Svar:

Der er ikke nogen budgetmæssig sammenhæng mellem den statsskat, der benævnessundhedsbidrag, og det offentliges udgifter til sundhedsvæsnet.Sundhedsbidraget er en ordinær statsskat af samme karakter som bundskat og topskat og erikke øremærket til finansiering af udgifter til sundhedsvæsnet. Sundhedsvæsnet finansieresligesom anden offentlig aktivitet ud af det samlede offentlige budget.Baggrunden for sundhedsbidraget var kommunal- og strukturreformen, der trådte i kraft i2007, hvor bl.a. amterne blev nedlagt, og der til delvis afløsning heraf blev etableret en re-gionsstruktur. Med amternes nedlæggelse afskaffedes også amtsskatten, som i gennemsnitudgjorde omkring 12 pct. Regionerne tillagdes ikke selvstændig skatteudskrivningsret, så istedet blev amtsskatten opdelt i en statslig del på 8 pct. og en forhøjelse af de kommunaleskatter med ca. 4 pct.-point.Da regionernes primære opgave er at drive og administrere sygehusvæsnet, som tidligere ivid udstrækning blev varetaget af amterne, blev det politisk besluttet at benævne den del afamtsskatten, der blev konverteret til en statslig indkomstskat for ”sundhedsbidrag”. Samti-dig blev det også fastslået, at der – trods benævnelsen – ikke var tale om en øremærkning afsundhedsbidraget til finansiering af udgifterne til sundhedsvæsnet.At der ikke er en sådan sammenhæng mellem sundhedsbidraget og udgifterne til det offent-lige sundhedsvæsen, kan også iagttages i forbindelse med den igangværende udfasning afsundhedsbidraget, som er et element i aftalen Forårspakke 2.0 fra 2009 mellem Venstre,Konservative og Dansk Folkeparti. Denne udfasning af sundhedsbidraget med 1 pct.-pointårligt i perioden 2012-2019, som sker parallelt med en tilsvarende gradvis forhøjelse afbundskatten, udmønter den vedtagne gradvise nedsættelse af den skattemæssige værdi afligningsmæssige fradrag og negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for enlige og100.000 kr. for ægtepar. I 2019 er sundhedsbidraget helt bortfaldet.

Spørgsmål 224:

Svar: