Kliniske retningslinjer løfter behandlingskvaliteten for psykisk sygeSundhedsstyrelsen bør prioritere penge til at skrive nationale kliniske retningslinjer for destørste psykiatriske sygdomme. I Finanslov for 2012 er afsat 4x20 mio. kr. til nationale klini-ske retningslinjer. Retningslinjerne giver læger fagligt solidt grundlag for ensartet diagnostik,behandling, rehabilitering og efterbehandling. Retningslinjerne skal både beskrive den sund-hedsfaglige indsats i det behandlende sundhedsvæsen (hospitaler, distriktspsykiatri, psykia-trisk praksis, almen praksis) og de relevante sociale indsatser i kommunerne.Længere levetid for patienterneRegeringen og regionerne bør aftale mål for kvalitetsforbedringer i behandlingen af psykisksyge. Aftale om regionernes økonomi for 2014 bør indeholde klinisk relevante mål, som psy-kiatrien skal udvikle sig mod at opfylde. Eksempler kan være:Mindske overdødeligheden for psykiatriske patienter - den er i dag 20 år.Sikre at behandling følger målepunkter fra nationale kliniske retningslinjer.Ret til udredning og ret til behandling – også for psykisk sygePsykisk syge er ikke omfattet af retten til hurtig udredning. Psykisk sygdom forværres deslængere den er ubehandlet. Derfor bør patienter med psykisk sygdom snarest have ret tilhurtig udredning og behandling – lige som patienter med somatiske sygdomme. Regeringensaftale om regionernes økonomi 2014 bør indeholde en dato for, hvornår psykisk syge fårsamme ret til udredning og behandling som de somatiske patienter.Handlingsplan for psykiatrien bør tilføre ressourcerRegeringens handlingsplan for psykiatrien bør tilføre psykiatrien flere ressourcer. DanskSundhedsinstitut har i 2012 dokumenteret, at det kræver omkring 1.200 ekstra behandlereog socialt støttepersonale, hvis behandling af angst, depression og skizofreni skal leve op tilfaglige anbefalinger. I de seneste 10 år har det somatiske sundhedsvæsen fået 45 procentflere penge, mens psykiatrien kun har fået tilført 15 procent mere. At rette op på mange årsøkonomisk diskrimination af psykiatrien kræver, at opsporing, forebyggelse og behandling afpsykiske sygdomme prioriteres økonomisk. Derfor skal der følge penge med regeringenshandlingsplan for psykiatrien.Bilag: Scenarier for bedre psykiatrisk behandling, DSI 2012http://www.laeger.dk/nyhed/download/docs/F6634/DSI_rapport_2012%2006.pdf

Systematisk efteruddannelse skal sikre kvalitet i lægers arbejdeKvalitet i patientbehandlingen kræver veluddannede læger, som altid er fagligt ajour.Danske læger er veluddannede, men deres efteruddannelse er - i modsætning til speciallæ-geuddannelsen – uden mål eller rammer. EU-Kommissionen forbereder et direktiv,som læg-ger op til obligatorisk løbende efteruddannelse for alle speciallæger i EU. Lægeforeningenpeger på følgende pejlemærker for danske efteruddannelseskrav til læger:Speciallæger bør efteruddannes systematisk.Systematisk efteruddannelse må ikke skabe unødig bureaukrati.Kliniske kompetencer følger kliniske retningslinjer til dørs.

Speciallæger bør efteruddannes systematiskSystematisk kompetenceudvikling rummer et potentiale for bedre kvalitet og bedre patient-sikkerhed, som ikke er udnyttet i Danmark. Derfor bør man fra politisk side indføre en obli-gatorisk procedure, der sikrer, at lægers kompetencer løbende bliver ajourført.Proceduren bør bestå af 1) analyse af lægens kliniske arbejde, 2) feedback på lægens klini-ske arbejde fra leder eller faglig ekspert 3) plan for udvikling af lægens kompetencer 4) mål-rettet efteruddannelse i form af kurser, sidemandsoplæring mv. Indfører sundhedsvæsenetden proces, vil danske læger få en løbende professionel udvikling, det som i direktivudkastetkaldesContinuing Professional Development(CPD).Systematisk efteruddannelse må ikke skabe unødig bureaukratiImplementeringen af systematisk efteruddannelse bør planlægges og udføres ressourceef-fektivt. Indsatsen må ikke udvikle sig til en ”papirtiger”. Den proces for kompetenceudvik-ling, som er beskrevet ovenfor, kan integreres i de processer og data, man allerede har isundhedsvæsnet, hvilket reducerer bureaukratiet ved at indføre systematisk efteruddannel-se. Alternative metoder som at indføre obligatoriske eksaminer eller kontrol af antal kursus-dage skaber megen administration, og der er dårlig dokumentation for, at det fører til bedrebehandling og kvalitet for patienterne.Kliniske kompetencer følger kliniske retningslinjer til dørsObligatorisk løbende kompetenceudvikling vil være et effektivt redskab til at implementerenationale kliniske retningslinjer. I en obligatorisk procedure for kompetenceudvikling villæ-gen sammen med sin leder eller en faglig ekspert analysere, om det kliniske arbejde lever optil evidensbaseret korrekt behandling, herunder nationale kliniske retningslinjer. Hvis analy-sen viser et behov, skal lægen efteruddannes netop der, hvor der er huller i kompetencerne.Lægeforeningen er klar til at forpligte speciallæger til at se på deres egen faglige formåen.Men det er vigtigt, at der politisk også er prioriteret midler til kompetenceudvikling, der im-plementerer evidensbaseret viden og kliniske retningslinjer.Bilag: Se Lægeforeningens politik ”Kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling” herhttp://www.laeger.dk/portal/pls/portal/!PORTAL.wwpob_page.show?_docname=9574983.PDF

Den modernejournalLægeforeningens journalpolitikDEN MODERNE ELEKTRONISKE JOURNAL SKAL VÆRE TVÆRGÅENDE OGFÆLLES FOR HELE SUNDHEDSVÆSENET. PÅ DEN MÅDE KAN DEN FUNGERESOM STYRINGSVÆRKTØJ FOR PATIENTFORLØBET OG SIKRE OVERGANGE.EN FÆLLES JOURNAL SKAL FORBEDRE PATIENTSIKKERHEDEN OG VÆRE ETEFFEKTIVT ARBEJDSREDSKAB FOR LÆGEN.Sundhedsvæsenet har gennem de seneste årtier gen-nemgået en fundamental forandring.Patientbehandling på tværs af sektorgrænser ogspecialer udfordrer den traditionelle opbygning afjournalen. Den moderne patient har mange kortvarigelægekontakter på tværs af sektorerne – i ambulatorier,kortvarige indlæggelser, speciallægepraksis og almenpraksis. De har o eﬂere sideløbende forløb, og kom-munen er o e del af et forløb.De e medfører en øget mængde information, somlægen har ansvar for at håndtere. Den øgede mængdeinformation foreligger o est i en ustruktureret form ogøger derfor risikoen for tab af information, manglendeopfølgning på kontakter og uløste problemstillinger.Således risiko for fejl og utilsigtede hændelser. Altsammen ansvarspådragende for lægen.Det stiller krav til den måde, hvorpå journalen skalkunne håndtere mængden af informationer.Den moderne journal:• skal kunne fungere som styringsværktøj forpatientforløbet og sikre overgange.• skal indeholde beslutningsstø e og forbedrepatientsikkerhed.• skal være et eﬀektivt arbejdsredskab forlægen.Den nuværende elektroniske journal er i vid udstræk-ning en elektronisk udgave af den gamle papirversionog kan ikke håndtere disse problemer sikkert.Journalen skal altid opfylde det oprindelige formål:at være lægens værktøj og være funderet i et tillids-fuldt læge-patient-forhold.De e notat indeholder Lægeforeningens bud på enmoderne elektronisk journal – tværgående og fællesfor hele sundhedsvæsenet.

Reglerne om lægers journalføringspligtﬁndes i dag ibekendtgørelse nr. 1373 fra 2006, hvor enhver læge haren ubetinget pligt til at føre journal. Det er de sammeregler, der gælder, uanset om journalen føres på papireller er elektronisk.Der er i dag ingen lovgivning, som omhandler jour-nalen som styringsredskab. Indhold reguleres via auto-risationsloven. Dvs. at der ikke er krav til, hvordan jour-nalen håndterer f.eks. henvisninger, overgange og følgerop på ordinationer og parakliniske undersøgelser.FÆLLES JOURNAL BEDRER SAMMENHÆNGENDEPATIENTFORLØB

Patienten bevæger sig gennem sundhedsvæsenet, ogden moderne journal skal derfor være fælles for alleautoriserede sundhedspersoner. Enhver autoriseretsundhedsperson har som udgangspunkt ret til adgangtil data for eget behandlingssted, men kan søge ogindhente data fra andre behandlingssteder, når de eer relevant for det aktuelle forløb. De e fordrer et ef-fektivt sorteringssystem, så man kan søge meget bredteller mere smalt. Ved bredt forstås alle notater, og vedsmalt forstås et konkret speciale eller sygdomsforløb,et faggruppenotat, notater i speciﬁceret tidsperiode etc.OVERORDNEDE VÆRDIER FOR JOURNALENSikring af overgange

Beslutning om behandling beror på korrekte og op-daterede oplysninger. En fælles, tværgående patient-journal øger risikoen for, at evt. fejl i journalnotaternespreder sig som ringe i vandet.Den moderne journal stiller krav om, at der er læstkorrektur på alle journalnotater, uanset hvordan disseer indført i journalen. Det skal derfor være tydeligt,at der er læst korrektur på et notat. Den læge, der be-handler patienter på baggrund af oplysninger, der ikkeer korrekturlæst, skal vide, at der er grund til at udviseekstra agtpågivenhed. Det er ledelsen, der er ansvarligfor, at de nødvendige redskaber er til rådighed for ensystematisk korrekturfunktion.Opdatering af informationer

Det skal i journalen være tydeligt, hvornår ansvaret forpatienten overdrages fra en behandler til en anden. Pa-tienten må ikke stå uden ansvarlig behandler/behand-lingssted. I dag ses jævnligt eksempler på patienter,der ikke »gribes«, når de henvises til et nyt behand-lingssted, eller hvor der ikke følges op på patientenshelbredsproblemer i ventetiden.Den moderne journal skal kunne håndtere en sik-ker overlevering af patienten fra et behandlingssted tilet andet.Overskuelighed

Når en patient henvises fra et hospital til et andetmhp. videreførelse af behandling, startes i dag o e enidentisk dataindsamling og undersøgelse, som forsin-ker behandling.Med den moderne journal er det muligt at handlepå baggrund af opdaterede data ved ski af behand-lingssted. Derved spares tid og resurser. Journalenbør indeholde en funktion, som kan summere de afpatientens aktuelle problemstillinger, som ikke er løst.Journalen understø er herved sammenhæng i patien-tens behandlingsforløb.Stamdata (f.eks. allergi, pacemaker, cave, livstestamente,organdonation, nej til blodtransfusion, rygning, alkohol)

Journalen skal være opbygget overskueligt. I dag erjournalen et langt skri , hvor de mange og ustruktu-rerede informationer udgør en risiko for, at oplysnin-ger, der har betydning for beslutning om behandling,overses.Den moderne journal har en intuitiv og bruger-venlig opbygning. Overskueligheden sikres ved bl.a.opre else af et resuméark, som indeholder væsentligebeslutninger og konklusioner på en behandling ogdermed sikrer hurtigt overblik ved hver enkelt patient-kontakt.Det er en forudsætning, at der er eﬀektive sorte-

får adgang til oplysninger, som af patienten opfa essom fortrolige og med deraf følgende risiko for, at pa-tienten er tilbageholdende i sin information til lægen.I den moderne journal er journaloplysninger somudgangspunkt tilgængelige for alle, der deltager ibehandlingen af patienten. Det skal overvejes, om deri den moderne journal skal gives patienten mulighedfor at blokere adgangen til konkrete og afslu edebehandlingsforløb eller dele heraf. En sådan blokeringaf journalområder skal kun kunne ske e er samtalemed læge, hvor patienten bliver bekendt med konse-kvenserne af denne handling. En patients blokering afoplysninger skal tydeligt fremgå for den, der brugerjournalen. Patienters mulighed for blokering af oplys-ninger skal opvejes mod de mulige negative patient-sikkerhedsmæssige konsekvenser.Skriveadgang

delse med f.eks. rehabilitering, astma, vægt, hovedpi-ne, diabetes, allergi, forhøjet blodtryk, vandladning etc.En aktiv og velinformeret patient er vigtig for at undgåutilsigtede hændelser og informationstab. Hvis patien-ten opdager faktuelle fejl, skal vedkommende havemulighed for at skrive til en elektronisk postkasse, såskrivefejl kan re es, og utilsigtede hændelser undgås.Særlige patientgrupper kan med fordel tilbydeschatfora, hvortil journalen »linker«.Datafangst/beslutningsstøtte

„

Oplysninger indskrives i journalenog kan indhentes af alle, der harautoriseret adgang til journalen.Den moderne journal har alle autoriserede sund-hedspersoner som forfa ere. Autoriserede sundheds-personer, som tager direkte del i patientbehandlingen,kan skrive i den tværgående, moderne journal. Medbehandlingsansvaret følger journalføringspligten. Ikkeautoriseret personale skal kunne indføre f.eks. målteværdier, men har i øvrigt kun læseadgang.Skriveadgang skal kunne uddelegeres e er gæl-dende regler for delegation.Interaktivitet

Beslutningsstø e er et nødvendigt værktøj i en hver-dag med travlhed og mange kontakter. Når menneskerarbejder, risikeres menneskelige fejl. En elektroniskjournal skal sikre, at den menneskelige faktor i be-handlingsfejl reduceres mest mulig.Den moderne journal skal yde eﬀektiv beslutnings-stø e til sundhedspersonalet. Det skal være muligt atkoble journaloplysninger med ordinationer, så risikoenfor uhensigtsmæssig behandling minimeres. Data-fangst skal udbygges mhp. at skabe bedre overblik,spare resurser og med automatiskepop-up-funktioner,der bl.a. informerer, når en skitseret plan ikke følges.Derved undgås misforståelser mellem sundhedsperso-ner og mellem sundhedsperson og patient.Diagnosekodning skal automatisk linke til behand-lingsvejledninger (Nationale Kliniske Retningslinjer)og komme med forslag til behandling. Der er dog ikketale om, at behandleren er pligtig til at følge anvisnin-gen, men skal konkret tage stilling til, om en foreslåetbehandling skal følges, eller anden behandling fore-trækkes.Samtykke

I den moderne journal er der i princippet ikke tale omvideregivelse af oplysninger. Oplysninger indskrives ijournalen og kan indhentes af alle, der har autoriseretadgang til journalen.Patienten skal forsat give informeret samtykke tilbehandling, og de e skal dokumenteres. I den moder-ne journal skal samtykket dokumenteres i et særskiltfaneblad. Et beslutningsstø eværktøj skal sikre, atsamtykke vises på skærmen f.eks. inden operativeindgreb eller start af cytostatika. En stø e til lægen,om hvad man skal huske at informere om, skal væretilgængelig evt. med mulighed for at »vinge« af, hvadman har informeret om. De e vil sikre, at tid til atdokumentere det informerede samtykke reduceres, atpatienten informeres om relevante mulige bivirknin-ger og komplikationer, samt at samtykket altid læses,inden behandlingen/indgrebet indledes.