Høringssvar vedr. evalueringen af kommunalreformen

Hermed fremsendes Danske Regioners høringssvar til afrapportering fraudvalget om evaluering af kommunalreformen ”Evaluering af kommunalre-formen” Marts 2013. Høringssvaret er udarbejdet med bidrag fra de fem re-gioner.

Indledende bemærkninger

Danske Regioner er enig i de overordnede konklusioner omkring strukturre-formen, som vurderes at have skabt rammerne for en robust offentlig sektor,som både er fagligt og økonomisk bæredygtig.Danske Regioner noterer, at evalueringen generelt tegner et positivt billedeaf den regionale opgaveløsning.Danske Regioner kan ikke støtte alle de konkrete forslag, der præsenteres ievalueringen, men samlet set udgør evalueringen et godt grundlag for denefterfølgende politiske proces.Danske Regioner mener endvidere, at det på nogle områder, blandt andet pånatur-, miljø- og socialområdet, er en mangel, at der ikke er lavet særskiltefaglige analyser til formålet. Dermed er nogle emner behandlet ud fra et be-grænset eller et forældet fagligt grundlag.

4. Udviklingen efter reformen på udvalgte tværgående felter

4.1. Udviklingen i politisk styringDanske Regioner er enig i, at det fleksible forretningsudvalgsstyre generelter velfungerende.Danske Regioner støtter forslaget om at give de enkelte regionsråd mulig-hed for at nedsætte stående udvalg med eller uden umiddelbar forvaltningfor hele eller dele af udvalgets ansvarsområde. Justeringerne af regionernesstyrelsesforhold vil styrke den demokratiske legitimitet og den politiske sty-ring i regionerne.Danske Regioner gør opmærksom på, at den samlede ramme til vederlæg-gelse ikke i tilstrækkelig omfang afspejler opgavetyngde eller transportaf-stande for regionale politikere, ligesom der er et efterslæb i forhold til regu-leringen.Danske Regioner finder principielt, at regionerne bør have en fuldmagt sva-rende til kommunernes, men er positive overfor, at de anbefalede justerin-ger af adgang til at indgå i samarbejder og udføre opgaver for andre offent-lige myndigheder gennemføres. Der opfordres dog til, at tærskelværdien ilov 548 hæves eller ophæves, hvis ændringen skal løse de udfordringer,som den er tiltænkt.4.4. Udviklingen i det administrative ressourceforbrug i kommuner og regi-onerDanske Regioner bemærker, at analysen samlet set afspejler, at regionernehar fokus på at begrænse udgifterne til både administrativt personale og øv-rige dele af administrationen, som varekøb og konsulentydelser. Den afspej-ler også, at regionerne i kraft af deres størrelse ofte løser opgaver ”inhouse”, hvilket giver øget administrativt personaleforbrug, men sparer påudgifter til eksterne konsulenter.Danske Regioner bemærker, at stigningen i antallet af administrative med-arbejdere skyldes en prioriteret, indsats omkring sundhedsplanlægning,kvalitetsudvikling, fælles indkøb og opbygning af professionelle byggeor-ganisationer. Ser man på administrationens omfang, er det administrativepersonales andel af alle ansatte lavest i regionerne. I 2011 er administrati-onsprocenten i kommunerne 20,55 mod 6,7 i regionerne.

5. Sundhedsområdet

Danske Regioner er tilfreds med, at evalueringen på sundhedsområdetoverordnet konkluderer, at sundhedsområdet er velfungerende. Evaluerin-gens anbefalinger vil - hvis de føres ud i livet under de rette betingelser -kunne sikre en bedre sammenhæng for borgerne og styrke samarbejdet mel-lem kommuner, regioner og almen praksis. Mange af forslagene manglerdog at blive konkretiseret, og man kan stille spørgsmålstegn ved, om for-slagene uden en ændring af finansiering og styringsmuligheder vil have denønskede effekt.Danske Regioner finder det imidlertid beklageligt, at centrale emner om-kring styring og incitamenter på sundhedsområdet, herunder de negative in-citamentsvirkninger af den kommunale medfinansiering, ikke er behandlet ievalueringen, men må afvente regeringens incitamentsudvalg, der afrappor-terer i foråret 2013.5.2. Sundhedsaftaler og samarbejdet med almen praksisDanske Regioner er enig i, at sundhedsaftalerne i endnu højere grad kanbruges til at styrke det sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæ-sen.Danske Regioner er enig i, at det er nødvendigt at opstille målsætninger ogsikre opfølgning af sundhedsaftalerne, men påpeger, at forudsætningerneherfor er, at kommunerne systematisk opsamler og indberetter de relevantedata.Forslaget om at styrke regionernes mulighed for at definere og styre almenpraksis er efter Danske Regioners opfattelse et helt nødvendigt skridt for atsikre et sammenhængende sundhedsvæsen. Regionerne har bl.a. brug for atkunne definere, hvilke opgaver lægerne skal løse ud fra hensynet til densamlede sundhedsplanlægning, og hvor lægepraksis skal placeres fremover.

5.3. Sundheds‐itI internationale sammenhæng fremhæves det danske sygehusvæsen somværende helt i front med sundheds-it.Danske Regioner finder, at sundheds-it-området i evalueringen nedtoner be-tydningen af, at staten leverer den lovede nationale infrastruktur til regio-nerne. Staten er bagud med mange af de leverancer, som regionerne er af-hængige af og øget fremdrift forudsætter en styrket indsats i staten..Danske Regioner påpeger, at der er mulighed for at styrke samarbejdet omsundhedsaftalerne med anvendelse af it.5.4. Den patientrettede forebyggelse og opfølgende indsatsDanske Regioner er enig i, at der i forhold til den patientrettede forebyggel-se og ”de fælles patienter” er behov for at sikre, at opgaven udføres der,hvor den faglige ekspertise er i form af det rette tilbud af høj kvalitet.Danske Regioner er derfor også enig i, at der er behov for nytænkning i op-gaveløsningen i forhold til sårbare patientgrupper, som er særligt afhængigeaf, at samarbejdet mellem kommune, sygehuse og almen praksis fungerer.Danske Regioner er desuden enig i, at regionernes rådgivningsforpligtelseskal systematiseres og målrettes kommunernes behov, og at kommunerneog almen praksis i højere grad skal gøre brug af den viden og de tilbud, derstilles til rådighed.Danske Regioner ser også positivt på anbefalingen om, at kommunerne skalsikre en bedre sammenhæng og kompetenceudvikling i den kommunale op-gaveløsning, hvad angår opgaver i patientens eget hjem.5.5. Genoptræning efter udskrivning fra sygehusDanske Regioner er enig i evalueringens anbefaling om, at genoptrænings-området styrkes ved at udvikle et værktøj til stratificering af patienter medgenoptræningsbehov. Det anbefales, at modellen udvikles, så den kan an-vendes på et bredt område.Danske Regioner er enig i, at indsatsen for patienter med meget kompleksegenoptræningsbehov skal styrkes, men påpeger også, at der bør udviklesfaglige anbefalinger for patienter med mindre komplekse behov.

Danske Regioner er tilfreds med, at der lægges op til, at regionerne får mu-lighed for at fastsætte en frist for, hvornår den kommunale genoptræningsenest skal påbegyndes for patienter med komplekse genoptræningsbehov.Danske Regioner er enig i anbefalingen om, at monitoreringen af hele gen-optræningsområdet skal styrkes. Der er i dag store kommunale forskelle iventetid på kommunal genoptræning.Målgruppen af patienter med komplekse behov er bred og rummer mangeforskellige diagnosegrupper. Det er for Danske Regioner afgørende, at denstyrkelse af indsatsen, der lægges op til i evalueringen ikke afgrænses forsnævert, men kommer til at gavne alle patienter med behov for en særligindsats.5.6. Indsatsen for patienter med psykisk sygdomDanske Regioner konstaterer, at evalueringen af kommunalreformen i rela-tion til indsatsen for patienter med psykisk sygdom, herunder de nuværendeproblemer vedrørende patienter med dobbeltdiagnoser, behandles i regerin-gens psykiatriudvalg, som afrapporterer i sommeren 2013.Danske Regioner ønsker alligevel at pege på, at når det drejer sig om pati-enter med misbrug og samtidig alvorlig psykisk sygdom, bør det være psy-kiatrien, der har ansvaret for den samlede behandling af både den psykiskesygdom og misbruget. Der er i dag betydelige snitfladeproblematikkerknyttet til behandlingen af denne patientgruppe. Der er tale om en megetsårbar og ofte ustabil gruppe patienter, som vanskeligt kan overskue atsamarbejde med to forskellige systemer, der pga. forskellige behandlingspa-radigmer ikke nødvendigvis understøtter hinanden – og i værste tilfældemodarbejder hinanden og den samlede behandlingsindsats.Endvidere ønsker Danske Regioner at understrege vigtigheden af at rettefokus på patienter med psykisk sygdom. Danske Regioner opfordrer derfortil, at psykiatrien fortsat indgår som et obligatorisk indsatsområde i sund-hedsaftalerne. Endvidere bør psykiatri indgå i den styrkede integrationmellem almen praksis, sygehuse og kommunale tilbud og indtænkes i ar-bejdet med behandlingsforløb og forløbsprogrammer..

6. Socialområdet og de specialiserede undervisningstilbud

Evalueringen bekræfter bekymringen for udviklingen af på specialiseredesocialområde i flere henseender. Konkret har det vist sig, at der er nedlagten række specialiserede tilbud, og at der i dag ikke eksisterer nogen doku-mentation for, at disse er erstattet af andre tilbud, der sikrer samme kvalitetfor borgerne. Evalueringen fastslår desuden, at det rammeaftalesystem, dervar tænkt som en garanti for at fastholde og udvikle området, ikke har værettilstrækkeligt.6.2. Understøttelse af den specialiserede sociale indsatsDanske Regioner mener ikke at, den foreslåede model for en national koor-dinationsstruktur vil være tilstrækkelig til at sikre fagligheden og udbuddetaf indsatser på det højt specialiserede socialområde. Koordinationsmodellentager først hånd om problemerne, når specialiseret viden er ved at forsvin-de. Danske Regioner mener, at der bør ske en langt mere fremadrettet ogsystematisk planlægning og udvikling af indsatserne på det højt specialise-rede socialområde. Danske Regioner opfordrer til, at der - med inspirationfra sundhedsområdet - satses på en egentlig planlægning af de specialisere-de indsatser på det højt specialiserede socialområde.6.3. Placering af tilbudEvalueringen bekræfter, at den nuværende placering af tilbud ikke er et re-sultat af en samlet vurdering af faglig og økonomisk bæredygtighed. Dan-ske Regioner peger på den model, der placerer et klart og entydigt ansvarfor det højt specialiserede socialområde i regionerne (model 3). Drift ogudvikling af højt specialiserede tilbud fordrer et geografisk og befolk-ningsmæssigt stort grundlag, faglige videnmiljøer og tæt tilknytning mel-lem socialsektoren og sundhedssektoren, som kun findes i regionerne.Danske Regioner fremhæver, at en intensiv og en højt specialiseret hjælp ogstøtte til mennesker med f.eks. en kompleks hjerneskade eller svær spise-forstyrrelse er helt afgørende for den enkeltes og de pårørendes livskvalitet.På dette område er det hverken menneskeligt, fagligt eller økonomisk for-nuftigt at prioritere det kortsigtede budgethensyn over hensynet til at bringeborgeren tilbage til livet og om muligt arbejdsmarkedet. Danske Regionervurderer, at målgrupperne i modellen med fordel kunne udvides i overens-stemmelse med Danske Regioners udspil ’Klart ansvar for de svageste’.Danske Regioner påpeger, at det er vigtigt, at den regionale forsyningspligtopretholdes, så der sikres mulighed for regional drift af tilbud, som kom-

munerne ikke kan eller vil overtage, ligesom der i regionerne sikres et vistbæredygtigt miljø (ikke mindst i lyset af skærpede kvalitetskrav), så der bå-de fagligt og politisk set er udviklingsmuligheder og det nødvendige fokuspå området.Danske Regioner advarer mod en kommunalisering af det højt specialisere-de socialområde (model 2). Det vil bidrage til yderligere afspecialisering,fordi der ikke er et fagligt og økonomisk bæredygtigt grundlag for driften.Den enkelte kommune har for få borgere med så komplekse problemer til atløfte opgaven, ligesom de mangler et incitament til at satse udviklingsmid-ler på en så lille gruppe af borgere. Modellen savner generelt en kvalitativbegrundelse og vil give problemer i form af mangel på demokratisk kontrol.6.4. Effektiv drift af tilbudDanske Regioner er enig i, at der bør skabes større gennemsigtighed i for-hold til økonomi og takstberegninger. Danske Regioner finder det hen-sigtsmæssigt, at der bl.a. foreslås ensartede regler for takstberegning mv.Samtidig advares der mod helt individuelle takster på området, som vil giveøget administration.6.5. Specialiserede undervisningstilbudDanske Regioner mener, at der kun ved en fortsat regional drift kan sikresen opretholdelse af højt specialiserede faglige videnmiljøer. Danske Regio-ner påpeger, at der fortsat er børn, der har så komplekse tale-, høre- ogsynshandicap og ofte andre handicap, at der er behov for højt specialiseredeindsatser. For dem går vejen til inklusion via en højt specialiseret indsats ogstærke faglige miljøer. Disse faglige miljøer kan samtidig sikre materiale-produktion og efteruddannelse af de lærere og pædagoger, der arbejder medinklusion af børn med mindre svære handicap. Modellen inkluderer et for-maliseret samarbejdsforum, og det bemærkes at der i den sammenhæng kanskabes en formaliseret dialog med kommunerne om efterspørgslen.

som følge af regionernes forureningsundersøgelser og kortlægninger. Sam-tidigt er det primært regioner, kommuner og vandværker, der har behov forgrundvandskortlægningen. Derfor bør den udføres decentralt, så tæt sommuligt på dem, der skal anvende kortlægningen. Det giver synergi, denmest effektive ressourceanvendelse og den bedste sammenhæng til bruger-nes behov. Regionerne har med deres kortlægning af jordforurening vist, atde kan lave en landsdækkende ensartet kortlægning. En regional placeringaf opgaven vil skabe et mere klart myndighedsansvar, idet regionerne da vilhave ansvaret for kortlægning af undergrunden til alle formål – eksempelvisvandindvinding, håndtering af jordforurening og råstofkortlægning. Efter-som den indledende kortlægning af grundvandet er sat til at ophøre i 2015,så haster det med at få lovgrundlaget på plads for den fremtidige vedlige-holdelse.7.5. RåstofferDanske Regioner anbefaler, at man følger udvalgets model 2 og samler rå-stofområdet i regionerne, da det er uhensigtsmæssigt at have området for-delt på to niveauer. Såvel økonomiske, erhvervsmæssige og overordnedemiljøhensyn taler for en flytning af tilladelsesgivning til regionerne.Forsyningssikkerheden for råstoffer til kommende byggerier og infrastruk-turprojekter en samfundsmæssig nødvendighed, som sjældent er populær ilokalområdet. Derfor kan det være svært at få indvindingstilladelse fra enkommune. Endvidere udgør råstoffer, der skal transporteres over store af-stande på grund af manglende lokal forsyning, i sig selv et problem både iforhold til miljø og økonomi, da transportomkostningerne udgør en stor an-del af råstofprisen.Den nuværende myndighedsfordeling gør det endvidere vanskeligt, at giveborgere og virksomheder klare horisonter for, hvor længe der graves efterråstoffer i graveområder, og hvad der skal ske med områderne efter endtgravning. Flytning af tilladelsesgivning til regionerne vil skabe sammen-hæng til råstofplanlægningen og give bedre muligheder for at styre række-følgen af indvindingen. Dermed mindskes generne ved, at der åbnes formange spredte råstofgrave, som er i drift over lang tid. Herudover giver detbedre muligheder for at tænke efterbehandling af råstofgravene sammenmed udlægningen af graveområder.

8. Regional udvikling

8.2. Opgavefordelingen i erhvervsudviklingsindsatsenDanske Regioner finder det positivt, at evalueringen konkluderer, at det erlykkedes at indfri målet om en énstrenget og mere sammenhængende ind-sats på erhvervsområdet.Danske Regioner finder, at aftalerne om vækstpartnerskaber mellem de re-gionale vækstfora og regeringen er et godt redskab til at styrke sammen-hængen mellem den statslige og regionale indsats for vækst og erhvervsud-vikling. Danske Regioner går gerne i dialog med staten om at videreudviklerammerne for vækstpartnerskaberne. Eksempelvis kan aftalerne gøres merekonkrete ved at der i fællesskab og i god tid udvælges temaer.Evalueringen peger på, at fortsat koordination og samarbejde mellemvækstforaene er væsentligt, men at dette ikke må medføre et unødigt admi-nistrativt merarbejde. Danske Regioner er enig heri og vil fortsat sætte fo-kus på videndeling, erfaringsudveksling og mulige samarbejdsfelter i politi-ske og administrative fora.Danske Regioner støtter forslaget om at udvide regionernes nuværende ind-stillingsret til også at omfatte nedlæggelse af udbud af ungdomsuddannelserfor at opnå et tilstrækkeligt og varieret udbud af ungdomsuddannelser i re-gionerne. Det vil sikre, at regionernes viden inddrages i forhold til at under-støtte et tilstrækkeligt og varieret udbud i regionen.Danske Regioner peger på, at det i forlængelse heraf bør overvejes at giveregionerne mulighed for at afgive indstilling om længerevarende eller gen-tagne kapacitetslofter på de enkelte uddannelsesinstitutioner. I dag kan re-gionerne kun en enkelt gang indstille om midlertidigt kapacitetsloft på 2 år.8.3. De regionale vækstforas indsatsDanske Regioner finder det positivt, at evalueringen af de regionale vækst-fora konkluderer, at målet med etablering af de regionale vækstfora er ind-friet.Danske Regioner er enig i, at effektmålingen kan forbedres, og vurdererendvidere, at det kan ske via det udviklingsarbejde, der er sat i gang mellemErhvervsstyrelsen og regionerne. På sigt kunne det være hensigtsmæssigt

med et fælles effektmålingsredskab for den samlede offentlige indsats påtværs af stat, regioner og kommuner.I forhold til det administrative arbejde med bl.a. projektmodning og sags-behandling vedr. EU-midlerne bemærkes det, at regioner og vækstfora erunderlagt et omfattende tungt regelsæt fra staten og EU. Danske Regioneropfordrer til yderligere administrative forenklinger i den nye strukturfonds-periode.8.5. Regionale udviklingsplanerDanske Regioner er enig i evalueringens konklusion om, at de regionaleudviklingsplaner har levet op til formålet, og at de har været med til at sik-re, at den regionale og kommunale planlægning peger i samme retning.Håndtering af regionale udfordringer som omstilling til væksterhverv, ad-gang til kvalificeret arbejdskraft, jobskabelse i alle dele af landet, trafikaltilgængelighed m.v., kræver et dedikeret og klart placeret politisk ansvar iregionerne. Derfor mener Danske Regioner, at det er vigtigt med en styrkel-se af de regionale udviklingsplaner.De regionale udviklingsplaner kan styrkes ved, at:•der etableres tættere sammenhæng til erhvervsudviklingsstrategierne. Iden forbindelse kan navnet den regionale udviklingsplan ændres tilDen regionale vækst- og udviklingsstrategi•der etableres en tættere kobling til nationale målsætninger, og ved atsamarbejdet med staten udbygges for eksempel i forhold til 95 procent-målsætningen på ungdomsuddannelsesområdet, i forhold til strategierfor kollektiv trafik og infrastruktur, samt i forhold til landsplanredegø-relsen•de regionale vækst- og udviklingsstrategier i endnu højere grad bliveret forpligtende udtryk for den fælles udviklingsindsats, som region ogkommuner er enige om.Danske Regioner advarer imod at afskaffe den regionale udviklingsplan(model 2). Det ville betyde, at væsentlige planlægningsmæssige opgaverikke ville blive løftet, for eksempel aftaler om infrastruktur og klimastrate-gier med kommunerne.

Den regionale udviklingsplan er det eneste redskab til at sikre sammenhængpå tværs af kommuner, områder og sektorer. Det understøttes af en OECD-rapport fra 2012, som konkluderer, at den regionale udviklingsplan tagerhånd om alle de væsentlige faktorer, der ligger udover den traditionelle er-hvervspolitik, og at de har haft stor betydning for den regionale vækst.Uden en regional udviklingsplan vil landsdelene stå uden en forankret plan,der samler visioner og målsætninger og giver retning for samarbejdet påtværs af sektorer.

Høringssvar vedr. evalueringen af kommunalreformen

Indledende bemærkninger

4. Udviklingen efter reformen på udvalgte tværgående felter

5. Sundhedsområdet

6. Socialområdet og de specialiserede undervisningstilbud

7. Natur‐ og miljøområdet

8. Regional udvikling