Foretræde for sundhedsudvalget den 19. februar 2013, kl. 14.00

Tolkeudvalgets svar på spørgsmål fra udvalgsmedlemmer:

Sp. 1:Har

tolkeudvalget været i dialog med regioner omkring tolkning? Hvad var i så faldregionernes reaktion på vores budskab?

Svar:

Tolkeudvalget har forsøgt at kontakte regionerne, men de ansvarlige for tolkeområdet erjurister, som kun beskæftiger sig med det rent administrative omkring rammeaftalerne. Regionernestiller ikke specifikke krav til tolkenes kompetencer, netop fordi der ikke er et lovfæstet kravomkring certificering. Det eneste væsentlige parameter i udbudsmaterialerne er prisen for tolkning,jf. f.eks. Udbudsmateriale fra Region Midtjylland 2012, sagsnr. 1-23-4-101-10-12,http://www.regionmidtjylland.dk/om+os/indk%c3%b8b/udbud/udbudsvisning/visudbud?visdoc=116026.

Sp. 2:Har

tolkeudvalget været i dialog med sundhedsministeren og ligeledes socialministeriet ogjustitsministeriet?

Svar:Tolkeudvalget

havde i 2011 kontakt til daværende videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen,som desværre udtrykte manglende forståelse for problemstillingen. Tolkeudvalget har i 2012korresponderet med nuværende videnskabsminister Morten Østergaard vedrørende entolkeuddannelse, men han har desværre heller ikke vist forståelse for problemstillingen. Ligeledeskontaktede tolkeudvalget i 2012 justitsminister Morten Bødskov, som alene henviste til rigspolitietstolkeliste og retsplejelovens § 149, stk. 1, der stiller krav om brugen af translatører ved tolkedeafhøringer. Som nævnt på foretrædet er der dog kun ca. 300 translatører på rigspolitiets tolkeliste,som i alt registrer 2.800 tolke.Efter tolkeudvalgets foretræde for retsudvalget i januar 2013 stillede retsudvalget spørgsmål tilhenholdsvis justitsministeren, spørgsmål 377, jf.http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/reu/spm/377/svar/1019753/1204712.pdf,socialministeren, spørgsmål 378, jf.http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/reu/spm/378/svar/1018022/1202350.pdfog sundhedsministeren, spørgsmål 379, jf.http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/reu/spm/379/svar/930520/1197078.pdf.Ingen af de tre ministre forholdt sig til den reelle problemstilling.

Sp. 3:Hvad

er økonomien i en certificeringsordning? Kan en godkendelsesmodel evt. være envariant?

Svar:

Tolkeudvalget kan henvise til erfaringer fra Norge og Sverige, hvor man arbejder med toforskellige certificeringsmodeller. Den ene er en certificering baseret på uddannelsesniveau. Denanden er baseret på tolkens specialisering inden for fagområder, f.eks. sundhedstolkning ellerretstolkning, jf. vedlagte rapport om tolkning i Norge og Sverige udfærdiget af medlem aftolkeudvalget lektor Bente Jacobsen, Aarhus Universitet.Hauser Plads 20, 3. sal • 1127 København K • Tlf. +45 33 11 84 14[email protected]• www.translatorforeningen.dk

Sp. 4:Hvor

mange tolke skal certificeres? Hvor meget vil ordningen blive brugt?

Svar:Baseret

på antallet af tolke på Rigspolitiets tolkeliste og tolkeudvalgets markedskendskab,anslår vi, at der er omkring 6.000 tolke på det danske tolkemarked. Tallet er behæftet med en visusikkerhed, da vi ikke har en opgørelse over tolkebureauernes tolke. Hvis certificeringsordningenskal have den påkrævede effekt, dvs. sikre kvalificeret tolkning, skal alle tolke på det danskemarked certificeres, og man må påregne, at nogle af de eksisterende tolke ikke vil kunne leve op tilminimale krav til certificering.

Sp. 5:Har

tolkeudvalget beregninger på, hvad manglende behandlinger koster?

Svar:

Tolkeudvalget har ikke konkrete beregninger på den samfundsøkonomiske konsekvens afmanglende behandlinger eller fejlbehandlinger forårsaget af mangelfuld tolkning eller en tolksudeblivelse. Men i hvert enkelt tilfælde må der påregnes tabt arbejdstid for alle faggrupper, fralægesekretærer til kirurger, tid fragået andre patienter, ekstra ressourcer i form af ekstrabehandlinger og behov for nye aftaler. En anden konsekvens af mangelfuld tolkning eller en tolksudeblivelse er manglende mulighedfor at overholde behandlingsgarantien.

Sp. 6:Hvad

kræves der for at oprette en national tolkeliste? Hvilke barrierer er der i dag? Skallovgivningen evt. ændres eller er det bare at oprette en hjemmeside?

Svar:

Der skal lovgives på området, og offentlige institutioner bør pålægges et krav om kun atbruge tolke, der er certificerede og opført på den nationale liste. Et lignende krav er allerede i dagpålagt regionerne, som kun må bruge tolke fra bureauer, der har indgået en rammeaftale, oginstitutioner på justitsministeriets område, som kun må bruge tolke opført på rigspolitiets tolkeliste.Den nationale tolkeliste skal desuden placeres under en offentlig myndighed. Her henvisertolkeudvalget igen til erfaringerne fra Norge og Sverige, jf. ovennævnte rapport. I begge lande er denationale tolkelister offentlige tilgængelige på websites, og alle tolkebrugere kan med få klik meden mus finde en bestemt tolk ved at søge på f.eks. sprog, kompetencer og geografisk placering.

Sp. 7:Har

tolkeudvalget haft kontakt med indvandrermedicinsk klinik i Odense? Har de ikkeerfaringer på området.

Svar:Tolkeudvalget

har haft kontakt med indvandrermedicinsk klinik. Klinikken har ikke fokus påkrav til tolkenes sproglige og tolkemæssige kompetencer og konsekvenserne af sådanne manglendekompetencer. Man fokusererprimært på iværksættelse af videotolkning og andre tekniskehjælpemidler.

Sp. 8:Hvorfor

er der ragnarok på alle områder? Hvorfor er certificeringsordninger etc. endnu ikkegennemført, selv om det er åbenlyst, at der er behov herfor?

Svar:Den

hurtige forklaring er, at ingen har tage ansvaret for tolkning i Danmark. Skiftenderegeringer har siden 1970erne undladt at iværksætte en national handlingsplan for tolkning. Istedethar man ladet det være op til lokale myndigheder at sørge for tolkning på det sociale ogsundhedsmæssige område.Hauser Plads 20, 3. sal • 1127 København K • Tlf. +45 33 11 84 14[email protected]• www.translatorforeningen.dk

Kun tolkning på det juridiske område blev reguleret i begyndelsen af 1990erne, hvorrigspolitichefen fik ansvaret for at etablere et register over tolke på justitsministeriets område.Resultatet er, at sundhedstolkning i dag ligger hos regionerne, socialtolkning ligger hoskommunerne, og juridisk tolkning ligger hos justitsministeren. Forskellige rapporter har gennemtiderne peget på behovet for opkvalificering af tolke, men altid på hver deres område,f.eks.Domstolsstyrelsens ”Rapport om tolkebistand i retssager” fra april 2003, jf.http://www.domstol.dk/om/publikationer/HtmlPublikationer/Rapporter/Rapport%20om%20tolkebistand%20i%20retssager/978-87-92367-32-7.pdf,”Vurdering af tolkesituationen”, høringssvar fraKL til Integrationsministeriet dateret 5. marts 2008, (vedlagt) og”Kortlægning af udbydere ogsprogtolkning til sundhedssektoren i Danmark” udarbejdet af Arbejdsmarkedscenter Nord, Risskov,i marts 2009, jf.http://www.medcom.dk/dwn2851.