SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 219: Pjece: Anbefalinger til implementeringen af udvalget initiativer i strategien "Metoder der virker på narkoområdet", fra Rådet for Socialt Udsatte

RådetS anbefalingeR til:Nationale retningslinjer for socialstofmisbrugsbehandlingKvalitetsløftDet overordnede formål med de nationale retningslinjer skal være atløfte kvaliteten af indsatsen for stofmisbrugerne generelt. Retnings-linjerne skal være konkrete anvisninger med pligt til succeskriterier.Kvalitetsløftet skal forbedre livssituationen for de, der modtagerbehandling/sociale indsatser samt medvirke til, at flere med behand-lingskrævende misbrug kommer i behandling. Men helt centralt er, atbrugerne er med og forstår meningen med indholdet i indsatserne.BrugereN i ceNtrumBrugerens retssikkerhed er afgørende for at føle sig anerkendt somborger og et menneske, der vælger frivilligt at gå i behandling. De na-tionale retningslinjer bør derfor beskrive og tage udgangspunkt i bru-gerens rettigheder så præcist som muligt, så brugernes retssikkerhedbliver styrket. Kommunerne skal informere brugerne og pårørendeom rettigheder, klagemuligheder mv. i et sprog og på en måde, somgør det tilgængeligt for brugerne. Indsats- eller behandlingsplanen skaltil stadighed præciseres i samarbejde med borgeren og kædes sam-men med den sociale handleplan.tværfaglighedeN som gruNdelemeNtDen sociale indsats skal være helhedsorienteret, koordinere socialeinterventioner med behandlings- og sundhedsfaglige interventioner ogfra start af indtænke ressourcer til den opfølgende behandling. Der skaludarbejdes en faglig standard for misbrugsbehandlingen som er ned-fældet i en fælles vejledning for den social- og sundhedsfaglige indsats.Denne forståelse af tværfaglighed forudsætter derfor også, retnings-linjerne udarbejdes af Social- og Integrationsministeriet og Ministeretfor Sundhed og Forebyggelse. Dernæst skal Beskæftigelsesministeriet,

Justitsministeriet og Ministeret for Børn og Undervisning også in-volveres med henblik på opbakning og for at fremme retningslinjerne.Tilsvarende må det forventes, at der på kommunalt plan inddrages derelevante politiske udvalg og fagområder.Udarbejdelse af retningslinjerne bør yderligere ske med inddrag-else af de faglige miljøer og ekspertiser inden for misbrugsbehand-lingen bredt, dvs. forskere, behandlere, sociale praktikere og admini-stratorer. Retningslinjerne skal bygge på både national og internationalviden.differeNtieriNg af målsætNiNgerNeMisbrugsbehandling er ofte er en langstrakt proces med behov forindsatser af varierende type og intensitet. Et rehabiliterende sigte børderfor være et grundelement i indsatsen og ses som en langsigtet pro-ces, som ofte fordrer flere indsatsperioder med relevante opfølgendeelementer. Det bør derfor overvejes om terminologien skal justeres,så der er tale om sociale indsatser, der kan have varierende intensitet,indhold mv.De nationale retningslinjer skal derfor udarbejdes så de ikke kun harbudskaber i forhold til et mål om et stoffrit eller medicinfrit liv. Mangemisbrugere ser et stoffrit/medicinfrit liv så fjernt fra egen virkelighed,at hvis det er den eneste målsætning, vil det udelukke nogle af de mestbelastede misbrugere fra den sociale indsats. Skadesreducerende ind-satser med henblik på et mere værdigt liv skal derfor også understøt-tes og kvalitetsudvikles.iNKludereNde og rummelige iNdsatserRetningslinjerne skal give anvisninger på inkluderende og rum-melige indsatser. Fleksibilitet i indsatserne er kodeordet. Derforanbefales det at etablere tilbud, der kombinerer fremskudte moti-verings- og behandlingsindsatser med mere fleksible arbejdsgange ogbedre tilgængelighed i forhold til de eksisterende misbrugsbehand-lingscentre. Det skal være muligt at kunne modtage kontaktskabende,motiverende og evt. behandlende tilbud af misbrugsbehandlere medvisitationskompetence ude i misbrugernes nærmiljø, ligesom det skal

være muligt både at modtage substitutionsbehandling, somatisk ellerpsykosocial behandling på selve misbrugscentrene. Misbrugsbehand-ling herunder substitutionsbehandling skal også være tilgængelig forbrugere, der bor i yderområder, hvor transporten kan være en bar-riere for misbrugerne.Indsatsen skal være der hvor misbrugerne opholder sig. I den forbin-delse kan fx væresteder, herberger eller socialpsykiatriske bostedervære vigtige og relevante aktører og fungere som brobyggere ellerbindeled mellem de meget kaotiske og udsatte stofmisbrugere og mis-brugsbehandlingen.metoder, der giver meNiNgDe nationale retningslinjer skal hvile på evidens, hvor den findes, ellersom minimum faglig velbegrundet viden.Det er samtidigt centralt for at fastholde brugerens motivation, at bru-geren oplever en indsats med et klart og meningsfyldt mål med ud-gangspunkt i den samlede livsituation.På baggrund af en løbende monitorering skal det vurderes, om målknyttet til brugerens misbrug, sociale liv, psykiske og fysiske proble-mer er opfyldt. De såkaldte tilbagefaldsfaktorer (såsom manglede bo-lig, manglende ikke-misbrugende netværk, sociale tilpasningsproble-mer, psykiske og personlige kriser) skal forsøges minimeret samtidigmed en misbrugsbehandling.doBBeltBelastedeDe nationale retningslinjer skal angive normer for indsatsen i forholdtil mennesker med et samtidigt misbrug og sindslidelse, samt påpegehvilke koordineringsredskaber der skal anvendes. Meget forskning pe-ger på, at integreret behandling har bedre effekt end andre modeller.

RådetS anbefalingeR til:lovforslag om obligatorisk opfølgning samt udviklingog afprøvning af efterbehandlingskoncepter og udbre-delse af frivillige efterbehandlingskoncepter.Anbefalingerne til både lovforslaget om obligatorisk opfølgning samt ud-vikling og afprøvning af efterbehandlingskoncepter samt udbredelse affrivillige efterbehandlingskoncepter præsenteres samlet. Det står nem-lig klart, at de fleste af forslagene er enslydende og tager udgangspunkt ien fælles forståelse af indsatsen.ÉN samlet iNdsatsEn god efterbehandling bryder med forståelse af behandling og efter-behandling som to adskilte indsatser. I stedet er det vigtigt, at behand-lingen betragtes som et længere sammenhængende forløb, beståendeaf faser med varierende intensitet. En integreret behandling, hvor manundgår slip mellem behandling og efterbehandling og sikrer fastholdelseog kontinuitet i indsatsen. I tilfælde af recidiv skal indsatsen fortsætte.Denne sammenhængende indsats kan være af medvirkende årsag, tilat borgeren kan vende tilbage til et kendt netværk i form af medarbej-dere eller behandlingssted, således at borgeren ikke får en oplevelseaf at starte forfra på ny.efterBehaNdliNgsgaraNti sKal omfatteaKut opfølgNiNg i KrisesituatioNerTilbagefald til stofmisbrug eller forværring af et stabiliseret forbrugsker meget ofte i forbindelse med større eller mindre kriser i daglig-dagen. Det er derfor helt afgørende, at der er adgang til relevant hjælp,når behovet opstår. I den forbindelse, bør der som led i den min-dre intensive indsats/efterbehandlingen være nogle rettigheder somden behandlede kan benytte i forbindelse med akut påståede kriser.(Fx psykologhjælp, kontakt til behandlingsteam, støtte-kontaktperson,m.v.).

ressourcer – persoNaleRetningslinjerne skal forholde sig meget eksplicit til ressourcer – perso-nale og værdier. Der bør tages stilling til hvor lille volumen, der er ac-ceptabel for et behandlingsteam. Der skal også angives standarder foruddannelsesmæssig baggrund for et team – hvor mange forskelige fag-ligheder (psykologer/psykiatere, terapeuter, sundhedspersonale mm.)der skal være til stede i et misbrugscenter og i hvilket omfang.Eksempelvis kunne en minimumsstørrelse ift. det misbrugsfaglige ind-satsteam medføre, at nogle kommuner ikke kan have eget team. I denforbindelse skal retningslinjerne håndtere, hvordan samspillet mellemet misbrugsteam i en anden kommune skal fungere, herunder hvor-dan der sikres en helhedsorienteret indsats. Omvendt skal der ogsåvære grænser for, hvor mange klienter en enkelt behandler kan væreansvarlig for.løBeNde udviKliNg af retNiNgsliNjerNeRetningslinjerne skal løbende justeres, således at der følges op på, omretningslinjerne reelt har den ønskede virkning eller om nye retnings-linjer skal tilføjes. Processen skal justeres i forhold til de erfaringerder gøres.

helhedsorieNteret støtte af BorgereNÉn sammenhængende indsats har også fokus rettet mod at støtte bor-geren i at kunne leve et liv udenfor behandlingstilbuddene. Dette gæl-der særligt støtte til helt praktiske ting som bolig, indkomst, medicinmm. Men det handler også om at få hjælp til at kunne tackle socialerelationer så som familie og venner (jvf. de nationale retningslinjer).differeNtieret iNdsats og prioriteriNg afmålgruppeN i forhold til BelastNiNgsgradMed udgangspunkt i de nationale retningslinjer om en helhedsorien-teret og individuel tilgang gælder de samme regler i forbindelse medlovforslaget om en obligatorisk opfølgning og udvikling og afprøvning afefterbehandlingskoncepter. Her skal der ligeledes tages udgangspunkti den enkeltes behov og belastningsgrad. Derfor skal den opfølgendeindsats have fokus på de områder, som kan være med til at øge livs-kvaliteten for den enkelte. Det kan være indenfor områderne sund-hed, psykiatri, somatik, beskæftigelse mm. Opfølgningen bør alleredeplanlægges i forbindelse med visitationen, eller når handlingsplanenudarbejdes. Opfølgningen skal således indgå som en integreret del afbehandlingen, så den fremstår som en sammenhængende indsats.Klare mål for opfølgNiNgeN mediNddragelse af BrugereNBorgeren skal medinddrages i processen omkring de opfølgende ind-satser, således at borgeren føler sig støttet efter den intensive be-handling. Opfølgningen skal opleves som en positiv støtte og ikke somen negativ kontrolforanstaltning. I tråd med dette skal opfølgningenvære så konkret beskrevet, at borgeren og kommunen ikke er i tvivlom hverken mål eller middel. Det skal være realistiske mål, som bor-geren har mulighed for at leve op til.

tilgæNgelighed og fleKsiBilitetDet er essentielt, at den opfølgende indsats baserer sig på tilgængelig-hed, kontinuitet og fleksibilitet. I tråd med denne tanke, skal det sam-tidig være nemmere at komme tilbage i behandling, efter tilbagefaldi misbrug. Hvis visitationsudvalget kender borgeren, burde det væremere enkelt, og screening skal kun udføres hvis nødvendigt.Der er brug for overlappende støtteforanstaltninger mellem tilbud-dene og fra tilbud til eget hjem – eksempelvis gennem en støttekon-taktperson, som også følger den enkelte i tiden efter endt behandling.Der skal overordnet set tages udgangspunkt i en sammenhængendeindsats med forskellige faser eller indsatser afhængigt af borgerens be-hov og belastningsgrad.En model kunne være et udslusningssted, så borgeren ikke vender direk-te hjem til det ’gamle’ liv efter endt behandling. Intensiteten i forholdtil udslusningsfasen kan gradvist aftage, så borgeren vender tilbage tilegen bolig og evt. får etableret kontakten til familie mm. Intensiteten iopfølgningen skal således ske med viden om differentiering og priori-tering af forskellene i målgruppen.NetværKsgrupper og frivilligeefterBehaNdliNgsKoNcepter som supplemeNtDet foreslås, at der etableres netværks/brugergrupper, som kommu-nen forpligter sig til at facillitere. Eksempelvis er der gode nerværks-erfaringer med gravide stofmisbrugere. Yderligere kan det overvejesat etablere netværksgrupper med en opsøgende funktion. For så vidtangår de frivillige koncepter skal disse tænkes bredt, således at man-ge forskelligartede koncepter medtænkes. NA og AA er blot to udaf mange. Andre eksempler kunne være frivilligt brugerstyrede væ-resteder eller inddragelse af alternative netværk såsom venner ellernaboer. Dog skal de frivillige efterbehandlingsmetoder udelukkendevære et supplement til den reelle behandling og kan ikke erstatte enegentlig professionel indsats.

RådetS anbefalingeR til:initiativet om opsøgende indsats til de allermestudsatte stofmisbrugeregeografisKe udfordriNgerDen opsøgende indsats bør ikke begrænses til København og de øv-rige store byer. Her er man allerede – heldigvis – godt hjulpet. Nårman taler om opsøgende indsats, bør der særligt fokuseres på tyndt-befolkede områder. Erfaringerne fra bl.a. Lolland-Falster er, at mangemisbrugere lades i stikken med et misbrug, der får lov til at eskalerer,fordi der ikke er de relevante opsøgende tilbud. Det er bl.a. også iRegion Syddanmark, at man kan konstatere det største antal dødsfaldblandt misbrugere. En anden del af denne problematik er de ofte me-get små faglige miljøer i udkantskommunerne. Som opsøgende med-arbejder er man ofte alene om arbejdet og skal stå for en meget stordel af den samlede misbrugsindsats, der faktisk stiller store faglige krav.BrugerNes rolle i det opsøgeNde arBejdeVærestederne, herunder værestedsbrugerne kan spille en rolle i detopsøgende arbejde. Her har man kontakten til den enkelte, og mankender dennes netværk. Netværket mellem brugerne er centralt ogbør være en større del af misbrugsbehandlingen.Den opsøgende indsats bør tilrettelægges i tværgående specialteams,der opererer på gadeplan. De udgående funktioner skal bl.a. have fo-kus på at sikre stabilitet i den medicinske behandling, dvs. bl.a. substi-tutionsudlevering der, hvor de udsatte misbrugere opholder sig. Dettekan hjælpe de misbrugere som har langt til det nærmeste udleverings-sted.

Yderligere foKus på deNsuNdhedsfaglige iNdsatsMange af de mest udsatte misbrugere har brug for tilbud, hvor derikke stilles umiddelbare krav om behandling, men hvor man skaberstabilitet i den sociale og sundhedsmæssige situation.Den opsøgende indsats bør have et stort fokus på de sundhedsfagligeelementer, da rigtig mange af de udsatte stofmisbrugere døjer medmange somatiske og psykiske problemstillinger.sammeNhæNg og aNerKeNdelse i deNopsøgeNde iNdsatsMange socialt udsatte borgere har negative forventninger til de etab-lerede social- og sundhedssystemer. Og omvendt har de etableredesystemer derfor svært ved at etablere en positiv kontakt til målgrup-pen. Det er vigtigt, at de etablerede systemer optager værdierne omen anerkendende tilgang til arbejdet med socialt udsatte, så de kan fåden nødvendige hjælp til deres komplekse og sammensatte proble-mer. Et særligt fokusområde i den brobyggende indsats er derfor ofteogså at (gen)skabe kontakten egen læge og det etablerede behand-lingssystem.Bedre samarBejde på tværs afKommuNegræNserNeKommunerne skal på tværs af kommunegrænserne blive bedre til atarbejde sammen om brugerne. Nogle af de større kommuner opleverat have rigtig mange brugere fra mindre nabokommuner og her ople-ves der der vanskeligheder ved at koordinere indsatsen. Man skærmersig fra at tage ansvar, selvom man er handlekommune.