Myte 1 (s. 1): Kommunerne må ”passivt” se til, at udgifterne til den vederlagsfrifysioterapi er løbet løbsk

Fakta:

Udviklingen i de generelle udgifter til den vederlagsfri fysioterapi har været mindreend forventet. Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2008 en reform af ordningen, hvormålgruppen blev udvidet til også at omfatte personer med en funktionsnedsættelse somfølge af progressiv sygdom. Kommunerne blev dengang kompenseret for udvidelsen med149 mio. kr. (2011-niveau) – og ifølge de seneste tal er kommunernes samlede udgifter tilordningen fortsat mindre end den statslige kompensation.I forhold til Faaborg-Midtfyn Kommune har den lokale DH-afdeling anmodet kommunenom at oplyse, hvorvidt udgifterne (i det kommunale regnskab) til den vederlagsfrifysioterapi overstiger den statslige kompensation. På trods af gentagne anmodninger harkommunen ikke svaret på spørgsmålet.Tallene fra Faaborg-Midtfyn Kommune viser, at både antallet af patienter, udgifterne pr.patient samt kommunens udgifter til ordningen har været relativt stabile. Fra 2009-2012 harder således blot været en stigning på 165.356 kr. (i årets priser) ud af et regnskab på knap 8mio. kr. I samme periode har kommunen imidlertid valgt at nedsætte de budgetteredeudgifter til ordningen med 1,4 mio. kr. Kommunen har ikke oplyst baggrunden for dennebudgetnedsættelse. Samtidig ser det ud som om, at Faaborg-Midtfyn Kommune fastholderet budget for 2013, som ligger på niveau med de forrige år, hvorfor det igen, når regnskabetfor 2013 gøres op, vil se ud som om udgifterne er løbet løbsk. Tallene kunne altså tyde på,

Myte 2 (s. 1): Kommunerne er uden reel mulighed for indflydelse, styring ogkontrol af den vederlagsfri fysioterapi

Fakta:

Kort fortalt styres økonomien i den vederlagsfri fysioterapi gennem deoverenskomster, som indgås mellem KL og Danske Fysioterapeuter. Fysioterapeuterne fåret vist beløb for at levere de aftalte behandlinger til patienterne, og hvis der bliver givet flerebehandlinger pr. patient end aftalt, kan kommunerne som myndighed nedsætte de aftaltebeløb per behandling. Siden kommunerne overtog opgaven viser tallene imidlertid, atfysioterapeuterne ikke har givet ”for mange” behandlinger til målgruppen. Tværtimod harudgifterne pr. patient ligget stabilt de sidste par år.Det er derfor forkert, at kommunerne ikke har mulighed for at kontrollere aktiviteten iordningen. I lighed med de andre praksisområder er den vederlagsfri fysioterapi underlagt etomfattende regulerings- og kontrolsystem, bl.a. i form af ”kontrolstatistikker”, somadministreres af de såkaldte samarbejdsudvalg, hvor kommunerne også er repræsenteret.Samarbejdsudvalgene er nedsat som fora for koordinering og styring af ordningen samtløsning af konflikter mellem parterne. Herudover findes der på landsplan et overordnetLandssamarbejdsudvalg samt en følgegruppe med deltagelse af repræsentanter for KL,Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Praktiserende Lægers Organisation og DanskeHandicaporganisationer, hvor spørgsmål og uklarhed kan drøftes.Så vidt DH er orienteret, har Faaborg-Midtfyn Kommune ikke tidligere rejst dereskritikpunkter i hverken samarbejdsudvalget eller den nationale følgegruppe, som ellers villevære oplagte steder for en myndighed at bringe kritikpunkter op og få afklaret eventuellemisforståelser – særligt når det drejer sig om en ordning, som Folketinget har vedtaget ogrevideret med stort flertal og som kommunerne har haft myndighedsansvaret for siden 2008.Spørgsmål til Faaborg-Midtfyn Kommune:Hvorfor har Faaborg-Midtfyn Kommune ikke drøftet de oplevede problemer, ogherunder de nævnte cases, i det lokale handicapråd, i det regionalesamarbejdsudvalg eller i den nationale følgegruppe?

Myte 3 (s. 2): Vederlagsfri fysioterapi kan med fordel flyttes fra Sundhedsloventil Serviceloven fordi kommunen i forvejen er involveret i andre ydelser tilborgere i ordningen.

Fakta:

For det første er mange af de borgere der modtager vederlagsfri fysioterapi ikke”kendt” af det kommunale system i forvejen, bl.a. fordi deres handicap ikke er ”stort nokendnu” – og i mange tilfælde sker den eventuelle kontakt ikke på områder, der giver naturligsynergi til den vederlagsfri fysioterapi. For det andet har kommunerne allerede i dagmulighed for at tilbyde vederlagsfri fysioterapi til borgerne, hvorved de kan skabe øgetsammenhæng til de kommunale ydelser, hvor det giver mening for borgerne og kommunen.På trods af at kommunerne har haft denne mulighed siden 2008, har de kun i megetbegrænset omfang valgt at oprette egne tilbud. Faaborg-Midtfyn Kommune er ikke blandtde kommuner, der har valgt at tilbyde vederlagsfri fysioterapi.Det var i øvrigt Folketingets ønske i forbindelse med myndighedsansvarets placering hoskommunerne, at patienterne skal have frit valg mellem kommunale og private klinikkerbaseret på patienternes vurdering af den tilbudte kvalitet i behandlingen og de fysiskerammer. Samtidig skal man være opmærksom på, at der traditionelt ikke finder ensundhedsfaglig visitering sted med udgangspunkt i serviceloven, men derimod medudgangspunkt i sundhedsloven.Spørgsmål til Faaborg-Midtfyn Kommune:Hvorfor tilbyder Faaborg-Midtfyn Kommune ikke vederlagsfri fysioterapi, sompatienterne kan vælge, når kommunen ser en fordel ift. de andre ydelser som borgerei ordningen modtager fra kommunen?Hvilke konkrete fordele ser Faaborg-Midtfyn Kommune i at flytte ordningen tilServiceloven, som ikke allerede findes i kraft af kommunens mulighed for selv attilbyde vederlagsfri fysioterapi til borgerne?Hvordan vil Faaborg-Midtfyn Kommune sikre en fremtidig sundhedsfaglig visiteringmed et efterfølgende frit valg af klinik, hvis reglerne vedrørende vederlagsfrifysioterapi flyttes fra sundhedsloven til serviceloven?

Myte 4 (s. 2 og 3): Antallet af fysioterapeutiske behandlinger er stigende ogligger højt i forhold til intentionen om 20 behandlinger pr. patient pr. år.Kommunen foreslår, at der – med udgangspunkt i den enkelte kommunesserviceniveau – skal indføres et ”loft” over antallet af behandlinger en patientkan få i den vederlagsfri fysioterapi.

Fakta:

Antallet af behandlinger er direkte knyttet til udgifterne til vederlagsfri fysioterapi,der som nævnt ovenfor er steget mindre end forventet – og holder sig indenfor denøkonomiske ramme, der er aftalt mellem parterne på området.

Når lægen og fysioterapeuten er enige om, at en patient har behov for fysioterapi mere end20 gange på samme henvisning pr. år, skal behovet dokumenteres i en såkaldt”undtagelsesredegørelse”, der både underskrives af fysioterapeuten, personen selv samt denhenvisende læge og derefter sendes til samarbejdsudvalget, hvor kommunerne også errepræsenteret. Patienterne indenfor den vederlagsfri fysioterapi varierer meget på tværs, ogder er en stor andel af patienterne, der har behov for ganske mange behandlinger i løbet af etår for at forebygge yderligere forværring i deres funktionsniveau, fx patienter medfremskreden muskelsvind, sklerose, parkinson eller ALS.Patienterne får i gennemsnit 31 normalbehandlinger om året. Antallet af behandlinger erudtryk for behandlingsbehovet blandt patienterne i ordningen og er i øvrigt velkendt afparterne.Spørgsmål til Faaborg-Midtfyn Kommune:Hvilke patienter mener Faaborg-Midtfyn Kommune får for mange behandlinger idag og hvorfor?Hvilke andre lægevisiterede sundhedsydelser, mener Faaborg-Midtfyn Kommune,bør kunne være afhængige af de kommunale serviceniveauer og evt. udensundhedsfaglig visitering?Hvilke fagligheder mener Faaborg-Midtfyn vil være bedre egnet til at vurderebehovet for fysioterapi end den henvisende læge og fysioterapeuten?Mener Faaborg-Midtfyn Kommune, at det er rimeligt med et sundhedstilbud som denvederlagsfri fysioterapi, hvor der er forskel fra kommune til kommune i det omfang,der sundhedsfagligt vurderes nødvendigt i forhold til den enkelte patient medhandicap?

DH’s ønsker til udvikling af den vederlagsfri fysioterapiDH mener der er behov for udvikling – og ikke afvikling – af den vederlagsfri fysioterapi,som har helt afgørende betydning for de ca. 55.000 personer med et fysisk handicap, derhvert år har behov for ordningen.Den vederlagsfri fysioterapi betyder, at mange personer med et varigt svært fysisk handicapeller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom kan fastholde deresfunktionsniveau og/eller blive mere selvhjulpne, hvilket forebygger yderligere støtte- ogplejebehov. I mange tilfælde betyder den fysioterapeutiske behandling også, at borgerne kanfastholde deres tilknytning til uddannelsessystemet og/eller arbejdsmarkedet.Som del af reformen af den vederlagsfri fysioterapi, der i 2008 blev vedtaget af et bredtflertal i Folketinget, blev der også indgået aftale om en ”kvalitetsreform” af ordningen.Siden har parterne på området, herunder KL, Danske Fysioterapeuter, Sundhedsministeriet,Sundhedsstyrelsen og handicaporganisationerne i fællesskab arbejdet på en ambitiøs planfor udvikling af kvaliteten i ordningen.

Planen omfatter bl.a. udvikling af kliniske retningslinjer, specialisering og uddannelse afterapeuterne, kvalitetsdeklarationer på sundhed.dk så borgerne får et bedre grundlag atvælge behandler på, registrering af tilgængeligheden til klinikkerne samt tilbagevendendepatienttilfredshedsundersøgelser. Læs evt. mere om kvalitetsreformen på DH’s temaside:http://www.handicap.dk/politik/sundhedspolitik/dh-indsatser/tema-vederlagsfri-fysioterapi.DH støtter fortsat fuldt op om kvalitetsreformen og opfordrer alle kommuner og KL til atdeltage i dialogen om, hvordan vi kan indfri de gode intentioner bag reformen af ordningen i2008: bedre anvendelse af ressourcerne og mere kvalitet for pengene – baseret på frit valgfor de henviste borgere med behov for og gavn af vederlagsfri fysioterapi. Et oplagt emneville i den forbindelse være en drøftelse af, hvordan vi opnår en bedre udnyttelse afkommunernes mange gode faciliteter og kompetencer, og hvordan vi fx kan sikre bedresammenhæng mellem de relevante tilbud i kommunerne.DH mener ikke, at alle opgaver indenfor det danske velfærdssamfund skal løses afkommunerne for at kunne blive løst effektivt og kvalitativt tilfredsstillende. Det skal væresåledes, at systemerne indbyrdes kan finde en arbejdsform, hvor opgaver og ansvar ikke ståri vejen for samarbejde på tværs af regioner, kommuner og private klinikker m.v.DH mener, at det nuværende system til udvikling og regulering af den vederlagsfrifysioterapi fungerer tilfredsstillende, og at en evt. ændring af lovgivningen kan risikere atmedføre andre – og måske meget større udgifter. Den vederlagsfri fysioterapi er med til atsikre personlig autonomi hos den enkelte og uafhængighed af hjælp fra den offentligesektor, herunder kommunerne.Afslutningsvis vil vi ikke lægge skjul på, at handicaporganisationerne er særdelesforundrede over Faaborg-Midtfyn Kommunes henvendelse til Folketingets sundhedsudvalg.Både fordi henvendelsen er baseret på en række myter og påstande og fordi kommunentilsyneladende har forsømt at afklare tvivlspørgsmål og problemer indenfor ordningenseksisterende rammer. I stedet for at sprede utryghed blandt borgerne baseret på myter ogpåstande ville det være mere konstruktivt, hvis kommunen som myndighed på områdetkoncentrerede sin indsats om den eksisterende virkelighed; at kommunerne har overtaget –og fået bloktilskud til – en opgave, der er reguleret i sundhedsloven og som, i lighed med deandre praksisområder, styres via overenskomsterne med udgangspunkt i borgernes frie valg.