Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 267
Offentligt
Bidrag til en ny
sundheds-politik
Bidrag til en ny sundhedspolitikI Danmark har borgerne ret til fri og lige adgang til sundhedsydelser. Det er også kendetegnende, atsundhedsvæsenet finansieres solidarisk over skatten og derfor er ejet af borgerne. Men det er ikke enselvfølge. Den økonomiske krise kombineret med nye teknologiske muligheder og et øget behand-lingsbehov betyder, at der skal tænkes nyt, hvis der fortsat skal være et tilgængeligt sundhedsvæsenmed ydelser af høj kvalitet.Derfor skal der nu, og i de kommende år, tages store beslutninger om, hvordan det somatiske ogpsykiatriske sundhedsvæsen skal se ud i fremtiden:• • • Hvordan kan borgere, patienter og sundhedsprofessionelle sammen skabe mest mulig sundhedfor danskerne og mest mulig livskvalitet for den enkelte patient?Hvordan skabes sammenhængende patientforløb og organisationsformer, der leverer forebyg-gelse og behandling, der passer til den enkelte borgers ressourcer, præferencer og hverdagsliv?Hvordan skal forskellige tilbud og indsatser prioriteres, og hvordan kan vi skabe nye innovativeløsninger og tage nye metoder og teknologier i brug for at fremme den ønskede udvikling?
Det kræver en grundig, åben og fordomsfri debat. Det er den debat, regionerne lægger op til meddette bidrag til ny sundhedspolitik. Der skal træffes beslutning om den overordnede indretning afsundhedsvæsenet i Danmark, men der vil også fremover være brug for løbende at træffe store og småbeslutninger om prioritering, placering og indretning af sundhedstilbuddene.Det er afgørende for befolkningens tillid til sundhedsvæsenet, at disse beslutninger også fremover erdemokratisk forankret i folkevalgte organer på nationalt, regionalt og lokalt niveau.
Hvor er vi i dag?Der har i de senere år været en positiv udvikling i den aktivitet, produktivitet og kvalitet, som leveresaf de danske sygehuse. En udvikling, der har betydet et fald i ventetiderne til behandling, og en ud-vikling, som høster anerkendelse uden for Danmark.Den udvikling skal naturligvis fortsætte. De kommende år vil den faglige kvalitet få endnu bedrevilkår med den samling af specialer, som betyder, at flere patienter vil få adgang til de bedste fagfolkmed det bedste og mest avancerede udstyr. Samtidig vil en række af de gamle og nedslidte hospi-talsbygninger over de næste 10 år blive erstattet af nye sygehuse, der med ny og bedre logistik ogmoderne fysiske rammer vil give patienterne kortere forløb og bedre patientoplevelser.Med de nye sygehuse, den faglige specialisering og et fortsat fokus på kvalitet og effektive patient-forløb er der udsigt til forbedringer for patienterne og deres pårørende. Men borgernes stigendeforventninger og mulighederne for nye behandlingsmetoder betyder, at det slet ikke er nok.Der er brug for at tænke nyt, hvis vi skal løfte danskernes sundhed og matche forventningerne tilfremtidens sundhedsvæsen. Det kræver samarbejde og samspil på flere niveauer: Forebyggelse, diag-nose og behandling skal hænge sammen, patienter, pårørende og sundhedsvæsenets medarbejdereskal spille sammen, og regioner, kommuner og praksissektor skal samarbejde, hvis vi også i fremtidenskal kunne levere sundhedsydelser af høj og ensartet kvalitet til borgerne.2 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013
Hvor skal vi hen?Regionernes bidrag til en ny sundhedspolitik tager afsæt i fem politiske målsætninger:
1. En sund befolkningSundhedsvæsenet skal have fokus på borgernes sundhed, og regionerne vil tage et størremedansvar for at fremme dette mål. Der skal opsættes konkrete målsætninger for forbed-ring af danskernes sundhedstilstand og levetid og for nedbringelse af uligheden i sundhe-den. Indsatserne skal tilrettelægges på baggrund af eksempelvis befolkningsundersøgel-ser og analyser af sygdoms- og behandlingsmønstre, der gør det muligt at prioritere ogmålrette indsatsen for en sundere befolkning.
2. Sundhed på nye måderI fremtiden vil en større del af behandlingen – bl.a på grund af nye medicinske og tekno-logiske muligheder – kunne foregå som ambulant behandling. Samtidig vil en række sund-hedsindsatser kunne foregå uden for sygehusene. Understøttet af sygehusets ekspertisevil borgerne, patienterne, hjemmesygeplejen og de praktiserende læger kunne forebyggeog behandle, så indlæggelser og genindlæggelser i større omfang forebygges. Det krævernye rammer. For at fremme udviklingen vil regionerne investere i ny samarbejds- og orga-nisationsformer. Sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernesekspertise understøtter en sammenhængende indsats og sikrer kvaliteten i den indsats,som ydes i de nære sundhedstilbud.
3. Patienten som partnerDer skal tages udgangspunkt i patientens behov og fokuseres på, hvordan sundhedsvæsenetkan mindske de besværligheder, der er ved at være syg. Patienterne skal – afhængigt afderes ressourcer og muligheder – tage ansvar for egen sundhed og have afgørende indfly-delse på beslutninger om indholdet i og tilrettelæggelsen af deres behandling.
4. Mere sundhed og kvalitet for pengeneDer skal være fokus på kvalitet. På den høje faglige kvalitet, på tidlig opsporing og indsats,på at gøre det rigtige første gang og på at reducere spild og øge patientsikkerheden.Det er indsatser, der medfører et løft i kvaliteten - uden at det koster mere. De økonomi-ske incitamenter skal understøtte arbejdet med kvalitet, og sundhedsvæsenet skal målespå de resultater, der leveres. Derfor skal det ensidige fokus på aktivitet og produktiviteterstattes af rammefinansiering og tillid, kombineret med fortsat dokumentation af sund-hedsvæsenets resultater og effekten af den samlede sundhedsindsats.
5. Et lærende sundhedsvæsenEt lærende sundhedsvæsen er afgørende for, at de politiske visioner og målsætninger kanblive til virkelighed. Der skal derfor sættes ind i forhold til at opbygge forandringskapa-citet, som kan understøtte innovation, læring og videnspredning på alle niveauer, f.eks.gennem ledelse, samarbejde, uddannelse og forskning. Der skal systematisk følges med iog drages nytte af internationale erfaringer.
3 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013
1. En sund befolkningEn sund befolkning bør være en hovedmålsætning for sundhedspolitikken. Det er en udfordring, atmiddellevetiden i Danmark stadig ligger markant under middellevetiden i vores nabolande, jf. figur 1:Figur 1: Middellevetid i Danmark og vores nabolande, 2010Antal år8079
81,5SverigeN
81,2eNorge
80,6Stor-britannien
80,5Tyskland
80,2Finland
79,3Danmark
78
Det skal være et mål at få middellevetiden op. For at nå målet skal vi tænke sundhedspolitik på enny måde, som blandt andet betyder, at der skal være fokus på sundhed i stedet for sygdom, og atder skal handles langt mere aktivt, systematisk og målrettet i forhold til at forebygge, opspore ogbehandle sygdom så tidligt som muligt.Det regionale sygehusvæsen er hvert år i kontakt med næsten halvdelen af alle danskere, som entener indlagt eller går til ambulant undersøgelse/behandling. Og mere end 90 procent af danskerne eri kontakt med den praktiserende læge. Det potentiale skal udnyttes, og som den ansvarlige myn-dighed for både sygehuse, almen praksis og den øvrige praksissektor, er det oplagt, at regionerneanlægger et helhedssyn og påtager sig et bredere ansvar for danskernes sundhed, herunder for desammenhænge og det samarbejde, der skal skabes mellem kommuner, sygehuse og praksissektor.Det er i den sammenhæng en udfordring, at de økonomiske incitamenter i dag er indrettet, så syge-huse og ydere på praksisområdet belønnes, når der opstår sygdom, og patienter har brug for behand-ling. I fremtiden bør incitamenter i højere grad understøtte, at borgerne holdes raske.En sund befolkning forudsætter, at der ikke er grupper, der på grund af uddannelse, køn, etnicitet el-ler social baggrund har ringere muligheder for et sundt liv og for at komme sig efter sygdom. På figur2 ses et eksempel på, hvordan sociale forhold har en betydning for levetiden.Figur 2: Middellevetid i Danmark fordelt på indkomstgrupper, 2009Antal år7874
74,870LavindkomstL
78,3tLavere...
80,3Højere...
82,9Højindkomst
Kilde: Erbejderbevægelsens Er hvervsråd og Statens I nstitur for Folkesundhed (SDU)
4 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013
Eksempler på ulighed i sundhed i Danmark• • • • Social ulighed: Overlevelsen på kræftområdet er bedre for højtuddannede uansetkræftform.Etnisk ulighed: Nogle etniske grupper har flere dødfødsler og højere spædbarnsdødend andre.Ulighed mellem kønnene: Der er markante forskelle i behandlingen af mænd ogkvinder med hjertesygdomme.Ulighed for patienter med psykisk sygdom: Psykisk syge får halvt så mange hjerte-operationer, som den øvrige befolkning.
Eksempler på, hvordan der kan arbejdes med at mindske ulighedenArbejdet med at mindske ulighed kan blandt andet ske gennem målrettede og differen-tierede tilbud mod særligt udsatte grupper f.eks. differentieret fødselsforberedelse ogdifferentieret hjerterehabilitering, projekter med socialsygeplejersker og de regionalefamilieambulatorier for misbrugere. Endvidere kan ulighedi sundhed indgå som emne isundhedsaftalerne.
Konkrete indsatsområder• Der skal opstilles konkrete målsætninger for en forbedring af middellevetiden, f.eks. et målom at middellevetiden skal op på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med.Ulighederne i sundhed skal identificeres, blandt andet gennem relevant forskning, ogopgøret med ulighed skal tænkes ind som et kerneområde i alle regionale indsatser,både når det gælder behandling og forebyggelse. Der skal opstilles konkrete målsæt-ninger for at nedbringe uligheden på udvalgte områder, som efterfølgende kan indgåi sundhedsaftalerne.Indsatser og interventioner i forhold til ulighed skal målrettes borgernes forskelligebehov. Det kræver, at tilbuddene differentieres. Ulighed i sundhed hos børn kan væreet særligt fokusområde.Målsætningerne for befolkningens sundhed skal udarbejdes på baggrund af videnog data, f.eks. befolkningsundersøgelser/sundhedsprofiler og målrettede analyser afsygdoms- og behandlingsmønstre.Sundhedsprofilerne skal udbygges med nye fokusområder, f.eks. børns sundhedstil-stand, eller der kan sættes særligt fokus på sundhedstilstanden hos befolkningsgrup-per af anden oprindelse end dansk.Der er behov for en mere målrettet og systematisk indsats på flere niveauer i sund-hedsvæsenet. Derfor skal der - i et samarbejde mellem regioner, kommuner og prak-sissektor - udvikles værktøjer og metoder til blandt andet aktiv forebyggelse og tidligopsporing.
•
•
•
•
•
5 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013
2. Sundhed på nye måderPresset på sundhedsvæsenet i form af stram økonomi, nye behandlingsmuligheder og øget behand-lingsbehov gør det nødvendigt at tænke nyt i forhold til organiseringen af sundhedsvæsenet. Samti-dig gør den medicinske og teknologiske udvikling det muligt at indføre nye behandlingsmetoder ogtiltag, der bidrager til, at behandlingen kan flyttes ud af de traditionelle rammer.I fremtiden skal mere fokus rettes mod tidlig indsats og forebyggelse. Flere patienter vil kunne mod-tage behandling i deres nære miljø f.eks. i sundhedshuse eller almen praksis, eller i deres eget hjemved hjælp af telemedicinske løsninger eller udgående funktioner/teams, der samarbejder med denkommunale hjemmesygepleje og egen læge. Der er således brug for at styrke og udvikle mekanis-mer, som sikrer, at patienterne bliver diagnosticeret og behandlet på det rette niveau, og at den rettefaglighed er til stede, så kvaliteten i sundhedstilbuddet er på plads.Tilbud og indsatser uden for sygehusene skal nytænkes og styrkes. Sygehusenes rolle udvikles tilbåde at kunne varetage sygehusbaseret behandling, men også til at kunne levere tilbud og ydelser iandre organisatoriske modeller. Og endelig til at kunne understøtte tilbud i f.eks. almen praksis medviden og rådgivning.Sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og speciali-sering bruges til at understøtte sammenhæng og styrke kvaliteten i de regionale nære sundheds-tilbud samt i kommuner og almen praksis. Samtidig skal sygehusene fortsat fokusere på det, de ergode til: Den specialiserede behandling, udvikling af ny forskning og uddannelse af højt kvalifice-ret personale.Når en del af den behandling, der i dag foregår på sygehusene, skal foregå andre steder, vil der sam-tidig blive bedre muligheder for at opdyrke ny viden og indføre nye behandlinger.Det er en forudsætning for udviklingen, at de praktiserende læger er i besiddelse af de rette gene-ralistkompetencer, så de kan tage hånd om nogle af de patienter, der ikke har et fagligt begrundetbehov for at blive behandlet i det specialiserede sundhedsvæsen. De praktiserende læger kan også inogle tilfælde have behov for hjælp til udredning fra det specialiserede niveau.For at fremme udviklingen vil regionerne investere i nye samarbejds- og organisationsformer. Detskal ske med henblik på at styrke de nære sundhedstilbud og udvikle nye samarbejdsmodeller i for-hold til konkrete patientgrupper som sårbare ældre medicinske patienter, udvalgte grupper af pa-tienter med kroniske sygdomme og personer, som lider af visse psykiske sygdomme. Investeringernekan både anvendes til regionale behandlingstilbud, til fælles regionale-kommunale initiativer, og tilpraksissektoren.Det er afgørende, at de økonomiske incitamenter understøtter sygehusenes nye rolle. Med ram-mefinansiering – altså en fast budgetramme – vil regionerne kunne gennemføre nye initiativer,der gavner både patienterne og samfundsøkonomien, som f.eks. at etablere udgående eller am-bulante funktioner, uden at beslutningerne påvirkes af, hvilken pris de enkelte aktiviteter afreg-nes til.
6 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013
Konkrete indsatsområder• Regionerne vil investere i nye organisationsformer og samarbejdsmodeller, f.eks.forebyggelses- og behandlingstilbud uden for sygehusene.Den ekspertise, der findes på sygehusene, skal komme patienterne til gode i heleforløbet. Derfor skal sygehusenes rådgivningsforpligtigelse på forebyggelsesområdetudbygges og gøres bredere, så sygehusene også i forhold til andre indsatser endforebyggelse, skal rådgive kommunerne og praksissektoren.Sygehusene og de enkelte sygehusafdelinger skal aktivt bidrage med den nødven-dige sparring, rådgivning og uddannelse, så behandling – i alle de tilfælde hvor detgiver mening og er økonomisk og fagligt effektivt – kan flyttes væk fra sygehusene.Ligeledes vil det være relevant, hvis sygehusene kan stille diagnostisk kapacitet tilrådighed for f.eks. almen praksis.Læring og faglig videnspredning skal understøttes på alle niveauer og over sektor-grænserne. Det skal blandt andet ske gennem fælles uddannelsesforløb og forplig-tende kliniske retningslinjer, der sikrer en ensartet kvalitet.De teknologiske muligheder skal bruges til at udbrede tilgængeligheden af de spe-cialiserede ydelser, der normalt foregår på et sygehus. Det kan f.eks. være teleme-dicinske løsninger rettet mod patienterne eller målrettet IT-baseret information ogrådgivning rettet mod praktiserende læger, hjemmesygeplejersker osv.
•
•
•
•
3. Patienten som partnerI fremtiden skal patienterne i langt højere grad inddrages og have indflydelse på deres eget behandlings-forløb. Samtidig skal der fokuseres på, at patienterne har et medansvar for egen sundhed og behandling.Patienterne bliver hurtigere raske, har højere livskvalitet og oplever en større kvalitet i mødet medsundhedsvæsenet, hvis de og deres pårørende får medansvar, inddrages i beslutninger om behand-lingen og i tilrettelæggelse af patientforløbet. Der skal i den forbindelse tages hensyn til den enkeltepatients ressourcer og mulighed for at deltage aktivt i sit eget behandlingsforløb.Der skal øget fokus på den enkelte patients ønsker og behov, og på hvordan sundhedsvæsenet kanmindske de besværligheder, der er ved at være syg og have behov for undersøgelse og behandling.Inddragelse af patientens viden om egen livssituation er en forudsætning for at komme individuellebehov i møde. Det handler f.eks. om at tilrettelægge behandling, så patienten kan bevare kontaktentil arbejdsmarkedet. Her vil telemedicin i mange tilfælde kunne gøre stor gavn. I de tilfælde, hvorbehandlingen flytter væk fra sygehusene og i stedet foregår i patientens eget hjem, kræver det en nytilgang fra sundhedspersonalets side, hvor patienternes privatsfære respekteres.I forhold til at skabe sammenhængende behandlingsforløb er det vigtigt at inddrage patienternesviden og præferencer. Patienten er den eneste, der er med hele vejen gennem det konkrete behand-lingsforløb og bærer derfor rundt på information og viden om eget forløb, som er nødvendig for atsikre sammenhæng i behandlingen.7 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013
Når patienterne skal have større indflydelse, vil de blive stillet over for flere valg i forbindelse medderes behandlingsforløb. Derfor er det vigtigt, at sundhedsvæsenet er forberedt på at hjælpe patien-terne og de pårørende med at træffe valg om deres behandlingsforløb og at respektere deres valg.
Patientinddragelse og muligheden for at vælgeFor at illustrere i hvilke situationer, det giver god mening, at patienterne selv træffer valgom deres behandlingsforløb, kan der tages udgangspunkt i John Wennbergs forskning omvariationer i klinisk praksis. Her tales om tre typer behandling (klinisk praksis):1. Effektiv behandling er behandling, som patienten skal have, fordi der er klar evidensfor det, eksempelvis livreddende hjertemedicin. Her vil patienten typisk ikke havenogen valgmulighed.2. ”Præferencefølsom” behandling er kendetegnet ved, at der er flere muligheder forbehandling. Hvis valget står mellem ligeværdige alternativer, eksempelvis mellemkonservativ og kirurgisk behandling, bør patienten selv være med til at træffe valgetomkring behandlingsform. Her vil lægens rolle i stedet være som rådgiver eller konsu-lent, der hjælper patienterne til at forstå situationen og valgmulighederne.3. ”Udbudsfølsom” behandling er behandling, der afhænger af, om muligheden er tilstede, her har sundhedsvæsenets organisation en afgørende betydning.Kilde: ”Sund Ledelse”, p. 125, udgivet af Danske Regioner og Dansk Selskab for Ledelse i Sundhedsvæsenet (2012)
Forudsætningen for et bedre og mere inddragende samspil med patienterne er, at sundhedsperso-nalet rådgiver patienter og pårørende om, hvordan de kan holde sig sunde, og hvordan de selv kanpåtage sig et ansvar for deres sygdom og patientforløb.
Konkrete indsatsområder• Der skal udvikles gode rammer for samspil, dialog og inddragelse af patienter ogpårørende i tilrettelæggelsen af behandlingen.Sundhedspersonalet og patienterne skal lære at dele viden, så patienternes erfarin-ger og viden om egen livssituation indgår som en naturlig del i forhold til planlægnin-gen af behandlingsforløbet.Patienterne skal have tilbud om vejledning og undervisning, så de kan tage hånd omderes egen behandling.Der skal udvikles nye og mere serviceorienterede funktioner og rutiner, som gør detlettere for patienterne at få indflydelse på deres eget behandlingsforløb. Det kanvære retningslinjer for fælles beslutningstagning, hvor patient og læge deler informa-tion og træffer beslutninger i fællesskab. Det kan også være elektroniske løsninger,som e-journal, patientens rum og elektronisk tidsbestilling, der kan være til stor gavnfor patienterne.
•
•
•
8 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013
4. Mere sundhed og kvalitet for pengeneSundhedsvæsenet har i de senere år fokuseret på kvantitet – på at behandle flere og flere patienter.Nu rettes fokus i stedet mod kvalitet og på de resultater, der skabes for patienterne. Regionernes ar-bejde med kvalitet i sundhed hviler på et fundament af seks værdier: Effekt, omkostningseffektivitet,patientfokus, patientsikkerhed, lighed og rettidighed.
Regionernes kvalitetsdagsordenRegionerne har sat en kvalitetsdagsorden, som betyder, at seks overordnede værdier erde pejlemærker, der skal holde sundhedsvæsenet på rette spor og sikre høj kvalitet forpatienterne:Effekt:Patienterne får den behandling, der virker bedst.Omkostningseffektivitet:Samfundet får mest mulig sundhed for pengene.Patientfokus:Patienten og de pårørende er i fokus og inddrages.Patientsikkerhed:Behandlingen er sikker for patienterne.Lighed:Der er lighed i pleje og behandling for alle borgere.Rettidighed:Behandlingen foregår til rette tid.
Det betyder, at målsætningen ændres fra at behandle mest muligt til at behandle bedst muligt. Dethandler om at identificere de områder, hvor kvaliteten i behandlingen kan øges, uden at det kostermere. Det kan være at øge patientsikkerheden ved at forebygge komplikationer og lave færre fejl.Derudover handler det også om at strukturere arbejdet på nye måder og opnå effektiviseringer gen-nem fælles indkøb, it-understøttede arbejdsprocesser og effektive logistiksystemer.
Patientsikkert SygehusFem danske sygehuse er i gang med en indsats for at optimere patientsikkerheden, idetde deltager i projektet Patientsikkert Sygehus. Projektsygehusene har sat sig som mål atreducere antallet af dødsfald med 15 procent og utilsigtede skader med 30 procent vedf.eks. at reducere antallet af hjertestop, eliminere en række sygehusinfektioner, reducereforekomstens af tryksår og forebygge medicineringsfejl. En væsentlig drivkraft er, at bådesygehusene og de enkelte afdelinger sætter konkrete og ambitiøse mål, som det efter-stræbes at nå i løbet af projektet. F.eks. konkrete mål for reduktion af hjertestop, syge-husinfektioner og medicineringsfejl. Det kræver ingen ny sundhedsfaglig viden, men detkræver, at eksisterende viden tages i brug.
Det nye fokus på at tage ansvar for at fremme befolkningens sundhed indebærer, at man skal læggesine indsatser og investeringer på områder, der har størst potentiale for at påvirke sundhedstilstan-den. Prioriteringer bør ske ud fra, hvad der har størst effekt og dermed giver mest værdi for pengene.Typisk vil den største effekt af indsatser være at sætte ind så tidligt som muligt.
9 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013
Den økonomiske styring skal i højere grad understøtte omlægning af aktivitet fra indlæggelse til am-bulant behandling, fælles regionale og kommunale initiativer til at forebygge indlæggelser, åbningaf ekspertisen på sygehusene for praksisområdet og kommunerne og i det hele taget indsatser, derskaber mere kvalitet i sundhedsvæsenet.Det er afgørende, at den økonomiske styring ændres, så den understøtter den nye måde at arbejdepå i sundhedsvæsenet. Det naturlige alternativ til de nuværende finansieringssystemer er ramme-finansiering. Det vil sige, at midlerne til regionerne tildeles per indbygger ligesom bloktilskuddet,og ikke på baggrund af omfanget og sammensætninger af de eventuelle ydelser. Rammefinansie-ring giver – i direkte forlængelse af det nye rammestyringsprincip i budgetloven – ideelt set optimalunderstøttelse af, at man overholder de økonomiske rammer, samtidig med at der gives et stærktincitament til at vælge de mest effektive løsninger, også når det eksempelvis indebærer en lavereregistrerbar aktivitet på sygehusene. En fast budgetramme skal naturligvis kombineres med fuld gen-nemsigtighed og dokumentation af sundhedsvæsenets aktivitet, produktivitet, kvalitet og effekt påbefolkningens sundhed.Aktivitetsstyring af regionerne har haft en positiv effekt i 00’erne, hvor den har medvirket til at ned-bringe ventelisterne gennem øget aktivitet og produktivitet. Den har desuden haft den effekt, atøkonomiske rationaler gennemsyrer sygehusvæsenet helt ud til de udførende led. Udviklingen isundhedsvæsenet – også internationalt – peger nu på en bevægelse mod andre finansieringsformer.Der ses således en international trend, hvor flere lande herunder Holland, USA og England gør opmed aktivitetsstyring og bevæger sig over mod rammefinansiering og forsøg med forløbsafregning.Det er udtryk for, at den økonomiske situation sætter sundhedsvæsenet under pres, men også for ennaturlig udvikling og modenhed i systemet, der muliggør en ny type finansieringsstruktur.
Konkrete indsatsområder• Arbejdet med at leve op til de seks værdier, der udgør kvalitetsdagsordenen, skalfortsætte. Det sker blandt andet ved at arbejde med konkrete projekter, som f.eks.Sikre Fødsler og anvendelse af Sikker Kirurgi Tjekliste.Statens finansiering af regionerne, som i dag giver incitamenter til øget produktion afsygehusydelser, skal erstattes af rammefinansiering kombineret med styring efter pa-tientrettigheder og kvalitetsmål. Regionerne skal inden for rammen selv tilrettelæggestyringen af sygehuse og praksissektor, og har således et stort ansvar for at sikre, at deønskede mål gennemføres. Med rammefinansiering vil regionerne samtidig til enhvertid have incitament til at anvende de økonomisk og kvalitetsmæssigt mest hensigts-mæssige løsninger, herunder at opgaverne udføres der, hvor det er bedst og billigst.Der skal fortsat arbejdes på at forbedre omkostningseffektiviteten i alle dele af sund-hedsvæsenet: Det handler om fortsat optimering af processerne internt på sygehu-sene og om samarbejdet med almen praksis og den øvrige praksissektor samt kom-munerne.Regionerne skal anvende analyser til at identificere de patienttyper, hvor en indsats vilhave størst afkast i forhold til opstillede mål og økonomi.
•
•
•
10 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013
5. Det lærende sundhedsvæsenEt lærende sundhedsvæsen er afgørende for, at de politiske visioner og målsætninger kan blive tilvirkelighed. Det handler om at lære af variationer på tværs af landet og på tværs af sektorgrænser,men også om at lære af internationale erfaringer.Der skal derfor sættes ind i forhold til at opbygge forandringskapacitet, som kan understøtte læringog videnspredning på alle niveauer og på tværs af sektorer, f.eks. gennem ledelse, samarbejde, ud-dannelse og forskning. Konkret er der brug for, at alle ledere og medarbejdere i sundhedsvæseneterhverver de kompetencer, der skal til for at gennemføre de kulturelle og strukturelle forandringer,der lægges op til med de nye målsætninger.
Konkrete indsatsområder• Der skal systematisk følges med i og drages nytte af internationale erfaringer på sund-hedsområdet, så gode erfaringer fra andre lande også kan komme danske patientertil gavn.Videndelingen på tværs af regioner, sygehuse og kommuner skal styrkes, blandt an-det gennem fælles kompetenceudviklings- og uddannelsesaktiviteter.Kompetencerne til at arbejde systematisk med e-data, have blik for variation og haveevne til at analysere og forbedre indsatsen skal styrkes på såvel institutionelt somindividuelt niveau.Der skal udarbejdes en strategi for udviklingen af kompetencer hos ledelse og sund-hedspersonale, så de kan gå forrest og drive forandringsprocesserne. Det handlerblandt andet om kompetencer til samarbejde på tværs af sektorer, kompetencer iforhold til innovation og metodeviden i forhold til at omsætte viden fra f.eks. befolk-ningsundersøgelser til planlægning og udvikling af sundhedstilbud.Innovation og nyudvikling er afgørende for fortsat udvikling af et sundhedsvæsen tilgavn for borgere og patienter. Der skal samarbejdes om fælles innovation på tværs afsektorgrænser.
•
•
•
•
Vejen videreMed bidraget til ny sundhedspolitik er opstillet målsætninger og indsatsområder for fremtidenssundhedsvæsen. Det er vigtigt at arbejde med udviklingen af sundhedsvæsenet og med at fremmebefolkningens sundhed, fordi en sund befolkning er nøglen til en bedre samfundsøkonomi og etvelfungerende arbejdsmarked.Målene er ambitiøse, og de kræver, at aktørerne i sundhedsvæsenet anlægger et samlet blik på helesundhedsområdet. Regionerne har den demokratiske legitimitet, ekspertisen og den tværgående vi-den om befolkningens sundhed og sygdom, der er nødvendig for at anskue sundhed mere bredt, ogvi vil gerne tage ansvaret på os og vil samarbejde med kommunerne og praksissektoren om opgaven.
11 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013
Med dette bidrag ønsker regionerne at spille ind til debatten om danskernes sundhed og udviklingenaf et sundhedsvæsen, der er kendetegnet ved høj kvalitet, effektivitet og patientinddragelse.Regionerne vil gerne tage et medansvar for, at sundhedsvæsenet i fremtiden kendetegnes ved mål-rettede indsatser for en sundere befolkning, at patienten ses som partner, at behandling og forebyg-gelse foregår på nye måder og at vi får mere sundhed og kvalitet for pengene. En udvikling, somhandler om at give rum for nye muligheder og udvikle nye rammer.
12 / BIDRAG TIL EN NY SUNDHEDSPOLITIK / DANSKE REGIONER 2013
