Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 232
Offentligt
Kære Astrid Kragh, SundhedsministerJeg skal forespørge om Sundhedsministeren er parat til at ændre Sundhedsloven, således at Sund-hedspersonalet, på samme måde som Sundhedspersoner i dag af etiske grunde, kan vælge at afståfra at gennemføre en behandling, f.eks. abort, eller operation på en patient der nægter at modtageblod, af religiøse årsager, kan få adgang til at gennemføre en behandling af en patient, imod patien-tens vilje, hvis dette er etisk påkrævet (f.eks. for at redde patientens liv)?I dag er det, selvom det sikkert vil overraske de fleste, muligt for personer, udenfor psykiatrien, atafslå at modtage behandling, også selvom behandlingen uden bivirkninger eller uoprettelige skader,vil kunne helbrede patienten, f.eks. i form af blodtransfusion ved massive blodtab.Dette har konkret betydet at kræft patienter har kunne tvinge sundhedspersonalet til at skulle accep-tere at de ikke kan få lov at redde patientens liv, selvom de såfremt nejet skyldes psykiatriske lidel-ser, ville kunne gribe til tvang, f.eks. hvis patienten nægter at spise eller lignende.Når der gives adgang til at kunne afstå fra behandling, f.eks. overfor Jehovas Vidner, hvis de ikkevil kunne overleve uden at modtage blod transfusioner, og til at patienterne (på nær på psykiatriensområde) kan afvise at modtage en ofte lille og selv ved en større operation, ganske uvæsentlige pro-blemer som følger af operation eller behandling, sammenholdt med udsigten, til at patienten i stedetfor at dø som 15 årig (på grund af knoglekræft) vil kunne leve lige så længe som alle andre, dogmed et amputeret legeme.Der kan kræves meget af sundhedspersonalet, men jeg mener ikke at skulle acceptere et nej til atmodtage behandling, er i blandt dette. Det er ikke rimeligt at sundhedsvæsenets medarbejdere skaltvinges til at leve med, at f.eks. børn kan stå fast på at de ikke vil modtage en ben-amputation, selv-om dette ville kunne fjerne f.eks. knoglekræft, og dermed gøre barnet rask, eller at folk af sekteriskegrunde (som ofte ikke deles af lægeverden og sundhedspersonalet) afviser at modtage behandling,f.eks. blodtransfusion eller insulin, selvom omstændighederne byder at patienten skal modtage dettefor at kunne overleve en sygdom.I dag vil personalet kunne straffes, ikke alene efter straffeloven, men også i forhold til Sundhedslo-ven og Autorisationsloven, hvis de vælger at ignorere en patients vrede eller anti-pati, imod en af-prøvet og effektiv behandling, og selvom behandlingens gennemførelse vil være så lille og ubetyde-lig en byrde for patienten, at det ikke giver nogen mening at sige at patienten har været udsat for etovergreb, når udbyttet (at blive helbredt for kræft, eller blive holdt i live medicinsk og uden væsent-lige bivirkninger) bliver sammenholdt med de ekstra (og i mange tilfælde op til over 60 års liv, medsamme mængde gode og dårlige perioder som de øvrige borgere).Det koster mange borgere livet, ganske unødvendigt, at de enten af sekteriske grunde (ikke kun menmeget udtalt, som følge af medlemskab af Jehovas vidner), eller fordi sundhedspersonalet skal re-spektere et ønske, der baserer sig på barnlig forfængelighed, om f.eks. ikke at få amputeret en sygdel af kroppen, når dette ville kunne fjerne kræften, hvis det er det der er sygdommen. Men derudo-ver påfører det jo mange sundhedspersonaler ganske voldsomme kvaler, og ganske unødvendigt, fordet kan ikke forlanges at de skal kunne afstå fra behandling af etiske årsager, men ikke samtidig mågennemføre eller påbegynde behandling af samme etiske grunde.Konkret kender jeg til et tilfælde fra Rigshospitalet, hvor en 14 årig pige, fik lov til at stå fast på sinbeslutning om ikke at få amputeret sit ben, selvom hun talte med andre om at det ikke er et problemat leve med et helt eller delvist amputeret legeme, og selvom det ville kunne fjerne hendes kræftfuldstændigt og lægerne gerne ville have gennemført behandlingen. Mig bekendt kostede det pigenlivet, selvom operationen, hvis den var blevet gennemtrumfet (som visse i sundhedssektoren ønske-
de, men i dag ikke har hjemmel til at kunne gøre), ville pigen være i live i dag, samt have haft ud-sigt til at blive helbredt for kræften i knoglerne i benet, og dermed udsigt til at blive gennemsnitsal-deren.Derfor skal jeg bede Sundhedsministeren om, på samme måde som personalet, ikke alene har lov,men pligt til, overfor psykiatriens patienter, at gennemføre behandling hvor dette er nødvendigt, dagive personalet adgang til at gennemføre anerkendte og veldokumenteret og effektive behandlinger,når det er etisk (i dag ofte målt op imod faglige hensyn for og imod en behandling, men også af rentpersonlige grunde) uforsvarligt at undlade en behandling.Sundhedspersonalet bliver dette med ambitionen om at redde liv, derfor skal alle patienter tvingestil at modtage anerkendte og veldokumenterede behandlinger, også for de patienter som ikke undla-der at modtage behandling som følge af psykiske udfordringer, men f.eks. som følge af udokumen-terede overbevisninger (ofte men ikke altid troen på at gud vil redde ens liv, hvis det er meningen),eller alternativ livsstil, behandling m.v. kan opnå samme resultat, som anerkendte og dokumenteretbehandlinger.Nuvel det kan anses som et overgreb, f.eks. i forhold til et Jehovas vidne, at give denne blod, imodsin vilje, men jeg tror på at Danmark vil kunne opnå tilgivelse, hvis det f.eks. betyder at vedkom-mende patient overlever en ulyksalige begivenhed. I øvrigt så må patientens ret til at frasige sig be-handling som ikke vil være bebyrdende for patienten, resten af dennes liv, og især når behandlingenvil være med til at sikre patientens liv bliver langt og vellykket, holdes op imod sundhedspersona-lets krav på ikke at skulle acceptere at lade folk dø (og spilde ressourcerne ved at lindre disse pati-enters – selvforskyldte – sidste tid), blot fordi de afslår at modtage behandling, når der findes veldo-kumenteret og effektive og ofte helbredende behandlinger.I dag er det jo sådan, at det at modtage blodtransfusion for at genoprette blodmangel efter en fødseleller et kejsersnit, eller få skåret et ben af for at blive helbredt for kræft i knoglerne i benet, ikke eren gene for resten af livet, som overstiger fordelene ved at modtage behandlingen. Faktisk vil jegfastslå at personalet på nuværende tidspunkt, og med den nuværende lovgivning, hvor patienternekan afslå behandling, uden at personalet må gribe ind (straffrit), selvom dette sundhedsfagligt givergod og bedst mening, i forhold til at sikre patienten et langt og godt liv, kan siges at være påtvungetat hjælpe folk til at begå selvmord, som det i praksis er, når en 14 årig pige siger nej til at miste be-net (på grund af forfængelighed – der efterfølgende vil kunne afhjælpes både medicinsk og psykia-trisk), og dermed vælger at dø af kræften i det ben hun gerne vil beholde, eller som det vil være nåret Jehovas vidnes valg om ikke at modtage blod, ender med at koste vedkommende livet. Dertil kandet supplerende oplyses at det er strafbart at hjælpe folk med at begå selvmord, og i øvrigt i stridmed lægeløftet (derfor skal de straffrit kunne iværksætte behandling, imod patientens vilje, når detteer sundhedsfagligt forsvarligt).Er Sundhedsministeren klar til at få løst dette problem, ved om ikke andet, at sikre ved lov, at sund-hedspersonalets egne etiske overvejelser, lovligt kan være motiv nok for at iværksætte behandling,der kan redde en patients liv (som det i dag må gøres også i forhold til medlemmer af Jehovas Vid-ner, og alle andre, når deres liv er akut truet og de ikke inden behandlingen startes kan sige nej til atmodtage behandlingen, men som sundhedspersonalet i dag ikke må iværksætte behandling overfor,hvis patienten nægter at modtage behandlingen, og det ikke er et akut spørgsmål om at forhindredødens indtræden, men når det sker for at helbrede imod patientens ønsker, når dødens indtrædenførst må forventes efter flere uger eller måneder, og dermed ikke er akut forestående)?Personalet skal have etisk ret (ved lov) til at kunne påføre en patient en ikke-eksperimentiel behand-ling, som er veldokumenteret og ud fra et læge-fagligt niveau på sygdomstidspunktet, er den bedstebehandling overfor den konkrete lidelse, f.eks. amputering af et ben ramt af knoglekræft (hvor andet
ikke virker), på samme måde som sundhedspersonalet i dag (uden konsekvenser), kan sige nej til atdeltage i at gennemføre en behandling, hvis det strider imod deres etik, f.eks. abort, eller operation-er hvor patienten nægter at modtage blod undervejs.Såfremt Sundhedsministeren mener at reglerne er gode nok, og at det er at anse som en erhvervsrisi-ko for sundhedspersonale, vil jeg anmode ministeren om at forklare, hvorfor det er iorden at afviseat gennemføre behandling af etiske grunde (f.eks. retten til livet – når det gælder at afslå deltagelse iabort), når det ikke er i orden af samme etiske grunde, at iværksætte behandling overfor en patient,der nægter, imod dennes eget fysiske bedste, når de eventuelle psykiske virkninger af behandlingen,vil kunne afhjælpes i dag.Jeg håber hermed at Sundhedsministeren vil give sundhedsfagligt personale, samme ret til at følgederes etik, når det gælder om at afstå fra behandlinger, som når det gælder at gennemføre behand-linger på patienter, således at det ikke fremover bliver muligt for en patient at afstå fra behandling,der ikke er umiddelbart nødvendig for at redde livet, men på længere sigt er nødvendig for at reddelivet på patienten, hvis dette strider imod sundhedspersonalets etik (lægefaglige skøn).Afslutningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at jeg som udgangspunkt er for det frie valg, men atmin grænse, personligt såvel som fagligt, går i forhold til den personlige frihed, når denne udøvespå en måde som uafvendeligt vil medføre døden, indenfor en unødvendigt hurtig og fremskredenperiode. Det frie valg kan jo ikke bruges til noget når konsekvensen af dette bliver døden, og i død-en er ingen mennesker frie, derfor skal personalet, når det læge-fagligt skønnes at være livsforlæng-ende at gennemføre en behandling, imod patientens ønske, især holdt sammen med de læge-fagligevurderinger af konsekvenserne ved at følge patientens ønske.De bedste hilsenerKarsten EgtvedStud. Jur. KUParkvej 32, st th4600 Køge