Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 174
Offentligt
Responsum på vederlagsfri fysioterapiFolketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 7. januar 2013 bedt Sundheds og Forebyg-gelsesminister Astrid Kragh kommentere henvendelse af 12. december 2012 fra Sundhed og Handi-cap, Faaborg-Midtfyn Kommune vedrørende vederlagsfri fysioterapi, hvor ministeren blandt andethar afgivet følgende svarMinistersvarDet fremgår, at kommunen er i kontakt med bl.a. læger og fysioterapeuter i kommunen. Detglæder mig, for denne dialog opfatter jeg som naturlig og nødvendig, eftersom ansvaret forat levere den vederlagsfri fysioterapi til borgerne og administration af ordningen herunderoverenskomst med de praktiserende fysioterapeuter efter sundhedsloven siden 2008 erkommunernes. Kommunen skal gennem dialogen sikre, at lægerne har et godt kendskab tilundtagelsesredegørelserne, og at fysioterapeuterne overvejer patienternes øvrige forhold, nårde leverer deres ydelser. Dialogen øger samtidig kommunens mulighed for at koordineremed øvrige tilbud på området. For - som på de fleste overenskomstområder - er det lægen,der henviser, den praktiserende speciallæge, psykolog, fysioterapeut osv., der behandler, ogregionen eller kommunen, der finansierer.ResponsumFaaborg-Midtfyn Kommune er for så vidt enig med ministeren i, at kommunen siden 2008 har haftansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi, hvor det er vigtigt at sikre en god dialog med såvel prak-tiserende læger som praktiserende fysioterapeuter. Det er imidlertid vanskeligt for en kommunegennem dialog at sikre, at praktiserende læger har et kendskab til undtagelsesredegørelserne. Virke-ligheden er, at kommunen kan informere lægerne om undtagelsesredegørelserne, men den kan ikkesikre at lægerne har et godt kendskab til disse og at de lever op til formålet med dem.Faaborg-Midtfyn Kommune har samtidig svært ved at se, hvordan fysioterapeuterne kan overvejepatientens øvrige forhold, idet fysioterapeutisk praksis ikke har kendskab til kommunens øvrigeindsatser hos patienten – således genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens §86, støtte til udvikling af færdigheder efter Servicelovens § 85 og behandling efter Servicelovens §102.Jf. vejledning fra 2009”kan der ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi, hvis der alene er tale omen dublering af eksisterende tilbud, som personen modtager fra andre bestemmelser. Eksempelviskan en person, der modtager træningstilbud i kommunalt regi efter Servicelovens bestemmelsereller genoptræning efter Sundhedslovens § 140 ikke henvises til et tilsvarende tilbud efter ordningenom vederlagsfri fysioterapi”.I dagligdagen har hverken læge eller fysioterapeut det fulde kendskabtil de tilbud, som kommunen tilbyder, hvorfor praktiserende fysioterapeuter i praksis leverer veder-lagsfri fysioterapi henvist af praktiserende læge forholdsvist ukoordineret fra øvrige kommunaleydelser, og kommunen har således meget vanskeligt ved at koordinere den samlede rehabiliterings
1
indsats effektivt til gavn for borgeren og med udgangspunkt i såvel Serviceloven som Sundhedslo-ven.Til sammenligning er det med stor succes lægen på sygehuset, der henviser til genoptræning efterSundhedslovens § 140 og beskriver, hvad genoptræningen retter sig imod. Kommunen sikrer, ud fraen vedtaget kvalitetsstandard, at patienten når frem til det ønskede mål. Der er flere forhold i Sund-hedsloven (genoptræning og sygepleje), hvor lægen ordinerer og sætter mål, hvor det er kommunen,der har det reelle ansvar for en koordineret indsats. Dette giver de bedste betingelser for et samletsundhedsvæsen, hvor kommunen har ansvaret for rehabiliteringen i forhold til borgerens samledesituation.Som den vederlagsfrie fysioterapi er organiseret i dag med et ansvar, der ligger hos kommunen menhvor henvisning og levering af ydelser ligger hos private praksis, lever ordningen ikke op til detformål, som ministeren udtrykker i sit svar: ”Ansvaretfor den vederlagsfri fysioterapi efter sund-hedsloven blev flyttet fra regionerne til kommunerne for at samle ansvaret for indsatser til personermed handicap og funktionsnedsættelse. Dermed har kommunerne netop fået bedre mulighed for atskabe sammenhæng i opgaveløsningen og sikre sig mod overlappende og ukoordinerede tilbudmv”.Faaborg-Midtfyn Kommune har derfor vanskeligt ved at se, hvordan kommunen kan skabesammenhæng i opgaveløsningen og koordinere indsatser, når kommunen ikke involveres iprocessen mellem henvisning fra praktiserende læge og fysioterapeutens ydelser. Kommunenfår først kendskab til den enkelte sag, når kommunen via regionen modtager opgørelserne frafysioterapeuten.MinistersvarReglerne for administration er imidlertid fastsat i overenskomstaftalerne mellem Danske Fy-sioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og ikke i lovgivningen.Kommunen kan i den forbindelse bidrage med forslag til forbedringer af administreringen afvederlagsfri fysioterapi i de kommende forhandlinger om ny overenskomst for området mel-lem RLTN og Danske Fysioterapeuter, hvor KL, for så vidt angår vederlagsfri fysioterapi, erhovedforhandler.Af den gældende overenskomst vedr. vederlagsfri fysioterapi fremgår ikke andre krav til læ-gen end, at denne skal give en faglig vurdering af patientens behov og henvise til et korrektbehandlingsforløb. Dette indebærer, at lægen, bl.a. i forbindelse med undtagelsesredegørel-ser og statusredegørelser, skal tage stilling til, om en patient har behov for (evt. yderligere)individuel behandling for at undgå funktionsnedsættelse, samt at lægen og fysioterapeutenkan udveksle relevante oplysninger om behandlingsforløb og resultaterne heraf.Den opgave må opfattes som den lægefaglige vurdering af patientens behov, som ikke børudgå af behandlingsforløbet.ResponsumFaaborg-Midtfyn Kommune er bekendt med ovenstående fakta. I praksis oplever kommunen dogikke, at praktiserende læge indkalder patienten og orienterer sig i forhold til de kommunale ydelser,som patienten i øvrigt modtager efter Serviceloven, før denne godtager en undtagelsesredegørelseeller tager stilling til en statusredegørelse. Da kommunen ikke har bemyndigelse over praksis ogkun kan gå i dialog, er kommunens muligheder for at skabe effektivitet omkring borgerens rehabili-tering begrænset hvad angår den vederlagsfrie fysioterapi. Der er samtidig en vis risiko for, at derved nedgang i behandlingerne efter speciale 51 (delvist brugerfinansieret) bliver kompenseret medflere behandlinger efter speciale 62 (kommunalt finansieret).
2
MinistersvarUanset en yderligere begrænsning af tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi, vil lægen skulleforholde sig til den faglige vurdering af patientens behov. En begrænsning af antallet af be-handlinger til f.eks. 1 pr. uge (som ridefysioterapi) vil føre til flere undtagelsesredegørelser,da patienter, med et behov for vederlagsfri fysioterapi mere end 1 gang pr. uge, vil skulleindsende undtagelsesredegørelser for at modtage den vederlagsfri fysioterapi, der er behovfor.ResponsumFaaborg-Midtfyn Kommune finder det besynderligt, at der kan sættes standard for behandling i ri-defysioterapien (2 om ugen) og ikke en standard for antal behandlinger til vederlagsfri fysioterapi,når patientgruppen mellem ridefysioterapi og vederlagsfri fysioterapi nærmest er identiske. Samti-dig viser der sig så markante forskelle i omfanget af undtagelsesredegørelser fra praksis til praksis(ca. 80 % i region Syddanmark får en undtagelsesredegørelse, men med store forskelle mellem deforskellige fysioterapeutiske praksis).Under alle omstændigheder trænger området til en regelforenkling som både lever op til KL´svisioner om ”Det nære sundhedsvæsen” og Danske Regioners ”Det hele sundhedsvæsen”,hvor tiden ikke bruges på undtagelsesredegørelser, som i virkeligheden mest er et spil for gal-leriet, når det er blevet mere reglen end undtagelsen og fysioterapien gives uden koordineringmed patienternes øvrige ydelser.
Med venlig hilsen
Vagn Allan HansenFormand for SundhedsudvalgetFaaborg-Midtfyn Kommune
3
BilagServicelovens §§ 85, 86 og 102§ 85.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder tilpersoner, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.§ 86.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom,der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som pågrund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.§ 102.Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med bety-delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nød-vendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnåsgennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.
4