SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 156: Henvendelse af 5/2-13 fra Patientforsikringen

Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækkerskader, som sker i forbindelse med undersøgelse og behandling i sundheds-væsenet.Ordningen dækker skader på offentlige hospitaler, på privathospitaler, hos prakti-serende læger, praktiserende speciallæger og hos andre privatpraktiserendeautoriserede sundhedspersoner. Lægemiddelskader er også dækket.Ordningen administreres af Patientforsikringen, som træffer afgørelser efterklage- og erstatningsloven. Regionerne udbetaler erstatning for behandlings-skader, mens Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udbetaler erstatning forlægemiddelskader.Cirka hver 5. kræftpatient, der anmelder en skade til Patientforsikringen, fårerstatning.

Hvad er en skade?Ifølge loven ydes der erstatning for en skade, som sker i forbindelse med enundersøgelse eller behandling.For kræftpatienter er de typiske skader/hændelser, der søges erstatning for:Forsinkelser•Forsinket diagnose, som medfører, at den forventede levetid forkortes•Forsinkelser, der fører til, at behandlingen bliver mere omfattende, fordisygdommen når at sprede sig, eller der kommer ekstra følgeskader efterbehandlingenDer kan ydes erstatning både for den kortere levetid og de ekstra skader, somforsinkelsen medfører.Andre skader•Skader som f.eks. er opstået i forbindelse med operation, strålebehandling,kemoterapi, undersøgelser, brugen af et lægemiddel eller som følge af, atnødvendig behandling ikke er gennemførtDer ydes ikke erstatning•For de forventelige følger af den sygdom, der behandles, eller for manglendehelbredelseBetingelser for at få erstatningKræftpatienter kan søge erstatning for alle skader på lige fod med andrepatienter, men for kræftpatienter er der herudover nogle forhold, man bør væreopmærksom på.Grundlaget for at yde erstatning er klage- og erstatningsloven. De centraleregler er ”specialistreglen” og ”rimelighedsreglen”.SpecialistreglenEfter specialistreglen kan der ydes erstatning, hvis en erfaren specialist villehave handlet anderledes, og skaden derved med overvejende sandsynlighedville være undgået.Denne regel dækker både manglende eller forsinket diagnose og behandling ogikke-optimal behandling i øvrigt.

Hvis behandlingen afviger fra, hvad den erfarne specialist ville have gjort, menikke medfører en skade, tildeles der ikke erstatning.Ved vurderingen af, om der kan ydes erstatning efter specialistreglen, har patien-ter med alvorlige sygdomme samme mulighed for at få erstatning som andrepatienter.Eksempler på afgørelserBrystkræft udviklede sig uhelbredeligt som følge af forsinket diagnoseEn kvinde fik diagnosticeret brystkræft 2 år for sent, hvilket medførte, at syg-dommen blev uhelbredelig.Afgørelse:Sagen blevanerkendtefter specialistreglen.Forsinket diagnose af brystkræft medførte ikke en skadeEn kvinde fik afslag på erstatning, selvom man havde diagnosticeret hendesbrystkræft for sent, da diagnoseforsinkelsen ikke havde medført en skade.Den forventede levetid var ikke blevet forkortet, og kvinden skulle have gen-nemgået samme behandling, selvom diagnosen var stillet tidligere.Afgørelse:Sagen blevafvist,da der ikke var sket en skade.

RimelighedsreglenEfter rimelighedsreglen kan der ydes erstatning, hvis der er tale om sjældnekomplikationer, der ikke kunne være undgået, men som overstiger, hvad patien-ten med rimelighed bør tåle set i forhold til sygdommens alvor (dvs. kræftsyg-dommen).Reglen betyder, at patienter, der lider af meget alvorlige sygdomme, f.eks. kræft,oftere får afslag på erstatning end patienter, der lider af mindre alvorlige syg-domme. Det skyldes, at det kan være nødvendigt at gennemføre undersøgelserog behandlinger, som i sig selv kan medføre risiko for følgevirkninger hos patien-ten (f.eks. skader efter strålebehandling eller kemoterapi), men som er nødvendi-ge for at behandle patienten, der derfor ikke kan forvente erstatning.Det er en betingelse for at få erstatning, at skaden er sjælden. I praksis betyderdet, at skaden skal forekomme i mindre end 2 procent af tilfældene. Det er ogsåen betingelse, at skaden er mere alvorlig end følgerne af selve sygdommen, hvisden ikke var blevet behandlet.

Eksempler på afgørelserEksempler på afgørelserLammelser efter strålebehandlingLammelser efter strålebehandlingkvinde modtog strålebehandling for livmoderhalskræft. Som følge af be-En kvinde modtog strålebehandling for livmoderhalskræft. Som følge af be-handlingen udviklede hun nerveskader med bl.a. lammelser i ibenene og vand-handlingen udviklede hun nerveskader med bl.a. lammelser benene og vand-ladningsproblemer. Patientforsikringen vurderede, at skaderne havde påførtladningsproblemer. Patientforsikringen vurderede, at skaderne havde påførtkvinden et varigt mén på 50 procent, som havde gjort hende uarbejdsdygtig.kvinden et varigt mén på 50 procent, som havde gjort hende uarbejdsdygtig.Selvom der var tale om en alvorlig grundsygdom, gik skaderne ud over, hvadSelvom der var tale om en alvorlig grundsygdom, gik skaderne ud over, hvadhun måtte tåle ii forbindelse med behandlingen.måtte tåle forbindelse med behandlingen.Afgørelse:Sagen blevanerkendtefter rimelighedsreglen.Afgørelse:Sagen blevanerkendtefter rimelighedsreglen.Ikke erstatning for alvorlig stråleskadeerstatning for alvorlig stråleskadeEn mand modtog strålebehandling for en kræftsvulst i inæsesvælget. På grundmand modtog strålebehandling for en kræftsvulst næsesvælget. På grundaf svulstens placering var man nødt til også at bestråle den forreste del af hjer-svulstens placering var man nødt til også at bestråle den forreste del af hjer-nestammen, hvilket indebar en særlig risiko for stråleskader. Behandlingennestammen, hvilket indebar en særlig risiko for stråleskader. Behandlingenmedførte en beskadigelse af hjernestammen, der bl.a. gav dobbeltsidig høre-medførte en beskadigelse af hjernestammen, der bl.a. gav dobbeltsidig høre-nedsættelse og svære lammelser. Ifølge den lægelige vurdering ville mandennedsættelse og svære lammelser. Ifølge den lægelige vurdering ville mandenikke kunne overleve uden behandling. Set i iforhold til den store risiko for ska-kunne overleve uden behandling. Set forhold til den store risiko for ska-der og den meget alvorlige grundsygdom gik skaden ikke ud over, hvad handen meget alvorlige grundsygdom gik skaden ikke ud over, hvad hanmåtte tåle.tåle.Afgørelse:Sagen blevafvistefter rimelighedsreglen.Afgørelse:Sagen blevafvistefter rimelighedsreglen.

LægemiddelskadereglenSkader opstået som følge af bivirkninger til lægemidler vurderes efter en særligbestemmelse i loven. Der gælder samme betingelser for at få erstatning forlægemiddelskader som efter rimelighedsreglen.Eksempler på afgørelserNedsat hjertefunktion som følge af kemoterapiEn kvinde blev opereret for brystkræft med brystbevarende operation og fjer-nelse af lymfeknuder i armhulen. Hun fik efterfølgende kemoterapi og strålebe-handling, men som følge af kemoterapien fik hun svært nedsat hjertefunktion.Patientforsikringen vurderede, at skaden havde påført hende et varigt mén på50 procent og et erhvervsevnetab på 75 procent. Skaden gik derfor ud over,hvad hun måtte tåle til trods for den alvorlige grundsygdom.Afgørelse:Sagen blevanerkendtefter lægemiddelskadereglen.Nyresvigt efter kemoterapiEn kvinde blev behandlet med kemoterapi for hastigt udviklende kræft i ægge-stokkene. Som følge af behandlingen udviklede hun nyresvigt med behov fordialysebehandling. Der var tale om en særdeles alvorlig grundsygdom, sompatienten ikke ville overleve uden behandling, og selv med behandling var derikke udsigt til helbredelse. Skaden gik derfor ikke ud over, hvad hun måtte tåle.Afgørelse:Sagen blevafvistefter lægemiddelskadereglen.Hvad kan man få erstattet?Erstatningen fastsættes efter reglerne i erstatningsansvarsloven og opgøresindividuelt for hver patient.Erstatningen dækker følgende poster:•Helbredelsesudgifter•Tabt arbejdsfortjeneste•Svie og smerte•Varigt mén•Erhvervsevnetab•Forsørgertab•Begravelsesomkostninger/overgangsbeløbDet er både patienten selv, pårørende og de efterladte, der kan søge erstatning.

Hvornår skal en skade anmeldes?Skader skal anmeldes inden 3 år efter, at man fik kendskab til skaden. Skadenskal dog senest anmeldes inden 10 år efter, at behandlingen fandt sted. Dettegælder også, hvis man først sent bliver klar over, at der er sket en skade.For lægemiddelskader gælder 10-års fristen fra det tidspunkt, hvor det læge-middel, der forårsagede skaden, blev udleveret.Hvordan behandles sagen?Når anmeldelsen er modtaget, indhenter Patientforsikringen det materiale frahospitaler, læger m.v., som er nødvendigt for at belyse sagen. En af Patient-forsikringens lægekonsulenter med ekspertise inden for det relevante medicin-ske speciale vurderer herefter sagen.I nogle tilfælde bliver sagen sendt til vurdering hos en læge uden for Patient-forsikringen. Det sker også, at patienter bliver sendt til undersøgelse hos enspeciallæge for at vurdere skadens omfang.Patienten eller de pårørende kan få aktindsigt i sagen, hvis de ønsker det. Detvil sige, at man får alle dokumenter i sagen at se. Patienten får altid en kopi afde vurderinger og speciallægeerklæringer, som indhentes hos læger uden forPatientforsikringen, og man har mulighed for at komme med bemærkningerhertil.På baggrund af den lægelige vurdering af sagen afgør Patientforsikringensjurister, om betingelserne for at få erstatning er opfyldt.Praksis fastlægges efter loven og afgørelser fra Patientskadeankenævnet ogdomstolene.Kan man klage over Patientforsikringens afgørelser?Der kan ankes over Patientforsikringens afgørelse til Patientskadeankenævnet,som er en del af Patientombuddet. Dette skal gøres senest 3 måneder efter, atafgørelsen er modtaget. Hvis man ikke får medhold i Patientskadeankenævnet,kan man gå videre med sagen til domstolene.

Regionen, hospitalet eller den læge/klinik, hvor skaden er sket, kan også ankeafgørelsen.Patientskadeankenævnet kan tiltræde Patientforsikringens afgørelse eller ændreden, så erstatningen forhøjes eller nedsættes. Nævnet kan også ændre den op-rindelige afgørelse, så hele erstatningen bortfalder og skal betales tilbage.Man kan på ethvert tidspunkt i sagsforløbet trække sin anke tilbage, men anke-sagen gennemføres alligevel, hvis f.eks. regionen ønsker det.Hvor kan man få rådgivning?Ifølge loven har sundhedspersoner pligt til at vejlede patienter om muligheden forat søge erstatning, hvis de bliver opmærksomme på en skade, som muligvis kanudløse erstatning. Der er dog ikke nogen garanti for, at skaden vil blive aner-kendt, da sundhedspersonen ikke har til opgave at vurdere, om der er sket enerstatningsberettigende skade.Du kan få råd og vejledning hos regionernes patientkontorer, også hvis du ønskerat klage til Patientskadeankenævnet (Patientombuddet).Hvad er forskellen på Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ogPatientforsikringen?Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn,der hører under Patientombuddet, vurde-rer, om der skal gives kritik af de involverede sundhedspersoner. Nævnet tagerbl.a. stilling til behandling, undersøgelse, pleje og kommunikation, men beskæf-tiger sig ikke med, om der er sket en erstatningsberettigende skade.Patientforsikringenvurderer, om der er sket en skade, og tager stilling til mulig-heden for erstatning. Patientforsikringen tager ikke stilling til, om der er sket enfejl, og kommer heller ikke med kritik af de enkelte sundhedspersoner ellerbehandlingssteder.

Hvordan søger man om erstatning?Hvordan søger man om erstatning?PåPå Patientforsikringens hjemmesidewww.patientforsikringen.dkkan en skadePatientforsikringens hjemmesidewww.patientforsikringen.dkkan en skadeanmeldes elektronisk, eller et anmeldelsesskema kan downloades.anmeldes elektronisk, eller et anmeldelsesskema kan downloades.Man kan få et anmeldelsesskema tilsendt ved at ringe til PatientforsikringenMan kan få et anmeldelsesskema tilsendt ved at ringe til Patientforsikringenpå på tlf.nr. 33 12 43 43.tlf.nr. 33 12 43 43.Ved spørgsmål omom erstatning kan man kontakte Patientforsikringen.Ved spørgsmål erstatning kan man kontakte Patientforsikringen.Læs mere på påwww.patientforsikringen.dkLæs merewww.patientforsikringen.dkSpørgsmål vedrørende klagesager kan rettes til Patientombuddet på påSpørgsmål vedrørende klagesager kan rettes til Patientombuddettlf. tlf. 72 28 66 00 eller adressen Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg.72 28 66 00 eller adressen Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg.Læs mere på påwww.patientombuddet.dk.Læs merewww.patientombuddet.dk.Hvis man både ønsker at at klage og søge om erstatning, skal man kontakteHvis man både ønsker klage og søge om erstatning, skal man kontaktebåde Patientombuddet og og Patientforsikringen.både Patientombuddet Patientforsikringen.Hvor kan jeg få yderligere hjælp?Hvor kan jeg få yderligere hjælp?DuDu kan få yderligere hjælp vedrørende anmeldelse af skade og behandlingkan få yderligere hjælp vedrørende anmeldelse af skade og behandlingheraf ved at kontakte regionernes patientkontorer.heraf ved at kontakte regionernes patientkontorer.Læs mere på påwww.sygehusvalg.dk.Læs merewww.sygehusvalg.dk.