SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 213: Materiale til Danske Fysioterapeuters fortræde d. 23. april 2013

DET GØREN FORSKELMennesker med psykiske lidelser dør 15 – 20 år tidligere end andre.Det skyldes i stort omfang en livsstil med rygning, alkohol, usundkost og mangel på motion. Dertil kommer, at den medicin, sommange psykiatriske patenter får, har bivirkninger, som sløver ognedsætter stofskiftet. Man bliver så at sige tung i kroppen, tagerpå i vægt og får mindre lyst til at være fysisk aktiv.Kombinationen af selve sygdommen, livsstil og bivirkninger framedicinen giver en stor overdødelighed hos de mere end 200.000danskere, der bliver behandlet for bipolare lidelser, skizofreni ellerdepression. Det er med til at skabe en stor ulighed i sundhed, somvi ikke bør acceptere, og som vi som samfund bør gøre langt merefor at få nedbragtVi ved for eksempel, at fysisk aktivitet kan være med til at fore-bygge livsstilsygdomme og har en gavnlig effekt på blandt andethjertekarlidelser og type 2-diabetes. Det er der solidt forsknings-mæssigt belæg for. Vi ved også, at mennesker med psykiske syg-domme ligesom et flertal i befolkningen ønsker at leve sundere.Det viser en ny rapport fra Vidensrådet for Forebyggelse.7 ud af 10 danskere med en psykisk lidelse vil gerne være fysiskaktive, og de fleste vil gerne spise sundere og holde op med atryge. Rapporten viser også, at det nytter med målrettede indsat-ser. Eksempelvis kan mennesker med depressioner forbedre dereskondital, øge muskelstyrken og tabe sig, hvis de får de rette super-viserede tilbud.Vi ved også, at superviseret fysisk aktivitet til mennesker medpsykiske sygdomme kan give ro i kroppen, gode fælles oplevelserog dæmpe symptomerne på sygdommen. Og at kombinationen affysioterapi og superviseret fysisk aktivitet kan have stor effektpå, hvordan sygdommen udvikler sig og på følgevirkningerne.Og så kan superviseret fysisk aktivitet bidrage til at få sygemeldtehurtigere tilbage i arbejde og dermed medvirke til at reducere ud-gifterne til blandt andet sygedagpenge.I denne pjece fortæller fire forskellige danskere med psykiske li-delser om deres erfaringer med fysioterapi og superviseret fysiskFormand for Danske FysioterapeuterTina Lambrechtaktivitet. Blandt andre 26-årige Westi, fra bo- og beskæftigel-sestilbuddet Skibyhøj, der er begyndt at dyrke Tai Chi, og som nuovervejer at starte på en uddannelse, og 50-årige Kit Winther fraEjby på Fyn, der har været indlagt på psykiatrisk sygehus og bælte-fikseret, og som ikke er i tvivl om, at fysisk aktivitet kan være medtil at forebygge tvang.Danske Fysioterapeuter har udarbejdet fire anbefalinger, der skalvære med til at nedbringe overdødeligheden hos mennesker medpsykiske lidelser, sikre sammenhængende behandlingstilbud og bi-drage til, at der bruges mindre tvang i psykiatrien. Anbefalingernestår i denne pjece.Vi har også beregnet, hvad det vil koste at føre de fire anbefalingerud i livet: 145 millioner kroner.Det er tale om fire anbefalinger, som helt konkret kan hjælpemennesker med psykiske lidelser og samtidig skabe mere lighedi sundhed mellem det psykiatriske og somatiske område, eksem-pelvis ved at sikre at også mennesker med en psykisk lidelse fåren genoptræningsplan, når de udskrives fra sygehuset. At skabelighed mellem det somatiske og psykiatriske område er netop in-tentionen med den psykiatrihandleplan, regeringen vil fremlæggefor Folketinget i 2013. Derfor mener jeg, at der bør være interessefor anbefalingerne.

Det ændrede sig, efter at fysioterapeut Mark Højbo kom til.”Vi begyndte først på Tai Chi. Jeg syntes, det var skide skægt, ogdet at begynde at røre sig og få mere fokus på kroppen virkedegodt for mig,” fortæller Westi.Siden er Westi også begyndt at løbe. Derudover deltager han ofte iden daglige gåtur, som Mark Højbo har indført. Den har også bety-det, at beboerne ser mere til hinanden, fordi de kan være sammenpå en anden måde, siger Westi.”Nogle har ikke overskuddet til at snakke. Her kan de være med udenat skulle andet end at sætte en fod foran den anden,” siger han.Ud over at hjælpe på det sociale og den fysiske sundhed, menerWesti også, at det har gavnet ham psykisk at røre sig mere.”Jeg har været meget oppe i hovedet og haft svært ved at slippe denegative tanker. Det er, som om de gror fast. Men de er lettere atslippe, mens man bruger kroppen,” fortæller han.I dag har Westi det så meget bedre, at han er begyndt at kiggeefter en uddannelse.”Jeg troede aldrig, jeg ville nå hertil. Motion har klart været en del afdet, selvfølgelig sammen med medicin og behandling,” siger Westi.Westi har ønsket kun at blive omtalt med sit fornavn, og han er ikkemed på billedet. I den gule trøje er det fysioterapeut Mark Højbo påløbetur med to af Skibbyhøjs andre beboere.

For tre år siden ansatte bostedet som et af de første i landet enfysioterapeut til at sikre, at beboerne blev mere fysisk aktive. Dethar haft stor betydning, mener Westi.”Før kunne vi godt hive fat i personalet og gå en tur, men der varikke rigtig nogen, der gjorde det. Det betyder meget, at der er en,der har det som sin opgave,” siger han.For Westi betød den manglende fysiske aktivitet blandt andet, athan havde ondt i ryggen og tog på i vægt. Han prøvede selv at gørenoget, men uden den store virkning:”Jeg lavede klassikeren med at købe et træningskort til et fitness-center og tro på, at det virkede, bare det lå i pungen. Det var etnederlag for mig, at jeg ikke kunne komme i gang,” siger Westi.

BO- OG BESKÆFTIGELSESSTEDERDer bor omkring 20.000 mennesker på landets botilbud, herafer omkring 5.000 sindslidende. På mere end halvdelen af deeksisterende botilbud og beskæftigelsessteder får beboernealdrig eller sjældent et tilbud om fysisk aktivitet, og der bliverikke foretaget en vurdering af deres fysiske funktionsevne.Det viser en undersøgelse, som Danske Handicaporganisatio-ner udarbejdede i foråret 2011. Undersøgelsen viser endvidere,at de steder, hvor der er tilknyttet en fysioterapeut, får bebo-erne i langt større omfang tilbudt fysisk træning og aktivitet.Kilde: Fysisk træning og botilbud, Afrapportering om fysisktræning til personer, der bor i botilbud på grund af et handi-cap, maj 2011, Danske Handicaporganisationer.

ludselig var det for megetfor Jette Fisker. De sidste tre århavde været hektisk for den 57-årige administrationsmed-arbejder, der som bl.a. fællestillidsrepræsentant havde hafttravlt i forbindelse med ændringer og en stor sparerunde i kom-munen, hvor mange medarbejdere blev afskediget. Da en personi hendes nærmeste familie samtidig blev alvorlig syg og kort tidefter døde, var bægeret i foråret 2012 fyldt op.”Jeg har arbejdet 40 år i Silkeborg Kommune og været tillidsre-præsentant i 17 år og altid brændt for den opgave. Pludselig varal energi forsvundet, og nu sad jeg bare derhjemme og tudede,”fortæller Jette Fisker.Hos sin praktiserende læge fik hun diagnosen stress, som doghurtigt blev ændret til let til middelsvær depression. Jette Fiskerblev sygemeldt, fik en recept på antidepressiv medicin og henvisttil psykolog.”Jeg havde det meget dårligt og havde bare lyst til at være i fred.Jeg sad derhjemme i træls tøj, gad ikke at gøre noget ved mig selvog interesserede mig ikke for andre,” fortæller Jette Fisker.I begyndelsen af september, efter otte ugers sygemelding, fik hunaf sin arbejdsplads tilbudt et forløb med træning og mindfulness."De første gange slæbte jeg mig af sted.” Men det viste sig hur-tigt, at kombinationen af superviseret fysisk aktivitet og fordy-belse havde en effekt.”Selv om der var dage, hvor jeg ikke var i stand til at bevæge miguden for huset og derfor måtte melde afbud til træningen, kunnejeg mærke, at det gjorde godt, når jeg havde været i træningscen-tret og fået brugt kroppen,” siger Jette Fisker.Og det gjorde også godt at få vejrtrækningen og tankerne i ro ogkunne koble af med mindfulness.”Jeg bliver ganske enkelt glad i låget,” som Jette Fisker udtrykkerdet. ”Mit tungsind forsvinder, og det giver mig overskud. Jeg kanmærke min krop igen og har det ikke længere, som om jeg er fan-get i et hængedynd.”I begyndelsen af december startede Jette Fisker på arbejde igen. Iførste omgang seks timer om ugen. Men efter juleferien blev time-

andi Margrethe Hansen gik i sommer uden tøvenmed sit 4årige barnebarn ved hånden igennem den lange glasarkade,der fører ind til Knuthenborg Safaripark. Det ville ikke havekunnet lade sig gøre året før.Lider man af ”generaliseret angst”, som diagnosen lyder, er manbange for mange ting. Eksempelvis for at gå igennem en snævergang. ”Men denne gang var det ingen trin, som blokerede. Og sågik jeg uden videre gennem arkaden,” fortæller den 62 årige kvindefra Næstved.Forklaringen er hun ikke i tvivl om. Nemlig den behandling og deøvelser, hun har fået fra sin fysioterapeut, som har ”givet migbegge ben på jorden igen”, som Randi Margrethe Hansen formule-rer det.Randi Margrethe Hansen har i mere end 20 år været angst og haftnegative tanker. De seneste år i sådan en grad, at hun ikke længereturde være alene, ikke kunne overkomme at købe ind, gøre rent oglave mad. ”Jeg lå bare i min seng og rystede. Det var ganske for-færdeligt,” fortæller hun.Da hun en morgen var konfus og ikke kunne stå på benene, blev derringet efter en læge, der valgte at indlægge hende på Slagelse Sy-gehus. Men efter et døgn, hvor hun fik sin medicin reguleret, blevhun udskrevet. Og kort efter blev hun kontaktet af en fysiotera-

peut fra Næstved Kommune. For i kommunen har man som nogetnyt valgt at tilbyde et særligt træningstilbud til borgere som RandiMargrethe Hansen, og kommunen arbejder på at få de psykiatriskesygehuse til at lave genoptræningsplaner, når de udskriver patien-terne.Så en uge efter udskrivning lå Randi Margrethe Hansen i sin sengog lavede øvelser, der skulle give hende bedre kropskontakt, færresmerter og mindre svimmelhed og uro i kroppen.”Jeg fik det langsomt bedre, men øvelserne er hårde. Jeg har ondti hele kroppen flere dage efter, som hvis man har influenza. Menjeg er kommet i meget bedre kontakt med min krop og er blevetmeget mere udadvendt og kan snakke med andre mennesker,” for-tæller Randi Margrethe Hansen.Hun kan selv lave mad, gøre rent, vaske tøj og har ikke længerebrug for rollator og hjemmehjælp. Hun kan passe barnebarnet ogtør være alene hjemme, når manden, der er dement, deltager i sær-lige arrangementer.”Jeg har prøvet meget forskelligt, men de her øvelser er det, somvirker bedst på mig. Det er noget mærkeligt noget, for jeg læggermig blot ned på en madras og kigger indad for at komme i kontaktmed min krop og min vejtrækning. Så letter det, og jeg kan mærke,at jeg får ny energi,” fortæller Randi Margrethe Hansen.

GENOPTRÆNINGSPLANEREn somatisk patient, der udskrives fra et sygehus, har krav påat få vurderet, om der er behov for en genoptræningsplan. Pla-nen skal sikre, at patienten får den rette genoptræning, når haneller hun kommer hjem efter en operation eller behandling på etsygehus, og dermed sikre et sammenhængende patientforløb.I 2011 blev der udarbejdet omkring 140.000 genoptrænings-planer til borgere med somatiske sygdomme. Mennesker medpsykiske sygdomme har ikke samme krav på at blive vurderetog få en genoptræningsplan på trods af, at psykiske lidelser ogden medicinske behandlinger har indvirkning på kroppen og dengenerelle sundhedstilstand. Det betyder, at der ingen sikkerheder for, at borgeren med psykiske lidelser får tilbudt et sammen-hængende behandlings- og træningstilbud.Kilde: Opgørelse over genoptræningsplaner, 2011,Statens Seruminstitut.

it Winter har været indlagt 50 gangepå et psykiatrisksygehus i løbet af syv år. Otte gange har personalet tagettvang i brug i forhold til den 50-årige fynske kvinde ved atoverføre hende til den lukkede afdeling mod hendes vilje, og tregange har hun været bæltefikseret.Sådan lyder nogle af de fakta, som Kit Winther videregiver, hvisman beder hende om at fortælle om sine oplevelser med det psy-kiatriske sygehusvæsen i perioden 2006 til 2011. I den periode harhun med egne ord været ude og inde af forskellige psykiatriskesygehuse. Det længste sygehusophold varerede 10 måneder, menoftest var der tale om korte indlæggelser.”Jeg har lidt af en svær depression. Nå jeg har haft det værst, harjeg ikke kunnet holde ud at være nogen steder, hverken derhjemmeeller på sygehuset. Så flere gange har jeg bedt om at blive ud-skrevet igen kort tid efter, at jeg selv har ladet mig indlægge. Mennogle gange har jeg fået nej og er blevet overført til den lukkedeafdeling, fordi personalet vurderede, at jeg var til fare for mig selv,”fortæller Kit Winther, der da også har forsøgt at begå selvmordflere gange.”Da jeg var i situationen, opfattede jeg det som et voldsomt over-greb; som at være i fængsel. Men efterfølgende kan jeg godt se, atdet var nødvendigt, at andre tog ansvaret i en situation, hvor jegikke var i stand til at tænke en fornuftig tanke,” fortæller hun.Især den ene gang, hvor hun var bæltefikseret i tæt på 48 timer,er en episode hun godt ville have været foruden. ”Det er voldsomtat blive overmandet af 10 personer, blive spændt fast til en sengmed døren åben ud til gangen, så alle andre kan se dig,” siger KitWinther.Hun vurderer, at fysisk aktivitet kan være en måde at forebygge ensituation, hvor lægerne overvejer eller tager bæltefiksering i brug.”Jeg ved i hvert fald, at fysisk aktivitet har en god effekt for mig,”siger Kit Winther og fortæller om en af de gange, hvor hun varindlagt, og hvor eneste mulighed for at motionere, kondicyklen, var

gået i stykker. Først efter flere timers venten fik hun lov til at be-nytte en anden kondicykel på den åbne afdeling. ”Jeg kan huske, atjeg kørte og kørte, samtidig med at jeg mentalt faldt ned. Næstedag blev jeg udskrevet.”Kit Winther har altid været vant til at dyrke motion, og det er ikkemindst de tre ugentlige løbeture, cykelturene om sommeren oghåndboldtræningen om vinteren, der sammen med meditation ermed til at sikre en bedre psykisk balance, og at hun kan arbejdeseks timer om ugen.”Fysisk aktivitet får mig til at falde til ro, klarer tankerne og gørmig til et gladere og mere positivt menneske. Jeg tror, at det kanhave samme virkning, ikke på alle, men på nogle af dem, som bliverindlagt. Men det kræver nok, at der er bedre muligheder for at mo-tionere, og at nogen af de ansatte ved, hvordan man får hjælp til atkomme i gang,” siger Kit Winther.Det er 15 måneder siden, at Kit Winther sidst var indlagt.

ANBEFALINGERDanske Fysioterapeuter har udarbejdet fire anbefalinger, der kan være med til at nedbringe overdødeligheden hos mennesker med psyki-ske lidelser, sikre mere sammenhængende behandlingstilbud og bidrage til, at der bruges mindre tvang i psykiatrien.Fysioterapi og superviseret fysisk aktivitet i psykiatrien kan være med til at forebygge livsstilssygdomme, forebygge og behandle følge-virkninger, der er af medicinsk behandling, samt af de symptomer, der følger med de psykiske lidelser, eksempelvis manglende kropsfor-nemmelse, træthed mv.Anbefaling 1:Sundhedspolitik på alle botilbudDer skal være en sundhedspolitik på alle botilbud med fokus på,hvordan man arbejder med KRAM faktorerne. Det skal sikre, atmennesker med psykisk sygdom blandt andet støttes i at følgeSundhedsstyrelsens anbefalinger om minimum 30 minutters fy-sisk aktivitet om dagen. Det skal være beboerne og brugerne, ogeventuelt pårørende, der i samarbejde med personalet bestemmer,hvilke tiltag der skal sættes i værk, så målene i sundhedspolitikkenbliver opfyldt.Anbefaling 2:Screening for livsstilssygdommeMennesker med psykisk sygdom skal screenes for livsstilssyg-domme ved første kontakt til sundhedsvæsnet og i forlængelseheraf sikres de relevante sundhedsfaglige tilbud, eksempelvis iform af superviseret fysisk aktivitet, som kan behandle og fore-bygge eventuelle livsstilssygdomme.Anbefaling 3:Genoptræningsplaner - også i psykiatrienMennesker med psykisk sygdom skal have vurderet behovet foren genoptræningsplan på lige fod med personer med en somatisklidelse. Genoptræningsplanen skal sikre, at den fysioterapeutiskebehandling ikke afbrydes ved udskrivelse fra sygehuset. Indholdeti genoptræningen skal være rettet mod de spor den psykiske syg-dom kan sætte i kroppen som eksempelvis manglende kropsaf-grænsning, tunghed, træthed mv.Anbefaling 4:Bedre tvangFysisk aktivitet og arbejdet med at øge kropsbevidstheden inte-greres aktivt i forsøgene på at nedbringe tvang i psykiatrien ellergøre den patientoplevede kvalitet bedre, når tvang anvendes. Detbetyder, at der skal forskes i, hvordan fysioterapeutisk interven-tion kan bidrage til at nedbringe brugen af tvang, at brugen aftvang bliver anvendt i kortere tid, og at patienternes oplevelse afbrug af tvang forbedres.

ØKONOMIDet vil koste 145 millioner kroner at følge anbefalingerne, er vurderingen fra Danske Fysioterapeuter.Sundhedspolitik på alle botilbudForudsætningen for, at beboerne på botilbuddene kan tilbydessuperviseret fysisk aktivitet, er, at der er tilknyttet medarbejderemed de rette faglige kompetencer. Vurderingen er, at der forudende fysioterapeuter, der er tilknyttet en del af botilbuddene, erbehov for 150 fysioterapeuter ekstra. Det vil give udgifter på 75millioner kroner.Screening for livsstilssygdommeDet vil primært være en opgave for de praktiserende læger, de psy-kiatriske skadestuer og de forskellige kommunale systemer, derer i kontakt med mennesker med psykiske sygdomme. Ved scree-ning forstås, at man skal være opmærksom på borgernes livsstil,eksempelvis om de er overvægtige, fysisk inaktive m.v. Her er detførst og fremmest vigtigt at få fokus på livsstilen. Vurderingen er,at det ikke behøver koste ekstra penge at foretage denne scree-ning. Efterfølgende bør der tilbydes behandling, eksempelvis i formaf superviseret fysisk aktivitet.Genoptræningsplaner – også i psykiatrienDet vil være relevant at udforme 3000 – 4000 genoptrænings-planer om året til patienter, som udskrives fra et psykiatrisk sy-gehus. Tager man udgangspunkt i, hvad det i gennemsnit kosterat udfærdige genoptræningsplaner og sikre den efterfølgendebehandling til borgere med somatiske lidelser, vil det koste om-kring 60 millioner kroner at give mennesker med psykiatriskelidelser en genoptræningsplan.Bedre tvangDet er relevant at afsætte 10 millioner kroner til at forske i, hvor-dan fysioterapi og fysisk aktivitet kan medvirke til at nedsættebrugen af tvang i psykiatrien og gøre den patientoplevede kvalitetbedre, i de tilfælde hvor det er nødvendigt at benytte tvang.