RESUMEIndledningRisøområdet er udpeget blandt de 22 områder, der er undersøgt med henblik på egnethed som loka-litet for et slutdepot. Ved udpegningen i maj 2011 blev 6 af de 22 områder anbefalet til videre bear-bejdelse. Risøområdet blevikkeudvalgt blandt de 6 områder. Begge udpegninger skete på grundlagafeksisterendeinformationer og data.Det centrale udvælgelseskriterium var, at der inden for området fandtes finkornede uforstyrredeaflejringer/bjergarter med ringe vandgennemstrømning De skulle samtidig være mere end 50 mtykke og havde stor horisontal udbredelse. De finkornede aflejringer/bjergarter skal kunne omslutteeller underligge et slutdepot og dermed medvirke til at tilbage holde eventuelle lækager. Kriteriernemå forventes at være opfyldt for ældre finkornede lerlag og uopsprækket grundfjeld.Ved udpegningen af de 6 af de 22 områder blev der også lagt vægt på en række andre geologiske oggrundvandsmæssige karakteristika, som blev vurderet nærmere (Gravesen et al. 2011 b,c,d,e).- På selve Risø halvøen, hvor Forsøgsstation Risø ligger, består de kvartære lag af blandet materia-le med sandlag i istidslerlagene, og de finkornede lerlag fra det ældre tidsafsnit Selandien er kun 2meter tykke. Desuden har de ældre lerlag en meget begrænset horisontal udbredelse.- Inden for det smalle kystområde vest for Frederiksborgvej er Selandien lerlagene mod nord op tilca. 20 tykke, mens de mod syd er op til 30 m tykke. Det vides ikke om lagene er sammenhængende.- Inden for landområdet øst for Frederiksborgvej er lagene op til 20 m tykke, men de har begrænsetsammenhængende udbredelse i området, og findes ikke mod nord og øst.- Samtidig ligger de underliggende vandførende kalklag højt i området med nærliggende vigtigeindvindingsinteresser til Hovedstadsområdet (Marbjerg og Brokilde Kildepladser).I forhold til de anvendte karakteristika ved udpegningen placerede Risøområdet sig blandt demindst egnede områder ud af de 22 områder.

Nedenfor følger resumeet om de geologiske og grundvandsmæssige forhold.De øverste og yngste geologiske lagPå Risø halvøen og langs kysten er de yngste ferskvandsaflejringer fra postglacial tid op til 4 mtykke. De består af især af tørv, gytje og sand. Herunder findes postglaciale havaflejringer af gytje,ler og sand, som kan være 7 m tykke.De øverste jordlag fra istiderne varierer en hel del i tykkelse fra 40-50 m på Risø halvøen, ca. 17-30m på kystområdet til 10-25 m på landområdet omkring og øst for Frederiksborgvej. Jordlagene be-står mest af moræneler og smeltevandsler, men lag af smeltvandssand og -grus forekommer i op til4 m´s tykkelse. Stedvist veksler lagene en del, og lagene er heterogene både med hensyn til sam-mensætning og strukturer.De ældste geologiske lagDe ældre prækvartære lag fra tidsafsnittene Danien og Selandien varierer også i tykkelse og udbre-delse bl.a. på grund af de forkastninger, der skærer gennem lagene (se nedenfor). De yngste Selan-dien lag er fra 2 m på Risø halvøen til 20-30 m tykke i kystområdet og landområdet. De består affinkornet gråt ler og kalksten både som tykkere lag, men ofte også som vekslende tynde lag (kaldesGrønsandskalk og ler). Disse aflejringer er ikke til stede i hele området. Kalklagene og de vekslendeler-kalklag er permeable og danner basis for vandindvinding primært til Hovedstadsområdet. Dehvide Danien kalklag findes under alle de andre aflejringer i hele området.Forkastninger og jordskælvEn forkastningszone med to forkastninger er påvist i de prækvartære lag under Risø (Risø Forkast-ningen). En anden forkastningszone er påvist i de prækvartære lag ved den østlige grænse af Risø(Roskilde Forkastningen). Det er ukendt, om forkastningerne strækker sig op i de overliggendekvartære aflejringer.De to forkastningszoner i de prækvartære aflejringer: Risø og Roskilde Forkastningerne kan ogsåerkendes uden for Risø´s areal. De har derfor regional geologisk betydning og har betydning for detoverordnede forløb af Roskilde Fjord.Der er registreret nutidig jordskælvsaktivitet, som muligvis kan sættes i relation til forkastningszo-nerne bl.a. syd for Roskilde.GrundvandsforholdDet primære grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes grundvand, er Danien og Selandien aflej-ringer. De overliggende finkornede aflejringer (moræneler og finkornede smeltevandsaflejringer) ermed til at danne et grundvandsmagasin med "spændt vandspejl" i de øverste morænelerslag. Denoverordnede grundvandstrømning er mod vest mod Roskilde Fjord fra kildepladserne ved Marbjergog Brokilde vandværker. Det er ukendt hvorledes oppumpning på kildepladserne muligvis kan på-virke grundvandets strømningsforhold mellem kildepladserne og Risøhalvøen.Drikkevand og indvindingLangs kysten til Roskilde Fjord er området klassificeret som Område med Drikkevandsinteresser(OD-områder), og det strækker sig ca. 1,5 km mod øst fra Frederiksborgvej. Øst herfor findes Om-råde med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-Områder), hvor de vigtige kildepladser til Marbjergog Brokilde Vandværker ligger. De hører under Københavns Energi´s vandforsyning til Køben-

1. Indledning

I forbindelse med forstudierne for at finde et egnet sted til at placere det radioaktive affald fraAtomforsøgsstation Risø, er der peget på 22 områder, hvoraf Risø er et af dem. Risø er på baggrundaf de kriterier, der er beskrevet i Gravesen et al., (2011 c, d, e),ikkeet af de 6 områder, som Folke-tingets partier vedtog at gå videre med i det kommende arbejde for at finde en egnet permanentslutdepotlokalitet for affaldet. Nedenfor findes en gennemgang af forholdene ved Risø, som er base-ret på Gravesen & Pedersen (2005) og Gravesen et. al. (2011 a, b, c, d, e), dvs. at gennemgangen erbaseret påeksisterendedata og sammenstillinger.

2. Området

TerrænRisø området ses på fig. 1. Området ligger ud mod Roskilde Fjord, ca. 2,5 km nord for Roskilde påbegge sider af Frederiksborgvej 399. Ved beskrivelsen kan området opdeles i halvøen, kystområdetog landområdet.Den østlige del afhalvøener lavtliggende fra omkring kote 0 og +1 m nær fjorden til omkring kote+ 2 - 3,5 m ind mod kystområdet (Fig. 1). Der er desuden et højtliggende område yderst på halvøenmod vest, som når op i ca. kote + 8,5 m samt et mindre område øst herfor, der når op i kote + 5,5 m.Inden forkystområdetstiger landskabet jævnt fra vest mod øst fra kote 0 til ca. + 2,5 til + 3 m,hvorefter der er et stedvis stærkt stigende terræn op til kote +13 m ved Frederiksborgvej.Landområdet,som er en forsættelse af kystområdet, når stedvis op til kote + 19 m, men der er fleresteder små lavninger, hvoraf nogle er vandfyldte.OverfladegeologiDet geologiske kort (Fig. 2) viser fordelingen af jordarter ned til ca. en meters dybde. Der træffesmoræneler fra istiden, postglaciale havaflejringer og postglaciale ferskvandsaflejringer fra tidenefter istiden samt et mindre område med smeltevandssand og - grus fra istiden.

Fig.2. A. Geologisk kort over Risø og omegn. Kortet viser jordarterne i 1 meters dybde. Legende:Brun: moræneler, rød: smeltevandssand og grus, grøn: postglaciale ferskvandsaflejringer, blå:postglaciale havaflejringer (Rørdam, 1899). B. Moræneler fra Risø halvøens kystklint mod vest.De øverste meter består af brun muld over sandet, gulbrunt moræneler med en del grus og sten (Fig.2B) Moræneleret er iltet, men kun udvasket i mindre grad, da der stadig kan ses et kalkindhold (somkorn og findelt i matrix). Der ses en hel del vertikale sprækker og rødder, hvoraf de største strækkerhelt igennem profilet. Moræneleret synes umiddelbart meget ensartet gennem hele den ca. 200 mlange klint.BebyggelseUdover Forsøgsstation Risø, som ligger på halvøen, huser området flere institutter fra DTU Risø,der især findes på kystområdet og DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Århus Universi-tet, som både findes på kystområdet og landområdet. På det mest af landområdet mod øst findeslandbrugsejendomme.BoringerPå halvøen, kystområdet og landområdet kendes omkring 150 boringer, heraf flest geotekniske bo-ringer. De geotekniske boringer er almindeligvis kun få meter dybde, men der findes også 14 dybe-re undersøgelses- og vandforsyningsboringer.

HalvøenUdover de geotekniske boringer, som giver detaljer om de kvartære lag, findes der 6 dybere borin-ger. Detaljer om de øverste jordlags sammensætning er demonstreret i to V-Ø profiler (Fig. 3 og 4).Profilerne viser de geologiske forhold på halvøen, kystområdet og den vestlige del af landområdet,hvor det er muligt på grundlag af datagrundlaget. De er således ikke nødvendigvis dækkende forresten af Risøområdet.Postglaciale aflejringer (dannet efter sidste istid)På halvøen findes der stedvist op til 4 meter tykke postglaciale ferskvandslag mellem kote – 4 og –7m. De er aflejret i lavninger i morænelersterrænet i søer og sumpe og består af tørv, gytje, plan-terester (ved - og trærester), sand, samt kalkgytje i flere tilfælde med skalrester. Herover følger hav-aflejringer i form af gytje, ler, sand og grus ofte med indhold af skalrester, alt i tynde lag på op tilca. 7 meter. De fleste steder er de marine aflejringer dog kun få meter tykke, men kan findes helt optil omkring kote + 3,5 m (se også Mertz, 1924)(Figs. 3 og 4)IstidsaflejringerIstidslag i form af moræneler ligger forholdsvis højt i tre områder på halvøen: De træffes omkringkote + 8,0 m mod vest, i kote + 5,5 m øst herfor og i kote +1,0 m mod nord.

Fig. 4. Profil vest-øst gennem den nordlige del af halvøen. I dele af profilet kan de kvartære aflej-ring følges dybere ned end vist på figuren (fra Gravesen & Pedersen, 2005). Overhøjning 18 X.Under det øvre moræneler træffes smeltevandsaflejringer. Der er forholdsvis tykke lag af siltet ellerret fedt, olivengråt smeltevandsler, som undertiden veksler med smeltevandssilt og finkornet smel-tevandssand i tynde lag. Lagene er alle kalkholdige. Tykkelserne er på op til omkring 15-20 meter.Nederst i lagfølgen træffes siltet, sandet, olivengråt moræneler med op til 4 m tykke grus - og sten-lag samt stedvis tynde lag af morænesand og grus. Alle lag er kalkholdige, og lagtykkelser er på 10-15 meter. Lagene synes stedvis være forstyrret af istidens gletschere (glacialtektonik).De vekslende kvartære lag kan blive op til i alt 50 m tykke, men er almindeligvis tyndere, omkring40 m.KystområdetI dette områder findes der 4 dybere boringer. I området langs kysten kan de kvartære istidslag nå entykkelse på omkring 30 meter mod nord og op til 17 m mod syd. De kan opdeles i de samme treenheder som er gældende for halvøen. Tykkelserne er: Øvre moræneler er 5-8 meter, smeltevands-aflejringer (især ler) er 2-7 meter og nedre moræneler er 5-8 meter. De marine postglaciale lag ertynde.LandområdetPå landområdet, hvor 5 boringer viser den geologiske opbygning, ligger terrænet op til kote + 18 m.Her dominerer istidslag i form af øvre moræneler med tykkelser på 10-25 meter, mens der findes

4. Geologi - Selandien og Danien aflejringerne

Under de kvartære aflejringer følger de ældre lag fra tidsafsnittene Selandien og Danien (Palæo-cæn) (Fig. 5). Vurderingen af de prækvartære aflejringer er baseret på relativt få dybe boringer påRisø´s areal og et område mod øst (DGU, 1979, Salinas, 1993, Gravesen & Pedersen, 2005).SelandienUnder de kvartære lag følger stedvis lag fra Selandien (ældre del af Palæocæn, 61 - 59 mio. år gam-le), som består af to hovedtyper af jordarter, der begge er aflejret i havet. Olivengråt finkornet tilmeget finkornet ler (Palæocænt ler) med siltstriber og et højt kalkindhold er den ene type, som ofteindeholder opbrudte kalkpartikler. Den anden type er en ret hård, leret kalk (Grønsandskalk). Beggetyper indeholder det grønne mineral glaukonit, ofte i store mængder, og dette mineral anses for atvære dannet i havet. De to typer kan både træffes som relativt tykke lag, og som tynde lag, der veks-ler med hinanden.Påhalvøener lagene fraværende eller kun få meter tykke. Ikystområdeter aflejringerne mod nordop til ca. 20 m tykke, mens de mod syd er op til 30 m tykke. Pålandområdeter lagene op til 20 mtykke, men kiler ud og forsvinder mod øst. Aflejringernes horisontale udstrækning styres af forkast-ninger og erosion, hvorfor de kun findes i dele af området.

Lagene udgør et vigtigt grundvandsmagasin, der kan yde store vandmængder.DanienDanien lagene er fra den ældste del af Palæocæn (66 - 61 mio. år gamle), og de er alle aflejret i ha-vet og består af forskellige typer hvide og lysegrå kalkaflejringer med flintindhold. Kalksandskalker en oftest hård, tæt bjergart, der kan være rig på grå og brungrå flint. Flint er en siliciumrig tætbjergart. Slamkalk er blød og består af finkornet kalkslam med grå flint. Bryozokalk er en løs ogblød bjergart, der indeholder fint kalkslam og mange bryozoer (kolonidannende dyr) samt grå flint.Kalklagene ligger under Selandien lagene i dele af området, men ellers under de kvartære lag.Kalklagene er gode grundvandsmagasiner, der ofte kan yde store vandmængder.Samlet om de ældre ler og kalklag kan siges, at Selandien lerlagene er op til 30 m tykke, men påhalvøen kun 2 m tykke. Aflejringerne har ikke sammenhængende horisontal udbredelse, da de bådeer fraværende mod vest og øst. De underliggende vandfyldte Danien kalklag kan følges i hele om-rådet og videre over til indvindingsområderne ved Marbjerg og Brokilde.

5. Geologi - Strukturforhold

Til trods for det begrænsede antal boringer kan disse anvendes til at vise vigtige træk af den struktu-relle opbygning, som også kan dokumenteres udenfor området.Forkastninger i de ældre aflejringerGrænsefladen mellem de kvartære aflejringer og de ældre prækvartære lag kaldes prækvartæro-verfladen. Prækvartærkortet (Fig. 6) viser, at forkastningslinjen (Roskilde/Risø Forkastningen) ikkeer en mindre lokal struktur, men en regional struktur, som løber næsten N-S (Fig. 5 og 6).Hovedelementerne er to forkastningszoner (med normalforkastninger), som passerer N-S gennemområdet. En forkastning er en forskydning i jordlagene i vertikal eller horisontal retning. Her kanregistreres vertikale forskydninger i lagene fra Danien og Selandien.Roskilde Forkastningen har været kendt som et hovedelement i den strukturelle opbygning af lage-ne på Sjælland (Hovedstadsrådet, 1982, Bondesen, 1984) og kan følges nord og syd for Risø´s om-råde. Roskilde Forkastningen ligger længst mod øst omkring østgrænsen for Risø´s område. Lagenevest for forkastningen er forsat (bevæget) nedad, og Selandien lagene kan træffes her. Lagene østfor forkastningen er forsat opad, og der træffes grænset Selandien lag og ellers kun Danien lag. Derer en forskel på omkring 10 meter (kaldes springet) mellem lagene på de to sider af forkastningen.Mod vest er påvist to tætliggende forkastninger, kaldet Risø Forkastningen, som er forskydninger iDanien lagene. De ligger under Risø halvøen og skærer ind under syddelen af Risø´s område. Beg-ge forkastninger kan genfindes i området samt yderligere mod nord, hvor de løber sammen og modsyd (Fig. 5).Forkastningerne kan ikke følges op i de kvartære lag bedømt ud fra de eksisterende oplysninger, ogdet kan derfor ikke bestemmes, om der sker nutidige bevægelser af betydning i lagene (neotekto-nik).

Nuværende registrerede landændringerKort - og Matrikelstyrelsen´s opmålinger af landniveauændringer viser, at der i området omkringRisø sker en relativ landhævning på mellem 0,35 og 0,40 mm pr. år (Duun-Christensen, 1992).Den mest markante landændring skyldes isostastiske hævninger af landområdet, der vurderes gen-nem de sidste 900 år inkluderende den nuværende at ligge på omkring 0,50 mm pr. år for Risø iområdet (Hansen et al., 2011).Disse små bevægelser kan antagelig tilskrives langsomme bevægelser langs brudzoner i undergrun-den, og de sker i et kompliceret og uforudsigeligt samspil i relationen mellem de danske aflejrings-bassiner og den Fennoskandiske randzone.JordskælvsaktivitetJordskælvsaktiviteten måles på de seismiske stationer i Danmark med hensyn til lokalisering, tids-punkt og størrelse. Jordskælvsaktiviteten i Danmark er lille i forhold til andre steder i verden, og iperioden 1929-2001 er der kun registreret få jordskælv, som kan sættes i relation til Risø områdetsgeologiske strukturer.Den seismiske uro i omegnen af Risø udgøres af tre-fire jordskælv, som antagelig kan henregnes tilforkastningskomplekset Roskilde – Risø og fortsættelsen af dette mod syd. Det er imidlertid van-skeligt at relatere et jordskælvs epicenter med forkastninger i undergrunden. De jordskælv, der ermålt i Risø´s omegn, ligger mellem 1,7 og ca. 1,9 på Richter - skalaen, altså i den lave ende, mendog mærkbare. Ud over de registrerede jordskælv kendes også historiske jordskælv i området fra1632-1929 ud fra beretninger, men disse er vanskelige at lokalisere og bestemme størrelser på.Den seismiske uro på større dybde er vanskelig at relatere direkte til mere overfladenære lag. Depåviste forkastninger i de prækvartære lag ser ud til at kunne spores til større dybde, men altså ikkeopad til jordoverfladen.

6. Grundvand og drikkevand

GrundvandsforholdPå halvøen, hvor terrænet er lavtliggende, ligger grundvandspejlet meget tæt ved overfladen (ca.1 munder terræn). I kystområdet er grundvandspejlet også højt, ca. 1-1,5 m under terræn. På landområ-det lå grundvandspejlet mellem 10 og 13 m under terræn.Risø´s eget vandværk indvinder vand fra Selandien og Danien aflejringerne, og der foreligger op-lysninger om pejlinger fra de tre vandforsyningsboringer 199. 222, 199.236 og 199.299, som liggeri den østlige del af Risø´s areal omkring vandværket. Der er et par enkelte målinger fra 1978, ogderefter mere regelmæssige målinger fra 1979 til 2001 (Niras, 2004). Pejlingerne har generelt liggetmellem kote + 3 m og + 6 m, men med pumpningsbetingede udsving.Der synes at have været beskedne ændringer i vandspejlets udvikling siden boringernes etablering.Der er tale om et spændt grundvandsmagasin, dvs. at grundvandets trykniveau for kalkmagasinetbefinder sig oppe i morænelersdækket. En variation i niveauerne med årstidens nedbør er forvente-lig. Et kort over grundvandspotentialet i det primære magasin (Selandien og Danien lagene) viser, at

potentialet generelt ligger i kote + 2 m og + 4 m i Risø´s østlige område (Niras, 2004). Grundvan-dets strømning er generelt set fra øst mod vest inden for hele Risø´s område, og det vil sige modvest til Roskilde Fjord fra kildepladserne ved Marbjerg og Brokilde vandværker. Det er ukendthvorledes oppumpning på kildepladserne muligvis kan påvirke grundvandets strømningsforholdmellem kildepladserne og Risøhalvøen. Langs kysten inden for området er der mange kildevæld,hvor fra vandet strømmer ud i fjorden.Drikkevand og indvindingLangs kysten til Roskilde Fjord er området klassificeret som Område med med Drikkevandsinteres-ser (OD-områder), og det strækker sig ca. 1,5 km mod øst fra Frederiksborgvej. Øst herfor findes

Fig.8. Kort over drikkevandsområder (OSD, OD og områder begrænsede drikkevandsinteresser).(Fra Miljøministeriet, 2012). På kortet kanogså ses linjer af boringer tilhørende Marbjerg og Bro-kilde Vandværker/kildepladser.et Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-Områder), hvor der ligger vigtige kildepladsertil Marbjerg og Brokilde Vandværker, som hører under Københavns Energi´s vandforsyning til Kø-benhavn (Fig. 8). Kildepladserne er baseret på oppumpning af grundvand fra højtydende Danienkalklag. De to kildepladser ligger ca. 3-3.5 km fra Risøhalvøen og har en samlet årlig oppumpningop 2- 2,5 mill. m3 grundvand.

7. Effekter af klimaændringer

Temperatur og nedbør, storme og ekstremerModelberegninger og prognoser for ændringer af det globale klima de næste 100 år peger på stig-ninger i temperatur og nedbør. For det danske område peger DMI´s modeller på stigninger på ca. 3-5 grader C, højest om natten. Desuden vil der være mindre nedbør om sommeren (75-90 %) og me-re nedbør om vinteren (110-140%). Desuden vil der forekomme flere ekstremhændelser i form aføget stormhyppighed, der i kombination med øget vandstand i havet også vil forårsage hyppigerestormflodshændelser.HavniveauændringerFor det globale havområde regnes der med en havstigning på grund af smeltning af de store glet-schere ved polerne og på grund af varmeudvidelse af havvandet. Der findes en række forskelligemodeller (IPCC´s modeller) som giver forskellige forudsigelser fem til 2100: Mellem 11 og 65 cm´sstigning, mellem 16 og 75 cm´s stigning og mellem 10 og 90 cm´s stigning. De forholdsvis storeforskelle i modelforudsigelserne skyldes modelusikkerheder. Nyere forudsigelser peger på endnuhøjere stigninger af havspejlet omkring Danmark på 0,8 m til max. 1,5 m år 2100 (Edelvang et al.,2012). Mod år 2200 kan der komme yderligere stigninger, men estimater heraf er yderst vanskeligeog behæftet med meget stor usikkerhed.Dele af Risø´s areal på halvøen ligger lige over nuværende havniveau mellem kote 0 m til kote +3,5 m, heraf en del lige under kote +1 m, mens resten af arealet ligger væsentligt højere, op til kote+ 19 m.Selv om der f.eks. påregnes en stigning på mindst 80 cm i det danske havområde (år 2100), er detvanskeligt at forudsige, hvordan en sådan stigning vil slå igennem i Roskilde Fjord. Ved en eventu-el stigning på 80 cm vil mindre dele af halvøen oversvømmes, og der må bl.a. påregnes en øget ero-sion i kystklinten. Den vertikale landhævning i området er som nævnt vurderet til at være på mel-lem +0,35 og + 0,50 mm pr. år, og hvis den forsætter fremover vil den medvirke til at reducere ef-fekten af havstigningen.Det skal desuden bemærkes, at der inden for de sidste 100 år er sket en beskeden netto havni-veaustigning målt på stationer ved de ydre kyster, hvor Risø og Roskilde fjord ligger med stigningerpå teoretisk mellem + 0,1 og 0,3 mm pr. år (Duun-Christensen, 1992).Ekstreme hændelserRoskildeområdet er ikke specielt eksponeret for stormfloder og oversvømmelser på grund af dengeografiske placering inderst i fjorden, også selv om der er tale om en vestvendt kyst, hvor de væ-sentligste påvirkninger almindeligvis sker. Men Roskilde Fjord er berørt af de ret store stuvninger,der kan forekomme, og som udmøntes af "flaskehalsproblemer" i vandudvekslingen mellem hhv.Kattegat/Nordsøen og Østersøen. Ved en havstigning og hyppigere storme vil området være udsatfor større nedbrydende aktiviteter.

8. Udpegning af områder

Ved udpegning af de 6 af de 22 områder blev der lagt vægt på en række geologiske og grund-vandsmæssige karakteristika, som blev vurderet nærmere (Gravesen et al. 2011 b,c,d,e). I forhold tildisse karakteristika placerede Risøområdet sig blandt de mindst egnede områder på grund af bl.a. detynde lag af finkornet ler, som har en begrænset udbredelse i området.På selve halvøen hvor Forsøgsstation Risø ligger er de kvartære lag heterogene med sandlag i lerla-gene, og de finkornede lerlag fra Selandien er kun 2 meter tykke. Selandien lerlagene har i kystom-rådet og i landområdet en tykkelse på mellem 20 mog 30 m, men begrænset sammenhængende ud-bredelse i området. Samtidig ligger de underliggende vandførende kalklag højt i området med nær-liggende vigtige indvindingsinteresser til Hovedstadsområdet..

10. Litteraturliste (Udvalgt)

Bondesen, E., 1984: Roskilde, by og landskab - geologi og samfund., Roskilde Museums Jubilæ-umsskrift.DGU, Danmarks Geologiske Undersøgelse, 1979: Report on activities. Well construction, well log-ging geology and pumping tests at the test site at Risø National Laboratory. Geological Survey ofDenmark, jan. 1979, 11 sider + bilag.DD, 2002: Teoretisk udredning af de tekniske krav til et dansk slutdepot for radioaktivt affald, 60sider.DD, GEUS & SIS, 2011: Forstudier til slutdepot for lav-og mellemaktivt affald - sammendrag inde-holdende hovedkonklusionerne og anbefalinger fra tre parallelle studier. Rapport til den tværmini-sterielle arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse af beslutningsgrundlag med henblik på etablering af etdansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald, 44 sider.Duun-Christensen, J.T., 1992: Vandstandsændringer i Danmark. I. Miljøministriet, 1992: Drivhus-effekt og klimaændringer- hvad kan det betyde for Danmark, side 93-103.Edelvang, K., Ahlstrøm, A., Andresen, C.S., Andersen, S.B., Bennike, O., Hansen, J.M., Kuijpers,A., Larsen, B., Buch, E., Andersen, K.K. & Madsen, K.S., 2012: Ændringer af havniveauet i Dan-mark de næste 100-200 år. Notat til Klima-, Energi- og Bygningsministriet, 11 sider.Gravesen, P. & Petetersen, S.A.S., 2005: De geologiske forhold ved Risø. Redegørelse udarbejdetpå basis af eksisterende data. GEUS Rapport 2005/30, 40 sider.

Gravesen, P., Nilsson, B., Pedersen, S.A.S. & Binderup, M., 2010a: Low- and intermediate levelradioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Data, maps,models and methods used for selection of potential areas. GEUS Report no. 2010/122, 47 sider.Gravesen, P., Nilsson, B., Pedersen, S.A.S. & Binderup, M., 2010b: Low- and intermediate levelradioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Characteriza-tion of low permeable and fractured sediments and rocks in Denmark. GEUS Report no. 2010/123,78 sider.Gravesen, P., Nilsson, B., Pedersen, S.A.S. & Binderup, M., 2011a: Low- and intermediate levelradioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas Characteriza-tion and description of areas. Sjælland. GEUS Report no. 2011/46, 85 sider.Gravesen, P., Nilsson, B., Pedersen, S.A.S. & Binderup, M., 2011b: Low- and intermediate levelradioactive waste from Risø, Denmark. Location studies for potential disposal areas. Dansk og en-gelsk resume. Danish and English resume. GEUS Report no. 2011/51, 64 sider.Gravesen, P., Nilsson, B., Binderup, M. & Pedersen, S.A.S, 2011c: Forstudier: regionalkortlægning. Kriterier og metoder til udvælgelse af 6 områder ud af 22 områder, som kan anvendestil et potentielt slutdepot for Risø´s lav- og mellemaktive radioaktive affald.. Notat til den Tværmi-nisterielle arbejdsgruppe under Indenrigs og Sundhedsministeriet. GEUS-NOTAT nr.. 08-EN2011-28, 12 sider.Gravesen, P., Binderup, M., Nilsson, B. & Pedersen, S.A.S, 2011d: Geological characterisation ofpotential disposal areas for radioactive waste from Risø, Denmark. Bull. Geol. Surv. Denm. andGreenl., Vol. 23, side 21–24.Gravesen, P., Binderup, M., Nilsson, B., Pedersen, S.A.S., Thomsen, H.S., Sørensen, A., Nielsen,O.K., Hannesson, H., Breddam, K. & Ulbak, K., 2011e: Slutdepot for Risø´s radioaktive affald.GeoViden, Geologi og Geografi nr. 2, side 2-19.Gregersen, S., Hjelme, J. & Hjortenberg E., Earthquakes in Denmark, 1998: Bulletin of the Geolo-gical Society of Denmark, 44, side 115-127.Hansen, J.M., Aagaard, T. & Binderup, M., 2011: Absolute sea levels and isostatic changes of theeastern North Sea to central Baltic region during the last 900 years. Boreas 10, side 1-29.Hovedstadsrådet, 1982: Teknisk baggrundsnotat. 1. Hydrogeologisk kortlægning. Udarbejdet afDanmarks Geologiske Undersøgelse, 56 sider + bilag.Håkansson, E. & Pedersen, S.A.S., 1992: Geologisk kort over den danske undergrund, VARV,1992.IAEA, 1994: Siting of Near Surface Disposal Facilities. Safety Guides. Safety series no. 111-G-3.1, 37 sider.

IAEA, 1999: Near Surface Disposal of Radioactive Waste. Requirements. IAEA Safety StandardsSeries No. WS-R-1, 29 sider.Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2007: Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav – ogmellemaktivt affald. Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Indenrigs – og Sundhedsministeriet,april 2007, 47 sider.Johnstrup, F., 1870: Jordskjælvet i Sjælland den 28de Januar 1869. Oversigt K.D. Vidensk. Selsk.Forhandl., side 1-32.Larsen, T.B., Gregersen, S., Voss, P.H., Bidstrup, T. & Orozova-Bekkevold, V, 2008: The earth-quake that Shook central Sjælland, Denmark, November 6, 2001, Bulletin of the Geological Societyof Denmark, 56, side 26-36.Lehmann, I., 1956: Danske jordskælv, Bulletin of the Geological Society of Denmark, 13, side 88-103.Majborn, B., Sørensen, A., Nielsen, S.P. & Bøtter-Jensen, L., 1988: An Investigation of FactorsInfluencing Indoor Radon Concentrations. Risø- M-2689, 56 sider.Mertz, E.L., 1924: Oversigt over De sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark. DanmarksGeologiske Undersøgelse, II række, Nr. 41, 49 sider.Milthers, V., 1935: Nordøstsjællands Geologi. – Danmarks geologiske Undersøgelse, V Række, Nr.3, 191 sider + kortbilag (Anden udgave).Niras, 2004: Forskningcenter RISØ. Planlægning af den fremtidige vandforsyning. Handlingsplan(uddrag fra Risø), april 2005.Pedersen, S.A.S., 1985: Forudsigelse af jordskælv.- Varv nr. 3, 1985, side 85-93.Pedersen, S.A.S. & Gravesen, P.., 2010: Low- and intermediate level radioactive waste from Risø,Denmark. Location studies for potential disposal areas. Geological setting and tectonic frameworkin Denmark. GEUS Report no. 2010/124, 51 sider.Rørdam, K., 1899: Beskrivelse til Geologisk kort over Danmark (i Maalestok 1:100,000). Kortbla-dene Kjøbenhavn og Roskilde. Danmarks geologiske Undersøgelse, I Række, Nr. 6, 107 sider +bilag.Salinas, I, 1993: Geologisk kort over Danmark. 1:50.000. Kortbladet 1513 IV Roskilde. Geologiskbasisdatakort. Danmarks Geologiske Undersøgelse Kortserie nr. 20, 3 sider + kort.Vejbæk, O. 1997: Dybe strukturer i danske sedimentære bassiner.- Dansk Geologisk Forenings Ny-heds og informationsskrift, hæfte 4, side 1-31.