SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 235: Henvendelse af 25/3-13 fra BrugerForeningen af aktive stofbrugere, vedrørende kritik, kommentarer og anbefalinger til “Sundhedsstyrelsens rapport om alternativer til injektion som administrationsform

Af Jørgen Kjær/formand for BrugerForeningen for aktive stofbrugere(Sundhedsstyrelsencitater er anført i kursiv –og BrugerForeningens kommentarer med fed)Det er særdeles bekymrende at læse Sundhedsstyrelsens fejlbehæftede beskrivelse af hvordan brug afrygeheroin foregår – herunder i forbindelse med den lægeordinerede heroinbehandling i Holland:Afsnit 3.2 Inhalation (rygning)Sundhedsstyrelsen anfører:”Heroininhalationspulveret til rygning består af heroin i kombination med koffein, som doseres ogpakkes ien beholder af aluminiumsfolie, som er belagt med polyethylen på indersiden og med papir på ydersiden.Beholderen med indhold opvarmes med en lighter, og de herved opståede heroindampe (røg) inhaleresefterfølgende via et rygerør. Koffein øger heroins optagelse ved inhalation. Metoden kaldes; ”Chasing theDragon” og svarer til den metode, som heroinmisbrugere anvender ved indtagelse af illegal heroin.”Ifølge Wikipedia er: Polyethylen(PE) er et termoplastisk kunststof fremstillet ved polymerisation af gassenethylen C2H4. Polyethylen er den typeplast der fremstilles mest af på verdensplan. Polyethylen er etforholdsvis stift plastmateriale og bruges til f.eks. afløbs-, vand og gasrør, madkasser og legetøj. Vedforbrænding af ren polyethylen dannes CO2 og H2O. Polyethylen benyttes til fremstillingaf plastikposer, emballage, vvs-artikler m.v.Det er det rene nonsens og det er da ikke spor underligt, hvis sundhedsministeren ogsundhedsordførerne tror, at rygning af heroin lyder til at være en ekstrem farlig administrationsformefter at have læst Sundhedsstyrelsens beskrivelse.I Holland findes der altså ikke desto mindre 6-800 brugere der 2-3 gange dagligt ryger på denne facon,dvs. med dette særligt rygbare lægeordinerede heroin, som anerkendt lægemiddel - gennem de seneste6-8 år. Vel at mærke, uden at der forekommer væsentlige skader eller bivirkninger og da slet ikkehverken ætsninger eller forbrændinger. Hvis det havde været tilfældet var det aldrig blevet aktuelt medrygeheroin som administrationsform – og rygningen er endda den mest anvendte indtagelsesform iheroinbehandlingen i Holland.”Beholderen med indhold opvarmes med en lighter. Rygeheroinmetoden er behæftet med en øget risiko forKorsgade 30.3.2200 København N.DK - Danmark[email protected]www.brugerforeningen.dk

skadelige virkninger på næse-svælg og på luftvejene, hvilket kun er belyst i sparsomt omfang. Omfanget afbivirkning fra næsesvælgrummet i form af forbrændinger/ætsninger efter inhalation af ophedede heroin-koffein dampe kendes ikke.”Der findes slet ikke sådan en beholder. Brugerne i Holland får deres heroindoser udleveret i megetpræcist afmålte gelatinekapsler – der findes i henholdsvis 50, 100 og 250 mg. og fra dem tømmesheroinpulveret ud på sølvpapiret, hvorpå det således opvarmes nedefra med en lighter ogrøgen/dampene det afgiver inhaleres via rygerøret og via munden forstås. Men røgen er altså ikkelængere varm og inhaleres absolut IKKE, som det beskrives gennem næsesvælget, men selvfølgelig viamunden. Der forekommer absolut ingen ”forbrændinger” eller “ætsninger” - det er rent drama prosa ogminder nærmest om en skræmmekampagne - og det må i hvert fald være forfattet af en der aldrig harset nogen ryge heroin. Selvfølgelig kendes disse bivirkninger og skader ikke - for der opstår nemlig sletingen forbrændinger/ætsninger - i næsesvælget – ej heller i mundhulen, idet røgen der inhaleres harnogenlunde den samme temperatur som omgivelserne - altså stuetemperatur og er ikke engang lige såvarm som f.eks. morgenkaffen.”Der kan ved metoden være vanskeligheder ved en præcis dosering, og der er tale om variation i optagelsenaf den doserede mængde heroin både i forhold til den enkelte og fra person til person.”Det er desværre igen IKKE korrekt. Brugerne får deres heroin til rygning i en præcist afmålt dosis– ogdosen justeres efter den individuelle virkning og brugernes behov. Og selv om der kan forekommevariationer af virkningen efter hvor længe røgen holdes i lungerne, (og afhængig af den enkeltes mestringog vaner ift. den mere tekniske side af sagen), så indebærer det tilsyneladende ikke noget problem atmedicinere hovedparten af de 6-800 brugere i heroinbehandlingen i Holland med det her registreredelægemiddel, rygeheroin tilsat koffypyrin for at nedsætte varmebehovet.For ligesom at sætte ekstraordinær trumf på argumenterne ovenfor på så anfører Sundhedsstyrelsen:”Endelig kendes metodens evt. kræftfremkaldende effekt af de ophedede nedbrydningsprodukter af heroineller koffein heller ikke.”Nej man aner simpelthen ikke om der overhovedet findes en kræftfremkaldende effekt – men helt i trådmed den øvrige angstfremkaldende, dis- og/eller misinformation, så virker det fuldstændigt som om manvirkeligt ikke vil iføre sig skadereducerende briller og se rygeheroin som en virkelig realistisk og potentieladministrationsform.BrugerForeningen mener imidlertid at det trods alt er langt bedre at heroinrygerne tilbydes at ryge etfarmaceutisk rent stof, som er godt nok til 6-800 hollandske brugere, frem for som nu hvor de må rygelangt farligere stoffer der findes på gadeplan, som nærmest med statsgaranti og udelukkende for atoptimere profitten, tilføres op imod 80% potentielt langt mere skadelige tilsætningsstoffer end denkoffein, som det farmaceutiske rene heroin tilføres for at gøre det rygebart.”Det skal bemærkes, at metoden af arbejdsmiljømæssige grunde kræver omfattende udsugning ogafskærmning for at beskytte personale og medpatienter. Dokumenterede erfaringer med dette savnes.”Man må med en vis ret formode at det nævnte arbejdsmiljømæssige problem er løst i Holland – hvor dernetop findes en kæmpe udsugning placeret i loftet lige over bordet hvor heroinrygerne ryger deresmedicinske heroin – rummet er hermetisk aflukket og personalet der observerer på indtagelsen siddersikkert afskærmet bag en tyk glasvæg og den ordinerede medicin og nødvendigt rygeudstyr leveres tilbrugerne inde i rygerummet, via en sikret tovejs udvekslingsskuffe som kendes fra Exchange bankerne ogvi forstår simpelthen slet ikke hvorfor Sundhedsstyrelsen ikke bare spørger de hollandskesundhedsmyndigheder om hvordan de på tilfredsstillende vis løste arbejdsmiljøproblematikken iHolland. Hvis denne specifikke viden virkelig ønskes så findes den med garanti der. Men det virker

virkeligt, som om man på forhånd har besluttet at afvise rygeheroin – og så argumenteret sig hen imoddette, ved at pege på ikke reelt eksisterende farer og med tænkte problemstillinger.Pudsigt nok så refererer Politiken den 1. martsden norske sundhedsminister, Jonas Gahr Støre, der vilgøre heroinrygning lovlig og håber, at stiknarkomaner vil gå over til rygeheroin. »Jeg har tænkt mig atstøtte det, og jeg får regeringen med mig«, siger han til hjemløseavisen Erlik Oslo. Störes mål er at fåmindsket antal af overdoseringer blandt stiknarkomaner.Afsnit 4. Udenlandske erfaringer i øvrigt med andre administrationsformer end den intravenøseHer anføres det:”I England er ca. 100 patienter i heroinbehandling og anvendes injicerbar heroin i kombination med peroralmetadon. Enkelte patienter har været behandlet med tablet morfin. Heroin gives ikke med hjem.”Det er heller ikke korrekt. Der findes nemlig ud over de ovennævnte ca. 100 stofbrugere der deltager idet engelske heroinbehandlingsprojekt, der praktiserer nogenlunde den samme ekstreme kontrol ibehandlingen som i Danmark, ca. 400 stofbrugere der modtager lægeordineret heroinbehandling viaderes personlige psykiater eller speciallæge (der findes ca. 120 der er specialuddannet og særligtregistreret til at yde substitutionsbehandling med diatylmorfin i England), og som afhenter deresheroindoser - til selvadministration - på deres lokale apotek med individuelle intervaller. Nogle fåafhenter dagligt, mens langt de fleste afhenter på ugebasis og nogle endda til længere perioder. Påapoteket får de udleveret diamorfin som frysetørret pulver og i glasampuller. Nogle opløser det så i vandog injicerer det, hvor andre sniffer pulveret – det frysetørrede heroin egner sig ikke til rygning, men derfindes heller ikke nær så stor procentandel af brugerne der ryger heroin i England, som det f.eks. ertilfældet i Holland.Ud over de i skrivelsen nævnte lande; England, Schweiz, Holland, Spanien, Tyskland, Canada og senestDanmark har der ligeledes eksisteret, et toårigt videnskabeligt anlagt og reguleret heroinforsøg, i byenLiège i Belgien – projektet blev planmæssigt indstillet i januar 2013 og den endelige evaluering forventeruniversitetet i Liège at publicere i løbet af juli måned 2013. Flere oplysninger findes her:http://www.rtbf.be/info/regions/detail_liege-l-evaluation-du-projet-pilote-tadam-sera-connue-en-juillet?id=7903576”For så vidt angår heroin i form af næsespray, så virker denne administrationsform umiddelbart tiltalende afbåde miljømæssige og helbredsmæssige grunde, men indtil videre har formen kun været anvendt i megetbegrænset omfang. Yderligere erfaring savnes.”Ikke desto mindre anvendes denne spray/nasale form af diamorfin bl.a. til smertelindring af børn ogunge i England, f.eks. når de brækker arme og ben, eller hvor kraftig smertelindring i øvrigt findesnødvendig, herunder især til patienter i terminalpleje på diverse hospices:http://intranasal.net/PainControl/INpaincontroldefault.htm#Intranasal_opiates_(fentanyl_,_diamorphine)_for_painful_pediatric_injuries:Men der findes ingen heroinbrugere i Danmark der har erfaringer eller som ønsker heroin på sprayflaske– selve indtagelsesformen betyder for stofbrugere mindst lige så meget som alkoholnydere. Man kansikkert heller ikke forestille at nogen ville takke ja og blive tilfredse med pludseligt at blive påbudt, atskulle indtage deres 12 års cognac eller en lignende finere whisky fra en sprayflaske, selv om smagenformentlig ville være uændret og alkoholpåvirkningen lige så ens. Så selv om det med næsesprayumiddelbart lyder som en rigtig god ide, så er det heller ikke noget der vækker hverken interesse, ellerglæde hos nogen stofbrugere som vi kender til.

Kritik af den ekstreme kontrol:”Det vil sige, at uanset administrationsformen, så kan herointabletter som led i heroinbehandling afopioidafhængighed, ikke indtages uden supervision af sundhedspersonale og må ikke gives med hjem.”Men man foretrækker så i stedet gennem de seneste tre år, at give brugerne metadontabletter medhjem til natten og fridage samt til weekender og ferier. Det til trods for at vi allerede ved voreshøringssvar i 2009 pegede på det problematiske forhold, som nu er blevet til en velkendt kendsgerning,at relativt mange på forskellig vis enten knuser og fixer de hjemgivne metadontabletter, med svækkethelbred og irreversible vævsskader til følge.Andre foretrækker i stedet at konvertere metadontabletterne til gadeheroin således at de ikke udsættesfor den reducerede virkning på heroinen, som metadon desværre bevirker. Det er et oldgammelt ogvelkendt faktum blandt stofbrugere og veloplyste fagfolk, at metadon rent faktisk spærrer ca. 20% forheroinens virkning og derfor er det også langt fra optimalt, at man til stadighed rent faktisk tvingerbrugerne i heroinbehandlingen til at modtage metadon, som minimum til abstinensdækning for så megetsom en tredjedel af døgnet – og til hele døgnet ved sygdom og i øvrigt også på alle former for planlagteklinikfridage og ferier, uanset at brugerne forud for opstarten på heroinbehandlingen, som det forlangesi et af inklusionskravene til heroinbehandlingen, at de erklærer, at de ikke har profiteret af denobligatoriske forudgående metadonbehandling.Der findes således her et indbygget paradoks i regulativet, som for længst burde være imødegået påforstandig vis.I stedet for metadon burde man selvfølgelig sigte højere og på at vise brugerne tillid som voksnemennesker og tilbyde dem at få heroindosen til natten i pulverform, sådan at de ikke længere behøver atomsætte noget som helst for, at opnå den ønskede lindring eller stimulans og sådan, at det hjemgivnemetadon ikke nødvendigvis behøves omsat og ende på gadeplan, for at give brugerne den ønskedeheroin-lindring til natten.Med hensyn til kontrol med eventuel hjemgiven heroin, mener vi at den nødvendige kontrol på forhånder indbygget i den ordinerede dosis – forstået på den måde, at skulle nogen formaste sig til at sælge afden hjemgivne 99,9 % rene heroindosis, så har vedkommende udsigt til at blive hundesyg af abstinenser,som starter og forøges lige så snart virkningen af den foregående dosis ophører – normalt efter 8-10timer. Og nu må vedkommende altså ud og købe gadeheroin, der højest er 20-30 % rent – og dennødvendige dosis koster nu som et minimum 2-3 gange det beløb som vedkommende fik for den solgterene heroindosis. Det findes der efter vores erfaringer og bedste overbevisning ingen stofbrugere der erubegavede nok til at indlade sig på. Risikoen for at nogen skulle sælge af deres eventuelle hjemgivneheroin, er simpelthen ikke særligt realistisk og under alle omstændigheder, ikke nær så stor som antaget.Desuden er ethvert videresalg af lægeordineret medicin i forvejen forbudt ved lov og indebærer risiko forarrestation og straf – og hvis man tilmed indfører en regel om bortvisning fra heroinbehandlingen hvisman opdages i at sælge af den hjemgivne heroin – så var der formentlig ingen der ville risikere at mistederes lægeordinerede heroin – og igen hvad skulle de i givet fald holde sig raske på?Dette bekræftes også af udsagn fra politichefen i Widness området ved Liverpool i nord Vestengland,hvor ca. 400 stofbrugere tilbage i 1990’erne fik både lægeordineret heroin og kokain, med hjem fraklinikkerne i ugedoser. Han udtalte nemlig til et interview til DR udsendelsen ”Vejen til helvede”produceret i 1993: ”At politiet aldrig i løbet af perioden som heroin- og kokainbehandlings-projektethavde eksisteret, havde fundet bare én eneste af de adskillige hundrede tusind årligt hjemgivnelægeordinerede heroin- eller kokaindoser, på gadeplan. Og her var der i virkeligheden med 400 brugere,tale om op imod en million doser årligt. Følgekriminaliteten faldt i øvrigt ligeledes i området med hele 94% - men der fandtes endnu en uventet og uforudset sidegevinst – der var nemlig pludseligt intetgadesalg af narkotiske stoffer - for de brugere der var afhængige fik jo deres stoffer gratis på klinikkerne– så der fandtes ikke nogen som pusherne kunne sælge til, så tilgangen af nye brugere stoppede ligeledes– og endnu en vigtig gevinst - der fandtes heller ingen der pådrog sig HIV/AIDS i gennem perioden.

6. Sammenfattende vurdering af alternative administrationsformer og sundhedsfaglige anbefalinger:De eksisterende alternative administrationsformer udgøres af intranasal form (næsespray), inhalation(rygning) og peroral form (tabletter).Det er aldeles fortvivlende, at den enkleste, letteste, mindst skadelige og formentlig næstmest udbredteadministrationsrute, som i forvejen anvendes af estimeret 20 - 25 % af Danmarks heroinbrugere – altså afalle der enten ikke injicerer eller ryger, nemlig snifning af hvidt heroin i pulverform, overhovedet ikke sesat have været overvejet reelt af Sundhedsstyrelsen, uagtet at metoden hverken giver skader ellerbivirkninger. Heroinpulveret sniffes via et sugerør i næsen – og optages i blodbanen gennemnæseskillevæggen og de finere blodkar i næsen, uden at der forekommer skader selv efter 35 års forbrug.Hvidt heroin i pulverform er kemisk set et salt og vi har i forvejen 0.9 % salt i kroppen – og tårekanalernesindehold har ligeledes den samme salt balance – så det indebærer ikke hverken væsentlige gener ellerrisiko for skader, at indtage lægeordineret heroin gennem næsen.Heroinen som staten p.t. indkøber leveres netop i den 99,9 % rene hvide pulverform og den er såledesefter en ganske enkel afvejning af dosis – klar til snifning (intranasal administration) og selve snifningen(indtagelsen) tager bare få sekunder og burde derfor naturligvis også overvejes, som alternativ ift. til denobligatoriske overvågede indtagelse, især når brugerne ikke længere kan finde brugbare vener og derforønsker at ændre indtagelsesform.Injektion er den virkningsmæssigt mest effektive administrationsform og snifning virker mindre effektivtså dosisbehovet øges formentlig med 50 til 100 % - men det findes der bare ingen der ved noget om medsikkerhed, for der findes ingen danske stofbrugere der har prøvet at sniffe den farmaceutiske reneheroin, men til gengæld er administrationsruten helt uden fysiske skader eller bivirkninger og ved atåbne for snifning af heroin i pulverform tilgodeses behovet umiddelbart hos op til 20 – 25 % af deheroinafhængige i Danmark. Der skal ikke bruges personaletid på at tilsætte sterilt vand som nu til IVbrug og desuden skal der ikke anvendes redskaber som spritservietter, stase, nåle og kanyler.Og der skal heller ikke prikkes hul på huden og venerne - og de deraf følgende injektionsskader, eller somved IM (muskulære injektioner) muskel- og vævsskader, kan derfor med sikkerhed reduceres med 100%.Dertil skal nævnes, at flere af de nuværende IV/IM brugere i givet fald formentlig vil kunne motiveres tilat undlade at injicere og i stedet forsøge sig med denne mindre belastende administrationsrute i stedet.Snifning må altså formodes ikke alene være billigere, men også den absolut mindst skadefrembringendeadministrationsform.Sundhedsstyrelsen anfører dog under 3,1 ”intranasal administration” at –Både snifningsmetoden og næsespraymetoden har kun i begrænset omfang været undersøgt iforskningsmæssig sammenhæng i forbindelse med substitutionsbehandling af opioidafhængige,men deforeliggende resultater er positive.Indtil videre savnes erfaring fra klinisk praksis. På nuværende tidspunktvurderer Sundhedsstyrelsen derfor ikke, at der er sundhedsfagligt grundlag for at indføre heroinordinationmed denne administrationsform.Men Sundhedsstyrelsen burde i stedet for en afvisning foreslå, at man kunne starte et pilotprojekt derhavde til hensigt at opsamle yderligere klinisk praksis og afdække potentialet og samle flere af dissepositive resultater der ikke specificeres nærmere – det kunne ellers være rigtigt interessant, at høre mereom hvorfra de foreliggende positive forskningsmæssige resultater er indhentet og - hvordan og hvorforde selv nok så sparsomme resultater, erkendes som positive.Der kommer absolut intet ud at gøre ingenting – og her ved man på forhånd, at der findes nogle positiveresultater om end angiveligt kun i sparsomt omfang – så meget desto mere årsag til at udvise lidt velviljeog mod til at søge at afdække potentialet yderligere.

Sundhedsministeren spørger så vidt vi er informeret til alternative muligheder til heroinbehandlingen,men Sundhedsstyrelsen svarer efter vores bedste overbevisning, mere på hvad der ikke er muligt, end pådet som der spørges om. Det er vi rigtigt alvorligt kede af – for det er os der lever kummerlige liv medangst og smerter, smadrede økonomier, sygdomme og lidelser – og det er os der har været udelukket fraheroinbehandlingen i foreløbigt samtlige tre år som tilbuddet har eksisteret. Og det til trods for at vi harkæmpet og argumenteret på bedste vis, til alle der har ville lytte til os i over 15 år – og det er formentligogså delvist baseret på vores – og vores mange støtters indsats, at politikerne endeligt lod sig overbeviseom at det med lægeordineret heroin var en god ide. Men vi frygter stærkt for at vi heller ikke vil komme inærheden, af at få forbedret vores liv med lægeordineret heroin – i denne omgang. Med den erfaring vihar, vil vi så kunne se frem til at der formentlig går yderligere mindst tre år før der evt. kan komme nyelempelser - og hvor vi måske så vil kunne komme i betragtning. Til den tid vil flere af os være afdøde.Vi er allerede midaldrende og mange er stærkt slidte og nedbrudte og mange af os vil hvis vi overlevervære endnu mere svækkede, end vi er i øjeblikket. Mange af os vil måske aldrig komme til at opleve denfred og det bedre liv, som lægeordineret heroin beviseligt ville kunne give os. Mange af os er alleredemærkede af fængselsstraffe, svækkede af sygdomme og lidelser – og mange bærer på traumer ogpsykiske skader fra ufuldendte, eller fra direkte skadelige, behandlingsforløb.Hvorfor skal vi, der sniffer eller ryger og derfor til en vis grad også har passet på ikke at pådrage voresfysik følgeskader af IV brug, holdes udenfor lægeordineret heroin?Vi spørger fordi vi ønsker svar på netop dette spørgsmål. Skal vi først være endnu dårligere inden vi kanhåbe på at få det samme tilbud om lægeordineret heroin, som vores IV-brugende venner allerede fik fortre år siden?I Sundhedsstyrelsens bilag 1. findes der endnu flere fejl der giver stor uklarhed – på side 15 nederst:”Udgifterne til heroin i tabletform er dyrere end de tilsvarende udgifter til heroin i injicerbare form, idet derer behov for at fordoble heroindosis i tablet-form, da halvdelen af stoffets virkning går tabt ved omsætning ileveren. Via den danske importør er der indhentet priser fra den producent, der leverer heroin i tabletform.Som ved injicerbar heroin justeres patienten ind til en individuel dosis og et eksempel på forholdet melleminjektion og tabletter i sammenlignelige doser kan være som følger:Heroin injektion 2 x 250 mg/daglig kr. 110,95 x 2 daglig = kr. 221,90 dagligHerointabletter 2 x 500 mg/daglig kr. 128,00 x 2 daglig = kr. 256,00 daglig”Nu er det ikke som anført i leveren, men fordi heroinen passerer maven og nedbrydes af mavesyren, atvirkningen reduceres. Men det er vist nærmest flueknepperi ift. de andre mere betydende/forvirrendefejl. Udregningerne forekommer nemlig komplet uforståelige som de fremstår;”2 x 250 mg/daglig kr. 110,95 x 2 daglig = kr. 221,90 daglig.”Der skulle formentlig have stået:”Heroin injektion1x 250 mg/dagliga’kr. 110,95 x 2 daglig = kr. 221,90 daglig”–Som det opstilles og beregnes så ender man jo med en faktor 4. Uagtet brugerne kun får 2 doser. Og deter endda ikke det værste. Efter regnestykket så ender tabletterne med at være 17 kroner eller bare ca. 10% dyrere – men det er altså vel at mærke for den dobbelte dosis. Hvis regnestykket skal tages forpålydende, så ender herointabletterne altså med kun at koste lidt over det halve ift. heroin til injektion,idet der med den anden udregning er tale om 500 mg. altså den dobbelte dosis. Det forekommer megetunderligt at denne tydelige fejlberegning ikke er blevet opsnappet af en korrekturlæser/fejlretter ellerandre der ligesom vi har nærlæst skrivelsen.De fleste mennesker tænker formentlig, at Sundhedsstyrelsen som landets øverste sundhedsmyndighedvelsagtens ikke laver fejl, men det er desværre tilfældet med denne publikation - hvor den absolut mest

oplagte alternative administrationsform overhovedet ikke overvejes – og i øvrigt findes skrivelsen”Alternativer til injektion som administrationsform” fejlbehæftet i en grad der burde afstedkomme atden betragtes som en ”ommer” - annulleres og genskrives, uden de mange fejlslutninger der i vidudstrækning er baseret på de beskrevne fejl og udeladelser af fakta.Sundhedsstyrelsen burde netop anbefale administrationsruten ”snifning” af heroin i pulverform. Ikkealene fordi det er den enkleste håndterbare indtagsform og den mest skadereducerende, men også detbilligste alternativ, af alle kendte administrationsformer, i forhold til IV brug.Det må forventes at Sundhedsstyrelsen afviser snifning som administrationsform ligesom de gør det medrygning - dog alene af den årsag, at der ikke p.t. findes kliniske erfaringer, eller videnskabelig evidensmed snifning som administrationsform, fra andre lande. Men det giver så meget desto mere årsag til i detmindste, at foreslå politikerne at tillade og bevilge et års pilotforsøg i Danmark – hvor de forventedefordele og eventuelle ukendte ulemper kan afdækkes behørigt.Et sådant pilotforsøg kan etableres parallelt med heroinbehandlingen på de nuværende IVheroinklinikker – eller endnu bedre ved at etablere pilotforsøget, som en satellit til heroinbehandlingen iKøbenhavns Kommune, i BrugerForeningens (BF’s) lokaler. Foreningen har allerede et relativt stort antalbrugere der aldrig har injiceret, men som til gengæld har sniffet heroinen i fra 20 til 37 år uden nogensom helst fysiske følgeskader – plus et antal IV brugere der allerede deltager i heroinbehandlingen, mensom dog på grund af manglende vener og svækket helbred ønsker at stoppe med injektionerne. Dertilkommer en del personer, som ikke ønsker at opgive deres lønnede job eller frivillige arbejde, der er heltessentielt for en positiv selvopfattelse og basis for deres aktuelle livskvalitet.Et sådant pilotprojekt fordrer dog visse lempelser ift. den nuværende kontrol – vigtigst at brugerne,serviceres af en eller flere dagligt besøgende sygeplejersker og, overlades en fuld dagsdosis tilselvadministration – evt. med overvåget indtag af en dosis i en indledende fase/periode til den fornødnetillid til selvadministration er etableret.Hermed vil efterspørgslen på heroinbehandlingen forventeligt stige drastisk uden at det kommer til atkoste yderligere et kæmpebeløb i skattekroner til etablering af de ellers nødvendige klinikfaciliteter.At sygeplejersker, i skikkelse af hjemmesygeplejen, i forvejen udbringer medicin er i et meget udbredt oglænge kendt omfang.Der findes blandt førstnævnte sniffende brugere i BF, en kæmpestor erfaring med snifning somadministrationsform - og det vil være en god lejlighed til også, at lade brugerne deltage og bliveinddraget i udviklingen, af en særdeles efterspurgt alternativ administrationsform tilheroinbehandlingen.Der foregår allerede nu i BF mange opbyggelige sociale og hobby- og undervisningsmæssige aktiviteter,der kunne supplere det socialt faglige element i heroinbehandlingen - der findes nemlig også adskilligearbejdsopgaver og arbejdslignende beskæftigelse til alle de brugere der måtte ønske, at fylde dereshverdag, med flere positive aktiviteter. Derudover findes madlavning der sikrer de der ønsker at spisemed, en god næringstilstand. Vi anslår at det umiddelbart er muligt at finde 25-30, som øjeblikkeligønsker at indgå i et sådant satellit pilotprojekt. Gruppen karakteriseres af relativt velfungerendemidaldrende stofbrugere, med civiliseret opførsel og mellem 25 og 40 års stofbrug og heraf er ca. 55 %mænd og ca. 45% kvinder.Den opnåede kliniske erfaring vil med en vis sikkerhed forventeligt blive efterspurgt og give positivgenlyd i alle i de 6 (7) øvrige lande, hvor IV heroinbehandling allerede findes – og det måske især iSchweiz hvor de har udvist mod til at indføre tabletheroin og disse allerede hjemgives tilselvadministration, men hvor nye alternativer og mindre skadelige administrationsformer efterspørges,ikke mindst blandt brugerne.

Det er en kendsgerning, at Danmark var meget længe om at tillade heroinbehandling og derfor først blevdet 8. land der indførte heroinbehandling – men det betyder formentlig ikke også nødvendigvis, at viabsolut skal afvente og overlade til de andre lande først at opfinde nye, bedre og mere sikreadministrationsformer. Her bør Danmark velsagtens også kunne bidrage – især fordi vi netop alleredehar den største gruppe stofbrugere der sniffer, ift. samtlige lande der praktiserer lægeordineretheroinbehandling.Blandt alle 7 lande der pt. praktiserer heroinbehandling har Danmark nemlig på grund af den hvideheroins nærmest permanente tilstedeværelse på det illegale marked, den verdenshistorisk største andelaf heroinbruger-populationen - ca. 20 - 25% der sniffer, og derfor findes der også her af denne årsagoptimale betingelser for et pilotforsøg med snifning, som administrationsrute ifm. lægeordineret heroin.Danske erfaringer fra et pilotforsøg vil derfor også potentielt være til stor glæde og gavn forheroinbrugerne her men så sandelig også i andre lande og fra BrugerForeningen vil vi inderligt gernemedvirke til at Danmarks positive omdømme øges – ligesom vi også inderligt gerne ser atheroinbehandlingen bliver mindre kontrolfikseret, men til gengæld optimeres og bliver langt merehumant og opbyggeligt ift. til brugernes sundhedstilstand og livskvalitet.Man kan ikke ligefrem påstå at den nuværende reguleringsform primært sigter på at øge brugernesvelfærd – snarere ser vi at den ekstremt kontrollerende facon og med et reelt ”stavnsbundet” forholdmed det dobbelte daglige fremmødekrav og den tillidssvækkende nærmest lupagtige overvågning afpersonalet, totalt ødelægger behandlingsalliancen og det virker altså alvorligt nedbrydende på brugernesselvværd og livskvalitet. Det er på tide at behandle brugerne som voksne selvstændige individer og visedem den samme tillid og optimale omsorg, som man giver alle andre mennesker, der behandles for enlidelse der kræver daglig medicinering. Vi er helt med på at dette også er et politisk spørgsmål og vi harderfor også netop for ganske nyligt fremsendt bemærkninger og anbefalinger til Sundheds- ogforebyggelsesudvalget, der netop nu arbejder på at forholde sig til elementerne i et fremsatbeslutningsforslag (B 24) der sigter på visse lempelser og en udvidelse af heroinbehandlingen, så denbliver et tilbud til mange flere stofbrugere.En sidste kommentar og anbefaling:Hvorfor sigter vi i øvrigt ikke på at købe en dansk produceret heroin ?– alt omkring heroinen til heroinbehandlingen er hemmeligt, angiveligt af sikkerhedshensyn. Men så vidtvi kan læse i nærværende anbefaling, så betaler Danmark op imod 450,- kroner for et enkelt gram heroin.Det er en ekstrem høj pris, når vi taler om en helt legal 99,9% farmaceutisk ren heroin, der efter voresberegninger må indkøbes i kæmpestore mængder, og leveres af en farmaceutisk virksomhed i Schweiz.De producerer heroinen på råopium der stammer fra opiumsfarmere i Tasmanien. Der har de etnogenlunde sammenligneligt klima ift. DK. Og vi tør derfor formode at de danske landmænd skulle være istand til at producere en lignende råopium på egne marker – og vi har formentlig også fuldt kapablefarmaceutvirksomheder, der formår at raffinere råopium til rent heroin.Dette forhold burde nogen (læs: en myndighed ) virkeligt se nærmere på, om ikke der kan sparesvæsentligt (formentlig et tocifret millionbeløb) på medicinudgifterne – ved at vi producerer dennødvendige medicinske heroin her i landet – ikke alene af udgiftsmæssige årsager, men så sandelig ogsåfor at gavne beskæftigelsessituationen her i landet mere generelt.Vi anslår at en sådan hjemmeproduktion vil kunne give beskæftigelse til sammenlagt rigtigt mangelandmænd og folk i transportsektoren, samt i produktionsleddet. Et vist eksportpotentiale burde i givetfald velsagtens også være realistisk – ikke mindst når den bebudede heroinbehandling Norge på ettidspunkt skal forsynes med rygebar heroin.Forslag:

Det virker som om de der udformer reglerne ikke har, bare den mindste føling med hvad der foregår påbrugerplan og det er absolut ikke hensigtsmæssigt, når reglementerne udformes således, at de faktueltog uanset hensigten ligefrem fremmer gadesalg eller skadeudvikling. Vi anerkender gerne at stofbrugeregenerelt set er en meget kompleks størrelse der er vanskelig at tage bestik af, men derfor vil vi ogsågerne stille vores personlige viden, erfaringer og indsigt ift. målgruppen til rådighed forSundhedsstyrelsen, evt. i form af et erfaringsudvekslingsmøde.Vi stiller os ligeledes gerne til rådighed for en klinisk afprøvning, af snifning som administrationsrute – ogmed heroinen der pt. udelukkende anvendes til IV brug. Vi har en meget stærk formodning om at den,som anført tidligere umiddelbart, kan anvendes til snifning – og skulle der findes nogen som helst tvivlstiller vi gerne op som forsøgspersoner, sådan at det eventuelle tvivlsspørgsmål kan afklares én gang foralle. Kors sagt vi vil rigtigt gerne have lejlighed til at blive brugt – og vi vil inderligt gerne have tilbud omlægeordineret heroin til snifning, rygning og til selvadministration. For 15 år siden var det er absurdønske – men det burde det ikke længere være nu, hvor lægeordineret heroin har været anerkendtbehandlingstilbud i hele tre år.Med venlig hilsenJørgen Kjær/formandBrugerForeningen – for aktive stofbrugere.