nationale mål for danskernes sundhed og af-sætte 120 mio . kr . til partnerskaber om at realiserede nationale mål .•Styrke alkoholbehandlingen og hjælp til ryge-stop.Regeringen vil afsætte 112 mio . kr . til forbed-ret alkoholbehandling og 42 mio . kr . til rygestop .•Gennemføre et lighedstjek af sundhedsvæsenet.Regeringen vil afsætte 20 mio . kr . til et lighedstjek afsundhedsvæsenet og sikre større viden om, hvor derer behov for at sætte ind med en målrettet indsats .•Styrke indsatsen for borgere med psykisksygdom.Regeringen vil ligestille psykiatrien ogindføre en ny udrednings- og behandlingsret forpsykiatriske patienter, og i efteråret 2013 frem-lægge en samlet plan for udvikling, udbygning ogprioritering i psykiatrien .•Forbedre svangre- og barselsomsorgen for ny-bagte familier.Regeringen vil afsætte 40 mio . kr .til at styrke svangre- og barselsomsorgen medsærligt fokus på sårbare familier .

Hidtidig indsats•Afskaffelse af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer.Regeringen har afskaffet skattefrita-gelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, der betød, at folk med sundhedsforsikringer kom foran i køen .•Beskyttelse mod passiv rygning.Regeringen har øget beskyttelsen mod passiv rygning på arbejdspladser, i detoffentlige rum og sikret røgfrie miljøer på uddannelsesinstitutioner . Regeringen har også sikret en bedre håndhæ-velse vedrørende salg af tobak til unge under 18 år og salg af alkohol til unge under 16 år .•Nyt forebyggelsescenter og forebyggelsespakker.Regeringen har afsat 13 millioner kroner til et nyt forebyggelses-center, der skal give kommunerne gode råd og praktisk hjælp i deres indsats for at gøre forebyggelsesarbejdet mereeffektivt og ensartet . Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række forebyggelsespakker, som skal hjælpe kommu-nerne til at prioritere indsatsen og styrke kvaliteten i den borgerrettede forebyggelse .•Afskaffelse af egenbetaling for kunstig befrugtning.Regeringen har afskaffet egenbetaling for kunstig befrugt-ning og ophævet egenbetaling på lægemidler, som anvendes til fertilitetsbehandling . Egenbetaling for sterilisationog refertilisation er også ophævet .•Tilskud til tandlægeregningen for kontanthjælpsmodtagere mv.Regeringen har målrettet tilskud til tandrens-ning til voksne med henblik på at sikre, at flere med få penge og store tandproblemer får råd til tandbehandling .•Afskaffelse af tolkegebyr.Regeringen har afskaffet reglerne om, at alle borgere, der har boet i Danmark i mere end7 år, skal betale et gebyr på 150 kr . for at modtage tolkebistand ved behandling hos læge eller på sygehus .

Nye initiativerNationale mål for danskernes sundhedDanskernes sundhed skal prioriteres, og alle borgere skalhave mulighed for at leve et langt og sundt liv .Derfor begynder regeringens sundhedspolitik langt frasygehusene . Forebyggelse er en af nøglerne til at løse ud-fordringerne med ulighed i sundhed og for få gode leveår .Derfor vil regeringen styrke forebyggelsesindsatsen væ-sentligt .• Regeringen vil sætte nationale mål for udviklingen i dan-skernes sundhedstilstand de næste 10 år .De nationale mål vil danne rammen og vise vejen til enbedre forebyggelsesindsats på tværs af sektorer . Målet er,at danskerne, på tværs af postnumre og uanset størrelsenpå pengepungen, får en markant bedre sundhed i løbet afde næste 10 år . Målene skal vise vejen til en ambitiøs ogrealistisk forbedring af danskernes sundhed 10 år frem i ti-den . Blandt andet ved at skabe et fælles fokus for de mangevigtige aktører på området, der findes i civilsamfundet ogpå tværs af kommuner og ministerier .Regeringen vil inddrage civilsamfundet mere, end det ertilfældet i dag . Alle danskere har nemlig en vigtig rolle -og kan bidrage til at bringe vores sundhed i den rigtigeretning . Derfor vil regeringen opfordre til medejerskab ogmedansvar, så vi alle kan drage nytte af den værdifulde vi-den, der findes i civilsamfund, foreninger og virksomheder .De nationale mål vil derfor blive suppleret af en partner-skabsstrategi .• Regeringen vil afsætte 120 mio . kr . i perioden 2014-2017til at indgå konkrete partnerskaber med frivillige forenin-ger, private aktører og erhvervslivet for at understøtteopfyldelsen af de nationale mål .

Storrygere dør i gennemsnit 8-10 år for tidligt, og der er tregange så mange storrygere blandt de kortest uddannede .Der er derfor behov for en særlig indsats i forhold til dendel af befolkningen, der ryger mest . Regeringen vil bidragetil, at flere storrygere hjælpes til rygestop .• Regeringen afsætter derfor 42 mio . kr . i perioden 2014-2017til at hjælpe storrygere med at skrue ned for rygningen .Lighedstjek af sundhedsvæsenetI Danmark mangler der generelt viden om, hvad sundheds-væsenet kan gøre for at understøtte større lighed i sund-hedsvæsenet .Regeringen vil derfor give sundhedsvæsenet et lighedstjekog indsamle mere viden om, hvad der skal til for at under-støtte større lighed i sundhed, så indsatsen bliver målrettetog effektiv .Derfor har regeringen taget initiativ til et Lighedsnetværk,som skal se på, hvordan sundhedsvæsenet kan blive en mereaktiv medspiller i forhold til alle grupper af patienter .Lighedstjekket skal desuden bidrage med mere fakta og vi-den . Tal og data skaber viden, som er helt afgørende for atkunne sætte målrettet ind og komme uligheden til livs .

Fakta om regeringensLighedsnetværkRegeringen har etableret et Lighedsnetværk meddeltagelse af Region Hovedstaden, Hvidovre Hospital,Region Nordjylland og Sygehus Vendsyssel . De toregioner og sygehuse indgår sammen med Brøndby,Ishøj og Hjørring kommuner i netværket .Netværket ser på patientens samlede forløb i sund-hedssystemet - fra udredning til behandling og re-habilitering . Netværket skal på den måde være medtil at afdække, hvor i systemet patienterne opleverulighed, så vi kan sætte målrettet og effektivt ind .Netværket arbejder særligt med kommunikationeni sundhedsvæsnet, brugen af støttepersoner ogovergangene mellem hospitalerne, lægerne og kom-munerne .

• Regeringen iværksætter en løbende monitorering af ulig-heden i sundhed, hvor resultaterne årligt vil blive afrap-porteret .Regeringen ønsker større opmærksomhed på, hvad sund-hedsvæsenet kan gøre for at sikre større lighed . Der erbehov for en kulturforandring i sundhedsvæsenets mødemed patienterne .Regeringen vil derfor med inspiration fra Lighedsnet-værket lancere et partnerskab med blandt andre patient-foreninger og sundhedspersoner, der også kæmper formindre ulighed i sundhed . Det skal bidrage til, at arbejdetfor øget lighed vil nyde bred anerkendelse og opbakning isundhedsvæsenet og på forebyggelsesområdet .•Regeringen vil afsætte 20 mio . kr . i perioden i 2014-2017til en styrket indsats for lighed i sundhed .

Ligestilling af psykiatrienMange danskere bliver ramt af en psykisk sygdom . 10-20procent af danskerne skønnes på et givet tidspunkt at lide afpsykisk sygdom i varierende grad .Det kan have alvorlige konsekvenser for ham eller hende,der bliver ramt, men også for familie og venner . Heldigvis erdet muligt for langt de fleste at komme sig helt eller delvistefter selv alvorlige psykiske lidelser, hvis de får den rigtigebehandling .Regeringen vil skabe en mere moderne psykiatri og lige-stille psykiatrien med resten af sundhedsområdet . Patientermed psykiske og fysiske sygdomme skal have tilsvarenderettigheder og den samme adgang til behandling af høj fag-lig kvalitet .• Regeringen vil indføre en ny udrednings- og behand-lingsret for psykiatriske patienter .

Psykiatrien har i alt for mange år haft mindre bevågenhedend andre sygdomsområder . Det har blandt andet haftkonsekvenser for de psykiatriske patienters rettigheder ogbehandlingsmuligheder . Det skal ikke være den konkretesygdom, der afgør, hvilke rettigheder patienten har . Det erpå tide, at indsatsen for de psykiatriske patienter får denbevågenhed, den fortjener .Regeringen har fra dag ét prioriteret psykiatrien højt ogtaget en række konkrete initiativer på psykiatriområdet .For at skabe et solidt grundlag for at styrke den fremtidigeindsats på psykiatriområdet har regeringen nedsat et ud-valg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsenfor mennesker med psykisk sygdom tilrettelægges og gen-nemføres bedst muligt . Udvalget kommer med sine anbe-falinger medio 2013 .• Regeringen vil i efteråret 2013 – med udgangspunkt iPsykiatriudvalgets anbefalinger - fremlægge en samletog langsigtet plan for udvikling og prioritering af indsat-sen over for mennesker med psykisk sygdom .Analyser af både den regionale psykiatri og den kommunalesociale indsats peger på, at der er store forskelle i tilrettelæg-gelsen af arbejdet og dermed et stort potentiale for en bedrekapacitetsudnyttelse, produktivitet og prioritering . De po-tentialer skal målrettet realiseres .Regeringens plan for psykiatrien vil bane vejen til en målret-tet realisering af de potentialer til gavn for patienter og på-rørende . Det handler om at skabe grobund for at gøre en godpsykiatri endnu bedre . Regeringens mål er, at ligestille psy-kiske sygdomme med de fysiske, så vi kan gøre livet letterefor de danskere, der har psykisk sygdom tæt inde på livet .

Fakta om regeringens hidtidigeinitiativer på psykiatriområdetKapacitetsudbygning i psykiatrien.Med økonomiaftalen for 2013 er der prioriteret 200mio . kr . til at påbegynde en kapacitetsudbygning ipsykiatrien med henblik på at forberede indførelseaf en udrednings- og behandlingsret i psykiatrien .Styrket indsats i psykiatrien.Med satspuljen for 2012-2015 er der afsat 830 mio .kr . over 4 år til en styrket indsats i psykiatrien . Herafer 530 mio . kr . afsat permanent . Blandt andet til fleresengepladser i psykiatrien, hurtigere hjælp til børnog unge med psykiske sygdomme, styrket samar-bejde mellem behandlings-psykiatrien og almenpraksis samt udvidelse af målgruppen, der kan fåtilskud til psykologbehandling .Brugerstyrede senge i psykiatrien.Med satspuljen for 2013-2016 er der afsat 107,3 mio .kr . til psykiatriområdet: Blandt andet til pilotprojek-ter om brugerstyrede senge i psykiatrien og styr-kelse af unges mentale sundhed .Fokus på dødsfald i psykiatrien.Med finansloven for 2013 er der afsat 4 mio . kr . i 2013til at undersøge pludselige og uventede dødsfald ipsykiatrien .

En tryg start på livet – bedre barselsomsorgNybagte familier udskrives i dag tidligere til eget hjem, endde gjorde for få år siden . For de fleste er det trygt for barn ogforældre at komme hjem . Der er dog samtidig sket en stig-ning i antallet af nyfødte, der bliver genindlagt i de første paruger efter fødslen . Det skal der gøres noget ved .• Regeringen vil afsætte 40 mio . kr . i perioden 2014-2017 tilat styrke svangre- og barselsomsorgen med særligt fokuspå sårbare familier .Derfor skal den kommunale sundhedsplejes indsats for atsikre barnets trivsel i de første dage efter fødslen forbedres .Sundhedsstyrelsen har udarbejdet nye retningslinjer forsvangreomsorgen . Vi skal særligt være bedre til at opsporede sårbare nybagte forældre hurtigere og tilbyde dem støtteog vejledning . Det giver tryghed for den enkelte familie, nårvi kan tilbyde omsorg og forebygge færre genindlæggelser .

3.En stærk rygrad i sundheds-væsenet – styrket akutberedskabog kræftindsatsRegeringen vil styrke sundhedstilbuddene tæt på bor-gerne . Samtidig gennemgår sygehusene i disse år en storog helt afgørende omlægning, der skal give det danskesundhedsvæsen en stærk rygrad, der kan håndtere, nårborgerne bliver alvorligt syge og kommer akut til skade .Som led i denne omlægning går vi fra en sygehusstrukturmed omkring 40 skadestuer til en helt ny sygehusstruk-tur med 21 akutsygehuse og nye fælles akutmodtagelser .Det sker for at sikre, at alle borgere på tværs af landet kantilbydes samme høje faglige kvalitet i behandlingen – alledøgnets 24 timer og alle ugens 7 dage .Den nye sygehusstruktur understøttes af en historisk inve-stering i nye sygehusbyggerier på mere end 40 mia . kr .Den nye sygehusstruktur betyder også, at en del danskerefår længere til nærmeste sygehus . Derfor vil regeringenstyrke det akutte beredskab med en national lægehelikop-terordning, så alle – uanset hvor i landet de bor – får entilfredsstillende akutbehandling .Med den nye sygehusstruktur, nye sygehusbyggerier,kræftplaner, en ny patientret om hurtig udredning m .v .er der taget en række initiativer til at løfte kvaliteten ogpatientsikkerheden i sygehusvæsenet . Sammen med kom-petente medarbejdere og ledere udgør det en stærk rygradi sundhedsvæsenet . Men der er behov for at hæve ambiti-onsniveauet yderligere .

Borgere, der er alvorligt syge ellerkommer akut til skade, har krav påen hurtig og kvalificeret indsats.Regeringen vil:•Styrke de fælles akutmodtagelser.Regeringenvil sikre, at bedste praksis udbredes på tværs af denye fælles akutmodtagelser til gavn for patienterog pårørende .•Sikre danskerne den bedst mulige akutbe-handling.Regeringen vil etablere en nationallægehelikopterordning med tre døgnbemandedelægehelikoptere og fordele en pulje på 50 mio . kr .til yderligere at styrke regionernes akutberedskab .•Styrke indsatsen for borgere med kræft med 174mio. kr.Regeringen vil:– Fortsætte processen om etablering af et nytcenter for partikelterapi i Aarhus til kræftbe-handling af særligt børn .– Forbedre rehabiliteringsindsatsen for kræftpa-tienter og indsatsen overfor multisyge .– Udvide HPV-vaccinationsprogrammet .– Sikre et øget fokus på resultater og bedreopfølgningsforløb .

Hidtidig indsats•Ny sygehusstruktur og massive sygehusinvesteringer.Frem mod 2020 vil der blive gennemført investeringer formere end 40 mia . kr . i nye sygehuse . Regeringen og Danske Regioner har afsat en lånepulje på 1 mia . kr ., der givermulighed for en opgradering til de skrappeste energimæssige bygningskrav i forbindelse med de nye “supersyge-huse” . På den måde går opførelsen af de moderne sygehuse hånd i hånd med regeringens grønne klimapolitik .•Visiteret adgang til akutmodtagelser.Regeringen og Danske Regioner er enige om frem mod foråret 2014 gradvistat indføre visiteret adgang til landets akutmodtagelser . Det vil bidrage til at sikre patienten det rette behandlingstil-bud og en mere effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer .•Ret til hurtig udredning.Regeringen indfører med virkning fra september 2013 en ny udredningsret, som giverpatienterne ret til udredning i sygehusvæsenet inden for 30 dage . Det skal sikre patienterne hurtigere udredning,så den rette behandling kan blive igangsat - og vil særligt komme sårbare patienter til gode, der ikke har stærke res-sourcer og netværk at trække på .•Differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg.Regeringen har differentieret retten til udvidet frit sygehusvalg, såpatienter med mindre alvorlig sygdom kan vente op til 60 dage, mens patienter med alvorlig sygdom kan vente optil 30 dage, hvilket vil skabe bedre rum til at prioritere de mest syge patienter først .

Nye initiativerStyrkelse af de fælles akutmodtagelserSom led i den nye sygehusstruktur etablerer regionerne idisse år nye fælles akutmodtagelser, som skal modtage deakutte patienter på sygehusene . For patienterne betyderdet en ny organisation, hvor speciallægen er med i front .Og hvor patienter i alle dele af landet døgnet rundt vil blivetilbudt samme høje niveau af behandling . Det skaber lig-hed og tryghed for borgerne, når for eksempel den erfarnespeciallæge i samarbejde med dygtige kolleger tager sig afpatienten .• Regeringen vil tage initiativ til en faglig gennemgangaf regionernes arbejde med at etablere fælles akutmod-tagelser . Og på den baggrund komme med en rækkeanbefalinger, der skal sikre, at bedste praksis udbredes påtværs af de nye fælles akutmodtagelser til gavn for bådepatienter og personale .De fælles akutmodtagelser er et helt centralt omdrejnings-punkt for fremtidens sundhedsvæsen . Det gælder bådefor hverdagen på sygehusene og den samlede investeringi nye sygehusbyggerier på mere end 40 mia . kr . Men ogsåfor sygehusenes samarbejde med kommuner og praktise-rende læger .De første erfaringer viser imidlertid, at de fælles akut-modtagelser etableres i forskelligt tempo og med megetforskellige organisatoriske tilgange i de fem regioner . Forat patienterne skal få det fulde udbytte af de nye fællesakutmodtagelser er det vigtigt, at de bedste løsninger ogbedste praksis bliver delt og udbredt på tværs af regio-nerne i landet .Forbedret akutberedskab– national lægehelikopterordning og akutpuljeRegeringen vil sikre danskerne den bedst mulige akutbe-handling . Som borger skal man - uanset hvor i landet manbor - føle sig sikker på at kunne få hjælp i tide i tilfælde afakut sygdom eller en ulykke . Derfor styrker regeringen detpræhospitale akutberedskab .

• Der etableres en national lægehelikopterordning med tredøgnbemandede lægehelikoptere, som får base i Skive,Billund og Ringsted .En national helikopterordning vil betyde, at alvorligt sygeog svært tilskadekomne patienter hurtigt kan få den rig-tige hjælp og blive transporteret til det specialiserede syge-hus, hvor de kan få den behandling, de har brug for . Særligtfor borgere i landets yderområder vil en helikopterordningskabe yderligere tryghed .Regeringen har afsat 41,4 mio . kr . i 2013 og 126,7 mio . kr . fra2014 til en national lægehelikopterordning .Der er dog fortsat områder i landet, hvor der efter regionalvurdering kan være grundlag for at styrke akutindsatsen .• Regeringen vil i foråret 2013 udmønte en pulje på 50 mio .kr . til yderligere at styrke regionernes akutberedskab .Midlerne kan blandt andet bruges til akutbiler og akutlæ-gebiler i de områder af landet, hvor lægehelikopteren kanvære længere tid om at nå frem .Styrket indsats for borgere med kræftHver tredje dansker får kræft i løbet af sit liv . Det er årsag tilutryghed og sorg i mange familier . Indsatsen på kræftom-rådet er derfor helt central i det danske sundhedsvæsen .Målet er at få flere kræftramte danskere tilbage til en raskog normal hverdag .Der sker en række markante forbedringer på kræftområdeti disse år . Men der er behov for et endnu højere ambitions-niveau, hvor vi skal have mere ud af midlerne .

Vi vil styrke behandlingen af kræftramte børn og andresårbare grupper . Partikelterapi er en lovende behandlings-form, som særligt er relevant for børn og andre sårbaregrupper, da den er mere skånsom og giver mindre risiko foralvorlige bivirkninger end almindelig strålebehandling .• Regeringen har igangsat en proces om etablering af etdansk center for partikelterapi i Aarhus, der særligt vilgavne behandlingen af børn .Regeringen vil endvidere styrke rehabiliteringen af kræftpa-tienter . Flere og flere overlever heldigvis det at få en kræft-sygdom . 225 .000 danskere lever i dag med en kræftsygdom,og langt de fleste har været igennem et krævende behand-lingsforløb . Den styrkede rehabiliteringsindsats vil have fokuspå at sikre, at den store gruppe af danskere, der oplever at fåen kræftdiagnose, hjælpes tilbage til at meningsfuldt liv hosfamilie og venner .

Regeringen vil forebygge kræft, der hvor vi kan . Derfor vilregeringen i et midlertidigt program tilbyde vaccinationmod livmoderhalskræft – den såkaldte HPV-vaccination -til de piger, der er født i årene 1993-98, og som ikke tidli-gere har taget imod tilbud om HPV-vaccination . Og vi vilpermanent hæve aldersgrænsen for gratis HPV-vaccina-tion for piger fra 15 til 18 år .• Regeringen vil udvide HPV-vaccinationsprogrammet ogafsætter 14 mio . kr . i 2014 og 2 mio . kr . årligt fra 2015 ogfrem hertil .Der er tilført mange ekstra ressourcer til kræftområdet deseneste år . Det har været nødvendigt blandt andet for sikrehurtige og mere sammenhængende behandlingsforløb forkræftpatienter .Der er nu behov for mere aktivt at følge op på resultaterneaf kræftbehandlingen, så vi kan sætte ind der, hvor der erbehov . Vi skal sikre, at de store investeringer i kræftområ-

4.Bedre kvalitet og fokus på resultaterDårlig kvalitet koster . For den enkelte borger, som må døjemed komplikationer, skader, genindlæggelse eller indgreb,der ikke er nødvendige . Og for samfundet, som betaler foraktiviteter i sundhedsvæsnet, som ikke skaber sundhed .I de seneste ti år har styringen af sundhedsvæsenet fokuse-ret for ensidigt på mere behandling frem for bedre behand-ling . Vi skal ikke alene fokusere på, hvor mange borgere, derbliver behandlet, men også i højere grad på, om borgernemodtager den rette behandling .Regeringen vil forbedre kvaliteten . Der skal være fokus påkvalitet og patientens sikkerhed i hele patientforløbet – bådepå sygehusene, i de kommunale sundhedsydelser og hosden praktiserende læge .Regeringens mål er:• At alle borgere modtager ensartet vidensbaseret be-handling i hele deres behandlingsforløb – uanset om detforegår på sygehuset, hos den praktiserende læge eller iet kommunalt sundhedstilbud .• At alle borgere inddrages og er med til at træffe beslutnin-ger om egen behandling og forløb .• At den enkelte borger får den rette behandling i rette tid .• At borgerne får mere ambulant behandling, kortere ind-læggelser og færre genindlæggelser .Regeringen vil styrke fokus på sundhedsvæsenets resultaterog på at levere den rette aktivitet . Åbenhed om resultater ogkvalitet skal være en integreret del af styrings- og ledelses-dagsordenen i hele sundhedsvæsenet .Samtidig skal den regionale og kommunale styring for-bedres, så der kommer bedre indsigt i, hvad der leveres afresultater på de konkrete områder . Dette skal også gælde foralmen praksis .

Borgerne har krav på god og effektivbehandling. Regeringen vil:•Sikre en styrket inddragelse af patienter og på-rørende.Regeringen vil indgå partnerskaber medpatientforeninger og afsætte 20 mio . kr . til en stra-tegi for inddragelse af patienter og pårørende .•Styrke indsatsen for borgere med behov for gen-optræning.Regeringen vil følge op på anbefalin-gerne fra evalueringen af kommunalreformen omat styrke genoptræningsindsatsen for personer medomfattende og komplekse genoptræningsbehov .•Styrke fokus på kvalitet og resultater.Regeringenvil med afsæt i afrapporteringen fra udvalget forbedre incitamenter i sundhedsvæsenet fremlæggeen synlighedsreform, der skal understøtte det kli-niske arbejde og bidrage til at skabe øget synlighedom de gode resultater, fremdrift og bedste praksisi sundhedsvæsenet . Der afsættes 32 mio . kr . til atskabe styrket synlighed om kvalitet og resultater .•Løfte kvaliteten og kompetencerne i den kom-munale indsats.Kommunerne skal styrke kom-petencerne hos frontpersonalet, og der skal sikresstørre ensartethed i de kommunale sundhedstil-bud . Regeringen afsætter 20 mio . kr . til at styrkepatientsikkerhedsindsatsen i kommunerne .•Videreudvikle kvaliteten i sygehusvæsenet.Regeringen vil løfte kvaliteten i sygehusvæsenetblandt andet ved:– at kulegrave fejl og skader med henblikpå systematisk forebyggende indsats .– at afsætte 20 mio . kr . til at forebyggesygehuserhvervede infektioner .

Hidtidig indsats•Styrket fokus på kvalitet.Regeringen og Danske Regioner har med aftalen om regionernes økonomi for 2013 aftaltat reducere sygehusdødeligheden med 10 pct . over tre år og reducere antallet af skader på patienter med 20 pct .over tre år•Kliniske retningslinjer.Der er afsat 80 mio . kr . i perioden 2012-2015 til at udarbejde nationale kliniske retningslin-jer, der skal sikre samme høje, ensartede kvalitet på tværs af landet og på tværs af sektorer .•Bedre patientsikkerhed.Regeringen har gennemført en patientsikkerhedspakke, der har til formål at beskyttepatienterne blandt andet mod farligt medicinsk udstyr og lægemidler . Pakken stiller desuden kvalitetskrav til sund-hedspersonalet og sikrer bedre oplysning til patienterne .•Samling af de nationale sundhedsregistre og sundhedsdokumentation ét sted.I foråret 2012 blev de nationale sund-hedsregistre og den nationale sundhedsdokumentation samlet på Statens Serum Institut . Samlingen af de nationaleregistre og databaser er et vigtigt grundlag for at styrke den vidensbaserede kvalitetsudvikling af sundhedsvæsnet .

Nye initiativerSynlighedsreform - fokus på resultaterPatienterne skal modtage behandling af høj faglig kvalitetbaseret på, hvad der virker – og der skal ikke være forskellei kvaliteten på tværs af landet .Derfor skal alle sektorer i sundhedsvæsenet udbrede sinviden og de gode resultater .Åbenhed om resultater og kvalitet skal være en integreretdel af styrings- og ledelsesdagsordenen i sundhedsvæse-net . Synlighed om resultaterne skal sikre et målrettet fokuspå, hvad der virker, og dermed sikre sundhedspersonaletmere tid med patienterne .Som borger og som patient skal man have sikkerhed for, atalle bruger de rigtige behandlingsmetoder, og at der bliverfulgt op, hvis der er fejl eller problemer .Gennemsigtighed om resultater og systematisk sammen-ligning af eksempelvis de enkelte sygehuses og praktise-rende lægers resultater er centralt for at udbrede bedstepraksis, vurdere fremdrift og for at opnå mere sundhed forpengene . Dem, der klarer sig mindre godt, skal vide, hvemde med fordel kan tage ved lære af for også at opnå de goderesultater .• Regeringen vil afsætte 32 mio . kr . til en synlighedsreform .Der skal være synlighed om de gode resultater og bedstepraksis skal udbredes til gavn for patienter i hele landet .Synlighedsreformen skal understøtte det faglige kliniskearbejde og bidrage til, at patienterne modtager hurtigudredning, behandling og pleje af ensartet høj faglig kva-litet . Og understøtte at der opnås mest mulig sundhed forpengene . Konkret betyder det, at vi skal udnytte de data vihar langt bedre . Det skal ikke føre til mere bureaukrati ogdokumentation . Det skal føre til bedre behandling og enmere målrettet anvendelse af personalets tid .

Regeringen vil drøfte med Danske Regioner og KL, hvor-dan kvaliteten i sundhedsvæsenet kan udvikles yderligere .Aktiv inddragelse af patienter og pårørendeAktiv inddragelse af patienter har en positiv virkning påbåde resultatet af behandlingen og på patienternes til-fredshed .Regeringen vil derfor styrke inddragelsen af patienter ogpårørende i det danske sundhedsvæsen .• Regeringen vil indgå partnerskaber med blandt andet dedanske patientforeninger om det videre arbejde med atstyrke patienters og pårørendes inddragelse i sundheds-væsenet .• Regeringen vil afsætte 20 mio . kr . i perioden 2014-2017 tilen strategi for styrket inddragelse af patienter og pårø-rende .Vi skal sikre, at indsatsen i sundhedsvæsenet tilrettelæg-ges og udføres med borgeren og de pårørende - og ikke kunfor borgeren . Det gælder både den enkelte patients mulig-hed for at få indflydelse på eget forløb: At borgeren med af-sæt i egne ressourcer aktivt involveres og får den ønskedeindflydelse på beslutninger om udredning, behandling ogegenomsorg . Og det gælder borgernes generelle mulighedfor at få indflydelse på organisering og udvikling af sund-hedsvæsenet via aktiv brugerinddragelse .Erfaringer fra andre lande viser også meget positive re-sultater med fælles beslutningstagning i form af større til-fredshed hos patienterne og en mere målrettet og effektivressourceanvendelse .Patientuddannelse – for eksempel i forhold til personermed kronisk sygdom – er et andet godt eksempel på at in-volvere borgeren i egen sygdomsbehandling .Patienter og pårørende spiller desuden en central rolle iprioriteringsdebatten . Patienterne skal inddrages i allebeslutninger om deres behandlingsforløb og informeresom fordele og ulemper ved den enkelte procedure . På denmåde bliver patienten en vigtig ressource i forhold til atprioritere, hvilke indsatser der skal og ikke skal indgå i be-handlingsforløbet .

Styrket genoptræning - fokus på hjerneskadedeEvalueringen af kommunalreformen viser, at der er behovfor at styrke genoptræningsindsatsen .Hvis man som borger modtager et godt genoptræningsfor-løb, har man større sandsynlighed for at bevare sin funk-tionsevne og kan hurtigere vende tilbage til sin normalehverdag .• Regeringen vil sammen med KL og Danske Regionerfølge op på anbefalingerne fra evalueringen af kommu-nalreformen om at styrke genoptræningsindsatsen forpersoner med omfattende og komplekse genoptrænings-behov, for eksempel patienter med hjerneskade .Regeringens mål er, at alle patienter, der bliver udskrevetfra sygehus med behov for genoptræning, får den nødven-dige og rettidige indsats . Det stiller krav til bedre sammen-hæng i indsatsen mellem regioner og kommuner . Kommu-nikationen mellem sygehus og kommune skal forbedres,blandt andet gennem genoptræningsplanen, så kommu-nerne får et bedre billede af hver enkelt borgers behov forgenoptræning . Regeringen vil derfor styrke sygehuseneskompetencer til at beskrive genoptræningsbehovet for dengruppe af patienter, som har omfattende og kompleksegenoptræningsbehov .Regeringen ønsker at sikre, at de rigtige kompetencer ogden rette viden er til stede, både når genoptræningsplanenudarbejdes på sygehusene, når visitationen foretages og iselve genoptræningsindsatsen .

En mere sammenhængende indsats vil især komme bor-gere med et mere komplekst behov for genoptræning tilgavn . For eksempel hjerneskadede, hvor den fysiske gen-optræning kun er ét element ud af flere i en bred rehabili-terende indsats på tværs af sektorer og fagligheder .Fokus på kvaliteten i de kommunale sundhedsydelserMange borgere er jævnligt i kontakt med det kommunalesundhedsvæsen, for eksempel hjemmesygeplejen . Deter afgørende, at de kommunale sundhedstilbud er af højfaglig kvalitet og hænger sammen med det øvrige sund-hedsvæsen .• Regeringen vil i samarbejde med kommunerne identifi-cere konkrete mål for kvaliteten i den kommunale sund-hedsindsats . Det skal sikre et styrket fokus på kvalitet iløsningen af de kommunale sundhedsopgaver .• Regeringen vil udarbejde faglige anbefalinger for pa-tientrettet forebyggelse og tidlig opsporing med henblikpå at styrke og målrette forebyggelsesindsatsen, herun-der særligt vedrørende personer med kronisk sygdom .

Regeringens forebyggelsesudvalg konkluderer, at der eret uudnyttet potentiale for at styrke og effektivisere sund-hedsindsatsen i kommunerne . Det indebærer blandt andetfokus på kompetencer hos det kommunale frontpersonalemed særlig fokus på tidlig opsporing af funktionsnedsæt-telse, sygdom og medicinhåndtering . Der er i særlig gradbehov for, at kommunerne prioriterer en styrket hjemme-sygepleje via øget kapacitet og kompetenceløft .Der er med aftalen om kommunernes økonomi for 2013afsat 300 mio . kr . årligt til kommunernes forebyggelses-indsats .Der er også behov for at sikre mere ensartethed i de kom-munale sundhedstilbud . Derfor bør kommunerne med ind-dragelse af sygehuse og de praktiserende læger udvikle etfælles grundindhold i de kommunale akut- og aflastnings-pladser, så det sikres, at indsatsen er baseret på den bedsteviden på området .For mange borgere oplever i dag fejl og problemer i forbin-delse med håndtering af medicin . Medicinhåndtering påkommunale plejecentre og bosteder er en sygeplejefagligindsats, der kræver særlige kompetencer hos personalet . Forat højne kvaliteten og styrke sikkerheden for borgeren skalkommunerne sikre de rette kompetencer og procedurer iforbindelse med medicinhåndteringen hos borgerne .

Med aftalen fra december 2012 mellem Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse og Danmarks Apotekerforening er af-sat 10 mio . kr . til et kompetenceløft i medicinhåndtering forpersonale på landets bosteder .Regeringen vil som led i økonomiforhandlingerne for 2014med KL blandt andet drøfte kvaliteten i den kommunalesundhedsindsats .Fortsat forbedring af kvaliteten i sygehusvæsnetDen Danske Kvalitetsmodel udgør en overordnet ramme forde nationale og regionale indsatser på kvalitetsområdet .Herudover har regeringen nedsat en ekspertgruppe, somskal kulegrave de fejl, som i dag udløser erstatninger til ska-desramte patienter på blandt andet kræftområdet .• Regeringen vil styrke indsatsen for at forebygge sygehu-serhvervede infektioner og dermed søge at nedbringeantallet af patienter, som smittes med infektioner underindlæggelse på et sygehus . Regeringen vil afsætte 20mio . kr . i perioden 2014-2017 til forebyggelse af sygehu-serhvervede infektioner .

5.Et moderne og effektivtsundhedsvæsenUdfordringerne for den offentlige økonomi stiller krav omfortsat modernisering af den offentlige sektor med et for-stærket fokus på at levere service og skabe velfærd indenfor snævre økonomiske rammer . Det gælder også i sund-hedssektoren .Det indebærer, at ressourcerne anvendes på den bedst mu-lige måde, så der opnås mest mulig sundhed for pengene .Og stiller krav om kloge og effektive løsninger . Det er enforudsætning for, at vi kan bevare et stærkt fælles sund-hedsvæsen .Regeringen har allerede gennemført en række tiltag, derbidrager til en klogere og mere målrettet anvendelse af res-sourcerne i sundhedsvæsenet . Og vi skal videre ad den vej .

Borgerne skal også i fremtiden have adgang til et stærkt fælles sundhedsvæsen.Regeringen vil:•Fortsætte med at prioritere.Regeringen vil gennemføre en målrettet prioritering for at finansiere udspillets nyeinitiativer på 150 mio . kr . årligt i perioden 2014-2017, herunder udarbejde retningslinjer på tandområdet med hen-blik på at målrette tilbuddene .•Forbedre incitamenterne.Regeringen vil på baggrund af arbejdet i udvalget for bedre incitamenter på sundheds-området forbedre incitamentsstrukturen . Incitamentsstrukturen i sundhedsvæsenet skal i højere grad understøttefokus på kvalitet og sammenhængende patientforløb, samtidig med at der fastholdes et fokus på produktivitet ogomkostninger .•En mere effektiv ressourceanvendelse.Regeringen vil sikre en målrettet realisering af gevinsterne ved en mereeffektiv udnyttelse af ressourcerne .•En effektiv kommunal forebyggelse.Den kommunale patientrettede forebyggelsesindsats skal styrkes ogeffektiviseres .•Forbedre udnyttelsen af telemedicin, sundheds-it og digitalisering.Regeringen vil præsentere en ny digitalise-ringsstrategi, der skal understøtte en bedre udnyttelse af sundheds-it og telemedicin på tværs af sundhedsvæsenet .•Afskaffe unødvendige regler og krav.Dokumentationskrav og regler, der ikke tjener noget fornuftigt formål,skal afskaffes .•Vækst og sundhed.Regeringen fremlægger i foråret 2013 en vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger .

Hidtidig indsats•Differentieret behandlingsgaranti.Regeringen har gennemført en differentieret behandlingsgaranti, der med fag-ligheden i hånden sikrer et større planlægningsrum på sygehuse .•Ændringer af tilskud til høreapparater.Regeringen har gennemført en række tiltag på høreapparatområdetfor at sikre en bedre organisering, bedre kvalitet, øget gennemsigtighed og bedre udgiftskontrol i høreapparat-behandlingen .•Målrettet tilskud til tandrens.Regeringen har med finansloven for 2013 målrettet tilskud til tandrensning forvoksne, så tilskuddet i højere grad ydes ud fra et sundhedsfagligt vurderet behov .•Lægemiddelprisaftale.Regeringen indgik i december 2011 en treårig aftale med Lægemiddelindustriforeningenom loft over medicinpriserne . Det betyder billigere sygehusmedicin, og bedre muligheder for spredning af nye for-bedrede behandlingsmuligheder på lægemiddelområdet .

Nye initiativerBedre incitamenterI lyset af de kommende års udfordringer for dansk øko-nomi er det centralt, at den fremadrettede styring påsundhedsområdet sikrer en afdæmpet aktivitetsvækst påsygehusene samtidig med en fortsat øget produktivitet ogressourceudnyttelse i hele sektoren .I de seneste ti år har styringen af sundhedsvæsenet fo-kuseret for ensidigt på mere behandling frem for bedrebehandling . Derfor nedsatte regeringen i foråret 2012 etudvalg for bedre incitamenter i sundhedsvæsenet .• Regeringen vil på baggrund af afrapporteringen i foråret2013 fra udvalget for bedre incitamenter forbedre incita-mentsstrukturen på sundhedsområdet .Økonomiske incitamenter kan ikke stå alene . Incitamenterskal ses i sammenhæng med øvrige styringstiltag og dengenerelle ledelsesopgave i regioner og kommuner . Denfremadrettede styring på sundhedsområdet skal derfor ba-seres på en flerstrenget indsats .De første skridt er allerede taget . Folketinget har indført enbudgetlov, der skal sikre overholdelse af de overordnedeøkonomiske rammer i kommuner og regioner .Samtidig er der givet bedre styringsmuligheder i sund-hedsvæsenet, blandt andet gennem en differentieretbehandlingsgaranti og prioritering på medicinområdet .Utilsigtede skred i patientbehandlingen er også adresseretgennem visitationsretningslinjer og effektive behand-lingsforløb gennem nationale kliniske retningslinjer .Derudover er der behov for en ændring i incitamenternepå sundhedsområdet .De seneste års styring af sundhedsvæsenet har skabt øgetproduktivitet og en væsentligt øget behandlingskapacitet .Det fokus på produktivitet og omkostninger skal fastholdesi den statslige styring .Men regeringen vil derudover øge fokus på kvalitet ogsammenhæng i behandlingen . Det kræver ændringer afden nuværende incitamentsstruktur .Regeringen vil løfte behandlingen af borgere med kronisksygdom . Borgere med kronisk sygdom skal i mindst muligtomfang besværes med at skulle på sygehuset .Derfor vil regeringen igangsætte en målrettet, flerårigindsats for i højere grad at flytte ressourcer og behandling

af særligt personer med kronisk sygdom væk fra de specia-liserede sygehuse til blandt andet udgående behandling ihjemmet og telemedicinske løsninger .I den fremadrettede udvikling skal fokus endvidere flyt-tes fra at honorere den enkelte kontakt til i højere grad atfokusere på patienternes samlede behandlingsforløb . Detfremgår også af evalueringen af kommunalreformen .Ændringerne i incitamentsstrukturen skal medvirke tilkorte og effektive behandlingsforløb . Ændringerne skalunderstøtte et fortsat stærkt fokus på produktivitet .Sideløbende vil regeringen også lægge op til en forstærketregional styring på sygehusområdet . Eksterne analyseraf sygehusenes økonomistyring og kapacitetsudnyttelseviser, at der er grundlag for en forbedret regional styring,og at ressourcerne på sygehusene kan udnyttes bedre . Detskal sikre større ledelsesindsigt i aktiviteter, omkostningerog ressourceudnyttelse, samt styrke prioriteringen i for-hold til den behandling, der leveres .• Regeringen vil i samarbejde med Danske Regioner tageinitiativ til en forbedret regional styring .Større effektivitet i sundhedsvæsenetEn effektiv anvendelse af ressourcerne er afgørende forat udnytte de samlede midler på sundhedsområdet bedstmuligt . Ressourcerne skal anvendes der, hvor de gør størstgavn .En bedre anvendelse af ressourcerne vil skabe mulighedfor at prioritere bedre og hurtigere behandling .• Regeringen vil sikre en målrettet realisering af gevin-sterne ved en mere effektiv ressourceanvendelse påsundhedsområdet .Regeringens forebyggelsesudvalg peger også på, at derer et potentiale for en mere effektiv patientrettet forebyg-gelse . Analyserne viser blandt andet, at borgerne genind-lægges i forskelligt omfang på tværs af kommunerne .Det tyder på et potentiale for at nedbringe antallet af gen-indlæggelser . Kommunerne og regionerne kan såledesgennem en mere målrettet og fælles indsats, særligt overfor ældre medicinske patienter og personer med kronisksygdom, anvende ressourcerne mere effektivt .

Fakta om kapacitetsanalyseraf sundhedsområdetAnalyser viser at der er et stort potentiale for en mereeffektiv anvendelse af ressourcerne på både det psy-kiatriske og det somatiske område .• På det somatiske område peger en analyse af toplanlagte behandlingsområder på potentiale foren bedre kapacitetsudnyttelse blandt andet vedbedre arbejdstilrettelæggelse og styring på mel-lem 10-22 pct .• På det psykiatriske område peger en analyse af denregionale kapacitet på store forskelle i tilgangen ogbetydelige potentialer for en øget produktivitet .• En analyse af den kommunale socialpsykiatriskeindsats peger tilsvarende på forskelle i tilgangenog et betydeligt potentiale i form af uforklaret ud-giftsvariation mellem kommuner .• På det medicinske område peger en analyse afsengekapaciteten på potentiale for at forbedre ud-nyttelsen af de medicinske sengepladser .

Ny digitaliseringsstrategi for sundhedsvæsenetDer er behov for en gennemgribende digitalisering afsundhedsvæsenet, hvor alle arbejdsgange understøttesdigitalt, hvor opdaterede patientoplysninger deles mellemalle relevante parter, og hvor it-systemerne understøtterbedre ressourceudnyttelse og effektive patientforløb, bådeinternt på sygehusene og i sygehusets samarbejde med detøvrige sundhedsvæsen .Evalueringen af kommunalreformen på sundhedsområ-det har vist, at der er behov for, at regionerne sætter merefart på arbejdet med at konsolidere, etablere og ibrug-tage fælles kliniske it-arbejdspladser, og sikre systematiskopfølgning på, at manuelle (papirbaserede) arbejdsgangeudfases .Samtidig skal gennemsigtigheden i sundheds-it udviklin-gen i Danmark øges, blandt andet i beslutningsgrundlagog projekternes fremdrift og status .• Regeringen lancerer i 2013 i samarbejde med KL og Dan-ske Regioner en samlet strategi for digital velfærd .• Som led heri vil regeringen præsentere en ny samlet digi-taliseringsstrategi for sundhedsvæsenet .•Som led i arbejdet med en ny digitaliseringsstrategi forsundhedsvæsenet vil regeringen sammen med regio-ner og kommuner sætte ambitiøse mål for det fortsattearbejde med at it-understøtte arbejdsgange og samledepatientforløb i sundhedsvæsenet og skabe gennemsig-tighed om mål og resultater .

Regioner og praktiserende læger har forpligtet sig til at havesystemet taget fuldt i brug inden udgangen af 2013 .Nu styrkes indsatsen for at få Det Fælles Medicinkort ud-bredt i den kommunale hjemmepleje . Kommunerne harsamtidig forpligtet sig på at tage systemet i brug .• Som led i arbejdet med en ny digitaliseringsstrategi forsundhedsvæsenet vil regeringen i samarbejde med KLsætte milepæle for den kommunale udbredelse af FællesMedicinkort, så systemet er udbredt i alle kommuner iløbet af 2014 .Skarpere prioriteringMed prioriteringer skal vi sikre, at alle patienter stadig kanfå et behandlingstilbud af god kvalitet .Det er vigtigt at undgå utilsigtede skred i indikationer forbehandling . Offentligt finansieret behandling i sundheds-væsenet skal baseres på et fagligt funderet visitations-grundlag .• Regeringen vil derfor fortsætte arbejdet med udviklingenaf visitationsretningslinjer . Der udarbejdes retningslinjerfor visitation og henvisning på en række behandlingsom-råder .

Regeringen vil endvidere sikre målrettede, ensartede ogi videst muligt omfang evidensbaserede kontrolforløb .Kontrollerne skal i langt højere grad målrettes, så vi sæt-ter ind der, hvor det gavner patienternes sundhed . Foreksempel viser analyser, at tandkontroller kan fokuseresuden, at det går udover tandsundheden . Hermed kan derfrigøres midler til finansiering af nye initiativer på sund-hedsområdet .• Regeringen vil derfor udarbejde retningslinjer for tand-området med henblik på at målrette tilbuddene .• Regeringen og Danske Regioner vil fremlægge forslagtil en øget prioritering på lægemiddelområdet . Der skalsikres et bedre forhold mellem effekten af og prisen pålægemidlerne .Der skal være et målrettet fokus på, hvilke indsatser dervirker – og hvilke der ikke virker . Viden om sundhedsind-satsers effekter er helt centralt i prioriteringsdebatten .Derfor skal vi også have fokus på mere og bedre forskningom de forskellige sundhedsindsatsers effekter .

AfbureaukratiseringSundhedspersonalet skal bruge mest mulig tid på atpleje og behandle patienterne . De skal ikke bruge tid påunødvendig administration og dokumentation . Tillid tilsundhedspersonalet skal være et fundament for opgave-løsningen i sundhedsvæsenet . Den differentierede be-handlingsgaranti er et eksempel på netop det . Her har vitillid til, at klinikerne med deres faglighed kan foretage dennødvendige prioritering .Regeringen har sammen med Danske Regioner taget ini-tiativ til at afskaffe dokumentationskrav og regler, der ikketjener noget fornuftigt formål og fjerner fokus fra kerneop-gaverne .• Regeringen vil blandt andet på baggrund af input fraDanske Regioner gennemgå statslige krav til dokumen-tation på sundhedsområdet med henblik på at sikre, atsundhedspersonalet får mere tid til pleje og behandlingaf patienterne .Afbureaukratisering i form af forenkling eller fuldstændigafskaffelse af administrative krav og procedurer kan væremed til at frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet og givepersonalet mere tid til den direkte kontakt med patien-terne .Regelstyringen må ikke gå for vidt, og derfor skal der væreet konstant fokus på, om der er indført for mange krav omfor eksempel dokumentation, som gør det vanskeligt forpersonalet at udfolde sin faglighed og tilrettelægge sitarbejde . Fra politisk hold fastsætter vi mål og udstikkerrammer, mens sundhedspersonalet så vidt muligt selv fåransvar for at realisere og udfylde disse rammer .

Vækst og sundhedDanmark har en meget stærk industri inden for lægemid-del- og medicoområdet . Virksomheder bidrager til denkonstante udvikling af sundhedsvæsnet og med nye ogbedre behandlinger og services . Samtidigt er sundheds-forskning generelt og klinisk forskning specifikt nogle afDanmarks absolutte styrkepositioner .• Regeringen fremlægger i foråret 2013 en vækstplan forsundheds- og velfærdsløsninger .I Danmark skal vi sørge for, at et stærkt offentligt sund-hedsvæsen og virksomhederne inden for sundheds- ogvelfærdsområdet spiller sammen, så man får det bedst mu-lige ud af hinanden . Vi skal styrke den kliniske forskning ogbruge de store investeringer på sundhedsområdet til ogsåat fremme strategiske partnerskaber for eksempel indenfor sygehusbyggeri .Vi skal forbedre samspillet mellem offentlige og privateparter om forskning og kvalitetsudvikling af sundhedsvæs-net . Og så skal vi bruge de unikke danske betingelser indenfor sundhedsdata til både at forbedre sundhedsvæsnet ogfremme væksten i Danmark, som også regeringens vækst-team for sundheds- og velfærdsløsninger peger på .En satsning på sundhedsdata vil derfor indgå i regeringenskommende vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger .

54

57

1T

RY

K

S

A

G

4