Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 241
Offentligt

Lægeforeningensårsberetning

2013

Lægeforeningens årsberetning2013

indhoLdLægeforeningens bestyrelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2Lægeforeningen skal udvikle sig med medlemmerne . .3Lægeforeningen lytter til medlemmerne . . . . . . . . . . . . .4Nye rettigheder til patienterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Behandlingsretten giver faglig mening . . . . . . . . . . . . . .7Psykiatrien halter stadig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Manglen på læger i psykiatrien har mangealvorlige konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9Strammere regler for medicinsk udstyr . . . . . . . . . . . . .10Slap kontrol lader patienterne i stikken . . . . . . . . . . . . .11Behandlingen skal være i orden – uanset adressen . . .12Alkoholbehandlerne skal have alle de nødvendigekompetencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13”Følelsen af ikke at være alene“ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14Flere får hjælp i klagesager hos Lægeforeningen . . . . .15En bedre retsstilling for læger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15Større kapacitet i psykiatrien skal forhindre,at unge havner på førtidspension . . . . . . . . . . . . . . . . . .16Politisk handling mod danskernesfarlige alkoholvaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16Find et alternativ til fireårsreglen . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17Den nyeste viden om danskernes sundhed . . . . . . . . . .17Lægeforeningen på Folkemødet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17Når læger bliver syge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18Hvornår skal læger være whistleblowere? . . . . . . . . . . .18Patienterne skal stille flere spørgsmål . . . . . . . . . . . . . .18Et travlt første år for sundhedsklinikken . . . . . . . . . . . .19Omskæring – et personligt valg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19Læger skal være med til at udvikle sundheds-it . . . . . .20Læger efterlyser flere midler og mere tid til forskning20Stram reglerne for brug af antibiotika i EU . . . . . . . . . .21Farvel til dobbeltakkrediteringi Region Hovedstaden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21Akutudvalg: Tænk lægebiler ind i akutberedskabeti hele landet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22Førtidspensionsreform: Frygt for den lægefagligerådgivning i rehabiliteringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23Lægeforeningen er mere synlig i medierne . . . . . . . . . .23Samarbejdsproblemer og stress fylder fortsati Det Kollegiale Netværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24Ugeskrift for Læger på vej med et nyt Ugeskriftet.dk .24Nyhedsbrevet til medlemmerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25Nyt Læger .dk og nyt debatsystem . . . . . . . . . . . . . . . . . .25Lægeforeningen er kommet på Facebook og Twitter . .25Stor fremgang i brugen af Læge-og Patienthåndbogen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26Populære regionale medlemsmøder . . . . . . . . . . . . . . .26Kurser, konferencer og møder i 2013 . . . . . . . . . . . . . . . .26Fordelagtige forsikringstilbud til medlemmerne . . . . .27Lægeforeningen styrker tilbuddene om uddannelse . .27En bedre medlemsadministration . . . . . . . . . . . . . . . . . .27Fakta om Lægeforeningens medlemmer . . . . . . . . . . . .28Lægeforeningens udvalg og arbejdsgrupper . . . . . . . . .29Oversigt over ekstern repræsentation 2012/2013 . . . . . .30Lægeforeningens administrative organisation . . . . . . .31Lægeforeningens adresser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32

LægeforeningensbestyreLse 2013Bagerst fra venstre:Mads Skipper, Lisbeth LintzChristensen, Poul Jaszczak,Henrik Dibbern. I midten fravenstre: Carl Johan Erichsen,Michael Dupont. Forrest fravenstre: Anja Mitchell,Mads Koch Hansen, JetteDam-Hansen, AndreasRudkjøbing.

Lægeforeningens årsberetning2013

Lægeforeningen skal udviklesig med medlemmerneNæsten alle læger er medlemmer af Lægeforeningen . At være læge be-tyder meget for den enkelte, og det afspejler sig også i, at man søger etfagligt fællesskab .At Lægeforeningen har så stærk opbakning fra medlemmerne må al-drig føre til selvtilfredshed eller passivitet. Det er ingen selvfølge, at dentilslutning af sig selv blot fortsætter. Derfor har vi som forening en for-pligtelse til at udfordre os selv –både i det politiske arbejde og iden service, som medlemmernekan trække på.I år har Lægeforeningen forførste gang fået udført en med-lemsundersøgelse. Over 3.000medlemmer har svaret på en bredvifte af spørgsmål, som har giveten række tankevækkende pejle-mærker for de næste års udvik-ling .Jeg er meget glad for medlem-mernes tilbagemelding om, at deter vigtigt, at Lægeforeningen sæt-ter dagsordenen på områder, der har betydning for medlemmernes fag-lige liv. Meget af dette arbejde er ikke synligt for medlemmerne, mendet er vigtigt for en interesseorganisation at have gode kontakter til em-bedsmænd, andre organisationer og politikere i både regering, Folketin-get, regioner og kommuner. Eksempelvis kan vi efter års politisk benar-bejde glæde os over, at patienter i dag behandles efter en ny og langtmere fornuftigt behandlingsret end tidligere.Lige nu er Lægeforeningen dybt engageret i arbejdet med at sikre,at både patienter – og læger – kan være sikre på, at medicinsk udstyrer i orden, når det tages ud af pakningen. Et andet eksempel er Læge-foreningens arbejde for at sikre psykiatrien samme vilkår som resten afsundhedsvæsenet.På Lægemødet 2013 skal vi blandt andet diskutere ulighed i sund-hed, og hvordan læger kan bidrage til, at også samfundets svageste fårdel i fremskridt inden for forebyggelse og behandling, som øger flertal-lets sundhed og levetid. Et andet vigtigt emne bliver akutområdet, somer præget af, at der etableres fælles akutmodtagelser i mange og langtfra lige gode udgaver landet over. Vi skal også debattere en ny politik,som tager fat på, at læger hænges ud i offentlig gabestok efter kritik fraPatientombuddet .I det kommende år skal Lægeforeningen fortsætte arbejdet med atgive læger en stærk stemme i etiske spørgsmål og lovgivning, der harbetydning for lægers liv og for befolkningens sundhed. Vi ser frem tilen god debat om lægeliv, sundhedspolitik og faglighed på Lægemødet2013.

At Lægeforeningenhar så stærk opbakningfra medlemmernemå aldrig føre tilselvtilfredshed ellerpassivitet

Mads Koch Hansen

Lægeforeningens årsberetning2013

Lægeforeningenlytter tilmedlemmerneLægeforeningen gennemførte i 2012 en stormedlemsundersøgelse for at få et billede af,hvordan medlemmerne ser på deres forening.Medlemmerne i Læge-foreningen er både mere tilfredse medog meget mere loyale over for forenin-gen sammenlignet med medlemmer iandre AC-organisationer. Det er en afkonklusionerne i den store medlems-tilfredshedsundersøgelse, som Læge-foreningen har gennemført i 2012.Hvad mener medlemmerneVed at stille medlemmerne en rækkespørgsmål om Lægeforeningens om-dømme, deres forventninger, med-lemstilbud, rådgivning og deres ud-bytte af medlemskabet, har undersø-gelsen afdækket, hvor tilfredse medog loyale overfor foreningen, medlem-merne er .Det var været vigtigt for Lægefor-eningen at finde ud af, hvad medlem-merne mener og forventer af deresforening. Medlemsundersøgelsen gi-ver Lægeforeningen mulighed for atudvikle sine tilbud til medlemmerne .Samtidig kan foreningen også arbejdefor at give lægerne en endnu stærkerestemme i den sundhedspolitiske debatpå de områder, som betyder noget forlægerne .Fagligt fællesskab er vigtigtDet, som betyder noget for lægernesfaglige liv, er vigtigt for medlem-merne, viser undersøgelsen. Her serde gerne, at Lægeforeningen er medtil at sætte en dagsorden. Medlem-merne ser også mange grunde til atvære en del af Lægeforeningen . Deanbefaler gerne foreningen til kollegerog andre, og de er glade for at være endel af et fagligt fællesskab .Endnu større udbytte afmedlemskabBestyrelse og sekretariat er i fuld gangmed at dykke ned i undersøgelsensresultater for at finde ud af, hvordanmedlemmerne kan få endnu mere udaf deres medlemskab . Lægeforenin-gen arbejder blandt andet på at ud-vikle tilbud, der kan støtte medlem-merne i deres faglige liv . Lægefor-eningen planlægger at gentage under-søgelsen sammen med Yngre Læger,Foreningen af Speciallæger og Prakti-serende Lægers Organisation om treår for løbende at følge udviklingen imedlemmernes holdninger til forenin-gen og for at vurdere, om det er lyk-kedes at imødekomme medlemmer-nes forventninger og ønsker.

JanbLaakær

60 år, professor, overlæge, dr. medGynækologisk-Obstetrisk Afdeling,Aarhus Universitetshospital.Medlem af Lægeforeningen siden 1982.Hvad er Lægeforeningens vigtigsteopgave?At indgå aktivt og synligt iprioriteringsdebatten. Vi får hele tidennye og bedre behandlingsmuligheder.Men de er dyre, og der kommer ikkeflere penge til sundhed. Lægeforenin-gen skal markere sig og have en hold-ning til, hvordan vi prioriterer imel-lem forskellige behandlinger i sund-hedsvæsenet fremover.Hvordan har du selv brugt Læge-foreningen eller fået hjælp af Læge-foreningen?Jeg har blandt andet fåetjuridisk sparring.Hvad skal Lægeforeningen gøre forat blive mere attraktiv for dig sommedlem?Jeg er rigtigt godt tilfredsmed Lægeforeningen. Når jeg harhenvendt mig, har jeg altid fået hurtigog kompetent hjælp. Lægeforeningenhar også gode kontante fordele someksempelvis rabat på forsikringer, ogjeg synes, at udbuddet har et passendeniveau, som foreningen godt kan værebekendt udadtil . Lægeforeningen skalikke udvikle sig til et kommercieltforetagende .

6.496

medLemmerblev inviterettil at deltage i Lægeforenin-gens medlemstilfredsheds-undersøgelse,

Lægeforeningen er den fagligeinteresseorganisation for læger iDanmark.Lægeforeningen søgerindflydelse på politiske hold-ninger og beslutningsprocesser,der har betydning for sygdom ogsundhed og lægers arbejde.

personer besvarede under-søgelsen. det giver en svar-procent på 48,1 procent.

3.122

Lægeforeningens årsberetning2013

annemetteaLstrup

anne foghhansen

pouLvase

47 år speciallæge i almen medicinpraktiserende læge i Støvring.Medlem af Lægeforeningen siden 1993.Hvad er Lægeforeningens vigtigste op-gave?Det er vigtigt, at Lægeforeningener fagpolitisk er stærk og fremstår som enrigtig god ambassadør for mine interesser.Hvordan har du selv brugt Lægefor-eningen eller fået hjælp af Lægefor-eningen?Jeg har gjort brug af Lægefor-eningens kurser flere gange. Jeg har ogsåfået juridisk hjælp i en klagesag. Det ergodt at have et sted, man kan kontakte ogfå konkret og professionel hjælp, når detgælder klagesager . Det Kollegiale Net-værk, hvor læger hjælper andre læger, harjeg også gjort brug af. Det har jeg væretmeget glad for, og jeg mener, at det ervigtigt, at så mange som muligt bliveropmærksom på, at det eksisterer.Hvad skal Lægeforeningen gøre for atblive mere attraktiv for dig som med-lem?Læger har brug for faglig støtte til atfå deres arbejdsliv til at fungere. Vi bliverhele tiden afkrævet, at vi skal tilegne os nyviden i form af eksempelvis forløbsbeskri-velser, kliniske vejledninger osv. Detkunne være godt, hvis Lægeforeningenkunne gøre endnu mere for at støtte os, såvi nemmere kan implementere den ny vi-den i vores hverdag. Og så ville flere kur-ser i Vestdanmark være kærkomment .

30 år, reservelægekirurgisk afdeling, Køge Sygehus.Medlem af Lægeforeningen siden 2009.Hvad er Lægeforeningens vigtigsteopgave?Generelt synes jeg, at det ervigtigt, at Lægeforeningen er synlig iden sundhedspolitiske debat, når detgælder emner, der har relevans foralle læger. Det er godt, at vi somlæger har fælles fodslag omkringde ting, der gælder alle læger.Hvordan har du selv brugt Læge-foreningen eller fået hjælp af Læ-geforeningen?Jeg har gjort brug afLægeforeningens kurser – blandt an-det et kursus i praktisk artikelskriv-ning . Det var et godt og relevant kur-sus, når man som jeg er yngre læge ogskal i gang med at forske. Selv om jegikke har haft brug for det, så er jegogså glad for, at man kan få hjælp iLægeforeningen i forbindelse medklagesager. Det giver en tryghed at jegved, at jeg kan kontakte Lægeforenin-gen, hvis jeg skulle få brug for det.Hvad skal Lægeforeningen gøre forat blive mere attraktiv for dig sommedlem?Jeg savner et bredere udbudaf kurser. Jeg kunne godt tænke mig,at der var flere kurser, der henvendtesig til hospitalslæger.

71 år, pensioneret dr. medtidl. overlæge på øre-næse-halsafdelingen, Svendborg Sygehus.Medlem af Lægeforeningen siden 1969.Hvad er Lægeforeningens vigtigsteopgave?Det er først og fremmest atstøtte medlemmerne i bred forstand.Men det er også at få perspektiv ind isundhedspolitikken, og at man der børprioritere ud fra, hvilke behandlings-metoder, der virker og hvilke, der ikkegør. Det er vigtigt, at Lægeforeningenhar fokus på den stigende bureaukra-tisering inden for sundhedsvæsenet.Hvordan har du selv brugt Lægefor-eningen eller fået hjælp af Lægefor-eningen?Jeg har klaret mig igennemmin karriere med kun en enkelt klage-sag – og i den fik jeg en god sagsbe-handling hos myndighederne og ingenpåtale. Men jeg er sikker på, at jeg villehave gjort brug af Lægeforeningen,hvis jeg var blevet involveret i flereog mere komplicerede klagesager.Hvad skal Lægeforeningen gøre forat blive mere attraktiv for dig sommedlem?Jeg kunne godt tænke migmedlemsmøder for os pensionister omsundhedspolitik set i et historisk per-spektiv. Jeg er interesseret i lægepoli-tik og hvordan sundhedsvæsenet harudviklet sig i løbet af årene.

af alle erhvervsaktivelæger mellem 24 og 64 årer medlem af Lægefor-eningen.

96%

Lægeforeningen hartil huse idomusmedicapå Øster-bro i København

Lægeforeningenarbejder for atfremmekollegialitet og højfaglighed blandt læger,og den bidrager aktivt til atstyrke lægers mulighed forat uddanne sig og udføreforskning og udvikling.

Lægeforeningens årsberetning2013

nye rettigheder til patienterneden nye udrednings- og behandlingsret er et stort skridt frem forpatienterne. Lægeforeningen har længe arbejdet for, at patienterne skalhave ret til hurtig udredning, og at de mest syge skal behandles først.

Den nye udrednings- og behandlingsret blevvedtaget i Folketinget den 19. december 2012.

Lægeforeningen harigennem flere år kæmpet for den nyeret. Da Folketinget i december 2012 ved-tog den nye udrednings- og behand-lingsret var det et stort fremskridt forpatienterne, som nu får ret til at bliveudredt inden 30 dage. Samtidig betyderde nye regler, at alvorligt syge højestskal vente fire uger og andre, mindre al-vorligt syge højst otte uger på at kommei behandling.Giver faglig meningAlle erfaringer viser, at desto hurtigereen patient bliver udredt, desto størrechance for et godt behandlingsresultat.Samtidig kan en hurtig udredning også

give patienten mere tryghed. Med dendifferentierede behandlingsret får læ-gerne bedre mulighed for at sikre, at depatienter, der har størst behov for be-handling, kommer til først. Den giverfaglig mening .Omfattes ikke af rettenEn alvorlig mangel er dog, at store grup-per af patienter ikke er omfattet af dennye udredningsret. Det gælder patienteri psykiatrien, som dermed på urimeligvis stilles dårligere end andre patienter.Heller ikke patienter, som er henvisttil speciallæge, er dækket af udrednings-retten. Her kan konsekvensen blive, atde, som kunne udredes i speciallæge-

praksis, i stedet sendes til udredning påsygehuset. Det er ofte dyrere, og mankan frygte, at der vil opstå flaskehalse,fordi der ikke er tilstrækkelig kapacitet.Oprustning er nødvendigDet bliver en stor opgave for sygehu-sene at føre de nye regler ud i livet.Blandt andet på det diagnostiske om-råde, som står for røntgenundersøgelserog scanninger mv . bliver der brug for atruste op. Lægeforeningen vil følge dettearbejde tæt.Den differentierede behandlingsga-ranti trådte i kraft pr. 1. januar 2013,mens udredningsretten træder i kraft pr.1. september 2013.

fra den 1. september 2013får patienter på sygehuseneret til at blive udredt inden

dage

Psykiatrien erikke omfattet afudredningsretten.Patienter, der er hen-vist til privatpraktise-rende speciallæge, erheller ikke omfattet afudredningsretten.

fra den 1. Januar 2013fik patienterne en ny be-handlingsret, som bety-der, at alvorligt syge hø-jest skal vente fire ugerog mindre alvorligt sygehøjst otte uger på atkomme i behandling.

Lægeforeningens årsberetning2013

Vi kan nubehandle dem,som har detværst, først.

behandLings-rettengiver fagLigmeningden ny behandlingsret giver le-dende overlæge på ortopædkirur-gisk afdeling på hillerød hospital,Leif berner hansen, og hans kol-leger bedre mulighed for at plan-lægge på en måde, som fagligtgiver mening.”vi slipper for at skulle behandlealle inden for en måned, uansethvad de fejler. vi kan nu behandledem, som har det værst, først. detgiver mere mening rent sundheds-fagligt at lade en patient med enhammertå vente lidt længere, såder bliver plads til, at en patientmed et mere akut behov kommertil tidligere. en individuel lægefagligvurdering giver dermed også enrækkefølge, der er mere reel i for-hold til patienternes behov”, sigeroverlægen fra hillerød hospital.

Leif Berner Hansen, ledendeoverlæge på ortopædkirurgiskafdeling, Hillerød Hospital.

Lægeforeningens årsberetning2013

psykiatrienhalter stadigmange psykiatriske patienter får fortsat ikke den nødvendige behandling. dermangler kapacitet i en grad, så læger må udskrive patienter, som ikke er klar tildet. det er afgørende for Lægeforeningen, at psykiatrien får tilført ressourcer, såpsykiatriske patienter kan ligestilles med patienter med fysiske sygdomme.I økonomiaftalen mellemregionerne og staten blev der i 2012afsat 200 millioner kroner til psykiatrien.Det var et lille skridt i den rigtige ret-ning, men langt fra nok til at rette oppå års økonomiske diskrimination afpsykiatrien.I det hele taget er der lang vej igen,før psykiatriske patienter får en ensartetog effektiv behandling på niveau medden, som patienter med fysiske syg-domme får. En undersøgelse, som DanskSundhedsinstitut (DSI) har udført forLægeforeningen i maj 2012, viser, at dermangler 1.200 medarbejdere – herunderlæger – i den ambulante del af psykia-trien, hvis psykisk syge med angst, de-pression og skizofreni skal tilbydes ef-fektive behandlingsforløb i det første årefter, at de har fået stille deres diagnose.Følger for den enkelte patient ogfor samfundetKonsekvensen af de store problemermed kapaciteten i psykiatrien er blandtandet, at læger på sygehusene må ud-skrive patienter, som ikke er klar til det.Eller sige nej til at behandle patienter,som har brug for det, fordi der er andre,som har endnu mere brug for det. Detkan få følger for den enkelte patient.Tidlig behandling er afgørende for forlø-bet af en række psykiske sygdomme.Det har også konsekvenser for samfun-det. Psykiske lidelser er årsag til om-kring halvdelen af de tilfælde, hvor enperson får tilkendt førtidspension ogdermed afskæres fra at være aktiv påarbejdsmarkedet.Grundig udredning sat i gangDet er til gengæld positivt, at regeringeni 2012 har sat gang i en grundig udred-ning af psykiatrien, som gerne skullemunde ud i en langsigtet og nationalhandlingsplan, der kan sikre psykiatrienreel ligestilling med resten af sundheds-væsenet .Lægeforeningen har deltaget aktivt iarbejdet og ser frem til, at det følges opmed midler til øget kapacitet, forskningog udvikling af kvaliteten – eksempelvisi form af nationale kliniske retningslin-jer. Handlingsplanen bør også have fo-kus på at styrke sammenhængen for pa-tienterne mellem behandling i hospita-ler, praksissektoren og den kommunalesektor .

68.500danskere får hvert år kon-stateret depression, angsteller skizofreni.Hos unge under 20 år skyldesfire ud af femtil-kendelser af førtidspension psykiske lidelser.

PSyKISKE LIDELSER vAR åRSAg tIL

nyE FØRtIDSPEnSIonER I 2009

8.700

Lægeforeningens årsberetning2013

Poul videbech, ledende overlægepå Center for Psykiatrisk Forskning,Aarhus Universitetshospital.

mangLen på Læger i psykiatrienhar aLvorLige konsekvenserdet har fatale konsekvenser for den psykiatriske behandling, at der mangler spe-ciallæger. det siger Poul videbech, ledende overlæge på Center for Psykiatriskforskning, aarhus Universitetshospital, risskov, og professor i klinisk psykiatri påaarhus Universitet.”der mangler personale og senge i psykiatrien. rigtigt mange mennesker medisær depression, angst og skizofreni får derfor ikke den behandling, som de harbrug for. det betyder, at deres sygdom forværres og blive kronisk”, siger han.der mangler ikke mindst speciallæger til at stå for uddannelsen af de yngre læ-ger. det er et stort problem, for Poul videbech oplever faktisk en stærkt stigendeinteresse blandt yngre læger for det psykiatriske område.”vi risikerer at tabe en stor gruppe af entusiastiske yngre læger på gulvet. det vilskabe en ond spiral med vedvarende lægemangel på langt sigt. arbejdsgiverne erderfor nødt til at finde de nødvendige ressourcer, så speciallægerne kan påtage sigat uddanne de yngre kolleger. det tager tid, og man må forstå, det kan gå ud overmængden af patienter, man kan behandle i en periode”, siger han.set i lyset af de store udfordringer, som psykiatrien står overfor, er Poul videbechglad for, at Lægeforeningen igennem lang tid har presset på for at få styrket psy-kiatrien – blandt andet ved at kræve en national handlingsplan. han ser også posi-tivt på regeringens udredningsarbejde af hele det psykiatriske område.”der er masser af god vilje i arbejdet, men jeg kan godt frygte, at der ikke bliverlyttet tilstrækkeligt til eksperterne. det frustrerer mig, at det virker som om, at hvemsom helst kan have en mening om psykiatrien og vide, hvad der skal til for at løseproblemerne. Psykisk sygdom er uhyre kompleks, og det er helt afgørende, at detiltag, som følger af en national handlingsplan bliver bygget på et lægefagligt fun-dament. ikke mindst fordi vi ved, at mennesker med psykisk sygdom mister mangeleveår, fordi de også har legemlige sygdomme”, siger professoren fra aarhus Uni-versitetshospital.Lægeforeningen har fleregange gjort opmærksompå, at psykiatrien er pres-set. Her forside fra EkstraBladet, januar 2013.

I perioden 2000-2011steg bevillingerne tildet somatiske om-råde med45%,mensstigningen i sammeperiode kun var15%for psykiatriområdet.

I Danmark er de samlede direkte ogindirekte samfundsmæssige omkostningeri forbindelse med psykiske sygdommeskønnet til cirka40 milliarderkroner årligt.

Psykisk sygdom opstår hos hverfemte borger og er blandt de al-lermest udbredte sygdomme.250.000danskere lider af depres-sioner.250.000danskere lider afangsttilstande.75.000danskerelider af spiseforstyrrelser.40.000danskere lider af psykoser.

Lægeforeningens årsberetning20132012

strammere regler formedicinsk udstyrder er store huller i eU’s regler for kontrol oggodkendelse af medicinsk udstyr. implantater, proteserog andet udstyr bør godkendes og kontrolleres eftersamme stramme regler som gælder for lægemidler.Farlige hofteproteser ogbrystimplantater. Skadelige underlivsnet.Det seneste år har pressen omtalt flereeksempler på medicinsk udstyr, som harforvoldt mange patienter skade og trukketet tungt spor af smerter og reoperationerefter sig .Afprøvninger i DanmarkEU, der lovgiver om kontrol og godken-delse af medicinsk udstyr, er på vej medstrammere regler for området. Det går denrette vej, men stadig er det langt fra godtnok, og nye regler træder tidligst i kraft i2017. Indtil EU kan sikre patienterne modfarlige implantater, bør Danmark selvkunne teste nyt udstyr ved at iværksættekontrollerede afprøvninger af de enkelteprodukter. Samtidig efterlyser Lægefor-eningen også en forstærket internationalovervågning af bivirkninger ved medi-cinsk udstyr .I september 2012 tog regeringen etskridt i den rigtige retning . Den lagde somet led i en såkaldt patientsikkerhedspakkeop til, at kontrollen med medicinsk udstyrskal strammes. Den vil præcisere, at nytmedicinsk udstyr skal indfases gradvist ogovervåges tæt. Der vil komme nye regler,som sætter særligt stramme rammer forbrug af nye implantater. Anvendelsen skalforegå protokolleret, det vil sige som vedvidenskabelige forsøg.Ens regler forlægemidler og medicinsk udstyrLægeforeningen arbejder på flere fronter

Udgifter til medicinskudstyr udgør cirka

af de samlede offentlige ud-gifter til sundhedsvæsenet.

Kanyler, operationsudstyr, hospitalssenge,pacemakere, krykker, plaster og graviditets-test er eksempler på medicinsk udstyr.

Medicinsk udstyr er produk-ter, der indgår idiagnostik,Xxxxxxxbehandling, lindring af syg-xxxxxxxxxxxdomme, skader, handicap ellerforebyggelse af svangerskab.

Lægeforeningens årsberetning20132012

slap kontrol laderpatienterne i stikkenLægeforeningen mener, at Dan-mark selv skal kunne teste nytmedicinsk udstyr, indtil EU kangarantere, at patienterne erbeskyttet. Artikel fra 24timer

Lars Engberg, formand for Danske Patienter.

for at ligestille betingelserne for medici-nal- og medikoindustrien. Det gælderbåde reglerne for at få godkendt medi-cinsk udstyr og den løbende kontrol.Blandt andet har Lægeforeningen sam-men Dansk Selskab for Patientsikker-hed, Gigtforeningen, Medicoindustrien,Forbrugerrådet og Sundhedsstyrelsenafholdt et debatmøde på Christiansborgom, hvordan medicinsk udstyr kanblive mere sikkert at bruge .I regi af den europæiske lægefor-ening, CPME, har Lægeforeningen sam-men med de øvrige europæiske lægefor-eninger lagt pres på EU for at få stram-met op på reglerne for medicinsk ud-styr .

”Både de krav, derbliver stillet til at få et nyt produktgodkendt og kvaliteten af kontrollenmed medicinsk udstyr er for lempe-lige i dag . Den mangelfulde kvalitets-sikring har medført store gener oghelbredsproblemer for patienter. Defarlige metalhofter, som mange tu-sind har fået indopereret, er bare eteksempel på, at patienterne er blevetladt i stikken”, siger Lars Engberg,formand for Danske Patienter .Han mener derfor, at kravene til atfå godkendt medicinsk udstyr i EUskal være lige så stramme, som dekrav, som bliver stillet til medicin.

Dermed er Danske Patienter på linjemed Lægeforeningen, når det gælderom at få styrket kontrollen med im-plantater, proteser og andet medi-cinsk udstyr .”Men EU’s regler bliver først gen-nemført i 2017. Det kan patienterneikke vente på. Indtil EU er på pladsmed de nye regler, bør de danskemyndigheder sikre, at sundhedsvæ-senet herhjemme selv foretager kon-trollerede afprøvninger af nye pro-dukter”, siger Lars Engberg.

Mere endenhalvmillionforskelligeprodukterdefineressom medicinskudstyr.

Medicinsk udstyr blevførst defineret som étsamlet produktområde,da de europæiske di-rektiver for medicinskudstyr blev indført i lø-bet af 1990‘erne.

Det offentligesundheds-væsen via defem regionerer den størsteaftager af me-dicinsk udstyri Danmark.

NORD

Aalborg

MIDT

Aarhus

HOVEDSTADEN

KøbenhavnSYD

Odense

SJÆLLAND

Lægeforeningens årsberetning2013

behandlingenskal være i orden– uanset adressenstore forskelle i alkoholbehandling illustrerer, hvorvigtigt det er, at kommunerne arbejder efternationale retningslinjerPatient Hansen har pro-blemer med at styre sit forbrug af alko-hol. Det er så slemt, at hun må havehjælp. Heldigvis har hendes kommuneet tilbud om behandling, som sikrer, athun slipper ud af sin afhængighed. Pa-tient Jensen slås med samme problem,men han bor desværre i nabokommunenog må nøjes med en behandling af såringe kvalitet, at han opgiver undervejs.Stor forskel i kvalitet er uholdbartDet er helt uholdbart, at der stadig erstor forskel på kvaliteten af de tilbud,som patienter med alkoholproblemertilbydes i kommunerne . Selv om dersket fremskridt de seneste år, så doku-menterede en rapport, som Statens Insti-tut for Folkesundhed (SIF) har udarbej-det for Lægeforeningen, at der er storforskel på tilbuddene til patienter medalkoholproblemer fra kommune til kom-mune. I flere kommuner lever behand-lingen ikke op til de anbefalinger, somSundhedsstyrelsen stiller til god kvalitetog brug af metoder, der er videnskabe-ligt underbyggede .Rapporten viser også, at 60 procentaf kommunerne ikke undersøger alko-holafhængige patienter for psykisk syg-dom. På trods af, at cirka halvdelen afpatienter med alkoholafhængighedsamtidig har en psykiatrisk lidelse. Deter ikke muligt at give patienterne en ef-fektiv behandling for alkoholmisbrug,

Det er helt uholdbart, at derstadig er stor forskel på kvalitetenaf de tilbud, som patienterne medalkoholproblemer tilbydes ikommunerne.Kun40 procentaf kom-munerne screener forpsykiatrisk komorbiditet,selv om cirka50 pro-centaf patienter medafhængighed også haren psykiatrisk lidelse.

23%

København

af kommunerne har en lægefast ansat i deres ambulantealkoholbehandling.

Halsnæs

Nordfyn

Kun i én ud af seks kommuner erder en fast speciallæge i psykiatritilknyttet den kommunale ambulantebehandling af patienter med etalkoholmisbrug.

Lægeforeningens årsberetning2013

Anette Søgaard nielsen, formandfor Alkohol og Samfund ogseniorforsker på Statens Institutfor Folkesundhed.

aLkohoLbehandLerne skaLhave aLLe de nødvendigekompetencerdet er helt centralt, at personalet i alkohol-behandlingen til sammen har alle de nød-vendige faglige kompetencer – det vil sigebåde farmakologiske og socialfaglige – og atbehandlingen er baseret på evidens. derforskal den organisation, som varetager be-handlingen, have en vis størrelse, meneranette søgaard nielsen, formand for alkoholog samfund og seniorforsker på statens in-stitut for folkesundhed.”Patienter med et alkoholmisbrug kanhave mange forskellige problemer. derfor erdet vigtigt, at man kommer hele vejen rundtog får screenet for andre sygdomme – so-matiske såvel som psykiske – og at man fin-der ud af, om patienten også har socialeproblemer ”, forklarer anette søgaard niel-sen.Psykiske problemer kan gribe forstyrrendeind i alkoholbehandlingen. omvendt kan detvære svært at behandle en psykisk sygdom,hvis patienten også er afhængig af alkohol.derfor er det ifølge anette søgaard nielsenen forudsætning for et vellykket forløb, atsamarbejdet mellem alkoholbehandlingen ogdet øvrige sundhedsvæsen fungerer.hos patienter med svære sociale problem-stillinger skal behandlingen koordineres meden socialfaglig indsats. desuden bør patien-ten selv og patientens familie og vennerinddrages mest muligt i behandlingen.”der skal være åbenhed om behandlingenog intensiv dialog om, hvad der fungererbedst for den enkelte patient på det givnetidspunkt. På den måde motiverer man pa-tienten til at holde op med at drikke, og detbetyder alt for et godt resultat af behandlin-gen”, siger anette søgaard nielsen.En undersøgelse, som Lægeforeningen stod bag, viste i september 2012,at alkoholbehandlingen halter i flere kommuner. Her omtale af undersø-gelsen i Politiken og Sjællandske.

hvis patienten har en ubehandletpsykisk sygdom ved siden af alko-holmisbrug.Ikke ansat sundhedsfagligtpersonaleSIFs rapport dokumenterede også,at flere kommuner ikke har ansatsundhedsfagligt personale til at be-handle patienter med et skadeligtalkoholforbrug. Det er problema-tisk, da mange patienter med alko-holproblemer også lider af en psy-kisk eller fysisk sygdom .Problemer med store kommu-nale forskelle i behandlingen fikLægeforeningen til at opfordre re-geringen til at stille mere håndfastekrav til kommunerne og se på, omopgaven er placeret det rigtige sted.Alkoholbehandling blev overdragettil kommunerne i forbindelse medkommunalreformen i 2007.

Nationale kliniske retningslinjerEfter Lægeforeningens kritik præ-senterede KL i slutningen af 2012et politisk udspil til en styrket mis-brugspolitik, som blandt andet pe-ger på behovet for nationale ret-ningslinjer i behandlingen. Det erpositivt, og forhåbentlig er det star-ten på en mere bred erkendelse ikommunerne af, at borgerne harkrav på kvalitet i behandlingstil-buddet, uanset hvor de bor.For Lægeforeningen er det ikkeafgørende, hvor opgaver som alko-holbehandling, genoptræning og re-habilitering er placeret i sundheds-væsenet. Det vigtigste er, at de løsespå grundlag af fagligt bindende, na-tionale retningslinjer, som også kangå på tværs af sundhedsvæsenet,når det er nødvendigt.

Alkohol er medvirkendeårsag tilMellem300.000og500.000personer iDanmark har et skadeligtalkoholforbrug eller erafhængige af alkohol.

Alkohol er årsag til 50.000 tabte leveår formænd og 20.000 for kvinder hvert år.

forskellige sygdomme,herunder kræft.

Lægeforeningens årsberetning2013

Lægeforeningen2012

”føLeLsen afikke at være aLene“en klagesag fik læge andré soos til at blive usikker på sin faglighed og følesig så overladt til sig selv, at han overvejede at gå på pension før planlagt.men efter at have fået juridisk rådgivning i Lægeforeningen, har han fået modpå at fortsætte sit arbejdsliv nogle år endnu.I oktober 2010 fik dendengang 63-årige speciallæge i almenmedicin, André Soos, en klagesag forførste gang i sin karriere.”Det ramte mig som lyn fra en klarhimmel, da jeg fik beskeden om klagesa-gen fra embedslægen – især fordi sagenlå inden for sygdomme i bevægeappara-tet – et område, som jeg har beskæftigetmig med igennem næsten hele mit ar-bejdsliv, og som jeg også har undervistandre læger i”, fortæller André Soos.Faglig usikkerhedHan tænkte i første omgang ikke på atkontakte Lægeforeningen for at få råd-givning .”Men jeg begyndte at tænke på sa-gen mange gange om dagen – ogdrømte også om den om natten. Den på-virkede mig meget og gjorde mig såusikker på min faglighed, at jeg selvsagde mit daværende job op. Jeg føltemig helt alene i verden.”, siger AndréSoos .Hjælp lige fra startenDerfor ringede han til Lægeforeningenfor at høre, hvad hun kunne få hjælp til.”Jeg fik hjælp lige fra starten. Somnoget af det første gjorde Lægeforenin-gen mig opmærksom på, at jeg havdemulighed for at anmode om en secondopinion i min sag. Jeg fik konkrete goderåd om, hvordan jeg stod i sagen oghvordan systemet fungerer, og så fik jegogså hjælp til at tilrette mine hørings-svar til Patientombuddet . Lægeforenin-gen ville også støtte mig, hvis det komså vidt som til et civilt søgsmål. Det varen opbakning, som var meget vigtig formig at få i den situation”, siger AndréSoos .Tilbage på jobDen juridiske rådgivning i sagen gavham den fornødne støtte og hjælp til atkomme igennem sagen, som varede lidtover to år før den endelige afgørelse.”Jeg er ikke sikker på, at jeg varvendt tilbage til mit job, hvis ikke jeghavde fået hjælp til at komme igennemklagesagen”, siger den nu 66-årige over-læge, som har planer om at fortsætte sitaktive lægeliv et par år endnu.Flere læger får hjælpAndré Soos er en af det stadigt vok-sende antal af læger, som søger hjælp ogstøtte i Lægeforeningen. I 2012 ydedeLægeforeningen støtte til læger i 487 læ-geansvarssager. Det er en stigning på 10procent i forhold til 2011. Får man somlæge en klage- eller tilsynssag, kan manfra starten kontakte Lægeforeningensjurister. De kan give en generel vejled-ning om patientklagesystemet. De kanogså give hjælp til at komme med læ-gens udlægning af sagen, hvis klagenskal videre i systemet og behandles veden klageinstans .

overlæge André Soos har fået hjælpaf Lægeforeningen i en klagesag.

Lægeforeningens årsberetning2013

antallet af lægeansvarssager i Lægeforeningen 1990-2012.700

600

En bedreretsstillingfor lægerDagbladet BT har i 2010 og 2011 søgt aktindsigt ien række sager, hvor læger har fået kritik i en kla-gesag og derefter af Sundhedsstyrelsen er blevetbedt om redegøre for, hvordan de ville sikre sigikke at begå samme fejl igen.Juraen på området er kompliceret og sondrermellem offentligt ansatte og privat ansatte.Lægeforeningen mener, at det er problematisk, atpressen uden videre har adgang til den type oplys-ninger, og foreningen har arbejdet for at begrænsemulighederne for udlevering af oplysningerne.Det har været en lang proces, som blandt andethar omfattet en klage til Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse over, at Sundhedsstyrelsen allerede i2010 var klar til at give aktindsigt i de omtalte sa-ger. For offentligt ansatte er det lykkedes at be-grænse aktindsigten til alene at omfatte stilling ogspeciale, det vil sige ikke lægernes korrespondancemed Sundhedsstyrelsen.Resultatet for privat ansatte er, at Sundhedssty-relsen har givet BT aktindsigt i hele sagen – det vilsige også lægernes korrespondance med Sundheds-styrelsen. I tre sager har Sundhedsstyrelsen dog ef-ter en konkret vurdering afslået at give aktindsigt.At der er givet afslag i de tre sager skyldes, atdet lykkedes at få skudt en høringsret ind i forlø-bet, som betyder, at læger får mulighed for at be-grunde over for styrelsen, hvorfor der ikke bør gi-ves aktindsigt i deres egen sag . Det er en vigtigpointe for Lægeforeningen, at Sundhedsstyrelsenskal vurdere hver enkelt sag konkret – og at derkan være tilfælde, hvor væsentlige hensyn til per-sonen gør, at deres sag kan undtages fra aktindsigtLægeforeningen ser de seneste begrænsninger iden type aktindsigter som et skridt i den rigtige ret-ning, men er selvsagt ikke tilfreds med, at der sta-dig er medlemmer, som risikerer at havne i avisenefter almindelig kritik, der ligger langt tilbage i ti-den, og hvor lægen har ændret sin praksis.

500

400

300

200

100

019901991199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012

fLere får hjæLPi kLagesager hosLægeforeningenI 2012 fik 487 medlemmer hjælp i lægeansvarssager. Det er enstigning på 43 sager i forhold til 2011, hvilket svarer til 10 pro-cent. De foreløbige tal fra Patientombuddet underbygger, atder er stigende behov for Lægeforeningens juridiske hjælp iklagesager .Således modtog Patientombuddet i 2012 5.418 nye patient-klagesager mod 4.896 i 2011. Det er en stigning på ti procentset i forhold til 2011, hvor der var 4.896 klagesager.Knap 1.100 patienter tog imod tilbuddet om en lokal dialogi 2012. Det er væsentligt færre end 2011, hvor én ud af tre pa-tienter, der havde klaget over en behandling, sagde ja til lokaldialog. Ud af de 1.100 patienter valgte 333 patienter – ellercirka 30 procent af patienterne – at afslutte deres klagesag efterdialogen. Det er 10 procent færre end i 2011.Lægeforeningen finder tallene foruroligende. Det senesteårs udvikling går direkte imod hensigten med det nye klage-system om, at flere sager skal løses lokalt ved dialog. Nedgan-gen i andelen af sager, der går videre til lokal dialog betyder,at flere patienter ikke får mulighed for at give deres version afhændelsesforløbet. Konsekvensen er, at det bliver vanskeligerefor sundhedsvæsenet at lære af sine fejl.

De foreløbige tal fraPatientombuddet underbygger,at der er stigende behov forLægeforeningens juridiskehjælp i klagesager.

Lægeforeningens årsberetning2013

størrekapacitet ipsykiatrienskal forhindre,at ungehavner påførtidspensionOver 70 procent af de personerunder 40 år, der i 2010 fik tilkendtførtidspension, havde en psykisksygdom . Derfor mener Lægefor-eningen, at regeringen er nødt tilat investere massivt i psykiatrien,hvis den nye reform af førtidspen-sionen, som trådte i kraft pr. 1. ja-nuar 2013, skal virke efter hensig-ten .Lægeforeningen opfordrede iforåret 2012 i et brev til beskæfti-gelsesminister Mette Frederiksenregeringen til at opprioriterepsykiatrien sammen med refor-men af førtidspensionsområdet.I brevet blev det understreget, athurtig og rigtig udredning ogbehandling er afgørende.For mange psykiske patienterer behandling helt nødvendig,hvis de skal tilbage på arbejds-markedet. Men kapaciteten i psy-kiatrien er i dag så presset medlange ventelister og store ressour-ceproblemer, at man ikke er istand til at give den nødvendigebehandling i tide.Derfor bør regeringen sikre, atkapaciteten i psykiatrien er stornok til at opfylde efterspørgslen –både i praksis og på hospitalerne.Som det er i dag matcher kapaci-teten i psykiatrien langt fra beho-vet for handling – især når detgælder psykiske sygdomme somangst og depression.

Alkoholpolitisk Appel overrækkes til sundhedsminister Astrid Krag. Med til overrækkelsen varBente Hyldahl Fogh, Lægeforeningens administrerende direktør (nummer to fra højre).

PoLitisk handLingmod danskernesfarLige aLkohoLvanerLægeforeningen rettede i november2012 sammen med Alkohol og Samfund,Dansk Socialrådgiverforening, DanskSygeplejeråd, Danske Gymnastik- ogIdrætsforeninger, De Samvirkende Køb-mænd, 3F, Hjerteforeningen, Jordemo-derforeningen, Kræftens Bekæmpelse,Psykiatrifonden og Rådet for Sikker Tra-fik en lidt utraditionel appel til regerin-gen og Folketinget om at få udarbejdeten samlet handlingsplan for at få dan-skernes alt for høje alkoholforbrug bragtned .En halv million danskere har et ska-deligt alkoholforbrug og 140.000 er af-hængige. Danskerne drikker for meget,og det trækker et spor af sygdom, ulyk-ker og familietragedier hen over befolk-ningen. Der er brug for politisk hand-ling nu, hvis udviklingen skal vendes.Den alkoholpolitiske appel lægger optil, at der skal lovgives på flere minister-områder, og det skal sikres, at både nu-værende og kommende regler håndhæ-ves. Det gælder i skolerne, i butikkerne,der sælger alkohol, og i nattelivet.En af de vigtigste opgaver, som ap-pellen betoner, er at unge får et fornuf-tigt forhold til alkohol fra start. Derforretter flere af forslagene i appellen sigmod de unge. Den foreslår klare ram-mer, når de unge er til fest på ungdoms-uddannelserne, i sportsklubben ellerungdomsklubben. Barer og butikker børoverholde aldersgrænserne, og brygge-rierne skal ikke kunne markedsførealkohol overfor unge. Overtræder dereglerne, bør de ifølge alkoholappellenkunne straffes langt hårdere end idag .

Lægeforeningens årsberetning2013

find et alternativtil fireårsreglenden 1. august 2012 blev de før-ste læger ramt af fireårsreglen,og dermed er de afskåret fra atuddanne sig til speciallæger idanmark.i 2012 har Lægeforeningentilbudt personlig rådgivning tillæger, der enten er ramt ellerer i fare for at blive ramt af fire-årsreglen. Lægeforeningen harblandt andet kunne hjælpemed at undersøge mulighederfor dispensation fra reglen.Lægeforeningen arbejder foret alternativ til reglen, som påden ene side kan sikre hensy-net til rekruttering til specialerog geografiske områder, og påden anden side sikrer, at allelæger får en mulighed for at bli-ve speciallæger.Lægeforeningen opfordrer til,at sundhedsstyrelsen iværk-sætter en grundig undersø-gelse af området og enkonkret evaluering af fireårs-reglens konsekvenser. den op-gave indebærer blandt andet,at man får et overblik overgruppen af fireårsramte, ogen analyse af, om dennegruppe har særlige ka-rakteristika.

DEn nyEStE vIDEn oMDAnSKERnES SUnDHEDPsykisk syge kan have stor gavn af ensundere livsstil. Kaffe er uskadeligt ogkan ligefrem være godt for helbredet.Og så har det alvorlige konsekvenserfor danskernes sundhed, at vi sidderalt for meget ned . Det er konklusio-nerne fra tre af de i alt fem rapporter,som Vidensråd for Forebyggelse harudgivet i løbet af 2012.Rapporterne har fået meget pres-seomtale både i landsdækkendeaviser, radio og tv samt fagme-dier. Rådet har også væretvært ved to velbesøgte mø-der – en konference omsundhed og adfærd og ettemamøde om seksualitetog sundhed.I det kommende århar rådet planlagt at for-midle evidensbaseret vi-den om blandt andet mu-skelskeletsygdomme, over-vægt og vægttab, søvnens betyd-ning for sundheden, unges mentalesundhed og ekstrem træning.Vidensråd for Forebyggelse eretableret i et samarbejde mellem Læ-geforeningen og TrygFonden. Rådeter uafhængigt og består af 15 eksper-ter, der har stor viden om blandt an-det alkohol, mental sundhed, fysiskaktivitet, rygning, kost, ulighed isundhed, kemiske miljøfaktorer ogovervægt .Vidensrådet forsker ikke selv, menindsamler og formidler den senesteviden og forskning om forebyggelseog sundhed.

overvægt og vægttab er et af deemner, som vidensråd for Forebyg-gelse vil tage fat på at samle infor-mation og viden om i 2013.

Lægeforeningen påfoLkemødetLægeforeningen var for første gang i 2012 med tilfolkemødet i allinge på bornholm. formand madskoch hansen deltog i flere aktiviteter. blandt andeti paneldebatten ”doktor mads og monopolet” ompatientinddragelse arrangeret af dansk selskab forPatientsikkerhed. Lægeforeningen vil også være atfinde på bornholm til folkemødet 2013.

Lægeforeningens årsberetning2013

nårLægerbLiversygeLæger bliver som alle andre mennesker syge . Men skiftetfra at være læge til også at være patient kan være et pro-blem for mange. Samtidig kan det også være svært somlæge at behandle andre læger.Foreningen af Pensionerede Læger har i samarbejdemed Lægeforeningen udarbejdet en pjece med en rækkegode råd til, hvordan du kan forholde dig – både når duselv er patient og i rollen som læge for en anden læge.

Patienterne skaL stiLLefLere sPørgsmåLLægeforeningen bakker op om en ny spørgeguide med tit-len ”Spørg løs”, som Dansk Selskab for Patientsikkerhedog TrygFonden har udviklet, og som blev præsenteret idecember 2012. Formålet er at klæde patienter og pårø-rende på til samtalen med lægen eller sygeplejersken påhospitalet.Læger kan bruge patienternes erfaringer og spørgsmåltil at sikre en bedre behandling. Det er vigtigt at få patien-terne inddraget så meget som muligt i behandlingen.”Spørg løs” er en del af det landsdækkende patientsik-kerhedsprogram Sikker Patient. Målet er at bidrage til etmere sikkert sundhedsvæsen i Danmark gennem formid-ling af viden, udvikling af redskaber, kommunikation ogkampagnearbejde.”Spørg løs” fås både som mappe og kan hentes påwww.sikkerpatient.dk, så den er let at tage med i taskeneller på mobilen/iPad’en. I internetversionen kan man selvtilføje nye spørgsmål, få inspiration fra spørgsmål, som an-dre har stillet og lave sine egne lister med spørgsmål.Lægeforeningen var en af hovedaktørerne bag oprettel-sen af Dansk Selskab for Patientsikkerhed i 2001. Næstfor-mand i selskabets bestyrelse er Lægeforeningens formand,Mads Koch Hansen.

hvornår skaL Lægervære whistLebLowere?Som et led i patientsikkerhedspakken lancerede sund-hedsministeren i november 2012 et såkaldt ”whistle-blowerinitiativ”. Hensigten er, at det skal skabe mereopmærksomhed blandt læger om at vægte hensynettil patientsikkerheden højere end ”hensynet til muligekollegiale hensyn” som det er beskrevet i udspillet.Lægeforeningen mener ikke, at forslaget har nogengang på jord, hvis det bliver lanceret som om, at lægerskal rapportere enhver banal fejl hos kolleger, der gørderes bedste i en travl hverdag. Allerede i dag skal læ-ger rapportere om utilsigtede hændelser til Dansk Pa-tientsikkerhedsdatabase. De skal naturligvis også sigedet til deres chef og eventuelt også embedslægen, hviskolleger varetager deres job på en måde, som udgør enfare for patienterne. Lægeforeningens kollegiale reglerindebærer allerede, at læger skal rette henvendelse tilsundhedsmyndighederne, hvis de antager, at en læge-kollega driver uforsvarlig lægegerning . Det skal sæd-vanligvis ske efter forudgående kontakt med vedkom-mende læge .Problemstillingen vil blive drøftet på Lægemødet2013, hvor et nyt politikpapir om lægers kollegialitetog gabestokken er til debat .

Dansk Selskab for Patientsikkerhed lanceredei 2012 kampagnen ”Spørg løs”.

Læger kan brugepatienternes erfaringerog spørgsmål til at sikreen bedre behandling.

Lægeforeningens årsberetning2013

Sundhedsklinikken modtogi 2012 Frivillighedsprisen, deruddeles af Kontaktudvalgetfor frivilligt socialt arbejde iKøbenhavns Kommune.

I klinikkens første seksmåneder fik 222 patienterbehandling. Et halvt år senereer tallet mere end fordoblet til597 patienter.

et travLt første år for sUndhedskLinikkenKroniske lidelser som gigt og diabe-tes. Hjælp i forbindelse med gravidi-tet. Det er sundhedsproblemer somdisse, der får udokumenterede mi-granter til at søge lægehjælp i densundhedsklinik, Røde Kors siden2011 har drevet i samarbejde medLægeforeningen og Dansk Flygtnin-gehjælp.I august 2012 havde klinikken ek-sisteret i et år, og det har værettravlt. I klinikkens første seks måne-der fik 222 patienter behandling. Ethalvt år senere er tallet mere endfordoblet til 597 patienter. Inden fordet første år har klinikken i alt haft1.342 konsultationer.Presset på klinikken har været såstort, at klinikken løbende har væretnødt til at rekruttere flere frivilligelæger og sygeplejersker. Gravide erden andenstørste patientgruppe iklinikken. Derfor har der været be-hov for yderligere at udvide medjordemoderkonsultationer en dagom ugen.. Der har desuden vist sigat være brug for at åbne et akuttandtilbud i klinikken. Siden april2012 har klinikken derfor haft åbentfor tandkonsultationer hver 14. dag.I dag kan mennesker, der ikkehar tilladelse til ophold i landet, kunfå lægehjælp i det offentlige, hvis deer akut syge . Lægeforeningen me-ner, at retten til akutbehandling skalpræciseres og udvides, så alle men-nesker bliver sikret den nødvendigesundhedshjælp.

fakta om kLinikken:i klinikkens første seks måneder var der 504konsultationer fordelt på 222 patienter. efter etår er tallene steget til 1343 konsultationer fordeltpå 597 patienter. • De fire hyppigste diagnoserer: sygdomme i bevægeapparatet (103), gravidi-tet og fødsel (83), hudsygdomme (75) og tand-problemer (71) • Der er flere mænd (780konsultationer) end kvinder (533 konsultationer),der henvender sig i klinikken for at få hjælp.Hertil kommer 12 piger og 18 drenge. • Størstede-len af patienterne er mellem 19 og 40 år. • 141 fri-villige læger, sygeplejersker, tandlæger,bioanalytikere, fysioterapeuter, jordmødre ogpsykologer står for behandlingen af patienterne.

omskæring – et PersonLigt vaLgHenover sommeren 2012 fyldte debatten om omskæring afdrengebørn meget i medierne. Anledningen var, at en tyskdomstol slog fast, at omskæring af små drenge indebærerfysisk skade, og at børn først bør omskæres, når de er såstore, at de selv kan tage stilling til, om de ønsker det.Normalt har Lægeforeningen ingen holdning til tros-samfunds religiøse praksis. Men i spørgsmålet om omskæ-ring – et operativt indgreb, som ikke er lægeligt begrundet,og hvis effekt er livsvarig – må hensynet til individets ret tilselv at bestemme veje tungest. Når barnet når myndigheds-alderen og er blevet en ung mand, har han en reel mulig-hed for at veje både kulturelle, religiøse og sundhedsfag-lige argumenter op mod hinanden.

Lægeforeningens årsberetning2013

Lægeforeningen mener, at deter afgørende, at læger er medfra start, når der skal udviklesit-systemer til sundhedsvæsenet.

Læger skaLvære med tiLat UdvikLesUndheds-itDet er afgørende, at læger er med frastart, når der skal udvikles it-løsningertil sundhedsvæsenet. Lægerne har afgø-rende viden at bidrage med, når nye sy-stemer skal udvikles, da mange af syste-merne tager udgangspunkt i lægensmøde med patienten. Lægen kan lige fraden tidlige kravspecificering af et nytsystem og frem til testen af det færdigesystem inddrage erfaringen fra den kli-niske hverdag.Der er i høj grad brug for den viden.It-løsningerne lever ikke op til krav, somhverdagen stiller til velfungerendesundheds-it, viste en undersøgelseblandt 1.200 af Lægeforeningens med-lemmer i april 2012. Der er et stort be-hov for mere brugervenlige systemer,der giver de nødvendige informationer ien opdateret og overskuelig form. Ogder er brug for systemer, som kan talesammen – på tværs af regioner og mel-lem sygehuse og egen læge. Det vilmindske risikoen for fejl, og det vil givemere tid til patienterneDerfor opfordrer Lægeforeningen til,at regioner, regering og kommuner ud-vikler en langsigtet, fælles plan for ud-vikling af sundheds-it i Danmark. I ensådan plan bør det indgå, at læger skalinvolveres i udviklingen af it-løsninger.Lægeforeningen har i løbet af 2012 båretsit synspunkt videre i møder medblandt andet Regionernes Sundheds-it(RSI) og National Sundheds-it (NSI),som har ansvaret for at udvikle og drivesundheds-it i Danmark.Regionerne har i 2012 lovet at ind-drage lægerne i udviklingen af den nyesundheds-it platform, der skal rulles udi Region Hovedstaden og Region Sjæl-land .

Læger efterLyserfLere midLer og mere tid tiL forskningDet er langt fra ambitiøst nok, når forligspartierne i forsk-ningsaftalen fra november 2012 kun afsatte 50 millionerkroner ud af i alt 770 millioner kroner til nye initiativer in-den for sundhedsforskning.Offentlige midler er afgørende for forskning og mulig-heden for at udvikle nye tilgange til både forebyggelse ogbehandling. Forskning i sundhed er også økonomisk enklog investering i fremtidenLægeforeningen er dog tilfreds med, at forskningsafta-len skal bidrage til at udvikle nye organisatoriske løsnin-ger og innovative sundheds- og velfærdsteknologier. Læ-geforeningen mener, at sundhedstjensteforskning er et vig-tigt forskningsområde, der bidrager med viden til at sikrede bedste organisatoriske løsninger. Det er positivt, at poli-tikerne er opmærksomme på, hvordan organiseringen afsundhedsvæsenet og den måde, som viden bruges på, harbetydning for kvaliteten .Et problem er mangel på tid for lægerne til at forske.Hvis klinikere også skal bidrage med forskning, må derskabes tid og ressourcer i det danske sundhedsvæsen til, atdet bliver muligt. Samtidig må den enkelte læges mulighe-der for at gøre karriere inden for forskningen gøres tydeli-gere .Konkret kunne man fremme mulighederne for dele-elle kombinationsstillinger – som også regeringens vækst-team for sundheds- og velfærdsløsninger støtter – og etab-lere et nationalt forskernetværk – gerne via de faglige sel-skaber. Der bør være et styrket samarbejde mellem afde-linger på tværs af landet. Dette kan blandt andet skabesved, at regionerne i fællesskab prioriterer forskningen.

Lægeforeningens årsberetning2013

Stram reglernefor brug afantibiotika i EUHvis problemerne med resistente bakterier ikke skalløbe løbsk, kræver det stramme og klare europæiskeregler for brug af antibiotika. Det er ikke et problem,som det enkelte land kan løse selv. Derfor har Læge-foreningen opfordret EU til at stramme retningslin-jerne for brug af antibiotika. Det skete blandt andet iforbindelse med, at EU‘s sundhedsministre i juni2012 kom med en række anbefalinger til, hvordanman i EU bekæmper antibiotikaresistens.Lægeforeningen peger på, at der er brug for klareog stramme retningslinjer fra myndighederne for,hvordan konkrete infektionssygdomme skal be-handles med antibiotika, hvilke mængde der skal gi-ves, og hvor længe behandlingen skal vare. EU-Kommissionen bør arbejde for, at der i samtlige EU-lande kan indføres regler for, hvornår antibiotikaudleveres efter recept, og at reglerne håndhæves.Eksempelvis er det i dag i visse lande alt for nemt atfå udleveret antibiotika, uden at en læge har stilleten diagnose. Det skal der sættes en stopper for, ogdet kan bedst gøres på europæisk plan.Den europæiske lægeforening, CPME, er ogsådybt bekymret over udviklingen med stadig mereudbredt resistens mod antibiotika. Derfor har deeuropæiske læger nedsat en særlig task force, somskal komme med indspark til EU‘s politikere. I spid-sen for arbejdet står Lægeforeningens formand,Mads Koch Hansen.Herhjemme arbejder Lægeforeningen tæt sam-men med Den Danske Dyrlægeforening og med envifte af lægelige eksperter for at få en fælles strategifor rationel anvendelse afantibiotika – både humantog veterinært – og for at fåproblemet helt frem påden sundhedspolitiskedagsorden .

Der er brug for klareog stramme retningslinjerfra myndighederne for,hvordan konkrete infektions-sygdomme skal behandlesmed antibiotika.

farveL tiL dobbeLt-akkreditering i regionhovedstadenregion hovedstaden opgav i december 2012 den udskældtedobbeltakkreditering på hospitalerne. det er en beslutning,som vækker glæde hos Lægeforeningen, der i årevis harkæmpet for at få ryddet op i overflødig registrering. det erpositivt, at der nu kommer en større enkelthed og sund for-nuft ind i arbejdet med kvalitet. dobbeltakkrediteringen harkastet lange skygger ud over arbejdet med at styrke kvalite-ten.alle hospitalerne i region hovedstaden er hidtil blevet måltog vejet efter både den danske kvalitetsmodel og standar-der fastsat af den amerikanske organisation joint Commission.hver model rummer hundredvis af forskellige målepunkter,som sygehusene skal leve op til. men regionsrådet i regionhovedstaden har nu besluttet at stoppe dobbeltakkrediterin-gen. fremover skal hospitalerne alene gennemgås efter dendanske kvalitetsmodel.regionsrådets beslutning kommer efter et kraftigt pres. sid-ste år protesterede 1.600 læger via en underskriftsindsamlingmod de mange krav om registrering og dokumentation.

Lægeforeningen efterlyserøget kontrol og overvågning afantibiotikaområdet i hele EU.

Lægeforeningens årsberetning2013

akutudvaLg:

tænk LægebiLer indi akUtberedskabeti heLe Landet

Lægeforeningenvar uenig, da etflertal i regeringensakutudvalganbefalede, atregionerne skallede vagtlæge-ordningen. Artikelfra DagensMedicin.

Regeringens akutudvalg fastlagde i ok-tober 2012, at lægebiler gør en forskelfor behandlingen af de mest syge oghårdest tilskadekomne patienter. Udval-get anbefalede derfor, at lægebiler ind-tænkes i det præhospitale beredskab.Lægeforeningen glæder sig over udval-gets anbefaling, og opfordrede regio-nerne til at sikre alle borgere – uansetpostnummer – samme kvalitet i behand-lingen, når de ringer 112. Det gælderogså Region Sjælland, som i 2011 etable-rede et nyt præhospitalt beredskab udenlægebiler .Den beslutning har Lægeforeningenløbende kritiseret, og derfor var det op-lagt at opfordre Region Sjælland til atfå bragt sit præhospitale beredskab påomgangshøjde med resten af landet.Anbefalingen fra akutudvalget byg-gede på en række faglige vurderinger.Overordnet set mente udvalget, at detpræhospitale beredskab skal organiseresud fra et princip om, at jo mere kompli-ceret en opgave, der kaldes ud til, jo merespecialiseret indsats skal der tilbydes.Desuden fremgik det af rapporten, at

læger i det akutte beredskab straks kansætte gang i specialiseret behandling afpatienter med meget alvorlige traumer.Regeringens akutudvalg anbefaledei en rapport i oktober 2012 at gøre læge-helikopterordningen permanent. Anbe-falingerne blev kort tid efter fulgt op affinanslovsaftalen, hvor anbefalingerneblev gjort til virkelighed. Tre lægeheli-koptere vil fra medio 2014 stå klar døg-net rundt til at blive sendt i luften frabaser i Ringsted, Billund og Skive. Læ-geforeningen ser helikopterordningensom et vigtigt supplement til ambulan-cer og lægebiler, og er tilfreds med, atde er placeret ud over landet på enmåde, som giver faglig meningEn anden glædelig udmelding fraregeringens akutudvalg i 2012 var anbe-falingen om, at alle regioner bør indførevisiteret adgang til deres akutmodtagel-ser og akutklinikker . Lægeforeningenglæder sig over, at udvalget lægger optil at sikre en ens kvalitet og service påakutområdet, så det ikke – som i dag –er meget forskelligt fra region til region,hvordan man griber opgaven med at vi-

sitere patienter an. Visitationen bør va-retages af de praktiserende læger, som iforvejen har stor erfaring fra lægevagtenmed dette område.Det betød derfor også, at Lægefor-eningen var helt uenig, da et flertal i re-geringens akutudvalg anbefalede, atden faglige og organisatoriske ledelse aflægevagten forankres i regionerne . ForLægeforeningen er det helt afgørende,at vagtlægeordningen er forankret hosde praktiserende læger. Det giver ikkemening at ændre en god ordning, dervirker. Med praktiserende læger i spid-sen for lægevagten er der sikkerhed for,at alle borgere i hele Danmark kankomme direkte i kontakt med en læge iaften- og nattetimerne. Det er også afgø-rende for rekrutteringen til vagtlæge-ordningen, at de praktiserende lægerselv har ansvaret for at planlægge vag-terne .I Region Midtjylland har man indførten velfungerende model med et kon-struktivt samarbejde mellem lægevag-ten og sygehusene. Når borgene harbrug for hjælp, behøver de kun at ringeét sted hen, og det er til vagtlægen, somherefter enten selv behandler patienten,eller sørger for at sende patienten detrigtige sted hen første gang.Regeringens akutudvalg består af re-præsentanter fra Ministeriet for Sund-hed og Forebyggelse, Sundhedsstyrel-sen, Finansministeriet, Danske Regio-ner, KL, 3F, Dansk Sygeplejeråd, FOAog Lægeforeningen .

Lægeforeningens årsberetning2013

FørtidspensionsreForM:frygt for den LægefagLigerådgivning i rehabiLiteringenRegeringen har med en ny reform af førtidspensionen æn-dret hele den lægelige rådgivning i kommunerne og givet re-gionerne nye opgaver. Der skete med virkning fra 1. januar2013.Den nye lovgivning giver ingen garanti for, at læger bli-ver inddraget i de nye funktioner, som er målrettet borgeremed komplicerede problemer. Lægeforeningen frygter der-for, at lægers vurderinger og faglighed kan få mindre vægt.Et af målene med reformen er at sikre, at helbredsproble-mer ikke forhindrer borgerne i at komme i arbejde. Derforbør den lægefaglige rådgivning styrkes, ikke svækkes. Dener simpelthen en forudsætning for, at regioner og kommunerkan levere en ordentlig rehabiliteringsindsatsFremover skal der ikke længere skal være kommunallæ-ger ansat til at rådgive i komplekse pensionssager. Deresfunktion som rådgivere i sager om blandt andet fleksjob ogførtidspension skal i stedet varetages af en såkaldt kliniskfunktion i hver region, hvor medarbejdere med titlen sund-hedskoordinatorer skal stå for samarbejdet med kommu-nerne. De skal blandt andet indgå i de tværfaglige rehabilite-ringsteams, som kommunerne – som noget nyt – skal op-rette, og som skal afklare de muligheder, som den enkeltepatient har for at kunne passe et arbejde.Lægeforeningen har givet udtryk for, at den forventer, atregionerne ansætter læger i stillingerne som sundhedskoor-dinatorer. De mennesker, som er målgruppen for indsatsen,har komplekse helbredsproblemer – både fysiske og psyki-ske . Der er brug for en læge med et overblik over den enkel-tes helbred, hvis rehabiliteringsteamet skal kunne tage stil-ling til, hvad patienten kan klare af arbejde.

Der er brug for en læge med et overblik over den enkelteshelbred, hvis rehabiliteringsteamet skal kunne tage stilling til,hvad patienten kan klare af arbejde.

Lægeforeningen er meresynLig i medierneDet er vigtigt, at Lægeforeningenssynspunkter er synlige i pressen ogden offentlige debat. I det år, der ergået, er Lægeforeningen citeret cirka19 procent mere end året før. Læge-foreningen er i det forløbne år nævnti flere artikler i landsdækkende aviserend året før og har mere end fordobletsin tilstedeværelse i radio og tv . Igennemsnit optræder Lægeforeningeni medierne med stort og småt cirka 92gange på en uge.Nogle emner har særligt mediernesinteresse . Læger og lægemidler er altidgodt stof, og det betyder, at Lægefor-eningen ofte bliver bedt om både atkommentere i sager om brug af be-stemte lægemidler og i mere overord-nede diskussioner om lægers relatio-ner til lægemiddelindustrien .At sikre psykiatrien ligestilling medresten af sundhedsvæsenet er en mær-kesag for Lægeforeningen, og det af-spejler sig også i medierne. Det skyldesblandt andet en rapport, som DanskSundhedsinstitut (DSI) har udarbejdetfor Lægeforeningen om manglen påsundhedsfaglige medarbejdere i psyki-atrien .Lægeforeningens engagement i atsikre bedre kontrol med sikkerhedenved medicinsk udstyr er også blandt deemner, som er mest omtalt. Det sammegælder Lægeforeningens arbejde i for-bindelse med at bekæmpe antibiotika-resistens, som foreningen er engagereti både nationalt og internationalt.Lægeforeningen har desuden mar-keret sig i debatten om en skarpereforebyggelsespolitik og peget på beho-

Lægers relationer til lægemiddelindu-strien er et af de temaer, som har fyldti pressearbejdet – her Jyllands-Posteni april 2012.

vet for en mere håndfast tilgang tilforebyggelse af især alkoholproblemerog rygning. Et prioriteret emne harogså været at fastslå behovet for enshøj kvalitet i alkoholbehandlingenoveralt i landet .Region Sjælland afskaffede lægebi-ler i 2011. Lægeforeningen arbejder påat få dem tilbage, og det ses i de lokalemedier, hvor beslutningen stadig er tildebat .

Lægeforeningens årsberetning2013

dinLægeforeningsamarbeJdsprobLemerog stressfyLder fortsati det koLLegiaLe netværkStor arbejdsbelastning og samarbejdsproblemer ligger bag de fle-ste henvendelser fra læger til Det Kollegiale Netværk for Læger.Her kan læger få hjælp og støtte hos en kollega, hvis de har pro-blemer på arbejdet eller i privatlivet.Problemerne med stress og dårlige samarbejdsforhold fore-kommer hos læger i alle aldre, både hos mænd og kvinder og hosalle lægegrupper. Dog er der en tendens til, at netværket har ople-vet en stigning i antallet af praktiserende læger, som søger kolle-gial hjælp i løbet af det seneste år.Som noget helt nyt har Lægeforeningen i 2012 i regi af DetKollegiale Netværk arrangeret to møder for sygdomsramte læger.Læger, der er sygemeldte eller måske er på vej til at blive det,havde her mulighed for at møde andre i samme situation, og athøre oplæg om trivsel, den kommunale indsats og muligheder fordækning hos Lægernes Pensionskasse. Der er planer om at af-holde lignende møder i 2013.Som en udløber af det ene møde, som fandt sted i Aarhus, erder oprettet en netværksgruppe for sygdomsramte læger i RegionMidtjylland. Her mødes en gruppe af læger ramt af sygdom for atudveksle erfaringer én gang om måneden.Det Kollegiale Netværk blev oprettet i 1992. Det består af engruppe på godt 90 frivillige læger, somyder akut, anonym og gratis rådgiv-ning til kolleger, der har arbejds-mæssige og/eller private proble-mer. Både den læge, som søgerhjælp og lægens familie, pårø-rende, venner eller kolleger kankontakte netværket . Man kanfrit vælge sin rådgiver blandtde læger, som er med i net-værket .

Lægeforeningensmedier

Ugeskrift forLæger På vejmed et nytugeskriftet.dkUgeskriftet er i gang med en gennemgribende ny-udvikling af hjemmesiden. I sommeren 2013 for-ventes at foreligge en stærkt forbedret udgave afUgeskriftet.dk. Effekten af en ny hjemmeside vilførst og fremmest være en større funktionalitet.Den nye hjemmeside vil indeholde en nem mulig-hed for hurtigt at få overblik og med et klik nå indtil nyheder, videnskab, debat, arkiv og jobsektion.Der vil også være en delvis personalisering i formaf en automatisk tilpasning af nyheder fra det om-råde, hvor man arbejder. Hjemmesiden vil desudenleve op til nutidige standarder for sortering af ind-hold. Endelig vil der blive plads til navnestof.Ugeskriftet outsourcede i efteråret 2012 den gra-fiske virksomhed til firmaet Datagraf. Firmaet stårherefter for den grafiske produktion af Ugeskriftet,Danish Medical Journal og Bibliotek for Læger. Af-talen med Datagraf indebærer desuden en overta-gelse af alle eksterne produktioner af opgaver, somtidligere er blevet varetaget af LægeforeningensForlag .Ugeskriftet har gennem hele 2012 udsendt hvertandet Ugeskrift med posten til alle medlemmer.Der har været mulighed for mod ekstra betaling atmodtage samtlige 42 numre af Ugeskriftet. Dennemulighed har 1.328 medlemmer benyttet sig af.Derudover er det muligt at læse alle Ugeskrifter ien bladreversion direkte fra hjemmesiden Ugeskrif-tet.dk. Ugeskriftets hjemmeside har hver måned igennemsnit cirka 95.000 besøgende, heraf cirka68.000 unikke brugere.

Lægeforeningens årsberetning2013

En læserundersøgelse af Uge-skriftet viste i 2012, at 90 procent afde 1.026 adspurgte medlemmer læ-ser Ugeskriftets trykte udgave og 60procent læser den elektroniske ud-gave. Af dem, der læser den elektro-niske udgave, læser 82 procent Uge-skriftet via computer, 29 procent viaen tablet og 19 procent via ensmartphone. 67 procent læsermindst hver anden af de nyheds-mails, som kommer om mandagen.Hver mandag modtager samtligemedlemmer med en registreret e-mailadresse en mail med en omtaleaf de væsentligste artikler fra det ny-este nummer af Ugeskriftet samt entilhørende bladreversion. Ugeskrif-tet har desuden sin egen app, somkan downloades via Apples appstore. Den giver mulighed for atlæse samtlige numre af Ugeskriftetog Danish Medical Journal direktepå en iPhone eller en iPad. Den mu-lighed benytter 6.846 medlemmersig af. Endelig producerer Ugeskrif-tet et dagligt nyhedsbrev, som har687 modtagere. Nyhedsbrevet ertiltænkt alle interesserede .

nyHEDSBREvEt tIL MEDLEMMERnELægeforeningens nyhedsbrev er ud-sendt seks gange til alle medlemmeri løbet af 2012. I gennemsnit har 42procent af modtagerne – hvilket svarertil knap 10.000 åbnet mailen med ny-hedsbrevet hver gang. Det er et højt talsammenlignet med lignende nyheds-breve .I 2012 har nyhedsbrevene haftartikler om så forskellige emner somID-kort til læger, liste over lægemidlermed en særlig risiko og lægeansvars-forsikring og meget mere .Lægeforeningen vil gerne i endnutættere kontakt med medlemmerne.Derfor vil nyhedsbrevet udkommeoftere i 2013. Det betyder, at der ermere plads til, at medlemmerne op-mærksomme på Lægeforeningensaktiviteter og på, hvad de personligtkan få af hjælp og service som med-lemmer af foreningen .

Lægeforeningen er kommetPå faCebook og twitterI 2012 kom Lægeforeningen for alvor i gang på de sociale medier. I starten afseptember lancerede Lægeforeningen sin Facebookside, som ved årets udganghavde fået flere end 2.700 fans. Formålet med at gå på Facebook er blandt andetat nå ud til en bredere målgruppe end dem, der besøger Lægeforeningens hjem-meside. Historierne på Facebook giver også mulighed for direkte dialog og de-bat med medlemmerne og andre sundhedsfagligt interesserede fans af siden.I starten af december fik Lægeforeningens en profil på Twitter. Målgruppener i højere grad journalister og politikere. Men også medlemmer følger nu for-eningen på Twitter. Der udsendes primært tweets om nyheder fra læger.dk, ellernår Lægeforeningen har deltaget i aktuelle debatter i andre medier.

I sommeren2013 forventes atforeligge en stærktforbedret udgaveaf Ugeskriftet.dk

nyt Læger.dk og nyt debatsystemLæger.dker Lægeforeningens ansigt udadtil. med over 50.000 besøgende ommåneden er det her, at langt de fleste medlemmer og andre møder Lægeforenin-gen. en tidssvarende og medlemsrettet hjemmeside er derfor central i foreningenskontakt med medlemmer. derfor er Lægeforeningen gået i gang med at udvikle etnyt Læger.dk.Lægeforeningen lancerer i foråret 2013 et nyt debatsystem, Lægedebatten, for allemedlemmer.

Lægeforeningens årsberetning2013

fordeLagtige forsikringstiLbUdtiL medLemmerneLægeforeningens har i 2012 arbejdet intensivt på at sikre medlem-merne de bedst mulige forsikringsvilkår. Blandt andet er præ-mien halveret på den skræddersyende lægeansvarsforsikring,som foreningen i samarbejde med Tryg tilbyder medlemmerne.Lægeansvarsforsikringen er meget populær. Knap 12.000 af Læ-geforeningens medlemmer gør brug af forsikringen. Halveringenaf præmien sparer samlet set medlemmer for 2,4 millioner kronerom året.De fire gruppelivsordninger, som læger har kunnet tegne gen-nem Lægeforeningen, er nu også blevet sammenlagt til én fællesordning. Det gør det enklere at få et overblik. Samtidig betyderdet, at omkostningerne til administration af ordningen reduceresmed 25 procent.Lægeforeningen er også i gang med at undersøge markedetfor privatforsikringer for at sikre, at ordningerne også fremover erkonkurrencedygtige. Dette sker som reaktion på de præmiestig-ninger, som Tryg, Lægeforeningens mangeårige samarbejdspart-ner på privatforsikringer til medlemmer, gennemfører på gruppe-forsikringerne i 2013.

kUrser, konferenCerog møder i 2013kurser kursusdagekurser for almen praksiskurser for alle lægerkurser for yngre lægerLæge og Ledersak-kurserPraksiskøbs- og salgskurserkommunikationskursertr-kurser for yngre lægerklinikpersonaleandre kurser og temamøderi alt4822154411243221624.12632483192233142295061.4822.2339.458deltagere1.08616467968985292531.4421.1944.757

PoPULære regionaLe medLemsmøderde regionale sekretariater i Lægeforeningenhar i løbet af 2012 haft flere velbesøgtemedlems- og dialogmøder.Eksempelvis har Lægeforeningen Syddanmarkhaft et medlemsmøde om lægers efteruddannelse,hvor Mads Skipper, formand for LægeforeningensUdvalg for Uddannelse og Forskning holdt oplæg(foto) og Lægeforeningen Midtjylland havde i ok-tober et debatmøde mellem Mads Koch Hansen,formand for Lægeforeningen og Bent Hansen, for-mand for Danske Regioner om fremtidens sund-hedspolitiske udfordringer (omtale fra Ugeskriftfor Læger).

Lægeforeningens årsberetning2013

stor fremgang ibrUgen af Læge- ogPatienthåndbogenLægeforeningen er fortsat ansvarlig for at opda-tere og vedligeholde Danske Regioners to store,online og gratis sygdomsleksika – Lægehåndbo-gen og Patienthåndbogen. De to opslagsværkerhar været i luften i knap to år og har tilsammenover 6.000 artikler og 2.000 illustrationer målret-tet praktiserende læger og deres patienter.Begge webhåndbøger oplevede i 2012 en storfremgang i antallet af besøg og sidevisninger. Inovember 2012 var der således mere ned430.000 besøg og 900.000 sidevisninger på Læ-gehåndbogen, og Patienthåndbogen havde til-svarende 540.000 besøg og 1.1 million sidevis-ninger .I december blev begge sygdomsleksika flyttet tilsundhed.dk, hvor de fik nyt design.

også i 2012 har mange medlemmer gjort brug af Lægeforeningens kurser.

Lægeforeningen styrkertiLbUddene om UddanneLseLægeforeningen vil i de kom-mende år opprioritere paletten affaglige medlemstilbud, så der ud-bydes relevante uddannelses- ogudviklingsaktiviteter for alle med-lemmer . De faglige medlemstilbudskal udvikles efter dialog med deforhandlingsberettigede forenin-ger. Det politiske arbejde med atsikre gode efteruddannelses- ogforskningsmuligheder vil ogsåblive prioriteret højt.Det sker med afsæt i den med-lemstilfredshedsundersøgelse, somLægeforeningen gennemførte i2012, som tydeligt viste, at fagligemedlemstilbud er afgørende formedlemmernes tilfredshed med for-eningen. Derudover viste undersø-gelsen, at relevante regionale tilbuder vigtige for medlemmerne, og atdet er vigtigt for dem, at Lægefor-eningen er med til at sikre demgode muligheder for uddannelse.På kursusområdet er opgave-fordeling mellem Lægeforeningenog de forhandlingsberettigedefremgår ændret. PLO overtog pr.1. januar 2013 kursusvirksomhe-den rettet mod almen praksis. Sam-tidig overtog de forhandlingsberet-tigede foreninger ansvaret for ud-bud af kurser til tillidsrepræsen-tanter . Lægeforeningen vil fortsatudbyde øvrige kurser til forenin-gens medlemmer .Også i 2012 har mange medlem-mer gjort brug af Lægeforeningenskurser . Alle kurser evalueres elek-tronisk . Den gennemsnitlige til-fredshed med kurserne på en skalafra 1-7 er opgjort til 6,1, og nårkursusdeltagerne skal vurdere,om de vil anbefale kurset til andre,giver de i gennemsnit også karakte-ren 6,1.De øvrige faglige medlemstil-bud om karrieresparring, hjælptil jobsøgning, mentorordningerog barselscafeer er fortsat megetefterspurgte og vil blive videreud-viklet .

en bedremedLems-administrationDet skal være enklere for Lægeforeningensmedlemmer at tilmelde sig kurser, rettemedlemsoplysninger og få udbetalt refusio-ner. Lægeforeningen arbejder sammen medde forhandlingsberettigede foreninger på atudvikle en mere målrettet og nem tilgænge-lig medlemsservice .Formålet er at skabe større tilfredshedblandt medlemmerne og gøre organisatio-nen mere effektiv ved at frigøre ressourcerfra administrative opgaver og bruge dempå bedre medlemsservice.

Lægeforeningens årsberetning2013

fakta omLægeforeningensmedLemmerDen 31. december 2012 boede der

21.864

I denne gruppe var

Det giver en orga-nisationsprocent på

læger i den erhvervsaktive alder iDanmark (Tal fra Sundhedsstyrelsen,hvor den erhvervsaktive alder erdefineret som aldersgruppen 24-64år). Tallet omfatter også udenlandskelæger med dansk autorisation .

21.055

medlemmer afLægeforeningen .

96– den samme som2010

Antallet af nu-levende lægermed eksamenfra et danskuniversitet er

29.002

Af disse medlemmer havde

1.8551.83837

. . . en udenlandsk eksamen . . . . med en udenlandsk eksamenen varig autorisationsom læge og

Lægeforeningen havde pr. 31. december 2012

. . . . . . en midlertidig autorisationsom læge i Danmark .

26.679medlemmer, hvoraf14.644(55 procent) var mænd og12.025(45 procent) var kvinder

OrganisationsfordelingOrganisationsfordelingrganisationsfordeling5623.6865623.68656210.68610.686 10.686

AnsættelsesstedAnsættelsessted Ansættelsessted– erhvervsaktive læger læger– erhvervsaktive– erhvervsaktive læger1.9033711.1241.1941.9031.903

AldersfordelingAldersfordelingAldersfordeling1.2262.2441.226 1.2262.244 2.2446.645

3713711.1241.1241.1941.194

6.645

7.909

7.9093.8263.8263.826

3.689

5.34514.82514.825 14.825

5.3455.973

4.8025.973

4.802

YngreYngre Læger Yngre Læger LægerPLOPLOPLOFASFASFASIkke-erhvervsaktive – PensionisterIkke-erhvervsaktive Ikke-erhvervsaktive – Pensionister– PensionisterMedlemmer uden tilknytning tilMedlemmerMedlemmer uden tilknytning til uden tilknytning tildelforeningdelforening delforening

HospitalHospitalHospitalAlmen praksis praksisAlmenAlmen praksisSpeciallægepraksisSpeciallægepraksis SpeciallægepraksisPrivate Private virksomhedervirksomhederPrivate virksomhederUniversiteterUniversiteterUniversiteterAndre AndreAndre

Under 30 år30-39 år40-49 år50-59 år60-66 årOver 67 år

Under 30 år 30 årUnder30-39 år30-39 år40-49 år40-49 år50-59 år50-59 år60-66 år60-66 årOver 67Over 67 årår

Lægeforeningens årsberetning2013

Lægeforeningens udvaLg og arbeJdsgrupper (pr. 15. feb. 2013)AttestudvalgetJette dam-hansen,(formand) alm. prakt. lægeJohn bang,afdelingslægeJens mikael gredal,alm. prakt.læge, aU-konsulentarne nyholm gam,speciallægekirsten horsten,socialoverlæge,aU-konsulentanna mette nathan,alm. prakt. lægealena Litskalava Jensen,lægeeddie nielsen,alm. prakt. lægemogens tangø,overlægepeter schnohr,speciallæge,dr.med.henrik thiesen,overlægeJette dam-hansen,alm. prakt.lægecamilla Weber fenst,lægekent kristensen,lektortorsten møller,overlægemogens viberg ydemannnielsen,reservelægefrits ole hegnet nørregaard,overlægehanne rahbæk,advokatflemming skovsgaard,alm.prakt. lægeallan hvolby, afdelingslæge,forsker, ph.d.poul-erik carlsen,speciallægeeva christiansen,speciallægeJette dam-hansen,alm. prakt.lægeLinh thi thuy duong,reservelægepeter Winning Jepsen,overlæge, lic.med.Jan ib Jørgensen,ledendeoverlægethomas middelboe,ledendeoverlæge, ph.d.frank bang nissen,1. reservelægehenrik nordentoft,alm.prakt. lægepoul videbech,ledendeoverlæge, professor, dr.med.

Internationalt Udvalgmads koch hansen,(formand)overlægeLisbeth Lintz christensen,1. reservelægepoul Jaszczak,overlæge, dr.med.anja ulrike mitchell,overlægekirsten ilkjær,speciallægeanna birthe bach,overlægetue flindt müller,alm. prakt.lægefrits ole hegnet nørregaard,overlægeandreas rudkjøbing,reservelægecamilla rathcke,kursus-reservelægemads skipper,1. reservelæge,ph.d.stud.anna mette nathan,alm.prakt. lægemichael dupont,alm.prakt. læge

Lægeetisk Nævnmogens skadborg (formand),overlæge, exam.art.phil., mevoknud erik albertsen,alm. prakt.lægeJan vestergaard christiansen,afdelingslægehans anders heindorff,speciallæge, dr.med.Joachim hoffman-petersen,reservelæge

Ad hoc gruppe ommedlemstilfredsheds-undersøgelsenJette dam-hansen,alm. prakt. lægemads koch hansen,overlægepoul Jaszczak, overlæge,dr.med.mads skipper,læge, ph.d.-stud.

Udvalg for Uddannelse ogForskningmads skipper (formand),1. reservelæge, ph.d.karen hansen,alm. prakt. lægeper helligsø,overlægeLars aagaard olsen,alm. prakt.lægeLone susanne Jensen,ledendeoverlæge, dr.med.mogens tangø,overlægekristina de Leon,alm. prakt.lægeroar maagaard,alm. prakt. lægemaja sidelmann basnov,lægeasbjørn børch hasselager,lægeanne cathrine haug,reservelægehelle søholm skovsen,reservelægesune aae theilgaard,speciallægeJesper brink svendsen,stud.med.

Etisk Udvalgpoul Jaszczak, (formand)overlæge, dr.med.Lisa maria bang,overlægeclaus malta nielsen,kommunallægestine sloth,reservelægeanja mitchell,overlægeandreas rudkjøbing,reservelægeLene agersnap,alm. prakt. lægeanne charlotte hvas,alm.prakt. lægeJan vestergaard christiansen,afd.læge (observatør for Len)

Lægemiddel- ogMedikoudvalgetmichael dupont (formand),alm. prakt. lægemogens Laue friis,specialechef, dr.med.annemarie h. hellebek,enhedschefsøren kjeld Jensen,alm.prakt. lægeJes bruun Lauritzen,professor,overlæge, dr.med.bjarne ørskov Lindhardt,overlæge, dr.med.andreas hover Lundh,reservelægemogens tangø,overlægesteffen thirstrup,kontorchef,overlæge, ph.d.

LFB-arbejdsgruppe omprioriteringmichael dupont,alm. prakt.lægecarl Johan erichsen,speciallægemads koch hansen,overlægepoul Jaszczak,overlæge, dr.med.andreas rudkjøbing,reservelæge

LFB-arbejdsgruppe omulighed i sundhedJette dam-hansen,alm. prakt.lægeLisbeth Lintz christensen,1. reservelægeanja mitchell,overlægemads skipper,læge, ph.d.-stud.

ForebyggelsespolitiskStyregruppeJette dam-hansen (formand),alm. prakt. lægeJo anna stina coolidge,embedslægeLene flachs,alm. prakt. lægehenrik steen hansen,overlæge, dr.med.allan krasnik,professorkåre mølbak, overlæge,afdelingschef

Psykiatrigruppenniels siebuhr (formand),speciallægeanna birthe holmehøj bach,overlægeJeanett østerby bauer,overlæge, ph.d.

Lægeansvarsudvalgetole nørskov (formand),alm. prakt. lægeklaus friis andersen,alm.prakt. læge

Lægeforeningens årsberetning2013

oversigt over ekstern rePræsentation 2012/2013Et sundhedsvæsenmed sammenhængdet præhospitale akutudvalg,Ministeriet for sundhedog Forebyggelsemads koch hansenpeter magnussen(tilforordnet)planlægningsgruppene-sundhedsobservatorietmads koch hansenreferencegruppenfor opgaveglidning,danske regionermogens tangøkim brixenArbejdsgruppe 1 omstruktur, kapacitet ogsammenhæng underregeringens psykiatriudvalgniels siebuhrCpMe arbejdsgruppeArbejdsgruppe 2 omudvikling i behandlingog diagnoser underregeringens psykiatriudvalgpoul erik carlsenCpMe arbejdsgruppeom Healthy AgeingLisbeth Lintz christensenCenter for Migration,etnicitet og sundhed (MesU),Københavns Universitetpoul JaszczakCpMe arbejdsgruppeom Medical devicesmads koch hansennordisk Lægeråds styrelsemads koch hansenbente hyldahl foghWMA Working Groupon the revision ofthe Helsinki declarationpoul JaszczakKomiteen forsundhedsoplysningJette dam-hansenKomiteen for sundheds-oplysning, sagkyndigt Udvalgpeter konowWMA Working Groupon health databasesmads koch hansenrådgivende Udvalg vedr.rationel Farmakoterapi (rUrF)michael dupontrådet for Lægemiddel-overvågningmichael dupontFølgegruppe for despecialespecifikke kurser,sundhedsstyrelsenmads skippersuppleant:bettinavestergaard andersendet nationale Antibiotikarådmichael dupontom lægemidlervakantCpMe arbejdsgruppeom e-healthanja mitchellCpMe arbejdsgruppeom direktiv om gensidiganerkendelsemads skipperanja mitchellArbejdsgruppe omsecond Victimole nørskovfas:Lone susanne JensenPLo:Lars aagaard olsensuppleant: vakantVidensråd for Forebyggelse(Koordinationsforum)Jette dam-hansenbente hyldahl fogh

Kvalitetdansk selskab for patient-sikkerhed – bestyrelsenmads koch hansenbente hyldahl fogh

Planlægning og styringrådgivende udvalgfor telemedicin,statens serum institutanja mitchell

InternationaltCpMe – bestyrelsesmedlemmads koch hansenCpMe arbejdsgruppe omAntimicrobial resistancemads koch hansen(formand)patientsikkerhedsrådetLisbeth Lintz christensenhenrik dibbernanja mitchellevalueringsgruppe vedr.patientsikre sygehusemads koch hansen

Socialt - lægeligtsamarbejdeHelbredsoplysningsrådet,BeskæftigelsesministerietJette dam-hansen

Uddannelse og forskningdet nationale råd forLægers Videreuddannelse,sundhedsstyrelsenLf:mads skipper

Lægeansvarretslægerådetniels siebuhr

Lægeetikrehabiliterings- ogForskningscentret fortorturofre, bestyrelsenpoul Jaszczak

suppleant: vakantyL:helle søholm skovsensuppleant:bo rahbekArbejdsgruppe vedr. privat-hospitalers inddragelse i denlægelige videreuddannelse,sundhedsstyrelsenmads skippersuppleant: bettinavestergaard andersenAdvisory Board for medicinpå Aalborg Universitetmads skipperFølgegruppe for de generellekurser, sundhedsstyrelsenmads skippersuppleant: bettinavestergaard andersen

Forebyggelsedansk netværk fortobaksforebyggelsepeter konowreferencegruppe forstoplinjen (rygestoptilbud)peter konowForeningen sex og samfund(repræsentantskab)poul Jaszczak

Lægemidler ogmedikoteknikArbejdsgruppe: regulering,samarbejde, industri og læger– Ministeriet for sundhed ogForebyggelsemads koch hansenmichael dupont

Lægeforeningens årsberetning2013

Følgegruppe forinspektorordningen,sundhedsstyrelsenmads skippersuppleant:bettinavestergaard andersendet nationalesamarbejdsforum forsundhedsforskning (nss),Ministeriet for sundhedog Forebyggelsemads skippersuppleant:bettinavestergaard andersen

Lægeforeningens

administrative

organisation

(Pr. 15. febrUar 2013)

DiversepatientLægeForummads koch hansenanja mitchellmichael dupontVidensforum forBrugerinddragelsei sundhedsvæsenetanja mitchellsuppleant:mads koch hansenForeningen tilFremskaffelse afBolig for Ældreog enligeclaus LundstedtKoordinationsforummed røde Kors ogdansk Flygtningehjælpom sundhedsklinikkenpoul Jaszczakbente hyldahl foghKoordinationsudvalgvedrørende rwanda(med Globale Læger)yves salesbente hyldahl foghchef forteknisk serviceKurt Bagge-Hansenchef forit-serviceLars Kjær Wintherchef for Lægeforeningenspublikationertorben Kitajchef forJuridisk sekretariatKarin Mette thomsenchef foruddannelse og karriereCamilla vejlø Hartlingchef for hrJane Beringchef for sundhedspolitik(vicedirektør)Marianne Rex Sørensenchef forkommunikationMette Ebdrupchef forøkonomi og medlemsserviceFrederik Schønningadministrerende direktørBente Hyldahl Fogh

LægeforeningensadresserHovedadresseKristianiagade 12, 2100 København ØLægeforeningens hovednummer 35 44 85 00,gennemvalgsnummer 35 44 + lokalnummer

LægeforeningenFax: 35 44 85 03E-mail: [email protected]

Yngre LægerFax: 35 44 85 75E-mail: [email protected]

Foreningen af SpeciallægerFax: 35 44 85 85E-mail: [email protected]

Praktiserende Lægers OrganisationFax: 35 44 85 99E-mail: [email protected]

Forside: Jesper Sonntag, reservelæge, ortopædkirurgisk Afdeling, Hillerød HospitalFotos side 1, 7, 9: Anne-Li EngströmFoto side 5 (øverst): Søren SkarbyFoto side 13 (øverst): Birger StormFoto side 11 (øverst): torben StroyerFotos side 5, 6, 9, 10,11, 12, 13, 17, 20, 21: ColourboxFoto side 16: Lars H. LaursenFoto side 17 (nederst), Ulla Hildengrafik side 14: KLgrafik side 13: Danske RegionerØvrige fotos: Lægeforeningen/private fotos