SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 247: Henvendelse af 9/4-13 fra Hans Jørgens Lassen vedr. omskæring

FaktumI jødiske og muslimske miljøer i Danmark praktiseres rituel forhudsamputation pådrenge, også kaldet omskæring. Det er et fysisk overgreb mod disse små mennesker,der påfører dem unødige smerter og indebærer destruktion af sundt og funktionelt væv;tilmed er indgrebet irreversibelt – børnene er mærkede for resten af livet, med et mærke,som de ikke selv har valgt. Man påfører barnet en skade, og det gør man med overlæg.Dette sker med myndighedernes accept, selv om det harmonerer meget dårligt meddet danske retssystem i øvrigt og med hele den indstilling, der ligger til grund herfor. Etcentralt princip er beskyttelsen af svage parter som f.eks. børn. Denne beskyttelse for-sømmer den danske stat at yde disse små drenge.

Forholdet til retssystemetRituel forhudsamputation af drenge udgør til en begyndelse en overtrædelse af straffe-lovens § 244 og antagelig også § 245, stk. 2.Ritualet har dog været tolereret i så mange år, at det trods lovstridigheden ikke erstrafbart; der har dannet sig noget i retning af en retssædvane.Omskæring dækkesikkeaf religionsfriheden efter grundlovens § 67, jf. klausulen: "dogat intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden."Det er almindelig antaget, at en overtrædelse af f.eks. straffelovens bestemmelser iform af en legemskrænkelse strider mod den offentlige orden og derfor ikke kan legiti-meres ud fra religionsfriheden. Omskæring er en sådan legemskrænkelse.Det kan yderligere anføres, at den frie omskæringsret harmonerer dårligt med forbuddetmod kosmetiske operationer på personer under 18, jf. bekendtgørelse nr. 1245 af24.10.2007. Man får herved den prekære situation, at det er forbudt at omskære børnaf kosmetiske grunde, mens det er tilladt af religiøse; interessen i at beskytte barnetmod livsvarige kropsforandringer er dog ellers den samme i begge tilfælde.Man kan også henvise til tatoveringsloven, der ligeledes sætter en grænse ved 18 år.Ritualet udgør endvidere en overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskon-vention, der jo er integreret i dansk lov. Særligt kan henvises til artikel 3 om nedværdi-gende behandling og artikel 8 om respekt for privatlivet; dette sidste begreb forstås afdomstolen meget bredt.Det skal bemærkes, at domstolen aldrig har taget direkte stilling til rituel forhuds-amputation, men dog som et obiter dictum har statueret, at man ved omskæring gørskade på børn, se sagen Jehovas Vidner i Moskva v. Rusland, 302/02, præmis 141.

I øvrigt strider det også mod diskriminationsforbuddet i artikel 14, at drengebørnnægtes beskyttelse af deres kønsorganer, mens piger/kvinder har fået en sådan i straf-felovens § 245 a. Der ses ikke nogen saglig grund til, at piger skal nyde beskyttelse, ogdrenge ikke.Endelig kan henvises til FN's børnekonvention, der er ratificeret af Danmark. Her ersærligt relevante artikel 19, stk. 1, der forpligter staterne til at beskytte børn mod en-hver form for vold, uden undtagelse eller bagatelgrænse, samt artikel 24, stk. 3, derpåbyder staterne at afskaffe traditionsbundne ritualer, der skader børn; rituel forhuds-amputation kommer ind under begge disse bestemmelser.

Mere skal der vist ikke til, og det er på den anden side heller ikke for meget. Muligviskan det blive nødvendigt med en klausulering af hensyn til f.eks. knoglemarvstrans-plantation; "behandlingsformål" i det foreslåede stk. 4 dækker behandling af barnetselv, ikke behandling af andre. Dette er et lovteknisk spørgsmål, som lader sig løse.Bestemmelsen er kønsneutral, og børnene opnår den fornødne beskyttelse. Samtfriheden til i en voksen alder at markere det religiøse eller kulturelle tilhørsforhold meden omskæring; dette sidste ville dog for kvinders vedkommende kræve en ophævelse afstraffelovens § 245 a.Venlig hilsen

Forslag til lovændring – sundhedslovens § 17