SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 203: Evaluering af kommunalreformen marts 2013, fra Økonomi‐ og Indenrigsministeriet

1.Indledning..................................................................................................................31.1.Udvalgetsnedsættelse......................................................................................31.2.Kommissoriumforudvalgomevalueringafkommunalreformen....................31.3.Udvalgetssammensætning.............................................................................151.4.Udvalgetsarbejde...........................................................................................152.Sammenfatning.........................................................................................................192.1.Overordnetvurderingafkommunalreformen................................................192.2.Sundhedsområdet...........................................................................................212.3.Socialområdetogdespecialiseredeundervisningstilbud...............................262.4.Natur‐ogmiljøområdet..................................................................................312.5.Regionaludvikling...........................................................................................343.Kommunalreformen2007 ........................................................................................39.3.1.Baggrundforkommunalreformen..................................................................393.2.Depolitiskeaftaleromkommunalreformen ..................................................40.3.3.Opgavereformen.............................................................................................413.4.Inddelingsreformen.........................................................................................423.5.Finansieringsreformen....................................................................................423.6.Opgavefordelingidenoffentligesektor.........................................................434.Udviklingenefterreformenpåudvalgtetværgåendefelter ....................................46.4.1.Udviklingenipolitiskstyring...........................................................................464.2.Udviklingenifagligogøkonomiskbæredygtighed.........................................544.3.Udviklingeniforvaltningsstrukturerneikommunerogregioner...................624.4.Udviklingenidetadministrativeressourceforbrugikommunerogregioner..................................................................................................................724.5.Udviklingeniadministrationsbygninger .........................................................83.4.6.Udviklingenistrukturenvedrørendedagtilbud,folkeskolerogsygehuse......874.7.Udviklingenioffentlig‐privatsamarbejde.......................................................994.8.Udvalgetssamledevurderingerafudviklingenpåudvalgtetværgåendefelter...................................................................................................................108.

5.Sundhedsområdet...................................................................................................1105.1.Opgaverogfinansiering................................................................................1115.2.Sundhedsaftalerogsamarbejdetmedalmenpraksis...................................1155.3.Sundheds‐it...................................................................................................1215.4.Denpatientrettedeforebyggelseogopfølgendeindsats.............................1275.5.Genoptræningefterudskrivningfrasygehus ...............................................133.5.6.Indsatsenforpatientermedpsykisksygdom...............................................1406.Socialområdetogdespecialiseredeundervisningstilbud.......................................1426.1.Opgaverogfinansiering................................................................................1436.2.Understøttelseafdenspecialiseredesocialeindsats...................................1466.3.Placeringaftilbud.........................................................................................1566.4.Effektivdriftaftilbud....................................................................................1636.5.Specialiseredeundervisningstilbud...............................................................1726.6.Familieretten.................................................................................................178Bilag6.1.Delands‐oglandsdelsdækkendeundervisningstilbud........................1817.Natur‐ogmiljøområdet..........................................................................................1837.1.Vand‐ognaturindsatsen...............................................................................1847.2.Grundvand....................................................................................................1927.3.Godkendelseogtilsynafvirksomheder........................................................1957.4.Godkendelseogtilsynafhusdyrbrug............................................................2007.5.Råstoffer........................................................................................................2038.Regionaludvikling...................................................................................................2108.1.Opgaverogfinansiering................................................................................2118.2.Opgavefordelingenierhvervsudviklingsindsatsen........................................2188.3.Deregionalevækstforasindsats...................................................................2248.4.Udgiftertiladministrationindenforregionaludvikling ...............................229.8.5.Regionaleudviklingsplaner...........................................................................2338.6.Kommunernessagsbehandling.....................................................................238Bilag............................................................................................................................244Referencer..................................................................................................................245

1.1.UdvalgetsnedsættelseRegeringennedsatteden9.februar2012etudvalgomevalueringafkommunalrefor‐menmeddetformålatundersøgemulighederforbedreatunderstøtteeneffektivogmoderneoffentligsektor,derlevererydelserafhøjkvalitetogerrustettilfremtidensudfordringer.Udvalgetomevalueringafkommunalreformenfikfordetførstetilopgaveatvurdereden nuværende opgavefordeling mellem kommuner, regioner og stat samt overvejerelevante justeringer af opgavefordelingen. For det andet fik udvalget til opgave atvurderedeeksisterendesamarbejdsstrukturerogredskabertilkoordinationogstyringmv.idenoffentligesektorsamtovervejemuligejusteringerheraf.Det fremgår af udvalgets kommissorium, at hensigten med evalueringen er at gen‐nemføreetserviceeftersynafdennuværendeopgavefordelingidenoffentligesektor.Samtidigfremgårdet,atdetikkeerhensigtenatforetageomfattendeændringeriop‐gavefordelingenmellemstat,kommunerogregioner.

1.2.KommissoriumforudvalgomevalueringafkommunalreformenBaggrundKommunalreformentrådteikraft1.januar2007.Medreformenblevdengrundlæg‐gende indretning af den offentlige sektor i Danmark reorganiseret. Der blev såledesetableretetnytkommunaltogregionaltdanmarkskortoggennemførtennyarbejds‐delingmellemstat,kommunerogregioner.Samtidigblevdergennemførtenfinansie‐rings‐ogudligningsreform.Kommunernefusionerede,såderblev98kommunerfremfor271.Destørrekommu‐nerharsikretgrundlagetforenfagligbæredygtighediforholdtilkommunernesopga‐veløsningogudfordringernefremadrettet.Denyekommunerblevsamtidigénhoved‐indgangforborgernetildetoffentlige.Amterneblevnedlagt,ogderblevoprettetfemregioner,hvisprimæreopgaveeratståfordriftenogplanlægningenafdetoffentligesundhedsvæsen.Defærreogmerefokuserede regioner har understøttet rammerne for planlægning af sundhedsvæse‐net,herunderiforbindelsemedimplementeringenafennysygehusstruktur.Evalueringafkommunalreformen

Omlægningeniforbindelsemedkommunalreformenindebærernyesnitfladermellemde tre forvaltningsled, og der er samtidig etableret nye samarbejdsorganer og nyeredskabertilatsikrekoordineringpåtværsafstat,kommunerogregioner.Overordnetharkommunalreformensikretenmereklaransvarsfordelingidenoffent‐ligesektor,ogreformenharkonsolideretdendecentraledanskemodel,hvorbeslut‐ningernesåvidtmuligttræffeslokaltogtætpåborgerne.Femårefterkommunalreformensikrafttrædenerdetrelevantatvurdere,omdererområder, hvor der er behov for at justere arbejdsdelingen mellem stat, regioner ogkommuner, samt om samarbejdet på tværs af de nye snitflader fungerer hensigts‐mæssigt.Det fremgår af regeringsgrundlagetEt Danmark, der står sammen,at regeringen vilforetageenevalueringafkommunalreformenogdennuværendearbejdsdelingmel‐lemkommuner,regionerogstat.Detskalblandtandetskemedsærligfokuspåsund‐hedsområdet,detspecialiseredesocialområde,miljøområdetogdenregionaleudvik‐ling.Endviderefremgårdetafregeringsgrundlaget,atforvaltningenafnaturområderind‐gåriovervejelserneomenjusteringafstrukturreformen.Detersåledeshensigtenatgennemføreetserviceeftersynafdennuværendeopgave‐varetagelseidenoffentligesektor.Deterimidlertidikkehensigtenatforetageomfat‐tendeændringeriopgavefordelingenmellemstat,kommunerogregionerogdermedskabeusikkerhedomdenfremtidigeopgaveplaceringformedarbejdereogbrugereidenoffentligesektor.OpgavebeskrivelseFormåletmedevalueringeneratundersøgemulighederforbedreatunderstøtteeneffektivogmoderneoffentligsektor,derlevererydelserafhøjkvalitetogerrustettilfremtidensudfordringer.På denne baggrund nedsættes et udvalg om evaluering af kommunalreformen, somskal:1. Vurdere den nuværende opgavefordeling mellem kommuner, regioner ogstatsamtovervejerelevantejusteringerafopgavefordelingen2. Vurderedeeksisterendesamarbejdsstrukturerogredskabertilkoordinationogstyringmv.idenoffentligesektorsamtovervejemuligejusteringerherafVurderingenskaltageafsætienanalyseafrelevantesnitfladerogudfordringerrelate‐rettildennyestrukturpåfølgendeopgaveområder:DetspecialiseredesocialområdesamtspecialiseredeundervisningstilbudNatur‐ogmiljøområdet

Endvidereskaludvalgetanalyseretværgåendeproblemstillingerforkommunerogre‐gionerogherundervurderemulighederforpåtværsafdeenkeltesektorområderatunderstøtte en omkostningseffektiv kommunal og regional opgaveløsning med ind‐høstningafstordriftsfordelemv.Udvalgetskalidetsvurderingerlæggevægtpåatunderstøtteenhøjkvalitetideof‐fentligeydelser,effektivitet,styringogtværgåendeprioritering,enklaransvarsforde‐lingmellemmyndighederognærhedforborgerne.Finansieringssystemernebagkommunernesogregionernesopgavevaretagelseindgårikke i evalueringen. Endvidere vil evalueringen tage udgangspunkt i den nuværendekommune‐ogregionsstruktur.Detforudsættes,atforslagtiljusteringerfraudvalgetholdesindenfordeeksisteren‐deøkonomiskerammer.OrganiseringogtidsplanUdvalgetnedsættesmedénrepræsentantforhveraffølgende:Økonomi‐ogIndenrigsministeriet(formandskab)FinansministerietSkatteministerietKLDanskeRegionerTiludvalgetnedsættesunderarbejdsgrupperindenforhvertafdeudvalgtefireopga‐veområder,jf.bilag.I underarbejdsgrupperne vil Økonomi‐ og Indenrigsministeriet, Finansministeriet,Skatteministeriet, KL og Danske Regioner samt relevante sektorministerier deltage.Underarbejdsgruppernes arbejde indgår i en samlet afrapporteringfra udvalget. Un‐derudvalgenesarbejdeskalderforafsluttessenest1.oktober2012.Udvalget sekretariatsbetjenes af Økonomi‐ og Indenrigsministeriet samt Finansmini‐steriet. Underudvalgene sekretariatsbetjenes af sektorministeriet i samarbejde medØkonomi‐ogIndenrigsministerietsamtFinansministeriet.Iunderudvalgenehardere‐levanteressortministerierhovedansvaretforatbidragetilevalueringen.Som led i arbejdet kan der, hvor det er relevant, afholdes møder, høringer el. lign.,hvorfagligeorganisationerogbrugerorganisationermfl.kanbidragemedvurderingerogsynspunkter.Endviderekanudvalgetinddragefagligekspertiseisitarbejdeogre‐kvirereanalysermv.Udgifterhertilafholdesindenforministeriernesegnerammer.Evalueringafkommunalreformen

Udvalgetsarbejdekoordineresmedandreigangværendeogplanlagteudvalgsarbejderpå relevante områder, herunder f.eks. udvalget om fremtidens psykiatri, natur‐ oglandbrugskommissionenogarbejdetmedensocialreform.Udvalgetnedsættesifebruar2012ogskalafsluttesitarbejdejanuar2013.Udvalgetkangørestatusforarbejdetimaj2012forudfordrøftelserneomkommu‐nernesogregionernesøkonomifor2012.1.2.1.EvalueringafkommunalreformenpåsundhedsområdetBaggrundPåsundhedsområdetbetødkommunalreformenetableringaffemregionaleenhedermedenstørrefagligbæredygtighedogmedetmereentydigtfokuspåsundhedsopga‐ven.Denyeregionerogdenfremtidigesygehusstrukturgivergrundlagetforhøjkvali‐tetisygehusbehandlingen.Regionerne har ansvaret for sygehusvæsenet, herunder den behandlende psykiatrisamtpraksissektoren,mensdekommunaleområderblandtandetomfatterdenbor‐gerrettedeforebyggelseogsundhedsfremmeoggenoptræningefterudskrivning.An‐svaretfordenpatientrettedeforebyggelseerdeltmellemkommunerogregioner.Kommunalreformen og den deraf følgende opgavefordeling mellem sygehusene,praktiserendelægerogkommunernenødvendiggøretsamarbejdemellemparterne.Foratunderstøttedetteerderetableretetlovpligtigtsamarbejdemellemkommunerogregioneriformafobligatoriske,regionalesundhedsaftaler.Inden for alle fem regionerog tilhørendekommuner erder fastlagt en struktur,derskalunderstøttesamarbejdet,ogdererudarbejdetkonkretesamarbejdsaftaler.Fokus for evalueringen er at afdække mulige snitfladeproblematikker på tværs afkommune‐ og regionsgrænser i forhold til blandt andet forebyggelse, genoptræningogdetpsykiatriskeområde.En hovedudfordring på sundhedsområdet er at sikre et omkostningseffektivt sund‐hedsvæsen,derkanleveresundhedsydelserafhøjkvalitet.Samtidigerdetvigtigtatsikre sammenhængende patientforløb, herunder særligt håndteringen af medicinskepatienter,kronikereogpsykiatriskepatienter.Detskalblandtandetsesilysetafbe‐hovet for at håndtere en stor gruppe af borgere, hvis helbredsproblem kræver be‐handling,plejemv.,mensomikkenødvendigviskræverbehandlingpåsygehus.Ilysetafdeudfordringer,sundhedsvæsnetståroverfor,erdetcentraltmedfokuspå,at potentiale ved omkostningseffektivitet og sammenhæng realiseres. Frigjorte res‐sourcerskalstyrkedenpatientnæreindsats.6

FokusområderEvalueringen af kommunalreformen på sundhedsområdet tager udgangspunkt i enrækkefokusområder,hvorpatienterkrydsersektor‐ellermyndighedsgrænser.Snitfladeproblematikkermellemregionerogkommuneriforholdtiltildenpa‐tientrettedeforebyggelseogopfølgendeindsats.Mangepatientererigenta‐genkontaktmedsygehusvæsenet,samtidigmedatdemodtagerkommunaleforebyggelses‐ogplejetilbudoglignende,ogsådanneovergangekanbetydeproblemerforpatienten.Detskalvurderes,omopgavenmedatskabesam‐menhængendeogomkostningseffektivepatientforløbforblandtandetkroni‐ske og ældre patienter løses hensigtsmæssigt, herunder om de nuværendesamarbejdskonstruktionerunderstøtterpatientforløbeneitilstrækkeligtom‐fang.Dereguleringsmæssigerammerherforogsundhedsaftalernesfunktioninddrages.Isammenhænghermedvurderessamarbejdetmedpraksissekto‐ren.Udvalgetskalblandtandetbaseresigpåresultaterfraudvalgetvedrørendepotentiale for forbedret kommunal forebyggelse, som indgik i aftale omkommunernesøkonomifor2012.Genoptræning efter udskrivning fra sygehus,herunder særligt om organise‐ringenogdenuværendeincitamenterfungerertilfredsstillendemedhenblikpåatsikreeneffektivopgaveløsningsamletset.Snitfladeproblematikker mellem regioner og kommuner på det psykiatriskeområde.Sammenhængiindsatsenforpatienter,hvisforløbgårpåtværsafdenregionalebehandlingspsykiatriogdenkommunalesocialpsykiatriercen‐traltforkvalitetenafbehandlingenogomkostningseffektiviteten.Emnet analyseres i det udvalg, som regeringen nedsætter om indsatsen forpersonermedpsykiskesygdomme.Tværregional sammenhæng og kapacitetsanvendelse.Der foretages en vur‐deringaframmerneforatsikregodkapacitetsanvendelseogudbredelsenafnyteknologiisundhedsvæsenetpåtværsafregionsgrænser.Detercentralt,at der på tværs af regionsgrænser sikres en rigtig arbejdsdeling og kapaci‐tetsanvendelsesamtudbredelseogstandardiseringafnyteknologi,herundervurderesdetnuværendesamarbejdepåsundheds‐it‐området.Udvalgetskalblandtandetbaseresigpåresultaterfraudvalgetforbedrein‐citamenterisundhedsvæsenet.

Detforudsættes,atforslagtiljusteringerfraarbejdsgruppenholdesindenfordeeksi‐sterendeøkonomiskerammer.OrganiseringogtidsplanEvalueringenudarbejdesafenarbejdsgruppebeståendeaf:MinisterietforSundhedogForebyggelse(formand)Social‐ogIntegrationsministerietØkonomi‐ogIndenrigsministerietFinansministerietSkatteministerietKLDanskeRegionerEvalueringenfærdiggøressenest1.oktober2012,sådenkanindgåidensamledeaf‐rapporteringfraudvalgetvedrørendeevalueringafkommunalreformen.1.2.2.EvalueringafkommunalreformenpåsocialområdetsamtafdespecialiseredeundervisningstilbudBaggrundMedkommunalreformenfikkommunernehelemyndigheds‐ogfinansieringsansvaretfor både det sociale område og for specialundervisningsområdet, som før var deltmellemkommunerogamter.Denentydigeplaceringafmyndigheds‐ogfinansieringsansvarethoskommunernebi‐drager til at understøtte forebyggelse og helhedstænkning i indsatsen, blandt andetfordikommunerneletterekansammentænkeforskelligesocialeindsatserforborger‐ne.Evalueringenafkommunalreformentagerderforafsæti,atkommunernehardetsamlede myndigheds‐ og finansieringsansvar for det specialiserede socialområde ogforspecialundervisningen.Pådetsocialeområdefikkommunerneogsåtillagtheleforsyningsansvaret,idetregi‐onernedogharenforpligtelsetilefteraftalemedkommunerneatetablereenrækkespecialiserede sociale tilbud, som før lå under amterne. En kommune kan vælge atovertage regionale sociale tilbud, som er beliggende i kommunen. Det har kommu‐nernegjortibetydeligtomfang,såkommunernenuharovertagetlangtstørstedelenaftilbuddenepådetspecialiseredesocialområde.Påspecialundervisningsområdetblevderetableretenordningsvarendetilsocialom‐rådet,idetregionernedogfikansvaretforatvidereføreogudvikledemestspecialise‐redelands‐oglandsdelsdækkendeundervisningstilbudforbørnogvoksne.Omfangetafregionernesforsyningsforpligtelsefastlæggespåbeggeområderideårli‐gerammeaftalermellemkommunalbestyrelserneiregionenogregionsrådet.

Somenstøttefunktionforkommunerogborgereivanskeligeenkeltsagerblevderop‐rettet en landsdækkende videns‐ og specialrådgivningsorganisation (VISO). Samtidigoprettedes Tilbudsportalen, som giver en landsdækkende oversigt over kommunale,regionaleogprivatetilbudpådetsocialeområde.FokusområderMedevalueringenafkommunalreformenerdetrelevantatsættefokuspåudbuddetafsocialetilbudogspecialiseredeundervisningstilbud.Denenkeltekommunekanikkedrive specialiserede tilbud, som imødekommer alle behov, men vil derimod i et vistomfangskulleanvendetilbuddrevetafandrekommuner,afregionerellerafprivateeller indgå tværkommunale samarbejder herom. Det forudsætter, at der er et til‐strækkeligt udbud af relevante tilbud samt et velfungerende samarbejde mellemkommunerogregioner.Evalueringenskalrettefokuspåfølgendekonkreteudfordringer:Understøttelseafdenspecialiseredeindsats.Kommunernevælgeristigendegradathjemtageegneborgerefraspecialiseredetilbudiregionerogandrekommunerforistedetatinkluderedemilokaletilbud.Dethargivetanled‐ningtilbekymringfor,omderfremovererettilstrækkeligtudbudafspeciali‐seredetilbudogkompetencerpåudvalgteområder.Evalueringenskalderforkortlægge udviklingen i specialiserede social‐ og undervisningstilbud hensettil den faglige udvikling på området. Det skal som led heri overvejes blandtandet,omdererbehovforatunderstøtteenøgetkoordineringiforholdtiludbuddetafmegetspecialiseredetilbud,sådetsikres,atdefornødnetilbudertilrådighedforallekommuner.Driftaftilbud.Derharvistsigudfordringermedatsikreetmarkedforsocialetilbud,derunderstøtteromkostningseffektivadfærdhosudbyderneaftilbud,herundersærligtitilfældehvordriftsherrenikkefinansiererdeflesteafplad‐serne.Detskalderforvurderes,omderermulighedforatsikrebedreincita‐menter til effektiv drift af de specialiserede social‐ og undervisningstilbud.Endvidere skal det vurderes, hvordan kommunerne kan understøttes i atvælgedemesteffektivetilbud.Placeringaftilbud.Dererstorforskelpådetilbageværenderegionaletilbud,somkommunerneharvalgtikkeatovertagefraregionerne.Detskaloverve‐jes,omdennuværendefordelingafinstitutionermellemkommunerogregi‐onerskalfastholdes,elleromderergrundlagforatetablereenmereensar‐tetplaceringaftilbuddenepåsocialområdet,herundersådetenkeltetilbudharstørresikkerhedomfremtidigplacering.Specialiserede undervisningstilbud.Evalueringen skal sætte fokus på organi‐seringen af de specialiserede undervisningstilbud, herunder de nuværendetakstsystemerogbrugenafobjektivfinansiering.Evalueringafkommunalreformen

Endvidereskalevalueringenbelyseopgaveplaceringenaffamilieretten,somidagva‐retagesafstatsforvaltningerne.Områdetharoverdesenesteårudvikletsigtilogsåatvedrøremæglingogandreformerforrådgivningudoverjuridisksagsbehandling.Detskalpådenbaggrundvurderes,omopgavenidagerhensigtsmæssigtplaceret.Detforudsættes,atforslagtiljusteringerfraarbejdsgruppenholdesindenfordeeksi‐sterendeøkonomiskerammer.OrganiseringogtidsplanEvalueringenudarbejdesafenarbejdsgruppebeståendeaf:Social‐ogIntegrationsministeriet(formand)MinisterietforBørnogUndervisningMinisterietforSundhedogForebyggelseØkonomi‐ogIndenrigsministerietFinansministerietSkatteministerietKLDanskeRegionerEvalueringenfærdiggøressenest1.oktober2012,sådenkanindgåidensamledeaf‐rapporteringfraudvalgetvedrørendeevalueringafkommunalreformen.1.2.3.Evalueringafkommunalreformenpånatur‐ogmiljøområdetBaggrundOpgaverneindenfornatur‐ogmiljøområdetvarførkommunalreformenhovedsageligtdeltmellemamterneogkommunerne–medkunfåopgaveristaten.Medkommunal‐reformen blev ansvaret for langtde flesteopgaver samlet i kommunerne. Nationaleog særligt teknisk komplicerede opgaver blev dog placeret i staten. Opgaver vedrø‐rende råstofplanlægning, jordforurening og de nye regionale udviklingsplaner blevplaceretiregionerne.Derblevogsågennemførtenheltnylovgivningvedrørendemiljøgodkendelseafhus‐dyrbrug, der trådte i kraft samtidig med reformen. Parallelt hermed implementeresderflereEU‐direktiverpåvand‐ognaturområdet.Endeligovertogkommunerneenvæsentligdelafamternesopgaverindenfordenfy‐siskeplanlægning,mensregionernefiktilopgaveatudvikleennyplantype,denregi‐onaleudviklingsplan.FokusområderAnsvaretfornatur‐ogmiljøområdeterpåmangeområderdeltmellemisærstatenogkommunerne.Pådenbaggrunderdetrelevantatevalueresnitfladerneiopgavevare‐tagelsen og muligheder for samarbejde på tværs af kommunegrænser mhp. at sikre10

en omkostningseffektiv implementering af miljøpolitiske målsætninger inden for deeksisterendeøkonomiskerammer.Evalueringenvilisærhavefokuspådekommunaleopgaverpåvand‐ognaturområdetsamtgodkendelseogtilsyn.Vand‐ognaturindsatsNaturindsatsen:Kommunernes naturindsats består dels af Natura 2000‐indsatsen,derihøjgraderstyretafmålsætningerpåEU‐niveau,ogdekon‐krete naturområder kan gå på tværs af kommunegrænser, dels af forvalt‐nings‐ og myndighedsopgaver fastsat på nationalt niveau. Natura 2000‐indsatsenhængersammenmedkommunernesøvrigeforvaltnings‐ogmyn‐dighedsopgaverpånaturområdet,herunderkommunernesforvaltningaf§3‐naturen.Fordeleogulemperveddennuværendeplaceringafopgavenanaly‐seres. Herunder analyseres snitfladeproblematikker i forhold til kommuner‐nesøvrigeopgaverpånaturområdet.Vådområdeindsatsen:Vådområdeprojekterne er økonomisk tunge og admi‐nistrativt komplekse. Der er indgået en særskilt administrationsmodel forvådområdeindsatsen, hvor ansvaret er delt mellem staten og kommunerne.Kommunerneharansvaretforetableringafca.10.000havådområderinden2015. I forbindelse med finansloven for 2012 har regeringen besluttet atetablere statslige vådområder. Det skal analyseres, hvordan vådområdeind‐satsensomhelhedbedstadministreres.Vandløb:Kommunernevaretagerbådedenløbendereguleringogdriftimed‐førafvandløbslovenogensærligindsatsefterdenationalevandplaner.Deleafindsatseneftervandplanerneermegetsnævertknyttettildeøvrigevand‐løbsopgaver, og bør derfor ses i sammenhæng hermed. Det gælder blandtandetforindsatsenvedrørendeændretvandløbsvedligeholdelse.Andreind‐satserefterdenationalevandplanerne,f.eks.fjernelseafspærringerogåb‐ningafrørlagtestrækninger,harmerekarakterafanlægsarbejderogdetret‐teforvaltningsniveaukanderforovervejes.Fordeleogulemperveddennu‐værendeplaceringafopgaverneanalyseresnærmere.Grundvand:Naturstyrelsengennemførerfremtiludgangenaf2015endetal‐jeret kortlægning af grundvandet inden for områder med særlige drikke‐vandsinteresserogindvindingsoplandetilalmenevandforsyninger.Organise‐ringafenvedligeholdelseafkortlægningenefterdettetidspunkterikkefast‐lagt.Fordeleogulempervedscenarierforviderehåndteringogsammenstil‐lingafdatapågrundvandsområdetefter2015analyseres,ogeventuelleud‐fordringeriforholdtildatadelenfremtil2015undersøges.MiljøgodkendelserogtilsynGodkendelseogtilsynafvirksomheder:Medkommunalreformenblevstatengodkendelses‐ og tilsynsmyndighed for de største og mest komplekse virk‐Evalueringafkommunalreformen

Detforudsættes,atforslagtiljusteringerfraarbejdsgruppenholdesindenfordeeksi‐sterendeøkonomiskerammer.Detbemærkes,atdererdrøftelsermellemMiljømini‐steriet og KL om de administrative omkostninger forbundet med opgaverne eftervand‐ognaturplanerne.OrganiseringogtidsplanEvalueringenudarbejdesafenarbejdsgruppebeståendeaf:Miljøministeriet(formand)Økonomi‐ogIndenrigsministerietFinansministerietSkatteministerietKLDanskeRegionerEvalueringenfærdiggøressenest1.oktober2012,sådenkanindgåidensamledeaf‐rapporteringfraudvalgetvedrørendeevalueringafkommunalreformen.Arbejdsgrup‐penafrapportererfsva.vand‐ognaturindsatsenimaj2012forudfordrøftelserneomkommunernesøkonomifor2013.

1.2.4.EvalueringafkommunalreformenvedrørenderegionaludviklingBaggrundOmrådetforregionaludviklingvedrørerblandtandetopgaverindenforkollektivtra‐fik, erhvervsudvikling, jordforurening, uddannelse og kultur. Regionerne udarbejderregionaleudviklingsplaner,derhartilformålatfremmedensamlederegionaleudvik‐lingpåtværsafsektorer.Evalueringenafkommunalreformenforsåvidtangårdenre‐gionaleudviklingsindsatsvil,udoverdesamlederegionaleudviklingsplaner,primærtfokuserepådenregionaleerhvervsudvikling.Forud for kommunalreformen var det i høj grad frivilligt for amter og kommuner,hvordandevalgteatprioriteredenlokaleerhvervsudviklingsindsats.Frivillighedsprin‐cippetmedførte,atderikkevarenklararbejdsdelingmellemamterogkommunerpåerhvervsområdet,ogatderoftevaroverlapideresaktiviteter.Desudenvarderstorforskelpå,hvordanindsatsenblevprioriteretiforskelligedeleaflandet.Konsekven‐senvarenuensartetindsatsogigangsætningafmangesmåprojekterudenenegent‐ligstrategi.Kommunalreformen indebar en præcisering af ansvarsfordelingen på erhvervsudvik‐lingsområdet. Ved reformen overgik ansvaret for erhvervsservice til kommunerne.Kommunernevaretagerdelsdetteiregiafdenlokaleerhvervsservice,somblandtan‐detomfatterinformationogvejledningomstart,driftogudviklingafenvirksomhed.Hertil kommer de kommunalt ejede væksthuse, der primært har fokus rettet modvirksomhedermedvækstpotentiale.Hverregionharnedsatetvækstforumbeståendeafrepræsentanterfradetlokaleer‐hvervsliv, arbejdsmarkedets parter, kommuner, videns‐ og uddannelsesinstitutionerogregionsrådet.Hovedstadsregionenharnedsattovækstfora:etforKøbenhavnogetforBornholm.Vækstforaenehartilopgaveatovervågederegionaleoglokalevækst‐vilkår og udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi med afsæt i regionens er‐hvervsspecialiseringogrammevilkår.Medafsætistrategienindstillervækstforatilre‐gionsrådetomanvendelsenafdemidler,regionenprioriterertilerhvervsformål(ca.½mia.kr.årligtfordefemregionersamlet),ogtilstatenomprioriteringenafEU'sstruk‐turfondsmidler(ca.½mia.kr.årligt2007‐2013).Statenvaretagerfortsatdenoverordnedevækstpolitik,herundertværgåendekoordi‐neringmedrelevantesektorpolitikker.FokusområderEvalueringenafkommunalreformenpådetregionaleudviklingsområdeomfatterdelsde tværgående, regionale udviklingsplaner, dels specifikt området for regional er‐hvervsudvikling. Evalueringen af den regionale erhvervsudviklingsindsats tager ud‐gangspunktikommunalreformensformålomblandtandetatsikreenklaransvarspla‐ceringogarbejdsdelingpådeterhvervspolitiskeområde,enmerestrategiskogmål‐Evalueringafkommunalreformen

rettetanvendelseafEU’sstrukturfondsmidlerogregionerneserhvervsudviklingsmid‐ler.Dersespåfølgendekonkretefokusområder:Opgavefordeling i erhvervsudviklingsindsatsen.Der gennemføres en evalue‐ringafopgavefordelingenmellemstat,regioner(vækstfora)ogkommunerpåerhvervsudviklingsområdet. Evalueringen skal belyse, hvorvidt der medkommunalreformen er skabt en klar ansvarsplacering og opgavefordelingmellemdeenkelteaktørerpåerhvervsudviklingsområdet.Detskalvurderes,omderfortsateropgavemæssigeoverlap,samtomderkanværebehovforyderligerejusteringerafopgavefordelingenmedhenblikpåatsikreeneffek‐tivogsammenhængendeopgavevaretagelsepåområdet.Evalueringafderegionalevækstforasindsats.Dergennemføresenkortlæg‐ningogevalueringafindsatsenforvækstogerhvervsudviklingideregionalevækstfora,derblevoprettetmedkommunalreformenmedhenblikpåatun‐derstøtteenstrategiskanvendelseaferhvervsudviklingsmidler.Evalueringenskal blandt andet belyse de regionale vækstforas prioriteringer af erhvervs‐udviklingsmidler(EU’sstrukturfondsmidlersamtregionalemidler),herunderom der med kommunalreformen er skabt grundlag for en mere strategisk,sammenhængendeanvendelse.Udgiftertiladministration.Dergennemføresenkortlægningogevalueringafregionernes udgifter til administration af det regionale udviklingsområde,herunder primært administration af erhvervsudviklingsområdet (drift afvækstforamv.).Kortlægningenskalsomledheribelyseomfangetafressour‐cer, der anvendes til udarbejdelse af strategier, handlingsplaner, sekretari‐atsbetjeningafvækstforummv.ideenkelteregionermedhenblikpåatvur‐dereommidlerne,deranvendespåadministration,samletsetkananvendesmereeffektivt.Regionaleudviklingsplaner.Dergennemføresenanalyseafdehidtidigeerfa‐ringermedderegionaleudviklingsplaner.Evaluering afkommunernessagsbehandling.Kommunernesvirksomhedsret‐tede sagsbehandlingkortlægges og evalueres for så vidt angår tid, gebyrermv.OrganiseringogtidsplanEvalueringenudarbejdesafenarbejdsgruppebeståendeaf:Erhvervs‐ogVækstministeriet(formand)Økonomi‐ogIndenrigsministerietFinansministerietSkatteministerietMiljøministerietBeskæftigelsesministeriet

1.3.UdvalgetssammensætningUdvalgetomevalueringafkommunalreformenfikfølgendesammensætningStyrelseschefThorkilJuul(formand)CheføkonomJanOlsen,KLAdm.direktørAdamWolf,DanskeRegioner(indtil1.april2012konstitueretadm.direktørLoneChristiansen,DanskeRegioner)AfdelingschefNielsJørgenMau,Økonomi‐ogIndenrigsministerietAfdelingschefJensG.Clausen,FinansministerietKoncerndirektørJesperSkovhusPoulsen,Skatteministeriet(fremtil31.okto‐ber2012)AfdelingschefJensLundsgaard,Erhvervs‐ogVækstministeriet(fraden1.no‐vember2012)Sekretariatet for udvalget har været varetaget af Økonomi‐ og Indenrigsministeriet isamarbejde med Finansministeriet. Ledelsen af sekretariatet har været varetaget afkontorchefSørenH.Thomsen,Økonomi‐ogIndenrigsministeriet,ogkontorchefSørenH.Hede,Finansministeriet.

DesudenbyggerudvalgetsarbejdepåenrækkeanalyserudarbejdetafKORA(DetNa‐tionaleInstitutforKommunersogRegionersAnalyseogForskning).Analyserneomfat‐terfølgende:DetidligereamtersadministrationsbygningerKommunernesadministrationsbygningerKommunernesadministrativeressourceforbrug2007‐2011Kommunernesskolestruktur2004‐2011Oversigt over forskning og analyser i relation til konkurrenceudsættelse ikommunerogregionerefterkommunalreformenRegionernesadministrativeressourceforbrug2007‐2001UdviklingikonkurrenceudsættelseikommunerogregioneriforbindelsemedkommunalreformenUdviklingenistrukturenpådagtilbudsområdet2004‐2011Udvalgetharherudoverinddragettilgængeliglitteratur,rapportermv.medrelevansforarbejdet.Endvidereharudvalgetafholdtenrækkehøringermedudvalgteorganisationer,for‐skere på det kommunale og regionale område, borgmestre og kommunaldirektørersamtsamtligeregionsrådsformændogregionsdirektører.Iapril2012blevderafholdtfemhøringermeddeltagelseafrepræsentanterfrafølgendeorganisationer:AkademikernesCentralorganisation(AC)DanmarksNaturfredningsforeningDanmarksVækstrådDanskByggeriDanskErhvervDanskeHandicaporganisationerDanskePatienterDanskeRåstofferDanskeTale‐,Høre‐ogSynsinstitutterDetGrønneKontaktudvalgDetSocialeNetværkDIDOFFinansrådetForeningenafDanskeDøgninstitutionerforbørnogunge(FADD)FriluftsrådetFunktionærernesogTjenestemændenesFællesråd(FTF)HåndværksrådetLandbrug&FødevarerLandsforeningenafopholdsstedermv(LOS)LOLægeforeningenRådetforSocialtUdsatte

Den31.august2012blevderafholdtenhøringmeddeltagelseaffølgendeforskere:ProfessorJensBlom‐Hansen,AarhusUniversitetProgramchefKurtHoulberg,KORA(DetNationaleInstitutforKommunersogRegionersAnalyseogForskning)Lektor,institutlederThomasPallesen,AarhusUniversitetProfessorKjeldMøllerPedersen,SyddanskUniversitetIaugust‐september2012blevderafholdtfirehøringermedfølgenderepræsentanterfradetpolitiskeogadministrativeniveauikommunerogregioner:BorgmesterKirstineBille,SyddjursKommuneBorgmesterErikChristiansen,NyborgKommuneBorgmesterEgonFræhr,VejenKommuneBorgmesterAnnyWinther,RebildKommuneRegionsrådsformandUllaAstman,RegionNordjyllandRegionsrådsformandBentHansen,RegionMidtjyllandRegionsrådsformandCarlHolst,RegionSyddanmarkRegionsrådsformandSteenBachNielsen,RegionSjællandRegionsrådsformandVibekeStormRasmussen,RegionHovedstadenKommunaldirektørBennyBalsgaard,Faaborg‐MidtfynKommuneKommunaldirektørJannHansen,SilkeborgKommuneKommunaldirektørBjarnePedersen,RudersdalKommuneKommunaldirektørTomasTherkildsen,VordingborgKommuneRegionsdirektørJensAndersen,RegionSjællandRegionsdirektørPerChristiansen,RegionNordjyllandRegionsdirektørMikkelHemmingsen,RegionSyddanmarkRegionsdirektørBoJohansen,RegionMidtjyllandRegionsdirektørHelleUlrichsen,RegionHovedstadenHøringerneharbidragetmedsynsvinkler,ogsynspunktererindgåetiudvalgetsarbej‐de.Endelig har udvalget modtaget en række henvendelser fra interesseorganisationer,foreningermfl.,somligeledeserindgåetiudvalgetsarbejde.Udvalgetharinærværendeafrapporteringafarbejdetvalgtatopdelesinevurderingerifemdele–deudvalgtefireopgaveområdersamtudvalgtetværgåendeproblemstil‐lingerforkommunerogregioner.Evalueringafkommunalreformen

Forhvertafdefireopgaveområderindledesdermedenbeskrivelseafdenkonkreteopgave og udviklingen på området efter kommunalreformen. Dernæst beskrives deidentificeredeudfordringer.Endeligbeskrivesudvalgetsvurderingerogforskelligefor‐slag til eventuel justering af opgaveplacering, samarbejdsrelationer og koordineringmv.belystmedfordeleogulemper.Iudvalgetsvurderingerlæggesderjf.kommissorietvægtpåatunderstøtteenhøjkva‐litetideoffentligeydelser,effektivitet,styringogtværgåendeprioritering,enklaran‐svarsfordelingmellemmyndighederognærhedforborgerne.Detskalnævnes,atudvalgetharvalgtatudvidedetoprindeligedelkommissoriumforevalueringenpånatur‐ogmiljøområdettilogsåatomfattehåndteringogsammenstil‐lingafdatapågrundvandsområdet.Iforholdtildetværgåendeproblemstillingerforkommunerogregionerharudvalgetvalgtatfokuserepåenrækkeforhold,hvordetharværetforventet,atkommunalre‐formenharmedførtenudviklingiretningafhøjerekvalitet/højerefagligbæredygtig‐hed,størreeffektivitetogtværgåendeprioritering.Konkretharudvalgetvalgtatbehandlefølgendetværgåendeproblemstillinger:UdviklingenidenpolitiskestyringUdviklingenidenfagligeogøkonomiskebæredygtighedUdviklingeniforvaltningsstrukturerneikommunerogregionerUdviklingenidetadministrativeressourceforbrugikommunerogregionerUdviklingeniadministrationsbygningerUdviklingenistrukturenpådagtilbuds‐,folkeskole‐ogsygehusområdetUdviklingenioffentlig‐privatsamarbejde

Udvalgetharforetagetenevalueringafkommunalreformenfra2007medsærligfokuspåsundhedsområdet,socialområdetogdespecialiseredeundervisningstilbud,natur‐ogmiljøområdetsamtdenregionaleudvikling,jf.kommissoriet.Evalueringenhartagetsigtepåatundersøgemulighederforbedreatunderstøtteeneffektivogmoderneoffentligsektor,derlevererydelserafhøjkvalitetogerrustettilfremtidensudfordringer.Udvalgetharpådenævnteområder,somanførtikommissoriet,foretagetanalyserafsnitfladerogudfordringerrelaterettildennyestruktur.Desudenharudvalgetanaly‐seretenrækketværgåendeproblemstillingerforkommunerogregioner.Påbaggrundafanalyserneharudvalgetidentificeretenrækkeudfordringerpådeud‐valgteopgaveområder.Udvalgetharmedudgangspunktikommissorietforetagetenrækkevurderingerogiforlængelseherafopstilletenrækkeanbefalingerogforslag,herunderpånogleområ‐derbeskrevetflerealternativeforslag,medhenblikpåatunderstøttehøjkvalitetideoffentligeydelser,effektivitet,styring,tværgåendeprioritering,enklaransvarsforde‐lingmellemmyndighederognærhedforborgerne.Forslageneindbefattersåveljusteringeriopgavefordelingensamtjusteringerafsam‐arbejdsrelationer/koordinering og eventuelt tilknyttet finansiering. Forslag er – hvordeterfundetrelevant–belystmedfordeleogulemper.

kommissionen påpeget, at en fuld udnyttelse af potentialerne ved en reform, villemedførebetydeligeændringeraforganisering,ledelsemv.Påbaggrundafudvalgetsanalyse,erdetvurderingen,atkommunerogregioneridis‐seårerifærdmedatrealiseredenævntemålsætningerfrareformensindførelse.Ud‐viklingenkandogikkeoveraltknyttestættilreformen.Denfagligebæredygtighedergenereltblevetstyrketogharpånogleområderværetmedvirkendetilatnytænkeopgaveløsningenogøgekvaliteten.Ogsådenøkonomiskebæredygtighederblevetstyrket,idetdererskabtmereøkonomiskrobusteenheder.Udvalgetfindersamtidigt,atderfortsatbeståruudnyttedepotentialerforbådeeffek‐tiviseringerogkvalitetsudvikling,somdetfortsatervigtigtatholdefokuspåatindfriidekommendeår.Deterendvidereudvalgetsvurdering,atreformenharmuliggjortenstyrkelseafdenpolitiskestyringikommunerogregioner.Dereridagetstørrefokuspåoverordnedepolitikkerogstrategierogsamtidigmindrefokuspåbehandlingafenkeltsager.Denneudviklinghenimodoverordnetstyringansesforatværenødvendigforatsikrekom‐munalbestyrelsernerimeligearbejdsvilkår.Sagsmængderneiengennemsnitskommu‐neeridagstore,ogdetervanskeligtforkommunalbestyrelsesmedlemmerneatværenedeidetaljeniallesagerne.Efterkommunalreformenskalfærrekommunalpolitike‐re således dække flere opgaveområder. Endvidere er regionsrådsmedlemmernes ar‐bejdsopgaverog‐vilkårblevetændretsomkonsekvensafdestørreenheder.2.1.1.StyrelsesforholdiregionernePåbaggrundafdehøringer,somudvalgethargennemførtiforbindelsemedevalue‐ringen,erdetudvalgetsvurdering,atdetfleksibleforretningsudvalgsstyregenereltervelfungerende. Udvalget har endvidere på foranledning af tilkendegivelser på hørin‐gerneovervejetmulighederforjusteringerafvissestyrelsesforholdiregionerne.Udvalgetanbefaler,atregionerneudenforudgåendegodkendelsefraøkonomi‐ogin‐denrigsministerenfårmulighedforatnedsætteståendeudvalgsåvelmedsomudendelidenumiddelbareforvaltningafregionensanliggender.Iforbindelsehermedan‐befales det også, at regionsrådet får mulighed for at yde vederlag til medlemmer afeventuellesærligeudvalgudenkravom,atudvalgeneharenmidlertidigkarakter.Udvalgethartilligeovervejetjusteringerafregionernesadgangtilatindgåisamarbej‐der og udføre opgaver for andre offentlige myndigheder. Udvalget anbefaler i densammenhæng, at sundhedsloven lempes, således at regioners deltagelse i selskabermv.omfattetafsundhedslovenikkelængerekræverforudgåendeministergodkendel‐se.Videreanbefalerudvalget,atdensåkaldtelov548omkommunernesudførelseafopgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i

selskaberændres,såledesatregionerfårsammemulighedsomkommunerforatud‐føreopgaverforandreoffentligemyndigheder,somdekanudføreforsigselv.2.1.2.VurderingafkommunalreformenpådeudvalgteopgaveområderKommunalreformenindebar,atansvaretforenlangrækkeopgaverblevflyttetrundtmellemstaten,kommunerneogdenyeregioner.Dereriudvalgetenighedom,atdennuværendeopgavefordelingpådeudvalgteopgaveområderovervejendeervelfunge‐rende,menatderfortsatersnitfladerpåtværsafmyndighederogsektorer,somskalhåndteres.Udvalgetvurdererendvidere,atdererenkeltståendeområder,hvordetkanværere‐levantatovervejeforslagomopgavejusteringer.Udvalgetharidenforbindelseopstil‐let en række forslag, som på afgrænsede områder rummer forskellige modeller foropgavejusteringer.Deenkeltemodellermedtilknyttedefordeleogulemperbeskrivesnærmereikapitel5,6,7og8.Kommunalreformenindebarogsåetableringafnyesamarbejdsstrukturerognyered‐skabertilkoordinationogstyringidenoffentligesektor.Udvalgetfinder,atderpåfle‐re af de udvalgte opgaveområder er behov for at overveje justeringer af disse medhenblikpåatimødekommedeidentificeredeudfordringer.Idetfølgendesammenfattesudvalgetsvurderingerogforslagpådeenkelteopgave‐områder. Af hensyn til overskueligheden i sammenfatningen er fordele og ulemperveddeforskelligeopstilledemodellerikkenærmeregengivet.Derhenvisesistedettildespecifikkekapitler.

2.2.SundhedsområdetMedkommunalreformenpåsundhedsområdetkomdesundhedstilbud,derkanknyt‐testætoppåborgerenshverdag,tætterepåborgeren,samtidigmedatdenspeciali‐serede behandling blev samlet på færre enheder. Formålet var endvidere at skaberammerne for en mere sammenhængende rehabiliteringsindsats på tværs af de for‐skelligesektorområderikommunerne.Opdelingen af sundhedsopgaverne mellem kommuner, regioner og praksissektorenharskabtnyesnitfladeproblematikkerogstillerkravomsamarbejdepåtværsafmyn‐digheds‐ og sektorgrænser.Samtidig er encentraludfordring, at sundhedsvæsenet ifremtidenvilbliveudsatforetstigendeprespågrundafflereældreogflerepatientermed kronisk sygdom. De nye udfordringer skal løses inden for snævre rammer forvækstenisundhedsvæsenet,ogforudsættersåledesiendnuhøjeregradendtidligereetsundhedsvæsen,somkanleveremestmuligsundhedforpengene.Overordnet finder udvalget, at styrings‐ og finansieringsmodellerne i regionerne, påsygehuseneogipraksissektoren,herunderialmenpraksis,skalunderstøtteensam‐menhængendeogeffektivpatientbehandling.Udvalgetkonstatereridenforbindelse,Evalueringafkommunalreformen

athonoreringssystemerneikkeidagharelementer,dertilskyndertilstrækkeligttilfo‐kus på kvalitet og sammenhængende forløb. For så vidt angår spørgsmål om incita‐menterikommunerogregionernotererudvalget,atemnetbehandlesiUdvalgetforbedreincitamenterisundhedsvæsenet.Udvalgetpegerpå,atderbørgennemføresenevalueringafdenkommunalemedfi‐nansiering,nårderevideredereglerharvirketenperiode.Udvalgetforeslårendvide‐re,atderiregiafIncitamentsudvalgetovervejesetmereforløbsbaseretfokusiafreg‐ningeniforholdtilforløbforkroniskeogældremedicinskepatienterfremforpr.ind‐læggelse/kontakt.2.2.1.SundhedsaftalerogsamarbejdetmedalmenpraksisMed sundhedsloven blev der indført krav om, at regioner og kommuner skal indgåsundhedsaftaleromsamarbejdeogkoordinationafopgaverpåsundhedsområdetpåtværsafsektor‐ogmyndighedsgrænser.Styringsgrundlagetforalmenpraksisovergikfraamternestilregionernesmyndighedsansvar.UdfordringerUdvalgetfinder,atsundhedsaftalerneideresnuværendeformogimplementeringharenrækkesvaghederiforholdtilatsikretværgåendesamarbejdeogkoordinationmel‐lemkommunerogregioner.Der er behov for generelt at videreudvikle de obligatoriske indsatsområder i sund‐hedsaftalerne,sådeihøjeregradtilpassesogfokuseresmoddeoverordnedetenden‐serisundhedsvæsenet.Derfindesidag98sundhedsaftaler–énforhverkommune.Detgivergrundlagforenstorvariationmellemaftalerne,somkanvanskeliggøresam‐arbejdetpåtværs,betydeforstoruensartetheditilbuddeneogmedføreetstortres‐sourceforbrug.Samtidigfinderudvalget,atdererbehovforatstyrkesammenhængenmellemalmenpraksisogdetøvrigesundhedsvæsen,menatdenødvendigeforudsætningerikkeertilstedemeddennuværendereguleringafalmenpraksis.VurderingerogforslagUdvalgetharfremlagtenrækkeforslagtilstyrkelseafsundhedsaftalerne.Detforeslåsblandtandetatfastsættenyeobligatoriskeindsatsområdermedfokuspådenstigen‐dekronikerudfordring,patientrettetforebyggelseogsundheds‐it.Samtidiganbefalesdet,atderfremoverkunudarbejdesénsundhedsaftaleforhverregion–medmulig‐hedforatindarbejdesupplerendeelementerfordenenkeltekommune.Udvalget foreslår samtidig at styrke implementeringen af sundhedsaftalerne vedblandt andet at udvikle nationale indikatorer for sundhedsaftalernes obligatoriskeindsatsområdermedfokuspåtværsektoriellepatientforløbsamtvedatforpligteregi‐onerogkommunertilatopstillekonkretemålsætningerogfølgeopherpå.22

Almenpraksisløserencentralopgaveisundhedsvæsenet.Udvalgetvurdererimidler‐tid,atdereretpotentialeforatforbedresammenhængenmellemalmenpraksisogdetøvrigesundhedsvæsen.Udvalgetforeslåratstyrkeintegrationenafalmenpraksisisåveldetregionalesyge‐husvæsen som i den kommunale sundheds‐ og forebyggelsesindsats. Det indebærerblandtandetenstyrkelseafdetoffentligesmulighederforatdefinerealmenpraksis’opgaversomenintegreretdelafdetsamledesundhedsvæsen.Samtidigerderbehovfor en styrkelse af regionernes planlægningskompetence, så regionerne kan tilrette‐læggelægedækningenogsikrelægedækningiyderområder.Herudoveranbefalesdetblandtandetatstyrkeregionernesøkonomistyringiforholdtilalmenpraksisogsikre,atalmenpraksisogsåbidragermedproduktivitetsforbedrin‐ger. Endelig foreslår udvalget en styrkelse af regionernes adgang til kvalitetsdata ogoplysningeromydelserialmenpraksismedhenblikpåøgetgennemsigtighed,kvali‐tetsudviklingogopfølgningpå,omdenenkeltelægelevererdeydelser,deraftales.2.2.2.Sundheds‐itVelfungerendesundheds‐itløsningereretheltcentraltredskabtilatsikreensikkerogsammenhængende patientbehandling af høj kvalitet på tværs af sundhedsvæsenetssektorer.Øgetdigitaliseringkansamtidigbidragetilatskabenemmerearbejdsgangeforpersonaletogbidragetilenmereeffektivressourceudnyttelseisundhedsvæsenet.UdfordringerUdvalget har identificeret udfordringer med at sikre fremdrift i udbredelsen af denødvendigeit‐løsninger,derunderstøtterdenkliniskearbejdspladsogkommunikatio‐nenmellemaktørerne,herunderudvekslingafpatientdata.VurderingerogforslagUdvalgetvurderer,atdererbehovforenøgetfremdriftogmerefokuspåanvendel‐senafit‐løsningernepåsygehusene.Udvalgetforeslår,atregionerneogkommunernestyrker gennemsigtigheden ved at fastsætte indikatorer og målsætninger for brugenaf relevante it‐systemer samt styrker arbejdet med ibrugtagning af kliniske arbejds‐pladserogudfaseruhensigtsmæssigeit‐løsninger.Samtidig er der potentiale for en styrket indsats for tværsektoriel kommunikation,bedremonitorering,størretransparensiforholdtilfremdriftensamtmerekonsistentindhøstningafgevinstervedit‐systemernepåtværsafallesektorer.Udvalgetanbefa‐leridenforbindelseblandtandetenopprioriteringafindkøb,udviklingogdriftaffæl‐les tværregionale it‐løsninger samt øget samarbejde omkring fastsættelse af sund‐hedsfagligtindhold.

Iforholdtilalmenpraksisogikommunerforeslårudvalget,atindsatsenforatfåFæl‐lesMedicinkortfuldtudrulletogibrugtagetopprioriteres,samtatderetableressam‐arbejdsmodellermellemalleparter.Endeliganbefalerudvalget,atNSI’sarbejdemedifællesskabmedregionerneatetab‐lereenfællesoffentligit‐infrastrukturpåsundhedsområdetforbedresogrollenforbe‐styrelsenfornationalsundheds‐itstyrkesogtydeliggøres.2.2.3.DenpatientrettedeforebyggelseogopfølgendeindsatsPatientrettetforebyggelsehartilformålatforebygge,atensygdomudviklersigyder‐ligere og at søge at begrænse sygdommens eventuelle komplikationer. Indsatsen erprimært rettet mod ældre medicinske patienter og personer med kronisk sygdom.Dissepatientgruppereroftekarakteriseretvedlængeretværgåendeogikke‐lineæreforløbmedvekslendebehovfortilbudpåsygehus,ialmenpraksisogidetkommunalesundhedsvæsen.Efterkommunalreformenerdenpatientrettedeforebyggelseihenholdtilsundheds‐lovenblevetetdeltansvarmellemkommunerneogregionerne.UdfordringerUdvalgetharidentificeretenrækkeudfordringeriforholdtilatskabebedretværgå‐ende sammenhæng og mere effektivitet i den patientrettede forebyggelsesindsats.Samtidigliggerderenudfordringiatsikre,atfaglighedenogdetorganisatoriskesetuperpåpladsikommunerne.Udfordringerneforstærkesafdetvoksendeantalældreogpersonermedkronisksygdom.Deterligeledesenudfordringmeddenuværendere‐guleringsmæssigerammeratforpligtealmenpraksisiforholdtiltværsektorielleind‐satser.Genereltfinderudvalget,atdererbehovforatstyrkedettværsektoriellesamarbejdeomdenpatientrettedeforebyggelseogatstyrkedenfagligeindsatsikommunerne.VurderingerogforslagDen patientrettede forebyggelsesindsats skal tilrettelægges efter, at der er den for‐nødnefagligebæredygtighedogsammenhængipatientforløb.Samtidigskalindsatsenså vidt muligt gennemføres efter LEON‐princippet (laveste effektive omkostningsni‐veau).Medhenblikpåatstyrkesamarbejdetmellemsygehuse,kommunerogalmenpraksisanbefaler udvalget, at kommuner og regioner fortsat arbejder med organisatoriskemodeller,derblandtandetunderstøtterpatientforløbpåtværsafsektorer.Samtidigerderbehovforatvurdereeventuellelovgivningsmæssigebarriererforinformations‐udvekslingnærmere.Udarbejdelseafogopfølgningpåforløbsprogrammerneanbefa‐lesendvidereatindgåsomendelafsundhedsaftalerne.24

Foratstyrkefaglighedeniindsatsenikommunerneforeslårudvalgetblandtandet,atder skabes større fleksibilitet i forhold til at trække på hinandens kompetencer påtværs af sundhedsvæsenet, og at regionernes rådgivningsforpligtelse systematiseresog målrettes kommunernes behov for rådgivning, samt at kommunerne og almenpraksisihøjeregradfårkendskabtiloggørbrugafdenvidenogdetilbud,derertilrådighed.Desudenanbefalerudvalget,atderskerenregistreringogdokumentationafdenpatientrettedeforebyggelse,samtatderidenenkeltekommunesikresenbed‐resammenhængidenkommunaleopgaveløsningmedhenblikpåatstyrkefaglighe‐denogskabeenmerefleksibelvaretagelseafopgaveripatientensegethjem.2.2.4.GenoptræningefterudskrivningfrasygehusKommunalreformenbetød,atkommunerneovertogmyndigheds‐ogfinansieringsan‐svaretfordenspecialiseredeambulantegenoptræningefterudskrivning,mensregio‐nerneovertogleverandør‐ogvisiteringsansvaret.Derudoverfikkommunerneansvaretforheledenalmeneambulantegenoptræning.Det vil sige myndighed, finansiering og visitering. Det er således kommunerne, der idagvisiterertilgenoptræningstilbudpåbaggrundafenindividuelgenoptræningsplan,somsygehusetskaludarbejdetilpatienterne.Regionerneovertogmyndighedsansva‐retforgenoptræningunderindlæggelse,menmedenkommunalmedfinansiering.UdfordringerUdvalgetharidentificeretenrækkeudfordringermeddenuværenderammerfordenalmeneambulantegenoptræning.Genoptræningsplanen giver således blandt andet ikke i alle tilfælde en tilstrækkeligpræcisfagligbeskrivelseafgenoptræningsbehovetogdennødvendigeindsatsforper‐sonermedsærligkompleksegenoptræningsbehov.Omvendterderforpatientermedmindre komplekse genoptræningsbehov grundlag for at forenkle kommunikationenmellemsygehuseogkommuneiforbindelsemedgenoptræningsplanerne.Samtidig er der en betydelig variation i ventetiderne på almen ambulant genoptræ‐ningikommunerne.Kommunenmeddenkortesteventetidtilbødsåledesi2010gen‐optræning10dageefterregistreringafgenoptræningsplaneniLandspatientregistret,menskommunenmeddenlængsteventetidtilbødgenoptræningefter54dage.Deterikkemuligtatvurdere,omdetteskyldesuhensigtsmæssigkommunikationmellemsygehusogkommune,forskelleikommunernesprioriteringelleretmangelfuldtdata‐grundlag.Variationenindikererimidlertid,atdereretforbedringspotentiale.Herudover mangler kommunerne retningslinjer for, hvornår en indsats kan løses afkommunenselv,oghvornårenkommunebørgørebrugafmerespecialiseredetilbud.Hertilkommeretbehovforøgetgennemsigtighedomdespecialiseredetilbud.

VurderingerogforslagUdvalgetanbefaler,atmonitoreringenpåhelegenoptræningsområdetstyrkes.Udvalgetforeslårenrækkejusteringerafdenuværenderammerforgenoptræningen.Detanbefalessåledes,atderudviklesetværktøjtilstratificeringafpatientermedme‐reellermindrekompleksealmenegenoptræningsbehov,somskalanvendestilatmål‐rettetilbuddene.Iforholdtilpatientermedmegetkompleksegenoptræningsbehovskalstratificeringendannegrundlagforenrækketiltagtilstyrkelseafindsatsen:a.Skærpetregionalmyndighedskompetence.Sygehusenefårøgetkompetencetil at beskrive genoptræningsbehovet for patienter med meget kompleksegenoptræningsbehov. Kommunen får hermed et langt bedre billede af gen‐optræningsbehovet,herunderihvilketomfangderf.eks.erbehovforatind‐drageneurofagligekompetencerforpatientermedkompleksehjerneskader.Detbetydereksempelvis,atsådannepatienterskalhaveetspecialiserettil‐bud,elleratkommunenskalgørebrugafkompetencer,somkommunenikkeselvråderover.Gradenafdenskærpedekompetenceskalovervejesnærme‐re.b.Visitationsretningslinjer.Derudarbejdesvisitationsretningslinjerforpatientermed meget komplekse genoptræningsbehov. Visitationsretningslinjerne vilkunnegradueresiforholdtil,hvormegetdeforpligterkommunernetilatgø‐rebrugafsærligekompetencerogfagfolkivaretagelsenafindsatsenigenop‐træningsforløbet.c.Øgetgennemsigtighed.Derudarbejdesfællessundhedsfagligekvalitetskrite‐rierfordenspecialiseredeindsatstilpatientermeddemestkompleksegen‐optræningsbehov. Samtidigudvides Tilbudsportalen til også at omfatte spe‐cialiseredetilbudefterandenlovgivningendsociallovgivning.2.2.5.IndsatsenforpatientermedpsykisksygdomDetfremgårafkommissoriet,atevalueringenafkommunalreformenirelationtilind‐satsenforpatientermedpsykisksygdomskalanalyseresidetpsykiatriudvalg,somre‐geringenharnedsatomindsatsenforpersonermedpsykiskesygdomme.Psykiatriudvalgetrapporterermedio2013.2.3.SocialområdetogdespecialiseredeundervisningstilbudBådepådetsocialeområdeogspecialundervisningsområdetblevdermedkommunal‐reformenindførtetenstrengetmyndigheds‐ogfinansieringsansvar,mensregionernefikenforsyningspligt.Denentydigeplaceringafansvaretikommunenmedreformenunderstøtter,atopgaverneihøjeregradløsesinærmiljøetogitætsamspilmeddealmindeligetilbud.26

2.3.1.UnderstøttelseafdenspecialiseredesocialeindsatsDenenkeltekommuneharikraftafsitforsyningsansvarpligttilogansvarfor,atdererellerbliverudvikletdetilbud,dererbehovfor.Nårderertaleommålgruppermedheltspeciellebehov,somkræversærligekompetencerogindsatser,vilansvarettypiskskulleløftesietsamarbejdemedandrekommuner,regionerogprivateudbydereaftilbud.Med kommunalreformen blev der indført et system med rammeaftaler, som er etcentralt redskab til koordination og samarbejde mellem kommuner og regioner om‐kring køb og salg af pladser på specialiserede tilbud. Samtidig blev der oprettet enstatslig videns‐ og specialrådgivningsenhed, VISO. Til sammen skulle disse redskabersikre,atkommunerneharadgangtildefornødnesærligtspecialiseredefagligemiljøerogtilbud.UdfordringerUdvalgetharidentificeretenrækkeudfordringerveddenuværendesamarbejdsstruk‐turer.Rammeaftalesystemetsikrerikketilstrækkeligkoordinationafudbuddetaftil‐budidetilfælde,hvorefterspørgslenselvpåregionaltplanerbegrænset.Dervilværetaleomtilbud,hvorikkeallekommunerpådetpågældendetidspunktharborgereimålgruppenogderforikkenødvendigvisharumiddelbarinteresseiatunderstøttetil‐buddet. Samtidig mangler der et nationalt overblik over udbuddet af specialiseredetilbudogindsatserogvidenheri.VurderingerogforslagUdvalgetanbefaler,atderetableresennationalkoordinationsstrukturiforholdtilud‐buddet af højt specialiserede tilbud og indsatser til små og/eller særligt kompleksemålgrupper. Det indebærer, at Socialstyrelsen får kompetence til at udmelde mål‐grupperog/ellersærligeindsatser,hvordetvurderes,atdererbehovforøgetkoordi‐nationellerplanlægningmellemkommunerneforatsikreogvidereudvikledenspe‐cialiseredevidenogindsats.ForhverregionafrapportererkommunalbestyrelserneifællesskabtilSocialstyrelsen,hvordan de vil tilrettelægge og organisere indsatsen på de centralt udmeldte områ‐der.UdgangspunktetforSocialstyrelsensbehandlingafafrapporteringererendialogmedkommunalbestyrelserneomderesløsningsforslagogregionerne,hvordeterre‐levant.UdvalgetharendviderebeskrevetmulighederforatgiveSocialstyrelsen/soci‐al‐ogintegrationsministerenreaktionsmuligheder,derkananvendesiheltsærligetil‐fælde,hvisdialogenmedkommunerneikkeisigselvertilstrækkelig:Callin.Socialstyrelsenkanfåbeføjelsetilatanmodekommunerneomatfo‐retageenfornyetbehandlingafafrapporteringerne.Pålægafdriftsansvar.Social‐ogintegrationsministerenkanfåbeføjelsetilatpålægge en kommune eller region et driftsansvar og dermed fastlægge enbestemttilbudsstrukturpåetområde.Evalueringafkommunalreformen

Dennationalekoordinationindebærersamletsetenstyrketfagligplanlægningpådetspecialiseredesocialområdemedrespektfordeforhold,dergørsiggældendepåom‐rådet.Udvalgetanbefalerendvidere,atkommunernefårøgetfleksibilitettillokaltatfindedenfinansieringsmodel,derfindesmesthensigtsmæssig,oghermedfravigetakstreg‐lerne.Detkanblandtandetdrejesigomatindgåaftaleromabonnementsordninger,forpligtendekøbsaftalerogdeltfinansieringsansvar.2.3.2.PlaceringaftilbudKommunerne har udvist stor interesse for at overtage de tidligere amtskommunaletilbud.Alleredefra1.januar2007overtogkommunernetilsammen80pct.afdeda‐værendeamtskommunaletilbud.Deresterendetilbudovergiktilregionerne.Efterføl‐gendeharkommunerneovertagettilbudfraregionerne.Overordneterkommunernesovertagelseafregionaletilbudneddroslet.Derskerdogfortsatovervejelserogtilkendegivelseromovertagelser.UdfordringerDennuværendefordelingaftilbudmellemkommunerogregionerafspejlerenrækkelokale hensyn og prioriteringer, men er ikke resultatet af en samlet overvejelse af,hvordetermesthensigtsmæssigtatplacereopgavenmedatdrivebestemtetyperaftilbud.Detforhold,atderegionaletilbudhvertårkanovertagesafbeliggenhedskommunen,betyder samtidig, at regionerne ikke kan vide sig sikre på tidsperspektivet for de til‐bud, der er tilbage. Det kan i nogle tilfælde begrænse mulighederne for langsigtetplanlægningafdriftogudviklingaftilbuddene,herundernavnlighviskommunenhartilkendegivetinteresseforatovertagedetpågældendetilbud.VurderingerogforslagUdvalgetharopstillettreforslagtilmodellerforplaceringaftilbud.Model1.Uændretopgavefordeling.Modellenfastholderdennuværendeor‐ganiseringafområdet.Detkanidenforbindelseovervejesat”frede”deregi‐onaletilbudmodkommunalovertagelseienfireårigperiode.Model2.Enkommunalmodel.Modellenindebærer,atdenuværenderegio‐naletilbudoverførestilkommunerne,ogatregionernesåledesikkelængereharenforsyningspligtpådetsocialeområde.Model3.Regionaltansvar.Modellenindebærer,atregionernefåransvaretforatdrive,udvikleogetableretilbudtilkonkretafgrænsedemålgrupper28

samteventueltogsåmyndigheds‐ogfinansieringsansvaret.Modellentagerafsæti,atdenregionaleforsyningspligtiøvrigtvidereføres.2.3.3.EffektivdriftaftilbudDet var hensigten med kommunalreformen at sikre en markedslignende ramme forsocialetilbud,hvorkommunernekunnekøbeogsælgetilbudtilhinanden,ellerkøbetilbud hos regionerne og private leverandører. Det blev blandt andet understøttetgennemregleromomkostningsbaseredetaksterogTilbudsportalen,somskullegøredetmuligtatsammenlignetilbud.UdfordringerMarkedet for sociale tilbuder kendetegnet ved en række begrænsninger i markeds‐mekanismerne,sombetyder,atkommunerneikkeialletilfældefritkanvælgealter‐nativeleverandørervedtakststigninger.Kommunernesfinansieringafpladserpåegnetilbudbetyder, atkommunen som driftsherre vil have et incitament til at holde tak‐sterneiro.Incitamentettilafdæmpettakstudviklingmindskesimidlertididetilfælde,hvor driftsherren kun i begrænset omfang eller slet ikke er med til at finansiere til‐buddet.Udvalgethariforlængelseherafidentificeretenrækkeudfordringerveddenuværen‐deregleromomkostningsbaseredetaksteriforholdtilatunderstøtteeffektivdriftoggennemsigtighedforkøberen,herunderblandtandet:Driftsherrer skal i dag indregne et eventuelt over‐ eller underskud i takstenogersåledessikkerpåatfådækketeventuelleudgifter,såfremtdriftsherrenikkekanoverholdesitbudget.Detindebærerenrisikofor,atineffektivetil‐budholdeskunstigtilive.Takstberegningenerefterdegældendereglerbundetoppådeenkelteydel‐sesparagraffer,mensenaftaleomleveringafenkonkretydelseihøjeregradbaserersigpåensamletvurderingaf,hvaddenpågældendeborgerharbe‐hovfor.Detbegrænsergennemsigtighedenomkringprisogindholdforkøbe‐ren.VurderingerogforslagUdvalgetvurderer,atdererbehovforenrevisionafdenuværendetakstregler.Revi‐sionen skal forbedre incitamenterne til effektiv drift samt sikre gennemsigtighed ogsammenlignelighedpåtværsafprivate,kommunaleogregionaletilbud.Detvilblandtandetindebære,attaksterneihøjeregradskalfastsættesvedbeskrivel‐seafgrundydelseogydelsesenhedereventueltkombinereti”ydelsespakker”.Drifts‐herrernekansamtidigfåadgangtilatundladeatomsættemindreoverskudpåoptil5pct.itakstnedsættelser.Omvendtskalmindreunderskudpåf.eks.5pct.afbudgettet(bruttoomkostninger) ikke kunne indregnes i taksten og dermed give anledning tiltakstforhøjelser.Hermedøgesincitamentettilafdæmpettakstudvikling.Evalueringafkommunalreformen

De foreslåede ændringer i takstreglerne skal ses i sammenhæng med, at den kom‐mendereformaftilsynetmedsocialetilbudogsåvilbidragetiløgetgennemsigtighedomtilbuddenesindholdogøkonomiforkøberen.2.3.4.SpecialiseredeundervisningstilbudMedkommunalreformenblevenrækkespecialiseredeundervisningstilbudvidereførtmedenstatussomlands‐oglandsdelsdækkendespecialundervisningstilbudogspeci‐alrådgivningsfunktioner.Regionernefikidenforbindelseansvaretforatvidereføreogudviklesyvtilbud,somdermedikkekanovertagesafbeliggenhedskommunen.Elevtalletilands‐oglandsdelsdækkendetilbuderfaldetkraftigtiåreneefterkommu‐nalreformen. Tendensen begyndte imidlertid før kommunalreformen og skal ses isammenhængmedmålsætningerneomøgetinklusionpåområdetsamtteknologiud‐viklingenpådøveområdetvedrørendecochlearimplants.UdfordringerItaktmeddenøgedeinklusionopståretøgetbehovforrådgivningogefteruddannel‐sestilbudtillokaltniveau.Detfaldendeelevtalpådelands‐oglandsdelsdækkendetil‐bududfordrerimidlertiddenerfaringsopbygning,dererfundamentetfordenspeciali‐serederådgivning.Udvalgethariforlængelseherafidentificeretenrækkeudfordringermeddennuvæ‐rendeorganiseringafområdet.DererblandtandetikkeenklaransvarsdelingmellemVISO og de lands‐ og landsdelsdækkende tilbud i forhold til specialrådgivningsopga‐verne.Dengennemførtekortlægningindikerersamtidig,atvidereudviklingaftilbud‐deneividudstrækningskerpåtilbuddenesegetinitiativ.Derersåledesbehovforatforbedrekoordinationenpåtværsafdriftsherrerforatunderstøtteenbedreplanlæg‐ningafudviklingenaftilbuddene.VurderingerogforslagUdvalgetvurderer,atdetogsåpådetspecialiseredeundervisningsområdevilværere‐levantatetablereoverbygningtilrammeaftalernesvarendetildenforeslåedenatio‐nale koordinationsstruktur på socialområdet. Det kan bidrage til at understøtte højtspecialiseredetilbudogvidensmiljøer,hvordetvurderesrelevantforatsikredetfor‐nødneudbud.Udvalgetharopstillettomodellerfordenfremtidigeorganiseringaflands‐oglands‐delsdækkendeundervisningstilbudogspecialrådgivningsfunktioner.Model1.Uændretopgavefordeling–øgetkoordinationogsamarbejde.Mo‐dellen fastholder det regionale forsyningsansvar for skoletilbud og special‐rådgivningpådelands‐oglandsdelsdækkendeundervisningstilbud.Deretab‐leresetnytformaliseretsamarbejdsforumpåtværsafregionerneogKøben‐havnsKommune.30

2.3.5.FamilierettenMedkommunalreformenblevkompetencereglernepådetfamilieretligeområdeæn‐dret, så alle sager om separation, skilsmisse og forældremyndighed fremover skullebegyndeifemnyestatsforvaltninger.Medhenblikpåatsikreenmerehensigtsmæssigogfleksibelopgaveløsningharrege‐ringen,EnhedslistenogLiberalAllianceden9.november2012indgåetaftaleomennystrukturforstatsforvaltningerne,herunderplaceringaffamilieretten.Familierettenvilmedreformenfortsatværeplaceretistatsforvaltningerne,hvordenuværendetiloka‐liteterreducerestilniregionalecentre.Dennyestrukturforstatsforvaltningernetræ‐derikraft1.juli2013ogvilværefuldtimplementereti2016.

2.4.Natur‐ogmiljøområdetMedkommunalreformenblevansvaretforlangtdeflesteopgaverpånatur‐ogmiljø‐området samlet i kommunerne. Nationale og særligt teknisk komplicerede opgaverblevplaceretistaten,mensopgavervedrørenderåstofplanlægning,jordforureningogdenyeregionaleudviklingsplanerblevplaceretiregionerne.Endeligovertogkommu‐nerneenvæsentligdelafamternesopgaverindenfordenfysiskeplanlægning.2.4.1.Vand‐ognaturindsatsenEU’shabitat‐,fuglebeskyttelses‐ogvandrammedirektiverfastsætterdeoverordnederammerforvand‐ogNatura2000‐områder.Medafsætherifastsætterstatsligevand‐ognaturplanerrammerneforkommunernesindsats.Kommunerneudarbejderhand‐leplaner,somudmønterdestatsligevand‐ognaturplanerindenforderesgeografiskeområde.Kommunerneovertogvedkommunalreformendetlovhjemledeansvarforimplemen‐teringafdetværkommunaleoglokalemålrettedevirkemidlerivandplanerneogstoredele af Natura 2000‐planernes specifikke indsats. Kommunernes implementering afnyeopgaverersketløbendesidenkommunalreformenitaktmed,atdererindgåetaftalermellemstatogkommuner.UdfordringerUdvalgetharievalueringenidentificeretenrækkeudfordringeriforholdtilkoordine‐ring mellem stat og kommuner, tværkommunal koordinering samt finansieringen afkommunernesopfyldelseafdirektivforpligtelserneviaEU‐midlerogstatsligetilskuds‐puljer.

VurderingerogforslagI forhold til koordinationen mellem staten og kommunerne indgår det i aftalen omkommunernesøkonomifor2013,atreguleringenafvand‐ognaturindsatsenskalfor‐enklessamttageafsætienmål‐ogrammestyringafkommunernesindsats.Iforholdtilkoordinationenmellemkommunernevurderesdet,ateneffektivadmini‐stration af opgaverne på området kræver en vis sagsmængde og samling af kompe‐tencer.Detkanf.eks.opnåsgennemfrivilligeogfunktionsbestemtekommunalesam‐arbejder.Udvalget foreslår, at det tilstræbes at udvikle tilskudsordninger, der kan bidrage tilomkostningseffektiveindsatser.Deterudvalgetsvurdering,atderikkeerbehovforændringeraframmerneforkom‐munernesvaretagelseafnatur,dererbeskyttetafnaturbeskyttelseslovens§3.2.4.2.GrundvandDanmarksvandforsyningerbaseretpåindvindingafuforurenetgrundvand,ogerder‐vedunikieuropæisksammenhæng.Danmarkharetrelativtstortprespågrundvands‐ressourcen fra vandindvinding, særligt omkring større byområder og i områder medintensivmarkvanding.Derpågårenstatsligkortlægningafgrundvandet,somventesgennemførti2015.UdfordringerDererikketagetstillingtileneventuelvedligeholdelseafkortlægningenefter2015.VurderingerogforslagUdvalgetforeslår,atbehovetforvedligeholdelsenafgrundvandskortlægningenefter2015afklares,indendenigangværendekortlægningfærdiggøres.Udvalgetanbefaler,atdernedsættesetudvalg,somkanvurderederelevantehensynvedeneventuelvedligeholdelseafkortlægningen.Detbøridensammenhængvurde‐res,hvorvidteneventuelkortlægningefter2015kanvaretagesafregionerne.Udvalget foreslår endvidere, at mulighederne for yderligere sammenstilling og ud‐vekslingafdatapågrundvandsområdetbelysesyderligereafderelevanteparter.2.4.3.GodkendelseogtilsynafvirksomhederMed kommunalreformen blev opgaverne med miljøgodkendelser og tilsyn med enrækkevirksomhedstyperdeltmellemstatenogkommunerne.Ievalueringenerforde‐le og ulemper ved forskellige grænser mellem statens og kommunernes opgaver ogmulighederforsamarbejderpåtværsafkommunegrænseranalyseret.32

UdfordringerUdvalgetharidentificeretenrækkeudfordringeriforholdtil,atdererfåi‐mærkede1virksomhederiDanmark,hvorfordetkanværevanskeligtatopretholdekompetencerog ensartethed i sagsbehandlingen. Desuden kan den delte myndighedskompetencemellemstatenogkommunerneiforholdtildeponeringsanlægværeuhensigtsmæssig.VurderingerogforslagUdvalgetharopstillettreforslagtilmodellerpåvirksomhedsområdet.Model1.Tilsynoggodkendelseafi‐mærkedevirksomhedersamlesistatenStaten overtager ansvaret for miljøgodkendelse og‐tilsynaf de i‐mærkedevirksomheder (inklusiv affaldsdeponeringsanlæg), som kommunerne i dagharansvaretfor.Model2.GodkendelseafdeponeringsanlægflyttestilstatenGodkendelseskompetencenfordeponeringsanlægflyttesfrakommunernetilstaten,somidagvaretagertilsynetmedanlæggene.Model3.TilsynmeddeponeringsanlægflyttestilkommunerneTilsynskompetencenfordeponeringsanlægflyttesfrastatentilkommunerne,somidagvaretagergodkendelsenafanlæggene.2.4.4.GodkendelseogtilsynafhusdyrbrugIforbindelsemedkommunalreformenblevdedaværendeamtersopgaverpåhusdyr‐områdetoverførttilkommunerne.Ievalueringenerdetanalyseret,hvordanopgavenorganiseresmesthensigtsmæssigt,herundermedhenblikpåatunderstøtteenmereeffektivsagsbehandling.UdfordringerUdvalget har identificeret udfordringer i forhold til, at der er en vis uensartethed isagsbehandlingenkommunerneimellemsamtfortsatlangsagsbehandlingstidinoglefåkommuner.VurderingerogforslagUdvalgetsvurderinger,atnyeopgaveflytningerpåområdetfortilsynoggodkendelsepå husdyrområdet vil være uhensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt, da der er

iværksatenlangrækketiltagtilatnedbringesagsbehandlingstiderne,somkaniværk‐sættesindenfordennuværendeopgavefordeling.2.4.5.RåstofferMed kommunalreformen blev opgaver vedrørende råstofkortlægning og råstofplan‐lægningoverførttilregionerne,mensopgavervedrørendetilladelsertilråstofindvin‐ding blev overført til kommunerne. Den nuværende opgavefordeling indebærer, atderkanværeoverlapikommunernesogregionernesopgaveløsning.Evalueringenharpådenbaggrundanalyseretfordeleogulempervedforskelligescenarierforplaceringafopgaven.UdfordringerUdvalget har identificeret en udfordring i forhold til afvejningen mellem på den eneside råstofressourcernes omfang, forsyningen og de erhvervsmæssige hensyn og pådenandensidehensyntilmiljø,naturmv.vedråstofplanlægningogvedudformningafgravetilladelser.Derindvindesråstofferica.70aflandetskommunerogdererca.70årligeansøgningerpålandsplan.VurderingerogforslagUdvalgetharopstillettoforslagtilmodellerpåråstofområdet:Model1.UændretopgavefordelingKommunernesopgavemedatgivetilladelsertilråstofudvindingogregioner‐nesopgavemedudpegningafråstofområderfastholdes.Model2.FlytningaftilladelsesgivningtilregionerneKommunernesopgavemedatgivetilladelsetilråstofudvindingflyttestilre‐gionerne.

2.5.RegionaludviklingFormåletmedkommunalreformenpåerhvervsområdetvaratstyrkeudviklingenafdelokale og regionale vækstbetingelser i hele landet samt at skabe en mere sammen‐hængendeogenkelstruktur,somsikredehurtigogeffektivsagsbehandlingiforholdtildespørgsmålogproblemer,virksomhedernestøderpåidagligdagen.Kommunerne fik ansvaret for den lokale erhvervsfremme. Regionerne skulle mednedsættelse af vækstfora påtage sig ansvaret for den regionale erhvervsudvikling,mensstatenfortsatskullevaretagedenoverordnedevækstpolitik.2.5.1.OpgavefordelingenierhvervsudviklingsindsatsenEvalueringenharsetnærmerepåopgavefordelingenmellemstat,regioner,vækstforaog kommuner på erhvervsudviklingsområdet med henblik på at vurdere om der erskabt en klar ansvarsplacering og opgavefordeling mellem de enkelte aktører på er‐hvervsudviklingsområdet.34

Genereltviserevalueringen,atdetlangthenadvejenerlykkedesatindfrimåletomenénstrengetogmeresammenhængendeindsatspåerhvervsområdet.Dererbety‐deligeforskellepåkommunernesprioriteringerpåerhvervsområdet,hvilketskalsesiforhold til både lokale behov og i forhold til eksisterende initiativer på regionalt ogstatsligtniveau.UdfordringerUdvalgetharidentificeretenrækkeudfordringerpåområdet.Blandtandetatlidtover60 pct. af kommunernes udgifter til erhvervsområdet samlet set går til direkte er‐hvervsservice‐ og erhvervsudviklingsaktiviteter samt andre lokale udviklingsopgaver,mens resten går til blandtandetpolitik‐ og strategiudvikling, administrations‐ og or‐ganisationsudviklingmv.Iforholdtildenvertikalekoordinationerderpegetpåetbehovfor,atderegionalevækstpartnerskaberi2013tilstræbesatblivemerekonkreteogkortere,hvilketvur‐deresatvillestyrkeeffekten.Påungdomsuddannelsesområdeterderpåpegetetbe‐hovforihøjeregradatinddrageregionernevednedlæggelseafudbudafungdoms‐uddannelser.VurderingerogforslagDet er udvalgets vurdering, at det fortsat bør være et opmærksomhedspunkt forkommunerneatsikre,atensåstorandelsommuligtanvendespådirekteerhvervs‐service‐ogerhvervsudviklingsaktiviteterunderhensyntagentil,atindsatsenpådetteområdeogsåindebærerflereadministrativeogorganisatoriskeopgaver.Udvalgetvurdererendvidere,atdetervigtigtatunderstøtteetfokuspå,atdepriori‐teredemidlerpåerhvervsområdetanvendesmesteffektivtmedhenblikpåatgenere‐redenstørsteeffektmedanerkendelseafdekendtemetodiskeudfordringervedatfastslåeffektpåområdet.Deterendvidereudvalgetsvurdering,atdergenereltkanværeetbehovforatstyrkesammenhængen mellem den statslige, regionale og kommunale indsatser for vækstogerhvervsudviklingf.eks.vedatjustereogvidereførevækstpartnerskaberne,såderbliver et større fokus på effekt. Udvalget vurderer, at Danmarks Vækstråd inden foreksisterendeøkonomiskerammerharmulighedforihøjeregradatstyrkedenvertika‐lekoordineringisitvirke.Endeligvurdererudvalget,atdetvilværerelevant,atregionernesnuværendeindstil‐lingsretiforbindelsemedoprettelseafnyeudbudafungdomsuddannelserudvidestilogsåatomfattenedlæggelseafeksisterendeudbudafungdomsuddannelser.

2.5.2.DeregionalevækstforasindsatsVækstforaenevarennyorganisering,somskulleskabebedrerammerforudviklingenafdelokaleogregionalevækstvilkår.Somendelafevalueringenerdergennemførten kortlægning og evaluering af de regionale vækstforas indsats for vækst og er‐hvervsudvikling.UdfordringerEvalueringenviser,atintentionernemedetableringenafvækstforaividudstrækningerblevetindfriet.Udvalgethardogogsåidentificeretenrækkeudfordringer.Deterblandtandetfortsatenudfordringatkvantificereresultatskabelsenafvækstforaenesindsatspåtrodsafstortfokusogressourceforbrugpåområdet.Desudenviserevalue‐ringen,atkoordinationogsamarbejdemellemvækstforaeneindbyrdesogiforholdtilstatenfremoverbørhavestørreopmærksomhed,ligesomkonkurrencenommidlerneerforholdsvisbegrænset.Endeligerdetadministrativearbejdemedblandtandetpro‐jektmodningogsagsbehandlingvedrørendeEU‐midleritilknytningtilvækstforabety‐deligt.VurderingerogforslagUdvalget vurderer, at der er anledning til at overveje en mere ensartet evaluerings‐praksis i vækstforaene. Det foreslås derfor at styrke indsatsen for evidensbaseredeevalueringer med henblik på at sandsynliggøre effekten af de regionale vækstforasindsats.Detvurderespålangsigtatgiveetbedregrundlagforatprioritereindsatsen,hvilketmåantagesatforøgeeffektenafmidlerne.2.5.3.UdgiftertiladministrationDererievalueringengennemførtenkortlægningogevalueringafregionernesudgif‐tertiladministrationafheledetregionaleudviklingsområde.UdfordringerUdvalgetharpågrundafmanglendesammenlignelighedidataikkekunnetgennem‐føreenfuldtdækkendekortlægningogevalueringafregionernesudgiftertiladmini‐strationafdetregionaleudviklingsområde.VurderingerogforslagPåbaggrundafdenmanglendesammenlignelighedidataharudvalgetikkefundetdetmuligtatvurdere,hvorvidtmidlerne,deranvendespåadministrationpåområdetire‐gionerne,samletsetkananvendesmereeffektivt.Udvalgetforeslårderfor,atdetun‐dersøges, hvordan der kan sikres sammenlignelige data på det regionale udviklings‐område.Nårderertilvejebragtmeresammenligneligedatapåområdetforregionaludvikling,kan det danne baggrund for en nærmere undersøgelse af, hvorvidt de relativt storeidentificeredeforskellemellemregionernesressourceforbrugfinderendelafsinfor‐36

klaringieffektivitetsmæssigeforskellemellemregionerne.Derbørfortsatværefokuspåatsikreensåeffektivadministrationsommuligt.2.5.4.RegionaleudviklingsplanerDeregionaleudviklingsplanerskallæggerammerneforudviklingeniregionen,forsåvidtangårdenvisionæreogstrategiskedelafplanlægningen.Ievalueringenergen‐nemførtenanalyseafdehidtidigeerfaringermedderegionaleudviklingsplaner.Evalueringen viser, at de regionale udviklingsplaner indholdsmæssigt har levet op tillovgivningen.UdfordringerSetilysetafdeoffentligeressourcer,somanvendespåderegionaleudviklingsplanerkandetovervejes,hvorvidtderegionaleudviklingsplanerharfundetsitretteniveauiforhold til synlighed og gennemslagskraft. Desuden kan det udfordres, hvorvidt denregionale udviklingsplan i tilstrækkelig grad tænkes i sammenhæng med den øvrigeplanlægningf.eks.iforholdtilkommuneplaner.VurderingerogforslagUdvalget har opstillet fire forslag til modeller vedrørende den regionale udviklings‐plan:Model1.DenregionaleudviklingsplanbevaresDenregionaleudviklingsplanbevaresindenfordenuværenderammer.Model2.DenregionaleudviklingsplanafskaffesMedafskaffelsenafdenregionaleudviklingsplanvilregionsrådetikkelænge‐reværeforpligtettilatarbejdestrategiskmeddenønskeligefremtidigeud‐vikling for regionen eller sammenhængen med den statslige og kommunaleplanlægning.Model 3. Den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklings‐strategisamlesiénstrategiModellenindebærer,atdemereoverordnedestrategiskelinjeridenregiona‐le udviklingsplan forenes med erhvervsudviklingsstrategiens mere konkretefokuspåmålsætningerogindsatsområderforerhvervslivetiregioneniennysamletstrategi.Model4.DenregionaleudviklingsplanstyrkesModellen indebærer, at kommuneplanen fremover skal være i overens‐stemmelse med den regionale udviklingsplan, hvilket er en skærpelse i for‐holdtilidag,hvorkommuneplanenikkemåstridemodbeskrivelsenafdenønskeligefremtidigeudviklingidenregionaleudviklingsplan.

2.5.5.KommunernessagsbehandlingMedkommunalreformenblevsagsbehandlingenafblandtandetvirksomhedernesan‐søgningerombyggetilladelser,miljøgodkendelserogzonetilladelsersamlethoskom‐munerne. I evalueringen er kommunernes virksomhedsrettede sagsbehandling kort‐lagtogevalueretforsåvidtangårtid,gebyrermv.UdfordringerUdvalgetharkonstateret,atdegennemsnitligebyggesagsbehandlingsgebyrerogdengennemsnitligesagsbehandlingstiderstegetsiden2009.Endvidereerderuigennem‐sigtighedigebyrfastsættelsen.VurderingerogforslagEntværoffentligarbejdsgruppeomeffektivbyggesagsbehandlingharmedioseptem‐ber2012givetkonkreteanbefalingertilklima‐,energi‐ogbygningsministerenomfor‐slagtileffektiviseringafbyggesagsbehandlingenviaøgetensartethedoggennemsig‐tighedikommunernessagsbehandling.Udvalgetfinder,atarbejdsgruppensforeslåedetiltagomblandtandetservicemålforbyggesagsbehandlingstidererskridtidenrigtigeretningforatunderstøtteenhurtigog effektiv byggesagsbehandling i alle kommuner. Udvalget finder endvidere, atkommunalvirksomhedsrettetsagsbehandlingirelevantomfangkanindgåidetarbej‐de,derskalsenærmerepåkommunernesbidragtilvækstogerhvervsudvikling,jf.af‐taleomkommunernesøkonomifor2013.

Kommunalreformen,somtrådteikraftden1.januar2007,bestodaftrereformer:EnopgavereformEninddelingsreformEnfinansieringsreformOpgavereformen indebar, at ansvaret for en lang række opgaver blev flyttet rundtmellem staten, kommunerne og denye regioner. Dennye arbejdsdeling tegnedeenoffentligsektor,hvorstatenvaretagerdeoverordnederammer,kommunernevareta‐gerdeflesteafdeborgerrettedeopgaver,ogregionerneharhovedansvaretforsund‐hedsvæsenet, regional udvikling samt en række specialiserede opgaver. Se oversigtside43‐44.Inddelingsreformenbetød,atDanmarkgikfra271kommunertilialt98kommuner.Herafer65kommunerdannetgennemsammenlægningaftoellerflerekommuner,mens 33 kommuner består uændrede. Samtidig blev amtskommunerne nedlagt ogfemnyeregionerblevoprettet.Sedanmarkskortetside45.Finansieringsreformenomfattedeenrækkeomlægningerifinansieringenafkommu‐nerneogkonsekvensændringerpåskattesidensomfølgeafamternesnedlæggelse.

3.1.BaggrundforkommunalreformenPåbaggrundafentiltagendedebatomdenoffentligesektorsindretningblevderiok‐tober 2002 nedsat en strukturkommission, som fik til opgave at vurdere”fordele ogulempervedalternativemodellerforindretningenafdenoffentligesektorogpådennebaggrund komme med anbefalinger til ændringer, som er holdbare over en længereårrække”(Strukturkommissionens kommissorium). Strukturkommissionen bestod afrepræsentanter for den kommunale verden, ministerier og personer med særlig ek‐spertisepåområdet.Ijanuar2004konkluderedeStrukturkommissionenienbetænkning,atdervarbehovfor en reform af den offentlige sektors struktur, jf. boks 3.1. Konklusionen blev delsbegrundetmed,atamterogkommunerikkevarstorenoktilatvaretagederesopga‐ver.Delsvarbegrundelsen,atopgavefordelingenidenoffentligesektorpåflereom‐rådervaruhensigtsmæssig.Evalueringafkommunalreformen

Den24.september2004blevdenoverordnedeaftale–mellemdesammepartier–suppleret af ”Udmøntningsplanen”, som blandt andet indeholdt et nyt regionskort,hvorafafgrænsningenafregionernefremgikogenoversigtoverplaceringenaflokalestatsligearbejdspladseriforbindelsemedreformen.Den3.marts2005indgikVK‐regeringen,Socialdemokraterne,DanskFolkepartiogDetRadikale Venstre ”Inddelingsaftalen” om inddelingen af kommunerne. Det nye kom‐munaledanmarkskortblevividudstrækninglagtfastioverensstemmelsemeddefor‐slag,somkommunerneforindenhavdeudarbejdet.Den27.februar2006indgikVK‐regeringen,DanskFolkepartiogDetRadikaleVenstre”Aftalenomenkommunalfinansieringsreform”.AftalernekansespåØkonomi‐ogIndenrigsministerietshjemmeside:http://oim.dk/media/70273/kommunalreform‐de‐politiske‐aftaler.pdf

3.3.OpgavereformenBagdensamledeopgavefordelinglåetmålomattilstræbeenmereenkelogklarop‐gave‐ og ansvarsfordeling mellem myndighederne. Strukturkommissionen havde pe‐get på, at ansvaret for visse opgaver var delt mellem forskellige forvaltningsled og inogletilfældevardertaleomparallellefunktionerfordeltpåflereforvaltningsled.Detvarsåledesettværgåendemålattilstræbeenstørresamlingafansvaretforafgræn‐sedeopgaverhosénmyndighed.I forhold til kommunerne er målsætningen afspejlet i samlingen af en stor del af deborgerrettedeopgaverikommunerneogdenstørreadgangtil,atkommunernesser‐vicecentre kan betjene borgere på vegne af andre myndigheder. Kommunerne erhermedblevetborgernesogvirksomhederneshovedindgangtildenoffentligesektor.Konkretfikkommunernetilførtenrækkeopgaverindenforfølgendeområder:sund‐hed, beskæftigelse, det sociale område og specialundervisning, erhvervsservice, kol‐lektivtrafikogveje,natur,miljøogplanlægning,kultursamttværgåendeborgerbetje‐ning.Dehidtidigeamtskommunerblevnedlagt,ogderblevoprettetfemnyeregioner.Re‐gionernefiktilprimæreopgaveratvaretagesundhedsvæsenet,regionaludviklingogdriftafenrækkeinstitutionerpåsocialområdetogspecialundervisningsområdet.Derudover fik regionerne ansvar for at oprette trafikselskaber og for visse opgavervedrørendenatur,miljøogfysiskplanlægning.Før og efter kommunalreformen er det statens rolle at fastlægge de overordnederammerogvaretagergenereltdeopgaver,somikkehensigtsmæssigtkanuddelegeresEvalueringafkommunalreformen

3.4.InddelingsreformenEtafdetværgåendemålmedreformenvaratskabekommunerogregionermedenstørrefagligogøkonomiskbæredygtighed.Alleredeførkommunalreformenhavdekommunerflerestederilandetarbejdetmedmuligheder for kommunesammenlægninger. På Bornholm, Langeland og Ærø havdemanefterfolkeafstemningertruffetbeslutningeromatdanneénkommunepåhverø.Bornholmfra1.januar2003,Ærøfra1.januar2006ogLangelandfra1.januar2007.Strukturaftalen anbefalede 30.000 indbyggere som sigtepunkt for dannelsen af nyekommuner. Ikke mindst set i sammenhæng med at reformen indebar overførelse afyderligere ansvar/opgaver til kommunerne. Som egentligt krav tildenye kommunerblev der fastlagt en minimumsstørrelse på 20.000 indbyggere. Alternativt kunne deindgåietforpligtendesamarbejdemednabokommuner.Etsådantsamarbejdeskullehaveetbefolkningsgrundlagpåmindst30.000indbyggere.Resultatet blev, at kommunerne efter kommunalreformen er væsentligt større endkommunerneførreformen.Hvorderførkommunalreformenvar206kommuner(udaf 271) med under 20.000 indbyggere, er der efter kommunalreformen kun 7 kom‐muner (ud af 98), der har under 20.000 indbyggere. Den gennemsnitlige kommune‐størrelseerstegetfraknap20.000indbyggereførreformentilca.55.000indbyggereefterkommunalreformen.Veddannelsenafdenyeregionervardetligeledesafgørendeatskabestørreenheder,somvilleudgøreetbedrefagligtogøkonomiskgrundlagforatløftesygehusopgaven,såpatienternekantilbydesforebyggelse,undersøgelse,behandlingogplejepåethøjtfagligt niveau. Befolkningsmæssigt spænder regionerne mellem ca. 0,6 mio. og 1,6mio. indbyggere. Regionerne er væsentligt større end amterne, som havde mellemknap225.000ogknap660.000indbyggere.

Den samlede finansierings‐ og udligningsreform havde til formål at tilpasse kommu‐nernesfinansieringssystemtildennyeopgavefordelingogdetnyekommunalelands‐kort.Reformenindeholdtfølgendehovedpunkter:Enreformaftilskuds‐ogudligningssystemetOmlægningeriskatterForenklingerogtilpasningeriskatte‐ogtilskudslovgivningenOvergangsordningerVedtilskuds‐ogudligningsreformenvardemestgrundlæggendeændringer,atforde‐lingsnøglen for bloktilskuddet blev ændret til at følge kommunernes befolkningstalfremforderesskattegrundlag,ogatderblevindførtennyudligningsmetode–ennet‐toudligning–hvorderudlignespåbasisafdenenkeltekommunesstrukturelleover‐skudellerunderskudsometsamletudtrykforkommunensøkonomiskesituation.Detgenerelleudligningsniveaublevøgetfra45til58pct.,ogderblevindførtennyogme‐renuanceretudligningafforskelleiudgiftsbehovtilpassettilkommunernesnyeopga‐vesammensætning.Med indførelse af det nye udligningssystem blev der samtidig omlagt særtilskud tilbloktilskud på i alt ca. 10 mia. kr. Endvidere blev der omlagt kommunale skatter tilbloktilskudmedhenblikpåatopnåenmereligeligindtægtsfordeling.Med de nye regioner fulgte et nyt finansieringssystem bestående af finansiering frastatenogfinansieringfrakommunerne.Regionernesfinansieringafsundhedsområdetbestårafetstatsligtbloktilskud,enaktivitetsafhængigfinansieringfrastaten,iårene2007‐2011 et kommunalt grundbidrag og endelig en aktivitetsafhængig finansieringfra kommunerne. Regionernes sociale opgaver er fuldt takstfinansierede af kommu‐nerne.Ogendeligerregionernesfinansieringafregionaludviklingbaseretpåetstats‐ligtbloktilskudogetudviklingsbidragfrakommunerne.

3.6.OpgavefordelingidenoffentligesektorKommunernesopgaverDet socialeområde:Det samlede finansierings‐, forsynings‐ og myndigheds‐ansvarBørnepasningFolkeskolen,herunderalspecialundervisningogspecialpædagogiskbistandtilsmåbørnÆldreplejeSundhedsområdet:Forebyggelse,plejeoggenoptræningderikkeforegårun‐der indlæggelse, behandling af alkohol‐ og stofmisbrug, hjemmesygeplejen,denkommunaletandpleje,specialtandplejenogsocialpsykiatriDen aktive beskæftigelsesindsats for ikke‐forsikrede ledige. Fra 1. august2009ogsåopgavenvedrørendeforsikredeledigeIntegrationsindsatsenogsprogundervisningafindvandrereEvalueringafkommunalreformen

Borgerbetjeningpåskatte‐oginddrivelsesområdetisamspilmeddestatsligeskattecentreFra1.oktober2012borgerbetjeningvedrørendeobjektivesagsbehandlings‐opgaver,derforudsætterpersonligkontaktmedborgerneForsøgelsesydelser (arbejdsløshedsforsikring, førtidspension, kontanthjælpogsygedagpenge)ForsyningsvirksomhedogredningsberedskabNatur, miljø og planlægning: Blandt andet konkrete myndighedsopgaver ogborgerrettedeopgaver,udarbejdelseafkommuneplaner,spildevandsplaner,affaldsplanerogvandforsyningsplanerLokalerhvervsserviceogturismefremmeDeltagelseiregionaletrafikselskaberDetlokalevejnetBiblioteker,musikskoler,lokalesportsfaciliteterogandrekulturelleområder

RegionernesopgaverSygehusvæsenet,herundersygehusene,psykiatriensamtsygesikringen,her‐underprivatpraktiserendelægerogspeciallægerRegionaludvikling,blandtandetvedrørendenaturogmiljø,erhverv,turisme,beskæftigelse,uddannelseogkultursamtudviklingiregionernesudkantsom‐råderoglanddistrikter.SekretariatsbetjeningafderegionalevækstforaJordforureningRåstofkortlægningog‐planlægningDrift af en række institutioner for udsatte grupper og grupper med særligebehovpåsocial‐ogspecialundervisningsområdetDeltagelseitrafikselskaberStatensopgaverPoliti,forsvarogretsvæsenUdenrigstjenestenogudviklingsbistandOverordnetplanlægningpåsundhedsområdetUddannelserogforskning,bortsetfrafolkeskolenogspecialundervisningArbejdstilsynogoverordnetbeskæftigelsespolitikSkatteopkrævningmv.oginddrivelseafgældtildetoffentligeRefusioner af kommunale udgifter til blandt andet arbejdsløshedsforsikring,førtidspensionogkontanthjælpDetoverordnedevejnetogstatsbanerneOverordnedenatur‐,miljø‐ogplanlægningsopgaverVissekulturelleforanstaltningerErhvervsøkonomisketilskudModtagelseafasylansøgere

4.1.UdviklingenipolitiskstyringMulighedenforatenfolkevalgtpolitiskledelsekanstyreogkontrolleredenunderlig‐gendeforvaltningeretgrundlæggendeprincipfordenoffentligesektoriDanmarkoget vigtigt led i den demokratiske kontrol. Overordnet handler politisk styring om atprioritereogstyreressourcerneogdefinereservice‐ogkvalitetsmål.Historisk har der i kommunalpolitikken været et stort fokus på de konkrete drifts‐spørgsmålogenkeltsager,hvilketskalsesisammenhængmeddekommunaleenhe‐ders begrænsede geografiske og befolkningsmæssige størrelse. Kommunalreformenharimidlertidgjortdetpåtrængendeatrevurderepolitikerrollen.Destørrekommu‐nermedflereopgaveområderogfærrepolitikerehartydeliggjortbehovetfortværgå‐endepolitiskstyringogprioriteringikommunerne.Tilsvarendeharoprettelsenaffemstoreregionerogligeledesmedfærrepolitikereogsåpådetregionaleniveauaffødtetbehovforatrevurderepolitikerrollen.46

Idetfølgendebeskrivesførstgrundlagetforpolitiskstyringikommunerogamterførkommunalreformen. Dernæst beskrives forventede forandringer i forbindelse medkommunalreformen.Endeligbeskriveshvordandenpolitiskestyringefterkommunal‐reformenipraksisharudvikletsig.4.1.1.KompetenceogpraksisførkommunalreformenKommunestyrelseslovenerihovedtrækuforandretsidenkommunalreformeni1970.Frem til kommunalreformen i 2007 regulerede den kommunale styrelseslov såvelkommunersomamtskommuner.Detfremgårafkommunestyrelsesloven,atenkommunesanliggenderstyresafkom‐munalbestyrelsen.Detvilsige,atledelsenafogansvaretfordenkommunaleorgani‐sationliggerhoskommunalbestyrelsen.Deterihøjgradoptilkommunalbestyrelsenidenenkeltekommuneatfastlægge,påhvilketniveaubeslutningerskaltræffes,dvs.om beslutninger skal træffes af kommunalbestyrelsen, de stående udvalg eller for‐valtningen. Dog indeholder lovgivningen i visse tilfælde et udtrykkeligt delegations‐forbud.Borgmesterenerformandforkommunalbestyrelsenogerdenøverstedagligelederafkommunensadministration.Borgmesterenskal i den forbindelse blandt andet sørgefor,atkommunalbestyrelsensbeslutningerudføres,ogatingenudgiftafholdesudenfornødenbevilling.Bådeførogefterkommunalreformenerdenmestudbredtestyreformikommunerneetsåkaldtudvalgsstyre,hvordenumiddelbareforvaltningafkommunensopgaverbli‐vervaretagetafetøkonomiudvalgogetellerflereståendeudvalg.Borgmesterenerformandforøkonomiudvalget,derblandtandetharansvaretforkommunensøkono‐miogkoordinationafkommunensplanlægning.Strukturkommissionenanførerisinbetænkning,atudvalgsstyretsstyrkeer,atdetgi‐verpolitikernemulighedforatfåindsigtideenkelteopgaveområder.Pådenandensideblevderpegetpårisikoenforsektoriseringafstyringenafdenkommunaleopga‐vevaretagelse.4.1.2.ForventningertilpolitiskstyringilysetafkommunalreformenStrukturkommissionenpåpegedeisinbetænkning,atderiårenefremovervilleværestørrefokuspåhensynettileneffektivopgaveløsningogdenoverordnedestyringogprioritering. Dette blev begrundet i stadigt strammere samfundsøkonomiske vilkårsomfølgeafdemografiskeændringerogøgedeforventningerhosbrugerneommereindividuelttilpassetogfleksibelservice.

Detblevvurderet,atpressetforeffektiviseringogmerevalgfrihedvilleindebæreenændret politisk styringsrolle for politikere med øget vægt på formaliserede styrings‐værktøjerogmindreinvolveringidriftsbeslutninger.Strukturkommissionenpåpegededesuden,atenfuldudnyttelseafpotentialernevedenreformvillemedførebetydeligeændringeridennuværendeorganisering,ledelse,organisationskulturmv.Enreformblevsåledesvurderetatværeengodanledningtilat få gjort opmed uhensigtsmæssige arbejdsgange og forvaltningsstrukturer oggivemulighedforatindhøstestordriftsfordeleidenyeforvaltningsenheder.4.1.3.BeskrivelseafudviklingenidenpolitiskestyringefterkommunalreformenUdvalgetsvurderingerafudviklingenpåområdetbaserersigpåændringeridelovgiv‐ningsmæssige rammer for styrelsesforhold for kommuner og regioner, data om denpolitiskeorganiseringikommunerneogregionernesamtudvalgetshøringeriforbin‐delsemedevalueringen.Detbemærkes,atderikkeergennemførtspecifikkeunder‐søgelserafdenpolitiskestyringikommunerogregionerefterkommunalreformen.ÆndringeristyrelsesforholdNedlæggelseafamtskommunerogoprettelseafregionerKommunalreformenindebar,atamtskommunerneblevnedlagt,ogatderistedetblevoprettet fem regioner. Regionernes styrelsesforhold er fastlagt i regionsloven, somtrådte i kraft med kommunalreformen, idet loven dog vedrørende forskellige styrel‐sesmæssigeforholdhenvisertilbestemmelseridenkommunalestyrelseslov.Regionsloven fastsætter, at regionen styres af et regionsråd, og at antallet af med‐lemmerer41.Efterlovenerregionernesstyreformetsåkaldtfleksibeltforretningsud‐valgsstyre. Denne styreform indebærer blandt andet, at regionsrådet nedsætter etforretningsudvalg,dervaretagerdefunktioner,somilovomkommunernesstyrelseertillagtdetafkommunalbestyrelsennedsatteøkonomiudvalg.Endvidereafgørregions‐rådet,omdenumiddelbareforvaltningafregionensanliggenderskalhenlæggestilre‐gionsrådetellerforretningsudvalget.Forretningsudvalgetsmedlemstalskalværeuligeoghavemindst11oghøjst19medlemmer.Regionsrådetharendeligmulighedforatnedsættesærligeudvalgtilvaretagelseafbestemtehvervellertiludførelseafforbe‐redende eller rådgivende funktioner for forretningsudvalget eller regionsrådet sva‐rendetildeudvalg,derkannedsættesefter§17,stk.4,ilovomkommunernesstyrel‐se.Der blev ved en ændring af regionsloven i 2012 skabt hjemmel til, at et regionsrådmed dispensation fra økonomi‐ og indenrigsministeren kan etablere et udvalgsstyresvarende til den almindelige styreform i kommunerne. Region Hovedstaden har pådenbaggrundfåetdispensationtilatetablereetudvalgsstyremedtreståendeudvalg.

KommunerKommunalreformenændredesomnævntstortsetikkepåprimær‐kommunernessty‐relsesforhold. Reformen indebar dog en ændring i antallet af kommunalbestyrelses‐medlemmeridenenkeltekommunalbestyrelse.Førkommunalreformenskulleantal‐letværeuligeogmindst9oghøjt31.Nu skal antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer i kommuner med over 20.000indbyggereværeuligeogmindst19oghøjst31,iKøbenhavnsKommunedoghøjst55.Ikommunermedunder20.000indbyggereskalantalletfortsatværeuligeogmindst9oghøjst31.Kommunalreformen betød således, at antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer ideenkeltekommunalbestyrelsergenereltsteg,menssammenlægningenaf271kom‐munalbestyrelsertil98kommunalbestyrelsersamletsetmedførteenreduktionian‐talletafkommunalbestyrelsesmedlemmer–fra4597til2520.StyreformerikommunerogregionerEfter kommunalreformen er udvalgsstyret stadig den mest udbredte styreform ikommunerne,mendererogsåkommuner,somanvendermellemformstyremodellen,herunder i kombination med delt administrativ ledelse, Bornholm/Skanderborg‐modellensamtmagistratsstyre.Detgennemsnitligeantalståendepolitiskeudvalgikommunernevoksedefra4,4in‐denreformentil7,0efterreformen,jf.tabel4.1.

Stigningenkantilskrivesdenudvidedeopgaveporteføljef.eks.pådetsocialeområdeog på sundhedsområdet, som betød, at der blev oprettet specifikke udvalg på disseområder.Idensenestevalgperiode(fra2009)faldtantalletafståendeudvalgigentil6,7.Faldeternomineltbeskeden,menkantolkessomensanering.Regionernesstyreformersomnævntetsåkaldtfleksibeltforretningsudvalgsstyre.Ta‐bel4.2.viserenopgørelseafantalletafpolitiskeudvalgiregionerneopgjorti2007og2012. Udvalgene er nedsat som midlertidige/rådgivendeudvalg med en varighed påhenholdsvis et og to år med undtagelse af tre udvalg i Region Hovedstaden, der ernedsati2012somståendeudvalgefterdispensation,jf.lovomkommunernesstyrelse§17,stk.4.Evalueringafkommunalreformen

IndtrykfrahøringernePåbaggrundafudvalgetshøringererdetindtrykket,atdetsomfølgeafkommunalre‐formenerblevetlettereforkommunerneogregionerneatprioritereogeffektiviserepåvelfærdsområderne.Derblevblandtandetpegetpå,ateksempelvisudviklingeniadministrationsudgifterne(seafsnit4.4),udviklingenistrukturenpåfolkeskoleområ‐det (se afsnit 4.6) samt udviklingen i strukturen på sygehusområdet skal ses som etudtrykfordenneforandring.Udviklingentilskrivesihøjgraddestørreenheder,derharskabtenstørredistancetilenkeltsager. Kommunalbestyrelsernes beslutninger vurderes i dag at være mere ori‐enteretiretningafatfastlæggeenpolitiskretning.Fremforatbehandleenkeltsagerformuleresderihøjeregradpolitikker,derkanstyresefter.Vedhøringerneblevdergivetudtrykfor,atdenneudviklinghenimodoverordnetsty‐ringogsåerheltnødvendigforatsikrekommunalbestyrelsernerimeligearbejdsvilkår.Sagsmængderne i en gennemsnitskommune er i dag store, og det er vanskeligt forkommunalbestyrelsesmedlemmerne at være nede i detaljen i alle sagerne. Efterkommunalreformenskalfærrekommunalpolitikeresåledesdækkeflereopgaveområ‐der.Udvalgetbemærker,atdettebilledeogsåerafspejletirapportenfradenarbejds‐gruppeomkommunalpolitikernesrolleogarbejdsvilkår,somvarnedsati2008‐20092.Desudenerregionsrådsmedlemmernesarbejdsopgaverog‐vilkårblevetændretsomkonsekvensafdestørreenheder.Forregionernesvedkommendeblevdetendvideretilkendegivet,atdetfleksiblefor‐retningsudvalgsstyregenereltervelfungerende.Detblevogsåfranoglesidernævnt,at regionsloven ikke giver mulighed for at prioritere på tværs og at nedsætte fasteståendeudvalg,hvilketbeklagesafnogleregionsrådspolitikere.Derblevherunderud‐

tryktutilfredshedmed,atdennyehjemmeltilatnedsætteregionaleståendeudvalgkræverØkonomi‐ogIndenrigsministerietsdispensation.Andrepegedepå,atoprettelseafståendeudvalggiverrisikoforsektorisering.Endeligblevdetvedhøringernefrafleresiderbeklaget,atregionerneikkeharenre‐gionalfuldmagtilighedmedkommunerneskommunalfuldmagt.4.1.4.VurderingoganbefalingerDeterudvalgetssamledevurdering,atkommunalreformenharmuliggjortenændringi den politiske styring i kommuner og regioner. Kommunalbestyrelser og regionsrådhar således i dag større fokus på overordnede politikker og strategier og samtidigmindrefokuspåbehandlingafenkeltsager.Deterdesudenudvalgetsvurdering,atre‐gionernesfleksibleforretningsudvalgsstyregenereltervelfungerende.AnbefalingervedrørendejusteringerafstyrelsesforholdiregionerneUdvalget har i lyset af de tilkendegivelser vedrørende regionernes styrelsesforhold,somerfremkommetiforbindelsemedudvalgetshøringer,overvejet,omderbørska‐besstørrefrihedforregionernetilatorganiseresigiformafvidereadgangtilatned‐sætteståendeudvalg.Begrundelsen for indførelsen af det fleksible forretningsudvalgsstyre i regionerne erfortsat aktuel, da sammensætningen og karakteren af regionernes opgaver adskillersig væsentligt fra, hvad der gælder for kommunerne og gjaldt for de tidligere amts‐kommuner.Regionerneharmedændringenafregionslovenfåetmulighedforefterdispensationatnedsætteståendeudvalgogdermedetablereetudvalgsstyresvarendetildetud‐valgsstyre,somerdenalmindeligestyreformefterdenkommunalestyrelseslov.PånuværendetidspunktharaleneRegionHovedstadenansøgtomdispensationtilatindføreudvalgsstyre.Dennedispensationssagharimidlertidvist,atderogsåkanværebehovforatgøreenandenorganiseringmulig,somindebærernedsættelseafståen‐deudvalg,somikkeellerkunindenforvisseafregionsrådetsområdervaretagerdenumiddelbareforvaltningafregionensanliggender.Kommunalbestyrelserneharidagmulighedforimedførafdenkommunalestyrelses‐lov at træffe bestemmelse om, at de stående udvalg og økonomiudvalget ikke ellerkunindenforvisseafderesområdervaretagerdenumiddelbareforvaltningafkom‐munensanliggender.Det erpå den baggrund udvalgets anbefaling, at regionerne uden forudgående god‐kendelse fra økonomi‐ og indenrigsministeren får mulighed for at nedsætte ståendeudvalgsåvelmedsomudendelidenumiddelbareforvaltningafregionensanliggen‐Evalueringafkommunalreformen

der.Derlæggessamtidigvægtpå,atregionsrådeneiforbindelsemednedsættelsenafeventueltnyeståendeudvalgsikrer,atderikkeskeruhensigtsmæssigeoverlapifor‐holdtildekompetencer,derertildeltderegionalevækstfora.Det enkelte regionsråd vil på den baggrund få mulighed for i styrelsesvedtægten atfastsættebestemmelseromnedsættelseafståendeudvalgogdisseudvalgsdelidenumiddelbare forvaltning af regionens anliggender, herunder at udvalgene eventueltikkeellerkunietvistomfangvaretagerdenumiddelbareforvaltningindenforderesrespektive områder. Regionsrådet skal efter gældende regionslov underrette ved‐kommende statsforvaltning om vedtagne styrelsesvedtægter og vedtægtsændringer,ogstatsforvaltningernevilsåledesigennemunderretningenfålejlighedtilatpåse,omregionsrådetsbeslutningeromstyreformistyrelsesvedtægtenerioverensstemmelsemedlovgivningenpåområdetogpraksisiøvrigt.Der findes i lyset af ovenstående anbefaling ikke grundlag for at opretholde en be‐stemmelseom,atderkunkanydesvederlagtilmedlemmerafsærligeudvalg,nårså‐danneudvalgharmidlertidigkarakter,idetdetpågældendekravtilmidlertidighedhartil hensigt at understøtte det særlige forretningsudvalgsstyre i regionerne, hvorefterderikkeeradgangtilatnedsætteståendeudvalg.Deterpådenbaggrundendvidereudvalgetsanbefaling,atregionsrådetfårmulighedforatydevederlagtilmedlemmerafeventuellesærligeudvalgudenkravom,atud‐valgeneharenmidlertidigkarakter.Detforudsættesvedregionsrådenesbeslutningomydelseafvederlagtilmedlemmeraf såvel stående som særlige udvalg, at vederlæggelsen sker inden for de gældenderammerforvederlæggelseafudvalgsmedlemmeriregionen.AnbefalingervedrørendejusteringerafadgangtilatindgåisamarbejderogudføreopgaverforandreoffentligemyndighederIforbindelsemedhøringerneblevdetforeslået,atregionernefårenfuldmagt,dererknyttettilregionernesansvarsområder(regionsfuldmagt).Detharværetanført,atenfuldmagtvilgiveregionerneengenerelhjemmeltilatud‐vikle nye sundhedstilbud, og til at yde rådgivning eller bistand mod betaling for ek‐sempelpåsundhedsområdetmedkommunerneogpåpraksisområdet.Eteksempelersamarbejdetompasningafdøendeiegethjem,hvorregionerneikkemåstillerekvisi‐tionsmidlertilrådighed.Etandeteksempeleretableringafregionsklinikker,hvordetharkrævetenlovændringatgiveregionernemulighedforatløseproblemermedlæ‐gemangelivisseområderaflandet.Udvalgetmåimidlertidkonstatere,atindførelseafenregionsfuldmagtikkevilgivere‐gionernemulighedforatvaretagedenævnteopgaver.

Udvalgetkanimidlertidpegepånoglelempelseridenskrevnelovgivning,somvilgiveregioner videre muligheder for dels at varetage opgaver på sundhedsområdet sam‐menmedandreiselskabsform,delsatvaretageopgaverforandreoffentligemyndig‐heder.Ændringafsundhedslovens§78,stk.3ogbekendtgørelsenr.905af1.juli2011Efter sundhedslovens § 78, stk. 3, kan et regionsråd med sundhedsministerens god‐kendelse indgå i samarbejder med offentlige myndigheder og private virksomhederomløsningafnærmerebestemteopgavereftersundhedsloven.Bestemmelseninde‐bærersåledes,atenregion,somønskeratdeltageietselskab,enforening,enfondmv., der varetager de omhandlede opgaver efter sundhedsloven, skal anmodesundhedsministerenomgodkendelseheraf.Bestemmelsenerudmøntetibekendtgø‐relseomregionernesadgangtilleveringafsygehusydelsermv.tiloffentligemyndig‐heder og private virksomheder samt regionernes adgang til at indgå i samarbejdermedoffentligemyndighederogprivatevirksomheder.Udvalgetforeslåratreglernepåområdetlempes,såledesatregionersdeltagelseisel‐skaber mv. omfattet af sundhedsloven ikke længere kræver forudgående minister‐godkendelse. Der henvises herved til, at regioner i øvrigt i medfør af myndigheds‐fuldmagtenharenalmindeligadgangtil(dvs.påandreområderendsundhedsområ‐det)atsamarbejdemedandre,herunderiselskabsform,omløsningafregionaleop‐gaver,udenatdetkrævergodkendelse.Idetomfang,derertaleomsamarbejder,somindebærerindskrænkningiregionensbeføjelser,børdissedogfortsatgodkendesafsundhedsministeren,jf.hervedprincip‐pet i § 60 i den kommunalestyrelseslov, hvorefter også kommuners deltagelse i så‐danneaftalerkræverforudgåendegodkendelse.Ændringaflov548Efterdensåkaldtelov548(lovnr.548af8.juni2006omkommunersudførelseafop‐gaverforandreoffentligemyndighederogkommunersogregionersdeltagelseisel‐skaber)kankommunerundernærmerebetingelserudføreopgaverforandreoffentli‐gemyndigheder,somkommunenkanløseforsigselv.Lovenindeholderikkeentilsvarendeadgangforregionertilatløseopgaverforandreoffentligemyndigheder.Udvalgetforeslår,atlov548ændres,såledesatregionerfårsammemulighedersomkommunerforatudføreopgaverforandreoffentligemyndigheder,somdekanudfø‐reforsigselv.Forslagetvilgiveregionerengenerel,mendogbegrænset,adgangtilatudføreopga‐verforandreoffentligemyndigheder,somdekanudføreforsigselv.Detbetyder,atregionernevilkunnesælgeydelsertilkommunerogandreoffentligemyndighederin‐Evalueringafkommunalreformen

den forden tærskelværdi, der efter udbudsdirektivet gælder for tjenesteydelser (pt.1,5mio.kr.pr.opgave).Forslagethardenfordel,atdetvilskabesymmetrimellemkommunersogregionersadgangtilatsælgeydelsertilandreoffentligemyndigheder.Detbemærkes,atregio‐nersopgaveudførelseefterlovenvilleskulleskepåsammevilkårsomkommuner,dvs.atopgavensværdiikkemåoverstigedentærskelværdi,dergælderefterudbudsdirek‐tivet for tjenesteydelser, ligesom regionen skal foretage en forudgående omkost‐ningskalkulation. Herved sikres, at regioners opgaveudførelse i overensstemmelsemedlovenikkekommerikonfliktmedEU'sudbudsreglerogforbudmodstatsstøtte.

4.2.UdviklingenifagligogøkonomiskbæredygtighedEtafdecentraletværgåendemålmedkommunalreformenvaratskabekommunerogregionermedenstørrefagligogøkonomiskbæredygtighed.Detfremgårafaftalenomstrukturreformen,atmedenstørrefagligbæredygtighedikommunerne, vil de selvstændigt kunne varetage flere opgaver af teknisk og miljø‐mæssigkaraktersamtkunnesikreenbedreinfrastrukturogerhvervsudvikling.Om regionerne fremgår det,at større regioner får et bedre fagligt og økonomiskgrundlagforatløftesygehusopgaven(…).Medfærreregionerbliverderbedregrund‐lagforatsamleflerebehandlinger,udnyttespecialiseringensfordeleogsikreenbedreanvendelseafdeknappepersonaleressourcer.Endviderebliverderbedregrundlagforatleveoptilensartedenationalestandarderforkvalitet.(…).BehovetforøgetfagligogøkonomiskbæredygtighedvarenafhovedbegrundelserneforStrukturkommissionensanbefalingeromenstrukturreform.DetfremgårsåledesafStrukturkommissionensbetænkning,at:Kommissionens analyser viser, at en stor del af de nuværende forvaltningsen‐hedereruhensigtsmæssigtsmåiforholdtildenopgaveløsning,somlovgiverneidagkræver.Demindrekommunerharproblemermedatsikreentilstrækkeligfaglig bæredygtighed i opgaveløsningen på en række områder og har højereudgifter pr. indbygger korrigeret for forskelle i kommunernes udgiftsbehov ogøkonomiskeformåen.(…)Strukturkommissionenpegedeendviderepå,atstørreforvaltningsenhedervillekunnegiveenhøjerekvalitetogstørreeffektivitetidenoffentligeopgavevaretagelse.Idetfølgendedefineresbegrebernefagligogøkonomiskbæredygtighed.Herefterfo‐retages en vurdering afudviklingen i faglig og økonomisk bæredygtighed efter kom‐munalreformensgennemførelse.

4.2.1.FagligbæredygtighedFagligbæredygtighedvedrøreroverordnetsetoffentligemyndighedersoginstitutio‐nersforudsætningerforatpræstereenhøjmålopfyldelseiforholdtildemålsætnin‐ger,dererfastlagtpolitisknationaltoglokalt.Strukturkommissionen definerede en fagligt bæredygtig enhed som en enhed, derpersonalemæssigt,teknologisk,organisatoriskogledelsesmæssigtharforudsætningerforatløseopgavernemedenhøjgradafmålopfyldelse.Derersåledesblandtandettaleommulighederneforatsikredennødvendigefagligekompetenceiformafspecialistviden,erfaringsopsamling,vidensudviklingmv.Detlig‐geriforlængelseheraf,atfagligbæredygtighedharensammenhængmedgeografiskeogbefolkningsmæssigeforhold,idetmulighederneforatetablerefagligtbæredygtigeenhederharsammenhængmedantalletafbrugere.Endvidere forudsætter bæredygtighedsbegrebet i et fremadrettet perspektiv, at dererenudviklingskapacitetidenenhed,somvaretagerengivenopgave.Detbetyder,atenheden ud over den daglige driftsmæssige varetagelse af de stillede opgaver haroverskud til fremadrettet atplanlægge ogudvikle en opgavevaretagelse med enhøjgradafmålopfyldelse.Endelig knytter den faglige bæredygtighed sig også til sammenhængen i opgaveløs‐ningen.Ensammenhængendeopgaveløsningpåbeslægtedeområderkanformentligstyrkedenfagligebæredygtighedidensamledeopgaveløsning.4.2.2.VurderingafudviklingenifagligbæredygtighedUdvalgets vurdering af udviklingen i faglig bæredygtighed foretages på baggrund afdels en interviewundersøgelse med kommuner og regioner foretaget i 2009 og delsden række høringer, som udvalget har gennemført i forbindelse med nærværendeevaluering.I2009–godttoårefterkommunalreformensikrafttræden–foretogdetdaværendeIndenrigs‐ og Socialministerium, KL og Danske Regioner en interviewundersøgelseblandtkommunerneogregionerne,hvorderblandtandetblevspurgttiludviklingenifagligbæredygtighed.3

Forkommunernegjaldtdetendvidere,atsammenlagteogfortsætterkommunersva‐redesignifikantforskelligtfrahinanden.Stortsetalledesammenlagtekommuner(98pct.)fandt,atkommunalreformenentenimegethøjgrad,ihøjgradellerinogengradhavdeværetmedtilatøgedenfagligebæredygtighed.Idefortsættendekommunerfandt 50 pct., at den faglige bæredygtighed i nogen, i høj eller i meget høj grad varøget.Billedetaf,atkommunalreformengenereltharførttilenstyrketfagligbæredygtighed,blevbekræftetvedudvalgetshøringeriforbindelsemednærværendeevaluering.Detblevsåledessamstemmendefremhævet,atdetfagligeniveaubådeikommunerog regioner er blevet styrket af kommunalreformen. I forhold til kommunerne blevnatur‐, miljø‐ og planlægningsområdet eksempelvist nævnt. I forhold til regionerneblevsygehusområdetogregionaludviklingnævnt.Detblevbeskrevet,atdetikommunerneharhaftmarkantbetydning,atdernufore‐findesenstørregruppeafmedarbejdereindenfordetsammefagligefelt.Detgælderbådepåopgaveområder,somkommunerneovertogiforbindelsemedkommunalre‐formen,ogdetgælderpådetraditionellekommunaleområder,hvorkommunesam‐56

menlægningerne har ført til en større volumen. Det blev nævnt, at den større volu‐menafmedarbejderepåområderneblandtandetharværetmedvirkendetil,atregi‐onerne samt nogle kommuner har nytænkt opgaveløsningen, omorganiseret sigog/ellerøgetkvaliteten.Ligeledes blev det nævnt, at dét, at der nu er samlet flere beslægtede faggrupper ikommunerne,ikkeblotøgerfaglighedenf.eks.indenforspecialundervisningogfolke‐skoleområdet,menogsågiveretbedregrundlagforethelhedssynpåborgerne.Endeligblevdenkommunaleogregionaleadministrationogsåfremhævetsomområ‐der,hvorderersketetfagligtløft.Detgiverblandtandetmulighedforeffektiviseringafadministrationogdriftsamtkorteresagsbehandlingstider.Detførerogsåtilbedresagsforberedelseogdermedetbedrebeslutningsgrundlagfordetpolitiskeniveau.Vedhøringernekomdetfrem,atderogsåerområder,hvordeterusikkert,omkom‐munernesfagligebæredygtighedernåetimål,elleromdemindrekommunerharvo‐lumen nok til at kunne opnå faglig bæredygtighed. Kommunernes faglighed på detspecialiseredesocialområdeogsundhedsområdetblevnævntidenforbindelse.Samletsetvurdererudvalget,atdenfagligebæredygtighedgenerelterblevetstyrketpåbaggrundafkommunalreformen.Samtidigerderopgaveområder,hvordermellemkommunerneerforskelleibæredygtighedsniveauet,hvilketkanhavebetydningforatsikreenhøjgradafmålopfyldelseiopgaveløsningen.Detskalsamtidigtpræciseres,atfagligbæredygtighedikkeforudsætter,atdenenkeltekommuneellerregionkanværefuldtselvforsynendeogdrivetilbudogindsatser,somimødekommerallebehov.4.2.3.ØkonomiskbæredygtighedEtandetaspektafbæredygtighedenvedrørerdenøkonomiskebæredygtighed.Struk‐turkommissionen definerede i sin betænkning økonomisk bæredygtighed som enhe‐dernesevnetilatfinansierederesopgaverogrobusthedenideresøkonomi.Strukturkommissionen bemærkede, at manglende økonomisk bæredygtighed kanskyldesstoreudgifter,derkanvariereogikkeitilstrækkeligtomfangdækkesviafinan‐sieringssystemet.Ideflestetilfældemådetantages,attilfældigevariationeriudgifts‐pressetnogenlundeviludjævnehinanden.Menspecieltimindrekommunerkanstorevariationeriudgiftspressetpåetenkeltområdeføretiletprespåkommunensfinan‐siering.Økonomisk bæredygtighed indebærer, at en enhed skal kunne bære sådanne risici,uden at de udgiftsmæssige konsekvenser bliver meget store i forhold til enhedenssamledeøkonomi.ItilknytningtilbæredygtighedsovervejelsernevurderedeStrukturkommissionenogsåøkonomisk effektivitet. Økonomisk effektivitet blev defineret som forholdet mellemEvalueringafkommunalreformen

resultater (outcome) og omkostninger. Strukturkommissionen pegede på, at størrel‐senafforvaltningsenhedernekanpåvirkedenøkonomiskeeffektivitetikraftafstor‐driftsfordeleog/ellerstordriftsulemper.Stordriftsfordeleneknyttersigihøjgradtildeadministrativefunktioner,menogsådagpasnings‐ogfolkeskoleområdetfremhæves.4.2.4.VurderingafudviklingeniøkonomiskbæredygtighedUdvalgetsvurderingafudviklingeniøkonomiskbæredygtighedforetagespåbaggrundafdels2009‐interviewundersøgelsenævntiafsnit4.2.2,delsudviklingenihenholdsviskommunernes serviceudgifter og regionernes sundhedsudgifter efter kommunalre‐formenogendelighøringerne,somudvalgethargennemførtiforbindelsemednær‐værendeevaluering.Indledningsvist skal det nævnes, at interviewundersøgelsen foretaget i 2009 af detdaværende Indenrigs‐ og Socialministerium KL og Danske Regioner ikke spurgte til”enhedernes evne til at finansiere deres opgaver og robustheden i deres økonomi”.Derblevalenespurgttileffektiviseringersometaspektafdenøkonomiskebæredyg‐tighedidenyeenheder.Konkretblevderspurgttilkommunernesogregionernesvurderingerafeffektiviserin‐gerpådetadministrativeområde,idetdersærligtpådetteområdehavdeværetpe‐getpåeteffektiviseringspotentiale.Undersøgelsenviste,at64pct.afkommunerneogregionernevurderede,atadmini‐strationenenteninogen,ihøjellerimegethøjgradvarblevetmereeffektiv.36pct.vurderede,atsituationenvaruændret,jf.figur4.2.

Fortsættende og sammenlagte kommuner svarede signifikant forskelligt på dettespørgsmål.Blandtdesammenlagtekommunervurderede71pct.,atadministrationeninogen,ihøjellerimegethøjgradvarblevetmereeffektiv.Blandtdefortsættendekommunervardetunderhalvdelen(45pct.),somgjordedet.Tilsammenligningbeskrivesogvurderesdenrealeudviklingikommunernesogregio‐nernesadministrationsforbrugefterkommunalreformen(2007‐2011)iafsnit4.4.Administrationersomnævntétaspektafkommunerneogregionernesudgifter.Mendet er også relevant at se på kommunernes og regionernes udgifter i bredere for‐stand,dvs.forkommunernesvedkommendedesamledeserviceudgifterogforregio‐nernesvedkommendesundhedsudgifterne.En opgørelse af kommunernes nettoserviceudgifter for 2007‐2011, som det fremgåraffigur4.3.,viser,atdekommunalenettoserviceudgifterførststegogsidenerfaldetigen.

Om kommunerne blev det samstemmende fremhævet, at de større kommuner i sigselv har givet større økonomisk bæredygtighed. Det blev nævnt, at det ikke er etspørgsmålomabsoluttepengestørrelser,menderimodomdensamledesum,derkanarbejdesmed.Enkommunerisikererikkepåsammemådesomtidligereatblive”væl‐tet omkuld”, hvis der opstår udgiftskrævende situationer, f.eks. i tilfælde af hjerne‐skadehosenborger.Det blev ogsåanført,at kommunerneshøjere kompetenceniveau somfølge af kom‐munalreformen virker udgiftsbremsende og dermed styrker den økonomiske bære‐dygtighed.Omregionerneblevdetnævnt,atdenændredehospitalsstrukturmedfærrehospita‐ler,færrematriklerogfærrehospitalsledelserhargivetmulighederforrationaliserin‐ger.Iforholdtilindhøstningafeffektiviseringsgevinsterblevdetvedhøringerneanført,atden første valgperiode primært gik med at finde sammen i de nye sammenlagtekommuner og de nyetablerede regioner. Vurderingen fremsat på høringerne var, atdet først er nu, at kommunerne og regionerne kan udnytte det potentiale, der blevskabtmedkommunalreformen.Samlet set vurderer udvalget, at den økonomiske bæredygtighed generelt er blevetstyrketpåbaggrundafkommunalreformen.Udvalgetsvurderingerafdemålbaread‐ministrativeeffektiviseringeriperioden2007‐2011behandlesiafsnit4.4.

4.3.UdviklingeniforvaltningsstrukturerneikommunerogregionerDer er siden kommunalreformen sket større omlægninger i organiseringen af dekommunaleogregionalecentraleadministrativefunktioner.Destørreenhederhargi‐vetanledningtilatrationalisereforvaltningsstrukturerne.Omlægningerersketbådemed henblik på at understøtte kvaliteten og professionalismen i de administrativefunktionersamtforatindhøsteøkonomiskestordriftsfordele.Dergivesidetteafsnitetoverblikoverudviklingeniforvaltningsstrukturenikommu‐nerneogregionernefratidenførkommunalreformenfremtilnu.Medforvaltningsstrukturerneforståsbådeorganiseringenaftopledelsesniveauet,denorganisatoriskeopbygningafdecentraleadministrationer,institutionsstrukturensamtrelationenmellemdecentraleadministrationerogdedecentraleinstitutioner.4.3.1.UdviklingenikommunernesforvaltningsstrukturSidendenforrigekommunalreformi1970erdersketenmarkantudviklingisamspil‐let mellem politikere og ansatte i kommunerne. Det illustreres blandt andet ved, athvorderi1966vargennemsnitligt4,6ansattepr.folkevalgt,varantalleti1985tyve‐

Kommunalreformen i 1970 samt reformer (byrdefordelings‐ og opgavereformer påsocial‐ogskoleområderne)betødenstigningikommunalpolitikernesansvarsområderbådegeografiskogopgavemæssigtsamtenstigningiantalletafkommunalemedar‐bejdere.Samtidigblevantalletaffolkevalgtereduceret.Denneudviklingeryderligereforstærket med kommunalreformen i 2007. Desuden er lovgivningens omfang ogkompleksitetsamtdefagligekravvoksetgennemårene.Destoreændringerirammebetingelserneharskabtbehovforenandenrelationmel‐lemdevalgteogforvaltningerne.Enlangtstørredelafdetailbeslutningerneerblevetdeansattelederesansvar.Politikernesstyringsrolleerimangekommunerblevetpå‐virketheraf,jf.afsnit4.1.AdministrativeorganisationsmodellerTraditionelt har kommunerne anvendt en ”forvaltningsmodel” med en sektoropdeltadministration,derhverbetjeneretellerflerepolitiskefagudvalg.Hverforvaltningle‐desafenchef,somharetrelativttætsamarbejdemedderelevantepolitiskefagud‐valg.Idirektørgruppenharhverdirektøretselvstændigtansvarforsinsektorforvalt‐ningmedtilhørendeinstitutionerogbidragernaturligtmedetklartsektorfokustildi‐rektørkredsensarbejde.Heroverforstårdennyere”direktionsmodel”medkollektivtansvarforforberedelseafsagerne til det politiske niveau og den efterfølgende styring af institutionerne. Detfagligeforvaltningsansvarnedtonesidirektionentilfordelforkravomenmeresyste‐matiskdokumentationafresultaterogressourcer,dermuliggørtværgåendepriorite‐

ringer.Detfagligeansvarliggerhosfagligechefer,somrefererertildirektionen,hvor‐veddererskudtendnuetledelseslagindidetkommunalehierarki.I 2008 blev det undersøgt, hvilken udbredelse de forskellige organisationsmodellerhar4.Somdetfremgåraftabel4.5.,anvendteca.entredjedelafkommunernestadigdentraditionelleforvaltningsmodel.Kun15pct.havdeenrendirektionsmodel,mensca.halvdelenhavdeenblanding,hvorkoordineringenerstærkereendiforvaltnings‐modellen,menudenetegentligtkollektivtansvar.Undersøgelsenvisteogså,atdirek‐tionsmodellen styrker koordineringen. Forbindelsen mellem udvalgsformændene ogde relevante direktører bliver svagere, mens enhedsforvaltningstankegangen blivertydeligere.

Andreeksemplerpåopgaver,dererblevetcentraliseretikommunerne,erlønadmini‐stration,personaleadministration,driftogvedligeholdelseafejendomme,indkøbmv.En række kommuner har eksempelvis også etableret et centralt kørselskontor, hvormangennemstørreudbudogbedrekoordineringpåtværsafområderrealisererstor‐driftsfordele.4.3.2.UdviklingeniregionernesforvaltningsstrukturHvoramternespolitiskestrukturmedståendeudvalgafspejledesigidenamtsligefor‐valtningsstrukturmedsøjlerforhvertfag‐/udvalgsområde,ersigtetmedregionernesforretningsudvalgsstyreatunderstøtteadministrationensoménsamletorganisation.Detteafspejlersigideadministrativestrukturer.Hvoramternesadministrativestruk‐tur generelt var opbygget over sektorforvaltningsstrukturen, er regionerne genereltorganiseretefterenkoncernledelsesmodel.

Nogleregionervalgtefrabegyndelsenenkoncernmodel,mensandreistartenvarme‐retøvendeoverfordetteogførstsenereetableredesigmedenkoncernledelse.5Kendetegnende ved koncernledelse er, at det indføres for at skabe en horisontalsammenhængskraftpåtværsafdeenkeltesektorområder.Såledestilsigterkoncern‐ledelse,atledelsentageransvarpåtværsogsikrersammenhængpåcentraltniveau,imensderpådecentraltniveauarbejdespådenvertikalesammenhæng.BeskrivelseafderegionalemodellerRegionernes administrative strukturer har udviklet sig siden regionsdannelsen. Flereregionerharsåledesændretogjusteretideresorganisatoriskeopbygningiperioden2007‐2012.Regionernesadministrativestrukturertageralleafsætikoncernledelses‐modellen,menvarierer,hvadangårdenkonkreteorganiseringafledelsesorganer,oghvordentværgåendekoordineringforankres.DirektionsniveauDengennemgåendetendenser,athverregionharendirektion,derpåcentraltplanhar det tværgående ledelsesansvar i regionen og udgør den fælles ledelse for helekoncernen.Idirektionenvaretages,blandtandetpåetfastugentligtdirektionsmøde,denoverordnedetværgåendekoordineringafregionernessamledeopgaveporteføljeogstrategiskeinitiativer.Regionernesdirektionerbeståraf3‐5medlemmer,hvorafregionsdirektørenalenehardet overordnede administrative ansvar for regionen som koncern. I Region Syddan‐markerregionsdirektørenogsådirektørforregionaludvikling.Mengenereltgælder,atdeøvrigedirektøreripraksisharfordeltområdernemellemsig,oftepåtværsafdefirehovedområder.Etgennemgåendetrækveddirektionsniveauetersåledesenud‐prægetgradafenhedsdirektion,somhartilopgaveatgennemføredenvedtagnepoli‐tikgennemtværgåendeprioriteringogstrategiskeindsatser.TværgåendekoordinationUnder direktionsniveauet findes et eller flere lederfora, der har til opgave at sikretværgående koordination og samordning på tværs af regionen. I flere regioner gårdetteforumunderbetegnelsenudvidetdirektionellerkoncernledelsen.Grundtankeni denne form for organisering er, at lederne, foruden ansvar for egen enhed, har etsamletansvarforpåtværsafalledeleafkoncernenatsikreenenheds‐ogkoncern‐bærendetankegang,hvordererfokuspådensamledekoncernsbehov.

TværgåendefunktionerDe tværgående stabe hartil opgave at sikre enprofessionel understøttelse af regio‐nensvirksomhedpåtværsafforretningsområder.Isamtligeregionererderindsattværgåendestabsfunktioner,dertypiskomfatterdeklassiskestabe;etregionssekretariat,økonomi,HRogkommunikation.Iflereafregio‐nerneerstabsfunktionerneenintegreretdelafdenudvidededirektionellerkoncern‐ledelsemedhenblikpåatskabekoordineringogsammenhængskraftpåtværs.Idagsesentendenstilcentraliseringafadministrativefunktioner,hvordererfokuspåatsamledeadministrativeenhederitværgåendecentre,jf.afsnitomdeadmini‐strativestøttefunktionernedenfor.AdministrativstrukturpåsygehusområdetSærligtpåsygehusområdeterkoncerntankegangenslåetigennem.Regionerneharfu‐sioneretforskelligeamtsligesygehusvæseneroggennemførtensamletsygehusplan‐lægning(seafsnit4.6.3).Detteafspejlersigdirekteiantalletafdecentraleledere.Antalletafdecentralelederepåsundhedsområdetersiden2007faldet,jf.figur4.8.Detgælderbådeantalletafsy‐gehusdirektører samt vicesygehusdirektører (et fald på 8 pct.) og fagligt personale iledende stillinger på enten sygehus‐, afdelings‐ eller afsnitsniveau – henholdsvis 10pct.forledendesygeplejerskermv.og14pct.forledendeoverlægermv.

Dennyesygehusstrukturharmedførtenomorganiseringafsygehusledelsesmodeller‐ne i samtlige regioner. Flere regioner har også indført hospitalsledelser på tværs afmatrikler, således at en række tidligere selvstændige sygehuse er samlet i enhedermedfællesledelse.AdministrativestøttefunktionerAdministrative støttefunktioner dækker over både klassiske opgaver som lønadmini‐strationogbogholderi,ogopgaversomf.eks.IT,indkøboglogistik.Regionerneharvalgtenmegetforskelligstrukturiforholdtilhvorcentralhenholdsvisdecentral de administrative funktioner og de administrative opgaver er organiseret.Nogleregionerharsamletenstordelafdeadministrativefunktionerifællesenheder,andre har valgt at bibeholde eller lægge større dele af de administrative funktionerdecentraltpådeenkeltesygehuseoginstitutioner.70

Ovenståendefigur4.9.giveretbilledeafantaladministrativemedarbejderefordeltpåcentraltogdecentraltniveauideenkelteregioneripct.afalleansattei2011.Idetseneste år er antallet administrativt ansatte på regionernes centrale niveau vokset,samtidigmedatdetdecentraleadministrativeniveauerreduceret,jf.boks4.1.Detteafspejler,atregionernesamlerfunktionerifællesenheder,jf.figur4.10.Eksempelvis er indkøbs‐ og logistikområdet styrket med flere ansatte centralt medhenblikpåatopnåbesparelsevedatskabeetstrategiskindkøbs‐oglogistikområde.Iallefemregionererderopretteténstrategiskindkøbsfunktion,derharmulighedforatoptimereprocesserneogrealisereeffektiviseringspotentialet.Etandeteksempelpåstyrkelseafetområdeer,atalleregionerharetableretcentralebyggeafdelingerogdecentraleprojektorganisationer,der–sammenmedansvaretforden løbende vedligeholdelse af sygehusene og andre bygninger – har ansvar for at

Fra2010til2011harkommunernegennemførtenbetydeligtilpasningafudgifternetildencentraleadministration.I perioden erkommunernes administrationsudgifter så‐ledessamletsetfaldetmed144kr.pr.indbyggerfra2007til2011,svarendetiletfaldpåca.2,9pct.Detbemærkes,atopgørelsenikketagerhøjdeforopgaveændringerne(DUT)forbundetmedovertagelseafdensamledebeskæftigelsesindsatsmedio2009,jf.ogsånedenfor.Tagesderhøjdeherforiopgørelseafkommunernesadministrativeudgifter,erudgiftsfaldetfra2007til2011ca.detdobbelte.Densamledeudviklingpålandsplandækkerovervæsentligeforskellepåkommuneni‐veau:ca.45pct.afkommunerneharreduceretudgifternepr.indbyggertildencen‐traleadministrationfra2007til2011,mensderesterende55pct.afkommunerneharhaftstigendeudgifter.Opgørelsenafudgifternetildencentraleadministrationtagerimidlertidikkehøjdeforudgifter til den decentrale administration i kommunerne (daginstitutioner, skoler,ældreområdetmv.).

Forbådeopgørelsenafadministrationsudgifterogadministrativtpersonalegælder,atderikkeerkorrigeretforændringerikommunernesopgaver,herundersærligtkom‐munernes overtagelse af den samlede beskæftigelsesindsats medio 2009. En del afstigningenikommunernescentraleadministrativeudgifterfremtil2010samtiantal‐letafadministrativemedarbejdereskalsåledessesilysetaf,atderiforbindelsemedkommunernes overtagelse af den samlede beskæftigelsesindsats blev overført ca.1.300årsværkfrastatentilkommunerne.Ifigur4.12.erudviklingeniantalletafad‐ministrativemedarbejdereillustreret,hvisderkorrigeresforkommunernesovertagel‐seaf1.300tidligereansatteidestatsligejobcentre.Som det fremgår af figur 4.12. er antallet af administrative medarbejdere faldet fra2010‐2011.Deterimidlertidikkekunantalletafadministrativemedarbejdere,dererfaldet.Idesenesteårharderværetetfaldidetsamledeantalmedarbejdereikom‐munerne.Udviklingenskalsesilysetaf,atkommunernesiden2009hargennemførtEvalueringafkommunalreformen

Som det fremgår af figuren, kan faldet tilskrives et fald i udgifterne ud over løn påknap32pct.Disseudgifteromfatterblandtandetkøbafeksternekonsulenter.Udgif‐ternetilløneriperiodenstegetfra1.733mio.kr.i2007til1.860mio.kr.i2011sva‐rendetilgodt7pct.Figur4.18.visersamtidigt,atantalletafadministrativemedarbejderebådecentraltogdecentraltiregionerneerstegetfra6.647medarbejderei2007til7.486medarbejde‐rei2010.Hereftererantalletfra2010til2011faldettil7.416medarbejdere.Fra2007til 2011 er antallet af administrative medarbejdere i regionerne således samlet setstegetmed769medarbejderesvarendetilknap12pct.Endelafstigningeniantalletafadministrativemedarbejderekansesilysetaf,atderiforbindelsemeddekvalitetsfondsstøttedesygehusbyggerieropbyggesnyeprojektor‐ganisationeritilknytningtildekonkretebyggeriersamtprioriteringafstrategiskeom‐rådersomindkøboglogistikmv.foratopnåbesparelserpådriften,jf.figur4.10.

4.4.3.VurderingMedkommunalreformenblevdergenereltskabtetstortpotentialeforstordriftsfor‐dele,herunderenmereeffektivadministrationikommunerogregioner.Deterudval‐getsvurdering,atdettepotentialeendnuikkeerfuldtudnyttet.Medøkonomiaftalernefor2012harkommunerogregionerpådenbaggrundforplig‐tetsigpåatreduceredeadministrativeudgifterfremtil2013.Med aftalen om kommunernes økonomi for 2012 er det således aftalt, at den kom‐munaleadministrationskalreduceresmed5pct.i2013svarendetilknap1½mia.kr.iforholdtilniveaueti2010.Ligeledesindgikdetiaftalenomregionernesøkonomifor2012,atdenregionalead‐ministrationskalreduceresmed2½pct.i2012og5pct.i2013svarendetilknap160mio.kr.(2011‐pris‐oglønniveau)iforholdtil2010‐niveauet,dogmedrespektforad‐ministrationiforbindelsemeddekvalitetsfondsstøttedesygehusbyggerier.Deterudvalgetsvurdering,atderogsåidekommendeårfortsatvilværeetpotentia‐leforyderligereadministrativeeffektiviseringerbådemedafsætidestørreenheder,somkommunalreformenmedførte,ogsomfølgeafdenteknologiske–ikkemindstit‐mæssige–udvikling.

4.5.UdviklingeniadministrationsbygningerSammenlægningerneafkommunerneognedlæggelsenafamterneharblandtandetskabt potentiale for at indhøste stordriftsfordele gennem samlokalisering af admini‐stration.TilbrugforudvalgetsvurderingharKORAudarbejdetenanalyseafudviklin‐genikommunernesadministrationsbygningersamtenoversigtoverdennuværendeanvendelseafdetidligereamtersadministrationsbygninger.74.5.1.KommunernesadministrationsbygningerMedkommunalreformenblevderdannet98kommuner,somafløstedetidligere271,heraf 65 sammenlagte kommuner. Der opstod således særligt for de sammenlagtekommuner et potentiale for at effektivisere bygningsadministrationen ved f.eks. atnedlæggefleresmårådhuseogsamleadministrationenpåétsted.Vedatreducereantalletafadministrativelokationerkankommunerneblandtandetreduceredentidkommunalemedarbejderebrugerpåtransportmellemlokationerne,den såkaldte vejtid. Udover at reducere antallet af administrative lokationer harkommunerne også muligheder for at effektivisere bygningsmassen gennem f.eks.energiforbedringeroggenereloptimeringafpladsudnyttelse.Figur4.20.viser,atiperioden2007tilmedio2012har72pct.afkommunernegene‐relt gennemført effektiviseringer af anvendelsen af administrative bygninger. For desammenlagte kommuner er det 76 pct., der har gennemført effektiviseringer, mensdetgælderfor62pct.affortsætterkommunerne.

4.6.Udviklingenistrukturenvedrørendedagtilbud,folkeskolerogsygehuseKommunalreformen medførte, at sammenlagte kommuner fik flere daginstitutionerogskolerogetstørrebørnegrundlag.Sammenlægningernekanderforhavegivetan‐ledning til at overveje ændringer i strukturen på dagtilbuds‐ og folkeskoleområdet,herunderblandtandetsammenlægningerafenhederogændringerienhedernesstør‐relse.Til brug for udvalgets vurdering har KORA udarbejdet analyser af udviklingen i såvelsammenlagtekommunersomfortsætterkommuneriperiodenfra2004til2011.8Kommunalreformenmedførtevidere,atregionerneiforholdtilamternefiketstørrebefolkningsgrundlag,hvilkethargivetanledningtilenreformafsygehus‐ogspeciale‐strukturen,sombeskrivesiafsnit4.6.3.4.6.1.UdviklingenidagtilbudsstrukturenDen overordnede generelle udvikling i gennemsnitskommunen fra 2004 til 2011 kansammenfattes til en bevægelse fra flere og mindre pasningstilbud (dagpleje, vugge‐stueogbørnehave)modfærreogstørrepasningstilbud(aldersintegreredeinstitutio‐ner).Detsamledeantalinstitutionererfaldetmed6pct.iperiodensvarendetiletfaldpå304institutioner.Fordeltpåtilbudstyperdækkertalletoverdelsetfaldiantalletafvuggestuer(‐42pct.)ogbørnehaver(‐33pct.)samtenstigningialdersintegreredein‐stitutioner(38pct.).Detskaldogbemærkes,atopgørelsenikkekortlægger,hvormegetreduktionenian‐tallet af institutioner skyldes ændringer i antal fysiske enheder, og hvor meget deraleneskyldesændringeriledelsesstrukturen.KORAs undersøgelse viser, at der er stor forskel på børnetætheden og udviklingen idenneihenholdsvissammenlagtekommunerogfortsætterkommuner.Somdetfrem‐

Efterkommunalreformenharfortsætterkommunernehaftengennemsnitligstigningibørnetalletpåknap10pct.,mensdesammenlagtekommunersbørnetalerfaldetmedknapt 8 pct. Ændringerne i dagtilbudsstrukturen i henholdsvis sammenlagte og fort‐sætterkommunerskalderforogsåvurderesilysetafdisseforhold.Figur 4.24. viser udviklingen i antal institutioner fordelt på sammenlagte kommunerog fortsætterkommuner i perioden fra 2004 til 2011. Det ses, at fortsætterkommu‐nerneharhaftetstørrefald(‐13,5pct.)idetsamledeantalinstitutionerenddesam‐menlagtekommuner(‐7,5pct.),hvilketikkeharmonerermedantagelsenom,atsam‐menlagte kommuner i udgangspunktet har haft et større incitament til at sammen‐læggeinstitutioner.

KORAharanalyseret,omdererforskelpå,hvordandagtilbudsstrukturenharudvikletsigihenholdsvissammenlagtekommunerogfortsætterkommunersidenkommunal‐reformenjf.antagelsenom,atderidesammenlagtekommunerharværetstørrean‐ledningtilatovervejestrukturændringerherunderblandtandetsammenlægningerafenhederogændringerienhedernesstørrelse.Undersøgelsenviser,atdersidenkommunalreformenikkeisoleretsetharværetfor‐skelpåudviklingenidekommuner,derblevsammenlagtogudviklingenidekommu‐ner, som fortsatte uændret. Kommunernes sammenlægningsstatus samvarierer dogkraftigt med forskelle i børnetæthed, jf. figur 4.23., og undersøgelsen viser, at kom‐munermedhøjbørnetæthedharsammenlagtenhederogøgetenhedernesstørrelseistørreomfangendkommunermedlavbørnetæthed.4.6.2.UdviklingenifolkeskolestrukturenDenoverordnedegenerelleudviklingidenkommunaleskolestrukturfra2004til2011er,atderbliverfærreogstørreskoler.Ialter364aflandetsfolkeskoler–svarendetilca.20pct.–blevetlukketellersammenlagtsiden2004.Dengennemsnitligeskolestør‐relsestegfra332eleveri2004til374eleverpr.skolei2011.Detersærligtpådetsid‐ste,atudviklingenhartagetfart.Iperioden2004‐2010erderlukketogsammenlagtigennemsnit 40 skoler om året, mens der i 2011 og 2012 er lukket og sammenlagthenholdsvis158og126skoler.90

Detskaldogbemærkes,atopgørelsenikketagerhøjdefor,hvorvidtenskolekunerledelsesmæssigtsammenlagt–menmedsammeantalmatrikler–elleromsammen‐lægningenogsåbetyderlukningafmatrikler.I lighed med KORAs undersøgelse af dagtilbudsstrukturen viser denne undersøgelse,at der er en vis samvariation mellem kommunernes sammenlægningsstatus og for‐skelle på elevtætheden og udviklingen i denne i perioden. Som det fremgår af dan‐markskortetpåfigur4.26.,erdettypiskikommuner(idetnord‐ogvestjyskesamtpåSydfyn og Lolland‐Falster), som i forvejen har en lav elevtæthed, at elevtallet faldermest.Dissekommunerertypiskogsåsammenlagtekommuner.Derimoderderenpo‐sitivelevudviklingideområder,hvorderiforvejenerenhøjereelevtæthed(Storkø‐benhavn,omkringdestoreprovinsbyersamtdetøstjyskeområde).Dissekommunerertypiskogsåfortsætterkommuner.

KORAsundersøgelseviserdog,atdersamletsetsidenkommunalreformenikkeisole‐retsetharværetforskelpåudviklingenisammenlagtekommunerversusfortsætter‐kommuner.Deterelevtæthedenogudviklingenidennederkanidentificeressomud‐slagsgivendeforforandringeriskolestrukturen,hvilketerpålinjemedundersøgelsenafdagtilbudsstrukturen.4.6.3.UdviklingenisygehusstrukturenRegionerneharmellemca.0,6mio.og1,6mio.indbyggere,mensamternehavdemel‐lemca.0,2mio.og0,7mio.indbyggere.Medkommunalreformenfikregionernesåle‐desetbefolkningsgrundlag,derskabtemulighedforatforbedrebådedenfagligeogdenøkonomiskebæredygtighedoglagdedermedfundamentetforenomfattendere‐formafsygehus‐ogspecialestrukturen.Regionsrådeneiallefemregionerharvedtagetsygehusplaner,somsamlersygehuse‐nesspecialerogfunktionerpåfærreenhederogmedetstørrepatientgrundlagfordeforskelligefunktioner.Deternavnligdenspecialiseredeogdenakuttebehandling,derimedførafsygehusplanernefremovervaretagesfærrestederilandet.Samtidig fik Sundhedsstyrelsen med den nye sundhedslov fra 2006 nye beføjelser iforhold til en række opgaver inden for specialeplanlægningen. Fra 2007 til 2010 harSundhedsstyrelsen arbejdet på en specialeplan, der placerer den specialiserede be‐handling,somudgøromkring10pct.afallesygehusbehandlinger.PlaceringerneafdeEvalueringafkommunalreformen

specialiseredefunktioneriregionernessygehusplanerskalgodkendesafSundhedssty‐relsensomledispecialeplanlægningen.Sygehusplanerne indebærer, at antallet af sygehusmatrikler vil blive reduceret bety‐deligtiperioden2007‐2020.Antalletafakutsygehusevilblivereduceretfraca.35til21(med40pct.).Ogsamtidigerderforudsatenmarkantreduktionidetsamledean‐talmatriklermedsygehusfunktioner.Alenesomkonsekvensafdealleredeforeliggen‐desygehusplanerreduceresantalletafmatrikleridetsomatiskesygehusvæsenfra80til52(medknap30pct.).Ogantalletafmatrikleridetpsykiatriskesygehusvæsenre‐duceresfra52til32(enreduktionpå25pct.).9Som det fremgår af afsnit 4.3.2 om udviklingen i regionernes forvaltningsstrukturer,afspejlersamlingenafsygehusfunktionerogindførelseafnyeorganiseringsformerpåsygehusenesigblandtandetienreduktioniantalletafdecentralelederepåsygehu‐sene.Paralleltmedændringerneisygehusstrukturenharregionernegennemførtenudbyg‐ningafdenpræhospitaleindsats,såpatientermedakutbehovhurtigtkantransporte‐restiludredningogbehandlingpåakutsygehusene.Regionerneharblandtandetfore‐taget en udbygning af betjeningen med ambulancer og lægebiler mv., og fra 2014etableresderenordningmedakut‐lægehelikoptere.Samtidigarbejderregionernepåatudviklebehandlingstilbuddenetætpåborgerne.Iregionernesplanerindgårderblandtandetetableringafsundhedshuse,hvorderkantilbydes behandling af patienter med småskader eller andre patienter, der ikke harbehovforatkommepåsygehusetogderforkanbehandlestætpåegethjem.4.6.4.VurderingKORAsundersøgelserviser,atdersidenkommunalreformenikkeisoleretsetharvæ‐ret forskel på udviklingen i de kommuner, der blev sammenlagt og udviklingen i dekommuner,somfortsatteuændret.Deterkommunermedhøjbørne‐ogelevtæthed,derihøjeregradharsammenlagtenhederogfordagtilbuddenesvedkommendeøgetenhedernesstørrelse.Detkanimidlertidikkeudelukkes,atdeterkommunalreformen,somharmuliggjort,atderogsåidesammenlagtekommunerersketenudviklinghenimodfærreogstør‐reinstitutionerogskoler,selvomdetidissekommunerharstørrekonsekvenserifor‐holdtilatøgeafstandenmelleminstitutionstilbuddene,ligesomdissekommunerharstørre udfordringer med færre elever og lavere elevtæthed. Det kan således ikke vi‐

4.7.Udviklingenioffentlig‐privatsamarbejdeDer var i forbindelse med kommunalreformen en forventning om, at reformen villestyrkedeforudsætningeroffentligemyndighederharforatkonkurrenceudsætte.Deadministrativtmerebæredygtigekommunerogregionerforventedesatvilleprofessi‐onalisereindkøbogudbud,ogdermedunderstøtteenudviklinghenimodmerekon‐kurrenceudsættelseogmereeffektiveindkøb.Til brug for udvalgets vurdering har KORA udarbejdet analyser af udviklingen i kom‐munernesogregionerneskonkurrenceudsættelseogindkøbefterkommunalreformensamt en oversigt over forskning og analyser i relation til konkurrenceudsættelse ikommunerogregionerefterkommunalreformen.EndvidereharModerniseringsstyrelsenogDanskeRegionerudarbejdetmaterialeomudviklingenikommunaleogregionaleindkøb.4.7.1.UdviklingikonkurrenceudsættelseikommunerAnalysen af udviklingen i konkurrenceudsættelsen i kommunerne er baseret på enrækkenationaleindikatorer,somerberegnetpågrundlagafdatafrakommunernesregnskaber.Kommunerneskonkurrenceudsættelsemålesvedtoindikatorer10:Privatleverandørindikator(PLI)Indikatorforkonkurrenceudsættelse(IKU)PLIviserkommunerneskøbaftjenesteydelserhosprivateleverandøreriforholdtildesamledekommunalebruttodriftsudgiftertilopgaver,dermåvaretagesafprivateleve‐randører.IKUindeholderendvidereværdienafegnevundneudbud.Vareindkøbind‐gårikkeitællerenfordetoindikatorer.Analysenviser,atkommunernesbrugafprivateleverandørerharværetstigendeefterkommunalreformen,jf.nedenståendefigur4.31.:

Somdetsesaffiguren,erkommunerneskonkurrenceudsættelsestegetfra22,6pct.afkommunernesbruttodriftsudgifteri2007til25,0pct.i2011.Deterstortsetudenbetydning,omkommunernesegnevundneudbudindgårivurderingen,daderkuner0,1forskelpåPLIogIKUi2011.Figur4.32.viser,atdetsærligterpådetekniskeområder,atprivateleverandørerind‐drages i den kommunale opgaveløsning især på transport‐ og infrastrukturområdet.Omvendtkanderiforholdtilbyudvikling,bolig‐ogmiljøforanstaltningerkonstateresetlillefaldiPLIi2010og2011.Detfremgårendvidereaffiguren,atkommunernesPLIerlavestpåsundhedsområdet,hvorbrugenafprivateleverandørerfra2008‐2011harliggetstabiltomkring16pct.

Regional PLI viser regionernes køb af tjenesteydelser hos private leverandører i for‐holdtildesamlederegionalebruttodriftsudgiftertilopgaver,dermåvaretagesafpri‐vate leverandører. I den regionale IKU indregnes desuden værdien af egne vundneudbudfra2009,hvorindberetningenafdissetaltilØkonomi‐ogIndenrigsministerietbegyndte.ForbådePLIogIKUgælder,atudgiftertilprivathospitalerindgåriopgørelsen,mensudgifternetilregionernesbetalingertilprivatpraktiserendelægermv.ikkeindgår.PTIomfattertilforskelfradenregionalePLIsygesikringsområdet11.Foralletreindikatorergælder,atvareindkøbikkeindgåritælleren.Udviklingen i regionernes konkurrenceudsættelse viser en tendens til en faldendeinddragelseafprivateleverandørerefterkommunalreformen,jf.nedenståendefigur4.33.:

Somdetfremgåraffiguren,erPLIogIKUstortsetsammenfaldende,daværdienafre‐gionernesegnevundneudbudermegetbegrænset.Regionerneskøbhosprivateleverandørerfalderfra21,6pct.afbruttodriftsudgifternei2007til20,9pct.i2011.Medregnessygesikringsområdet,udgjorderegionerneskøbhosprivateleverandøreri200738,7pct.afregionernesudgifter,menfaldermedtoprocentpointtiletsamletniveaupå36,6pct.i2011.Figur4.34.viser,atdetsærligterregionernesudgiftertilfællesformålogadministra‐tion,derudviseretfaldiinddragelsenafprivateleverandører.Hvorkøbethosprivateleverandøreri2007udgjorde40,6pct.afdesamledeudgiftertilfællesformålogad‐ministration,vardettilsvarendetali2011på28,6pct.Samtidigharderværettendenstilfaldiinddragelsenafprivateleverandørerogsåpåsocial‐/specialundervisningsområdet og på sundhedsområdet. Omvendt er der taleomstigendeinddragelseafprivateleverandøreriregionernesvaretagelseafopgaverknyttettilregionaludvikling.

Dertagesdetforbeholdianalysen,atiensituation,hvorderharværetgennemførtstørre udbud af operationsydelser med besparelser til følge, eller taksterne for be‐handlingpåprivathospitalerunderdetfriesygehusvalgerreduceret,erfaldendePLIogPTIikkenødvendigvisudtrykforetfaldibrugenafprivateleverandøreriregioner‐ne.4.7.3.KonkurrenceudsættelseisammenlagteogfortsætterkommuneroptilogefterkommunalreformenKORAharforetagetstatistiskeanalyseraf,hvorvidtderkanidentificeresenkommu‐nalreformeffekt i perioden 2003‐2011 i de kommuner, som blev sammenlagt vedkommunalreformen.Enopdelingafkommunerneifortsætterogsammenlagtekommunerviserimidlertid,atudviklingeniPLIstortsetfølgeretensartetmønsterefterkommunalreformen,jf.figur4.35.12

Denoverordnedekonklusionpåbaggrundafdestatistiskeanalyserer,atderikkeharværet en kommunalreformeffekt på konkurrenceudsættelsen i de sammenlagtekommuner,nårdertageshøjdeforenrækkeandrefaktorer,somkanhavebetydningfor konkurrenceudsættelsen, herunder økonomisk pres, spredt bosætning, politisksammensætning af kommunalbestyrelsen, regionale variationer mv. Sammenlagtekommunerharfulgtdengenerelletrendmodøgetkonkurrenceudsættelse,ogdetkansåledesikkekonstaterespåbaggrundafdeforetagnestatistiskeanalyser,atkommu‐nalreformenskullehaveudmøntetsigiensignifikantforskeliudviklingeniniveauetforkonkurrenceudsættelseihenholdsvisfortsætter‐ogsammenlagtekommuner,nårderkontrolleresforovenfornævntefaktorer.4.7.4. Analyser i relation til konkurrenceudsættelse i kommuner og regioner efterkommunalreformenI det følgende gennemgåshovedtrækkene fra en rækkeanalyser omkommuners ogregioners arbejde med konkurrenceudsættelse efter kommunalreformen med fokuspåorganiseringenafindkøbsområdet,udbudsamtudviklingstendenserpådetprivateleverandørmarkedmv.Evalueringafkommunalreformen

KommunernesindkøbOrganiseringen af kommunernes indkøb efter kommunalreformen er karakteriseretved,atstortsetallekommunerermedlemafetindkøbsfællesskabforvarekøb.Kommunernes indkøbsorganisation synes generelt at være blevet styrket efter kom‐munalreformen. Siden 2007 har næsten alle kommuner opbygget centrale indkøbs‐kontorer,somhartværgåendeansvarforkommunensindkøb.Ved at samle indkøbet i fælles aftaler ønsker kommunerne at opnå bedre priser ogminimeretransaktionsomkostningerneidenenkeltekommune.Idesenereårervareindkøbistigendegradgennemførtiformafindkøbsfællesskaberikommunerne.Dererikkedokumentationforentilsvarendetendensmedhensyntiludbudaftjenesteydelser.Densenesteudviklingidetkommunaleindkøber,atkommunernepåenrækkestan‐dardiseredevareområdererbegyndtatlavefællesforpligtendeindkøbsaftaler,hvorstørstedelenafkommunerneindgåridensammeaftale.Med økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2012 blev det aftalt, at SKI fremmod 2015 skal etablere mindst 15‐20 koordinerede og forpligtende aftaler for kom‐munerne,hvorstørstedelenafkommunernetilsluttersig.Gevinsternevedeffektiviseringafdekommunaleindkøbharværetstødtstigendeårfor år. Fra 2007 til 2009 steg de samlede årlige gevinster fra ca. 100 mio. kr. til lidtover200mio.kr.I2011og2012harderværetstigningerikommunernesforventnin‐gertilindkøbsområdet.Dekommuner,derbudgetterermedeffektiviseringeri2012,forventersamletseteffektiviseringsgevinsterpå390mio.kr.,ogi2011vardetca.370mio.kr.Detsvarertil,atca.10pct.afdesamledeforventedeeffektiviseringsgevinsteri2012kommervedmereeffektiveindkøb13.RegionernesindkøbI2010vedtogregionernedentredjefællesindkøbsstrategisidenoprettelseni2007.Denfællesindsatssiden2007harmedført,atdetharværetmuligtatopnåstorebe‐sparelserpåområdet.ForeksempelharRegionHovedstadenopgjortbesparelsentil948millionerkroneriperiodenfra2007‐2010.14Strategienfra2010rækkerfremtil2015.Denopstillerottekonkretemålpåområdersomomfangetafudbud,elektroniskhandeloglogistik.Strategienskalsamtidigsikre,

atregionernespareryderligereenmilliardkronerpåområdetfremmod2015.Etafdekonkretemålistrategiener,atminimum35procentafregionernesindkøbafvareri2015skalskeefterfællesudbud.Samtidigerderiallefemregioneroprettetenstrategiskindkøbsfunktion,derskalop‐timereprocesserneogrealisereeffektiviseringspotentialet.Ihverregionarbejderind‐købsfunktionenefterenpolitiskvedtagetindkøbspolitik.Denenkelteregionharenindkøbsvolumen,dersomudgangspunktgørdetmesthen‐sigtsmæssigt at gennemføre de fleste udbud selvstændigt. På udvalgte områder kandetdogbetalesigatkøbefællesind.Regionerneforetagertilstadighedanalysermedhenblikpå atblotlægge områder,der er egnede til fælles udbud.Detgælderblandtandetpåmedicinområdet,hvorderkøbesindgennemdenfællesindkøbsorganisationAmgros.Amgrossparederegionerneca.6milliarderkronerfra2007‐2011iforholdtillistepriserne15.TendenserpådetprivateleverandørmarkedogOPPPå det private leverandørmarked kan nedenstående hovedtendenser identificeres iforholdtilblandtandetfritvalg,funktionskravogOPP.På området for frit valg på velfærdsområdet har de private leverandørers andel afmarkedetgenereltværetsvagtstigendesiden2007.Dettekandogikkekoblesdirektetilkommunalreformen,mendererundersøgelser16,derpegerpå,atdestørremarke‐der i de sammenlagte kommuner kan have bidraget til udviklingen af et privat leve‐randørmarked.Iperiodenfra2007ogfremerderistigendegradanvendtelementeraffunktionsud‐bud(funktionskrav)ikommunaleudbud17,ogdettesynesathavebidragettiludviklin‐genafetprivatleverandørmarked.Detblevogsåfremførtpåhøringerne,atdervaretønskeomøgetanvendelseafnyesamarbejds‐/organiseringsmodellerherunderblandtandetinnovationspartnerskaberogfunktionsudbud,somunderstøttertotaløkonomi‐skehensyn.Den stigendeanvendelse affunktionskrav kan imidlertid ikke direkte kobles til kom‐munalreformen.18Dogerderpåbeskæftigelsesområdettegnpå,atomlægningenpåområdeti2007kanhavehaftenbetydningforanvendelsenaffunktionskravogudvik‐

lingen på det private leverandørmarked, da dette var en oplagt anledning til at ny‐tænkeopgaveløsningenpåområdet.Derharsiden2007væretengradvisstigningianvendelsenafOPPiDanmark,ogderergennemførtialt13OPP‐projekter19.Gennemgangenfinderimidlertidligeledes,atderikkefindesforskningoganalyser,derindikerer,atudviklingianvendelsenafOPPkankoblessammenmedkommunalreformen.4.7.5.VurderingUdvalgetharnoteret,atderentstatistiskeanalyserviser,atdetikkeermuligtatud‐lede en kommunalreformeffekt på konkurrenceudsættelsen i sammenlagte kommu‐ner, idet der ikke kan identificeres en signifikant forskel i udviklingen i niveauet forkonkurrenceudsættelseihenholdsvisfortsætter‐ogsammenlagtekommuner,nårderkontrolleresforøkonomiskpres,spredtbosætning,politisksammensætningafkom‐munalbestyrelsen,regionalevariationermv.Udvalget vurderer imidlertid, at kommunalreformen har skabt større enheder mednye organisatoriske og volumenmæssige muligheder for at konkurrenceudsætte tje‐nesteydelserogforeståindkøbikommunerogregioner.Derforerdergrundlagforatantage,atkommunerogregionermedkommunalrefor‐men fremadrettet generelt er bedre rustet til at gennemføre udbud og effektivisereindkøbsområdet,enddetvillehaveværettilfældet,hvisikkedervargennemførtenkommunalreform.Denstatistiskeudviklingkandermeddækkeover,atetableringenafstørrekommuna‐leenhederharløstenpotentielbarriereidetidligeremindrekommuneriforholdtilatudviklesamarbejdetmeddenprivatesektor.Ogikkemindsterderskabtenstærkerepolitiskadministrativkapacitettilfortsatatudviklesamarbejdetmellemdenkommunaleogregionalesektorogdenprivatesek‐tor.

sempelvisafStrukturkommissionen–atenfuldudnyttelseafpotentialernevedenre‐form,villemedførebetydeligeændringeriorganisering,ledelsemv.Påbaggrundafdegennemførtetværgåendeanalysererdetudvalgetssamledevurde‐ring,atkommunerogregioneridisseårerifærdmedatindfriforventningernefrare‐formens indførelse. Den faglige bæredygtighed er generelt blevet styrket og har pånogle områder blandt andet været medvirkende til at nytænke opgaveløsningen ogøge kvaliteten. Også den økonomiske bæredygtighed er blevet styrket, idet der erskabtmereøkonomiskrobusteenheder.Denpolitiskestyringharforandretsig.Dereridagetstørrefokuspåoverordnedepo‐litikkerogstrategierogsamtidigmindrefokuspåbehandlingafenkeltsager.Forvalt‐ningsstrukturerneerligeledesunderforandring.Mangåristigendegradvækfratradi‐tionelleforvaltningsmodelleroghenimoddirektions/koncernmodeller.Tendenseniudgiftsudviklingenihenholdsviskommunerogregionererdensamme.Iperiodentilogmed2009varderenmarkantstigning.I2010komderenopbremsningefterfulgtafetfaldi2011.Specifiktpåadministrationsområdet,somsærligtsessomhavende et effektiviseringspotentiale, er vurderingen, at der fortsat er et uudnytteteffektiviseringspotentiale, hvilket er baggrunden for, at kommunerne og regionernemedøkonomiaftalernefor2012harforpligtetsigtilatreduceredeadministrativeud‐gifterfremtil2013.Iforholdtilstrukturenvedrørendedagtilbud,skolerogsygehuseviseranalyserne,atderersketenbetydeligreduktioniantalletafenheder.Udvalgetvurderer,atdenneudvikling næppe ville have været sket i samme omfang uden kommunalreformen.Strukturændringerneerikkealeneetudtrykforeffektivisering;forventningenerogsåatstyrkekvalitetenvedatskabestørresygehuseogskoler.Altialterdetudvalgetsvurdering,atkommunalreformenharetableretenheder,derermererobusteendførogdermedbedrerustettilfremtiden,hvorsenestdeøkono‐miskeudfordringerikkeerblevetmindreendforudsetafStrukturkommissionen.Ud‐valgetfinderdetsamtidigtessentielt,atdetfortsatbeståendeuudnyttedepotentialeforbådeeffektiviseringerogkvalitetsløftbliverudnyttetidekommendeår.

Inærværendekapitelbeskrivesevalueringenafkommunalreformenpåsundhedsom‐rådet.Kapitletbyggerpåafrapporteringenfraunderarbejdsgruppenomevalueringafkommunalreformenpåsundhedsområdetogdegennemførtehøringer.Evalueringen af kommunalreformen på sundhedsområdet tager udgangspunkt i føl‐gendefemfokusområder:1)Sundhedsaftalerogsamarbejdetmedalmenpraksis2)Sundheds‐it3)Patientrettetforebyggelseogopfølgendeindsats4)Genoptræningefterudskrivningfrasygehus5)PsykiatriSundhedsaftaler og samarbejdet med almen praksis samt sundheds‐it‐området be‐handles først. Disse områder udgør således sammen med de overordnede finansie‐rings‐ogstyringsmekanismerdevæsentligsterammeromsamarbejdetmellemmyn‐dighederogsektorer,ogerdermedgrundstammenietsammenhængendesundheds‐væsen.Herefterbehandlessnitfladerpådeenkeltefokusområder:Patientrettetfore‐byggelse,genoptræningogpsykiatri.Ikapitletbeskrivesdefemområdermedsærligfokuspåidentificeredeudfordringerpåhvertafområderne.Pådenbaggrundpræsenteresefterfølgendeundergennem‐gangenafdetenkelteområdeudvalgetsvurderingerogforslagtilændringerogjuste‐ringermv.Forsåvidtangårsnitfladerpåpsykiatriområdetbemærkes,atemnetanalyseresire‐geringenspsykiatriudvalg,somafrapporterermedio2013.Udvalgetforevalueringafkommunalreformenfremsætterderforikkevurderingerellerforslagiforholdtildetteområde, men præsenterer alene de snitfladeproblematikker, som psykiatriudvalgetharidentificeret.Det er udvalgets overordnede vurdering, at det danske sundhedsvæsen på mangemåder er velfungerende efter kommunalreformen. Udvalget konkluderer derfor, atsnitfladeproblematikkerne på sundhedsområdet generelt ikke løses ved flytning afopgavermellemmyndigheder.Indenfordefemfokusområdereksistererdogenræk‐

5.1.Opgaverogfinansiering5.1.1.OpgaverMedkommunalreformenpåsundhedsområdetkomdesundhedstilbud,derkanknyt‐testætoppåborgerenshverdag,tætterepåborgeren,samtidigmed,atdenspeciali‐serede behandling samledes på færre enheder. Endvidere var det formålet at skaberammerne for en mere sammenhængende rehabiliteringsindsats på tværs af sund‐hedsområdet, socialområdet, undervisningsområdet og beskæftigelsesområdet ikommunerne.Kommunalreformen medførte på den baggrund en ny opgavefordeling i det danskesundhedsvæseniformaføgetmyndighedsansvartilkommunerne.Reformenmedfør‐tesåledes,atenrækkesundhedsopgaver,herundergenoptræning,socialpsykiatriogmisbrugsbehandling blev et kommunalt myndighedsansvar, mens patientrettet fore‐byggelse blev et delt ansvar mellem kommuner og regioner. Sygehusbehandling ogdenbehandlendepsykiatriovergikfraamternetilregionerne.Samtidigblevmyndig‐hedsansvaretforpraksissektorenflyttetfraamternetilregionerne.

Enafdecentraleudfordringerifremtidenssundhedsvæsenerdermediendnuhøjeregradendtidligereatleveremestmuligsundhedforpengenetilgavnforpatienterne.Det skalblandt andet ske ved, at regioner, kommuner og praksissektorsamarbejderomtværgåendepatienter,såbehandlingenerfagligbæredygtigogsammenhængen‐de,samtidigmedatdenudførespålavesteffektiveomsorgsniveau(LEON).5.1.2.FinansieringFinansieringen af sundhedsvæsenet skaber de overordnede rammer for regionernesogkommunernesopgaveløsningpåsundhedsområdet.Regionerne finansieres af et generelt bloktilskud fra staten (77 pct.), statslige aktivi‐tetspuljemidler(3pct.)ogkommunalaktivitetsbestemtmedfinansiering(20pct.).Densamlede finansiering af regionerne fra de tre komponenter fastlægges i forbindelsemedøkonomiaftalerne.Regionerneharikkevæsentligeindtægtskilderherudover.Inden for de samlede regionale indtægter (udgiftsramme) finansierer regionernepraksissektoren. Praksissektoren omfatter i hovedsagen almen praksis og speciallæ‐112

ger,menogsåblandtandetfysioterapeuterogtandlægermfl.Deoverordnederam‐merforpraksissektorenerfastlagtilovgivningen,mensdenvæsentligstedelafregu‐leringenforegårioverenskomstermellemdetoffentligeogderespektivefaggrupperindenforpraksissektoren.Almenpraksisreguleresviaoverenskomstmeddepraktise‐rendelægersorganisation.Denregionalefinansieringafalmenpraksisbestårafetba‐sishonorar,somudbetalespr.patientogudgørca.30pct.afdesamledeudgifter,ogen aktivitetsbaseret finansiering. For den enkelte almene praksis er der dermed enmeget tydelig sammenhæng mellem leveret aktivitet og størrelsen af indtægterne.Dererforalmenpraksisunderet,somledioverenskomstaftalen,fastsatenoverord‐netøkonomiskrammeforindtægterne,derbetyder,athvisdensamledefinansieringoverstigerrammen,skerderkollektivmodregningiformafreduceredehonorarer.Sundhedsopgavernepådetkommunaleområdefinansieresikkeviaøremærketfinan‐siering, men inden for den generelle kommunale finansiering fra skatter og statsligtbloktilskud,somaftalesideårligeaftaleromkommunernesøkonomi.Båderegionerogkommunererfra2013underlagtetnytstyringsregimeiformaf4‐årigeudgiftslofterihenholdtilbudgetloven(fastsættesførstegangforperioden2014‐2017),derdannerrammenfordefremtidigeøkonomiforhandlinger.

Udvalgetharsamtidigkonstateret,atdennuværendekommunalemedfinansierings‐ordning,derøgermedfinansieringen,netopertrådtikraftpr.1.januar2012efterentilpasningsomfølgeafenevalueringfra2010.Evalueringenfastholdtengenerelmedfinansiering.Delsfordiendifferentieretmodelerforbundetmedmanglendeenkelthedogrisikoforkassetænkningpågrundaffor‐skelligemedfinansieringssatser.Delssomfølgeafrisikoenfornedprioriteringafandregrupperindenfordenkommunaleforebyggelseogpleje,herunderdenborgerrettedeforebyggelseogsundhedsfremme,derpålangsigtkanreduceretrækketpådetregio‐nalesygehusvæsen.Evalueringenpegedeistedetpåengenerelforøgelseafmedfinansieringensomettil‐tagmedforventetmarkanteffektiforholdtilatstyrkedetkommunaleincitamenttileneffektivpleje‐ogforebyggelsesindsatsforikkemindstdeældremedicinskepatien‐ter.Enforøgelseaflofternefordenmaksimalemedfinansieringindebærerenrelativstoreffektpåandelenafkontaktermedfuldmedfinansiering,ligesomdervilværeeneffektiforholdtildemesthyppigesygdomsgrupperfordeældremedicinskepatien‐ter,herunderhjerteroglunger/luftveje.Medændringenafdenkommunalemedfinansieringpr.1.januar2012blevdersamti‐digindførtetloftfordenmaksimaleregionalefinansieringviadenkommunalemedfi‐nansiering,sådennemaksimaltkanudgøre,hvaddersvarertildenforudsattefinan‐siering.Sigtetvaratfjerneetmuligtincitamenttilpåvirkningafdenregionaleadfærdsomfølgeafdenkommunalemedfinansiering.Udvalgetpegerpå,atderbørgennemføresenevalueringafdenkommunalemedfi‐nansiering,nårderevideredereglerharvirketenperiode.Forsåvidtangårspørgsmålomincitamenterikommunerogregionernotererudval‐get,atemnetbehandlesiUdvalgetforBedreIncitamenteriSundhedsvæsenet.Udval‐getforudsætter,atIncitamentsudvalgetsvurderingerblandtandetomfatterenvurde‐ringaftakststyringiforholdtilrammestyringogafledteincitaments‐ogstyringsimpli‐kationerheraf.Udvalgetharoverordnetdrøftetdenkommunalemedfinansieringiforholdtilformå‐letomatunderstøtteetsammenhængendesundhedsvæsen.Derharidenforbindelseiudvalgetværetrejstendrøftelseaf,hvorvidtdennuværen‐demodelforenkommunalmedfinansieringpåsundhedsområdeterhensigtsmæssigudfraenbetragtningom,atdenkangiveproblemeriforholdtilsamarbejdetmellemkommunerogregionerogincitamenternesvirkning.Endviderehardetværetanført,atdenkommunalemedfinansieringogrammestyringafkommunerneoverordnetsetunderstøtteretsammenhængendesundhedsvæsen,idetdentilskynderkommunernetilatforebyggeogydeeneffektivpleje‐oggenoptræningsindsats.

5.2.SundhedsaftalerogsamarbejdetmedalmenpraksisSomdeterfremgået,skabtekommunalreformenenrækkenyesnitfladermellemre‐gioner,almenpraksisogkommunersomfølgeafkommunernesnyeopgaverpåsund‐hedsområdet.Den nye opgavefordeling kombineret med ændringer i sygehusstruktur og sygdoms‐mønstreharmedførtbetydeligeogændredekravomtværgåendesamarbejdeogko‐ordinationafhensyntilatsikresammenhængendepatientforløbogenoptimaludnyt‐telseafressourcernepåtværsafkommuner,regionerogalmenpraksis.Derfor blev det med sundhedsloven gjort lovpligtigt for regionsråd og kommunalbe‐styrelser at etablere et Sundhedskoordinationsudvalg i hver region bestående af re‐præsentanterfrakommuner,regionerogpraksissektoreniregionen.Samtidigblevdersomnævntindførtetkravom,atregionerogallekommunerskalindgåsundhedsaftaleromsamarbejdeogkoordinationafopgaverpåsundhedsområ‐det,somgårpåtværsafsektor‐ogmyndighedsgrænser.Sundhedsaftalerneskalsomminimum omfatte seks obligatoriske indsatsområder: Indlæggelses‐ og udskrivnings‐forløb, træningsområdet, behandlingsredskaber og hjælpemidler, forebyggelse ogsundhedsfremme,herunderpatientrettetforebyggelse,indsatsenformenneskermedsindslidelserogopfølgningpåutilsigtedehændelser.Der blev ikke ændret på styringsgrundlaget for almen praksis, der alene overgik fraamternestilregionernesmyndighedsansvar.Almenpraksisersåledesfortsataltover‐vejendereguleretioverenskomsten,derforhandlesmellemPraktiserendeLægersOr‐ganisation(PLO)ogRegionernesLønnings‐ogTakstnævn(RLTN),somrepræsentererregionerne,statenogKL.5.2.1.IdentificeredeudfordringerDetfremgårafSundhedsstyrelsensevalueringafsundhedsaftalerne20oganalyserneafdeenkeltefokusområderievalueringernepåsundhedsområdet,atsundhedsaftalerne

generelteretvelegnetredskabtilatsikredialogogsamarbejdemellemkommunerogregioner.Det fremgår endvidere, at der har været en positiv udvikling i samarbejdet og i ind‐holdet af de konkrete aftaler fra de første sundhedsaftaler til de nuværende sund‐hedsaftaler,somgælderperioden2011‐2014.Detpåpegesdogogså,atsundhedsafta‐lerneideresnuværendeformogimplementeringharenrækkesvaghederiforholdtilatsikretværgåendesamarbejdeogkoordinationmellemkommunerogregioner.Detharblandtandetvistsigvanskeligtitilstrækkeliggradatintegrerealmenpraksisiarbejdet med sundhedsaftaler, herunder i forhold til forløbsprogrammer. Sundheds‐styrelsen anbefalede derfor i sin evaluering, at det afklares, hvordan almen praksiskan medvirke mere integreret og forpligtende omkring sundhedsaftalerne med hen‐blikpåsamarbejdetmeddetøvrigesundhedsvæsen.SundhedsaftalernesformogindholdAfhensyntilatsikredennødvendigekoordineringogetvelfungerendesamarbejdepåtværsafregioner,kommunerogalmenpraksiserdetførstogfremmestnødvendigt,atsundhedsaftalernehardetrelevanteindhold.Sundhedsaftalernebestårdelsafengrundaftale,somudarbejdesafsundhedskoordi‐nationsudvalgetogerfællesforallesundhedsaftaleriregionen.Delsafenkommune‐specifikaftale,somertilpassetlokaleforhold.Derfindessåledesidag98sundhedsaf‐taler–énforhverkommune.Detbetyderpådeneneside,atsundhedsaftalerneertilpassetlokaleforhold,hvilketogsåsikrerkommunaltejerskabtilsundhedsaftalerne.Pådenandensidekanvariati‐onenvanskeliggøresamarbejdetpåtværs,betydeforstoruensartetheditilbuddeneogmedføreetstortressourceforbrug.f.eks.kandemangeforskelligeorganiseringerikommunerneforhindrerealiseringenafeffektiviseringsgevinster.Derkanderforværebehovforatstyrkefælleselementetiaftalerneiforholdtilidag.Det er vigtigt, at sundhedsaftalerne er tilpasset konkrete og aktuelle udfordringer isundhedsvæsenet.Dererimidlertidikkesketstørreændringerafsundhedsaftalernesobligatoriskeindsatsområderfradeførstesundhedsaftalertilidag.Dererderforbe‐hovforgenereltatvidereudvikledeobligatoriskeindsatsområder,sådeihøjeregradtilpassesogfokuseresmoddeoverordnedetendenserisundhedsvæsenet.Detdrejersigf.eks.omvæksteniantalletafkronikereogældremedicinskepatienter,øgetspe‐cialiseringisygehussektorenogudviklingenafdetnæresundhedsvæsen,øgetanven‐delseafitmv.Nårregionerogkommunerharindgåetensundhedsaftale,skalSundhedsstyrelsenef‐terfølgende godkende aftalen. Sundhedsstyrelsen fokuserer i sin godkendelse afsundhedsaftalernepå,omsundhedsaftalerneopfylderbekendtgørelsensobligatoriske

krav eller ej. Nogle regioner har efterspurgt en individuel tilbagemelding på sund‐hedsaftalerneiforbindelsemedgodkendelsen.Samletseterderpotentialeforatforbedreformogindholdisundhedsaftalerne,såaftalerneihøjeregradmålrettesmoddeområder,hvorderisærliggradertværgåen‐deudfordringer.ImplementeringafogopfølgningpåsundhedsaftalerneDen anden del af udfordringen med sundhedsaftalerne vedrører som nævnt imple‐menteringafsundhedsaftalerneikommunerneogregionerneogopfølgningenherpå,nårdeførsterindgåetoggodkendtafSundhedsstyrelsen.DettefremgårafSundhedsstyrelsensevalueringogerogsåkonklusionenienanalyseafsundhedsaftalerneiRegionSjælland.Ifølgeanalysenerdersærligtenudfordringiatsikrekendskabogejerskabtilaftalerneskonkreteindholdhosmedarbejderneideudførendeled.Ligeledesharderværetudfordringermedatudmønteogimplemente‐reforløbsprogrammerforkroniskesygdommeoptildetaftalteambitionsniveauigen‐nemsundhedsaftalerne.En del af udfordringerne med implementeringen af sundhedsaftalen i regioner ogkommunerkanskyldes,atderifølgeSundhedsstyrelsenfortsaterbehovforatstyrkeopfølgningsdelen, selvom denne del er blevet styrket væsentligt med de nye sund‐hedsaftaler.Det er således et problem, at det nuværende fælles sæt af indikatorer ikke er dæk‐kende i kommuner og almen praksis, og derfor ikke udgør et tilstrækkeligt grundlagfor styrket monitorering af effekten af sundhedsaftalerne og et kvalificeret grundlagfordialogomudviklingafsamarbejdetmellemaftaleparterne.Samtidigerderetantalsamfinansieredeprojekter,eksempelvissharedcareprojektermellem kommunerne og regionerne. Endvidere er regioner og kommuner i dag ikkedirekteforpligtettilatopstillekonkretemålsætningerforsamarbejdetpåsundheds‐områdetogdeenkelteindsatsområder.Dennuværendeopfølgningkandermedfor‐bedres, hvilket alt andet lige også vil gavne implementeringen i regionerne og kom‐munerne.SamarbejdetmedalmenpraksisAlmenpraksisløserencentralopgaveidetdanskesundhedsvæsenbådesomtovhol‐derforpatientforløb,behandleroggatekeeperiforholdtildetøvrigesundhedsvæsen.Iløbetafetårbehandlesca.40pct.afsundhedsvæsenetsbrugereudelukkedeialmenpraksis.9udaf10kontakterafsluttesudenviderehenvisning.Som det fremgår nedenfor, er der imidlertid et potentiale for at forbedre sammen‐hængenmellemalmenpraksisogdetøvrigesundhedsvæsenogdermedskabegrund‐Evalueringafkommunalreformen

lagetforpåsigtatstyrkeopgavevaretagelsenialmenpraksisogdermeddetsamledesundhedsvæsen.Det skal blandt andet ses i lyset af, at ændringer i sygehusstruktur med samling affunktioner på færre/større og mere specialiserede enheder, fokus på sammenhæn‐gendepatientforløbogdendemografiskeudviklingmedflereældreogflerekronikereharøgetbehovetfor,atalmenpraksisindgårsomenmereintegreretdelafetsamletsundhedsvæsen.Almen praksis er som nævnt repræsenteret i sundhedskoordinationsudvalgene ogsamtidig skal regionerne og kommunerne som en del af sundhedsaftalerne beskrivealmenpraksis’rolle,hvordeterrelevantiforholdtilopgavedelingen.Aftaler med praksissektoren kan ikke aftales via sundhedskoordinationsudvalget. Al‐menpraksiserderforhellerikkeautomatiskforpligtettilatfølgedenarbejdsdelingogudfyldederoller,somenkommuneogenregionharaftaltiensundhedsaftale–f.eks.iforbindelsemedetforløbsprogramforenkronikergruppe.DetskalistedetaftalesidenlandsdækkendeoverenskomstmellemRLTNogPLOellerilokaleaftaleriregiafoverenskomsten med kommuner/regioner og de regionale samarbejdsudvalg. Dettesetupmedførerudfordringeriforholdtilatimplementeredelokalepolitiskepriorite‐terogdenarbejdsdeling,somkommunerneogregionerneharaftaltisundhedsafta‐lerne.Tilsvarendeerregionerneudfordretiforholdtilatfølgeoppåimplementeringenogleveringenafdeaftalteydelserogsamtidigsikreeneffektivudnyttelseaflægekapaci‐tetenoglægedækningiyderområder,selvomderpålandsplanikkeermangelpålæ‐ger. Hertil kommer, at almen praksis ikke er underlagt produktivitetskrav, som detf.eks.kendesfrasygehusvæsenet.Udgifterne til almen praksis er således steget med 24,6 pct. i perioden 2001‐2011.Stigningensvarerca.tildetdobbelteafstigningenideoffentligeudgifterogerca.påniveaumedstigningenideregionaleudgiftertilsygehusvæsenet.Deterdogienpe‐riode,hvorderisygehusvæsenetharværetetmålrettetfokuspåkapacitets‐ogaktivi‐tetsudbygninggennem aktivitetspuljer ogmassive investeringer i fxkræftbehandlingogudstyr.UdfordringerneunderstøttesafRigsrevisionensberetningomaktiviteterogudgifteripraksissektoren.Rigsrevisionenkonkludererf.eks.,at:”Denuværenderammergiverikkeregionernetilfredsstillendemulighederforatkontrollereogfølgeoppåaktiviteterogudgifteripraksissektoren.Derertaleometsystem,somerbaseretpåtillidtil,atyderneindberetterdeydel‐ser,derergivet,ogregionernekanikkekontrollere,omudbetalingenafho‐norarertilydernemodsvarerdenydelse,borgerenharmodtaget”

”Enafårsagernetil,atregionerneikkekanudføreeneffektivkontrol,er,aten væsentlig del af kontrollen med ydernes forbrug og kompetencen til atsanktionere yderne er henlagt til regionernes samarbejdsudvalg, hvori yder‐nesorganisationerindgår””Regionerne har ikke selvstændig kompetence til at fastsætte, hvor mangealmentpraktiserendelægerregionenfindertilstrækkeligtilatdækkeborger‐nesbehov.””Nyteknologi,effektiviseringafarbejdsprocesserogbrugafhjælpepersonalekanføretiletfaldiydernesomkostninger.Dahonorarsatserneimidlertidikkereduceres i takt hermed, får regionerne generelt ikke del i den økonomiskegevinst,derkanværevedenproduktivitetsfremgangipraksissektoren.”

På baggrund af Rigsrevisionens beretning har Statsrevisorerne bemærket, at det er:”utilfredsstillende,atderikkeihøjeregradermulighedforatstyre,kontrollereogføl‐geoppåaktiviteterogudgifteripraksissektoren”.Samletindikererdetetpotentialeforatstyrkeforudsætningerneforihøjeregradatintegrerealmenpraksisidetsamledesundhedsvæsenogpåsigtatstyrkealmenprak‐sis’rolleifremtidenssundhedsvæsen.Enbedreintegrationafalmenpraksisersåle‐desforudsætningenforatskabeetmeresammenhængendesundhedsvæsen.5.2.2.VurderingerogforslagSundhedsaftalerDe konkrete forslag vedrørende sundhedsaftalerne skal efter udvalgets opfattelseformuleresudfraenafvejningafcentralemodståendehensyn.Pådenenesideerdetsåledescentraltatsikreenøgetensartethediforholdtiltværgåendeudfordringerogenstyrketimplementeringafsundhedsaftalerne.Pådenandensidemåenstyrkelseafaftalerneikkeudelukkemulighedenforfortsatatkunnetilpassesundhedsaftalernetillokaleforholdf.eks.geografiskbetingedeforskellemellemkommunerne.Detersåle‐desvigtigt,atkommunerneogregionernebevarerejerskabettilaftalerne.Deterpådenbaggrundudvalgetsoverordnedevurdering,atsundhedsaftalerneudgørenhensigtsmæssigrammeforsamarbejdetmellemkommunerogregioneriforholdtildepatientforløb,dergårpåtværsafregionerogkommunermedhenblikpåatskabesammenhængendepatientforløbogprioritereressourcernepåsundhedsområdetudfraenhelhedsbetragtning.Udfradeidentificeredeudfordringererderdogefterudvalgetsopfattelsefortsatetpotentialeforatstyrkesundhedsaftalernedelsgennemtilpasningafaftalernesformogindholdtilfremtidensudfordringer,delsgennembedreimplementeringogopfølg‐ning.Fællesfinansieringiforbindelsemedprojekterindenforsundhedsaftalernekanovervejessometredskabtilatstyrkeparternesejerskabogforpligtelser.

Medhenblikpåatstyrkesundhedsaftalernesformogindholdforeslårudvalgetpådenbaggrund:At revurdere sundhedsaftalernes obligatoriske indsatsområder, så der fast‐sættes nye indsatsområder med fokus på den stigende kronikerudfordring,patientrettetforebyggelseogsundheds‐it.Atbaseresigpå5sundhedsaftaler–énihverregion–medmulighedforatindarbejdesupplerendeelementerfordenenkeltekommune.Endvidereforeslårudvalgetatstyrkeimplementeringenafsundhedsaftalerneved:Atudviklenationaleindikatorerforsundhedsaftalernesobligatoriskeindsats‐områder medfokus på tværsektorielle patientforløb, monitoreringogårligeoffentliggørelserafdata.Atregionerogkommunerforpligtestilblandtandetmedafsætidenationaleindikatoreratopstillekonkretemålsætningerforsamarbejdetpåsundheds‐områdetogdeenkelteindsatsområderogtilløbendeatfølgeoppådisse.AtSundhedskoordinationsudvalgetsomledidensystematiskeopfølgningpåsundhedsaftalerne en gang årligt gennemgår sundhedsaftalen og vurdererbehovetforatrevideresundhedsaftalernesindhold.SamarbejdetmedalmenpraksisIforholdtilalmenpraksiserderpotentialeforatstyrkeforudsætningerneforatinte‐grerealmenpraksisietsammenhængendesundhedsvæsen.Derudovererderbehovforøgetopmærksomhedpåatfåmestmuligtudafdemidler,somanvendesialmenpraksis – blandt andet i form af løbende fokus på produktivitetsgevinster, som kankommedetoffentligetilgode.Samtidigskalkravtilalmenpraksisikkeforhindre–menderimodskabegrundlagetfor–påsigtatkunnestyrkealmenpraksis’rolleidetsamledesundhedsvæsen.Detersåledesudvalgetsoverordnedevurdering,atdereretpotentialeforpåsigtatstyrke integrationen af almen praksis i såvel det regionale sygehusvæsen som i denkommunale sundheds‐ og forebyggelsesindsats, men at forudsætningerne ikke er tilstedeidag.Konkretforeslårudvalgetderfor:At styrke det offentliges muligheder for at definere almen praksis’ opgaversomenintegreretdelafdetregionaleogkommunalesundhedsvæsen.At styrke regionernes planlægningskompetence, så regionerne kan tilrette‐læggelægedækningenogsikrelægedækningiyderområder.At styrke regionernes økonomistyring i forhold til almen praksis og sikre atalmenpraksisogsåbidragermedproduktivitetsforbedringer,f.eks.svarendetilproduktivitetskravetisygehusvæsenet.Atstyrkeregionernesadgangtilkvalitetsdataogoplysningeromydelserial‐menpraksismedhenblikpåøgetgennemsigtighed,kvalitetsudviklingogop‐følgningpå,omdenenkeltelægelevererdeydelser,deraftales.

5.3.Sundheds‐itVelfungerende sundheds‐it løsninger er et helt centralt redskab til at sikre sikker ogsammenhængende patientbehandling af høj kvalitet på tværs af sundhedsvæsenetssektorer. Det er særlig relevant i forhold til en styrket patientrettet forebyggelse ogbehandlingogplejeafstoregrupperafkroniskepatienter.Øgetdigitaliseringkansamtidigbidragetilatskabenemmerearbejdsgangeforperso‐naletogbidragetilenmereeffektivressourceudnyttelseisundhedsvæsenet.Den overordnede opgave‐ og ansvarsfordeling mellem stat og region på området erfastlagtisundheds‐itaftalen,somregeringenogDanskeRegionerindgikiforbindelsemedaftalenomregionernesøkonomifor2011.Ansvars‐ogarbejdsfordelingenindebærer,atregionerneharansvarfor,atdereref‐fektivsundheds‐itpålandetssygehuse,herunderansvarforindkøb,udviklingogdriftafit‐løsningersamtforoptimalit‐understøttelseafpatientbehandlingogarbejdsgan‐ge.Statenharansvarforatsættedejuridiskerammerogstandarderforit‐anvendelsesamtforatudmøntetværsektorielleit‐projekterogfællesinfrastruktur.Iforbindelsemedsundheds‐itaftalenblevdergennemførtenrækkeorganisatoriskeændringerpåområdet:Den fællesoffentlige organisation SammenhængendeDigital Sundhed i Dan‐mark(SDSD)blevnedlagtpr.1.januar2011.Samtidigerderetableretennynational bestyrelse for sundheds‐it med deltagelse af staten, KL og DanskeRegioner.Destatsligesundheds‐itopgaverersamordnetunderMinisterietforSundhedogForebyggelse,forankretiNSI(NationalSundheds‐IT)underStatensSerumInstitut.Regionerne har etableret Regionernes Sundheds‐IT organisation (RSI), somskaldannerammenomettætogforpligtenderegionaltsamarbejde.Deårligeudgiftertilsundheds‐itblevsenesti2010opgjorttilca.2,1mia.kr.

5.3.1.IdentificeredeudfordringerUdvalget har identificeret udfordringer med at sikre fremdrift i udbredelsen af denødvendigeit‐løsninger,derunderstøtterdenkliniskearbejdspladsogkommunikatio‐nen mellem aktørerne, herunder udvekslingen af patientdata. Der vurderes derforbehovforenindsatspåflereområderforatsikre,atdepolitiskefastsattemålpåom‐rådetrealiseres.Denregionaleindsatspåsundheds‐it‐områdetDerersketfremskridtialleregioneriforholdtildentekniskeetableringafkliniskeit‐arbejdspladser,herundersammenhængendeelektroniskepatientjournalsystemer.Al‐leregionerharsamtidigoplyst,atdealtovervejendeforventeratkunnerealiseremål‐sætningen om, at alle relevante sundhedspersoner har adgang til en sammenhæn‐gendeit‐arbejdspladsindenudgangenaf2013.Dertilkommer,atregionerneerigangmedatudvikleenmereoffensivit‐strategi,dervilskullehåndterenedenståendeud‐fordringer.Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, præcist hvor langt regionerne i praksis erkommetiforholdtilatfåudbredtogikkemindstibrugtagetdeit‐understøttedeklini‐skeit‐arbejdspladser.Derersåledesbehovforetfremadrettetfokuspåøgetgennem‐sigtighedpådetteområde.Variationenistatusoverregionernesarbejdeafspejler,atregionerneovertogforskel‐ligeit‐landskabervedderesoprettelse,menogsåatregionerneharforfulgtforskelligestrategieriarbejdetmedatetableresammenhængendekliniskeit‐arbejdspladser.Det indikerer også, at beslutningsgrundlaget fremadrettet kan styrkes ved, at regio‐nerneihøjeregradarbejdermedgennemsigtighedogopstillerindikatorerogmålforeffektknyttettilsundheds‐it.Samtidigerderbehovforenstørreindsatsiregionernemedatsikreibrugtagningafkliniskeit‐arbejdspladserogsikresystematiskopfølgningpå,atmanuelleogeventuel‐lepapirbaseredearbejdsgangeudfases.Samarbejdetmellemregioner,kommunerogalmenpraksisDer er i de nuværende samarbejdsstrukturer et potentiale for yderligere udbredelseoganvendelseafeksisterendeit‐løsninger,derkanunderstøtteenmereeffektivop‐gaveløsning og sammenhængende patientforløb. Det gælder kommunernes indsatsforatfådigitaliseretdenbeskedbaseredekommunikationisundhedsvæsenetogbru‐genafdetFællesMedicinkort.Ibrugtagningen af det Fælles Medicinkort i praksis går også langsommere end plan‐lagt.Derharværetudfordringermeddeforskelligeit‐systemer,deranvendesiprak‐sis,ogflerelægerharværettilbageholdendemedattagesystemetibrug,ogsånårsy‐stemetvarparat.122

Dereretableretenrækkeløsninger,derskalsikrebedreadgangtilrelevantepatient‐datapåtværsafregioner,kommunerogpraktiserendelæger,herunder:MedCom‐standardernetiltværsektorielkommunikationFællesMedicinkorte‐journalsystemetMedCom‐standardernebenyttes til elektronisk udveksling af recepter, henvisninger,udskrivningsbreve og andet beskedbaseret kommunikation mellem sundhedsvæse‐nets parter. Regionerne har i sundheds‐it‐aftalen forpligtet sig til at have alle Med‐Com‐beskederfuldtudrulletpåallesygehuseindenudgangenaf2012ogharoplyst,at25specifikkemeddelelsermedfåundtagelsererfuldtudbredtpåallesygehuse.Li‐geledesforventerkommunerneathavehovedpartenafdekommunaltrettedeMed‐Com‐beskederimplementeretindenudgangenaf2012ogdermedleveoptildenfæl‐leskommunaledigitaliseringsstrategi2011‐2015.Opgørelse af antallet af beskeder viser dog stor variation i brugen af MedCom‐kommunikationsstandarderne, særligt i kommunikationen mellem kommuner og sy‐gehuse. Det vurderes blandt andet at være en væsentlig barriere for ensartet kom‐munikationogbehandlingsforløbmellemsygehuseogkommuner,atenrækkekom‐munerpådettefeltikkeitilstrækkeligtomfangkommunikererdigitaltendnu.FællesMedicinkorteretit‐system,somopbevareralleborgernesmedicinoplysningerietnationaltmedicinregister.NationalSundheds‐iteransvarligforudviklingogdriftafsystemet, mens den lokale implementering er forankret i regionerne, kommunerne,hos praktiserende læger og speciallæger. I henhold til Økonomiaftalerne for 2010skulle Fælles Medicinkort være udbredt til alle regioner, kommuner og læger indenudgangenaf2011.Udbredelsen af Fælles Medicinkort varierer mellem regionerne. Det Fælles Medicin‐kortersåledesudbredtpåhospitalerneitreregioner,omenddenkliniskeibrugtag‐ningvariererhospitalerneimellem.DentekniskeudbredelseafFællesMedicinkorterigangiRegionSyddanmark.RegionHovedstadenharmidlertidigtlukketadgangenpågrund af udfordringer i den tekniske implementering mellem Fælles Medicinkort ogRegionHovedstadensegnemedicinsystemer.DererogsåenvariationiudbredelsenafFællesMedicinkortblandtalmenpraksis,hvorderegionaleopgørelsersvingermellem19og40pct.Detafspejlerblandtandetforsinkelseriudviklingsfasen.RegionerneforventesathaveimplementeretFællesMedicinkortpåallesygehuseogalmenpraksisindenudgangenaf2013.Den kommunale udbredelse og ibrugtagning er endnu ikke påbegyndt. Det afspejlerforsinkelseriudviklingsfasen.KLforventeriværksatenbredimplementeringfra2014.Dererikkefastsatdatofor,hvornårudbredelsenikommunerneforventesafsluttet.Evalueringafkommunalreformen

Formåletmede‐journaleratdelejournalinformationeromborgerepåtværsaflan‐detssygehuseogalmenpraksisogatgiveborgereadgangtilegnejournaloplysninger.Løsningenharværetlandsdækkendesiden2010,menopgørelserviserstorvariationianvendelsen af journalsystemet på tværs af regioner. I almen praksis er systemetendnuikkeslåetheltigennem.Destårkunfor0,4pct.afopslageneisystemeti2011.Tilgengælderca.300.000borgerehvertårindeogsepåderesegnejournaloplysnin‐gerviae‐journal.Ovenstående indikerer samlet set et potentiale for at forbedre it‐understøttelsen afsammenhængendepatientforløb gennem fortsat udbredelse og anvendelse af oven‐nævnteit‐systemer.DentværregionaleindsatsRegionerneetableredei2010RegionernesSundheds‐It(RSI)somenrammefortætte‐re fællesregionalt samarbejde og koordination. RSI skal understøtte regionernes ar‐bejdemeddenkliniskeit‐arbejdsplads,herundersikrekonvergensmodfællesregiona‐le it‐løsninger, gennemføre fælles udbud og indkøb og koordinere tilgængelighedenogindberetningenafregionaledatatilcentraleregistre.RSIdefineredei201024pejlemærker,derskulleudstikkekursenforregionernesind‐satspåområdetfremtilogmed2013.RSIharoplyst,at13udafde24pejlemærkerergennemførtetårførdeadline.DenstatsligeogfællesoffentligeindsatsUdbredelseafdenfællesoffentligeit‐strukturistatenskalbidragetil,atdigitaliserin‐genafsundhedsvæsenetgenereltkanløftestildetnæsteniveau.Påstatsligtniveauerderikkeitilstrækkeligtomfangleveretpådemålogmilepæle,derblevfastsatisundheds‐itaftalen.Detskyldesblandtandetdenhidtidigestatsligeorganiseringpåsundheds‐itområdet.MedflytningenafNSItilStatensSerumInstituterderimidlertidenforventningom,atdererskabtstyrkedeforudsætningerformereprofessioneldriftafderegistreogit‐løsninger,somanvendesidetøvrigesundheds‐væsen.Dererendvidereskabtstyrkedeforudsætningerforoptimeringafindsamlin‐genafoplysningerogskabelsenafénkanaltilsikringafdækkende,pålideligogaktuelinformationomsundhed.Deterfortsatenudfordringatfådenationaleit‐infrastrukturprojektertilatudfyldedenrolle,somdeertiltænkt,ogprojekterneerforsinkedeiforholdtilsundheds‐itaf‐talen. For både National Serviceplatform og for Nationalt Patientindeks er der dogigangsat initiativer, der skal sikre projekternes realisering i samarbejde med sund‐hedsvæsenetsøvrigeparter.

Aftalenometableringenafenfinansierings‐ogstyringsmodelfordenfællesoffentligeit‐infrastrukturpåsundhedsområdetvilsåledeskunnedannerammenomettætterefællesoffentligt samarbejde om drift og udvikling af tværsektorielle it‐løsninger isundhedsvæsenet.Detskalblandtandetsikre,atfinansieringenafløsningerneskerafdeparter,deropnårgevinsternevedbrugenafløsningerne,ogatløsningerneadres‐sererdebehov,somkommunerogregionerharforatkunneløsederesopgaver.5.3.2.VurderingerogforslagOrganiseringenafsundheds‐itområdetskalefterudvalgetsopfattelsesikre,atsund‐heds‐itudbredesogtagesianvendelsehurtigstmuligtogpåenkonsistentogensartetmåde,hvordererendokumentereteffekt.Udvalgetfinderpådenbaggrund,atarbejdsdelingenpåområdet,jf.sundheds‐itafta‐lenidenregionaleøkonomiaftalefor2011,fortsaterhensigtsmæssigiforholdtilatsikre videre fremdrift i udrulning og ibrugtagning af it‐løsninger i det danske sund‐hedsvæsen.Generelterdetdogudvalgetsvurdering,atdererbehovforøgetfremdriftogmerefokuspåanvendelsenafit‐løsningernepåsygehusenesåvelsomikommunerne.Ud‐bredelseafdenfællesoffentligeit‐strukturistatenskalligeledesbidragetil,atdigita‐liseringen af sundhedsvæsenet generelt kan løftes til det næste niveau. Samtidig erderpotentialeforenstyrketindsatsfortværsektorielkommunikation,bedremonito‐reringsamtmerekonsistentindhøstningafgevinstervedit‐systemernepåtværsafal‐lesektorer.Mereforpligtendesamarbejdermellemalleparterbidragertilatsikreenvellykketimplementeringafit‐løsningerne.Dererefterudvalgetsvurderingbehovfor,atregionerneogkommunernefastsætterindikatorerogmålsætningerforbrugenafrelevanteit‐systemeridendagligeopgave‐løsning på det regionale og kommunale område. Det skal styrke gennemsigtighedenpåområdet,blandtandetvedatgøredetmuligtatforetagemerepræcisevurderingeraf, hvor langt regionerne er nået i forhold til at få it‐understøttede kliniske arbejds‐pladser udbredt og ibrugtaget hos alle relevante klinikere. Det skal ligeledes skabestørresikkerhedfor,atdesammenhængendearbejdspladseretableresogibrugtagessomforudsatindenudgangenaf2013.Udvalgetvurdererendvidere,atdereretbetydeligtpotentialeogbehovforenstyrketregionalindsatsmedhensyntilatsikreregionaleløsningermeddokumentereteffekt,ogatderigangsættesregionaleinitiativer,derskalbidragetilatøgeanvendelsenafit‐løsningernepåtværsafregionerne.Afhensyntiletsamletløftafdigitalanvendelseisundhedsvæseneterdetafgørende,atalleparterstyrkerindsatsenogfokuspågensi‐digeafhængigheder.Foratskabesikkerhedforogløbendefølgeoppå,atdepolitiskaftaltemålometable‐ringogibrugtagningafsammenhængendekliniskearbejdspladserrealiseressomfor‐Evalueringafkommunalreformen

udsat inden udgangen af 2013, er der behov for, at regionerne i en kommende it‐strategistyrkerprioriteringenafit‐området.Udvalgetforeslårderfor:At regionerne styrker arbejdet med ibrugtagning af kliniske arbejdspladser,ogsikrersystematiskopfølgningpå,atmanuellearbejdsgangeudfases,ogatuhensigtsmæssigekonkurrerendeit‐løsningerlukkes.Atregionerneogkommunernestyrkergennemsigtighedenvedi2013atfast‐sættedækkendeindikatorerogmålforbrugenafrelevanteit‐systemeridendagligeopgaveløsningpåsygehuseneogikommunerne,såderskabesmulig‐hedforetmerepræcistbiledeaf,hvorlangtdeipraksiser.Endvidereerderidenuværendesamarbejdsstrukturerpotentialeforyderligereud‐bredelseoganvendelseafdeeksisterendeit‐løsninger.Udvalgetforeslårderfor:AtindsatsenialmenpraksisogikommunerforatfåFællesMedicinkortfuldtudrullet og ibrugtaget opprioriteres, herunder at der fastsættes en forplig‐tendedatoforfuldudrulningafFællesMedicinkortikommunerne,ogatderi2013etableressamarbejdsmodellermellemallepartermedhenblikpåatsik‐reensartetogkoordineretimplementering.Dererligeledesetpotentialeforenvæsentligstyrketudbredelseaftværregionaleit‐løsningermedhenblikpåatskabekonsistenspåtværsafregioner.Udvalgetforeslårderfor:Atregionerneopprioritererfællesindkøb,udviklingogdriftaffællesregionaleit‐løsninger.At der sættes øget fokus på benchmarking af anvendelse og effekt, og der‐med på systematiske vurderinger af, om forudsatte gevinster bliver indhø‐stet.Atsåvelregionernesomkommunerneihøjeregradsamarbejderomfastsæt‐telsenafsundhedsfagligtindholdmedhenblikpåatsikreensartetpatientbe‐handling i og på tværs af såvel regioner som kommuner med henblik på atstyrkekommunikationenogdelingaffuldepatientoplysninger.Atderidetkommendearbejdemedendigitaliseringsreformafvelfærdsom‐råderne udarbejdes anskaffelsesmodeller, der inden for de gældende ud‐budsreglerkanfungeresompraktiskeoganvendeligeredskabertiludbredel‐seaffællesit‐løsninger.Endeligerderpåstatsligtniveauikkeitilstrækkeligomfangleveretpådemålogmile‐pæle,derblevfastsatisundheds‐itaftalen.Derskalderforfokuspåatskabegrundla‐getforenøgetprofessionaliseringafdenstatsligeindsatsogfindeløsningerifælles‐skab.Udvalgetforeslårderfor:AtNSIsarbejdemedifællesskabmedregionerneatetablereenfællesoffent‐lig it‐infrastruktur på sundhedsområdet forbedres og rollen for bestyrelsenfornationalsundheds‐itstyrkesogtydeliggøres.Detindebærerkonkret:oAt styrke arbejdet med National Serviceplatform og etableringen af enfællesindberetningsmodeltildestatsligesundhedsregistre.

5.4.DenpatientrettedeforebyggelseogopfølgendeindsatsPatientrettetforebyggelsehartilformålatforebygge,atensygdomudviklersigyder‐ligere og at søge at begrænse sygdommens eventuelle komplikationer. Indsatsen erprimært rettet mod ældre medicinske patienter og personer med kronisk sygdom.Dissepatientgruppereroftekarakteriseretvedlængeretværgåendeogikke‐lineæreforløbmedvekslendebehovfortilbudpåsygehus,ialmenpraksisogidetkommunalesundhedsvæsen.Efterkommunalreformenerdenpatientrettedeforebyggelseihenholdtilsundheds‐lovenblevetetdeltansvarmellemkommunerneogregionerne.Regionerneskalsåle‐des tilbyde og integrere forebyggelse i behandlingsforløbene under indlæggelse ogharderudoverenrådgivningsforpligtelseiforholdtilkommunernesindsats.Kommu‐nerneharansvaretfordendelafdenpatientrettedeforebyggelse,derfindersted,nårpatienten ikke er i behandling på sygehus eller hos den praktiserende læge. Endeligvaretager almen praksis den grundlæggende medicinske forebyggende indsats ogidentificerer, motiverer og henviser i givet fald patienter til relevante forebyggendetilbud.Hertilkommer,atdetfracentraltholderfastsat,atregionernevaretagerspecifikkeforebyggelsesopgaversåsomlægeundersøgelserafbørn,vaccination,svangreomsorgog screeninger, mens kommunerne varetager specifikke opgaver som hjemmesyge‐pleje,tandplejesamtsundhedsplejeforbørnogunge.Herudoverdefineresdetikkenærmereisundhedsloven,hvilkeindsatserellerforhvil‐kemålgrupper,ansvaretgælder.Afhensyntildentværgåendekoordineringogsam‐menhængfastsætterlovenistedet,atdenkonkretearbejdsdelingiforholdtildenpa‐tientrettedeforebyggelsesindsatsskalfastlæggeslokaltisundhedsaftaler,somindgåsmellemkommunerogregioner.Sundhedsaftalernebeskriverligeledesalmenpraksis’rolleiindsatsen.Evalueringafkommunalreformen

Deterendeligtrelevantatnævneforløbsprogrammernepåkronikerområdet,sombe‐skriverrollefordelingenmellemsygehuse,kommunerogalmenpraksisidensamledetværgåendeindsatsforudvalgtepatientgrupper(f.eks.KOL,diabetes,hjerte‐karmv.).Forløbsprogrammerneudarbejdeslokaltmellemregioner,kommunerogalmenprak‐sispåbaggrundafetcentraltudarbejdetgeneriskforløbsprogram.5.4.1.IdentificeredeudfordringerNedenforpegespåenrækkeudfordringeriforholdtilsamarbejdetmellemregioner,kommuner og almen praksis i varetagelsen af den patientrettede forebyggelsesind‐sats.Udfordringerneskalsesilysetaf,atpersonermedkronisksygdomogældremedicin‐skepatienter,tegnersigforhenholdsvisca.31mia.kr.ogca.10mia.kr.afdesamle‐21de regionale sundhedsudgifter til den voksne befolkningpå ca.64 mia. kr.Det an‐slås,atknap20pct.afpersonermedkronisksygdomogknap45pct.afdeældreme‐dicinske patienter både har kontakt til det regionale sygehusvæsen og modtagerkommunale pleje‐ og omsorgsydelser. Udfordringerne gælder således særligt perso‐nermedkronisksygdomogældremedicinskepatienter,sombådeharkontakttildetregionale sygehusvæsen og modtager kommunale pleje‐, genoptrænings‐ og om‐sorgsydelser22.Hvismanudelukkendeserpåpatienter,derfårkommunalpleje,vildetværeca.10pct.afpersonernemedkronisksygdomogca.30pct.afdeældremedi‐cinskepatienter,somkommunerneharkontakttil.Beregningerfraudvalgsarbejdetvedrørendepotentialeforforbedretforebyggelsefrajuni2012indikerer,atdermedenfokuseretforebyggelsesindsatsikommunernekanværeetpotentialeforatnedbringedetregionalesundhedsforbrug23.Idetfølgendebelysesførstudfordringerneisamarbejdetpåtværs.Herefterbelysesudfordringerneikommunernesindsats.

Sammepersonkanoptrædeibådegruppenafpersonermedkronisksygdomoggruppenafældremedi‐cinske patienter. Regionale sundhedsudgifter er opgjort som produktionsværdien af somatisk sygehusbe‐handlingogudgifteripraksissektoren,eksklusivpsykologhjælp.Kilde:SSIogSundhedsministeriet.22Baseretpåstudieaf10udvalgtekommuner.Kilde:SSIogMinisterietforSundhedogForebyggelse.23”Statusforudvalgsarbejdetvedr.potentialeforforbedretkommunalforebyggelse”,KL,DanskeRegioner,Finansministeriet,Økonomi‐ogIndenrigsministerietogMinisterietforSundhedogForebyggelse,juni2012.Udvalgetanslår,atdetregionalesundhedsforbrugvillekunnereduceresmed3,2mia.kr.,hvisborgereiallekommuner med et højere sundhedsforbrug pr. indbygger end kommunen med 40. laveste medfinansie‐ringsudgifterfiknedbragtborgernessundhedsforbrugtildetteniveau.Dererimidlertidtaleomenbrutto‐beregning,somikkemedtagerdeudgifter,somkommunerskalafholdeforatrealiserepotentialet.Potenti‐aletsomfangerderforuklart.128

Samarbejdetpåtværsafmyndigheder/sektorerDensamledesundhedsfagligeindsatsforpersonermedkronisksygdomogældreme‐dicinske patienter udfordres grundlæggende af, at sundhedsvæsenet er delt mellemtre aktører i form af regioner, kommuner og almen praksis. Det stiller store krav tilf.eks.sundhedsaftalerne,forpligtelseafalmenpraksis,ansvarsfordelingogincitamen‐ter, der skal sikre, at samtlige aktørernehandler og prioriterer ud fraen helhedsbe‐tragtning.Pådenbaggrundkanderpegespåfireudfordringeriforholdtildenpati‐entrettedeforebyggelsesindsats.For det førsteforpligter det nuværende samarbejdssetup i sundhedsaftalerne ikke itilstrækkeliggradregionerogkommuner.Detudgørdermedenudfordringiforholdtilatimplementeredeaftaler,derindgåsisundhedsaftalerneomrollefordelingiforholdtilpatientrettetforebyggelseogforløbsprogrammer,jf.afsnittetomsundhedsaftaler.Kommunerneogregionerneharendnukunfåkonkreteerfaringermedorganisatori‐ske samarbejdsmodeller, men der arbejdes i flere sammenhænge på at udbygge ogudviklesamarbejdsstrukturernegennem”integratedcare”modeller,f.eks.baseretpå”businesscare”‐modeller.EksempelvisharOdenseKommunesammenmedRegionSyddanmarkogdepraktise‐rende læger i Odense Kommune taget initiativ til et projekt om mere forpligtendesamarbejdsformermellemregion,almenpraksisogkommunernegennem”integratedcare”.Somdelaffrikommuneforsøgeterdergivettilladelsetilforsøgmedmerelem‐peligevilkårforudvekslingafpersonoplysningermellemparternemeddetformålatudviklenyeløsningertilatsikreentidligopsporingogsammenhængendeforløbforældremedicinskepatienterogborgeremedstress,angstellerdepressionpåsygedag‐penge. Lovhjemmel hertil skal sikres via et frikommunelovforslag, som forventesfremsatimarts2013.For det andet udfordres samarbejdet om patientforløb og omkostningseffektiv be‐handlingogsåaf,atalmenpraksis’opgaverirelationtildenpatientrettedeforebyg‐gelseskalaftalesideoverenskomster,somindgåsmellemPraktiserendeLægersOr‐ganisationogRegionernesLønnings‐ogTakstnævn(RLTN),somrepræsentererregio‐nerne,kommunerneogstaten,jf.afsnit5.2.Udfordringen i forhold til almen praksis skal ses i lyset af, at samarbejdet mellemkommunernesplejecentreogsundhedscentreogalmenpraksiserafgørendeforatfo‐rebygge(gen)indlæggelserafpersonermedkronisksygdomogældremedicinskepa‐tienter.Fordettredjeerderidagikketilstrækkeligklarhedover,hvemdergørhvadidenpa‐tientrettedeforebyggelse.Isærliggraderansvarsafgrænsningenmellemalmenprak‐sis og kommuner uklar, idet begge varetager forebyggende opgaver. Den uklare ar‐

bejdsdelingkansåledesføretilgråzoner,hvorpatientenkanfaldemellemtostoleel‐lertilbydesoverlappendetilbud.Vigtighedenafatsikreenklaropgavefordelingidenpatientrettedeforebyggelseblevligeledesfremhævetiforbindelsemeddehøringer,derergennemførtpåsundheds‐områdetiforbindelsemedevalueringenafkommunalreformen.Tilsvarende har eksempelvis hjemmesygeplejersken inden for den nuværende an‐svarsfordelingikkedennødvendigeadgangtilattrækkepåsygehusvæsenetsspecia‐listviden,f.eks.iforbindelsemedbehandlingenafsåripatientensegethjem.Detvan‐skeliggørrealiseringenafdeøkonomiskeogpatientrelateredefordele,dererforbun‐detmedbrugaftelemediciniforebyggelse.Samtidig er kommunikationen mellem sygehus, den praktiserende læge, herundervagtlæge, og hjemmesygepleje omkring indlæggelse og udskrivning til tider mangel‐fuld.Deterf.eks.vigtigt,atalledenødvendigeoplysningerompatientenoverbringestil sygehuset og/eller vagtlægen, hvilket vanskeliggøres af, at indlæggelsen ofte skerakut, hvorfor informationsbehovet opstår inden for en kort tidsramme og døgnetrundt. Samme problem gør sig gældende ved udskrivning, hvor kommunerne efter‐spørgermerefyldestgørendeudskrivningsrapportermedinformationomændringerimedicinering og funktionsniveau. Kommunerne skal sikre, at sygehusene let kankommeikontaktmedkommunendøgnetrundt.Samarbejdetompatientforløbkandesudeninogletilfældevanskeliggøresafdelov‐givningsmæssige rammer for dataudveksling af oplysninger, der kategoriseres sompersonfølsomme.Idenforbindelsevildetværevigtigtatfåbelystbarriererforudvik‐lingenaf”integratedcare”,herundersærligtudvekslingafdata/oplysninger.For det fjerde spiller kommunernes og regionernes finansieringsgrundlag og udgifts‐styringencentralrolleforincitamenternetilatsamarbejdemellemdetrecentraleak‐tørerisundhedsvæsenetomdenpatientrettedeforebyggelse,jf.argumenterneiaf‐snit5.1.Idenforbindelsekanovervejesetmereforløbsbaseretfokusiafregningenistedetforafregningpr.indlæggelse/kontakt.Problemstillingenanalyseresnærmereiudvalgetforbedreincitamenterisundhedsvæsenet.Iforbindelsemedhøringernepåsundhedsområdetblevderfrafleresiderefterlystenændretfinansieringsmodel,somistørregradgiverøkonomiskeincitamentertilatsik‐reeneffektivforebyggelsesindsatsoghelhedstænkning.FaglighedogkoordinationDer ligger ikke blot udfordringer i forhold til at skabe tværgående sammenhæng ogprioritering. Gode patientforløb og behandling på lavest, effektive omsorgsniveau ikommunerneforudsættersamtidig,atfaglighedenogdetorganisatoriskesetuperpåpladsikommunerne.

Dererbehovforenstyrketdialogmellemparternemedhenblikpåatudnyttepoten‐tialetforatøgefaglighedenogforbedredetorganisatorisksetupikommunerne.Detkanidenneforbindelsesærligtfremhæves,atderikkeersammetraditionforre‐gistrering,dokumentationogevidensbaserettilgangikommunernesomipraksissek‐toren og sygehusvæsenet, der i mange år har arbejdet med systematisk registreringog dokumentation af aktiviteter. Det hæmmer videndeling og udbredelse af bedstepraksismellemkommunersamtmellemkommunerogalmenpraksis.Mangelpådatavanskeliggørdesudenmonitoreringafeffekterneafsundhedsaftaler,forløbsprogrammerogandreindsatser.Endvidereharderhidtilikkeværetettilstrækkeligtsamarbejdemellemparterneire‐lationtilregionernesrådgivningsforpligtelse.Sygehusebesidderenfagligspecialiseretvidenomf.eks.personermedkronisksygdom,somkanstyrkedekommunalerehabi‐literingsindsatser, overvågning af kronikerområdet, forskning, kvalitetsarbejde ogkompetenceudvikling på området. Denne evidensbaserede viden vil kommunernemedfordelkunneudnytteiendnuhøjeregradendidagitilrettelæggelsenafdenpa‐tientrettedeforebyggelsesindsats.Endelig er det organisatoriske setup og kompetencer hos frontpersonale i såvel detkommunale sundhedsvæsen som på sygehusene ikke altid indrettet på at varetageden patientrettede forebyggelse, herunder tidlig opsporing, forebyggelse af indlæg‐gelseoggenindlæggelser.F.eks. betyder adskillelsen af hjemmesygeplejen og hjemmeplejen, at det kan væresværtatsikredenfornødneudvekslingafinformationogdenfornødnesparringmel‐lemfaggrupperne.Detkanføretil,atderikkeitilstrækkeligtomfangskerudvekslingafhjemmeplejensobservationerblandtandetiforholdtiltidligopsporingafsygdommedhjemmesygeplejen.Derudover er der gode erfaringer med opfølgende hjemmebesøg, akutte tilbud ikommunerneogkompetenceuddannelsehosfrontpersonale.5.4.2.VurderingerogforslagDen patientrettede forebyggelsesindsats skal tilrettelægges efter, at der er den for‐nødnefagligebæredygtighedogsammenhængipatientforløb.SamtidigskalindsatsensåvidtmuligtgennemføresefterLEON‐princippet.Overordnetfinderudvalgetpådenbaggrund,atdettværgåendesamarbejdemellemregioner,kommunerogalmenpraksisskalstyrkesmedhenblikpåatskabesammen‐hængogkvalitet.Evalueringafkommunalreformen

Som et led heri foreslår udvalget som nævnt at styrke sundhedsaftalerne og forud‐sætningerne for at integrere almen praksis i sundhedsvæsenet, jf. afsnit 5.2. Derud‐overforeslårudvalgetetløftianvendelsenafsundheds‐itiforholdtilpatientrettetfo‐rebyggelse,jf.afsnit5.3.Detvildermedbidragetilmeresammenhængendeogom‐kostningseffektive patientforløb mellem sygehus, almen praksis og kommunal sund‐hedspleje.Medhenblikpåyderligereatstyrkesamarbejdetmellemregioner,kommunerogal‐menpraksisanbefalerudvalgetendvidere:At kommuner og regioner fortsat arbejder med organisatoriske modeller, derblandtandetunderstøtterpatientforløbpåtværsafsektorer.Sådanneorganisa‐toriskemodellerkanblandtandettageafsæti”integratedcare”‐modeller,f.eks.baseretpå”businesscare”‐modeller.At eventuelle lovgivningsmæssige barrierer for informationsudveksling vurderesnærmere.Atudarbejdelseafforløbsprogrammerneerendelafsundhedsaftalerne,herun‐deratopfølgningogmonitoreringskersomledheri.Samtidigerdersomnævntetpotentialeforatstyrkefaglighedeniindsatsenikom‐munerne,såledesatfleresundhedsopgaverløsesefterLEON‐princippet.Udvalgetan‐befalerderforirelationhertil:Atsikrestørrefleksibilitetiforholdtilattrækkepåhinandenskompetencerpåtværsafsundhedsvæsenet.At regionernes rådgivningsforpligtelse systematiseres og målrettes kommu‐nernesbehovforrådgivning,samtatkommunerneogalmenpraksisihøjeregradfårkendskabtiloggørbrugafdenvidenogdetilbud,derstillestilrå‐dighed.Detteforeslåsaftaltmellemregionerneogkommunerisundhedsaf‐talerne.Atklarlæggekliniskeogøkonomiskeeffekterafforskelligeforebyggelsesind‐satsersåledes,atdensamledeindsatsistørreudstrækningbliverevidensba‐seret.Atderskerenregistreringogdokumentationafdenpatientrettedeforebyg‐gelsepåensystematiskoglettilgængeligmåde.Detgiveretbedregrundlagfor at målrette indsatsen på forebyggelsesområdet, blandt andet gennemstyrketinformationomaktivitetogkvalitetif.eks.hjemmesygeplejen.Atderidenenkeltekommunesikresenbedresammenhængidenkommu‐nale opgaveløsning medhenblik på at styrke fagligheden og skabe en merefleksibelvaretagelseafopgaveripatientensegethjem.Atinformationomsygehusenesogkommunernespatientrettedeforebyggel‐sestilbud gøres tilgængelig for alle aktører i sundhedsvæsenet med henblikpåatsikreborgernedetrettetilbudogundgåetableringafparallelletilbud.

Udvalgetforeslårdermedatstyrkedettværgåendesamarbejdeyderligeregennemenøget anvendelse af organisatoriske modeller, en styrkelse af forløbsprogrammer forkroniskepatienterogbedremulighedforinformationsudveksling.Endvidereforeslårudvalgetatstyrkefaglighedeniindsatsenikommunernegennemenrækkeyderligetiltag,blandtandetenskærpelseafregionernesrådgivningsforplig‐telse, tilvejebringelse af evidensbaseret viden om effekter af forebyggelsesindsatsenoginformationtilalmenpraksisomkommunaletilbud.Udvalgetforeslårdesuden,atderiregiafIncitamentsudvalgetovervejesetmerefor‐løbsbaseretfokusiafregningeniforholdtilforløbforkronikereogældremedicinskepatienterfremforpr.indlæggelse/kontakt.Sammenmedenstyrkelseafsundhedsaftalerneogenforbedringafregionernessty‐ringsmulighederiforholdtilalmenpraksisskaldisseforslagfremadrettetstyrkedenpatientrettedeforebyggelse,sådersikressammenhængendepatientforløbafhøjkva‐litet,oghvorpatientenbehandlespårettespecialiseringsniveau.

5.5.GenoptræningefterudskrivningfrasygehusKommunalreformenbetød,atkommunerneovertogmyndigheds‐ogfinansieringsan‐svaretfordenspecialiseredeambulantegenoptræningefterudskrivning.Regionerneovertog leverandør‐ og visitationsansvaret for den specialiserede ambulante genop‐træning,derforegårpåsygehus.Derudoverfikkommunerneansvaretforheledenalmeneambulantegenoptræning.Det vil sige myndighed, finansiering og visitering. Det er således kommunerne, der idagvisiterertilgenoptræningstilbudpåbaggrundafenindividuelgenoptræningsplan,somsygehusetskaludarbejdetilpatienterne.Genoptræning under sygehusindlæggelse er regionernes ansvar med en kommunalmedfinansieringpå70pct.Dennuværendeansvarsfordelingfremgåraftabel5.4.ne‐denfor.

så medført en række nye snitfladeproblematikker i overgangen fra sygehus til kom‐mune,somskaberudfordringerfordenkommunaleogregionaleopgaveløsning.Her‐udover har der i visse situationer været faglige udfordringer i tilrettelæggelsen afkommunernesgenoptræningsindsats.Specialiseretgenoptræning:OvergangmellemsygehusogkommuneKommunalreformenbetødsomnævnt,atfinansierings‐ogmyndighedsansvaretblevflyttettilkommunerneogdermedadskiltfravisitationsansvaretfordenspecialiseredegenoptræning,somfortsatvaretagesafsygehusene.Detindebaraltandetligeenud‐fordring i forhold til at sikre, at mest mulig genoptræning foregår på lavest muligespecialiseringsniveau.Detvilsigesomalmenambulantgenoptræning.Opgørelser fra landspatientregistret viser, at andelen af specialiserede ambulantegenoptræningsplanererfaldetmarkantfra2007‐2011.Fra44pct.i2007til21pct.i2011.Isammeperiodeerudgifternetilspecialiseretgenoptræningderforfaldetmedca.12pct.Dererdogfortsatmarkantregionalvariationiandelenafspecialiseretambulantgen‐optræning. De registrerede forskelle kan ikke alene tilskrives lokale forudsætninger,regionale forskelle i snitfladekataloger eller udviklingen inden for behandlings‐ oggenoptræningsmetoder.Forskellenekandermedværeenindikationpå,atenstørredelafdenambulantegenoptræningkanforegåsomalmenambulantgenoptræning.Almengenoptræning:OvergangmellemsygehusogkommuneKommunernesovertagelseafansvaretfordenalmeneambulantegenoptræningharbetydet,atflereborgerefårgenoptræning,mendetharogsågivetnyeudfordringeriforholdtilatsikreengodoverleveringoggenoptræningafpatienterne.FordetførsteviseropgørelserfraSundhedsstyrelsen,atdengennemsnitligeventetidpå almen ambulant genoptræning i 2010 var 28 dage, men med betydelig variationmellemkommunerne.Kommunenmeddenkortesteventetidtilbødgenoptræning10dage efter, at genoptræningsplanen var registreret i Landspatientregistret, menskommunenmeddenlængsteventetidtilbødgenoptræningefter54dage.Deterdogikkepådetforeliggendedatagrundlagmuligtatkonkludere,ihvilketom‐fangventetidenogforskelleneheriskyldesuhensigtsmæssigkommunikationmellemsygehusogkommune,forskelleikommunernesprioriteringafområdet,elleromdetskyldesmangelfuldedata.Variationenindikererimidlertidetforbedringspotentiale.Fordetandeterderforskelligeudfordringeriforholdtilatsikreenfyldestgørendebe‐skrivelse og kommunikation af patientens genoptræningsbehov fra sygehuset tilkommunen.

Idagskalsygehusetudarbejdeengenoptræningsplantilallepatientermedetlæge‐fagligt begrundet genoptræningsbehov. Planen beskriver patientens funktionsevneforud for indlæggelse, funktionsevne på udskrivningstidspunktet og genoptrænings‐behov på udskrivningstidspunktet, herunder præcisering af hvilke funktionsnedsæt‐telser, som genoptræningen skal rette sig imod. Kommunerne anviser på den bag‐grundmetode,omfangogkarakterafgenoptræningen.Genoptræningsplanen opleves af kommuner, sygehuse og faglige organisationeroverordnet set som et nyttigt værktøj til faglig kommunikation afpatientens genop‐træningsbehov.På den ene side får genoptræningsplanerne dog kritik for at være for omfattende iforholdtilrelativtsimplegenoptræningsbehov.Pådenandensidekritiseresdenogsåforikkeinødvendigtomfangatkommunikereproblematikkerforpersonermedsærligkompleksegenoptræningsbehov.Dettekanskyldes,atgenoptræningsplanenipraksisog uden skelen til kompleksitet i patientens funktionsnedsættelse oftest udarbejdesmonofagligtudeninddragelseafrelevantefagligheder.Genoptræningsplanenforper‐sonermedsærligkompleksegenoptræningsbehovgiverderforikkeialletilfældeentilstrækkelig præcis faglig beskrivelse af genoptræningsbehovet og den nødvendigeindsats.FaglighedidenkompleksealmenegenoptræningKommunernesovertagelseafgenoptræningsområdethargenereltbetydet,atgenop‐træningenforegårtætterepåborgeren.Enstordelafdealmeneambulantegenop‐træningsopgaverkanvaretagesafterapeutiskpersonaleiallekommuner.Dererimid‐lertid patienter med ambulante genoptræningsbehov, der – uden at kræve egentligsygehusforankring–ersåkomplekseellersjældentforekommende,atdekanudgøreenfagligogorganisatoriskudfordringforkommunernesindsatser.Detskaberfordetførsteudfordringeriforholdtilatsikretværfaglighedogsamarbej‐demellemforvaltningsområderinterntikommunen.Etsærligtkomplekstgenoptræ‐nings‐ og rehabiliteringsbehov indebærer således, at forskellige fagpersoner fra for‐skelligeforvaltningerskalsamarbejdeomatsikreborgerensammenhængoghelhediindsatsen. Genoptræning efter sundhedslovens § 140 er ofte kun ét ud af flere ele‐menterietsamletrehabiliteringsforløb,hvorogsåindsatserefterdensocialelovgiv‐ning,beskæftigelseslovgivningenoglovgivningenpåspecialundervisningsområdetkanværerelevant.Derarbejdespåforskelligvismedatkoordinereindsatsen,mendeterisådanne tværfaglige forløb generelt en udfordring at få koordineret og iværksat derettetilbudindenfordeenkeltefagområderogpåtværsafforvaltningsområder.For det andet har der i visse tilfælde vist sig at være udfordringer for kommunernemed at henvise en begrænset patientgruppe med særlig komplekse genoptrænings‐behovtildemerespecialiseredetilbudidetilfælde,hvorkommunenikkeselvkantil‐bydeborgerendenspecialiseredegenoptræning,derernødvendig.

Dette kan skyldes en mangelfuld kommunikation mellem sygehus og kommune omdennødvendigegenoptræning,hvilketblandtandetkanhængesammenmed,atdegældenderegleridagikkesikrer,atsundhedspersonaletharmulighedforatbeskrivepatienternesgenoptræningsbehovefterudskrivelsepåentilstrækkeligfyldestgørendemåde. I den forbindelse er det som nævnt ovenfor en udfordring, hvis genoptræ‐ningsplanen ikke indeholder en præcis beskrivelse af særlig komplekse patientersgenoptræningsbehov.Samtidigerdetiforbindelsemedkompleksehjerneskaderenudfordring,atkommu‐nerneikkekanstøttesigtilvejledendevisitationsretningslinjer,somangiver,hvornårenindsatskanløsesafkommunenselv,oghvornårenkommunebørgørebrugafme‐respecialiseredetilbud.Endvidereerdetenudfordring,atkommunerneharsværtvedatfåoverblikovervif‐tenaftilbud,oghvaddeenkeltetilbudkanlevere,Dermanglersåledesgennemsigtig‐hedomdespecialiseredetilbudogstandarderfor,hvadenspecialiseretindsatsbørindeholde.Detkandogidenforbindelsenævnes,atdermedforløbsprogrammerneforrehabiliteringafvoksnemederhvervethjerneskadeerlavetenskematiskgradue‐ringaftilbuddenepåtreniveauer.Ligeledeserdetspecificeret,hvilkeindsatsersometforløbskalindeholdepådeforskelligeniveauerifasetre,dvs.rehabiliteringsfasenefterudskrivelse.Høringernepåsundhedsområdetharbekræftetbilledetafudfordringernepågenop‐træningsområdet.Derblevsåledesiforbindelsemedhøringerneefterlystmereklarefagligestandarderogretningslinjerforvisitation.5.5.2.VurderingerogforslagEfterudvalgetsopfattelseskalgenoptræningenorganiseresogtilrettelæggesudfrapåden ene side hensynet til at bevare kommunernes mulighed for i størst mulig ud‐strækningattilpasseindsatsenefterlokaleønskerogbehovogisammenhængmedkommunens øvrige rehabiliteringsindsatser. På den anden side er det afgørende atsikre,atallepatientermedomfattendeogkompleksegenoptræningsbehovmodtagerdennødvendigegenoptræning.Detkanidenforbindelsekonstateres,atkommunikationenmellemsygehusogkom‐muneompatientensgenoptræningsbehovkanforbedres.Udvalgetforeslår,atderudviklesetværktøjtilstratificeringafpatientermeddemereogmindrekompleksealmenegenoptræningsbehov.Stratificeringsværktøjetskalanvendestilatmålrettetilbuddenetilpatientermedsær‐lig komplekse behov. For patienter med mindre komplekse genoptræningsbehov erdersåledesgrundlagforatforenklekommunikationenmellemsygehuseogkommuneEvalueringafkommunalreformen

i forbindelse med genoptræningsplanerne. Disse grupper har kommunerne en brederfaringmedogkanhåndtereganskeuproblematisk.Iforholdtilpatientermedmegetkompleksealmenegentræningsbehovskalstratifice‐ringendannegrundlagforenrækketiltagtilstyrkelseafindsatsen.Deskalunderstøt‐tekommunerneiatinddragerelevantefagligekompetenceriindsatsen,ogatindsat‐seniværksættesirettetid.Dissetiltagbeskrivesnedenfor.Udvalget anbefaler herudover, at monitoreringen på hele genoptræningsområdetstyrkes,herunderafventetider,antalogindsatsersamtdedermedforbundneudgif‐terikommunerne.Detskalblandtandetmuliggøreenløbendevurderingafbehovetforsupplerendeinitiativeritilfældeafenuhensigtsmæssigudviklingiantalletafgen‐optræningsplaner.Styrketindsatsforpersonermedmegetkompleksegenoptræningsbehova.Skærpetregionalmyndighedskompetence.Udvalget foreslår en styrkelse af sygehusenes kompetence til at beskrive genoptræ‐ningsbehovetforgruppenafpatientermedmegetomfattendeogkompleksegenop‐træningsbehov,jf.sundhedslovens§84.Den skærpede kompetence til sygehusene vil generelt betyde, at kommunen får etlangtbedrebilledeafgenoptræningsbehovet,herunderihvilketomfangderf.eks.erbehovforatinddrageneurofagligekompetencerforpatientermedkompleksehjerne‐skader. Det betyder eksempelvis, at sådanne patienter skal have et specialiseret til‐bud,elleratkommunenskalgørebrugafkompetencer,somkommunenikkeselvrå‐derover.Entilstrækkeligkommunikationomgenoptræningsbehoveteraltandetligeforudsætningen for, at kommunen kan visitere patienten til den nødvendige genop‐træning.Gradenafdenskærpedekompetenceiforholdtilborgeremeddemegetkompleksegenoptræningsbehovskalovervejesnærmereogkanbetragtesietkontinuum.Ideneneendeafkontinuummetskalregionenbeskrivedenfunktionsevne,patientenkan forvente af genoptræningen samt at beskrive det samlede genoptræningsbehovfor patienter med omfattende og komplekse funktionsnedsættelser, så der er dennødvendigefagligebreddeibeskrivelsenafgenoptræningsbehovet.Samtidigkanre‐gionen få mulighed for at fastsætte en frist for, hvornår den kommunale genoptræ‐ningsenestskalpåbegyndes.Idenandenendeafkontinuummetkansygehuseneogsåfåkompetencetilatbeskri‐vemetoden,derskalanvendes,beskriveomfangetogbeskrivekarakterenafdenind‐sats,kommunerneskalyde.Enskærpetkompetencetilregionernekanendvidereun‐derstøttesafentætdialogmellemsygehuseneogdenkommunalevisitation.

Graden af den skærpede kompetence kan knyttes op på stratificeringen, således atderforpersonermedyderstkompleksebehovforetagesensærligskærpelseafmyn‐dighedskompetencen.Udvalget anbefaler, at Sundhedsstyrelsen i samarbejde med KL og Danske Regionerafgrænser gruppen af patienter, der i henhold til ovennævnte stratificering vil væreomfattetafregionernesskærpedekompetencetilbeskrivelseafpatienternesbehovigenoptræningsplanerne.Udvalgetlæggertilgrund,ateventueltøgedeudgifteriforbindelsemedmerepræcisegenoptræningsplanerforpersonermedmegetkompleksegenoptræningsbehovopve‐jes ved en forenkling af genoptræningsplaner for personer med mindre kompleksegenoptræningsbehov.Udvalgetanbefaler,atderløbendefølgesoppåantalletafper‐sonerigruppensomledidengenerellemonitoreringafgenoptræningsområdet.Kompetencen til at bestemme serviceniveau er i et vist omfang adskilt fra finansie‐ringsansvaret.Afhængigtafgradenafskærpelsenkandetilysetherafbliverelevantatoverveje den nuværende fordeling af finansieringsansvaret mellem regionerne ogkommunernepåområdet.b.VisitationsretningslinjerUdvalgetforeslår,atSundhedsstyrelsenisamarbejdemedSocialstyrelsen,KLogDan‐ske Regioner udarbejder visitationsretningslinjer i forhold til personer med megetkompleksegenoptrænings‐ogrehabiliteringsbehov.Visitationsretningslinjerunderstøtter,atkommunernevisitererpatientermedmegetkompleksegenoptræningsbehovtildenødvendigetilbud,sådetundgås,atenpatientvisiterestilettilbud,derikkekanleveredengenoptræning,dererbeskrevetipatien‐tensgenoptræningsplan.Visitationsretningslinjerne vil kunne gradueres i forhold til, hvor meget de forpligterkommunernetilf.eks.atgørebrugafsærligekompetencerogfagfolkivaretagelsenafborgerensgenoptrænings‐ogrehabiliteringsforløb.Afgræsningenafdenpatientgrup‐pe,somomfattesafeventuelleforpligtendevisitationsretningslinjer,vilskemedud‐gangspunktistratificeringenafgenoptræningsbehovet.c.ØgetgennemsigtighedomspecialiseredegenoptræningstilbudUdvalget foreslår, at de centrale myndigheder (Sundhedsstyrelsen, Socialstyrelsenmfl.)isamarbejdemedregionerogkommunerkanudarbejdefællessundhedsfagligekvalitetskriterier for den specialiserede indsats i forhold til f.eks. faglighed og bære‐dygtigheditilbuddeneforpatientermeddemestkompleksegenoptræningsbehov.Udvalget foreslår samtidig at udvide den landsdækkende oversigt (Tilbudsportalen)overtilbudefterdensocialelovgivningtilogsåatomfattetilbudefterandenlovgiv‐ning.Evalueringafkommunalreformen

5.6.IndsatsenforpatientermedpsykisksygdomMedkommunalreformenovertogdenyeregioneransvaretfordenbehandlendepsy‐kiatri,dvs.sygehus‐ogdistriktspsykiatrien,fraamterne.Regionernefikogsåansvaretfor praksissektoren, herunder alment praktiserende læger, praktiserende psykiatereogbørne‐ogungdomspsykiateresamtpraktiserendepsykologer.Kommunernehavdeførkommunalreformenforskelligetilbudtilborgeremedsindsli‐delse.Medkommunalreformenovertogkommunernedetsamledemyndigheds‐,visi‐tations‐ og finansieringsansvar på det sociale område. Det betød, at kommunerneovertog det samlede ansvar for den sociale indsats til mennesker med sindslidelser.Kommunerne har således i dag det samlede ansvar for den nødvendige sociale ind‐sats,somvaretagesfør,underogefterdenregionalepsykiatriskebehandling.På misbrugsområdet fik kommunerne med kommunalreformen myndighedsansvaretforalkoholbehandlingogforstofmisbrugsbehandling,herunderansvarforvisitationafstofmisbrugeretilsundhedsfagligogsocialfagligbehandling.Deterdenenkeltekom‐munes ansvar at tilrettelægge behandlingsindsatsen på alkohol‐ og stofmisbrugsom‐rådet.Kommunenharvalgfrihedtilselvatetablerebehandlingspladser,træffeaftalemedregion/enandenkommuneellertræffeaftalemedprivateudbydereafbehand‐lingstilbud.Detfremgårafkommissoriet,atevalueringenafkommunalreformenirelationtilind‐satsenforpatientermedpsykisksygdomskalanalyseresidetpsykiatriudvalg,somre‐geringenharnedsatomindsatsenforpersonermedpsykiskesygdomme.Psykiatriudvalget afrapporterer først medio 2013, men har i september 2012 frem‐sendt”Rapportompsykiatriområdettilbrugforevalueringenafkommunalreformen”til underarbejdsgruppen om evaluering af kommunalreformen på sundhedsområdetmedhenblikpå,atdennekanindgåiunderarbejdsgruppenssamledeafrapportering.Rapportensammenfattesnedenfor.Detskalgenereltbemærkes,atpsykiatriudvalgetkonkludereriforholdtilidentificere‐de snitfladeproblematikker på psykiatriområdet, men ikke peger på specifikke løs‐ningsforslagiforholdtildeidentificeredeproblemer.5.6.1.IdentificeredeudfordringerMedkommunalreformenblevenrækkesnitfladeriforholdtilpatienternesrehabilite‐ringsindsatsefterenpsykisklidelseelimineretvedatsamleheledetsocialeområde140

og misbrugsområdet med beskæftigelses‐ og undervisningsområdet i kommunerne.Til gengæld er der opstået forskellige nyesnitflader i patienternes overgang mellemkommuner og regioner. Psykiatriudvalget har identificeret fire fokusområder medsærligesnitfladeproblematikker.SammenhængiindsatsenmellemdenregionalepsykiatriogdenkommunalesocialeindsatsSamarbejdet mellem den regionale psykiatri, dvs. stationære og ambulante enhederog den kommunale sociale indsats, fungerer ikke altid tilfredsstillende og borge‐re/patienteroplever,atforløbeneikkealtiderkoordineret.Denmanglendesammen‐hæng i indsatserne kan resultere i uhensigtsmæssige forløb med hyppige behand‐lingsbrud,unødige(gen)indlæggelserogressourcespild.Samarbejdemellemkommuneogbørne‐ogungdomspsykiatriDerhenvisesstadigtflerebørntiludredningogbehandlingibørne‐ogungdomspsyki‐atrien.Mangehenvisningerafvisesidenregionalepsykiatripågrundafmanglededo‐kumentation, eller fordi henvisningen vurderes ubegrundet. Bedre samarbejde omhenvisningervilformentligkunnereducereunødigventetid,ressourcespildsamtgivemeresammenhængendeforløbfordenenkelte.Herudovererdetvæsentligt,atbørnogungefårdenrettestøtteogvejledningfraegenlægeogikkemindstfrakommu‐nen,mensdeventerpåundersøgelseogbehandling.Enkvalificeretkommunalindsatskræveroftekoordineringpåtværsafforvaltningerogfagområderikommunerne.SamarbejdeomindsatsenformenneskermedpsykisksygdomogmisbrugPsykiatriudvalgetkonstaterer,atdererfleresnitfaldeproblematikkerrelaterettilbe‐handlingenafdedobbeltdiagnosticerede,somharenpsykisksygdomogetmisbrug.Derpegesblandtandetpåmangelpåsamarbejdeogkommunikationmellemdenre‐gionale psykiatri og kommunale misbrugsenheder. Dette kan resultere i uhensigts‐mæssige og afbrudte forløb, og at patienten/borgeren ikke modtager den relevantebehandling.Samarbejde vedrørende beskæftigelsesindsatser for mennesker med psykisk syg‐domPsykiatriudvalgetkonstaterer,atderersnitfladeproblemeriforholdtildekommunalejobcentre og den regionale psykiatri omkring udredning og behandling. Hertil kom‐mer,atventetidtiludredningogbehandlingkanudgøreenudfordringiforholdtilatfå sygemeldte hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Koordinationen mellem praktise‐rende læge og kommune om indsatsen for sygemeldte er ikke altid velfungerende.Dette kan have betydning for patientens mulighed for at bevare tilknytning til ar‐bejdsmarkedet.Endeligkandeninterneorganiseringisektorerikommunernemedenopdelingifaglige”søjler”ogmanglendeledelsesmæssigunderstøttelseafarbejdetpåtværsaf”søjlerne”ikommunenudgøreenbarriereforindsatsen.Evalueringafkommunalreformen

Påsocialområdetogspecialundervisningsområdetbetødkommunalreformennyean‐svars‐ogopgavefordelinger.Kommunerneblevborgerensindgangtilbeggeområder.Detskulleskabehelhedogsammenhængforborgerenogafhjælpeproblemstillingervedrørendeuklartansvar,gråzonerogkassetænkning.Denentydigeplaceringafansvaretikommunenmedreformenunderstøtter,atopga‐verneihøjeregradløsesinærmiljøetogitætsamspilmeddealmindeligetilbud.Denenkeltekommunekandogikkeselvdrivespecialiseredetilbudogindsatser,somimø‐dekommerallebehov.Kommunernekansåledeskunløftederesforsyningsansvarietsamarbejdemedandrekommuner,regionerogprivateudbydereaftilbud.Påbaggrundafkommissorietforevalueringenafkommunalreformenpåsocialområ‐detogdespecialiseredeundervisningstilbudsættesdersåledesfokuspåsamarbejdetomkringforsyningenafspecialiseredetilbud.Dertagesudgangspunktifølgendefirefokusområder:UnderstøttelseafdenspecialiseredeindsatsPlaceringaftilbudDriftaftilbudSpecialiseredeundervisningstilbudIkapitletbeskrivesdefireområdermedsærligtfokuspådeidentificeredeudfordrin‐gerpådeenkelteområder.Afslutningsvistpræsenteresunderhvertfokusområdeud‐valgetsvurderingerogmodellerforjusteringerogtiltagmv.Endviderebelyseskortfamilieretten,deridagvaretagesafstatsforvaltningerne,medhenblikpåatvurdere,omopgavenidagerhensigtsmæssigtplaceret.

6.1.OpgaverogfinansieringIafsnittetbeskrivesopgave‐ogansvarsfordelingenpådetspecialiseredesocialområdeog specialundervisningsområdet i forbindelse med kommunalreformen med særligtfokuspåansvarsdelingeniforholdtilhenholdsvisdriftogfinansieringaftilbud.6.1.1.OverordnetansvarsfordelingBådepådetsocialeområdeogspecialundervisningsområdetblevdermedkommunal‐reformenindførtetenstrengetmyndigheds‐ogfinansieringsansvar.Kommunalbesty‐relsenfiksåledesansvaretforattræffeafgørelseomogfinansieretilbudogydelserefter serviceloven samt om vidtgående specialundervisning, specialpædagogisk bi‐standtilsmåbørnogspecialundervisningentilvoksne.Pådetsocialeområdefikkommunalbestyrelsendesudentillagtheleforsyningsansva‐retiforholdtilborgerenogkanvælgeselvatopretteogdrivetilbudoginstitutionerellerindgåaftalerombrugafandrekommunerstilbudsamtregionaleellerprivatetil‐bud.Regionernefikenforsyningsforpligtelseiforholdtilkommunerneogskalsåledes,så‐fremtkommunerneønskerdet,etablereogdriveenrækkespecialiseredesocialetil‐bud, som før lå under amterne. Omfangetaf regionernes forsyningsforpligtelse fast‐lægges i de årlige rammeaftaler mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regi‐onsrådet,jf.afsnit6.2.2.Påspecialundervisningsområdetblevderetableretenordningsvarendetilsocialom‐rådet,idetregionernedogfikforsyningsansvaretfordemestspecialiseredelands‐oglandsdelsdækkende undervisningstilbud. Tilbuddene varetager både opgaver vedrø‐rendeundervisningogspecialrådgivning.Kommunernefikpådetsocialeområdeansvaretforbådedenalmindeligerådgivningaf borgerne og den specialiserede rådgivning, som tidligere lå i amtskommunerne.Somenstøttefunktionforkommunerogborgereivanskeligeenkeltsagerblevderop‐rettet en landsdækkende videns‐ og specialrådgivningsorganisation (VISO) på social‐ogspecialundervisningsområdetiSocialstyrelsen,jf.boks6.1.

6.1.2.FordelingaftilbudMedkommunalreformenblevdedaværendeamtsligetilbudpåsocialområdetogspe‐cialundervisningsområdetfordeltmellembeliggenhedskommunenogregionen.Påsocialområdetovergikdedaværendeamtsligeinstitutionerforbørnogunge,sompå grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragtuden for hjemmet, til beliggenhedskommunerne. Det er de såkaldte ”skal‐institutioner”,idetkommunensomudgangspunktskulleovertagedem.Kommunernekunnedogi2006aftale,atregionenstodfordriftenheraf.Amternesøvrigetilbudpådetsocialeområdeovergiksomudgangspunkttilregioner‐ne. Beliggenhedskommunenkunnedog vælge at overtage dem, hvilket mange kom‐munervalgteatgøre.Deterdesåkaldte”kan‐institutioner”.Derblevsamtidigindførtbestemmelserom,atenkommunalbestyrelseløbendekanbeslutteatovertageregio‐nalesocialetilbud,dererbeliggendeikommunen.

Påspecialundervisningsområdetovergikamternesspecialskolertildekommuner,hvorinstitutionernevarbeliggende.Regionerneovertogansvaretforatvidereføreogud‐vikle de mest specialiserede lands‐ og landsdelsdækkende undervisningstilbud forbørn,ungeogvoksne,somførvarplaceretiamterne.Desudenovergikamternestilbudomkompenserendespecialundervisning(kommuni‐kationscentre) for personer med tale‐, høre‐ eller synsvanskeligheder som udgangs‐punkttilregionerne,menmedmulighedforatkommunernekunneovertagedriften.6.1.3.FinansieringaftilbudFinansieringenafspecialiseredetilbudpådetspecialiseredesocialområdeogdetspe‐cialiserede undervisningsområde var før reformen delt mellem kommuner og amterefter en grundtakstmodel. Det indebar, at kommuner, der benyttede sig af amtsligetilbud, betalte en grundtakst, og at amtet finansierede udgifterne til tilbuddet overgrundtaksten.Med reformen blev finansieringsansvaret på begge områder samlet i kommunerne.Kommunerne finansierer således i udgangspunktet alle udgifter til ydelser og tilbudmv.,dererforbundetmedderesborgeresopholdpåtilbud.Foratskærmekommunernemodmegethøjeenkeltudgifterblevderimidlertidpåso‐cialområdetindførtencentralrefusionsordningforsærligtdyreenkeltsager.Dencen‐trale refusionsordning omfatter alle tilbudpå socialområdet til borgere under 67 år.Derydesi2013refusiontiludgiftenidenenkeltesagpå25pct.afdendelafdenårli‐ge udgift, der overstiger 970.000 kr. og 50 pct. af den del af den årlige udgift, deroverstiger 1.800.000 kr. For udsatte børn og unge er grænserne i 2013 henholdsvis720.000kr.og1.440.000kr.Vedenanbringelseaffireellerflerebørnienfamiliebe‐regnesrefusionenpåbaggrundafkommunenssamledeudgiftertildeanbragtebørn.Kommunernehjemtogrefusionforsærligtdyreenkeltsagerfor1,3mia.kr.i2011sva‐rendetilca.3pct.afdesamledeudgifterpådetspecialiseredesocialområde24.Ved brug af tilbud i andre kommuner og regioner betaler kommunen som udgangs‐punktenomkostningsbaserettakst.Betalingenersåledesdirektekoblettilforbrugetaf ydelser mv. På udvalgte tilbudstyper og rådgivningsydelser er der imidlertid i lov‐givningenfastsatsærligefinansieringsmodeller,hvorudgifternetiltilbuddetheltellerdelvisterobjektivtfinansieret.Detindebærer,atallekommunerbidragertilfinansie‐ringenafettilbududfraenobjektivfordelingsnøgle(f.eks.befolkningstal).Fuldobjektivfinansieringanvendesidagalenepåspecialrådgivningsfunktionerpådelands‐oglandsdelsdækkendespecialundervisningstilbudsamtpådensikredeboform

I de seneste år har der været en opbremsning i udgiftsudviklingen, som afspejler etstyrketfokuspåudgiftsstyringogomstillingafområdet.Dettefokusvilogsåværevæ‐sentligtidekommendeår,hvisdenstabileudgiftsudviklingskalfastholdes.Samtidigerdetencentralfremadrettetudfordringatskabeetbedrevidengrundlagpåområdet.Detspecialiseredeområdeerkendetegnetvedmangelpåsystematiskeop‐lysninger om blandt andetmålgruppers størrelse og brugen af ydelser. Endvidere erdermegetbeskedenvidenogsynlighedomeffektafdesocialeindsatser.Detgiveretdårligtgrundlagforkvalitetsudvikling,prioriteringerogfagligstyring,somkanunder‐støtteenbedreanvendelseafressourcernepåområdet.

højt specialiserede videnmiljøer og tilbud for helt små målgrupper, som kræver etmegetstortbefolkningsgrundlag.Detbemærkes,atdergennemgåendesondresmellemdetspecialiseredesocialområ‐degenereltogdehøjtspecialiseredeindsatser.Detspecialiseredesocialområdeom‐fatteralletilbudefterserviceloventiludsattebørnogvoksne,samtmenneskermedhandicap. Inden for denne målgruppe har en mindre andel af borgere behov for enhøjt specialiseret indsats. Det drejer sig om borgere med særligt komplekse og/ellersjældneproblemstillinger,hvorindsatsenkræverfagligspecialviden.6.2.1. Den generelle udvikling i tilbudsstruktur på det specialiserede socialområdesidenreformenSelvom kommunerne i stort omfang benytter sociale tilbud i andre kommuner, hosregionerellerprivate,harkommunernegradvistudbyggettilbudtilegneborgereforatkunneinkluderedemilokaletilbud.Udviklingen har været båret af flere hensyn, herunder en socialfaglig udvikling medfokus på inklusion og rehabilitering i nærmiljø, så borgere med handicap og særligebehovsåvidtmuligtikkeisoleresiforholdtilfamilieognetværksomledispecialise‐redeforløb.Hertilkommeretønskeombedreatkunnestyreserviceniveauetogud‐gifternetiltilbudtilegneborgere.Udviklingenafspejlersigiudviklingeniantalletaftilbudogpladserfordeltpåtilbuds‐typer.Påbørneområdethardersåledesværetetfaldiantalletaftilbudogpladserpådøgninstitutioner.Denneudviklingskalsesisammenhængmed,atderidesenesteårharværetenstigningiantalletafudsattebørnogungeanbragtiplejefamilier.Detaf‐spejler navnlig et øget politisk fokus på at anbringe i plejefamilier og netværksplejefremforpådøgninstitutionerogopholdssteder,somdetblandtandeterudtryktidenpolitiskeaftaleomBarnetsReformfra2009ogAftalenomkommunernesøkonomifor2013.Påvoksenområdetgenereltharderværetetfaldiantalletafpladseribotilbudefterservicelovens§§107og108tilpersonermedhandicapogpersonermedsindslidelser.Detafspejlerblandtandet,atkommunerneharomlagtbotilbudefterserviceloventilbotilbudslignendeboformerellerbofællesskaberefteralmenboliglovenmedtilknyttetbostøtte,udenatdettenødvendigvisbetyderenændringafdenindsats,derydespådetenkeltested.25EnundersøgelsefraKREVI(idagKORA)viser,atderfra2008‐2010harværetensam‐let stigning i antallet af kommunale og regionale pladser til voksne sindslidende og

handicappede, når botilbudslignende pladser efter almenboligloven medregnes.26KREVIsrapportbelyserudviklingeniantalletafpladser,menikketilbuddenesindhold.Samtidigharderværetenudviklingiretningaf,atkommunerneistigendegradan‐venderfleksibleogindividuelttilpassedeboligindsatserogbenytterbostøtte,hvilketnedbringerantalletafborgereibotilbud.Fokusikommunernesindsatsersåledesret‐tetmodbostøtteiegenbolig.27Ændringerneikommunernesbrugafsocialetilbudharbetydet,atenrækkespeciali‐seredetilbudharværetnødttilatomstrukturereellerlukke.Detharskærpetfokuspåatunderstøtte,atderfortsaterettilstrækkeligtudbudafvidenogkompetencertildemestspecialiseredemålgrupper,herunderomkoordinationenherafertilstrækkelig.6.2.2.KoordinationenafudbudafhøjtspecialiseredetilbudDenenkeltekommuneharikraftafsitforsyningsansvarpligttilogansvarfor,atdererellerbliverudvikletdetilbud,dererbehovfor.Herunderskalkommunensørgefor,attilbuddenehardetfagligeniveau,somborgerenharbehovfor.Denne pligt gælder også, når der er tale om målgrupper med helt specielle behov,som kræver særlige kompetencer og indsatser. Disse målgrupper er karakteriseretved,atderentenertaleomsmåmålgrupperogderforetmegetbegrænsetgrundlagfor at opbygge specialiseret viden og erfaring eller målgrupper med komplekse pro‐blemstillinger, som kræver faglig specialviden. Det kan f.eks. være mennesker medsvær autisme kombineret med misbrug, mennesker med svær udviklingshæmningkombineret med udadreagerende adfærd eller mennesker, der er ramt af en kom‐plekshjerneskade.Takstfinansieringenpåområdetstillerkravtiltilbuddeneomatkunnereagerepåæn‐dringeriefterspørgslen.Alternativetvilværeenmindreindtægtellerforøgelseaftak‐sterne og dermed yderligere risiko for vigende efterspørgsel. I den forbindelse kanmegetspecialiseredetilbudværesærligtsårbare,daefterspørgslenersværatforud‐sige,idetmålgruppenerlilleogkanværespredtgeografiskoverflereregioner.Atettilbudertvungettilatlukkeelleromstrukturerekanværeendelafendynamiskudvikling af tilbudsstrukturen, hvor udbuddet løbende tilpasses behovene eller denfagligeudviklingpåområdet.Idetomfang,derertaleomspecialiseredetilbud,somrummersærligogrelevantspecialvidenellerfagligemiljøer,kanderimidlertidværebehovforatspændeetsærligtsikkerhedsnetunderdissetilbud.

Understøttelsenaftilbudtilmålgruppermedheltspeciellebehovvarogsåifokusiar‐bejdet med kommunalreformen. Af strukturkommissionens betænkning fremgår detsåledes:”Da de mere specialiserede ydelser forudsætter et befolkningsgrundlag, deroverstigerselvvæsentligtstørrekommuner–ogfordemestspecialiseredeydelserog‐sådenuværendeamter–erdetderimodikkemuligtfordeenkeltekommuneratværeselvforsynende.Kommunalvaretagelseindebærerderfor,atdespecialiseredeydelsermåtilvejebringesikommunalesamarbejderogvedselvejendeinstitutioner,samtvedkøber/sælger modeller, hvor beliggenhedskommunen sælger pladser til andre kom‐muner”28. Samtidig fremgår det, at der kan blive behov for en statslig overvågning iforholdtilydelsesudbuddetafdehøjtspecialiseredeogsjældnetilbud.Tilstøtteforkommunernesvaretagelseafdemegetspecialiseredeområderindførtesderformedkommunalreformenogsåenrækkeredskaber.SåledesfikVISOtilopgaveatbevareogsikreudviklingafspecialiseretvidenpåsocialområdetogsikre,atkom‐munerogborgereharadgangtildennevidenuanset,hvorilandetdenfindes,jf.ogsåafsnit6.1.1.VISOhardogikkeoverblikoverudbuddetafspecialiseredetilbudogind‐satserogvidenheri.Hertilkommerrammeaftalerne,someretcentraltværktøjforkommunalbestyrelser‐neskoordineringafområdet,jf.boks6.2.Kommunerneienregionkansåledesiram‐meaftalerneaftalesærligeregleromkringf.eks.opsigelsesfristerforpladserpåmegetspecialiserede tilbud eller indgå mere forpligtende aftaler om køb og finansiering afpladser.Deteriforbindelsemedevalueringenikkeundersøgt,ihvilketomfangdisseredskaberbenyttes.

Rammeaftalerneindgåsmellemallekommunalbestyrelserienregionogregionsrådet.Desikrersåledesikkeenovervågningellerkoordinationafudbuddetpåtværsafregi‐oner.6.2.3.IdentificeredeudfordringerInklusionenafborgereilokaletilbudbetyder,atkommunerneihøjeregradfårbrugforatindhenteeksternspecialvidenogrådgivningsydelser,såborgerekanfåspeciali‐seredeindsatser,derlokaltertilpassetderesbehov.Derharisammenhænghermedværetrejstenkritikaf,atkommunernevedinklusionafmålgruppermedkompleksebehov i lokale tilbud ikke i tilstrækkelig grad gør brug afspecialiseret viden i indsat‐serne, og at der derfor kan være sket en uhensigtsmæssig afspecialisering. Hertilkommerenbekymringfor,omsærligefagligemiljøergårtabt.Dettekomogsåtilud‐trykunderdehøringer,udvalgetharafholdt.Deteridenforbindelsevæsentligtatsikre,atkommunerneharadgangtildefornød‐nespecialiseredefagligemiljøer.Samtidigskalkommunernefortsat,hvordeterrele‐vant,kunnetilbydeborgereopholdpåspecialiseredetilbududenforkommunen.

Udvalgethariforlængelseherafidentificeretenrækkeudfordringerveddenuværen‐de koordinationsstrukturer i forhold til at understøtte de mest specialiserede områ‐der.KoordinationsbehovpåtværsaframmeaftaleriforholdtilsmåmålgrupperRammeaftalesystemetsikrerikketilstrækkeligkoordinationafudbuddetaftilbudidetilfælde,hvorefterspørgslenselvpåregionaltplanerbegrænset.Dervilværetaleomtilbud,hvorikkeallekommunerpådetpågældendetidspunktharborgereimålgrup‐penogderforikkenødvendigvisharumiddelbarinteresseiatunderstøttetilbuddet.ManglendenationaltoverblikoverspecialiseretudbudogvidenVISOeridagforpligtettilathaveetnationaltoverblikover,hvilkeeksperterilandetderharvidenomdemestkompliceredeproblemstillinger.VISOkansåledeskonstate‐re,hvisdenviden,kommunerneefterspørgerpånoglefelter,ersårbarogirisikoforatfaldevæk.VISOhardogikkeoverblikoverudbuddetafspecialiseredetilbudogindsatserogvi‐denheri.Dererbehovforenhøjeregradafvidendelingmellemkommuner,regionerogVISOomsårbarevidenmiljøer,såledesatkommunerogregionergøresopmærksommepå,hvorderkanværebehovforatunderstøttesærligefagligemiljøer,herunderiforbin‐delse med tilrettelæggelsen af rammeaftalerne. Samtidig mangler der et nationaltoverblikoverspecialiseretvidenpåområdetsamtoverudbuddetafhøjtspecialisere‐detilbudogindsatser.BegrænsetincitamenttiletableringaftilbudtilsmåmålgrupperDenenkeltekommuneharkunibegrænsetomfangincitamenttilatopretteogudvik‐lenyemegetspecialiseredetilbudogindsatser.Detskyldes,atetableringafnyetilbudkræverstoreinitialomkostninger.Detkansåledesværerisikabeltforenkommuneatpåtage sig driftsherreansvaret, når man ikke har sikkerhed for efterspørgslen. Dettekan være en barriere for en dynamisk tilbudsstruktur, der tilpasser sig udviklingen ibehovetforspecialiseredeindsatser.6.2.4.ForslagogvurderingerEvalueringenviser,atdererbehovforøgetnationalovervågningogkoordinationafudbuddet af højt specialiserede tilbud/indsatser til små og/eller særligt kompleksemålgrupper.Udvalgetharisitarbejdeovervejetmulighedenforenformforspecialeplanlægninginden for nærmere afgrænsede målgrupper, der kræver en meget højt specialiseretindsats.Derharidenforbindelseværetsetpådencentraleplanlægningafdemestspecialiseredebehandlingerpåsygehusene.Udvalgetbemærkeridenforbindelse,atderervæsentligeforskellemellemsocialområdetogsundhedsområdet.Evalueringafkommunalreformen

På det specialiserede socialområde er der ikke i samme omfang viden om megetskarptafgrænsedemålgrupperogenklarevidensfor,hvilkeindsatserdervirkeroverforkonkretafgrænsedemålgrupper.Samtidigerderstoreforskellemellemydelserpådetspecialiseredesocialområdeogdetspecialiseredesygehusvæseniforholdtildentypekompetencer,derernødvendigeatinddrageiindsatsen.Udvalgetanbefalermedafsætidisseovervejelser,atderetableresennynationalko‐ordinationsstrukturfordenmestspecialiseredesocialeindsats.Dennationalekoordi‐nation indebærer en styrket faglig planlægning på det specialiserede socialområdemedrespektfordeforhold,dergørsiggældendepåområdet.Den nationale koordination vil således kunne bidrage til at skabe gennemsigtighed iudviklingen på området og et nationalt overblik over den specialiserede indsats ogomfangetherafiforholdtilkonkreteområder.Deterhermedetmål,atdermeddennationale koordination opbygges viden om målgrupperne og evidens om relevanteindsatser,hvilketgiverenbedrebasisforkommunernesogregionernesstyringogud‐viklingafområdet.Modellenuddybesnærmereidetfølgende.Udvalgetvurdererendvidere,atdetkanværerelevantatlempereglerneomtakstfi‐nansieringaftilbud,såledesatkommunerneihøjeregradharmulighedforlokaltataftalesærligefinansieringsmodellertilunderstøttelseafmegetspecialiseredetilbud.ForslagtilnationalkoordinationsstrukturModellenindebærer,atderetableresenoverbygningtilrammeaftalernemedfølgen‐dehovedelementer:Centraludmelding.Socialstyrelsenfårkompetencetilatkommemedencen‐traludmeldingommålgrupperog/ellersærligeindsatser,hvordetvurderes,atdererbehovforøgetkoordinationellerplanlægningforatsikreogvidere‐udviklespecialiseretviden.Udmeldingenkanomfattehøjtspecialiseredeind‐satser til små målgrupper og/eller målgrupper med komplekse problemstil‐linger.Dencentraleudmeldingkanbådeværeregionalellerlandsdækkende.Isidstnævntetilfældekanderstilleskravom,atderskalskeenkoordineringpåtværsafregioner.Kvalifikationafudmelding.Dencentraleudmeldingfastlæggesogkvalificeresved, at Socialstyrelsen forud for udmeldingen går i en faglig dialog medkommunalbestyrelserne i fællesskab inden for de enkelte regioner og regi‐onsrådene,somharkendskabtillokale,regionaleoglandsdækkendebehov.Dernedsættessamtidigetfagligtrådmedrelevanteeksperterogrepræsen‐tanterfraSocialstyrelsen,KL,DanskeRegioner,somdrøfterSocialstyrelsensforslagtiludmelding.

Kommunalbestyrelsernes behandling af den centrale udmelding.Det er somudgangspunktoptilkommunalbestyrelserneihverregionselv–oghvisrele‐vantidialogmedregionen–atbeslutte,hvordandeviltilrettelæggeogor‐ganisere indsatsen i forhold til de udmeldte målgrupper/indsatser, og hvorindsatsenskaludvikles/sikres.Socialstyrelsenkanbiståmedvidenogrådgivningmedhenblikpåkoordinati‐on og et landsdækkende overblik på tværs af regioner. Kommunalbestyrel‐serneihverregionogregionsrådettræfferherefterpolitiskbeslutningomtil‐rettelæggelsenafindsatseniforbindelsemedfastlæggelseafudviklingsstra‐tegienogdenefterfølgendestyringsaftale.Afrapportering til Socialstyrelsen.For hver region afrapporterer kommunal‐bestyrelserneifællesskabtilSocialstyrelsen,hvordandeviltilrettelæggeogorganisere indsatsen på de centralt udmeldte områder. Afrapporteringerneskal fremgå særskilt af de udviklingsstrategier og styringsaftaler, som frem‐sendestilSocialstyrelseniforbindelsemedrammeaftalerne.

MulighederforsupplerendebeføjelsertilSocialstyrelsenHovedudgangspunktetforSocialstyrelsensbehandlingafkommunalbestyrelsernesaf‐rapporteringer er en dialogbaseret tilbagemelding, hvor Socialstyrelsen går i dialogmedkommunalbestyrelserneomdeanvisteløsningermedhenblikpåatvurdere,ominitiativerneertilstrækkelige.Idialogenindgårderudoverenovervejelseom,derskalindgåskonkretaftaleomVISO’skøbafrådgivningsydelser,somiøvrigtogsåkanom‐fatteprivatetilbud.Enrendialogbaseretmodelafspejlertillidtil,atkommunernemedrelevantinddragel‐seafregionernekanløfteopgavernepådetsocialeområde.Detfastholderenentydigplaceringafansvaretforatsikredetfornødneudbudaftilbudikommunerneiover‐ensstemmelsemedkommunernesmyndigheds‐ogfinansieringsansvar.Endialogbaseretmodelforudsætterimidlertid,atkommunernepåtagersigansvaretforatsikreudbuddetaftilbud.Socialstyrelsenharsåledesikkenogenreaktionsmulig‐heder,hviskommunernesløsningsforslagvurderesatværeutilstrækkelige.DetkanilysetherafovervejesatgiveSocialstyrelsensupplerendebeføjelseriforholdtilatpå‐virkekommunernesløsninger:1.Mulighed for call in.Socialstyrelsen kan få beføjelse til at anmode kommu‐nerne om at foretage en fornyet behandling af afrapporteringen. En sådanmulighedvilskulletagesianvendelse,hvisdialogenmedkommunalbestyrel‐serneikkeisigselvsikrerentilstrækkeligløsning.Beføjelsengælderaleneforkommunernestilrettelæggelseogorganiseringpåetkonkretområdeomfat‐tetafdecentraltudmeldteområder,ogomfattersåledesikkedensamlederammeaftale,somafrapporteringenindgåri.Evalueringafkommunalreformen

Pålæggedriftsansvar.Social‐ogintegrationsministerenkanfåbeføjelsetilatpålæggeetdriftsansvarogdermedfastlæggeenbestemttilbudsstrukturpået område. Beføjelsen vil kunne anvendes til at pålægge en kommune ellerregionatopretteetkonkrettilbudpåetområde,hvorSocialstyrelsenidenti‐ficerer et behov for en særlig indsats, der ikke bliver løftet. Desuden vil enkommuneellerregionkunnepålæggesatvidereføredriftenafetkonkrettil‐bud,somerlukningstruet,idetilfælde,hvordenspecialiseredevidenogind‐satsikkevurderesatkunneløftespåandenvis.Endeligvilbeføjelseneventu‐eltkunneudvidestilatpålæggeensamlingafeksisterendetilbudtilenbe‐stemtmålgruppe,såledesatantalletaftilbudreduceres.Dettevilskullean‐vendes til at understøtte en konsolidering af tilbuddene på et område medhenblikpåatsikrefagligtbæredygtigemiljøer.Detvilsamtidigindebære,atkommunerogregionerikkekanoprettenyetilbudiforholdtilensådansær‐ligt afgrænset målgruppe. Generelt vil et pålæg om driftsansvar skullegenovervejesefterenperiodemedhenblikpåatunderstøttefleksibilitetitil‐budsstrukturen.

FordelenevedattildeleSocialstyrelsenog/ellersocial‐ogintegrationsministerensup‐plerendebeføjelservilvære,atdetvilgivemulighedforøgetcentralplanlægning.Enmulighed forcall invil gøre det muligt at tilbagevise kommunernes løsningsforslag,hvisdeikkevurderesatværefagligttilstrækkelige.Beføjelsernetilatplacereetdrifts‐ansvar giver social‐ og integrationsministeren mulighed for at sikre konkrete fagligemiljøergennemcentralplanlægning,hvisopgavenikkekanløftespåandenvis.Ulempernevilværeenmindreentydigplaceringafforsyningsansvaretikommunerne,idetstatenfåretmedansvarforatsikreudbuddetafspecialiseredeindsatser.Derkansåledesværeenrisikofor,atkommunerneimindregradviltageejerskabiforholdtilatløfteforsyningen.Detvilværeetvidtgåendeindgrebatpålæggeenkonkretkommuneellerregiondenrisikoogdetansvar,dererforbundetmedatopretteellerdriveetspecialiserettilbud.Detvilsåledesværeenudfordringatsikre,atdriftsherrentagerejerskabtilopgaven,samtattilbuddetløbendetilpassesudviklingenikommunernesbehov.Beføjelserneerdesudenpotentieltudgiftsdrivende,idetkommunerellerregionerkanledestilatvi‐dereføretilbud,somkommunerneikkeitilstrækkeliggradefterspørger.Et pålæg om,at kommunerog regioner ikke må oprette alternative tilbud til en be‐stemtmålgruppevilipraksisbetyde,atbestemtetilbudfåretmonopolpåudbuddetaf pladser på området. Det vil i givet fald være en central udfordring at sikre, at til‐buddene fortsat har en tilskyndelse til udvikling og tilpasning til behovene på områ‐det.Denforeslåedenationalekoordinationsstrukturerskitseretifigur6.1.

Modellen vil skulle tilpasses, hvis regionerne gives et styrket ansvar, jf. også afsnit6.3.3.FleksibilitetifinansieringenSom nævnt indeholder den nationale koordination en række elementer til sikring afdriftogudviklingaftilbudogindsatsermedspecialiseretviden.Deterimidlertidyder‐ligere relevant at overveje initiativer på finansieringssiden, som kan understøtte detkommunalesamarbejdeogsikre,atdererincitamentertilatdrivedesærligtspeciali‐seredetilbud.Detkanderforovervejesatgivekommunerneøgetfleksibilitettillokaltatfindedenfinansieringsmodel,derfindesmesthensigtsmæssig.Flerekommuneranvenderidagnogleafdenedenforskitseredemodellertilfinansie‐ring,menderkanværebehovforattydeliggøredeeksisterendemulighedersamtgiveøgetfleksibilitetiforholdtilatafvigefraregleromtakstfastsættelse.Derkanf.eks.væretaleomfølgende:Abonnementsordninger.Det indebærer, at kommunen køber en genereltrækningsret frem for et konkret fastsat antal ydelser/pladser i tilbuddet.Modellen minder om objektiv finansiering, men med den forskel, at ingenEvalueringafkommunalreformen

Forpligtendekøbsaftaler.Forpligtendekøbsaftalerindebærer,atkommuner‐neisamarbejdetgarantererforbetalingafetbestemtantalpladserienaftaltperiode,hvispladserneikkeefterspørgesafandre.Detgiversikkerhedforenbasisindtægt.Deteralleredeidagmuligtatanvendeforpligtendekøbsafta‐ler, såfremt købsaftalen hviler på afregning via takster beregnet i overens‐stemmelse med servicelovens § 174. Det kunne overvejes at give kommu‐nernemerefrierammertilataftalevilkårforforpligtendekøbsaftaler,her‐underf.eks.fravigelseaftakstberegningskravet.Delt finansieringsansvar.Delt finansieringsansvar indebærer et tværgåendesamarbejde, hvor én kommune eller region påtager sig at drive et tilbud,mensdeandrekommunerifællesskabforpligtersigtilattagedelidriftsan‐svaret,f.eks.vedatpåtagesigetfinansieringsansvariforbindelsemedsåveloprettelsesomeventuellukning.Detteforudsætter,atenkommunekanbi‐drage til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunen selv erdriftsherre,ogudenatfinansieringenskersomentakstbaseretafregningpr.købtplads/ydelse.Lettelser i etableringsomkostningerne.Der kan gives mulighed for at yde etetableringstilskudtildriftsherrer,derpåtagersigopgavenmedatetablereogdriveetmegetspecialiserettilbud.Etableringstilskuddetkanf.eks.udmøntesfraenfinansieringspuljefinansieretkollektivtafkommunerne.Alternativtkankommunernefåbedrelåneadgangvedetableringaftilbud.Ovenståendeskalkunkunnebringesianvendelse,forsåvidtangåroprettelseafhøjtspecialise‐redetilbud,hvordervurderesatværeetudækketbehov.

værende1049amtskommunaletilbud.Deresterendetilbudovergiktilregionerne.Ef‐terfølgendeharkommunerneovertagettilbudfraregionerne.Regionaledriftsherrerdriveridagca.5pct.afdeeksisterendesocialetilbud.Deøvri‐getilbuddrivesafhenholdsviskommunaledriftsherrer(50pct.)ogprivate(45pct.)29.Tilbuddenevariererdogistørrelse.Mensetkommunaltbotilbudtilvoksneigennem‐snithar15pladserogetprivatbotilbud10‐11pladser,haretregionaltbotilbudigen‐nemsnit31pladser30.Tabel 6.2. viser udviklingen i antallet af regionale pladser fra 2007‐2012. Antallet afpladserersamletfaldetmed34pct.,såledesatantalletafpladseriregionerneidagerpåknap4.700.Detbemærkes,attalleneikkeomfatterrådgivningsydelserogambu‐lantbehandlingpåregionaletilbud.Detstørstefaldersketpåvoksenområdet(39pct.),hvorudgangspunktetogsåvaretstørreantaltilbud.Derharværetmarkantefaldpåstortsetalleområder,mestmar‐kantpåstofmisbrugsområdet,hvorderidagikkeertilbudmeddag‐ellerdøgnpladsertilbageiregionerne.Regionernedriverdogetenkeltambulantmisbrugsbehandlings‐tilbud.Påbørneområdeterderkunsketetmindrefaldiantalletafregionalepladser(3pct.),men udgangspunktet var også et mindre antal tilbud.Det er især antallet af særligedag‐ogklubtilbud,dererfaldet(18pct.),mensantalletafpladseridøgninstitutionerogantalletafsikredepladsererstegetmedhenholdsvis35pct.og28pct.

Deterikkemuligtpåbaggrundafevalueringenatvurderetilbuddenesspecialiserings‐grad.17udafregionernes112socialetilbudsamtalle7specialundervisningstilbuderVISO‐leverandører og besidder derfor en særlig ekspertise, som efterspørges hosVISO.Ialtvarderpr.september2012105VISO‐leverandører.Herafvar44pct.kom‐munale,33pct.privateog23pct.regionale.Iforholdtilregionernesmarkedsandelpåca.5pct.afdetsamledeantaltilbud,udgørderegionaletilbudenrelativtstorandelafVISO‐leverandørerne.Udafdesamlederegionalesocialetilbuderdetca.15pct.,dererVISO‐leverandører.Medundtagelseafdesikredeinstitutionertilungeogvoksneharkommunerneover‐tagettilbudindenforallemålgrupper.158

EnundersøgelsefraKREVI(nuKORA)viser,atdekommuner,derharovertagetbotil‐budpåvoksenområdetiperiodenefterkommunalreformen,næstenudelukkendeerkommuner,dererstørreendgennemsnittet.DennetendensbekræftesaftalfraTil‐budsportalen.Dererdogeksemplerpå,atmindrekommunerdrivermegetspecialise‐redetilbud.LigeledesviserKREVIsundersøgelsepåvoksenområdetsamtudtrækfraTilbudsporta‐len, at regionerne generelt driver de største botilbud, og at kommunerne typisk erstoppetmedatovertageregionaletilbudvedenvisstørrelse.ForventningertildenfremadrettedeudviklingOverordneterkommunernesovertagelseafregionaletilbudneddroslet.Derskerfort‐satovervejelserogtilkendegivelseromovertagelser,mendetfremgåraframmeafta‐lerne for 2012 og en undersøgelse af KREVI (nu KORA), at det er meget begrænset,hvormangekommunerderharkonkreteplaneromatovertageregionaletilbudipe‐rioden2011‐2014.Detkanendvidereikkeudelukkes,atderkommeretyderligerefaldi efterspørgslen efter regionale pladser og deraf et afledt fald i antallet af regionaletilbud.Derkanværeflereårsagertil,atdenuværenderegionaletilbudikkeerblevetoverta‐get af kommunerne. Nogle forklaringer kan være, at beliggenhedskommunen kunbrugerfåelleringenafpladserneitilbuddet,ogderforikkeharnogetincitamenttilatovertage det, eller at der kan være en økonomisk risiko forbundet med at overtagetilbuddet.Entredjeforklaringkanvære,atkommunenikkeønskeratpåtagesigdenfagligeopgavemedatdrivetilbuddet.Endeligkanderværelokaleellerhistoriskefor‐holdbådeikommunerneogregionerne,derharbetydningfor,omkommunerneøn‐skeratovertagedetidligereamtskommunaletilbud.Overordnettegnerdersigdogetbilledeaf,atfaktorersomtilbuddenesogkommu‐nensstørrelsespillerenrolle.Detersåledesdestørrekommuner,derihøjeregradharovertagettilbudfraregionerne.Samtidigharkommunerneihøjeregradovertagetmindretilbud(måltpåantalletafpladser).6.3.2.IdentificeredeudfordringerUdvalget har identificeret følgende udfordringer ved den nuværende struktur, hvorkommunerneløbendekanovertageregionaletilbud:FordelingaftilbudhvilerikkepåklarafgrænsningDennuværendefordelingaftilbudmellemkommunerogregionerafspejlerenrækkelokale hensyn og prioriteringer, men er ikke resultatet af en samlet overvejelse af,hvordetermesthensigtsmæssigtatplacereopgavenmedatdrivebestemtetyperaftilbud.

MindreperspektivforplanlægningafdriftogudviklingiregionaletilbudDetforhold,atderegionaletilbudhvertårkanovertagesafbeliggenhedskommunen,betyder,atregionerneikkekanvidesigsikrepåtidsperspektivetfordeinstitutioner,derertilbage.Detkaninogletilfældebegrænsemulighederneforlangsigtetplanlæg‐ningafdriftogudviklingaftilbuddene,herundernavnlighviskommunenhartilken‐degivetinteresseforatovertagedetpågældendetilbud.6.3.3.VurderingerogforslagPå baggrund af de identificerede udfordringer har udvalget opstillet tre løsningsmo‐deller.Model1.UændretopgavefordelingModellenfastholderdennuværendeorganiseringafområdet,såkommunernefortsathardetfuldemyndigheds‐,forsynings‐ogfinansieringsansvar,mensregionerneharenforsyningspligt.Det kan i den forbindelse overvejes at ”frede” regionernes tilbud mod kommunalovertagelse i en fireårig periode, så kommunerne kun har mulighed for at overtagetilbudhver fjerde år(én gang pr. valgperiode). Herved får de regionale tilbud størresikkerhedforfremtidigplaceringogdermedetbedregrundlagforlangsigtetplanlæg‐ning,herunderatinvestereiatudvikletilbud.Fordelenved at opretholde den nuværende opgavefordeling er, at den nuværendeplaceringaftilbudertilpassetkommunerneslokalebehovogønskeomatovertageettidligereamtskommunalttilbud.Ulempener,atderegionaletilbudfortsatvilhaveusikkerhedomfremtidigplaceringiforhold til kommunal overtagelse af tilbud. Denne problemstilling kan dog imøde‐kommesvedatsuppleremodellenmedforslagetomenfireårigfredningsperiode.Mulighedenforat”frede”regionernestilbuderdogogsåforbundetmedulemper,dadet kan mindske de regionale driftsherrers incitament til at udvikle og tilpasse sigkommunernesbehovsamtforetagekapacitetstilpasninger.Denneudfordringgældernavnlig de områder, hvor driftsherren har en større driftssikkerhed på grund af be‐grænsningerimarkedsmekanismerne,jf.afsnit6.3.2.Dererhermedikketaleomenubetingetfredning,dakommunernefortsatvilhavemulighedforatopretteegnetil‐budtilmålgruppen.Model2.EnkommunalmodelEnkommunalmodelindebærer,atdenuværenderegionaletilbudoverførestilkom‐munerne,ogatregionernesåledesikkelængereharenforsyningspligtpådetsocialeområde. Det bemærkes, at den kommunale model ikke er ensbetydende med, atkommunerne skal være selvforsynende. Den enkelte kommune skal således fortsatløftesitforsyningsansvarvedbrugafegne,privateogandrekommunerstilbud.160

Fordelenvedmodellen er, at denunderstøtter en entydig placering af forsyningsan‐svaret i kommunerne i sammenhæng med myndigheds‐ og finansieringsansvaret.Kommunernevilhermedhavedetfuldeansvarforatsikre,atdererdetfornødneud‐budaftilbud,herunderatderfindesløsningeriforholdtilatvidereføretidligereregi‐onaletilbud,hvordeterrelevant.Ulempener,atmodellenindebærerenrisikofor,atmanpåtvingerkommunernetil‐bud,somkommunerneikkeønskeratdriveaffagligeellerøkonomiskeårsager.Dererderforrisikofor,atkommunerneikketagerejerskabtiltilbuddet.Modellenkansuppleresmedenmulighedfor,atbeliggenhedskommunenkansigenejtilatovertageettilbudisærligetilfælde,hvorbeliggenhedskommunenkunbrugerfåelleringenpladser,såledesattilbuddetistedetovertagesafenandenkommune,sombenyttertilbuddet.Enmindrevidtgåendejusteringendenfuldkommunalmodelkanvære,atdergivesadgangtil,atenandenkommuneendbeliggenhedskommunenkanovertageettilbudidetilfælde,hvorbeliggenhedskommunenharerklæret,atdenikkeerinteresseretiatovertagetilbuddet.Model3.StyrketregionaltansvarEnmodelmedetstyrketregionaltansvarindebærer,atregionernefåransvaretforatdrive,udvikleogetableretilbudtilkonkretafgrænsedemålgrupper.Myndigheds‐ogfinansieringsansvaretkanimodellenentenforbliveikommunerne,ellerdetfuldeop‐gaveansvar for indsatserne for målgrupperne kan flyttes til regionerne, jf. nedenfor.Fastholdesmyndigheds‐ogfinansieringsansvaretikommunerne,vildetfortsatværekommunerne,dervisitererderesborgeretilderegionaletilbud.Denuværendekommunaletilbudtildepågældendemålgrupper,hvoransvaretbliverregionalt, overføres til regionerne. Kommunerne får herefter ikke mulighed for atovertage de regionale tilbud eller oprette tilbud til de målgrupper, hvor regionerneharansvaret.Modellentagerafsæti,atdennuværenderegionaleforsyningspligtsuppleresmedetspecifiktansvarforenrækkenærmereafgrænsedemålgrupper.Detvilsige,atregio‐nernefortsatvilkunnevaretagedriftenafdenuværenderegionaletilbudogtilbudpådeområder,derikkeeromfattetafdetregionaleansvar.Regionernevilhermedfort‐satblandtandetkunnedrivelangthovedpartenafdesikredeinstitutioner.Dekonkretemålgruppermedrelevansiforholdtiletregionaltansvarkanblandtan‐detværekarakteriseretvedfølgende:Dekræverensærligtspecialiseretindsats,derofteermidlertidigogintensiv,og som indeholder specifikke faglige kompetencer ofte i tværfagligt samar‐Evalueringafkommunalreformen

Modellenviliforholdtildissemålgrupperindebære,atregionerneovertagerdetful‐deansvarfordensocialeindsatsiforlængelseafhospitalsindlæggelser.Målgrupperneskalhavebehovforenmidlertidigintensivsocialindsatsmedinddragelseafspeciali‐seretsundhedsfagligekompetencer.Deteriforlængelseherafforeslået,atetregionaltansvarblandtandetkunneoverve‐jesiforholdtilindsatserforfølgendemålgrupper:Særligtskadedespæd‐ogsmåbørnMenneskermedsjældnediagnosermedkompleksebehovMenneskermedsværespiseforstyrrelserMenneskermedsjældneogkompleksekommunikationshandicapMenneskermedenkomplekserhvervethjerneskadeDetbemærkes,atsnitfladeproblematikkerirelationtilmenneskermedendobbeltdi‐agnose (psykiatrisk lidelse og misbrug) indgår i Psykiatriudvalgets arbejde, jf. afsnit5.6.1.Endelingafansvaretpåsocialområdetmellemkommunerogregionerforudsætterenklar afgrænsning af, hvilke patienter der efter sygehusets udskrivning vil overgå tilhenholdsvisregionaltogkommunaltansvar.Dervilendvidereværebehovforenaf‐klaringaf,hvornårdetregionaleansvarforindsatsenforborgerenerafsluttet.Enså‐danafgrænsningviludgøreenudfordringipraksis.Detskalbemærkes,attilbuddenesindsatserharforskelligegraderafspecialisering,li‐gesom nogle tilbud henvender sig til flere målgrupper. Det indebærer en væsentligudfordring i forhold til at lægge snittet for, hvad der skal være regionalt ansvar ogdermed,hvilketilbudderigivetfaldskaloverførestilregionerne,oghvilkederskaloverføres til kommunerne. Det kan i den forbindelse blive nødvendigt at opdele til‐bud.Fordelenvedetregionaltansvarer,atdenvilskabeøgetsynergiogfaglignærhedtilsundhedsområdetiregionernepådeudvalgteområder.Pånogleområderforudsæt‐tes indsatsen endvidere at blive mere ensartet. Samtidig vil modellen give et bedregrundlagforlangsigtetplanlægningafdriftogudviklingafderegionaletilbud.

Ulemperneer, at der kan opstå gråzoner, hvor der er usikkerhed om, hvem der haransvaretforborgeren.Modellen vil endvidere indebære,at der skabesnye snitflader til normalområdet ogde øvrige kommunale indsatser som beskæftigelses‐, social‐ og undervisningsområ‐det.Dererdogogsåsnitfladeproblematikkeridennuværendefordelingafområder‐ne.Nårsnitfladeproblematikkerneskalvurderes,erdersåledestaleometafvejnings‐spørgsmåliforholdtil,hvordetermesthensigtsmæssigt,atsnitfladernelægges.Enmodel,hvordetaleneerforsyningsansvaret,somoverførestilregionerne,kanvæ‐reproblematiskiforholdtildennuværendefinansieringafderegionaletilbud.Driftenafregionaletilbudfinansieresidagfuldtudafkommunernestakstfinansiering.Medmodellenfårregionernemonopolpåatudbydetilbudtilenbestemtafgrænsetmål‐gruppe, og kommunerne vil således ikke kunne vælge andre leverandører. Hermedindskrænkes kommunernes visitationskompetence i betragteligt omfang. En model,hvor det alene er forsyningsansvaret, der overføres til regionerne, kan hermed giveudfordringeriforholdtildenøkonomiskestyringafområdet,jf.detalmindeligeprin‐cipom,atderskalværeoverensstemmelsemellemfinansieringsansvarogvisitations‐kompetence.Ovenståendetalerfor,atdetigivetfaldkanværemerehensigtsmæssigtatoverføredetfuldeansvarforbådeforsyning,finansieringogmyndighedtilregionerne.Isåfaldvilfinansieringenhøreunderdetregionalesundhedsbloktilskud.Hermedvilderihø‐jeregradværeoverensstemmelsemellem,hvemderfastsætterindholdogkapacitetitilbud,oghvemderbetalerfortilbuddene.

6.4.EffektivdriftaftilbudOpgaveomlægningerne i forbindelse med kommunalreformen har betydet, at kom‐munerneharovertagethovedpartenafdetidligereamtsligetilbud,jf.afsnit6.3.Detspecialiseredesocialområdeerderforilangthøjeregradblevetprægetafkøbogsalgafpladserpåtværsafkommunerneogmellemregionerneogkommunerne.Somdetbeskrivesidetfølgendeafsnit,ermarkedetforsocialetilbudikkeetfritmar‐kedmedfuldeffektivpriskonkurrence.Dererderforbehovforandretiltagforatun‐derstøtte,atsælgereafpladserharetincitamenttilatholdeenafdæmpetprisudvik‐ling.6.4.1.KøbogsalgafpladserIforbindelsemedkommunalreformenovergikforsyningsansvaretpåsocialområdettilkommunerne. Den enkelte kommune kan ikke være fuldt selvforsynende og drivespecialiseredetilbud,somimødekommerallebehovselv.Detvarderforhensigtenatsikreenmarkedslignenderammeforsocialetilbud,hvorkommunernekunnekøbeogsælgetilbudtilhinanden,ellerkøbetilbudhosregionerneogprivateleverandører.Evalueringafkommunalreformen

Kommunerne opfylder deres forsyningsansvar ved at bruge egne tilbud eller ved atsamarbejdemedandrekommuner,regionerellerprivateleverandører.KREVI(nuKO‐RA)hari2012gennemførtenanalysepåbotilbudsområdetvedrørendedøgnpladsertil voksne handicappede og sindslidende, som viser, at kommunerne i stort omfanghandlermedhinandenpåvoksenområdet.Idenkonkreteundersøgelsesvarer80pct.afkommunerne,atdefårmindsthalvdelenafderespladsforbrugdækketvedeksterntkøb31.Udgiftertilkøbafpladserhoseksterneleverandørerudgørsåledesenstorudgiftspostfordenenkeltekommune.Deterderforcentraltforkommunernesudgiftsstyringpåområdet,attilbuddeneogsåhoseksterneleverandørerdrivesomkostningseffektivt.6.4.2.BegrænsningerimarkedsmekanismerneMarkedsmekanismerneunderstøtteriprincippet,atsælgereharetincitamenttilom‐kostningseffektivogafdæmpetprisudvikling.Markedetforsocialetilbuderimidlertidkendetegnetvedenrækkesærligeforhold,sombetyder,atderikkeerdenfleksibili‐tet og allokering af tilbud og ydelser, som er en forudsætning for priskonkurrence,herunderblandtandet:Begrænset gennemsigtighed mellem pris og indhold.Kommunen skal ifølgeserviceloven træffe afgørelser i forhold til den enkelte borger efter en kon‐kret, individuel vurdering. Det betyder, at køberne typisk ikke efterspørgerstandardiserede tilbud/ydelser. Det gør det vanskeligt at skabe gennemsig‐tighediforholdetmellemprisogindholdpåtværsaftilbud.Ikraftafdenhø‐jespecialiseringsgradpåsocialområdetkandetsamtidigværesværtfordenvisiterende kommune at vurdere relevansen af eventuelle tillægsydel‐ser/udvidelserafbehandlingen,somtilbuddetforeslår.Begrænsetmobilitet.Detsocialeområdekanværekendetegnetvedlangsig‐tedeogstabileindsatser.Dettegælderf.eks.længerevarendebotilbudefterservicelovens § 108. Botilbudsområdet er for en stor dels vedkommendekendetegnet ved borgerens frie valg og rettigheder via lejeloven. Disse for‐hold begrænser kommunernes muligheder for at vælge alternative leveran‐dører,såfremtderf.eks.erprisstigninger.Deovennævntesærligevilkårformarkedetpådetsocialeområdebetyder,attakster‐ne ikke bliver den eneste allokeringsmekanisme. I stedet får kommunernes myndig‐hedsfunktion i form af visitering, kontraktindgåelse, tilsyn og opfølgning en vigtigfunktioniforholdtilatunderstøtteudviklingogeffektivisering.Samtidigvilkommu‐

nernesfinansieringafpladserpåegnetilbudbetyde,atkommunensomdriftsherrevilhaveetincitamenttilatdrivetilbuddeneeffektivt.Incitamentettileffektivdriftogafdæmpettakstudviklingmindskesimidlertididetil‐fælde,hvordriftsherrenkunibegrænsetomfangellersletikkeermedtilatfinansieretilbuddet. Driftsherren vil her have mindre incitament til at effektivisere driften ogdæmpeudgiftsudviklingenf.eks.gennemløbendekapacitetstilpasning.Incitamentsproblemernefordriftsherrenkanværerelevanteiforholdtildekommu‐nale tilbud, hvor hovedparten af pladserne købes af andre kommuner. Tilsvarendeproblemstillingergørsiggældendeforprivateogregionaltdrevnetilbud,idetdrifts‐herren her ikke selv er aftager af tilbuddet. Kommunerne har dog mulighed for atovertagedriftenafderegionaletilbud,hvilketkanindebæreetsærligtpresforenaf‐dæmpetudgiftsudvikling.Detbemærkes,atincitamentsproblemetgældertilbud,derersikretenrelativstabilefterspørgselilysetafdebeskrevneudfordringervedmarkedet,jf.ovenfor.Såledesgælderproblemstillingenimindreomfangtilbudmålrettetenkorterevarende,midler‐tidig indsats, og hvor driftsherren i højere grad er afhængig af at kunne sælge nyeydelsertilkommunerne.6.4.3.IdentificeredeudfordringerDer er de seneste år iværksat en række tiltag, som har styrket kommunernes sty‐ringsmulighederiforholdtildetilbud,dekøberpladserfra,jf.boks6.3.

Ennyundersøgelseaftakstreglernesanvendelseharimidlertididentificeretenrækkekonkrete problemer ved takstreglernes udformning, som begrænser incitamentet tileffektivdriftsamtgennemsigtighedforkøberen.32Incitamentsproblemervedrørendebehandlingafoverskud/underskudPrincippetomomkostningsbaseredetaksterbetyder,atunderskudbetragtessomendel af omkostningerne, og overskud som en del af indtægterne. Det betyder, at derfordekommunaleogregionaledriftsherrererpligttilatindregneeteventueltunder‐skuditaksten33.Endriftsherrepådetsocialeområdeersåledesiprincippetaltidsikkerpåatfådækketeventuelleudgifter,såfremtdriftsherrenikkekanoverholdesitbudget.Detindebæreren risiko for, at ineffektive tilbud holdes kunstigt i live. Omvendt skal et eventueltoverskudomsættesitakstnedsættelser,sombetyder,atdriftsherrenikkeselvkanhø‐steeffektiviseringsgevinster,ellerharmulighedforatopsparepåtværsafetellerfle‐rebudgetårtilbrugforeffektiviseringogkvalitetsudviklingitilbuddene.ManglendegennemsigtighedforkøberDenfaktiskebetaling,someraftaltmellemkøberogleverandør,afvigerifleretilfældefra den offentliggjorte takst på Tilbudsportalen, hvilket besværliggør muligheden foratsammenlignetilbudpåtværsforkøberkommunen.Detkandelvisskyldes,attakstberegningeneftergældendereglererbundetoppådeenkelteydelsesparagraffer,mensenaftaleomleveringafenkonkretydelseihøjeregradbaserer sig på en samlet vurdering af, hvad den pågældende borger harbehovfor. Gennemsnitstaksten, der offentliggøres på Tilbudsportalen, er endvidere udtrykfor en stor variation mellem ydelser i tilbuddet. I dekonkrete tilfældekander værebehovfortillægsydelserforatsikredenretteindsats.Derforkandenkonkreteprisaf‐vigefragennemsnitstakstenpåTilbudsportalen.6.4.4.ForslagogvurderingerUdvalgetvurderer,atdererbehovforenrevisionafdenuværendetakstreglermedhenblikpåatforbedreincitamenternetileffektivdriftsamtsikregennemsigtighedogsammenlignelighedpåtværsafprivate,kommunaleogregionaletilbud.Udvalgetanbefalersåledesfølgendeændringeritakstreglerne:Fælles regelsæt.Der fastsættes fælles regler om beregning af takster forkommunale, regionale og private tilbud med de forskelle, der følger af for‐

skellene i de forskellige driftsherretypers budget‐ og andre styringsmæssigeforudsætninger.Detfastholdes,attaksterberegnesefteretomkostningsba‐seretprincipogpågrundlagafsamtligetilbuddetsomkostninger.Taksterervejledende.Takster,derberegnesogoffentliggørespåTilbudspor‐talen for både kommunale, regionale og private tilbud, er vejledende. Derbørsåledesfortsatværemulighedforikonkretetilfældeatfravigedefastsat‐tetaksterpåbaggrundafdekonkreteaftaler,derindgåsmellemdenvisite‐rende kommune og leverandøren, der regulerer prisen. Det skal ses i sam‐menhæng med, at det vurderes vanskeligt at sikre, at de fastsatte taksterfuldtudafspejlerdeydelser,hverenkeltborgervisiterestil.Taksterfastsættespåbaggrundafydelsespakker.Taksternekanihøjeregradfastsættesvedbeskrivelseafgrundydelseogydelsesenhedereventueltkom‐bineret i ”ydelsespakker” sammensat af flere forskellige ydelsestyper, somsammenmeddevejledendetaksterskalkunnedannegrundlagfordenkon‐kreteaftalemellemdenvisiterendekommuneogleverandøren.Mulighedenforbeskrivelseafydelsespakkerindebærerdenfordel,atbeskrivelsenihøje‐regradendidagafspejler,hvadderreeltkøbesogleveresisammenhæng.Lettelseafadministrativebyrdervedberegning.Derkangivesadgangtil,atelementer i beregningsgrundlaget, der har karakter af standardelementer,kan fastsættes som en procent af tilbuddets øvrige budget, f.eks. som led irammeaftalensstyringsaftale.Detkanf.eks.væreoverhead/tilbuddetsandelafcentraladministrationogledelse.Mulighed for at beholde dele af overskud lokalt.Kommunale og regionaledriftsherrerfåradgangtilatbeslutte,atmindreoverskudpåoptil5pct.afbudgettet(bruttoomkostninger)ikkeskalindregnesitaksteniefterfølgendeårogsåledesf.eks.kananvendestiludviklingsarbejde.Detvilgivetilbuddetetstørreincitamenttilateffektivisere.Derindføresengrænsefor,hvorstoreakkumuleredeoverskud,derkangenereresoverenårrække.Underskudpå5pct.kanikkeindregnesitaksten.Derfastsættesfællescen‐trale regler for kommunale og regionale driftsherrer om, at mindre under‐skudpåf.eks.5pct.afbudgettet(bruttoomkostninger)ikkekanindregnesitaksten og dermed give anledning til takstforhøjelser. Det vil give et incita‐menttilatoverholdebudgettetblandtandetgennemløbendekapacitetstil‐pasninger, da driftsherren/tilbuddet selv vil skulle tilvejebringe besparelserforatdækkedeleafunderskuddet.Underskud,deroverstiger5pct.afbud‐gettet, indregnes i taksten efter fælles regler for kommunalt og regionaltdrevnetilbud.

Reglernevedrørendeindregningafunderskuditaksterkantænkesitomo‐deller, hvor underskud enten skal dækkes af driftsherren (kommu‐nen/regionen) eller skal dækkes inden for driftsherrens samlede drift af til‐bud efter serviceloven. Det bemærkes, at en model, hvor en del af under‐skuddet skal dækkes af driftsherren, indebærer en mindre fravigelse fra denuværende principper om, at regionernes opgavevaretagelse på det socialeområdeskalhvileisigselv,ogatdetreregionaleaktivitetsområderskalværeadskilte.Endvidereindebærerensådanmodel,atreglerneomtakstfastsæt‐telseblivemindreklare,hvisprincippetom,attaksterneskaldækkedelang‐sigtedegennemsnitligeomkostningerikkegælderialletilfælde.Denendeligemodelvilskullevurderesiforholdtilkonkurrencemæssigekonsekvenser.Efterreguleringafobjektivfinansieringafsikredepladser.Derindføresreglerom,atefterreguleringafdenobjektivefinansieringafsikredepladseraftalesiregiaframmeaftalernepåsammemådesomøvrigesocialetilbud.

6.5.SpecialiseredeundervisningstilbudIafsnittetbelysesorganiseringenafdemestspecialiseredeundervisningstilbudogdefremadrettedeudfordringeriforholdtilatunderstøttedenspecialiseredeindsatspåområdet.6.5.1.OrganiseringenafdemestspecialiseredeundervisningstilbudMedkommunalreformenblevenrækkespecialiseredeundervisningstilbudvidereførtmedenstatussomlands‐oglandsdelsdækkendetilbud.Bilag6.1.indeholderenover‐sigtoverdekonkretetilbud,hvorafdetogsåfremgår,atmålgruppenforhovedpartenaftilbuddeneermenneskermedkommunikationshandicap.Tilbuddenesstatussomlands‐oglandsdelsdækkendetilbudindebærerensærligor‐ganisering.Regionernefiksåledesansvaretforatvidereføreogudviklesyvaftilbud‐dene,somdermedikkekanovertagesafbeliggenhedskommunen.KøbenhavnsKom‐munebeholdtdogdriftenafdelands‐oglandsdelsdækkendetilbud,dehidtilhavdedrevet,samtet,dertidligerevardrevetafKøbenhavnsAmt.

Takstreduktionengennemdenobjektivefinansieringliggerigennemsnitpå10‐12pct.af den samlede takst. Reduktionen på25pct. omfatter ifølge institutionernes oplys‐ningerkunfåelever34.Despecialrådgivningsfunktioner,derlåitilknytningtildelands‐oglandsdelsdækken‐detilbud,blevmedreformenfortsattilknyttetinstitutionerne.Kommunerkanrekvi‐rereellervisiteretilspecialrådgivningomundervisningdirekteitilbuddene.Rådgivningenfradelands‐oglandsdelsdækkendetilbududgørdenovervejendedelafden mest specialiserede rådgivning på området. Den øvrige specialrådgivning blevsamletiVISO,somindgåraftalerområdgivningmedkommunale,regionaleogprivateleverandøreridemestspecialiseredetilfældepåspecialundervisningsområdet.Delands‐oglandsdelsdækkendetilbudsspecialrådgivningydespåbaggrundafkom‐munernesvisitationiformaff.eks.:UdredningafborgeremedhenblikpåenkommunaltbaseretindsatsRådgivning,vejledningogsupervisiontilprofessionelleikommunerneRådgivningforborgereogpårørendeRådgivningomhjælpemidler(kommunerogborgere)UdviklingafundervisningsmaterialerSpecialrådgivningrekvireretgennemVISOKurserforforældre,børnogungemedrådgivningogvejledningom,hvordandeskalforholdesigtilentilværelsemedhandicap

Rådgivningsaktiviteterne via de lands‐ og landsdelsdækkende undervisningstilbud ersåledes mere varierede og bredere end VISO’s, hvor der alene ydes rådgivnings‐ ogudredningsydelser.Den objektive finansiering af specialrådgivningen og materialeproduktionen på delands‐oglandsdelsdækkendespecialundervisningstilbudbleviforbindelsemedkom‐munalreformenfastholdt.Dettesketeudfraenbetragtningom,atdenenkeltekom‐muneikkekanforventesatetablereogvidereudvikleetberedskabiforholdtilmegetsmå målgrupper. En grundlæggende mekanisme ved objektiv finansiering er, at densvækkerdriftsherrensincitamentertilatudvikleogtilpasseudbuddetafserviceydel‐sertilnyebehov.Enkelteafdelands‐oglandsdelsdækkendetilbudhardogsøgtattil‐passedeobjektivtfinansierederådgivningsydelsertilnyekommunalebehovombed‐relokaltilknytning.35Delands‐oglandsdelsdækkendetilbudharherudoverenrolleiforholdtiluddannelseogefteruddannelseafprofessionellepådetkommunaleniveau,blandtandetiformafkursusvirksomhedogrådgivningvedtilrettelæggelseafmodulerpådevideregåendeuddannelser.6.5.2.UdviklingitilbuddenesidenreformenMinisterietforBørnogUndervisningharfåetgennemførtenkortlægningafudviklin‐gen i de lands‐ og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioners virksomhed efterkommunalreformen. Kortlægningen viser, at der har været en stigende hjemtagningafeleverfrainstitutionerne,ligesomkommunerneistigendeomfangvisitererelever‐netilskolegangikommunaletilbud.Elevtalletidelands‐oglandsdelsdækkendetilbudersåledesfaldetkraftigtiåreneef‐terkommunalreformen.Tendensen til faldende elevtal begyndte før kommunalreformen og skal ses i sam‐menhængmedmålsætningerneomøgetinklusionpåområdet.Hertilkommer,atenstorandelafnedgangentilskrivesnyteknologi,idetdøvebørnidagfårindopereretetCochlearImplant(CI)36.CIeretavanceretelektroniskhøreapparat,derindopereresiøret,ogsomgiversværthørehæmmedeogdøvemulighedforatopfattelyd.CIgivermulighedfor,atbørnefterenspecialiseretsprogtræningkanopnåenalderssvarendesprogligudviklingogdervediovervejendegradkanbliveinkluderetidenalmindeligeundervisningmedderettestøtteforanstaltninger.

Kortlægningenpegerpå,atderfortsaterenlillegruppeafelevermedbehovfortegn‐sprog og taktil kommunikation, som er afhængige af specialiserede undervisningstil‐bud.Tilbuddene og deres driftsherrer har taget denne udvikling til efterretning og er påforskelligvisifærdmedattilpassetilbuddenetilenfremtidmedetlavereaktivitets‐niveau og dermed færre indtægter fra denne del af virksomheden. Der er såledesgennemførtomstruktureringerforattilpassekapacitetentilnedgangenielevtallet.Ikortlægningenvurderesdet,atspecialundervisningenpåflereafdelands‐oglands‐delsdækkendeinstitutionervilkunnefortsættesinogleårendnu,mendervilomfåårvære tale om så små enheder, at ændrede organisationsformer med mulighed fortætteresamspilmedandrekommunalespecialundervisningstilbudvilværerelevant.37Der har sidenreformen været et begrænset fald i kommunernesudgifter til special‐rådgivning fra de regionale tilbud. De budgetterede udgifter til specialrådgivning re‐kvireretfrasåvelderegionaltsomdekommunaltdrevnelands‐oglandsdelsdækken‐detilbududgjordei2012istørrelsesordenen100mio.kr.(inklusivmaterialeprodukti‐on).HertilkommerkøbafydelserfraVISOpå14mio.kr.38Kortlægningenviser,atin‐stitutionerneharfastholdtethøjtkompetenceniveaublandtmedarbejderneindenfordeområder,derydesspecialrådgivningom.6.5.3.IdentificeredeudfordringerItaktmeddenstigendehjemtagningogvisitationtilundervisningikommunaletilbudopstår et øget behov for rådgivning og efteruddannelsestilbud til det lokale niveau,hvadenteneleventilbydespladsienspecialskole,specialklasserækkeelleretinklude‐rendetilbudidenalmindeligeundervisning.Detforudsætterenforsatfastholdelseogvidereudviklingafsærligevidenmiljøerpåområdet.Samtidigskalderfortsatsikres,atdererrelevantespecialiseredetilbudtildenmegetlillegruppeafelever,somfortsatvilhavebehovfortegnsprogogtaktilkommunikation,ellersomharmegetkomplice‐redeogsammensattevanskeligheder.Udvalgetharirelationhertilidentificeretenrækkeudfordringeriforholdtildennu‐værendeorganiseringafdespecialiseredeundervisningstilbud.UklaransvarsfordelingpåspecialrådgivningsområdetDererbehovforenmereentydigplaceringafspecialrådgivningenogstørreklarhedover,hvilkerådgivningsydelserkommunernekanrekvirere,oghvordekanrekvireres.Derersåledesikkeensartethedmellemdelands‐oglandsdelsdækkendetilbudmed

hensyntil,hvilkeelementerirådgivningsydelsernedererobjektivtfinansierede.Sam‐tidig er snitfladen til VISO’s specialrådgivning uklar. Kommunerne kan således bådesøgerådgivningdirekteitilbuddeneoggennemVISO,hvisVISOharindgåetkontraktmedtilbuddet.IndsnævringafpraksisgrundlagforspecialrådgivningDetfaldendeelevtalitilbuddenebetyder,atdenpraksiserfaring,dererfundamentfordenspecialiserederådgivningfradelands‐oglandsdelsdækkendetilbud,opbyggespåfærreelever.Hertilkommer,atelevernepåtilbuddeneharmereomfattendeogkom‐pleksevanskelighederenddenmålgruppe,somkommunerneforventesatefterspør‐gerådgivningom.KoordinationsbehovpåtværsafdriftsherrerDer er et uudnyttet potentiale for en bedre samlet ressourceudnyttelse ved meresamarbejde og større koordinering af den samlede opgaveløsning på undervisnings‐ogrådgivningsområdetpåtværsafdelands‐oglandsdelsdækkendetilbud39.Detkaniden forbindelse overvejes, om institutioner med de samme målgrupper bør læggessammenforatopnåetbedredriftsgrundlagogfagligtbæredygtigtmiljø.Kortlægningenaftilbuddeneindikerersamtidig,atvidereudviklingaftilbuddeneividudstrækningforegårindenfordeeksisterenderammerogaftalerogderforividud‐strækningskerpåtilbuddenesegetinitiativogudenenoverordnetplanforheleom‐rådet.40UlighediforholdtilobjektivfinansieringTendensentiløgetinklusioninærmiljøbetyder,atskoletilbuddeneihøjeregradbe‐nyttes af nærtliggende kommuner end af mere fjerntliggende kommuner. Det bety‐der,atdetprimærterdenærtliggendekommuner,deriformaflaveretakstbetalinghargavnafdenobjektivtfinansierededelafundervisningstaksten.6.5.4.ForslagogvurderingerUdvalgetvurderer,atdetogsåpådetspecialiseredeundervisningsområdevilværere‐levantatetablereenoverbygningpårammeaftalernesvarendetildenforeslåedena‐tionalekoordinationsstrukturpåsocialområdetmeddeltagelseafMinisterietforBørnogUndervisning,jf.afsnit6.2.4.Detkanbidragetilatunderstøttehøjtspecialiseredetilbudogvidenmiljøer,hvordetvurderesrelevantforatsikredetfornødneudbud.Udvalgetharopstillettomodellerfordenfremtidigeorganiseringaflands‐oglands‐delsdækkende undervisningstilbud og specialrådgivningsfunktioner. Modellerne vil

skullesesisammenhængmedovervejelserneommodellerforplaceringaftilbudpåsocialområdet,jf.afsnit6.3.3.Beggemodellergiveranledningtilatoverveje,hvilketomfangdenobjektivefinansie‐ring bør have, og på hvilken måde den skal foregå. Det kan samtidig overvejes, omnogleafdeobjektivtfinansieredespecialrådgivningsydelser,somhidtilharværetva‐retaget af de lands‐ og landsdelsdækkende tilbud, fremover kan omlægges til merefleksiblefinansieringsformersomf.eks.abonnementsordninger,jf.afsnit6.2.4.Model1.Uændretopgavefordeling–øgetkoordinationogsamarbejdeModellen fastholder det regionale forsyningsansvar for skoletilbud og specialrådgiv‐ningpådelands‐oglandsdelsdækkendeundervisningstilbud.Kommunernefastholdertilsvarendemyndigheds‐ogfinansieringsansvaret.Modellen fastholder samtidig den eksisterende deling af ansvaret for specialrådgiv‐ning på undervisningsområdet mellem de lands‐ og landsdelsdækkende undervis‐ningstilbudogVISO.Detpræciseres,atudviklingafdenmestspecialiseredevidenind‐går som del af den lands‐ og landsdelsdækkende specialrådgivning. Fastsættelse afomfangetherafskerideteksisterenderammeaftalesystem.DeretableresetnytformaliseretsamarbejdsforumpåtværsafregionerneogKøben‐havns Kommune, som skal sikre en højere grad af koordination af tilbud og ydelsersamtforbedretvidenudveksling.Udbuddetafspecialrådgivningsydelserogfastsættel‐senafdenobjektiverammehertilvilsomidagblivekoordineretirammeaftalerne.Fordelenevedmodellener,atdenformalisererrammerneforkoordinationmellemderegionaledriftsherrer,hvilketkanunderstøtteenkonsolideringaftilbuddene.Ulempernevedmodellener,atdenikkesikrerenentydigplaceringafspecialerådgiv‐ningenpåområdet,jf.afsnit6.5.3.Hertilkommer,atderpåregionaltplankuneretbegrænsetfagligtmiljøpåundervisningsområdet.Model2.HarmoniseringmedsocialområdetModellenindebærer,atkommunernefårdetfuldemyndigheds‐,finansierings‐ogfor‐syningsansvar,herunderansvaretforudviklingafindsatsenpåområdet,såledesator‐ganiseringen af de mest specialiserede undervisningstilbud tilnærmes strukturen pådetspecialiseredesocialområde.Enmuligheder,atkommunernefåradgangtilatovertagedelands‐oglandsdelsdæk‐kende institutioner, og regionerne får en forsyningspligt. En anden mulighed er, atkommunerneskalovertageinstitutionerne.VISO overtager som udgangspunkt ansvaret for de rådgivningsydelser på undervis‐ningsområdet,somidagliggeridelands‐oglandsdelsdækkendeundervisningstilbud.Evalueringafkommunalreformen

Ydelsernevilskulletilvejebringesgennemetleverandørnetværk,såledesatdersikresenpraksistilknytning.MedmodellenstyrkesendvidereVISO’sansvarforvidenudviklingpådetspecialisere‐de undervisningsområde samt VISO’s kobling til det faglige miljø på specialundervis‐ningsområdet.DererhermedtaleomenharmoniseringmedVISO’srollepåsocialom‐rådet.Fordelenevedmodellener,atdensikrerenklarereansvarsfordelingafdenmestspe‐cialiserede rådgivning på undervisningsområdet samt en samling af ansvaret for atkoordinere videnudviklingen på området. Samtidig giver en samling af forsyningsan‐svaret på specialundervisningsområdet i kommunerne bedre muligheder for at sikrefagligogdriftsmæssigsynergimedkommunensøvrigetilbudpåspecialundervisnings‐området.Ulempernevedmodellener, at der vil være en risiko for, at man påtvinger kommu‐nernetilbud,somkommunerneikkeønskeratdriveaffagligeellerøkonomiskeårsa‐ger.Dererderforrisikofor,atkommunerneikketagerejerskabtiltilbuddet.Denneri‐siko gælder dog ikke, hvis der vælges en løsning, hvor regionerne får en forsynings‐pligt på området. I givet fald vil regionen efter aftale med beliggenhedskommunenkunnevidereføredriftenaftilbuddet.

6.6.FamilierettenMedkommunalreformenblevkompetencereglernepådetfamilieretligeområdeæn‐dret, så alle sager om separation, skilsmisse og forældremyndighed fremover skullebegyndeifemnyestatsforvaltninger,somblevetableretsomendelafkommunalre‐formeni2007.Herblevdedaværende15statsamterreducerettilfemselvstændigeregionale forvaltningsenheder med henblik på at sikre et enstrenget og mere gen‐nemskueligt system med fælles indgang til opløsning af ægteskab og afklaring afuenighedomforældremyndighed.Detfamilieretligeområdeomfatterfølgendesagsområder:Sageromforældremyndighed,bopælogsamvær(forældreansvarsloven)Sageromseparationogskilsmisse(ægteskabsloven)Sagerombidrag(lovombørnsforsørgelse,retsvirkningslovenogægteskabs‐loven)Sageromopkrævningafunderholdsbidragihenholdtiludenlandskeafgørel‐ser41Sageromfaderskab(børneloven)Sageromnavne(navneloven)

Sagerneerkarakteriseretved,atrådgivning,vejledningogmæglingindgårsomendelafopgavevaretagelsen,hvorformødeaktivitetererenessentieldelafsagsbehandlin‐gen.Mødeaktiviteterneomfatterblandtandetvilkårsforhandlingervedseparationogskilsmisse, konfliktmægling, børnesagkyndig rådgivning, tværfaglige møder eller bør‐nesamtalerisageromsamvær,barnetsbopælogforældremyndighed.Opgaversomfølge af børneloven omhandler også sager om faderskab til børn af ugifte forældre.Sagerneskarakterforudsættersåledesenvisnærhed,daborgerneofteskaldeltageimøder.Detfamilieretligeområdekanogsåhaveensammenhængtildenkommunaleforvalt‐ning,davissemegetkonfliktfyldtesagerpådetfamilieretsligeområdeerfaringsmæs‐sigtogsåharetforløbpådetkommunalesocialområde.Idissesagerliggerderderforen udfordringi at sikre samarbejdet i mellem statsforvaltningerne ogdet sociale sy‐stem,såborgerenmodtagerenhelhedsorienteretindsats.Medhenblikpåatsikreenmerehensigtsmæssigogfleksibelopgaveløsningharrege‐ringen,EnhedslistenogLiberalAllianceden9.november2012indgåetaftaleomennystrukturforstatsforvaltningerne,herunderplaceringaffamilieretten.Med den politiske aftale organiseres opgaverne i en ny og landsdækkende statsfor‐valtning med regionale centre. Den nye organisationsmodel skal sikre en samlet ogholdbarløsningforstatsforvaltningerne,hvorborgernehurtigerefårafgjortsager,oghvor kvaliteten i sagsbehandlingen øges. Hovedelementerne i aftalen om den nyestrukturerlistetiboks6.5.Familieretten vil med reformen fortsat være placeret i statsforvaltningerne, hvor denuværende ti lokaliteter reduceres til ni, idet ni regionale centre vurderes at kunnesikre geografiske dækning i statsforvaltningernes borgerettede opgaver. Der vil meddennyeorganiseringfortsatværebehovforkoordinationmellemstatsforvaltningenogdekommunalemyndighederforatsikreenhelhedsorienteretindsatsforborgeren.Dennyestrukturforstatsforvaltningernetræderikraft1.juli2013ogvilværefuldtimplementereti2016.

Bilag6.1.Delands‐oglandsdelsdækkendeundervisningstilbudCenterforDøvblindhedogHøretab(RegionNordjylland)Specialskole med mulighed for boophold for børn med svært høretab, CI‐børn samtfor børn, unge og voksne døvblinde og andre alvorlige handicap. Oftest kombineretmed komplekse funktionsnedsættelser. Desuden vejledning og rådgivning af ca. 700børn,voksne,pårørendeogprofessionelleårligt.Derforegårdesudenhjælpemiddel‐produktion.CenterforHøretab(RegionSyddanmark)Specialskole med mulighed for boophold for døvblinde, børn med høretab og CI‐opereredebørnkombineretmedadfærdsmæssigeproblemer/andrehandicap.Desu‐denvejledningogrådgivningafårligtca.320‐355børnogpårørendesamtundervis‐ningafca.340lærer,pædagogerogPPR‐personale.Nyborgskolen(RegionSyddanmark)Kost‐ og efterskoletilbud med mulighed for boophold for unge med høretab. Skolenlukkesi2013,hvorefterskolensaktiviteteroverflyttestilCenterforHøretab.Langelinieskolen,afdelingenSkolenpåKastelsvej(KøbenhavnsKommune)Specialafdelingmed mulighed for elevhjem for døve og tunghøre børn samt høre‐hæmmedebørnmedyderligerefunktionsnedsættelser.Børneklinikken(KøbenhavnsKommune)Specialrådgivningogvejledningforsmåbørnmedhørehandicapogandrekommunika‐tionshandicapogforbørnmedkompleksefunktionsnedsættelser.Geelsgårdskolen(RegionHovedstaden)Specialskolemedelevhjemogaflastningshjemforgodt100børn,derharsværtfysiskhandicap med kombinerede problemstillinger, herunder døvblindhed, blindhed,SpielmeyerVogtsyndromogautismespektrumforstyrrelser.Herudoveretcenterforrehabiliteringforbørnmederhvervedehjerneskader.BørneskolenpåFiladelfia(driftsoverenstkomstmedRegionSjælland)SkoletilbudtilbørnmedepilepsiindlagtpåEpilepsihospitaletFiladelfia,derårligtbe‐handlerca.200børn.Desudenspecialrådgivningogvejledningtilforældreogskoleriforholdtilmålgruppen.SynscenterRefsnæs(RegionSjælland)Specialskole samt ungdomsuddannelsestilbud med mulighed for boophold for syns‐handicappedebørnogungekombineretmedf.eks.epilepsi,bevægehandicap,mentalretardering,autismeoghørenedsættelse.Desudenrådgivning,vejledning,uddannelseog kurser for ca. 820‐985 børn, unge, voksne, professionelle og pårørende samt ud‐redningafca.40børnogungeårligt.Derforegårdesudenmaterialeproduktion.Evalueringafkommunalreformen

OpgaverogfinansieringOpgaverneindenfornatur‐ogmiljøområdetvarførkommunalreformenhovedsageligtdeltmellemamterneogkommunerne.Med kommunalreformen blev ansvaret for langt de fleste opgaver samlet i kommu‐nerne.Nationaleogsærligttekniskkompliceredeopgaverblevdogplaceretistaten,mensopgavervedrørenderåstofplanlægning,jordforureningogdenyeregionaleud‐viklingsplanerblevplaceretiregionerne.Derblevogsågennemførtenheltnylovgivningvedrørendemiljøgodkendelseafhus‐dyrbrug, der trådte i kraft samtidig med reformen. Parallelt hermed implementeresderflereEU‐direktiverpåvand‐ognaturområdet.Endeligovertogkommunerneenvæsentligdelafamternesopgaverindenfordenfy‐siskeplanlægning.Overordnetskerfinansieringafindsatserpånatur‐ogmiljøområdetviabloktilskudtilregionerogkommuner,tilskudspuljer(nationaleogEUmedfinansierede),brugerbeta‐ling,gebyrfinansieringmv.Finansieringenafindsatsenpåvand‐ognaturområdetskerhovedsageligtviastatsligetilskudspuljermedfinansieretafEU‐midler.Midlertilkompensationer,erstatningerogindsatserstårpåstatsligekontiogudbetalesefteransøgningfralodsejereellerkom‐munerne.Kommunaledrifts‐ogadministrationsomkostningerfinansieresoverbloktil‐skuddet.Myndighederneopkræverbrugerbetalingiforbindelsemedmiljøgodkendelses‐ogtil‐synssager.Denopkrævedebrugerbetalingdækkerkunendelafmiljømyndighedernestimepristilmiljøgodkendelserogtilsyn,mensrestenafkommunernesudgifterfinan‐sieresviadeårligebloktilskud.Regionernes og kommunernes opgaver i forbindelse med administration af råstoflo‐venpålandfinansieresafdemidler,somkommunerneogregionerneovertogfraam‐terneiforbindelsemedoverdragelseafopgaverne.Evalueringafkommunalreformen

UdfordringerpåudvalgteområderAnsvaretfornatur‐ogmiljøområdeterpåmangeområderdeltmellemisærstatenogkommunerne.Evalueringensfokuserjf.kommissorietderforpåsnitfladeriopgaveva‐retagelsenogmulighederforsamarbejdepåfølgendeområder:Vand‐ognaturindsatsen,herunderkommunernesnaturindsats,vådområde‐indsatsen,vandløbsamtgrundvand.Miljøgodkendelserogtilsyn,herundergodkendelseogtilsynafvirksomheder,godkendelseogtilsynafhusdyrbrugsamtråstoffer.Evalueringen vedrører primært snitfladerne mellem kommuner og stat. Der er – jf.kommissorietforarbejdsgruppensarbejde–ikketagetstillingtilmulighedenforregi‐onalemodeller.

7.1.Vand‐ognaturindsatsenI dette afsnitevalueres indsatsen vedrørendenatur(Natura 2000 ognaturbeskyttel‐seslovens§3),vådområderogvandløb.Evalueringenvurdererfordeleogulemperveddegældendesnitfladerogkompeten‐cefordelinger.Detafspejler,atdererbegrænsetempiriskgrundlagforatevalueredenkonkreteindsatspåhovedpartenafvand‐ognaturområdet.Dererempiriskeerfaringermedkonkreteindsatservedetableringenafvådområder.Grundlaget for en del af kommunernes indsats på Natura 2000‐området efter kom‐munalreformenerimidlertidførstetablereti2011meddestatsligenaturplaner,derskalimplementereenrækkeEU‐direktiverpånaturområdet.Endelafgrundlagetforkommunernesindsatspåvandområdetvilførstværepåplads,nårderpånyudsendesstatsligevandplaner.Statenogkommunerneharenrækkeandreopgaverpåvand‐ognaturområdet,derhar snitflader med disse områder. Disse områder behandles ikke i evalueringen, jf.kommissoriet, men inddrages dog i det omfang, det er nødvendigt for vurderinger,somskalgennemføreiforbindelsemedafrapporteringen.Vand‐ognaturområdeterihøjgradreguleretpåEU‐niveauiformafdirektiver.Direk‐tiverne fastlægger mål for vandmiljøet og naturtilstanden og udgør således en ram‐mebetingelseforsåvelstatenssomkommunernesindsatspåområdet.Dererogsåenrækkenationaltfastsattemålogindsatser.Detgælderidenneevalue‐ringsærligtdegenereltbeskyttedenaturtyper,jf.naturbeskyttelseslovens§3.7.1.1.OpgaverogfinansieringIdetteafsnitbeskrivesdeoverordnederammerforkommunernesvand‐ognaturind‐sats,herunderdestørreindsatser,dereriværksatsidenkommunalreformen.Afsnit‐

MedafsætiEU‐direktivernefastsætterstatsligevand‐ognaturplanerrammerneforkommunernes indsats. De statslige planerfastsætter dermed målsætninger, indsats‐behovogforeslårvirkemidlerforkommunerne.Destatsligenaturplanererudarbejdeti2011ogdererjf.miljømålslovenfristforimplementeringafEU‐direktivernei2015.De statslige vandplaner, også udarbejdet i 2011, blev i december 2012 hjemvist tilfornyet behandling i Naturstyrelsen på grund af en væsentligt for kort høringsfrist iforbindelse med en supplerende høring. Miljøministeriet udarbejder i øjeblikket nyestatsligevandplanermedhenblikpåhøring.Kommunerne udarbejder handleplaner, som udmønter de statslige vand‐ og natur‐planer inden for deres geografiske område. På baggrund af handleplanerne udførerkommunernefremmod2015relevanteanlægsprojektermv.,jf.bilagc–afrapporte‐ringfraunderarbejdsgruppenvedrørendepånatur‐ogmiljøområdet.Der er for vådområderne aftalt en særskilt administrations‐ og tilskudsmodel, hvorkommunerneerprojektejerepåvådområdeindsatsenogharansvaretforatgennem‐føreprojekterne.Indsatsenovervågesafennationalstyregruppe,hvorMiljøministeri‐eterformandogKLsamtFødevareministerietdeltager.Finansieringenafindsatsenpåvand‐ognaturområdetskerhovedsageligtviastatsligetilskudspuljermedfinansieretafEU‐midler.Puljerneermålrettetløsningafdenatur‐og miljøopgaver, som fastlægges i de statslige vand‐ og naturplaner. F.eks. er der

etableret statslige puljer til reduceret vandløbsvedligeholdelse, vandløbsrestaurerin‐geroglodsejererstatninger.Kommunerneerkompenseretforopgavervedrørendevand‐ogNatura2000planerimedførafAftaleomkommunernesøkonomifor2013.ForvådområdeindsatsenfastlæggerMiljøministerietenøkonomiskrammeforindsat‐senidetenkeltevandopland.Miljøministerietstårdesudenforbevillingsstyringenogskalgodkendebådeforundersøgelsertilkonkreteprojekterogprojekternesigangsæt‐telse,dvs.tilsagntilanlægsopgaver,køb/salgafjordmv.Udgangspunktetfortildelingaf midler er, at kommunerne indsender projektansøgning til staten for det enkeltevandopland.Ansøgningernevurderesudfra,atdemestomkostningseffektivevådom‐rådeprojekterfremmesideenkeltevandoplande.Status for implementeringen af vand‐ og naturplanerne fremgår nedenfor, jf. tabel7.1.

7.1.3.Rammerforkommunernesvand‐ognaturindsatsimedførafnationalekravUdoveropgaver,derfølgerdirekteafEU‐forpligtigelser,indgårogsåandrevand‐ognaturopgaverievalueringen,herundernatur,dererbeskyttetafnaturbeskyttelseslo‐vens§3,vandløbsamtandrenaturområder.Beskyttelse af § 3‐naturen i naturbeskyttelsesloven er et juridisk set uafhængigt in‐strumentiforholdtilvand‐ognaturplanerne;mendetbeskytternaturtilstandenideomfattedeområdermodf.eks.intensiveringafdriften.Ipraksiserderetstortgeogra‐fisk overlap mellem områderne – omkring halvdelen af Natura 2000‐områderne ersamtidigt § 3‐arealer. På samme måde er en stor del af Danmarks vandløb § 3‐vandløb.Dengenerellenaturtypebeskyttelseinaturbeskyttelseslovens§3ersåledesipraksis et væsentligt redskab i implementeringen af Natura 2000‐ og vandrammedi‐rektiverne.Administrationen af alle opgaver i forbindelse med naturbeskyttelseslovens § 3 blevflyttetfraamternetilkommunernemedkommunalreformen.Finansieringen af kommunernes opgaver i forbindelse med administration, registre‐ring mv. af naturbeskyttelseslovens § 3 sker via de midler, som blev overflyttet tilkommunernefraamternevedopgaveoverdragelsen.Efterkommunalreformenopstodisærblandtdegrønneorganisationerendebatom§3‐naturen og synspunkter om, at der ikke bliver passet tilstrækkeligt på disse natur‐områder.Pådenbaggrundigangsattemiljøministereni2010etserviceeftersynafna‐turbeskyttelseslovens§3.Hovedkonklusionenfraeftersynetvar,atkommunalreformenikkehargivetanledningtil en ændret administrationspraksis. Eftersynet viste dog, at den registrering, somkommunerneovertogfraamterne,varuensartet.PådenbaggrundbesluttedeMiljø‐ministeriet efter aftale med KL at forestå en opdatering af registreringen af § 3‐natureniperioden2011til2013.7.1.4.Denadministrativestrukturpåvand‐ognaturområdetOpgaverne inden for vandområdet var før kommunalreformen hovedsageligt deltmellemamterneogkommunerne,mensnaturopgavernevardeltmellemamterneogstaten,jf.tabel7.2.

Medkommunalreformenblevamternesopgaverdeltmellemstatenogkommunerne.Nationaleogsærligttekniskkompliceredeopgaverblevhenlagttilstaten.Foratsikreetfællesdatagrundlagforkommunernes,regionernesogstatensarbejdepåområdetsamarbejdesderomDanmarksMiljøportal.Kommunerneovertogvedkommunalreformendetlovhjemledeansvarforimplemen‐teringafdetværkommunaleoglokalemålrettedevirkemidlerivandplanerneogstoredele af Natura 2000‐planernes specifikke indsats. Kommunernes implementering afnyeopgaverersketløbendesidenkommunalreformenitaktmed,atdererindgåetaftaler mellem stat og kommuner. Den aktuelle fordeling af opgaver mellem stat ogkommunerpåvand‐ognaturområdetfremgårnedenfor,jf.tabel7.3.

7.1.5.UdfordringerGennemgangenharvist,atderumiddelbartertrepotentiellerammemæssigeudfor‐dringerforkommunernesudmøntningafEU‐forpligtigelsernepåvand‐ognaturområ‐det:KoordineringmellemstatogkommunerStaten har på Danmarks vegne ansvaret for efterlevelse af Danmarks EU‐forpligtigelserpåvand‐ognaturområdet.Kommunerneeransvarligeforsto‐redeleafdenkonkreteudmøntning.TværkommunalkoordineringVand‐ognaturområdernegåroftepåtværsafkommunegrænser.Detteska‐berbehovforkoordineringogrisikofordobbeltadministrationoguensartet‐hed.FinansieringEn væsentlig del af kommunernes udgifter til opfyldelse af direktivforpligti‐gelsernepåvand‐ognaturområdetfinansieresafEU‐midlerogstatsligepul‐jer.Kommunernekansåledessøgetilskudfrapuljertildevirkemidler,dereretableretindenforrammerneafforordningerne.7.1.6.VurderingogforslagKommunernesvand‐ognaturindsatsimedførafEU‐direktiverKoordinationenmellemstatogkommunerDerskaludarbejdesrevideredevand‐ognaturplanerfor2.planperiode.Detindgåriaftalenomkommunernesøkonomifor2013,atreguleringenafvand‐ognaturindsatsen i næste planperiode inden for direktivernes rammer skal forenklessamttageafsætienmål‐ogrammestyringafkommunernesindsats.KoordinationenmellemkommunerneEneffektivadministrationafopgaverkræverenvissagsmængdeogsamlingafkom‐petencer. Kommunernes kompetencer kan puljes ved at oprette forskellige frivilligeog funktionsbestemte kommunale samarbejder, hvor der er et koordineringsbehovmellemkommuner.Detkanf.eks.væretilfældetvedstørrevandløbs‐ognaturprojek‐ter,sominvolvererflerekommuner.Kommunalesamarbejderkanpotentieltlettekoordinationenoggivemulighedforatudnyttespecifikkefagligekompetencerpåtværsafkommunegrænser.Frivilligtsam‐arbejdemellemkommunerkanomvendtrisikereatforbrugeunødigtmangeadmini‐strativeressourcertilatfindeenlokalformogrammeforsamarbejdet,ogdetinde‐bærerenrisikoforatsløremyndighedsansvaretsplacering.Kommunerneserfaringerindtilvidere,atfunktionsbestemtesamarbejderereffektive.Evalueringafkommunalreformen

FinansieringDerertagetinitiativertilatøgedenkommunaleindflydelsepåudvalgtetilskudsord‐ninger.Udvalget foreslår, at det i forbindelse med 2. planperiode tilstræbes at udvikle til‐skudsordninger, der kan bidrage til omkostningseffektive indsatser. EU‐reglerne vildogsættevisserammerfortilskudsordningernesudformning.Kommunernesvand‐ognaturindsatsimedførafnationalekravDearealer,derbetegnessom§3natur,behandlesievalueringenforsigselv,daop‐gavendelsharenadministrativkarakter(driftsopgave)ogdelsindebærerenindsatsmed naturpleje, naturgenopretning og bevarelse af arters levesteder, samt en plan‐lægningfornaturbeskyttelsesinteresserikommuneplanen.Det er udvalgets vurdering, at der ikke er behov for grundlæggende ændringer aframmerneforkommunernesvaretagelseaf§3opgaverne.§3opgavenbørsåledesafhensyntillokalkendskabognærhedtilborgernefortsatværekommunernesansvar.Miljøministerietopdatererfremmod2013kortlægningenaf§3naturen.Detervur‐deringen,atkommunernevilhaveendnubedrerammerforatvaretageadministrati‐onenaf§3naturen,nårdenneopdateringerafsluttet.

7.2.2.UdfordringerDen detaljerede statslige kortlægning af grundvandet sker inden for områder medsærligedrikkevandsinteressersamtindenforindvindingsoplandetilalmenevandfor‐syninger(vandforsyninger,somforsynermindst10ejendomme).Kortlægningenven‐tesgennemførti2015.Den statsligegrundvandskortlægning anvendes af kommunerne til atudarbejde ind‐satsplaner til beskyttelse af grundvandsressourcen.Derudover anvender regioner ogvandforsyningsselskaberdenvedplanlægningogprioriteringafderesrespektiveind‐satserpågrundvandsområdet.Grundvandetskvalitetogmængdekanblivepåvirketovertid.Etopdateretogdetalje‐retkendskabtilgrundvandsressourcensstørrelse,kvalitetogudnyttelseunderstøtterstat,kommunerogregionersopgavevaretagelsevedrørendegrundvand.

Det fremgår af Indenrigs‐ og Socialministeriets status for kommunalreformens gen‐nemførelse42,at”deterikkebesluttet,hvemderskalvedligeholdekortlægningen,nårmiljøcentreneharafsluttetdenindledendekortlægningi2015”.Sikringafdataførogefter2015Staten,regioner,kommunerogforsyningsselskaberproducererhverisærdata,somerrelevanteforandremyndigheder,ogharallehverisærbehovforvalideogopdatere‐dedatatilvaretagelseafmyndighedsopgaverne.7.2.3.VurderingogforslagDer er ikke i dag taget stilling til en eventuel vedligeholdelse af kortlægningen afgrundvandetefter2015,ogdererikkefastlagtenprocesforenvurderingafbehovetforenvedligeholdelse.Ændringerigrundvandetskvalitetogmængdesamtudpegningafområdermedsærli‐gedrikkevandsinteresserindebærer,atdersandsynligvisvilværeetvistbehovforatvedligeholdegrundvandskortlægningenefter2015.Af hensyn til den faglige konsistens i kortlægningen og den tilhørende udpegning affølsommeindvindingsområderogindsatsområdererdetvæsentligt,atenvedligehol‐delseafkortlægningenfølgerensartede,nationaleadministrativeogfagligeretnings‐linjer.Udvalgetforeslår,atbehovetforvedligeholdelserafgrundvandskortlægningenafkla‐resindendenigangsattekortlægningfærdiggøres.Udvalget anbefaler i den forbindelse, at Miljøministeriet i 2013 nedsætter et udvalgomdehensyn,somskaltilgodesesvedeneventuelvedligeholdelseafkortlægningenefter 2015, jf. [bilag – afrapportering fra arbejdsgruppe på natur‐ og miljøområdet].Det bør i den sammenhæng vurderes, hvorvidt en eventuel kortlægning efter 2015kanvaretagesafregionerne–f.eks.somledideresopgavevaretagelsepåjordforure‐ningsområdet.Udovergrundvandskortlægningenopsamlesdatapågrundvandsområdetiforbindelsemed f.eks. kommunernes opgaver efter vandforsyningsloven og regionernes forure‐ningsundersøgelser.Bådestat,kommunerogregionerharbehovforvalideogopdate‐rededatatilvaretagelseafmyndighedsopgaverne.

7.3.GodkendelseogtilsynafvirksomhederI dette afsnit evalueres kommunernes og statens opgaver vedrørende miljøgodken‐delseafvirksomheder.En række virksomhedstyper skal ifølge miljøbeskyttelsesloven have en miljøgodken‐delse, inden de etableres, udvides eller ændres på en måde, der medfører forøgetforurening.Imiljøgodkendelsenfastsættermyndighedenvilkåreneforvirksomhedensdrift.Herefterskaldetløbendetilsynafvirksomhedernesikre,atdegenerellereglerimil‐jøbeskyttelseslovenogvilkåreneigodkendelseneroverholdt.7.3.1.OpgavefordelingpåområdetfortilsynoggodkendelseafvirksomhederInden kommunalreformen førte amterne tilsyn og meddelte miljøgodkendelse medgodt 2400 virksomheder, heraf ca. 500 i‐mærkede virksomheder43. Amterne varblandtandetmiljømyndighedfordestoreogmestmiljøbelastendevirksomhedersomf.eks.raffinaderier,kemiskefabrikkerogsukkerfabrikker.Desudenvaramternemyn‐dighed for f.eks. dambrug og et betydeligt antal kommunalt ejede genbrugspladser,knallert‐ogmotorsportsbaner,flyvepladsersamtkraft‐ogvarmeværker.Kommunernevarførreformenmyndighedforknap4000virksomheder,herafca.150i‐mærkede virksomheder, herunder f.eks. jern‐ og metalvirksomheder, mellemstorekraft‐ogvarmeproducerendeanlæg,industri‐ogautolakeringogbetonstøberier.Som led i kommunalreformen blev opgaverne med miljøgodkendelser og tilsyn foramterneskompetenceområdedeltmellemstatenogkommunerne.Treafdenyestatsligedecentralemiljøcentrefikmyndighedskompetenceniforholdtil44de største og mest miljøkomplicerede virksomheder . Virksomhederne blev udvalgtefterderesmiljømæssigekompleksitetogrisikosamtunderhensyntilhenholdsvisra‐

I1999blevEU’sIPPC‐direktivimplementeret,derereneuropæiskmiljøgodkendelsesordningfordemestmiljøbetydendevirksomhederoghusdyrbrug.Dettemedførtesupplerendekravtilgodkendelsesbehandlin‐gen af virksomheder omfattet af direktivet (i‐mærkede virksomheder) i form af krav om forudgående of‐fentlighed,obligatoriskeregelmæssigerevurderingermv..IPPC‐direktivetbliverafløstafIE‐direktivet,somskalværeimplementeretindenden7.januar2013.44VirksomhederneblevudvalgtefteranbefalingfraetMyndighedsudvalg,derbestodafrepræsentanterfraerhvervenes,dekommunaleoggrønneorganisationersamtforskelligeministerier.Evalueringafkommunalreformen

Dererstorforskelpåhvormangei‐mærkedevirksomheder,deenkeltekommunerermyndighed for, og dermed stor forskel på erfaringen med sagsbehandling og miljø‐godkendelse af i‐mærkede virksomheder. 22 kommuner har slet ingen i‐mærkedevirksomheder,og44kommunerharunderfire.Enrækkekommunerhardogerfaringmedi‐mærkedehusdyrbrug.TilsynmedoggodkendelseafaffaldsdeponeringsanlægIndenkommunalreformenførteamternetilsynmedogmeddeltemiljøgodkendelsetilaffaldsdeponeringsanlæg.Efter kommunalreformen meddeler kommunerne miljøgodkendelse til nye depone‐ringsanlæg eller godkendelsespligtige ændringer af bestående deponeringsanlæg.Dettegælderogsåforkommunaledeponeringsanlæg.Staten fører tilsyn med deponeringsanlæggene. Således er godkendelses‐ og tilsyns‐kompetencenskiltad.Derfindesidagca.125kommunaleanlæg45.Hertilkommer15privatejedeanlæg.Afde140erca.50aktivedeponeringsanlæg,somfortsatmodtageraffaldtildeponering.

De resterende ca. 90 deponeringsanlæg er nedlukkede anlæg, som i en længere år‐rækkeskalværeomfattetaftilsynogkontrol.7.3.2.UdfordringerDererfåi‐mærkedevirksomhederiDanmarkogdeermegetforskelligarte‐de. Mange kommuner har ingen eller få i‐mærkede virksomheder, hvorfordetkanværevanskeligtatopretholdespecialkompetenceriforholdtilsags‐behandlingafi‐mærkedevirksomheder46.Dererrisikoforuensartethedisagsbehandlingen,dadetkanværevanskeligtat opnå en ensartet praksis for sagsbehandling af i‐mærkede virksomhederpå tværs af 98 kommuner. Dog forventes den planlagte digitalisering medderaf følgende muligheder for gennemsigtighed at kunne medvirke til atfremmeensartetheden.Det kan være en udfordring at etablere og fastholde samarbejdet om denhelhedsorienterede sagsbehandling i forhold til de statsligt regulerede virk‐somheder, hvor kommunerne er myndighed i forhold til byggesagsbehand‐ling,beredskab,vandforsyning,spildevandtilladelsetilkloak,delvistforaffaldmv.Den delte myndighedskompetence mellem staten og kommunerne i forbin‐delsemeddeponeringsanlægkanværeuhensigtsmæssig:oDetkanværevanskeligtforkommunernesomgodkendelsesmyndighedatfølgemeditilsynsaktiviteterogopsamlingaferfaringermedvirksom‐hedernes egenkontrol, som staten som tilsynsmyndighed varetager pådeponeringsanlæg.oDerergråzoneriforbindelsemedvurderingaf,omanlægsændringerogudvidelser udløser krav om tillægsgodkendelse. Dette kan medføreuenighed mellem kommunen og staten som henholdsvis godkendelses‐ogtilsynsmyndighed.Der findes i snit ét til to deponeringsanlæg pr. kommune, hvorfor sagsbe‐handlernekanhavesværtvedatopbyggeogvedligeholdedesærligemiljø‐mæssigekompetencer,somanvendesibehandlingenafdeponeringsanlæg.

7.3.3.VurderingogforslagPå baggrund af udfordringerne på virksomhedsområdet har udvalget diskuteret føl‐gendemodeller:1. Tilsynoggodkendelseafi‐mærkedevirksomhedersamlesistaten2. Godkendelseafdeponeringsanlægflyttestilstaten3. TilsynmeddeponeringsanlægflyttestilkommunerneIenvurderingafmodellernemodhinandenbørderindgåovervejelserom,hvordanfordelenevedeventueltatvælgemodel1,2eller3opvejerfordeleneveddeneksiste‐rende opgavefordeling. Tilsvarende bør ulemperne ved modellerne holdes op imodudfordringerveddennuværendeopgaveplacering,somerbeskrevetovenfor.1.Tilsynoggodkendelseafi‐mærkedevirksomhedersamlesistatenModellen indebærer, at staten overtager ansvaret for miljøgodkendelse og‐tilsynafde i‐mærkede virksomheder inkl. affaldsdeponeringsanlæg, som kommunerne i dagharansvaretfor.Kommunernebeholdermyndighedskompetenceforikkei‐mærkedevirksomhedersamtfori‐mærkedehusdyrbrug.Fordelenevil være, at den særligt komplicerede sagsbehandling vedrørende i‐mærkedevirksomhedersamleshosénmyndighed,somiforvejenharkompetencefralignendesager.Samlingenafområdetkanderudoverunderstøtteetstørrefagligtmil‐jø gennem større erfaring og rutine. Det vil formodentligt også medføre en ressour‐cemæssig besparelse, da kun én myndighed skal sætte sig ind i de omfattende ogkomplicerededokumenter,dererknyttettili‐mærkedevirksomheder.Kommunernevildogfortsatskullehåndterei‐mærkedehusdyrbrug,oghåndtereIE‐direktivetskravtilsagsbehandlingirelationhertil.Samtidigtantagesdet,atderbedrevilkunneopnåsensartedeafgørelserfordebran‐cher,sombestårafkompliceredevirksomhederspredtpåflerekommuner.Denplan‐lagtedigitaliseringforventesdogatfåenlignendeeffekt.Ulempernevilvære,atdeerfaringerogrutiner,somopnåsvedathåndteredekom‐pliceredei‐mærkedevirksomheder,ikkekanudnyttesiarbejdetmeddemangemin‐dre virksomheder, som kommunerne fortsat har ansvaret for. Derved vil de fagligemiljøerikommunerneblivesvækket.Detvilherudoverblivevanskeligereatkoordine‐re den fysiske planlægning, som kommunerne også har ansvaret for, med myndig‐hedsopgavernepåvirksomhedsområdet.Ensamlingistatenvilgøredetvanskeligereatinddragelokaleforholdidekonkreteafgørelser,f.eks.videnomlokalenatur‐ogmiljøforhold,infrastruktursamthensynettilerhvervsudvikling.Statsligemyndighedervilsåledesikkebesiddesammekendskabtildelokaleforholdsomkommunerne.198

2.GodkendelseafdeponeringsanlægflyttestilstatenModellen indebærer, at godkendelseskompetencen for deponeringsanlæg flyttes frakommunernetilstaten,somidagvaretagertilsynetmedanlæggene.Fordelenevilvære,atkommunerneikkeskalgodkendedefælleskommunaleogkom‐munaledeponeringsanlæg.Fælleskommunaledeponeringsanlægudgørlangtstørste‐delenafanlæggene.Samlingen af sager i staten vil desuden understøtte en større ensartethed og fagligbæredygtigisagsbehandlingenved,atderopnåsstørreerfaringogrutine.Iforholdtildennuværendeopdelingvilensamlingafgodkendelseogtilsynmedføreen bedre ressourceudnyttelse, da kun énmyndighed skal tilegneog vedligeholde vi‐den på området. Det vil også medføre en klar kompetencefordeling, således tvistermellemmyndighedernekanundgås.Borgereogdeponeringsanlægvilkunskullefor‐holdesigtilénmiljømyndighed.Ulemperneer, at staten ikke umiddelbart har kommunernes indgående kendskab tildelokalegrundvandsforholdellerdenlokalevandindvinding.3.TilsynmeddeponeringsanlægflyttestilkommunerneModellen indebærer, at tilsynskompetencen for deponeringsanlæg flyttes fra statentilkommunerne,somidagvaretagergodkendelsenafdeponeringsanlæggene.Fordeleneved modellen er, at kommunerne har lokalkendskab, blandt andet tilgrundvandsforholdellervandindvinding.Detskalsesilysetaf,atetafdevigtigstemil‐jøproblemerirelationtildeponeringsanlægeratsikre,atderikkeskerned‐ellerud‐sivningafmiljøfremmedestoffertiljord,grundvandogoverfladevand.En samling af tilsyn og godkendelse i kommunerne vil medføre, at opgaverne bedrekankoordineresogskabesynergimedkommunernesindsatserpåblandtandetvirk‐somhedsområdet,spildevandsområdetogplanområdet.Modellen vil desuden sikre en effektiv og helhedsorienteret sagsbehandling og sam‐tænkningafdeforskelligeregelsætikommunen,dervedrørerdeponeringsanlæggeneogandreaffaldsrelateredeaktivitet.Tilsvarendemodel2vilensamlingafgodkendelseogtilsynimodel3medføreenbed‐re ressourceudnyttelse,dakun ét myndighedsniveau skal tilegne og vedligeholdevi‐den på området. Det vil også medføre en klar kompetencefordeling, således tvistermellemmyndighedernekanundgås.Borgereogdeponeringsanlægvilkunskullefor‐holdesigtilénmiljømyndighed.

7.4.GodkendelseogtilsynafhusdyrbrugI dette afsnit evalueres kommunernes og statens arbejde med miljøgodkendelse afhusdyrbrug.7.4.1.OpgavefordelingpåområdetforgodkendelseogtilsynafhusdyrbrugIforbindelsemedkommunalreformenblevdedaværendeamtersopgaverpåhusdyr‐områdetoverførttilkommunerne.Samtidigblevhusdyrgodkendelsesloven,somsam‐lermiljøreguleringenafhusdyrbrug,vedtaget.Formåletvaratreduceredeadministrativebyrderogsikreenhurtigere,gennemskue‐ligogmereensartetsagsbehandling.7.4.2.UdviklingensidenreformenDerharvistsigatværeendeludfordringerforkommunernemedatadministreredennyelovgivning.Somdetsesaffigur7.1.,voksedesagsbehandlingenikommunerneienperiode,udenatafviklingenafsagernefulgtemedisammetempo47.

Somdetfremgåraftabel7.6.harudviklingeniantalletafansøgningerværetfaldendefra2009til2011.Detskyldesdels,atderfremmod2009vargenereretenbetydeligsagspukkel,somblevafvikletviaforskelligemålrettedeinitiativerikommunerne,delsstrukturudviklingenilandbruget,derharnedsatantalletafnyetableringerogudvidel‐ser.Ogsåfinanskrisenharmedvirkettilnedgangiantalansøgninger.Miljøstyrelsen har udarbejdet oversigter over fordelingen af sagerne imellem de 98kommunerforårene2008–2010,herunderantalletafansøgningerogantalletafaf‐sluttedesager.Oversigterneviser,at22kommunerstårformereendhalvdelenafallesager.I Husdyraftale 1 (se nedenfor) indgik blandt andet en aftale om maksimale sagsbe‐handlingstider.Denindebærer,atpr.1.oktober2010skalsagerefterhusdyrlovens§11 og 16 være afgjort senest efter 6 måneder efter, mens alle ansøgninger efter lo‐vens§12skalværeafgjortsenestefter9måneder.En opgørelse over sagsbehandlingen i 2011 viser, at sagsbehandlingstiden var gen‐nemsnitligt 275 dage for alle typer af godkendelser, hvilket svarer til ca. 9 månederAntaldagefraansøgningensindsendelsetilafgørelsesdato(dvs.inkl.tidhosansøger)varigennemsnit323dagepr.sag,hvilketsvarertilca.11månederSamtidigviserop‐gørelsen,atkommunerneharafvikletialt697sager.I 2011 kom 5 nye anmeldeordninger til, og kommunerne behandlede i løbet af åretsidste3kvartalerca.1.000anmeldelser.Afgørelsernefaldtfor95pct.vedkommendeindenforfristenpå1eller2måneder.Anmeldesagerneharværetlidtujævntfordelt,ognoglekommunerharhaftmangeanmeldelser.Derertilsyneladendestadigproblemermedlangsagsbehandlingstid,omenddetikkeer af så generel karakter, som tidligere. Problemet synes nu lokaliseret til nogle fåkommuner,hvorsagsafviklingenfortsatertræg.TiltagforatunderstøttesagsbehandlingenikommunerneFra 2008 og frem har man iværksat en række tiltag for at nedbringe sagspuklen ogsagsbehandlingstiden i kommunerne. Der er tale om en bred vifte af initiativer, derisærharhafttilformålatskabe:KlarreguleringogentydigvejledningVelfungerendeværktøjertilbrugforsagsbehandlingenFortsatkompetenceudviklingikommunerneFortsattransparensiforholdtilsagsbehandlingstiderMangeaftiltageneindgårideto”Husdyraftaler”frahenholdsvis2009og2011mel‐lemregeringenogKL.

7.4.3.UdfordringerDererfortsatenvisuensartethedisagsbehandlingenkommunerneimellem.Dettegælderiforholdtilserviceniveauogiforholdtilbeskyttelsesniveau.Problemetmedlangsagsbehandlingeridaglokaliseretinoglefåkommuner:oDererenkeltekommunermedmangesager,derlevererfåafgørelserogharlangesagsbehandlingstider.oEndelkommunerharsårelativtfåsager,atdetervanskeligtatopbyggeog fastholde de nødvendige faglige kompetencer i kommunens forvalt‐ning.7.4.4.VurderingerogforslagUdvalgetvurdererpåbaggrundafevalueringen,atnyeopgaveflytningerpåområdetfortilsynoggodkendelsepåhusdyrområdetvilværeuhensigtsmæssigtpånuværendetidspunkt.Dereriværksatenlangrækketiltagtilatnedbringesagsbehandlingstiderneikommu‐nerne,primærtiforbindelsemedhusdyraftalerne.Iarbejdsgruppensrapportnævnesyderligereforslagtilatforenkleogeffektiviseresagsbehandlingen,somkaniværksæt‐tesindenfordennuværendeopgavefordeling.TiltagenekanindgåidenvideredialogmellemMiljøministerietogkommunerne.Udvalgethardesudenbemærket,at Natur‐ og Landbrugskommissionen forventes atkommemedanbefalingeriapril2013.Kommissionensanbefalingerkanogsåvedrørekarakterenafdenfremtidigemyndighedsopgave.

7.5.1.1.RegionersopgaverpåråstofområdetRegionernes opgave er at udarbejde en råstofplan for det geografiske område, somregionendækker.Råstofplanenerenplanforindvindingogforsyningafråstofferidekommendemindst12år.Råstofplanenskalsikrefremtidigemulighederforråstoffor‐syning og udarbejdes på grundlag af kortlægning af råstofforekomsterne på landjor‐den.Råstofplanen udarbejdes på baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regio‐nen,idetråstofindvindingoftekanværeikonfliktmedenrækkemodstridendehen‐syn. Ifølge råstofloven skal der derfor foretages en afvejning mellem de forskelligehensyn for at afgøre, om der kan udlægges graveområder. I afvejningen skal der pådenenesidelæggesvægtpåråstofressourcernesomfangogsikringafråstofressour‐cernesudnyttelsesamterhvervsmæssigehensyn.Pådenandensideskalderlæggesvægtpåmiljøognatur,vandforsyning,beskyttelseafgeologiskeogarkæologiskeinte‐resser,hensigtsmæssigbyudvikling,infrastrukturanlæg,jord‐ogskovbrugsmæssigein‐teresser,sandflugtsbeskyttelseogkystsikkerhedmv.Medhenblikpåatsikreensamletafvejningafinteresserskalregionsrådetgennemfø‐reenoffentligidéindkaldelsesamtenegentligoffentlighøringafråstofplanen.Kom‐munerne afgiver i denne forbindelse høringssvar. Regionerne har desuden etableretfølgegrupper, hvor råstofbranchen, Danmarks Naturfredningsforening og kommunererrepræsenteret.Dergennemføresderudoverbilateralemødermedkommuner,derharudlagteråstofgrave.Råstofplanenskalværeioverensstemmelsemeddenregionaleudviklingsplanogmåderforudarbejdesisammenhængmeddennesmålogvisionforudviklingafregionen.Planenskaltagehensyntilregionensbehovforråstofferafforskelligartogkvalitet,sikreråstofressourcernesudnyttelseogtagehensyntilråstoferhvervet.7.5.1.2.KommunernesopgaverpåråstofområdetKommunernesopgaveeratgivetilladelseellerafslagpåansøgningomerhvervsmæs‐sigindvindingafråstoffer.Tilladelsetilindvindingkangivesfor10år.Kommunenbe‐204

handleransøgningenomtilladelsetilråstofindvindingogfastsættervilkårfortilladel‐sen,blandtandetmedhenblikpåatvaretagehensyntilenrækkesamfundsinteresser.Kommunalbestyrelsens behandling af ansøgningen skal sikre, at tilladelsen og densindhold er i overensstemmelse med råstoflovens krav til miljøforhold mv., og at dergælderensartedevilkårfordeforskelligeråstofgrave.Kommunenerisinplanlægning,administrationogbehandlingafansøgningeromtil‐ladelse til råstofindvinding bundet af råstofplanen. Det betyder, at kommunen somudgangspunkt skal give råstoftilladelse til ansøgning om erhvervsmæssig råstoftilla‐delseindenfordeiråstofplanenudlagtegraveområder.Kommunenforetagerdenkonkreteafvejningmedandrekonkretesamfundsinteresseriforbindelsemeddenenkelteindvindingsansøgning.Kommunenskalforetageenin‐teresseafvejningihenholdtilråstoflovens§3ogudfradissehensynstillevilkåritilla‐delsen.Kommunernehargenereltviakommuneplanerneansvaretfordenøvrigeplanlægningafarealanvendelsenikommunerne,ogkommuneplanernemåikkestridemodråstof‐planerne.Naturklagenævnetharidenforbindelseafgjort,atkompetencentilatare‐alplanlæggeforfærdiggravederåstofområderhenhørerunderkommunenefterplan‐loven.Medendomaf6.september2012blevdetlagttilgrund,atkommunenharmulighedforatgiveafslagpåenindvindingstilladelse,fordikommunensomidenpågældendesagefterVVM‐vurderingenikkeharpligttilattilvejebringedetfornødneplangrundlag(etkommuneplantillæg),somerenforudsætningforatudstedegravetilladelse.Denneafgørelseviser,atuansetregionensråstofplan,kanderværeforholdiforbin‐delse med en konkret ansøgning om råstofindvinding, som afdækkes i forbindelsemedVVM‐vurderingen,sommedfører,atkommunenmåmeddeleafslagtilråstofind‐vinding. I den konkrete situation afviste kommunen at godkende det nødvendigekommuneplantillægpågrundafplanlægningsmæssigeogmiljømæssigeforhold.Tilladelsetilråstofindvindinggivesblandtandetpåvilkåromindvindingsrettensom‐fang og tilladelsens periode. Herudover indarbejder kommunen forskellige konkretevilkåritilladelserne,hvilketeksempelviskanværevilkåromhensyntilvandforsyning,støv,støjogkørseltilogfragravestedet.Råstofindvindingpålandjordenreguleresikkekunafråstofloven,menogsåafenræk‐keandrelove(blandtandetmuseumsloven,lovomjernbaneroglovomoffentligeve‐je)dergiverkommunalbestyrelsenogøvrigemyndigheder(eksempelvisKulturstyrel‐sen, Trafikstyrelsen og Vejdirektoratet) mulighed for ud fra særlige hensyn helt atkunnehindredenpåtænkteindvindingellergennemvilkåratkunnebegrænseeven‐Evalueringafkommunalreformen

tuelleskadevirkninger.Dererderforbehovforatsamordnedeinvolveredemyndig‐heders behandling af spørgsmål om indvinding af råstoffer. Samordningen er del afkommunensforpligtelseiforbindelsemedbehandlingafansøgningeromtilladelsetilråstofindvinding.Iforbindelsemedkommunenstilladelsetilråstofindvindingskalderstilleskravomef‐terbehandlingafråstofgraven.På baggrund af indberetninger fra kommuner til Danmarks Statistik vurderes det, atderindvindesråstofferica.70aflandets98kommuner.Somdetfremgåraftabel7.8.variererstørrelsenafindvindingenfrakommunetilkommune.Indvindingsaktivitetendetenkelteårafhængerafefterspørgselogafsætning.

Naturstyrelsenvurderer,atderpålandsplanerca.70ansøgningerpr.år.Hertilkom‐meropgavervedrørendeindberetning,nabo‐klagesagerogtilsyn.Naturstyrelsenharikkeoplysningeromantalansøgningerm.m.fordeltpådeenkeltekommuner.Råstofindvindingpålandudgøridagca.76pct.afdenårligeråstofindvindingogleve‐rerdermedvigtigeressourcertilbygge‐oganlægsprojekter.7.5.2.SammenhængmellemråstofplanerogråstoftilladelserDenadministrativepraksisharvist,atderherskeruklarhedomihvilketomfangregio‐nernesretningslinjerforudlagtegraveområderkanogskalindeholdevilkårforudnyt‐telsen.AfgørelserfraMiljø‐ ogNaturklagenævnetharpræciseret,atretningslinjernekanomfattemiljømæssigtbegrundedebegrænsningeridriften(enafgørelseomhand‐lededriftstiderogstøjgener).Derimodkanderikkeudformesretningslinjerforefter‐behandling og den efterfølgende arealanvendelse af en råstofgrav, da det alene erkommunen,derharkompetencentilatfastlæggeretningslinjerfordenefterfølgendearealanvendelsegennemkommunalplanlægningen.Regionerne kan i deres råstofplaner beskrive hvilke forudsætninger, der er lagt tilgrundforatudlæggeetgraveområde.Disseforudsætningerforventeskommunerneatanvendetilfastlæggelseafvilkår,herunderkravtilefterbehandling,dereriover‐ensstemmelsemedråstofplanensmiljømæssigeforudsætninger.206

Råstofadministrationenforudsættersåledesetvelfungerendesamarbejdemellemre‐gionerogkommuner.Dererbehovforinddragelse,dialog,vidensdelingoganerken‐delse af de forskellige forudsætninger og behov, herunder at der i nogle kommunerskal udlægges områder til råstofindvinding for at dække behov for råstoffer i andrekommuner.Somanførtovenfor,skalmanvedudformningenafengravetilladelsevurderekonse‐kvenserne for blandt andet overfladevand, grundvand, beskyttet natur, kulturarv oglandskabelige værdier m.m. Myndighedsansvaret for mange af disse andre områderblevvedreformenflyttettilkommunerne.Placeringenafansvaretmedtilladelsesgiv‐ningenskalsesisammenhænghermed.7.5.3.OpgaverpåjordforureningsområdetrelaterettilråstofområdetTilførselafikke‐forurenetjordsåvelsomforurenetjordtilenråstofgraverikketilladt.Regionsrådet kan dog give dispensation. Såfremt der er tale om forurenet jord, skalkommunalbestyrelsen fastsætte vilkår for jordtilførselen. Regionsrådet træffer afgø‐relse om påbud over for forureninger i råstofgrave og tidligere råstofgrave, og førertilsynmedtilført/deponeretjordtilråstofgrave.Tilførselafjordtilråstofgravekanf.eks.forekommeiforbindelsemedefterbehandlingafenråstofgrav.Hervildetværekommunen,dergodkenderefterbehandlingsplanen,mensdeterregionen,dergiverdispensationtileventueltilførselafjordtilråstofgra‐ve.Regionsrådenemeddeleristørrelsesordenen30dispensationerpr.årog10afslagpr.år.7.5.4.UdfordringerVedråstofplanlægningogvedudformningafgravetilladelserskalderforeta‐gesenafvejningmellempådenenesideråstofressourcernesomfang,forsy‐ningenogdeerhvervsmæssigehensynogpådenandensidehensyntilmiljø,naturmv.Der udvindes råstoffer i 70 af landets kommuner, og der skønnes på lands‐plankunatværeca.70ansøgningerpr.år.Kommunerneharderforpådenenesidevarierendemulighederforatopbyggeogsikrespecifikkekompeten‐cerpåråstofområdet.Pådenandensideharkommunernetværgåendekom‐petencerpåmiljøområdet,somindgårivurderingenafansøgningerne.Grænsenmellemdenregionaleplanlægningskompetenceogdenkommunaletilladelseskompetencekanværevanskeligattrække,ogeridag–trods2af‐gørelserfraNaturklagenævnet–stadigikkeheltklar.Detdeltemyndighedsansvarmellemkommunenogregionenvedtilførselafjord til råstofgrave nødvendiggør dialog med to myndigheder. I praksis kandetværeuhensigtsmæssigt,atdeterénmyndighed,derskalgivetilladelsetilEvalueringafkommunalreformen

råstofindvinding og efterbehandling af råstofgrave, mens det er en andenmyndighed,derskaltagestillingtilansøgningomdeponeringafjordiråstof‐grave.Råstofindvindinggiveranledningtillokalegeneriformafstøj,støvog tungtrafik.Oftevildenlokalebeskæftigelsesmæssigeeffektafenråstofgravværebeskeden. Interessenter har på udvalgets høring på miljø‐ og naturområdetgivet udtryk for, at kommunerne har begrænset interesse i råstofudvindingog derfor kan være tilbøjelige til at vægte lokale hensyn – eksempelvis tilgrundvandetellertilatundgåslidpåvejnettetogklagerfranaboertilråstof‐gravene – højere end hensynet til den nødvendige råstofforsyning. Interes‐senterharidetlysforeslået,atopgavernesamlesiregionerne.Andre interessenter på udvalgets høring på miljø‐ og naturområdet har påden anden side kritiseret regionernes udpegning af natur‐ og skovområdersom indvindingsområder i råstofplanerne, idet regionerne ifølge interessen‐terneikkeerforpligtigedeellerharmulighedforathaveetsamletsynpåna‐tur,miljøogråstofindvinding.

Ienvurderingafmodellernemodhinandenbørderindgåovervejelserom,hvorvidtfordelenevedeneventueltændretopgavefordelingopvejerfordeleneveddeneksi‐sterendeopgavefordeling.Tilsvarendebørulempernevedmodellerneholdesopimodudfordringerveddennuværendeopgaveplacering,somerbeskrevetovenfor.1.UændretopgavefordelingModellenindebærer,atkommunernesopgavemedatgivetilladelsertilråstofudvin‐dingfastholdessamtatregionernesopgavemedudpegningafråstofområderfasthol‐des.Dermedvidereføreskommunalreformensudgangspunktom,atdeterkommunerne,derskalvaretagedekonkretemyndighedsopgaverogborgerrettedeopgaver.Enuændretopgavefordelingvilunderstøttefortsatsammenhængmellemtilladelses‐givningenogkommunernesøvrigeopgaverpåplan‐ogmiljøområdet,menvilogsåin‐debære,atudfordringerneveddennuværendeopgavefordelingvedbliver.Deterudvalgetsvurdering,atkommunerogregionervedenuændretopgaveforde‐lingmedfordelkanøgesamarbejdet,vidensdelingenogkoordineringenindenfordeeksisterenderammerpåråstofområdetogderigennemunderstøtte,atderpåetfag‐

ligt kvalificeret grundlag og under hensyntagen til relevante samfundsinteresser ud‐stedesråstoftilladelser,dermodsvarersamfundetsbehov.2.FlytningaftilladelsesgivningtilregionerneModellen indebærer, at kommunernes opgave med at give tilladelse til råstofudvin‐ding flyttes til regionerne. Regionens opgave med råstofkortlægning og råstofplan‐lægningvilimodellenværeuændret.Modellenvilblandtandetmedføre,atsamordningspligteniforbindelsemedudarbej‐delseafråstofindvindingstilladelserefterråstoflovens§8,skalgennemføresafregio‐nen,ogbetyder,atregionenharpligttilathøreandremyndigheder,herunderkom‐muner.Idetkommunerneermyndighedforenstordelafdeområder,derskalindgåienvur‐deringefterråstofloven,vilkommunerneværeencentralhøringspartogdervilderforfortsatværebehovforettætsamarbejdemellemkommunerogregionerisagerområstoffer.Modellen vil endvidere indebære, at det skal overvejes, om kommunen fortsat skalvære VVM‐myndighed, og VVM‐tilladelsen dermed skal løsrives fra råstoftilladelsen,elleromregionenogsåskalværeVVM‐myndighedforråstofindvinding.SåfremtVVM‐myndighedenflyttestilregionen,vildetsvaretildenkompetencefordeling,sombe‐nyttes,nårstaten,somgodkendelsesmyndighedskalgennemføreenVVM‐vurderingforudforenmiljøgodkendelseeftermiljøbeskyttelsesloven.Fordelenevedmodellener,atderkanskeenstyrkelseafkompetencernepåområdet,idetregionernesstørregeografierkanmedføreenhøjeresagsfrekvens,stordriftsfor‐delesamtstørrefagligemiljøer.Detkanogsåunderstøtteenmereensartetogsmidigsagsbehandling.Dentætterekoblingmellemplanlægningogtilladelseiregionaltregivilgivemulighedfor en ændret balance mellem overordnede råstofhensyn og lokale interesser sam‐menlignetmedkommunernespraksisidag.Detvilherudovergivemindrebehovforkoordineringm.m.,mellemmyndigheder,nårtilladelsertilråstofindvindingogefterbehandlingsamtdispensationtiltilførselafjordsamleshoséninstans.Ulemperneer,atderkanværerisikofor,atdervedtilladelsesgivningenikkeitilstræk‐keliggradtageshensyntiløvrigeinteressersåsomnatur,miljømv.,hvorkommunerneharansvarformyndighedsopgaverne,ogderforkanhaverelevantviden.Modellenkandesudenmedføreettabafsynergitilandrekommunalearbejdsopgaverpådeområder,derskalindgåienvurderingefterråstofloven.Evalueringafkommunalreformen

Formåletmedkommunalreformenpåerhvervsområdetvaratstyrkeudviklingenafdelokale og regionale vækstbetingelser i hele landet samt at skabe en mere sammen‐hængendeogenkelstruktur,somsikredehurtigogeffektivsagsbehandlingiforholdtildespørgsmålogproblemer,virksomhedernestøderpåidagligdagen.Kommunernefikansvaretfordenlokaleerhvervsfremme.Detindebærer,atkommu‐nerkangennemføreogfinansiereerhvervsserviceaktiviteteroverforenåbenkredsafiværksættereogvirksomheder,hvornærhedenogdendagligekontakttilbrugerneerihøjsædetsamtiværksætteudviklingsaktiviteterforatstyrkedelokalerammebetin‐gelser.Regionerneskullemednedsættelseafvækstforapåtagesigansvaretfordenregionaleerhvervsudvikling,mensstatenfortsatskullevaretagedenoverordnedevækstpolitik.Vækstforaeneskalsikreettætsamarbejdemellemoffentligemyndigheder,erhvervs‐liv og videninstitutioner og herigennem skabe bedre regionale og lokale rammer forvirksomhedernesudvikling.Inærværendekapitelbeskrivesevalueringenafkommunalreformenpådetregionaleudviklingsområde. Kapitlet bygger på rapporteringen fra underarbejdsgruppen omevalueringafområdetforregionaludviklingogdegennemførtehøringer.Evalueringen af kommunalreformen på det regionale udviklingsområde tager ud‐gangspunktidefølgende5fokusområder:OpgavefordelingierhvervsudviklingsindsatsenEvalueringafderegionalevækstforasindsatsUdgiftertiladministrationRegionaleudviklingsplanerEvalueringafkommunernessagsbehandling.Ikapitletbeskrivesdefemområdermedsærligtfokuspådeidentificeredeudfordrin‐gerpådeenkelteområder.Afslutningsvistpræsenteresunderhvertfokusområdeud‐valgetsvurderingerogforslagtiljusteringerogtiltagmv.

8.1.OpgaverogfinansieringI afsnittet beskrives indledningsvist, hvordan opgave‐ og ansvarsfordelingen på er‐hvervsområdet ser ud efter kommunalreformen med udgangspunkt i de forskelligeopgaverognyeorganiseringer,somblevetableretiforbindelsemedreformenihen‐holdsviskommuner,regionerogstaten.8.1.1.KommunaleopgaveriforholdtilerhvervsserviceogerhvervsudviklingKommunerneserhvervspolitiskearbejdebestårierhvervsservice,erhvervsudviklings‐aktiviteterogturisme.Disseaktivitetererfrivilligeforkommunerne,meddenundta‐gelse,atkommunerneerforpligtettilatløfteerhvervsservicenpåregionaltniveauviaenaftalemellemKLogregeringenomdeoverordnederammerforvæksthusenesar‐bejde.Frivillighedsprincippetindebærer,atdenlokaleerhvervspolitikkantilrettelæg‐gesmedudgangspunktilokalebehovforvækstogudvikling.Kommunernevaretagerendvidereenlangrækkevirksomhedsrettedemyndighedsopgaverpåforskelligeom‐råder, herunder blandt andet miljøgodkendelser, miljøtilsyn, byggesagsbehandlingmv.Med kommunalreformen blev ansvaret for grundlæggende vejlednings‐ og henvis‐ningsaktiviteter, hvor viden om lokale forhold og nærhed er i fokus, placeret hoskommunerne.Detbetød,atdelokalevirksomhederfremoverkunskullehenvendesigét sted – hos kommunen. Før kommunalreformen kunne både kommuner og amtertilbydeinformationogvejledningtilvirksomhederne.Deterievalueringenpåbaggrundafdekommunaleregnskabstalforsøgtopgjort,hvormange midler kommunerne bruger på erhvervsservice og iværksætteri, jf. tabel 8.1.Somdetfremgåraftabellenharudgifterneværetstigendeiperioden2007‐2011dogmedetenkeltudsvingi2010.Ialtbrugtekommunernesåledesi2011knap329mio.kr.påerhvervsserviceogiværksætteri.Detrelativtstorespringfra2010til2011skalsesilysetaf,atfinansieringenafVækst‐husenei2011overgikfrastatentilkommunerne.Dettebeskrivesnærmeresenereiafsnittet.

Der er dog meget, der tyder på, at opgørelsen i budget‐ og regnskabssystemet ikkefuldt ud dækker alle de kommunale aktiviteter på erhvervsområdet, herunder f.eks.erhvervsudviklingsaktiviteter.Kommunerneblevderfori2010spurgthvormangeud‐gifterdevurderede,atdeskullebrugepåerhvervsområdeti2010,ogherblevkom‐munernes samlede budgetterede udgifter til erhvervsområdet opgjort til godt 400mio.kr.i2010,ekskl.turisme50.IkølvandetpåkommunalreformenblevVæksthuseneetableret.Formåletvaratskabeetsammenhængendeogkvalificeretrådgivningssystem,hvorpotentiellevækstiværk‐sætterekunnefåadgangtilrelevantvejledningoghjælp,f.eks.omvirksomhedsstart,finansieringsmuligheder, mentorordninger og lokaleleje mv. Med Væksthusene blevstrukturenforkommunerneserhvervsserviceopdeltilokalerhvervsserviceogspecia‐lisereterhvervsservice.Dettebeskrivesnærmereiafsnit8.2.1.Væksthusenes arbejde for at skabe flere vækstvirksomheder defineres i tæt samar‐bejdemedErhvervs‐ogVækstministeriet,ogderindgåsårligtenaftaleomdenatio‐nalemålforVæksthusenesindsats.Af tabel 8.2. fremgår den årlige grundbevilling til væksthusene. Fra 2011 overgik fi‐nansieringenafvæksthusenefrastatentilkommunerne,derkompenseresfordenneudgiftviabloktilskuddet.

8.1.3.DeregionalevækstforaogadministrationafEU‐strukturfondsmidler(regional‐ogsocialfondsmidler)EU‐strukturfondeneforerhvervsområdetbestårafDenEuropæiskeRegionalfond(Re‐gionalfonden)ogDenEuropæiskeSocialfond(Socialfonden).StatenerøversteansvarligemyndighedforstrukturfondeneiDanmark.De regionale vækstfora har indstillingsret til de regionalfonds‐ og socialfondsmidler,dererfordelttilregionerne.De regionale vækstfora består af 20 medlemmer, der udpeges af regionsrådet. Etvækstforumsammensættespåfølgendemåde:1.3medlemmerudpegespåregionsrådetsegetinitiativ,2.6medlemmerudpegesefterindstillingafkommunalbestyrelserneiregionen,hvorafmindst1medlemskalrepræsentereyderområderne,3.6medlemmerfraerhvervslivetudpegesefterindstillingfraerhvervsorganisa‐tionerudvalgtafregionsrådet,4.3 medlemmer fra viden‐ og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrå‐detsinitiativ,og5.2medlemmer,somrepræsentererhenholdsvisarbejdsgivereoglønmodtage‐re,udpegesefterindstillingfrahenholdsvisarbejdsgiver‐oglønmodtageror‐ganisationer.Sekretariaterneforderegionalevækstforakvalificererogudarbejderindstillingerved‐rørendeansøgningerombådestrukturfondsmidlerogregionaleudviklingsmidler.Somled i sagsbehandlingen af strukturfondsmidlerne skal vækstforumsekretariaterneblandtandetpåse,atprojekter,derindstillestiltilsagn,indeholdersupplerendeaktivi‐teteriforholdtil,hvaddervillekunnefindestedudenstøtte,vurderedeenkeltestøt‐

temodtageres administrative og økonomiske kapacitet, projekternes forventede målogresultatermv.Iforlængelseafdenregionalesagsbehandlingogdrøftelseivækstforumvideresendesansøgningerne til henholdsvis Erhvervsstyrelsen om strukturfondsmidlerne og regi‐onsrådet om de regionale midler. Erhvervsstyrelsen følger, som bevilgende myndig‐hedforbådeRegionalfondenogSocialfonden,indstillingernefraderegionalevækst‐fora,forudsatatindstillingerneerafgivetpåettilstrækkeligtgrundlag(legalitetskon‐trol).Danmarkmodtageriperioden2007‐2013årligt(ekskl.tekniskassistance)ca.492mio.kr. fra EU’s strukturfonde, som skal medfinansieres krone‐til‐krone. 90 pct. af dissemidler er på forhånd fordelt mellem vækstforaene som et rammebeløb for 2007‐2013,mensstatenfordelerderesterende10pct.tilprojekterefterkonkurrence(denkonkurrenceudsattepulje).Regnskabstalleneforudgiftertilerhvervsudviklingpådetregionaleområdeiperioden2007‐2011fremgårnedenforaftabel8.553.

påvegneafregeringenogderegionalevækstforaindenfordeeksisterendeøkonomi‐skeogadministrativerammer.Vækstpartnerskaberskalbidragetil,atnationale,regionaleoglokaleaktørertrækkerisammeretningsåledes,atderskabessynergimellemdeopgaver,derløftesnationaltog regionalt. Dette skal understøtte, at de offentlige midler, der målrettes vækst ogerhvervsudvikling anvendes mere omkostningseffektivt og giver de bedst mulige re‐sultater.Senestisommeren2012blevderindgåetregionalevækstpartnerskaber.Ivækstpart‐nerskaberneblevdersatenbreddagsordenblandtandetmedafsætienrækkenyeerhvervs‐ogvækstpolitiskprioriteteriregeringsgrundlaget.Dennyeregionalestrukturforerhvervsudviklingenblevogsåafspejletpådetstatsligeniveau gennem etableringen af Danmarks Vækstråd, der erstattede Danmarks Er‐hvervsråd. Et af formålene med Danmarks Vækstråd var blandt andet at sikre sam‐menhængen mellem den nationale vækstpolitik, EU‐indsatsen og den regionale er‐hvervsudviklingsindsatsogatbidragetileneffektivogsammenhængendeindsatsforvækstogerhvervsudviklingiheleDanmark54.Detvilderogsåværefokuspåiforbin‐delsemeddennyestrukturfondsperiodefra2014‐2020.DanmarksVækstrådernedsatihenholdtillovomerhvervsfremmeogharblandtan‐dettilopgaveatrådgiveerhvervs‐ogvækstministerenomudformningenafdennati‐onalevækstpolitik.DerforsætterDanmarksVækstrådfokuspåforskelligeemner,derharbetydningforvækstpolitikkenpåbådenationaltogregionaltniveau.Eksempelvisharrådetudarbejdetanalyser,kortlægningerogdebatoplægomdeerhvervsmæssigepotentialer i vedvarende energi og energieffektive løsninger, fastholdelse af uden‐landskarbejdskraftogsenestDanmarksomproduktionsland.Danmarks Vækstråd består af én formand og 19 medlemmer, som udpeges af er‐hvervs‐ogvækstministeren.Herafudpeges5medlemmerpersonligt,mensdeøvrigemedlemmerrepræsenterervirksomheder,erhvervsorganisationer,videninstitutioner,kommuner,regionalevækstforaogarbejdsmarkedetsparter.Medlemmerneudpegesfor4åradgangen.

ver på ungdoms‐ og almen voksenuddannelsesområdet. De regionale vækstfora be‐skrivesiafsnit8.3.Kommunerneserhvervspolitiskearbejdebestårpålokaltniveausombeskrevetiafsnit8.1.1.aferhvervsservice,erhvervsudviklingsaktiviteterogturisme,somalleerfrivilligeopgaverforkommunerne.8.2.1.ErhvervsserviceKommunernekanihenholdtillovomerhvervsfremmegennemføreogfinansiereer‐hvervsserviceaktiviteteroverforenåbenkredsafiværksættereogvirksomhedersamtiværksætteerhvervsudviklingsaktiviteterblandtandetindenforinnovation,anvendel‐se af ny teknologi, etablering og udvikling af nye virksomheder, udvikling af menne‐skeligeressourcerogudviklingsaktiviteteriyderområderne.Erhvervsservicekansomnævntiafsnit8.1.1.opdelesito–lokalogspecialisereter‐hvervsservice:1.Lokal erhvervsservice til iværksættere og virksomheder er generelle ydelserfor alle brancher. Her løses de opgaver,hvor nærhed til virksomhederneervæsentligogertypiskindividuelvejledningtiliværksættereoglokaltfor‐ankrede virksomheder om f.eks. forretningsplaner, netværksmuligheder ogfinansieringsmuligheder,kurser,netværkogfagligearrangementer.2.Specialiseret erhvervsservice retter sig mod en snævrere målgruppe af pri‐mærtnyeogmindrevirksomhederindenforallebranchermedvækstpoten‐tialeogvækstambitioner,ogomfatterf.eks.individuelvejledningominterna‐tionalisering,ejerskifte,vækststrategierogfinansiering.Grænsen mellem den lokale erhvervsservice og Væksthusene varierer mellem kom‐munerneogregionerogafhængerafdelokaletilbud.95 af landets 98 kommuner tilbyder erhvervsservice (pr. juni 2012). Hovedparten afkommunerneløseropgavenmedlokalerhvervsserviceviaeneksternoperatørellereterhvervskontor, som forestår erhvervsservicen for kommunen. Knap en tredjedel afkommunerne indgår i et fælleskommunalt samarbejde om opgaven. Der er tale omfrivilligeaktiviteterforkommunerne,sombeskrevetiafsnit8.1.1.8.2.2.ErhvervsudviklingsaktiviteterErhvervsudviklingsaktiviteter er særlige projektaktiviteter, der har til formål at frem‐me overordnede kommunale erhvervspolitiske mål. Detkan f.eks. være samarbejds‐projekter om innovation, lederudviklingsprogrammer, kollektive forløb, kurser, mål‐rettede vejledningsforløb, nye erhvervsrettede uddannelser samt tiltrækning og ser‐vicering af udenlandsk arbejdskraft. Indsatsen er rettet mod erhvervsvirksomheder ikommunenNærmerebeskrivelseafkommunerneserhvervsserviceogerhvervsudvik‐lingsaktiviteterfremgårafboks8.2.Evalueringafkommunalreformen

8.2.3.KommunaleudgiftertilerhvervsserviceogerhvervsudviklingsaktiviteterDet fremgår af figur 8.1., hvordan kommunernes samlede budgetterede udgifter tilerhvervsområdetfordeltesigpåhovedposteribudgetåret2010.55Figuren viser, at lidt over 60 pct. af ressourcerne anvendtes til konkrete erhvervs‐fremmeydelseriformaferhvervsservice,erhvervsudviklingsaktiviteterogandrelokaleudviklingsopgavermv.Politik‐ogstrategiudviklinglagdebeslagpågodt10pct.afres‐sourcerne.Detsammegælderadministrationogorganisationsudvikling.Administrati‐onudgørendelafkerneopgaven,ogstårforenrelativstorandelafudgifternepåer‐hvervsområdetikommunerne.Atposterneandrelokaleudviklingsopgaverogandreudgifterfylderendelpåudgiftsbudgetterne,afspejlerblandtandet,atbådeforvalt‐ningerogerhvervsrådbrugerendelressourcerpåaktiviteter,dervedrørerdenbredeerhvervspolitiskedagsorden,herunderfremmeafbosætning,kulturogbyudvikling.

Sammenlignesderpåtværs,erderstoreforskellepå,hvormangepengedeenkeltekommunerafsættertilerhvervsområdet.I2010havdekommunerneiRegionMidtjyl‐landafsatflestmidlertilerhvervsområdetsvarendetilgennemsnitligt103kr.pr.ind‐bygger,menskommunerneiRegionHovedstadenhavdeafsatfærrestmidlertilom‐rådetsvarendetilgennemsnitligt28kr.pr.indbygger.Detvarogsådetovervejendeindtryk fra høringerne, at der er store kommunale forskelle i prioriteringen af opga‐ven.Idetdisseopgavererfrivilligeforkommunerne,kandisseforskelleblandtandetafspejleforskelleidenpolitiskeprioriteringafopgavenogdelokalebehov.8.2.4.IdentificeredeudfordringerAdministrationsudgifterEtafformålenemedetableringenafdestørreenhederiforbindelsemedkommunal‐reformenvaratfåreduceretudgifternetiladministration.Evalueringenindikerer,atlidtover60pct.afmidlernepåerhvervsområdetgårtildirekteerhvervsservice‐oger‐hvervsudviklingsaktivitetersamtandrelokaleudviklingsopgaver,jf.ogsåovenståendefigur 8.1. Resten går til politik‐ og strategiudvikling, administration og organisations‐udvikling og aktiviteter, der vedrører den bredere erhvervspolitiske dagsorden, her‐underfremmeafbosætning,kulturogbyudvikling,andreudgiftermv.KoordinationpåturismeområdetLigeledeserderenudfordringpåturismeområdet.Kommunernebrugerknapenkvartmia.kr.påturismeomåret,ogdetkonkluderesiunderarbejdsgruppensevaluering,atsamarbejdetogkoordinationenharpotentialetilatfungeremereeffektivt.Detgæl‐derblandtandetsamarbejdetiforholdtilturismensværdikæder,hvoralleled,herun‐derdekommunale,regionaleaktørerogVisitDenmark,kanforbedresamarbejdetomvækstskabendeprojekter.ForholdettilVækstforumserhvervsudviklingsstrategiAfbemærkningernetillovomerhvervsfremmefremgårdet,at”detvilværenaturligtforkommunerneatorienteresigiforholdtilvækstforaeneserhvervsudviklingsstrate‐gier i fastlæggelsen af kommunernes egen erhvervspolitik”.Ifølge evalueringen harvækstforums erhvervsudviklingsstrategi i knap 60 pct. af kommunerne i nogen ellerhøjgradværetstyrendeforkommunensarbejde56.Ca.5pct.afkommunernesvarer,atvækstforumserhvervsudviklingsstrategisletikkeharværetstyrende,ogca.35pct.afkommunernesvarer,atstrategienkunimindregradharværetstyrende.Dettekandog også skyldes, at det ikke i alle kommuner vurderes lige relevant at koordineremed den regionale vækststrategi, hvis indsatsområderne heri ikke finder genklang ikommunensmålforområdet.

Deterimidlertidikkeafdækketievalueringen,hvorfornoglekommunerikkeharori‐enteretsigiforholdtilerhvervsudviklingsstrategierne,oghvorvidtdetskyldesenvur‐deringafbegrænsetrelevanselleromderfortsateretforbedringspotentialeiforholdtil at få skabt en mere sammenhængende og enkel struktur, som blandt andet varformåletmedkommunalreformen.DenvertikalekoordinationgennemderegionalevækstpartnerskaberEvalueringenharidentificeretenkelteopmærksomhedspunkteriforholdtilderegio‐nale vækstpartnerskaber. Således er der i forlængelse af de brede regionale vækst‐partnerskaberi2012pegetpåetbehovfor,atvækstpartnerskaberi2013tilstræbesat blive mere konkrete og kortere, hvilket vurderes at ville styrke effekten. Det kandesudenbemærkes,atOECDienanalysefra2012–bestiltafRegionSyddanmarkogRegionMidtjylland–anbefaler,atbaseretpådehidtidigefremskridtivækstpartner‐skabsaftalernebøraftalernefremadrettetstyrkesamordningpånationaltniveaumedrespekt for de stedbaserede erhvervsudviklingspolitikker, overveje at etablere merekonkreteoglængerevarendeaftalermedtilhørendefinansieringogadressereflaske‐halseforvækst,somliggerudenfordetregionalemandat57.RegionalinddragelsepåungdomsuddannelsesområdetDetblevfremførtpåhøringerne,atdererbehovforihøjeregradatinddrageregio‐nernevedkapacitetsplanlægningpåungdomsuddannelsesområdet.Regionerneharidag en indstillingsret i forbindelse med nye udbud af ungdomsuddannelser. Indstil‐lingsrettengælderimidlertidikkevedovervejelseromnedlæggelseafudbudafung‐domsuddannelser,hvordenregionalevidenfraarbejdetmedforeksempelanalyserafkapacitetogifordelingsudvalgenekanværerelevantatinddrage.8.2.5.VurderingerogforslagGenereltviserevalueringen,atdetlangthenadvejenerlykkedesatindfrimåletomenenstrengetogmeresammenhængendeindsatspåerhvervsområdetUdvalgetkonstaterer,atkommunerneistigendegradharvalgtatprioritereerhvervs‐området.Detvisersigblandtandetved,atderharværetenstøtstigningianvendel‐sen af kommunale midler på erhvervsservice, samtidig med at langt hovedparten afkommunerneudviklererhvervspolitiskestrategierellerpolitikkermedudgangspunktikommunernesforskellighed.Nogle,typiskstørre,kommuner,harf.eks.fokuspåstør‐reudviklings‐oginnovationsprojekterindenforgrønomstillingellersundheds‐ogvel‐færdsområdet, mens andre har erhvervsudviklingsaktiviteter, der har til formål atfremmeiværksætterkulturenmv.

Evalueringenindikererendvidere,atlidtover60pct.afkommunernesudgiftertiler‐hvervsområdetsamletsetgårtildirekteerhvervsservice‐ogerhvervsudviklingsaktivi‐tetersamtandrelokaleudviklingsopgaver.Deterpådenbaggrundudvalgetsvurde‐ring,atdetfortsatbørværeetopmærksomhedspunktforkommunerneatsikre,atensåstorandelsommuligtanvendespådirekteerhvervsservice‐ogerhvervsudviklings‐aktiviteterunderhensyntagentil,atindsatsenpådetteområdeogsåindebærerflereadministrative og organisatoriske opgaver. Udvalget noterer i den forbindelse, at dekommunalevæksthuseseffektiviteterendelafenigangværendeanalyse,derforeta‐gesafErhvervs‐ogVækstministerietisamarbejdemedKL.Evalueringenviserendvidere,atdererstoreforskellepå,hvormangemidlerdeen‐keltekommunerafsættertilerhvervsområdet.Endelafforskellenafspejler,hvorvidtdeenkeltekommunerbetragtersigselvsomerhvervs‐ellerbosætningskommuner,enforskelligkommunalprioriteringafopgavenogforskelleilokalebehov.Deterderfornaturligt med en vis varians i prioriteringen i opgaveløsningen. Udvalget vurdererimidlertid,atdetervigtigtatunderstøtteetfokuspå,atdeprioriteredemidlerpåer‐hvervsområdetanvendesmesteffektivtmedhenblikpåatgenereredenstørsteeffektmedanerkendelseafdekendtemetodiskeudfordringervedatfastslåeffektpåområ‐det,jf.ogsåafsnit8.3.1Deterendvidereudvalgetsvurdering,atdergenereltkanværeetbehovforatstyrkesammenhængenmellemdenstatslige,regionaleogkommunaleindsatsforvækstogerhvervsudvikling.Detkanskef.eks.vedatjusterevækstpartnerskaberne,såderbli‐veretstørrefokuspåeffektblandtandetvedatfokuserepåsamarbejdsfelter,hvorDanmarkharerhvervsområdermedsærligestyrkerogpotentialer,ogsomderegiona‐levækstforaogsåharfokuspåideresarbejde.Udvalgetvurdererendvidere,atDanmarksVækstrådindenforeksisterendeøkonomi‐ske rammer har mulighed for i højere grad at styrke den vertikale koordinering i sitvirke.Endelig vurderer udvalget, at det vil være relevant med inddragelse af regionerne iforholdtilkapacitetsplanlægningpåungdomsuddannelsesområdetiforbindelsemednedlægningafkapacitet.Udvalgetforeslårderfor,atregionernesnuværendeindstil‐lingsretiforbindelsemedoprettelseafnyeudbudafungdomsuddannelserudvidestilogså at omfatte nedlæggelse af eksisterende udbud af ungdomsuddannelser. Detteskalværemedtilatsikre,atregionernesvideninddragesiforholdtilatunderstøtteettilstrækkeligtogvarieretudbudiregionen.

om der med kommunalreformen blev skabt grundlag for en mere strategisk, sam‐menhængendeanvendelse.Vækstforaenevarennyorganisering,somskulleskabebedrerammerforudviklingenaf de lokale og regionale vækstvilkår. Samtidig fik virksomhederne sammen medkommunerneogarbejdsmarkedetspartersomnogetnytadgangtilatdeltageipriori‐teringenafdelokaleinvesteringerivækstvilkårene,somstatenønskede,skullemed‐finansieresmedEU’sstrukturfondsmidler.Deregionalevækstforaharenvigtigrolleiatstyrkesamspilletmellemforskelligeer‐hvervsudviklingsinitiativer gennem en samtidig indflydelse på anvendelsen af EU’sstrukturfondsmidlerognationalemidlertilerhvervsudvikling,herundersærligtregio‐nalemidler.Deskalsikreensammenhængenderegionaloglokalerhvervsudviklings‐indsatsindenfordennationaleogeuropæiskevækststrategi.Funktionsperioden for vækstforaene følger kommunalvalgsperioden. De regionalevækstforas medlemmer omfatter de regionale og kommunale parter, erhvervslivet,viden‐oguddannelsesinstitutionersamtarbejdsmarkedetsparter.Vækstforaeneharifølgelovomerhvervsfremmetilopgaveatudarbejdeenregionalerhvervsudviklingsstrategi. De nuværende erhvervsudviklingsstrategier er blandt an‐detkendetegnetvedfokuspåstørrestrategiskesatsninger,fokuspåmålogeffektmå‐ling,fokuspågrønøkonomiogvelfærdsteknologisk/arbejdskraftbesparendeteknologisamtfokuspåomstillingiyderområderne.DerudoverharVækstforaogsåtilopgaveatovervågederegionaleoglokaleerhvervsvilkårogindenforerhvervsudviklingsstrate‐gienindstilleommedfinansieringafregionaleerhvervsudviklingsaktiviteter.Herudoverkanregionenefterindstillingfravækstforadeltageiregionalegrænseover‐skridendeerhvervsudviklingsmæssigesamarbejder,somgeografiennaturligtbegrun‐der.Vækstforaene sekretariatsbetjenes af regionen og indstiller til regionsrådet om an‐vendelseafderegionaleudviklingsmidlertilerhvervsformålogtilstaten(Erhvervssty‐relsen)omanvendelseaf90pct.afEU‐strukturfondsmidler(RegionalfondenogSocial‐fonden).

Evalueringen viser samlet set, at intentionerne med etableringen af de regionalevækstforaividudstrækningerblevetindfriet.Fordetførsteerregionerneikraftafderesstørregeografiskeudstrækningenmerehensigtsmæssig ramme for det regionale erhvervsudviklingsarbejde end de tidligereamter.Fordetandeterdermederhvervsudviklingsstrategierneskabtettydeligerestrategiskfundament for indsatsen, og der er med lov om erhvervsfremme skabt en klarerekompetencefordelingmellemkommunerogregioner.Fordettredjeerdersketenprofessionalisering,hvorderblandtandetviatydeligerekravtilresultatopstillingog‐opfølgningsamtbrugafeksternefagligeekspertertilkva‐lificeringafprojektgrundlageneerstørreopmærksomhedpåatsandsynliggøreengoderhvervspolitiskeffektafindsatsen.

Fordetfjerdeerdermedvækstforaeneskabtbedresammenhængiindsatsenogetstærkereregionaltejerskabbådetildenstrategiskeretningogdenkonkreteudmønt‐ning.Ideregioner,hvorsamarbejdetfungererbedst,erderetableretenhøjgradafkonsensus og et ganske ligeværdigt samarbejde mellem regioner, kommuner, er‐hvervs‐oglønmodtagerorganisationersamtuddannelsesinstitutionerne.8.3.1.IdentificeredeudfordringerDererimidlertidogsåpegetpåenrækkeudfordringerievalueringen,somgennemgåsnedenfor.Udfordringerneharenindbyrdespåvirkningpåhinanden,eksempelvisskaleventuelleinitiativertilstyrkekoordinationeninterntmellemvækstforaogstatenaf‐vejesmoddenyderligereadministration,somdeteventueltvilmedføre.EffektenafindsatsenPå trods af, at vækstforaene generelt har stort fokus på resultater og effekt, og deranvendesbetydeligeressourcerpåopfølgningogevaluering,erdetfortsatenudfor‐dringatkvantificereresultatskabelsenafvækstforasindsats.Detersåledesikkemu‐ligtatdragetydeligekonklusioneromeffektenafdensamledeindsats,selvomderog‐så kan fremdrages eksempler på indsatstyper, hvor evalueringerne tyder på god ef‐fekt. Dette skyldes primært kendte metodiske udfordringer ved at fastslå effekt, så‐somblandtandetbetydningenafkontrolforeksternefaktorer,eksempelvisinternati‐onale konjunkturer eller ændret finanspolitik, lang forsinkelse mellem indsats og ef‐fekt samt udfordringerne ved at isolere effekten fra andre påvirkninger. De sammeudfordringergørsiggældendepåstatsligtogkommunaltniveau.Engennemgangaf24udvalgteprojekterigangsatideførsteårviser,atstortsetingenafdegennemgåedeevalueringerreeltforholdersigtilspørgsmåletomadditionalitet,altsåomderealiseredeeffekterkanhenførestildenstøtte,projekterneharmodtagetfravækstforaene,elleromeffekterneheltellerdelvistvilleværeopnåetudenstøtten.Evalueringerne beskæftiger sig overvejende med at vurdere fremdrift i forhold tilplanlagteaktiviteter,målingafbruger‐/deltagertilfredshedogrealiseringafdeinitialtopstillede resultatmål. I den nuværende evalueringsindsats opereres der i stigendeomfangmedkontrolgruppermedhenblikpåihøjeregradatimødegåspørgsmåletomadditionalitet.DetadministrativearbejdeAfevalueringenfremgårdet,atdetadministrativearbejdeitilknytningtilvækstforae‐neerbetydeligt.Deterblandtandetenkonsekvensaf,atdergøresetstortarbejdefor at modne og løfte projektansøgningernes niveau samt behovet for koordinationmellemdemangeaktørerpåområdet.Hertilkommer,atderblandtandeterpåpegetomfattende sagsbehandling vedrørende f.eks. støtteberettigelses‐ og medfinansie‐ringsreglerforEU‐midlerne.Langvarigeogressourcekrævendeadministrationsproces‐sererenpotentielbarriereforvirksomhedersdeltagelseivækstforumprojekter.

Professionelle operatører og risiko for institutionalisering af erhvervsudviklingsar‐bejdetProfessionelle operatører som f.eks. væksthusene, universiteter og organisationersom Copenhagen Capacity er udførende på en stor og stigende del af den samledeindsats.Detteerudtrykforenprofessionaliseringogforenprioriteringafstørreind‐satser,mendetførerogsåtilenformforinstitutionaliseringaferhvervsudviklingsar‐bejdet.Etelementiinstitutionaliseringener,atdetfordestoreoperatørereretselv‐stændigthensynatfastholde”markedsandele”,idetregionaleudviklingsprojekterfornogleaktørerudgørenbetydeligdelafderessamledefinansiering.Dermedopstårderrisikofordriftslignendetilskudogforathensynettilfinansieringsgrundlagettrængerdeterhvervsudviklingsmæssigefokusibaggrunden.Risikoenfordriftslignendetilskudforvæksthuseneerendelafdenpågåendeevalueringafvæksthusene.KonkurrencenommidlerneDet fremgår af evalueringen, at der er forholdsvis begrænset konkurrence om er‐hvervsudviklingsmidlerne.Detskyldestreting:Fordetførsteerdetendelviskonse‐kvens af institutionaliseringen og professionaliseringen af den regionale erhvervsud‐viklingsindsats.Fordetandetfremhævessærligeudfordringerpåområderneturismeogyderområder,hvorkonkurrencenersvagpågrundafforfåogforsmåaktører.Detførertil,atsagsbehandlingogprojektmodningtagerlangtid.Fordettredjeerregel‐sættetvedrørendeanvendelsenafregionalfonds‐ogsocialfondsmidlerkomplekst.SekretariatsbetjeningenafvækstforaEvalueringenviser,atdetividudstrækningerlykkedesatetablereenkonstruktivogkonsensussøgende arbejdsform. Det er imidlertid også oplevelsen blandt nogle afpartnerne,atsekretariaterneforvækstforumikkealtidhartilstrækkeligtfokuspå,atdeterhelevækstforummetssekretariatogikkekunderegionsrådetsrepræsentanter.KoordinationogsamarbejdeAfslutningsvistviserevalueringen,atkoordinationogsamarbejdemellemvækstforae‐neindbyrdesogiforholdtilstatenfremoverbørhavestørreopmærksomhed.Interntideenkelteregionererdereksemplerpåområdermedsvagkoordination,særligtpåturismeområdet. Eventuelle initiativer på området skal dog vurderes ud fra risikoenfor, at de kan medfører mere administrativt arbejde, hvilket ikke vil være hensigts‐mæssigt.8.3.2.VurderingerogforslagUdvalget vurderer, at der er anledning til at overveje en mere ensartet evaluerings‐praksis.

Detforeslåsderforatstyrkeindsatsenforevidensbaseredeevalueringer.Detkanså‐ledes overvejes at supplere allerede igangsatte tiltag58ved at tillægge DanmarksVækstrådenopgavemedatfremmeenensartetevalueringspraksispåtværsafdere‐gionalevækstforablandtandetvedatopstilleetfællesevalueringsparadigme.Dettekangøres inden for rammerne af såvel eksisterende lovgivning som de eksisterendeøkonomiskerammer.Endviderekankravetomklareeffektkæderstyrkesiansøgningernekombineretmed,atderkanindføresfasteopstartsmødermedallenyeprojekter,såledesatdersikresensartetsystematikpåtværsafprojekter.Erhvervsstyrelsenharsammenmedregio‐nerne anvendt denne metode på udvalgte projekter i den nuværende periode medgoderesultater.EndeligkanderindføresbedreløbenderegisterbaseretovervågningaffremdrifteniprojekternegennemenløbendeindsamlingafCVR‐ogCPR‐numre.Demetodiskeudfordringermedatfastslåeffekt,jf.ovenfor,vildogstadiggøresiggæl‐dende.IndsamlingenafCVR‐ogCPR‐numreskeralleredeidagomendpåetmindresystematiskgrundlag.Fordelenevurderesatvære,atderopnåsetbedregrundlagforatsandsynliggøreef‐fektenafderegionalevækstforasindsats.Detgiverpålangsigtetbedregrundlagforatprioritereindsatsen,hvilketmåantagesatforøgeeffektenafmidlerne.Dervurderesikkeumiddelbartatværenævneværdigeulemperforbundetmedforsla‐get.Denfremtidigeindsatsskalendeligsesilysetafforhandlingerneomdenkommendestrukturfondsperiodefra2014‐2020,hvorderfradansksideerlagtvægtpå,atmid‐lerne fra samhørighedspolitkkenfokuserespå de fattigste regioner og lande. Det erendvidereforventningen, at Danmark vil modtagefærre strukturfondsmidler i denkommendestrukturfondsperiode.

8.4.1.IdentificeredeudfordringerManglendesammenlignelighedDetharvistsigatværevanskeligtpåbaggrundafforeliggendedataibudget‐ogregn‐skabssystemetatgennemføreenfuldtdækkendekortlægningogevalueringafregio‐nernesudgiftertiladministrationafdetregionaleudviklingsområde.Detskyldesblandtandet,atbudget‐ogregnskabssystemetikkegivermulighedforatspecificere fordelingen af administrationsudgifter, herunder lønomkostninger, i for‐holdtilenkeltopgaverpådetregionaleudviklingsområde.Eksempelvishardecentraleadministrationsomkostninger vedrørende enkeltområder siden budget 2011 væretsamletiénfunktion”centraladministrationafregionaludvikling”.Udgiftertil”Fællesformål og administration”– dvs. de regionale udviklingsaktivitetersandel i regioner‐nesgenerelleadministrationsomkostninger(trækpåcentralefunktionerm.m.)erlige‐ledes opgjort på et overordnet niveau og ikke på enkelte områder. Den manglendesammenlignelighedkandogogsåtildelsfindesinforklaringi,atregionernesorganise‐ringpåområdeterforskellig.Evalueringenviserendvidere,atregionerneharenuensartetkonteringspraksis,dadekonterer nogle administrationsudgifter forskelligt. Eksempelvis har Region Syddan‐markkonteretlønudgifterunderenkeltområderafregionaludvikling,hvordeøvrigeregioner generelt har konteret lønudgifter under ”Central Administration, regionaludvikling”.ForskellepåressourceforbrugpåtværsafregionerEvalueringenviser,meddeforbeholdderskaltagespågrundafudfordringenvedrø‐rendesammenligneligedata,atdererregionaleforskellepåhvormangeressourcer,deranvendespåenkeltområder,herunderadministration,jf.tabel8.6.ovenfor.Forskellenskalfortolkesmedstorforsigtighed,dadenjf.ovenforkanafspejleandreforhold, som ikke nødvendigvis er forbundet med et potentiale for en mere effektivadministration,eksempelvisforskelleiprioriteringellerkonteringspraksis.Detkandogikke udelukkes, at en del af forklaringen på forskellene i ressourceforbruget mellemregionerne skyldes effektivitetsforskelle mellem de enkelte regioners administrationafområdet.Dettehardogikkeværetgenstandforensærskiltanalyse.ForskellepåårsværksforbrugpåtværsafregionerSomnævntiafsnit8.4.1.giverregionernesbudget‐ogregnskabssystemikkemulighedfor at specificere fordelingen af administrationsomkostninger, herunder lønomkost‐ningeriforholdtilenkeltopgaverpådetregionaleudviklingsområde.DanskeRegionerhar derfor som en del af evalueringen indhentet mere detaljerede årsværksdata fraregionerne.Dererindhentetdataforantalårsværkindenforenkeltområderafregio‐naludviklingperapril2012.

Tabel8.7.viser,atdererstorvariationmellemregionernespersonaleforbrug.F.eks.harRegionSjællandogRegionMidtjyllandder,somdetsesaftabel8.7.,nettodrifts‐udgifterisammestørrelsesorden,prioriterethenholdsvis78og113årsværktildetre‐gionale udviklingsområde, eksklusiv eksternt finansierede årsværk. Dette skal dogblandt andet ses med baggrund i, at Region Midtjylland har et større befolknings‐grundlag og en mere decentral administration end Region Sjælland. Region Midtjyl‐landharderformarkantlavereudgiftertil”Fællesformålogadministration”.Deleafvariationenkanendvidereblandtandetskyldesforskelleiregionernespolitiskepriori‐tering af enkeltområder inden for regional udvikling, blandt andet på baggrund afgrundlæggendeforskelligevilkårogrammebetingelser.Somnævntkandetikkeudelukkes,atendelafforklaringenpådemarkanteforskelleiressourceforbruget mellem regionerne også skyldes effektivitetsforskelle mellem deenkelteregioner.Dettehardogikkeværetgenstandforensærskiltanalyse.232

8.4.2.VurderingerogforslagPågrundafdenbegrænsedesammenlignelighedidatavurdereresdetikkemuligtpådetforeliggendegrundlagatvurdere,hvorvidtmidlerne,deranvendespåadministra‐tionpåområdet,samletsetkananvendesmereeffektivt.Udvalgetforeslårderfor,atdetundersøges,hvordanderkansikressammenligneligedata på det regionale udviklingsområde. I denne forbindelse kunne det overvejes atpræciserevejledningentilderelevantekontiidetregionalebudget‐ogregnskabssy‐stemiforholdtil,hvordanblandtandetlønudgifterneskalkonteres.Regionernesfor‐skelligeorganiseringpåområdetkandogbevirke,atdetvilværevanskeligtattilveje‐bringeheltsammenligneligetal.Detindgiki”Aftalenomregionernesøkonomifor2011”,atregionernegennemføreromprioriteringerfor12mio.kr.i2011,25mio.kr.i2012og50mio.kr.i2013ogfremfradedeleafderegionaledriftsudgifter,derikkevedrørersundhed,medfokuspådeadministrativeudgifter.Derersåledesalleredeindgåetaftaleomatreduceredead‐ministrativeudgifteriregionerneoverdekommendeår.Detkanogsåkonstateres,atudgifternetilcentraladministration,regionaludvikling,erfaldeti2011ogibudgettetfor2012,såveliabsoluttetalsomiandelafdetsamledebudget.Derbørfortsatværeskærpetfokuspåatsikreensåeffektivadministrationsommuligt.Nårderertilvejebragtmeresammenligneligedatapåområdetforregionaludvikling,kan det danne baggrund for en nærmere undersøgelse af, hvorvidt de relativt storeidentificeredeforskellemellemregionernesressourceforbrugfinderendelafsinfor‐klaringieffektivitetsmæssigeforskellemellemregionerne.

8.5.RegionaleudviklingsplanerSom en del af evalueringen er der gennemført en analyse af de hidtidige erfaringermedderegionaleudviklingsplaner.Denregionaleudviklingsplanskallæggerammerneforudviklingeniregionen,forsåvidtangårdenvisionæreogstrategiskedelafplan‐lægningen.Ifølge lov om planlægning skal de regionale udviklingsplaner beskrive en ønskeligfremtidigregionaludviklingforregionensbyer,landdistrikterogudkantsområdermv.,medsærligtfokuspånaturogmiljø(herunderrekreativeformål),erhverv(inkl.turis‐me),beskæftigelse,uddannelsesamtkultur.Derudover skal den regionale udviklingsplan redegøre for sammenhængen mellemdenfremtidigeudviklingogdenstatsligeogkommunaleplanlægningforinfrastruktur,herundersåveldenfysiskeogdigitaleinfrastruktur.Den regionaleudviklingsplaner ikke arealregulerende, men skalfungere som indspiltildenefterfølgendeudarbejdelseafkommuneplanerneiregionen.Evalueringafkommunalreformen

Evalueringen viser, at de regionale udviklingsplaner indholdsmæssigt har levet op tillovgivningen.Deregionaleudviklingsplanertagerudgangspunktianalyserafudfordringerogmulig‐hederforregionensaktuelleudvikling,inddragerkommunerogandreregionaleaktø‐rer,ogadressererregionaleudfordringerpåtværsafsektorer.Regionernehartagetudgangspunktidesærligeregionaleforskelligheder,mulighederogudfordringer,denenkelte region har f.eks. infrastrukturelle tilgængelighedsproblemer, særlige uddan‐nelsesudfordringer,antalletafledigeosv.Dererialleregionerudarbejdetforskelligehandlingsplanermedenrækketiltagoginitiativermedhenblikpåatrealisereønskerogstrategierfraudviklingsplanerne.Fra1.generationi2008til2.generationi2012harderværetetindholdsmæssigtskif‐tehenimodetstørrefokuspåmiljø,bæredygtighedoggrønneløsningerideregiona‐leudviklingsplaner.Flereregionerharsåledesideresforslagtilenregionaludviklings‐planvalgtklimaogklimatilpasningsomnyttemapålinjemeddetemaer,somlovenforeskriver,atplanerneskalindeholde.Dersessåledesenvissammenhængtildeak‐tuelleplanlægningsmæssigetendenser,hvorderogsåbådepåstatsligtogkommunaltniveaufokuseresmegetpåklimaplanlægningoggrønenergiiplanlægningen.Detvurderesendviderepåbaggrundafevalueringen,atderegionaleudviklingsplanerharhaftettilstrækkeligtoverordnetniveauiforholdtildenkommunaleplanlægning,ogharværetmedtilatsikre,atdenregionaleogkommunaleplanlægningharpegetisammeretning.234

De regionale udviklingsplaners gennemslagskraft i den underliggende kommunaleplanlægningerimidlertidvanskeligatmåle.Evalueringenviserpåbaggrundafenun‐dersøgelseafetudsnitafdekommunaleplanstrategier,atdenregionaleudviklings‐planomtalesica.2/3afkommunestrategierne.Herafgiver28pct.udtrykfor,atplan‐strategienerudarbejdetisamspilmedellermedbaggrundidenregionaleudviklings‐plan.Fireafdefemregionerhardesudenbenyttetsigafmulighedenforatafgivehørings‐svar til både de kommunale planstrategier og kommuneplanerne. Regionerne harimidlertid ikke direkte udnyttet muligheden for at stille forslag til kommuneplaner.Dettekanskyldes,atdenregionaleudviklingsplanikkeerarealregulerendeellerfysiskisinnaturogikkestillerfysiskekravtillokal‐ellerkommuneplaner.Irelationtilstatenharderegionaleudviklingsplanerfungeretsomkommunernesko‐ordinerede indspil til landsplanlægningen. Høringssvarene har dog ikke haft nogenstørreindflydelsepådenstatsligelandsplanlægning.8.5.1.IdentificeredeudfordringerUdvalgetharievalueringenidentificeretnogleudfordringeriforholdtildenregionaleudviklingsplan,sompræsenteresidetnedenståendeafsnit.DeregionaleudviklingsplanersgennemslagskraftSetilysetafdeoffentligeressourcer,somanvendespåudarbejdelseogopfølgningpåderegionaleudviklingsplanerkandetovervejes,hvorvidtderegionaleudviklingspla‐nerharfundetsitretteniveauiforholdtilsynlighedoggennemslagskraft.Detvardetovervejende indtryk fra høringerne, at det ikke er tydeligt, hvilken rolle og gennem‐slagskraftderegionaleudviklingsplanerhar.Deterikkeafdækketievalueringen,hvorvidtogisåfaldihvilketomfangdeigangsat‐teinitiativerideregionaleudviklingsplanerharhaftbetydningforandreaktørersprio‐riteringerellerigangsætningafinitiativer.Detkansåledespåbaggrundafevaluerin‐genikkevurderes,hvorvidtderegionaleudviklingsplanerharhaftenbetydendeeffektiforholdtildeigangsatteinitiativerelleromdisseogsåvillehaveeksisteretudenfor‐ankringenidenregionaleudviklingsplan.Underarbejdsgruppen har ikke drøftet alternative modeller til den nuværende ud‐formning af den regionale udviklingsplan f.eks. om de regionale udviklingsplaner påbaggrundafensamletvurderingafdekommunale,regionaleogstatsligeplanredska‐bertillæggesflereellerfærrebeføjelser.SammenhængentildenøvrigeplanlægningEvalueringenindikererendvidere,atdetkanudfordres,hvorvidtdenregionaleudvik‐lingsplanitilstrækkeliggradtænkesisammenhængmeddenøvrigeplanlægning.Eva‐lueringenviserblandtandet,atca.en1/3afkommunerneikkeomtalerdenregionaleEvalueringafkommunalreformen

udviklingsplan i kommunestrategien og under halvdelen af kommunerne udarbejderplanstrategierisamspilmeddenregionaleudviklingsplan.Desudenharregionerneik‐kebenyttetsigafmulighedenforatstillekonkreteforslagtilkommuneplaner.8.5.2.VurderingerogforslagPåbaggrundafdeovenforidentificeredeudfordringerkanfølgendefiremodellerop‐stilles:1.Denregionaleudviklingsplanbevares2.Denregionaleudviklingsplanafskaffes3.Den regionale udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategisamlesiénstrategi.4.DenregionaleudviklingsplanstyrkesDenregionaleudviklingsplanbevaresModellenindebærer,atdenregionaleudviklingsplanbevaresindenfordenuværenderammer.Fordelenevurderesatvære,atdetnuværendeset‐uperkendtforalleparter,ogderskalderforikkebrugestidogressourcerpåatimplementerenogetnyt.Desudenan‐vender regionerne den regionale udviklingsplan til at sætte de særlige regionale ud‐fordringerogmulighederpådagsordnen,ogevalueringenviser,atregionerneharev‐netatsamleoginvolvereregionaleparterisamarbejdetomdenregionaleudviklings‐plan.Ulempernevurderes jf. ovenstående at være, at det er uklart, hvilken synlighed oggennemslagskraftdenregionaleudviklingsplanoghvorvidtdenharhaftenbetydendeeffektiforholdtildeigangsatteinitiativersamtsammenhængentildeøvrigeplanini‐tiativer.DenregionaleudviklingsplanafskaffesModellen indebærer, at regionsrådet ikke længere vil være forpligtet til at arbejdestrategiskmeddenønskeligefremtidigeudviklingforregionenellersammenhængenmeddenstatsligeogkommunaleplanlægning.Fordelenevurderesatvære,atplanlægningenherefterentydigtvilværeplaceretpåtomyndighedsniveauerhenholdsviskommunerneogstaten.Desudenkanderforven‐teligt realiseres en umiddelbar mindre besparelse på tværs af de fem regioner samtmindre besparelser i kommuner mv., hvor der bruges ressourcer på aktiviteten. Detforudsætter dog, at de initiativer, der er stor interesse i og opbakning til, vil opståudenforankringenidenregionaleudviklingsplan.Ulempernekanimidlertidvære,atdenregionaleudviklingsplanharhaftenkoordine‐rendeoginitierenderolle,somikkekanmålesitraditionelforstand,dadetteihøjeregradkommertiludtrykigennemnetværksdannelse,styrketsamarbejdeogsamhørig‐236

hediudarbejdelsenogimplementeringenafplanen.Dervilpotentieltmangleetpoli‐tiskforankretinstrument,somkansamlederegionaleaktøreromløsningenafregio‐naleudfordringer.Denregionaleudviklingsplanogdenregionaleerhvervsudviklingsstrategisamlesiénstrategi.Modellenindebærer,atdenregionaleudviklingsplanogdenregionaleerhvervsudvik‐lingsstrategisamlesiénregionalvækst–ogudviklingsstrategi.Denregionalevækst‐ogudviklingsstrategiskalforenedemereoverordnedestrategi‐skelinjeridenregionaleudviklingsplaniforholdtilnaturogmiljø,beskæftigelse,ud‐dannelse mv. med erhvervsudviklingsstrategiens mere konkrete fokus på at opstillerealistiske, og ambitiøse, målsætninger og indsatsområder for erhvervslivet i regio‐nen. Fusionen af de to strategier forventes at give et fælles analysegrundlag forVækstforumogregionsrådet,somdestrategiskemålforregionensvækstogudviklingkanforankresi.Ensamletregionalvækst‐ogudviklingsstrategivilkunnestyrkehelhedstænkningenidenregionaleudviklingsindsats.Lignendestrategierfindesidagnoglesvenskeregio‐nerogsvarerogsåtilanbefalingerfraOECDi2012ienrapporttilRegionMidtjyllandogRegionSyddanmark.Vækstforaudarbejderdendelafdenregionalevækst‐ogudviklingsstrategi,somved‐rørererhvervsmæssigeforholdogjustererløbendeindsatsenpåerhvervsområdetpåbaggrund af den kontinuerlige overvågning af udviklingen i de regionale og lokalevækstvilkår.Denneskaludgøreenafgrundsøjlerneidensamledestrategi.Regionenudarbejderdeøvrigedeleafdenregionalevækst‐ogudviklingsstrategi.Densamledestrategiskalgodkendesiregionsrådet.Regionsrådetkanikkeindføreforslagpåerhvervsområdet,somstridermodVækstforasbidrag.Fordelenevurderesatvære,atderskabesenstørresammenhængmellemdetbredeperspektivpådenregionalevækstogudviklingogdemeredybdegåendeindsatsom‐råder på erhvervsområdet. Dette vurderes at give synergieffekter og styrke strategi‐enseffektogsynlighed,herunderikommunerne.Beslutningskompetenceniregions‐rådet sikrer en stærk demokratisk forankring samtidig med, at regionsrådet skal re‐spektereVækstforasforslagogidéerpåerhvervsområdet.Ulempernevurderes at være, at der kan være en risiko for, at erhvervslivets repræ‐sentanterdelvistmisterinteressenforarbejdetiVækstfora,nårregionsrådetfårdenendeliggodkendelseskompetencefordensamledevækst‐ogudviklingsstrategi.

DenregionaleudviklingsplanstyrkesModellenindebærer,atplanlovenændressåledes,atkommuneplanenfremoverskalværeioverensstemmelsemeddenregionaleudviklingsplan,hvilketerenskærpelseiforholdtildennuværendeformuleringiplanlovens§11,stk.4,pkt.1.om,atkommu‐neplanenikkemåstridemodbeskrivelsenafdenønskeligefremtidigeudviklingidenregionaleudviklingsplan.Fordelenevurderesatvære,atdetfremoverbetonesstærkereilovgivningen,atderskal være en koordination mellem den regionale og kommunale planlægning. Kom‐munernevilsåledesihøjeregradskullehavefokuspåatsikreoverensstemmelsetildeoverordnederegionalemålsamttænkekommunensplanerindietregionaltper‐spektiv.Ulempernekanvære,atenændringafformuleringenilovgivningenvilindikere,atderindføres etnyt led i planlægningen.Det kan endviderebevirke større administrativeomkostningerikommunerneatforetageenvurderingaf,hvorvidtkommuneplanenerioverensstemmelsemeddenregionaleudviklingsplan.

8.6.KommunernessagsbehandlingMedkommunalreformenblevsagsbehandlingenafblandtandetvirksomhedernesan‐søgningerombyggetilladelser,miljøgodkendelserogzonetilladelsersamlethoskom‐munerne. Det fremgår af kommissoriet, at kommunernes virksomhedsrettede sags‐behandling som et led i evalueringen skal kortlægges og evalueres for så vidt angårtid,gebyrermv.Kommunernes virksomhedsrettede sagsbehandling i forhold til blandt andet miljø‐godkendelser og byggesagsbehandling mv. er et vigtigt rammevilkår for virksomhe‐derne. Komplekse regler, unødige kontroller og en lang samlet sagsbehandling kanværemedtilatforringevirksomhederneskonkurrenceevne,ogdeterderforafgøren‐demedeneffektivogensartetoffentligservice.Detvariererpåtværsafdevirksomhedsrettedeopgaver,hvorvidtdererkravtilsags‐behandlingstiderne i forhold den virksomhedsrettede sagsbehandling. I bygningsreg‐lementeterderfastsattidsfristerforetmindreantalbyggesager,hvorderertaleomukompliceredebyggearbejder59.Herudovererderikkefastsatregleromsagsbehand‐lingstider. For så vidt angår husdyrsgodkendelser er der fra 2009 aftalt maksimalesagsbehandlingstider, mens der ikke er faste sagsbehandlingstider for miljøgodken‐

delser. Der henvises i øvrigt til evalueringens afsnit 7.4 for yderligere beskrivelse afkommunernesogstatensarbejdemedmiljøgodkendelseafhusdyrbrug.I forhold til gebyrfastsættelse er der ligeledes forskellige regler på de enkelte områ‐der.Ibyggesagsbehandlingenkankommunerneselvbestemme,hvorvidtsagsbehand‐lingenskalfinansieresgennemgebyrindtægterellerheltellerdelvistskalfinansieresviaskatteindtægter60.Kommunernefastsætterselvberegningsmetodenforgebyrop‐krævningen.Noglekommuneropkræveretfastgebyr,andrekommunernevælgeratopkræve gebyr pr. m2 eller m3 eller som en vis procentdel af byggesummen, mensandrekommuneropkrævergebyreftertidsforbrug.61Deropkrævesogsågebyrerforudfærdigelseafmiljøgodkendelser,herunderhusdyr‐godkendelser.Gebyrerneopkrævesefter,hvormangetimerogevt.konsulentydelsersommiljømyndighedenaktueltharanvendt.Derhenvisestilevalueringensafsnit7.4,forenmeredetaljeretbeskrivelse.Evalueringen viser, at den gennemsnitlige bruttobyggesagsbehandlingstid i samtligekommunerharværetstigendesiden2009forhenholdsviserhvervsbyggeriogindustri‐oglagerbyggeri,jf.figur8.2.62Stigningenisagsbehandlingstidenerskettiltrodsfor,atkommunerneidagskalbehandlefærrebyggesagerendtidligere–delsfordiantalletafbyggesagererfaldetmarkantsidenhøjkonjunktureni2007,ogdelsfordikommu‐nernesiden2009ikkelængereskaltekniskbyggesagsbehandleukompliceretbyggeri.

Kommunerneskaldogfølgedealmindeligereglerforopkrævningafgebyrer,såledesatdeikkemåop‐krævemereigebyrenddeharudgiftertilibyggesagsbehandlingen.61Gebyrerneskalsomminimumopdelesifembygningskategorier:Simplekonstruktioner,enfamilieshuse,industri og lagerbebyggelse samt jordbrugserhvervets avls‐ og driftsbygninger af begrænset kompleksitet,andrefastekonstruktionermv.(f.eks.vindmøller)ogøvrigterhvervs‐ogetagebyggeri.Kommunernemåin‐denforhverkategorigodtinddelegebyrerneiflerebygningskategorier,endderernævntovenfor,ognoglekommunerharderforflereforskelligegebyrerendandrekommuner.62Bruttosagsbehandlingenomfatterdentid,dergår,fraenvirksomhedindsenderenansøgningombygge‐tilladelse, til kommunen giver en byggetilladelse. Der findes ikke datafor nettosagsbehandlingstider, somgiveretbilledeaf,hvorlangtid,kommunernereeltbenytterpåbehandlingafbyggesagerne,nårventetidmv. fratrækkes. De anvendte sagsbehandlingstider er trukket fra kommunernes egne indtastninger i Byg‐nings‐ogBoligregisteret(BBR).Evalueringafkommunalreformen

Dergøresievalueringenredefor,atdelangesagsbehandlingstidertildelskanfindesinårsagilovpligtigehøringafeksterneparter,ufyldestgørendeansøgningerfravirk‐somhedersamtproblemermedit‐understøttelseafansøgningsskemaermv.Endvideregælderdetinogletilfæl‐de, at selvom kommunen har behandlet sagen hurtigt, bliver sagsbehandlingstidenlangpågrundaflangsagsbehandlingstidhosdestatsligemyndigheder.Generelterdetgennemsnitligebyggesagsbehandlingsgebyrilighedmedsagsbehand‐lingstiden steget siden 2009. Det gennemsnitlige gebyr for fabriksbygninger er dogfaldetmarkantsiden2009.63Derkandesudenidentificeresenstorvariationigebyr‐størrelsen fra kommune til kommune. Lignende variationer mellem kommunernes

Evalueringen indikerer således, at målet med kommunalreformen om at sikre virk‐somhederneenhurtigogeffektivsagsbehandlingendnuikkeerrealiseretifuldtom‐fangiallekommuner.UgennemsigtiggebyrfastsættelseDetkankonstateres,atdererstorevariationerigebyrstørrelsenmellemkommuner‐ne.Der findes derfor grundlag for at se nærmere på at sikre større gennemsigtighed ikommunernesgebyropkrævning.8.6.2.VurderingerogforslagKlima‐,energi‐ogbygningsministerennedsatteijanuar2012enarbejdsgruppeomef‐fektivbyggesagsbehandling.Arbejdsgruppen har medio september 2012 afgivet konkrete anbefalinger til klima‐,energi‐ogbygningsministeren.Anbefalingerneskalbidragetileffektiviseringafbygge‐sagsbehandlingen via øget ensartethed og gennemsigtighed i kommunernes sagsbe‐handling.Anbefalingerne indeholder blandt andet regelforenklinger i byggeloven, herunder atundtageenrækkebyggearbejderformyndighedsbehandlingogtiltag,derkanreduce‐resagsbehandlingstiderneogletteansøgningsprocessenviablandtandetoffentliggø‐relse af servicemål og nettosagsbehandlingstider og øget brug af eksisterende stan‐dardansøgningsskemaer og digitale systemer. Den nærmere udmøntning af arbejds‐gruppensanbefalingerpågår.Udvalgetfinder,atarbejdsgruppensforeslåedetiltagomblandtandetservicemålforbyggesagsbehandlingstidererskridtidenrigtigeretningforatunderstøtteenhurtigog effektiv byggesagsbehandling i alle kommuner. Udvalget finder endvidere, atkommunalvirksomhedsrettetsagsbehandlingirelevantomfangkanindgåidetarbej‐de,derskalsenærmerepåkommunernesbidragtilvækstogerhvervsudvikling,jf.af‐taleomkommunernesøkonomifor2013.

Blom‐Hansen,J.,M.Ibsen,T.JuulogP.Mouritzen(2012):Frasogntilvelfærdsprodu‐cent.SyddanskUniversitetsforlag.Bækgaard, M. (2008): ”Politisk og administrativ organisering i danske kommuner:Strukturreformensbetydning”,Politicanr.3/2008.Bækgaard, M. (2011): ”The Impact of Formal Organizational Structure on Politico‐Administrative Interaction. Evidence from a Natural Experiment”,Public Administra‐tion,89.årgang,nr.3,ss.1063‐1080.Christensen, Finn (2012):Kortlægning af de lands‐ og landsdelsdækkende specialun‐dervisningstilbud.Christoffersen, H. og K. Klausen (2009):Den danske regionskonstruktion. Spillet omRegionMidtjyllandsdannelseogkonsolidering.SyddanskUniversitetsforlag.Danske Regioner (2010, 2011, 2012)Benchmarking af regionernes fællesfunktioner(administrationm.v.).DetnationaleforskningscenterforVelfærd–SFI(2012):Etliviegenbolig–analyseafbostøttetilborgeremedsindslidelser.Indenrigs‐ogSocialministeriet(2009):Arbejdsgruppenomkommunalpolitikernesrolleogarbejdsvilkår.Indenrigs‐ogSocialministeriet,KLogDanskeRegioner(2009):Statusforkommunalre‐formensgennemførelse–2009.IrisGroup(2010):Fremtidenslokaleerhvervspolitikogerhvervsservice.KL(2010,2011,2012):Deeffektivekommuner.KL,DanskeRegioner,Finansministeriet,Økonomi‐ogIndenrigsministerietogMiniste‐riet for Sundhed ogForebyggelse (2012):Status for udvalgsarbejdet vedr. potentialeforforbedretkommunalforebyggelse.Evalueringafkommunalreformen

Konkurrence‐ og Forbrugerstyrelsen (2011):Konkurrence‐ og forbrugerredegørelsen2011.Konkurrence‐ogForbrugerstyrelsen(2012):ErfaringerfradedanskeOPP‐projekter.KORA(2012a):Detidligereamtersadministrationsbygninger.KORA(2012b):Kommunernesadministrationsbygninger.KORA(2012c):Kommunernesadministrativeressourceforbrug2007‐2011.KORA(2012d):Kommunernesskolestruktur2004‐2011.KORA(2012e):Oversigtoverforskningoganalyserirelationtilkonkurrenceudsættelseikommunerogregionerefterkommunalreformen.KORA(2012f):Regionernesadministrativeressourceforbrug2007‐2011.KORA(2012g)Udviklingikonkurrenceudsættelseikommunerogregioneriforbindelsemedkommunalreformen.KORA(2012h):Udviklingenistrukturenpådagtilbudsområdet2004‐2011.KORA (2012i):Den regionale vinkel på botilbudsområdet. Regionernes botilbud tilvoksnehandicappedeogsindslidende,2007‐2012.KREVI(2012):Botilbudsområdet:HVEM–HVAD–HVOR.KREVI(2012):Markedsanalyse–botilbudsområdet,kommunerneskøbogsalgafplad‐sertilvoksnehandicappedeogsindslidende.KREVI(2011):Fritvalgiældreplejen.OECD(2012):ReviewsofRegionalInnovation.CentralandSouthernDenmark2012.Regeringens ekspertpanel (2008) ”Regionernes investerings‐ og sygehusplaner –screeningogvurdering”November2008.Regeringens ekspertpanel (2010) ”Regionernes investerings‐ og sygehusplaner –screeningogvurderingII”November2010.Social‐ogIntegrationsministeriet(2012):Undersøgelseafgrundlagfortakstberegningogtakststyring,BDO.