Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 140
Offentligt
Videndeling om sygehusbyggeri-resultater og kommende fælles initiativer
Danske RegionerDecember 2012
IndholdsfortegnelseResumé .......................................................................................................................... 51. Baggrund ................................................................................................................. 61.1.1.2.1.3.1.4.1.5.Formål ............................................................................................................................... 6Projekt om videndeling i sygehusbyggeri ........................................................................ 7Fælles løsninger på tværs af kvalitetsfondsbyggerier....................................................... 8Løbende videndeling og læring på tværs af kvalitetsfondsbyggerier ............................... 8Læsevejledning ................................................................................................................. 9
2. Resultater fra og status for projekt om videndeling i sygehusbyggeri ................. 102.1. Pejlemærker for fælles indsatser om sygehusbyggeri .................................................... 102.1.1. Fælles indkøb til sygehusbyggerier ......................................................................... 102.1.2. Medicinhåndtering .................................................................................................. 112.1.3. Sterilgodsproduktion ............................................................................................... 122.1.4. Totaløkonomiske sammenhænge ............................................................................ 132.1.5. Fælles redskaber til byggeproces ............................................................................ 142.1.6. Eksempler på rumindretning i nye sygehuse........................................................... 152.1.7. Formidling af eksempler på rumindretning i nye sygehuse .................................... 162.1.8. Transportteknologier ............................................................................................... 162.1.9. Sporbarhed .............................................................................................................. 172.1.10.It-understøttet interaktion med patienter og pårørende ....................................... 192.2. Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuse ............................................ 192.2.1. Organisatorisk struktur med patientens behov som centrum .................................. 202.2.2. Nye ledelsesformer .................................................................................................. 202.2.3. Afgrænsning og samspil med det øvrige sundhedsvæsen ....................................... 212.2.4. Akutafdelingernes betydning for sygehusbyggerierne ............................................ 212.2.5. Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse .......................................... 232.2.6. Arbejdsgange i operationsgange ............................................................................. 242.2.7. Arbejdsgange i ambulatorier ................................................................................... 252.2.8. Kontorer og mobile arbejdspladser ......................................................................... 262.3. Øvrige fælles initiativer i projekt om videndeling.......................................................... 272.3.1. Seminar om trafiklysrapportering ........................................................................... 272.3.2. Workshop om kapacitetsberegninger ...................................................................... 272.3.3. Seminar med HOK .................................................................................................. 282.3.4. Netværksdage og netværk om sygehusbyggeri ....................................................... 282.3.5. Fælles studieture og konferencer om udenlandsk sygehusbyggeri ......................... 292.3.6. Relancering afwww.godtsygehusbyggeri.dk..........................................................292.4. Kommende fælles initiativer i projekt om videndeling i sygehusbyggeri ...................... 302.4.1. Fælles konkrete projekter om centrale elementer i sygehusbyggeri ....................... 302.4.2. Workshop om it og automatisering i sygehusbyggeri ............................................. 322.4.3. Arbejdsgruppe om organisationsudvikling ved indflytning i de nye sygehuse ...... 322.4.4. Pilotprojekter om organisatorisk infrastruktur på akutsygehuse ............................. 332
3. Initiativer med ensartede og/eller fælles løsninger på tværs afkvalitetsfondsbyggerier ............................................................................................... 333.1. Region Syddanmark ....................................................................................................... 333.1.1. Drøftelse i den fælles sygehusledelseskreds af fælles udfordringer i byggesager .. 333.1.2. Netværksgruppe for projektledere ........................................................................... 343.1.3. Paradigmer for styringsværktøjer ............................................................................ 353.1.4. Sharepoint................................................................................................................ 353.1.5. Økonomisystem og afrapportering .......................................................................... 363.2. Region Hovedstaden ....................................................................................................... 373.2.1. Standardisering af fødestuer .................................................................................... 373.2.2. Dimensionering af akutmodtagelser og simuleringsmodel for akutte patientforløb373.2.3. Koordination af it, medico og telefoni i kvalitetsfondsbyggerierne........................ 383.2.4. Bygningsautomatisering, - styring og – overvågning, CTS .................................... 403.2.5. Supply chain ............................................................................................................ 403.2.6. Trådløse forretningsforbindelser - All Mobile ........................................................ 403.2.7. Fælles arealstandarder ............................................................................................. 413.2.8. OPI-forprojektpulje ................................................................................................. 423.2.9. Fælles paradigme for gennemførelse af projektkonkurrencer................................. 433.2.10.Fælles udbud af advokatbistand til kvalitetsfondsbyggerierne............................ 443.2.11.Fælles digital arealspecifikation (IDM) ............................................................... 443.2.12.Fælles økonomistyringssystem – byggestyring i SAP ........................................ 443.2.13.Fælles indkøbsaftaler ........................................................................................... 453.2.14.Indkøb af fælles IT system til risikostyring ......................................................... 463.2.15.Intensivkapacitet .................................................................................................. 473.2.16.Klinisk grundstruktur ........................................................................................... 483.2.17.Patienthoteller ...................................................................................................... 483.2.18.Tilbud og fysiske rammer på kvinde-barn området............................................. 483.2.19.Analyse og prognose for aktiviteten på Region Hovedstadens hospitaler frem til2024493.2.20.Projektchefforum ................................................................................................. 493.3. Region Sjælland .............................................................................................................. 503.3.1. Central organisering af sygehusbyggerier i Region Sjælland ................................. 503.4. Region Midtjylland ......................................................................................................... 523.4.1. Præfabrikation ......................................................................................................... 523.4.2. Designguides for Hospitalsbyggeri i Region Midtjylland....................................... 533.4.3. Fælles projektweb ................................................................................................... 543.4.4. Fælles Drifts – og vedligeholdelsessystem (FM – system) ..................................... 553.4.5. Mødekreds: Samarbejde og erfaringsudveksling om sygehusbyggerier ................. 563.4.6. Forsyningsområdet .................................................................................................. 573.4.7. It- og automatiseringsinitiativer .............................................................................. 583.5. Region Nordjylland ........................................................................................................ 583.5.1. Central organisering af sygehusbyggerier i Region Nordjylland ............................ 583.5.2. Overordnede rammer for fælles akut modtagelser .................................................. 593.5.3. Fremtidig klinisk ledelsesmæssig organisering af det nordjyske sygehusvæsen .... 603.6. Tværregionale initiativer med ensartede og/eller fælles løsninger ................................. 613.6.1. Standard for anlæg af helikopterlandingspladser .................................................... 613
3.6.2. Indretningsmuligheder i sengestue .......................................................................... 623.6.3. PosLogistics ............................................................................................................ 623.6.4. Etablering af tværregionalt risikostyringsnetværk .................................................. 633.6.5. Tværregionalt netværk for projektchefer ................................................................ 643.6.6. Kontaktgruppe vedrørende sygehusinvesteringer ....................................................... 653.6.7. Byggechefgruppe .................................................................................................... 653.6.8. Netværk vedrørende byggeri i psykiatrien .............................................................. 663.6.9. Byggesocietets sundhedsudvalg .............................................................................. 663.6.10.Erfagruppe om energi og miljø ............................................................................ 673.6.11.Anbefalinger for standardiserede sikkerhedskrav i retspsykiatrien ..................... 67
4. Innovationsprojekter støttet af Sygehuspartnerskabet v/ Fornyelsesfonden ........ 694.1. Den intelligente forsendelseskasse ................................................................................. 694.2. Robosort - intelligent sortering af blodprøver ................................................................ 704.3. Sengetransporter med indbygget sporingssystem........................................................... 714.4. Trådløs sporbarhed via et elektronisk patientarmbånd ................................................... 714.5. Healthcare Asset Tracing (HAT) – Intelligent sporing af varer og medicinske effekterpå hospitaler (MM) .................................................................................................................... 72
4
ResuméOversigten viser, at regionerne systematisk deler viden og udveksler erfaringer om sygehusbyg-geri. Arbejdet med de ti pejlemærker for fælles indsatser om sygehusbyggeri har været med til atsikre tværregional videndeling, læring og fælles idéudvikling om konkrete løsninger af tekniskkarakter. Regionernes arbejde med de otte fokusområder for udvikling af indhold i de nye syge-huse er med til sikre et systematisk fokus på at dele viden og udveksle erfaringer om udvikling afarbejdsgange, organisation og ledelse. Oversigten viser også, at regionerne har dannet en rækkeformelle – såvel som uformelle - netværk om centrale emner i sygehusbyggeri, hvor regionernekontinuerligt deler viden og lærer af hinanden.Projektet om videndeling i sygehusbyggeri går nu ind i en ny fase, hvor fokus er på at identifice-re og igangsætte fælles initiativer med et konkret udbytte på de områder, hvor det er hensigts-mæssigt for byggeriernes økonomi, kvalitet, fremdrift - og ikke mindst for de nye sygehuses mu-lighed for at effektivisere driften.Som en start på denne fase to har regionerne identificeret en række fælles, konkrete projekter påbaggrund af den videndeling og erfaringsudveksling, der er genereret i arbejdet med pejlemærkerog fokusområder. I løbet af første halvdel af 2013 forventer regionerne at igangsætte en rækkefælles, konkrete projekter om transportteknologier, sterilgodsproduktion og medicinhåndtering.På området it og automatisering forventer regionerne også at igangsætte en række fælles initiati-ver med et konkret udbytte i løbet af første kvartal af 2013. Flere af disse kommende fælles,konkrete initiativer vil naturligt involvere private virksomheder i en række offentlige-privatesamarbejder, hvor målet er at udvikle eller afprøve innovative løsninger til de nye sygehusbygge-rier.De fælles, konkrete initiativer vil ikke nødvendigvis involvere samtlige 16 kvalitetsfondsbygge-rier, fordi nogle byggerier er meget langt, og fordi de er omfattet af forskellige vilkår som f.eks.type af byggeri. Udgangspunktet er, at et fælles initiativ med et konkret udbytte skal have en nyt-te- eller merværdi for de byggerier, der er involveret. Regionerne ønsker at bruge mulige fællesløsninger intelligent og på et velinformeret grundlag, så der løbende er mulighed for at responde-re på den hastige udvikling inden for it, logistik og behandlingsteknologi i takt med byggeriernesfremdrift.Regionernes arbejde med pejlemærker for fælles indsatser om sygehusbyggeri har dannet gro-bund for flere af de ansøgninger, som private virksomheder sammen med flere regioner har fåetmidler til i første ansøgningsrunde i Sygehuspartnerskabet ved Fornyelsesfonden. Disse projekterhar fokus på hygiejne, sporbarhed og logistik – og udgør spydspidsprojekter for afprøvning afinnovative løsninger til de nye sygehuse. Regionerne forventer, at projektet om videndeling i sy-gehusbyggeri danner grobund for at indgå i yderligere ansøgninger om bl.a. sporbarhed og inno-vative logistikløsninger til Sygehuspartnerskabet.5
1. BaggrundRegionerne investerer i de kommende år 41,4 milliarder kroner (09 PL) i nybyggeri, udbygningog renovering af sygehuse. Byggerierne bliver opført over en periode på 10-15 år. Investeringer-ne i sygehusstrukturen og nye fysiske rammer tager afsæt i behovet for øget specialisering. Regi-onerne samler behandlingerne på færre enheder for at øge den faglige kvalitet og udnytte res-sourcerne bedst muligt. Moderniseringen af de fysiske rammer er central for den regionale kvali-tetsdagsorden og målsætningen om at sætte patienten i centrum og styrke sammenhængen i pati-entforløbene.Med investeringerne realiseres de fem regioners sygehusplaner og visioner for fremtidens sund-hedsvæsen, ud fra devisen: Kvalitet fremfor nærhed. Målet er at bygge sygehuse, der er med tilat skabe et fremtidssikret og sundhedsfagligt bæredygtigt samt et mere effektivt sygehusvæsen.•Kvaliteten skal løftes, og der skal skabes værdi for patienterne. Effektiviteten skal øgesgennem effektive patientforløb, nytænkning af organisering og arbejdstilrettelæggelsesamt rationel teknologianvendelse.•Sygehusene skal udnytte egne og patienternes ressourcer optimalt.•Investeringerne skal fungere som erhvervsfremme for dansk erhvervsliv og som udstil-lingsvindue for moderne hospitalsløsninger.Én central metode til at sikre innovative løsninger i sygehusbyggeriet og fremtidssikrede, mo-derne sygehuse er at opsamle, udvikle og dele viden om sygehusbyggeri på tværs af regionerne.Målet er, at regionerne systematisk samler og udvikler erfaringer, idéer og viden - og deler dempå tværs af regionerne, så de løbende bliver integreret i byggeprojekterne. Regionerne har fokuspå at skabe nye idéer til anderledes måder at organisere det kliniske arbejde og nye ledelsesfor-mer, hvor patienten er i centrum. Der er fokus på at ’tænke ud af boksen’ og gøre op med ’vi ple-jer’ tankegangen. Både når det drejer sig om at bygge optimale og fleksible fysiske rammer fordet sundhedsfaglige indhold på de sygehuse, og når det gælder om at sikre et innovativt sund-hedsfagligt indhold i de nye sygehuse.1.1. FormålI henhold til økonomiaftale for 2013 skal Danske Regioner udarbejde en oversigt over forvente-de resultater og fælles initiativer, som regionerne har igangsat i projektet om videndeling i syge-husbyggeri.Formålet er for det første at beskrive de opnåede resultater, de forventede resultater og kommen-de fælles initiativer i regionernes projekt om videndeling i sygehusbyggeri. For det andet at be-skrive initiativer, som indebærer ensartede og/eller fælles løsninger på tværs af kvalitetsfonds-byggerierne.
6
”Oversigt over forventede resultater og fælles initiativer, som regionerne har igangsat i projek-tet om videndeling i sygehusbyggeri. Oversigten omfatter endvidere en beskrivelse af initiativerog eksempler, der indebærer ensartede, eventuelt fælles løsninger, herunder indkøb mv. Hvor deter muligt søges forventede effekter kvantificeret. Oversigten indeholder også en status på kom-mende fælles initiativer i regi af projektet om systematisk videndeling. I forbindelse med udar-bejdelse af oversigten kan Danske Regioner inddrage relevante brancheorganisationer mv.”(Økonomiaftale 2013).1.2. Projekt om videndeling i sygehusbyggeriUltimo 2010 iværksatte Danske Regioner et treårigt projekt om videndeling i sygehusbyggeri,der skal være med til at sikre systematisk opsamling og deling af viden om sygehusbyggeri påtværs af regionerne. Hvor det er hensigtsmæssigt skal projektet bidrage til at skabe fælles regio-nale løsninger i de nye sygehusbyggerier. Projektet skal også understøtte samt udbygge tværre-gionale netværk om sygehusbyggeri. Projektet ledes af en styregruppe med reference til regions-direktørerne.Styregruppen består af:•••••••••••••••Sundheds- og socialpolitisk direktør Lone Christiansen (formand), Danske RegionerKoncerndirektør Per Bennetsen, Region SjællandByggechef Kurt Reitz, Region SjællandKoncerndirektør Morten Rand Jensen, Region HovedstadenKoncernprojektdirektør Kasper Jacoby, Region HovedstadenAfdelingschef Peter Holm, Region SyddanmarkAfdelingschef Poul Bisgaard, Region SyddanmarkAnlægschef i psykiatrien, Torben Kyed Larsen, Region SyddanmarkSundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen, Region NordjyllandProjektchef Niels Uhrenfeldt, Region NordjyllandKontorchef Flemming Bøgh Mikkelsen, Region MidtjyllandKontorchef Tommy Kjelsgaard, Danske RegionerSeniorkonsulent Christina Carlsen, Danske RegionerChefrådgiver Anders Andersen, Danske RegionerSeniorkonsulent Marlene Willemann Würgler, Danske Regioner (sekretariat)
Regionernes arbejde med at dele viden og arbejde sammen om fælles løsninger fortsætter i 2013,hvor regionerne vil have et intensiveret fokus på at identificere de områder, hvor det er hen-sigtsmæssigt at udvikle fælles løsninger – og på at få operationaliseret disse fælles løsninger.
7
1.3. Fælles løsninger på tværs af kvalitetsfondsbyggerierRegionerne har et kontinuerligt fokus på mulighederne for at standardisere på tværs af byggepro-jekter og arbejder aktivt med standardisering. Standardisering er imidlertid et mange facetteretbegreb, som f.eks. indebærer fælles redskaber til planlægning og styring af byggeprojekter samtfælles løsninger i byggerierne.Regionerne ønsker at skabe fælles løsninger, hvor det er hensigtsmæssigt for byggeriernes øko-nomi, kvalitet, fremdrift – og ikke mindst for de nye sygehuses muligheder for at effektiviseredriften. Som bygherrer ønsker regionerne at bruge mulige fælles løsninger intelligent og på etvelinformeret grundlag, så der løbende er mulighed for at respondere på den hastige udviklinginden for it, logistik og behandlingsteknologi i takt med byggeriernes fremdrift.Regionernes byggeprojekter har nogle vilkår og betingelser, der gør, at standardiserede løsningerikke nødvendigvis er de mest optimale. Der er f.eks. stor variation i de vilkår og den byggegeo-metri kvalitetsfondsbyggerierne har. Nogle byggerier er om-eller tilbygninger til allerede eksiste-rende sygehuse, og skal derfor i forhold til bl.a. logistik, rumdimensionering, funktioner m.v. in-tegreres i den eksisterende bygningsmasse. Andre byggerier opføres på bar mark, og har dermednogle andre vilkår. Det er derfor ofte nødvendigt at arbejde med lokalt tilpassede løsninger. Detbetyder også, at fælles ikke er lig med alle.Fælles løsninger skal ikke nødvendigvis inkludere alle 16 kvalitetsfondsbyggerier, fordi bygge-projekterne har forskellige vilkår, når det f.eks. gælder:•Type af byggeri (barmark, til- og ombygning, akutmodtagelse, psykiatrisk byggeri)•Byggefaser (tidsmæssig forskydning)•Behovet for kliniske funktionerDen tidsmæssige forskydning betyder f.eks., at der er flere områder, hvor fælles indkøb ikke errelevant, fordi byggerierne afsluttes på forskellige tidspunkter.1.4. Løbende videndeling og læring på tværs af kvalitetsfondsbyggerierOversigten fokuserer på regionernes formaliserede arbejde med at dele viden, udveksle erfarin-ger og etablere fælles løsninger. Det er derfor vigtigt at understrege, at der løbende foregår ufor-mel deling af viden og læring på tværs af kvalitetsfondsbyggerierne og regionernes øvrige sund-hedsbyggerier.Et af mønstrene i denne løbende og mere uformelle videndeling er, at et kvalitetsfondsbyggerimatcher sig med et andet kvalitetsfondsbyggeri, der f.eks. har ligheder i forhold til type af byg-geri og/eller er i nogenlunde samme byggefase. Disse matchs fører til en løbende faglig sparringmellem byggeprojekternes medarbejdere, fælles studieture og andre faglige tiltag.8
Et andet mønster er, at et byggeprojekt søger konkret sparring og læring fra byggerier, som erlængere fremme i byggefasen end det selv er. På den måde giver byggerier, der er længst frem-me, nyttige erfaringer videre til de øvrige byggerier, så der løbende sker en læring på tværs afbyggerierne.1.5. LæsevejledningOversigten beskriver resultater fra regionernes arbejde med at dele viden om sygehusbyggeri in-den for tre hovedkategorier:•Resultater fra og status for projekt om videndelingoResultater fra de ti pejlemærker om fælles indsatser om sygehusbyggerioResultater fra de otte fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuseoØvrige fælles initiativer i projekt om videndelingoKommende fælles initiativer i projekt om videndelingInitiativer med ensartede og/eller fælles løsninger på tværs af kvalitetsfondsbyggerier.Offentlig-privateinnovationsprojekterstøttetafSygehuspartnerskabetv/Fornyelsesfonden.
••
9
2.
Resultater fra og status for projekt om videndeling i sygehusbyggeri
2.1. Pejlemærker for fælles indsatser om sygehusbyggeriI foråret 2011 identificerede regionerne ti pejlemærker for fælles indsatser om sygehusbyggeri.Formålet med pejlemærkerne er at skabe en organisatorisk ramme for et forpligtende regionaltsamarbejde, som understøtter, at regionerne i fællesskab løfter en række centrale opgaver om sy-gehusbyggeri. Arbejdet med pejlemærkerne er forankret i projekt om videndeling i sygehusbyg-geri. Styregruppen følger op på pejlemærkernes fremdrift og indfrielse af mål samt leverancer.Succeskriterierne for regionernes arbejde med de ti pejlemærker er, at der er en gevinst eller nyt-teværdi forbundet med at deltage i arbejdet. Det kan være gevinster i form af et mere effektivtressourceforbrug, besparelse af tid, mere fordelagtige priser eller løsninger samt brug af hinan-dens ekspertise og erfaringer.Projektlederskabet for de ti pejlemærker er forankret i en region, en eksisterende tværregionalgruppe eller i Danske Regioner. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for hvert enkelt pejle-mærke, der konkretiserer indholdet, opsætter mål og leverancer samt skitserer en tidsplan for ar-bejdet med pejlemærket. Projektbeskrivelser kan ses på www.godtsygehusbyggeri.dk, hvor defærdige afrapporteringer også løbende lægges ud.Regionernes arbejde med pejlemærkerne har i perioden 2011-2012 fungeret som en første fase,hvor regionerne – udover at dele vide og udveksle erfaringer – identificerer områder, hvor det erhensigtsmæssigt at gennemføre fælles, konkrete projekter. Pejlemærkerne anbefaler i deres af-rapportering en række forslag til fælles projekter med et konkret udbytte eller produkt. Herefterfinder en proces sted, hvor regionerne prioriterer, hvilke fælles projekter der skal sættes i gang.I løbet af foråret 2013 forventer regionerne at sætte en række fælles, konkrete projekter i gang,der har rod i det afsluttede arbejde med pejlemærker og fokusområder.2.1.1. Fælles indkøb til sygehusbyggerier
ProjektlederDanske Regioner
RegionerAlle
TidsplanLøbende projekt
StatusI gang
FormålFormålet er at sikre, at regionerne samlet set sparer ressourcer i processen for indkøb i forbindel-se med sygehusbyggerier.Det er en udfordring på det rent udbudstekniske område, at der i de fem regioner vil være behovfor forskellige produkter og ydelser på forskellige tidspunkter. Derfor bliver der tale om at gen-10
nemføre de fælles udbud over en årrække. Pejlemærket arbejder desuden med at identificere eg-nede varegrupper for fælles udbud samt at tilvejebringe styklister fra de forskellige byggerier.ResultaterPejlemærket har september 2012 foreløbigt udpeget seks områder, der skal gennemføres somfælles udbud mellem regionerne. Der er fordelt ansvar mellem regionerne for de enkelte udbud.Der er samtidig fundet yderligere ni områder, hvor der udfærdiges fælles kravspecifikationer.Dette skal betragtes som første levering. Gruppen fortsætter arbejdet med at udpege yderligereområder. Byggerierne afsluttes på forskellige tidspunkter, hvilket betyder, at der er flere områ-der, hvor fælles indkøb ikke er relevant.Forventede resultaterArbejdet forventes at skabe ressourcebesparelser i samtlige regioner på indkøbs- og logistikom-rådet.Det vil være muligt at kvantificere procesbesparelser i forhold til, at der kun foretages et udbud istedet for fem på de enkelte varegrupper. Samtidig vil det være muligt at måle, om den større vo-lumen i de enkelte tilfælde giver bedre priser i forhold til, hvad den enkelte region tidligere haropnået gennem udbud.2.1.2. Medicinhåndtering
ProjektlederRegion Hovedstaden
RegionerAlle
Tidsplan2011-2012
StatusAfsluttet
FormålFormålet er at sikre systematisk videndeling og erfaringsudveksling på tværs af regionerne omhåndtering af medicin på sygehusene samt skabe muligheder for fælles løsninger inden for medi-cinforsyning- og produktion.ResultaterVed afslutningen af arbejdet med pejlemærket er hver enkelt region vidende om såvel regionalesom aktuelle tendenser inden for håndtering af medicin på sygehuse. De regioner, der i forbin-delse med kvalitetsfondsbyggerierne, skal arbejde med centralisering af sygehusapoteker kantrække på de øvrige regioners viden på området.Gennem arbejdet i pejlemærket har regionerne delt viden om regionernes organisering af medi-cinhåndtering, logistik, produktion, kvalitetsudvikling- og sikring. Der er gennemført en kort-lægning af igangværende og afsluttede projekter inden for de forskellige områder. Regionernehar drøftet erfaringer fra en række projekter om medicinhåndtering rundt om i regionerne. Pro-jektet med anvendelse af robotteknologi til dosisdispensering på Aarhus Universitetshospital har11
været genstand for en grundig drøftelse på baggrund af en forevisning af dispenseringsrobotten.Der har også været drøftet muligheder for løsninger baseret på chipteknologi (RFID).Pejlemærket anbefaler en række forslag til konkrete, fælles projekter:••••Analyse af dosisdispensering i regionalt og nationalt perspektiv. Analysen skal adressereproblemstillingen omkring akutte og ikke stabilt medicinerede patienter.Afprøvning af elektroniske medicinskabe.Afprøvning af one-stop dispensering i på en eller flere hospitalsafdelinger i Danmark.Analyse og afprøvning af anvendelse af klar-til-brug lægemidler i forhold til økonomi,arbejdsgange, arbejdsmiljø på kliniske afdelinger samt potentiale i forhold til behandlingi borgernes eget hjem, udarbejdelse af business case.
2.1.3. Sterilgodsproduktion
ProjektlederRegion Hovedstaden
RegionerAlle
Tidsplan2011-2012
StatusAfsluttet
FormålFormålet er at bidrage til, at de enkelte regioners beslutninger om fremtidig sterilgodsproduktionog -håndtering sker på så oplyst et grundlag som muligt i forhold til nationale og internationaleerfaringer samt viden om udviklingstendenser på området. Målet er, at regionerne vælger de bed-ste og mest fremtidssikrede løsninger.ResultaterPejlemærket leverede i efteråret 2012 et samlet katalog over de emner, der er behandlet i arbejdetmed pejlemærket. Kataloget beskriver for hvert af de følgende emner:••••hvilken betydning det har for planlægningen af en genbehandlingsenhed,hvilke løsningsmuligheder der ses,hvilket videns-/erfaringsgrundlag der er,hvilke fordele og ulemper de forskellige muligheder indebærer
Emner i kataloget er: Produktionsomfang, produktionsflow, engangsinstrumenter, standardise-ring af instrumentbakker, sporbarhed, centralisering, transportformer, ledelsesmæssig organise-ring.Pejlemærket har arbejdet målrettet med opsamling, deling og udvikling af viden inden for føl-gende emneområder: organisation og ledelse, produktionsomfang og transportformer, håndteringog genbehandling af endoskoper, engangsudstyr contra flergangsudstyr, uddannelse af personale,12
estimering af aktivitetstal og estimering af mængden af instrumenter.Der er igangsat et OPI-projekt om sporing af kirurgiske instrumenter via RFID-chip teknologi.OPI-projektet forventes at kunne bidrage til besparelse i form af reduceret tidsforbrug på OP tiloptælling af instrumenter, øget effektivitet i sterilcentralerne og bedre kvalitet i sterilgodspro-duktionen. Projektansøgning forventes afleveret til Partnerskab for sygehus og sundhedsinnova-tion v/Fornyelsesfonden i december 2012. I projektet deltager Rigshospitalet, Århus Universi-tetshospital og Herlev Hospital samt de øvrige regioner via en følgegruppe.Pejlemærket ender med at anbefale følgende:•At der i videst muligt omfang anvendes casecart vogne i de nye og eksisterende sygehuse.•At der anvendes robotteknologi i de nye genbehandlingsenheder.•At der i sygehusbyggerierne og i regionerne generelt tilstræbes en standardisering af in-strumentbakker.•At regionerne gennem deres indkøbspolitik søger at forhindre monopollignende tilstandepå markedet for endoskoper.•At det i sygehusbyggerierne overvejes at etablere en central genbehandlingsenhed for en-doskoper, såfremt denne kan placeres i umiddelbar nærhed af de kliniske enheder.•At de nye sygehuse og genbehandlingsenheder dimensioneres for at øge anvendelse af en-gangsartikler.•At der i sygehusbyggerierne og generelt i regionerne efterspørges RFID baseret sporings-systemer til instrumenter og udstyr.•At Rigshospitalets model til estimering af aktivitetstal (eller lignende modeller) anvendes iforbindelse med dimensionering af nye genbehandlingsenheder.Det vurderes, at anbefalingerne og det udarbejdede materiale kan medvirke til at reducere tids-forbruget, fejl og omkostningerne i planlægning af kommende sterilcentraler.2.1.4. Totaløkonomiske sammenhænge
ProjektlederDanske Regioner
RegionerAlle
Tidsplan2011-2012
StatusAfsluttet
FormålPejlemærkets hovedformål var at undersøge status for regionernes brug af totaløkonomiske mo-deller og dele viden om dette med særligt fokus på kvalitetsfondsbyggerierne. Pejlemærket harderfor gennemført en kortlægning af regionernes arbejde med totaløkonomiske modeller, og del-tagerne i pejlemærket har udvekslet erfaringer og delt viden om dette emne.Resultater13
Hovedkonklusionerne fra gruppens drøftelser, workshoppen samt kortlægningsrapporten er, at:•De faste totalrammer for kvalitetsfondsprojekterne forhindrer udnyttelse af de fulde total-økonomiske potentialer ved kvalitetsfondsprojekterne. Totaløkonomiske betragtningerreduceres til at handle om til- og fravalg inden for fastlagte budgetter og rammebetingel-ser, hvor det mere ideelt burde handle om at minimere byggeriets totalomkostninger sam-let set, det vil sige for anlæg, drift og vedligehold set under et.Totaløkonomiske beregninger er mest relevante at foretage i starten af projektet, hvor detil gengæld er mest vanskelige at udføre, idet datagrundlaget er usikkert eller ikke fore-ligger. Længere fremme i projektforløbet handler totaløkonomi mest om at vurdere kon-krete anskaffelser.Totaløkonomiske betragtninger ikke nødvendigvis behøver at være i form af konkrete ta-belopstillinger, men kan også være kvalitative vurderinger, hvilket ikke mindst kan værerelevant i situationer, hvor det er svært at udarbejde konkrete sammenligningstal.
•
•
Drøftelserne i gruppen og på workshoppen har været meget givtige for regionerne og de delta-gende medlemmer gennem den vidensdeling der er sket og den kortlægning som er gennemført.2.1.5. Fælles redskaber til byggeproces
ProjektlederRegion Syddanmark
RegionerAlle
Tidsplan2011-2012
StatusAfsluttet
FormålFormålet med pejlemærket er, at sikre at:•••eksisterende redskaber i de enkelte regioner registreres og synliggøres til anvendelse oginspiration for alle regioner på en fælles platform,udvikle fælles redskaber til styring af byggeprocesser,redskaberne vurderes og prioriteres med henblik på registrering efter bedste praksis på derespektive områder
ResultaterNår projektet er afsluttet vil der være etableret en fælles platform på VIS.dk, hvor de værktøjerog dokumenter, som ligger til grund for byggeaktiviteten i de fem regioner, er tilgængelige ogsynlige.Der vil være løbende udveksling og udvikling af bedste praksis inden for tværgående emner,hvor der for øjeblikket er fokus på:•IKT14
••
KvalitetssikringDrift og vedligehold
Resultatet af disse arbejder gøres tilgængeligt via VIS.dk.Pejlemærkets deltagere opfatter arbejdet med fælles redskaber til byggeprocessen som et dyna-misk forum, hvor der udveksles og udvikles værktøjer og løsninger ud fra de aktuelle eller for-ventede opgaver, som regionerne står overfor som bygherrer. Derfor vil milepæle og tidsplanervære afhængige af de enkelte underleverancers implikationer for byggeprocessen.2.1.6. Eksempler på rumindretning i nye sygehuse
ProjektlederRegion Syddanmark
RegionerAlle
Tidsplan2011-2013
StatusI gang
FormålFormålet er at indsamle eksempler på rumindretning i nye sygehuse til brug for planlægning ogopførelse af fremtidigt byggeri indenfor sundhed og psykiatri. Pejlemærket leverer en eksempel-samling af rumindretning i nye sygehuse med gode eksempler fra alle regioner.Eksemplerne er opdelt i to grupper for henholdsvis somatik og psykiatri. Følgende temaer be-handles for hver gruppe/på rumniveau: Tilgængelighed, udstyr/teknik, sikkerhed, hygiejne, lysog lyd samt indeklima.Følgende rumtyper indgår i eksempelsamlingen for somatikken: Badeværelse, 1-sengsstue, in-tensivstue, ambulatorium, OP-stue.Følgende rumtyper indgår i eksempelsamlingen for psykiatrien: Sengestue, badeværelse. Herskelnes mellem bariatriske og ikke-bariatriske patienter. Endvidere indgår emnerne trænings-køkken og integreret åben-lukket funktion.Eksemplerne formidles på www.godtsygehusbyggeri, hvor de ligger frit tilgængelige for alle ogtil inspiration under planlægning, brugerinddragelse, projektering og opførelse af sygehusbygge-rier.
ResultaterDer er indsamlet i alt 27 eksempler, der indgår i den første udgave af eksempelsamlingen. Der-udover har gruppen etableret et godt tværregionalt netværk til fremtidig videndeling. Der er aftalten evalueringsworkshops med det sigte at dele viden og opdatere/udbygge eksempelsamlingen.15
Effekten kan ikke måles, da eksempelsamlingen endnu ikke er offentliggjort. Det forventes, ateksemplerne vil kunne lette arbejdet for såvel bygherrerådgivere, rådgivere og brugere i de frem-tidige sygehusprojekter. Eksempelvis forventes rådgiveren at kunne spare en del af skitserings-arbejdet og dermed også forkorte tidsplanen for brugerprocessen gennem direkte anvendelse afde viste indretninger. I takt med byggeriernes udførelse vil brugere og rådgivere kunne besøgebyggerierne og afprøve rummene. Dette hjælper til at betrygge brugerne og bygherren gennem etdirekte kendskab til varen, der leveres.2.1.7. Formidling af eksempler på rumindretning i nye sygehuse
ProjektlederDanske Regioner
RegionerAlle
Tidsplan2011-2013
StatusI gang
FormålFormålet er for det første at levere inspiration til byggeprojekter ved at formidle eksempelsam-lingen om rumindretning i nye sygehuse via en ny underside på Godtsygehusbyggeri.dk. For detandet er formålet at styrke systematisk læring på tværs af regionerne ved at formidle erfaringerom klinikernes reaktioner på allerede etablerede rum eller en evt. mock-up af de pågældende rumi eksempelsamlingen.Forventede resultaterResultatet forventes at være en ny underside på Godtsygehusbyggeri.dk, der via tekst, planteg-ninger og visualiseringer formidler:•••Eksempelsamlingen på en brugervenlig måde.Klinikeres reaktioner på en eventuel mock-up af et rum.Billeder eller eventuelt film af færdige rum, der er taget i brug og en kort tekst om klini-kernes evaluering af rummet.
Formålet er opfyldt, når medarbejdere, ledere og rådgivere i regionernes byggeprojekter hurtigtog nemt kan finde relevant inspiration om gode eksempler på rumindretning i nye sygehuse påGodtsygehusbyggeri.dk. Og når samme gruppe kan lære af andres erfaringer om brugernes reak-tioner på mock-ups af rum fra eksempelsamlingen.2.1.8. Transportteknologier
ProjektlederRegion MidtjyllandFormål
RegionerAlle
Tidsplan2011-2012
StatusI gang
16
Formålet med pejlemærket er at skabe overblik over automatiserede transportteknologier på hos-pitaler samt over i hvilke sammenhænge disse teknologier vurderes fordelagtige og økonomiskeffektive.Forventede resultaterFølgende resultater forventes at komme ud af arbejdet med pejlemærket:•Regionerne har fået en øget viden om transportteknologier.•Øget kvalitet i forberedelse af programgrundlag og efterfølgende udbud for byggerier•Forbedret koordinering af fremadrettede udviklingsprojekter om transportteknologiPejlemærket har været involveret i en ansøgning til Sygehuspartnerskabet v/ Fornyelsesfondenvedr. IHL-projekt (Intelligent Hospitals Logistik).ResultaterFølgende resultater er opnået:•••••Litteraturstudie om dokumentation af transportteknologi.Studietur til Karolinska.Økonomiske vurderinger af tilbagebetalingstider for en række transportteknologier.Oversigt over og beskrivelse af relevante typer af automatiserede transportteknologier påhospitaler.Viden- og beslutningsgrundlaget for fremtidige investeringer i transportteknologi er ble-vet forbedret. Transportteknologier omhandler typisk store investeringer med betydeligindvirkning på den samlede bygningsstruktur. Derfor er det meget væsentligt at få truffetbeslutninger på baggrund af et solidt videngrundlag.
2.1.9. Sporbarhed
ProjektlederRegion Nordjylland
RegionerAlle
Tidsplan2011-2013
StatusI gang
FormålFormålet er at undersøge mulige fordele og gevinster ved sporbarhed af apparatur, udstyr, for-brugsgods, patienter og personale. Pejlemærket fokuserer på Radio Frequency Identification(RFID). Det er en automatisk identificeringsmetode, som fungerer ved opbevaring og fjernmod-tagelse af data ved brug af såkaldte RFID tags. Disse tags kan påsættes eller inkorporeres i etemne for senere at kunne bruges til identificering.Forventede resultater17
Det forventes at:••pejlemærket er med til at samle og forøge regionernes fælles viden inden for teknologi-området sporbarhed,videndelingen er med til at sikre, at de regionale forsøg, som sættes i gang på sporings-området, supplerer hinanden, og at viden deles systematisk mellem regionerne. Især Re-gion Midtjylland er projektmæssigt længere fremme med deres byggerier end de øvrigeregioner, hvilket betyder, at de gør sig nogle tidlige erfaringer, som kan komme de øvrigeprojekter til gode,pejlemærket kan bidrage til fælles standarder om krav til sporingsteknologi. I fremtidenforventes det, at forbrugsvarer og meget udstyr skal leveres med sporingschip. Det er der-for nødvendigt, at regionerne stiller samme sporingskrav til de leverandører, der i fremti-den skal levere forbrugsvarer og udstyr,pejlemærket leverer et idénotat, som beskriver områder, hvor RFID tagging kan benyttes,pejlemærket giver anbefalinger til teknologivalg,pejlemærket udarbejder business case(s).
•
•••
Arbejdet i pejlemærket er opdelt i fem faser:1. fase: Afdækning af kendt regional viden2. fase: Gennemgang af de teknologiske principper inden for RFID området3. fase: Idénotat der beskriver områder, hvor RFID tagging kan tænkes benyttet4. fase: Anbefaling til teknologivalg5. fase: Udarbejdelse af business case(es)Uafhængigt af pejlemærket er der i flere regioner forsøg med RFID tags, som gruppen henter er-faringer fra. Det drejer sig f.eks. om:•••••Region Hovedstaden på sterilområdet i gang med forsøg på montering af tags på instru-menter til OP-området.Bispebjerg sporer senge ved hjælp af QR-koder.Region Nordjylland har stregkoder ”på humane reservedele” til ortopædiske operationer(inklusiv automatisk ordregivning ved forbrug).Projektet om PosLogistics (se afsnit 3.6.3).Region Midtjylland forventer at annoncere et udbud på sporbarhed og emneidentifikationmed etablering af sporbarhed, der understøtter klinikkens brugsscenarier. Der er etablereten generel referencearkitektur, og der suppleres med en formaliseret modellering af ethospitalsbaseret lokationsbegreb. Sporbarhed etableres med en kombination af WIFI ogRFID. Kontrakten forventes underskrevet i juni 2013. Udbuddet indeholder krav til spor-barhed inden for servicelogistik, vogn/vare-logistik og generel søgning efter udstyr ogpersoner.18
•
De beskrevne mål med indførelse af sporbarhed er klare og understøttes af positive busi-ness cases.
2.1.10. It-understøttet interaktion med patienter og pårørende
ProjektlederRegion Midtjylland
RegionerAlle
Tidsplan2011-2012
StatusAfsluttet
FormålFormålet med pejlemærket er at undersøge, hvilke nye muligheder indenfor interaktionen mel-lem patient og hospital, der åbner sig, når den aktive og involverede patient kobles med nye,brugervenlige teknologier og medier. Spørgsmålet er, hvordan vi ved hjælp af ny teknologi op-timerer kontakten med patienten før, under og efter besøget på hospitalet – og dermed accelererog kvalificerer patientforløbet.ResultaterPejlemærket har afleveret en slutrapport til styregruppen for videndeling om sygehusbyggeri, derpræsenterer fire ideer til, hvordan kommunikationen mellem patienter og hospitaler kan forbed-res set fra de hospitalsansattes synsvinkel. Ideerne ledsages af en opremsning af de effekter, somet eventuelt færdigt produkt vil kunne medføre. Dette er især ressourcebesparelser for persona-lets vedkommende og kvalitetsforbedringer for patienten samt pårørende.
2.2. Fokusområder for udvikling af indhold i de nye sygehuseRegionerne identificerede i foråret 2011 otte fokusområder for udvikling af indhold i de nye sy-gehuse. De nye sygehusbyggerier er en god anledning til at se på ledelse og organisation, at givede nuværende ledelses- og organisationsformer et serviceeftersyn. Når driftsorganisationen flyt-ter ind i nye fysiske faciliteter, giver det mulighed for at organisere sig på en anden og mere ef-fektiv måde, som har patientens behov i centrum. Formålet er, at regionerne i fællesskab opsam-ler viden, udveksler erfaringer og udvikler idéer til, hvordan regionerne kan udvikle indholdet ide nye sygehuse, så det giver et markant løft i kvalitet og effektivitet. Målet for regionernes ar-bejde med fokusområderne er, at regionerne i højere grad og mere systematisk lader sig inspirereaf hinandens viden og erfaringer med at udvikle indholdet.Forskellen på pejlemærker og fokusområder er, at pejlemærkerne har karakter af at være merekonkrete fælles indsatser, som typisk har en teknisk karakter, mens fokusområder handler omindholdet i de nye sygehuse, og har til formål at sikre, at regionerne i fællesskab og på systema-tisk vis drøfter, udveksler erfaringer og genererer nye idéer.De første tre fokusområder handler primært om at skabe en ramme for en fokuseret udveksling aferfaringer og idéer snarere end at gennemføre konkrete, fælles indsatser. De resterende fem fo-19
kusområder har karakter af mere konkrete initiativer, hvor der kan være behov for en fælles ana-lyse og opsamling af viden – med særligt fokus på områdets konsekvenser for byggerierne. Pro-jektbeskrivelser for fokusområderne kan ses på portalen Godtsygehusbyggeri.dk, hvor også defærdige afrapporteringer løbende lægges ud.Fokusområder skal i deres afrapportering til styregruppen anbefale forslag til fælles projektermed et konkret udbytte eller produkt – eller forslag til, hvordan den systematiske videndeling påområdet kan videreføres. Herefter finder en proces sted, hvor regionerne prioriterer, hvilke fællesprojekter der skal sættes i gang.2.2.1. Organisatorisk struktur med patientens behov som centrum
ProjektlederRegion Nordjylland
RegionerAlle
Tidsplan2011-2012
StatusI gang
FormålDet overordnede formål med fokusområdet er, at regionerne på struktureret facon udveksler erfa-ringer og ideer omkring nye organisationsformer med patientens behov som centrum. Herunderat se på, hvordan organisering kan ske, så det fremmer effektive og sammenhængende patientfor-løb.Fokusområdet har arbejdet tæt sammen med fokusområdet ”Nye ledelsesformer”.ResultaterSe afsnit 2.2.2.2.2.2. Nye ledelsesformer
ProjektlederRegion Nordjylland
RegionerAlle
Tidsplan2011-2012
StatusI gang
FormålDet overordnede formål med fokusområdet er, at regionerne på struktureret facon udveksler erfa-ringer og ideer omkring nye former for sygehusledelse, der understøtter optimale og sammen-hængende patientforløb, kvalitet og effektiv drift. Herunder at se på, hvordan professionaliserin-gen af ledelse i sygehusvæsenet kan øges, så de rette kompetencer er på rette sted.ResultaterFokusområdet har gennemført en skriftlig kortlægning af aktuelle og fremtidige projekter omnye organisationsformer i det danske sygehusvæsen. Denne kortlægning rummer både indsatser,der omfatter mindre ”prototyper” lokalt på forskellige hospitaler/afdelinger og indsatser, der om-20
fatter organisatoriske helheder. Der er afholdt en temadag/workshop, hvor regionerne præsente-rede aktuelle overvejelser og aktiviteter vedr. nye organisationsformer i deres respektive regio-ner.Kortlægningen viser, at regionerne er optaget af at styrke den tværsektorielle sammenhæng, såpatienterne oplever bedre overgange og at fokus er på organisering af flow og patientforløb. Derer fokus på overgange og patientforløb både indenfor egen sektor og i forhold til samarbejdetmed øvrige aktører i sundhedsvæsenet. Der er også fokus på opgavetilrettelæggelse, personalere-surser, øgede aktivitetskrav og besparelser ligesom der flere steder fastslås et tema om kulturensbetydning for at skabe forbedringer i sektoren. Kortlægninger viser også, at der er mange fællesudfordringer regionerne og hospitalerne imellem i forhold til at nedbryde siloer, gå fra mono- tiltværfaglighed, den relationelle koordinering og det tværorganisatoriske og – sektorielle samar-bejde. Der arbejdes i øjeblikket i det danske hospitalsvæsen med forskellige tilgange til løsnin-gen af disse problemstillinger – såvel organisatorisk som ledelsesmæssigt - og fortsat vidende-ling er essentiel i forhold til at forny praksis.Det er derfor hensigtsmæssigt med fremadrettet videndeling om organisationsformer i det danskesundhedsvæsen. Fokusområderne om ny organisatorisk struktur og nye ledelsesformer har skitse-ret en metode til fremadrettet systematisk videndeling om nye organisationsformer på tværs afregionerne. Metoden går ud på, at regionerne på skift i partnerskaber (to og to) planlægger en ak-tivitet og inviterer de øvrige regioner. Sidste gangs medarrangør bliver hovedarrangør på næstearrangement og således kører videndelingen i rul. Ambitionen er at nå ud på medarbejderniveau iforhold til valg af emner og form.Første arrangement står Region Nordjylland for med Region Syddanmark som medarrangør. Detvil forventeligt sætte fokus på forandringsledelse, herunder hvor man kan skabe forbedret praksisved at gøre projekter og prototypes til storskala i det danske sundhedsvæsen. Det næste arrange-ment vil så have Region Syddanmark som hovedarrangør og Region Syddanmark har lagt op tilet forventet fokus på FAM og akutpakker. Denne systematiske videndeling skal foregå i årenefrem, hvor effekterne af det igangsætte arbejde i de forskellige regioner skal udbredes og skabegrundlag for læring på tværs.2.2.3. Afgrænsning og samspil med det øvrige sundhedsvæsen
Fokusområdet er midlertidigt sat i bero. Regionerne afventer resultaterne fra de forskellige initia-tiver der aktuelt er i gang om evaluering af kommunalreformen samt Danske Regioners projektom samarbejde om sundhed.2.2.4. Akutafdelingernes betydning for sygehusbyggerierne
ProjektlederRegion Hovedstaden
RegionerAlle
Tidsplan2011-2012
StatusAfsluttet21
FormålFormålet med fokusområdet er at beskrive, hvilken betydning etableringen af akutafdelingernefår for sygehusbyggerierne. Fælles akutmodtagelser er udtryk for en ny organisering, som vil gø-re akutafdelingerne til sygehusets omdrejningspunkt. Det vil få stor betydning for de øvrige afde-linger og balancen i sygehuset.ResultaterFokusområdet leverer en skabelon for de overvejelser og valg, som klinikere, planlæggere ogbygherrer bør gøre sig om betydningen af fælles akutmodtagelser for sygehusbyggerierne.De nye akutsygehuse er forskellige i optageområder og specialesammensætning, og varierer igrad af ny- og ombyggeri. Det er derfor naturligt, at der vælges forskellige løsninger. Det erimidlertid i høj grad de samme overvejelser sygehusledelserne skal gøre sig, når der bygges nyt.Skabelonen er derfor bygget op om de organisatoriske og funktionsmæssige overvejelser, derskal foretages, når der er fokus på de akutte patientforløb.Skabelonen lægger vægt på, at de fysiske forhold skal understøtte samspillet mellem funktioner,den samlede logistik i hospitalet og klinisk samt driftsmæssig effektivitet. Det er også vigtigt, atit tænkes ind fra starten, og der sikres fleksibilitet i de nye sygehuses fysiske rammer for at kun-ne ændre funktionalitet over tid.Fokusområdet anbefaler, at regionerne sætter et pilotprojekt i gang om den organisatoriske infra-struktur på ét akutsygehus i hver region med afsæt i den amerikanske model ”Real Time DemandCapacity”. Denne model kan skabe grundlaget for at opbygge den organisatoriske infrastrukturpå sygehuset, så den bedst muligt understøtter et optimalt flow, behandling og pleje på det rigtigeniveau og på det rigtige tidspunkt. Modellen identificerer de vigtigste barrierer for et godt flowog understøtter kontinuerligt sygehuset i at reagere på ændringer i de eksterne vilkår/omgivelserog i den interne organisatoriske struktur (se afsnit 2.4.4.).Fælles initiativer på akutområdetEt vigtigt element i fremtidens sygehusstruktur er, at der skal etableres akutafdelinger, som inde-bærer nye udviklingsmuligheder og – tendenser for hospitalerne. Den diagnostiske og behand-lingsmæssige ”tyngde” for de akutte patienter flyttes fra de klassiske specialespecifikke behand-lingsafsnit til akutafdelingerne.Antallet af specialespecifikke senge vil blive reduceret, mens kravet til afdelingernes specialise-ringsgrad og ”ikke-sengeudløst” aktivitet må antages at stige. Denne udvikling forstærkes vedudsigten til, at indlæggelsestiden forventes reduceret og den stationære aktivitet (indlæggelser)forskydes mod større ambulant aktivitet. Desuden vil muligheden for at anvende patienthotellertil patienter, som skal være i nærheden af hospitalet, men ikke nødvendigvis behøver indlæggel-se, også blive øget fremadrettet.22
Etableringen af akutafdelinger vil også betyde, at der skal være speciallæger med akutmedicin-ske kompetencer fra en række specialer til stede i akutafdelingen. Den nuværende organiseringaf vagtberedskab bliver udfordret, og det er nødvendigt at gentænke hospitalets samlede vagtbe-redskab og organisering, så der sikres en organisering, der kan rumme de nye krav.Regionerne har iværksat en række fælles initiativer, som skal være med til at styrke og udviklekvaliteten på akutsygehusene.Fælles triagemodelTriage som prioriteringsredskab skal sikre, at patienterne bliver vurderet (og behandlet) i række-følge efter alvorlighedsgrad af den enkelte patients sygdomsbillede.Regionerne har udarbejdet en landsdækkende triagemodel, som gælder for voksne og børn over12 år samt en landsdækkende model for børn under 12 år. Implementeringen er i gang i alle regi-oner. Triagemodellerne skal anvendes ensartet på tværs af landet, så patienterne prioriteres enspå tværs af landet.Regionerne har desuden udarbejdet en fælles model for behandling af patienter med mindre ska-der og lidelser.Fælles efteruddannelse af personale på akutområdetRegionerne har etableret en fælles efteruddannelse af akutsygeplejersker. Der er desuden beskre-vet en fælles efteruddannelse af speciallæger, som vil blive udrullet i 2013.Formålet med de fælles initiativer på uddannelsesområdet er at styrke de kliniske/faglige kompe-tencer, som skal indgå i løsningen af de akutte opgaver på sygehusene, og at skabe sammenhængmellem de enkelte regioners uddannelsestilbud. Uddannelserne skal understøtte kvalitet, godepatientforløb, tværfagligt samarbejde og ledelse i akutmodtagelserne.2.2.5. Lettere og hurtigere adgang til diagnostik på sygehuse
ProjektlederRegion Hovedstaden
RegionerAlle
Tidsplan2011-2013
StatusI gang
FormålFormålet med projektet er at sikre erfaringsudveksling og videndeling mellem regionerne om,hvordan der sikres lettere og hurtigere adgang til diagnostik - og at skabe inspiration til at tænkenyt og udfordre nuværende tænkning på området.Et overordnet mål med alle fremtidens patientforløb bør være, at klinisk ubegrundet ventetid forundersøgelse og behandling på sygehusene skæres væk.23
I forbindelse med at sikre lettere og hurtigere adgang til diagnostik er hovedudfordringerne ofte:•••••Skal de diagnostiske funktioner centraliseres eller decentraliseres på et hospital?Hvis der vælges en decentralisering, hvordan sikres kompetencerne og udviklingen af dediagnostiske kompetencer?Hvor placeres de diagnostiske funktioner mest hensigtsmæssigt?Hvordan organiseres diagnostik på tværs af matrikler? Skal der etableres f.eks. fællesrøntgencentre/laboratorier eller blot fælles centre, der beskriver undersøgelserne?Hvilke forudsætninger kræver de forskellige modeller f.eks. krav til it-understøttelse, ind-retning af rum, dimensionering mv.?
Fokusområdet arbejder målrettet med hvordan der, i organiseringen af fremtidens sygehuse, kansikres hurtig diagnostik og let adgang til diagnostik. Og knytter de ovenstående hovedudfordrin-ger til bl.a. følgende centrale spørgsmål:•Hvordan sikres hospitalets dimensionering og faglige profil? Alle regioner og hospitalerhar forskellige ´faglige profiler’, fysiske rammer, fokusområder, og det er vanskeligt atopstille idealer og anbefalinger uden at blive påvirket af de rammer, der er til stede.Hvordan sikres samarbejdet med andre afdelinger – såvel behandlende specialafdelingerog diagnostiske afdelinger - når de fysiske rammer gør, at afdelingerne er placeret megetforskelligt og i nogle tilfælde på flere matrikler?Hvordan sikres optimering af samarbejdet mellem hospitalssektor og praksissektor for atsikre hurtig og let adgang til diagnostik, hvor patienten er i centrum?
•
•
Forventede resultaterMålet er at indsamle ideer og viden om forskellige modeller for let og hurtig adgang til diagno-stik på sygehuse, som skal tages i betragtning i de nye sygehusbyggerier og regionernes overord-nede arbejde med fremtidens kliniske grundstruktur.Projektets afrapportering forventes at være et katalog af indsamlede ideer og viden fra alle regio-nerne, som kan danne grundlag for inspiration og videndeling.2.2.6. Arbejdsgange i operationsgange
ProjektlederRegion Sjælland
RegionerAlle
Tidsplan2011-2013
StatusI gang
FormålFormålet er at indsamle erfaringer fra ind- og udland om optimering af arbejdsgange i ortopæd-kirurgiske ambulatorier og operationsgange. Målet er at opstille visioner, der indeholder princip-per og retningslinjer for ”Det effektive ambulatorium” og ”Den effektive operationsgang”24
Fokusområdets arbejde vil blive struktureret i forhold til følgende temaer: Arbejdsgange, opga-veorganisering, fysisk indretning og it-understøttelse.Forventede resultaterFokusområdet forventer at levere:•Et samlet katalog med beskrivelser af identificerede best-practices inden for arbejdsgange,opgaveorganisering, fysisk indretning og it-understøttelse på ambulatorier og operations-gange.•Vision ”Den effektive operationsgang”.En vision for den effektive operationsgang, der indeholder principper og retningslinjer forarbejdsgange, opgaveorganisering, fysisk indretning og it-understøttelse.Den opstillede vision forventes at kunne bruges som et konkret input til planlæggere, arkitekterog rådgivere i forbindelse med det fremtidige sygehusbyggeri. Det vil således på baggrund af fo-kusområdets resultater være muligt at reducere ressourceforbruget på de fremtidige planlæg-ningsprocesser, da det ortopædkirurgiske områdes ønsker/krav vil være beskrevet.2.2.7. Arbejdsgange i ambulatorier
ProjektlederRegion Sjælland
RegionerAlle
Tidsplan2011-2013
StatusI gang
FormålFormålet er at indsamle erfaringer fra ind- og udland om optimering af arbejdsgange i ortopæd-kirurgiske ambulatorier og operationsgange. Målet er at opstille visioner, der indeholder princip-per og retningslinjer for ”Det effektive ambulatorium” og ”Den effektive operationsgang”.Fokusområdets arbejde vil blive struktureret i forhold til følgende temaer: Arbejdsgange, opga-veorganisering, fysisk indretning og it-understøttelse.Forventede resultaterFokusområdet forventer at levere:•Et samlet katalog med beskrivelser af identificerede best-practices inden for arbejdsgan-ge, opgaveorganisering, fysisk indretning og it-understøttelse på ambulatorier og opera-tionsgange.Vision ”Den effektive ambulatorium”.En vision for det effektive ambulatorium, der indeholder principper og retningslinjer forarbejdsgange, opgaveorganisering, fysisk indretning og it-understøttelse.25
•
Den opstillede vision forventes at kunne bruges som et konkret input til planlæggere, arkitekterog rådgivere i forbindelse med det fremtidige sygehusbyggeri. Det vil således på baggrund af fo-kusområdets resultater være muligt at reducere ressourceforbruget på de fremtidige planlæg-ningsprocesser, da det ortopædkirurgiske områdes ønsker/krav vil være beskrevet.2.2.8. Kontorer og mobile arbejdspladser
ProjektlederRegion Sjælland
RegionerAlle
Tidsplan2011-2012
StatusI gang
FormålDe begrænsede ressourcer til de nye sygehusbyggerier gør det vigtigt, at sygehusenes administra-tive arbejdspladser indrettes ud fra den nyeste viden og ud fra en velovervejet og afbalanceretstillingtagen til forholdet mellem areal og ressourcer anvendt til sygehusets kerneopgaver om-kring patientbehandling og øvrige opgaver som f.eks. administrative funktioner.Formålet med projektet er at udfordre den eksisterende tænkning på området og tænke ny tekno-logi og ændrede arbejdsformer ind. Målet er, at de kommende behov for kontorer og mobile ar-bejdspladser understøttes på en fremadrettet, kvalificeret og fleksibel måde.Forventede resultaterFokusområdet udarbejder en række koncepter for indretning af administrative arbejdspladser,som kan indgå i de nye sygehusbyggerier og deres rumprogrammer. Koncepterne udarbejdes påbaggrund af erfaringer om og analyser af:•Behovet for forskellige rumtyper, herunder:ohvilke arbejdsopgaver rummene skal understøtte (f.eks. administrativt arbejde,forskning/fordybelse, møder, undervisning, patientmodtagelse, samtaler mv.),ohvilke karakteristika rummene skal have (mulighed for diskretion, ro, samarbej-de, ejerskab, fleksibilitet mv.),ohvilke rumtyper der vil være behov for (grupperumskontorer, cellekontorer, stil-lerum, møderum mv.)Mulighederne for at ny teknologi kan understøtte fremtidens arbejdsplads på en bedremåde end i dag.Hvordan man kan begrænse arealanvendelsen til administrative opgaver, herunder fleksi-bilitet i udnyttelsen af lokalerne samt brug af mobile arbejdspladser? Med udgangspunkt iat sygehusene bygges med enestuer vurderes mulighederne for, at visse administrativefunktioner foretages på sengestuerne.26
•
•
•
Hvordan man kan arbejde med at nedbryde kulturelle barrierer i forhold til en effektivise-ring af arealanvendelsen i kontorlokalerne
Afrapporteringen forventes at bestå i angivelser af de normer for arealafsættelser til administrati-ve funktioner, der ved screening af de aktuelle sygehusbyggerier på landsplan har vist sig at værerelativ ens. Endvidere vil afrapporteringen indeholde eksempler på inspirerende nytænkning iforhold til at opnå fleksibilitet.2.3. Øvrige fælles initiativer i projekt om videndelingUd over arbejdet med de ti pejlemærker og otte fokusområder har der i regi af projekt om viden-deling i sygehusbyggeri været gennemført en række øvrige, fælles initiativer. Disse initiativerdækker over en række forskellige aktiviteter i form af faglige seminarer/workshops, arbejds-grupper, studieture, netværksdage og en relancering af regionernes portal for videndeling om sy-gehusbyggeri.De overordnede resultater af disse fælles initiativer er:•••Systematisk videndeling og erfaringsudveksling.Fælles begrebsapparat og forståelse af centrale udfordringer og emner.Uformelle drøftelser og opbygning af samarbejdsrelationer på individniveau på tværs afbyggeprojekter.
2.3.1. Seminar om trafiklysrapportering
Danske Regioner holdt den 21. juni 2012 et seminar om trafiklysrapportering i forbindelse medkvalitetsfondsbyggerierne. Trafiklysrapportering anvendes til at rapportere status for kvalitet,byggeriets fremdrift, økonomi og udvalgte risikofaktorer til blandt andet byggeledelsen, regions-rådet og staten.25 medarbejdere fra alle fem regioner deltog i seminaret, som bestod af målrettet undervisningog erfaringsudveksling i anvendelsen af trafiklysrapportering samt workshops inden for udvalgteemner. Blandt de emner, som blev gennemgået, var opgørelsesmetoder og nøgletal, kritiske indi-katorer, rapporteringsniveauer og – intervaller, rapporteringsværktøjer og risikostyring. Under-visningen blev gennemført af afdelingsleder Peter Luke fra Alectia, som er en internationalt an-erkendt ekspert i risikostyring af større byggerier. Som opfølgning på seminaret blev der udsendtdokumentation fra seminaret til deltagerne.2.3.2. Workshop om kapacitetsberegninger
Danske Regioner holdt den 25. oktober 2012 en workshop om kapacitetsberegninger i forbindel-se med kvalitetsfondsbyggerierne. Kapacitetsberegninger dækker over dimensioneringsgrundlag;det vil sige beregninger for det fremtidige behov for behandlingskapacitet og de deraf følgendedimensioner for de nye hospitaler, herunder brugerinvolvering og planlægning.27
Workshoppen havde 16 deltagere, hvor alle fem regioner var repræsenteret og tog udgangspunkti oplæg fra Region Syddanmark om hvordan de har grebet opgaven an, med at hjemtage deresdimensioneringsgrundlag fra bygherrerådgiverne. Oplægget blev gennemført af Tommy Lauge-sen, som er projektkonsulent ved Nyt OUH i Region Syddanmark. Desuden var der under work-shoppen fokus på erfaringsudveksling i plenum om de andre regioners dimensioneringsgrundlag.Workshoppen blev rundet af med, at samtlige deltagere blev enige om at danne et netværk om”Brugerinddragelse og dimensionering”. Som opfølgning på workshoppen blev der udsendt do-kumentation fra seminaret til deltagerne.2.3.3. Seminar med HOK
Den 28. marts 2012 var Danske Regioner værter for et seminar, hvor HOK holdt oplæg om sy-gehusbyggeri med fokus på nye visioner for sundhedsvæsenets ydelser. HOK er et amerikanskarkitektfirma, som er et af verdens førende på sundhedsområdet. 22 repræsentanter fordelt ud påde fem regioner deltog i seminaret.I HOK’s oplæg var der fokus på:•••Hvordan nye tilgange til at planlægge nye sygehuse kan give bedre udbytte og færre om-kostninger.Tendenser der er drivende for udviklingen i sundhedsplanlægning – definition af denfremtidige kontekst.Respons på den fremtidige kontekst.
2.3.4. Netværksdage og netværk om sygehusbyggeri
Formålet med netværksdagene er at dele viden, udveksle erfaringer og danne netværk på tværs afde regionale byggeprojekter. Netværksdagene har været holdt to gange (2011 og 2012), og hol-des igen i 2013. Der har været stor deltagelse fra regionerne til begge de holdte netværksdagemed henholdsvis 170 og 210 deltagere.På baggrund af deltagernes ønsker og behov for videndeling blev der, under netværksdagene i2011, dannet en række netværk om centrale emner i sygehusbyggeri. Netværkene er forankret iregionerne, og har en tovholder, der er ansvarlig for, at netværket fungerer som aftalt i gruppen.Formålet med netværkene er at dele viden, udveksle erfaringer og skabe læring samt inspiration.Følgende ti netværk om sygehusbyggeri eksisterer aktuelt (december 2012):•••••ArbejdsmiljøBæredygtighedLedelse af byggeprojekterLogistikSamarbejde med rådgivere28
•••••
Kostkoncept og bespisningKommunikationSekretærerIKTRisikostyring
2.3.5. Fælles studieture og konferencer om udenlandsk sygehusbyggeri
Fællesregionale studieture er en del af leverancerne i projekt om videndeling i sygehusbyggeri.Formålet med studieturene er at hente inspiration fra gode eksempler på nybyggeri af sygehuse iudlandet – og at lære af udlandets erfaringer med driften af et nybygget sygehus.••••••Studietur til New York, Princeton University Medical Center, november 2011.Deltagelse i Health Care Design Conference, november 2011.Studietur til Klinikum Klagenfurt og Graz Universitetsklinik, Østrig, april 2012.Studietur til Toronto, Trillium Health Care Center, november 2012.Deltagelse i Health Care Design Conference, november 2012.Studietur til Trondhjem, december 2012 – med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelsesamt Rigsrevisionen.
Kommende studieture:•Studietur til Uppsala, psykiatrisk byggeri, januar 2013.2.3.6. Relancering afwww.godtsygehusbyggeri.dk
Portalen er blevet relanceret, og har fået en ny og mere overskuelig brugerflade. Det er på den re-lancerede hjemmeside muligt at følge med i byggeprojekternes fremdrift, og der er knyttet kon-taktpersoner til hvert enkelt byggeprojekt. Portalen dækker også de byggeprojekter, som ikke fårtilskud fra Kvalitetsfonden, så der sikres læring og fælles løsninger på tværs af alle regionernesbyggeprojekter.Formålet er at skabe større åbenhed om og overblik over regionernes arbejde med sygehusbygge-ri for bl.a. at:••••øge deling af viden mellem regioner og byggeprojekter,skabe faglig inspiration,skabe et aktuelt overblik over sygehusbyggerierne, deres status og anden relevant infor-mation,gøre det nemmere for omverdenen, herunder det private erhvervsliv, at følge med i byg-gerierne.
29
2.4.
Kommende fælles initiativer i projekt om videndeling i sygehusbyggeri
2.4.1. Fælles konkrete projekter om centrale elementer i sygehusbyggeri
Regionerne har medio december 2012 besluttet at arbejde videre med en række centrale elemen-ter i sygehusbyggeri, som har karakter at være fælles projekter med et konkret udbytte.De fælles konkrete projekter skal primo 2013 udfoldes i en kort projektbeskrivelse, hvor detnærmere indhold i projektet beskrives.Medicin•Analyse af dosisdispensering i regionalt og nationalt perspektiv
Analysen skal adressere forskellige muligheder for dosisdispensering og problemstillingen omakutte og ikke stabilt medicinerede patienter.•••Afprøvning af elektroniske medicinskabe.Afprøvning af one-stop dispensering på en eller flere sygehusafdelinger i Danmark.Analyse og afprøvning af anvendelse af klar-til-brug lægemidler.
Der afventes en analyse fra Amgros om klar-til-brug lægemidler, der bl.a. indeholder en sund-hedsøkonomisk vurdering.Sterilgodsproduktion•Støtte til udvikling af robotteknologi til brug for automatisering af arbejdsprocesser i ste-rilcentraler med henblik på øget effektivisering.
Projektet skal bl.a. tage udgangspunkt i erfaringer fra Gentofte Hospital.Transportteknologier•Fælles standarder for transportmateriel.
Der er behov for at få formuleret fælles standarder for transportmateriel. Her tænkes særligt påde transportvogne (trådvogne), som hovedparten af sygehusene bruger til transport af mad, lin-ned, sterilgods mv. Udviklingen går mod større og mere centrale regionslagre på en række områ-der. Desuden forventes AGV introduceret på mange sygehuse, og det vil stille særlige krav tilf.eks. stelhøjden på transportvogne, skabsmoduler mv. Fælles standarder vil åbne for øget tvær-regionalt samarbejde og koordinering, ligesom det vil harmonisere den kommende anskaffelse afAGV’er, transportvogne og skabsmoduler på sygehuse.30
•
Fælles standarder for rørpost
Der er behov for at få formuleret fælles standarder for, hvad der kan transporteres i rørpost. Derer etableret adskillige rørpostsystemer over de senere år, og hver gang har det enkelte sygehusværet nødt til at undersøge, hvilken indvirkning transportsystemet har på de kliniske faktorer irelation til f.eks. blodprøver og kemoterapi. Det foreslås at etablere en tværregional arbejdsgrup-pe, som samler eksisterende - og i nødvendigt omfang udarbejder nye fælles retningslinjer for,hvad der kan sendes via rørpost (kliniske og ikke kliniske varer samt prøver) og under hvilkekonditioner (hygiejne, arbejdsmiljø mv.).It-understøttet kontakt med patienter•”Min samtale” omfatter muligheden for at filme samtalen med lægen på hospitalet, så pa-tienten efterfølgende kan gense og dele informationerne med familie, venner, netværkosv.”Min digitale vandrejournal” indebærer muligheden for, at patienten i stedet for at udfyl-de et spørgeskema for hvert besøg på hospitalet og sundhedshuse indtaster grundlæggen-de informationer på Sundhed.dk, så de mest almindelige oplysninger om patienten kantrækkes herfra uden at involvere patienten. Det anbefales, at projektet forankres i RSI’spejlemærke om it-understøttelse af patient empowerment, mere specifikt projektet ”Pati-entens område”.”Mine aktive behandlingsforløb” omhandler en applikation, som giver patienten et samletoverblik over behandlingsforløbet samt videosekvenser om hver fase i forløbet. Idéenomfatter også en GPS-tracking mulighed, hvor patienter kan spores og efterfølgende ind-kaldes til undersøgelse i tilfælde af afbud. Endelig er der indtænkt en såkaldt track andtrace-funktionalitet, der gør det muligt for patienten at holde sig informeret om fremdrif-ten i sit udredningsforløb. Det anbefales, at projektet forankres i RSI’s pejlemærke om it-understøttelse af patient empowerment, mere specifikt projektet ”Patientens område”.”Senge-applikationen” er et softwaremodul, der giver den indlagte patient mulighed for atdele sin journal med pårørende og andre, se de planlagte undersøgelser, træning osv. i ka-lenderen, lave et specificeret tilkald af sygeplejersken og ikke mindst ”skype” med fami-lie og venner, som vil kunne deltage digitalt på stuegang.
•
•
•
Videreførelse af videndeling og erfaringsudvekslingRegionerne har desuden medio december besluttet, at arbejdet med systematisk videndeling ogerfaringsudveksling føres videre inden for følgende pejlemærker:
31
SterilgodsproduktionEtablering af en tværregional erfa-gruppe for sterilgodsproduktion.Fælles redskaber til byggeprocesMedlemmerne af den eksisterende pejlemærkegruppe fortsætter arbejdet med at dele fælles red-skaber til byggeprocessen. Gruppen ønsker at sætte fokus på fælles redskaber i forbindelse med:a) informations- og kommunikationsteknologi, b) drift og vedligehold og c) kvalitetssikring.Gruppens arbejde skal referere til den tværregionale byggechefgruppe.TransportteknologierNetværket om logistik i nye sygehusbyggerier viderefører arbejdet med at dele viden og udveks-le erfaringer om transportteknologier og transportinfrastruktur på både nye og eksisterende syge-huse.2.4.2. Workshop om it og automatisering i sygehusbyggeri
Styregruppen for projekt om videndeling i sygehusbyggeri planlægger en workshop for regio-nerne om it og automatisering i sygehusbyggerier. Workshoppen løber af stablen den 18. decem-ber 2012. Alle fem regioner er repræsenteret i form af 20 deltagere på chefniveau fra regionernesbyggestabe, byggeprojekter, it-afdelinger og planlægningsenheder.Formålet med workshoppen er, at identificere konkrete initiativer om it og automatisering i sy-gehusbyggeri, som gennemføres i et samarbejde mellem flere byggeprojekter og/eller regioner.Initiativerne skal operationaliseres og sættes i gang primo 2013.De konkrete initiativer om it og automatisering i sygehusbyggeri kan f.eks. gå handle om at:•••••gennemføre pilotprojekter, der afdækker muligheder og usikkerheder, der er forbundetmed en konkret løsning,udvikle og/eller afprøve nye it- eller automatiseringsløsninger,planlægge og anskaffe samt implementere it- projekter,udvikle fælles forretningsstrategier,etablere fora for teknologiafklaring og videndeling
2.4.3. Arbejdsgruppe om organisationsudvikling ved indflytning i de nye sygehuse
Styregruppen for projekt om videndeling i sygehusbyggeri planlægger at nedsætte en tværregio-nal arbejdsgruppe om organiseringsudvikling ved indflytning i de nye sygehuse. Målet er at ud-arbejde en fælles, overordnet model for, hvordan regionerne mest hensigtsmæssigt planlægger ogvaretager den praktiske organisationsudvikling forud for indflytningen i de nye sygehuse, herun-der uddannelse af personale til at arbejde i nye fysiske rammer, nyt it og ny logistik samt flytningaf patienter fra eksisterende til nye sygehuse.32
Som et indspil til arbejdsgruppen forventes det, at et konsulentfirma udarbejder en rapport omgode internationale erfaringer med organisationsudvikling ved indflytning i nye sygehuse. Dennerapport skal fungere som et fælles fundament for arbejdet i arbejdsgruppen.2.4.4. Pilotprojekter om organisatorisk infrastruktur på akutsygehuse
Regionerne har besluttet at igangsætte et pilotprojekt om den organisatoriske infrastruktur på étakutsygehus i hver region med afsæt i den amerikanske model ”Real Time Demand Capacity”.Denne model kan skabe grundlaget for at opbygge den organisatoriske infrastruktur på hospita-let, så den bedst muligt understøtter et optimalt flow, behandling og pleje på det rigtige niveauog på det rigtige tidspunkt til patienterne. Modellen identificerer de vigtigste barrierer for et godtflow og understøtter kontinuerligt hospitalet i at reagere på ændringer i de eksterne vil-kår/omgivelser og i den interne organisatoriske struktur.Metoden integrerer de enkelte afdelingers viden om udskrivninger og indlæggelser til en pulje afviden, der gør den samlede drift af hospitalet mere forudsigelig og dermed mere patientsikker.Den fulde værdi ved brug af ”Real Time Demand Capacity” realiseres ved inden for en oversku-elig tidshorisont at inddrage alle hospitalets kliniske afdelinger, da alle afdelinger i større ellermindre omfang har indbyrdes snitflader og overleveringer, som forbedres væsentlig ved den dag-lige afstemning mellem afdelingerne.De forventede effekter af initiativet er en bedre kapacitetsudnyttelse, højere kvalitet i behandlin-gen og øget patientsikkerhed.
3.
Initiativer med ensartede og/eller fælles løsninger på tværs afkvalitetsfondsbyggerier
I det følgende beskrives eksisterende initiativer med ensartede og/eller fælles løsninger, som gårpå tværs af kvalitetsfondsbyggerier. Initiativerne er ikke forankret i projekt om videndeling. Derer fokus på initiativer, der involverer flere kvalitetsfondsbyggerier – uanset om disse byggerierligger i samme region eller på tværs af flere regioner.Kapitlet er delt op i et afsnit, hvor fælles løsninger på tværs af kvalitetsfondsbyggerier i hver en-kelt region beskrives - og i et afsnit, hvor de fælles løsninger på tværs af regioner beskrives.3.1.Region Syddanmark
3.1.1. Drøftelse i den fælles sygehusledelseskreds af fælles udfordringer i byggesager
Byggeprojekter involveret
Udbygning af Kolding SygehusUdbygning af Aabenraa Sygehus33
Nyt OUHFormålVidendeling på tværs af sygehusledelserne i Region Syddan-mark om de ledelsesmæssige disponeringer ved tilrettelæggelseog gennemførelse af sygehusbyggeri.Arbejdet pågår, hvor der til møde i november 2012 skal være endrøftelse af håndtering af logistiske udfordringer med henblikpå samarbejde om konkrete løsninger.Videndeling på ledelsesniveau bidrager til- en mere rationel tilrettelæggelse af byggeprocessen- inddragelse af erfaringer fra gennemførte projekter ikommende projekt- højnelse af kvaliteten i byggeriet
Status
Resultater
3.1.2. Netværksgruppe for projektledere
Byggeprojekter involveret
Udbygning af Kolding SygehusUdbygning af Aabenraa SygehusUdbygning af Esbjerg SygehusNyt OUHNetværksgruppen for projektledere er etableret, som et regionaltvidendelingsforum, hvor de decentrale projektafdelinger og cen-trale enheder i regionen deler viden om generelle og konkreteproblemstillinger i kvalitetsfondsprojekterne. Netværksgruppener etableret i 2010 og det tilstræbes, at der afholdes kvartalsvisemøder i netværket.Der holdes kvartalsvise møder.Netværksgruppens etablering har styrket koordineringen mel-lem de enkelte projekter og medvirket til, at de samme styrings-paradigmer og værktøjer anvendes på tværs af organisationerne.Resultaterne heraf er umiddelbart, en stigende effektivitet i op-gaveløsningen, idet koordineringen mellem de enkelte projekterog den tværgående inspiration er med til, at reducere risicienefor dobbeltarbejde.Herudover er forventningerne, at kvaliteten i opgaveløsningenvil være stigende, idet de kompletterende kompetencer, som deenkelte medlemmer besidder direkte eller via egen organisationbringes i anvendelse på tværs af organisationerne.34
Formål
StatusResultater
Forventede resultater
3.1.3. Paradigmer for styringsværktøjer
Byggeprojekter involveret
Udbygning af Kolding SygehusUdbygning af Aabenraa SygehusUdbygning af Esbjerg SygehusNyt OUHParadigmerne udstikker de retningslinjer, som byggerierne skalstyre projekterne efter. Der er udviklet fælles paradigmer forstyringsmanual, risikostyring, controlling og rapportering. Derhar på de enkelte projekter sket mindre tilpasninger for at få pa-radigmerne til at fungere i den lokale kontekst.Paradigmerne enten er eller er i færd med at blive implemente-ret på de enkelte byggeprojekter.Det giver en hurtigere implementering af værktøjerne, da derkan hentes erfaringer fra andre projekter, der er længere frem-me. Der er desuden tale om et fælles sprog på tværs af projek-terne. Det har desuden sparet arbejdstid for de enkelte projekter,at der ikke i hvert projekt har skullet udvikles værktøjer frabunden.
Formål
StatusResultater
Forventede resultater
Det forventes at blive billigere at få projekterne revideret, darammerne er ens for den eksterne revision, samt der er en storgenkendelighed i de udførte kontroller på tværs.
3.1.4. Sharepoint
Byggeprojekter involveret
Udbygning af Kolding SygehusUdbygning af Aabenraa SygehusUdbygning af Esbjerg SygehusSharepoint anvendes som et projektweb, hvor bygherre, entre-prenør og rådgivere udveksler og opbevare dokumenter. Der eroprettet en fælles mappestruktur for alle projekter, der følger enstandard i byggebranchen (BIPS).Projektet er i brug i Kolding og Esbjerg. I Aabenraa anvendesløsningen når fase 2 opstartes. De største udfordringer består i atuddanne rådgivere i at anvende et værktøj, der er anderledes end35
Formål
Status
de gængse brancheløsninger.ResultaterDer spares et årligt gebyr til et eksternt system. Den præcise be-sparelse er dog svær at opgøre, da systemet kræver intern sup-port. Mulighederne i Sharepoint er også begyndt at brede sig tilandre områder - eksempelvis forventes Sharepoint nu anvendtsom systemunderstøttelse af risikostyring.Der forventes sparede udgifter til byggeweb, samt en yderligeresikkerhed forbundet med, at projektkritiske dokumenter liggerinternt i stedet for på eksterne løsninger. Dette forventes endvi-dere at være en fordel i forbindelse med overdragelse af projek-terne til driftsorganisationen.De største besparelser vil formodentligt opstå i forbindelse medoverdragelse til drift samt i tilfælde af fremtidige ændringer tildet, der er bygget. Det er derfor ikke muligt umiddelbart atkvantificere initiativet.Udgifter til en eksternløsning afhænger af projektets omfang.Det ville være muligt at opgøre besparelsen til disse, hvis manindhentede tilbud. Dette er dog ikke foretaget.
Forventede resultater
3.1.5. Økonomisystem og afrapportering
Byggeprojekter involveret
Udbygning af Kolding SygehusUdbygning af Aabenraa SygehusUdbygning af Esbjerg SygehusNyt OUHFormålet er, at opnå en ensartet rapportering såvel som økono-mistyring.Der er tilknyttet et projektmodul til regionens regnskabssystem,som benyttes af alle projekter. I dette er der mulighed for, atbudgettere, disponere såvel som betale / anvise fakturaer. Pro-jektet er udviklet til alle større anlægssager i regionen, mentrykprøves i første omgang på ovenstående fire projekter.Da projektmodulet kun i begrænset omfang kan tilbyde de rap-porteringsmuligheder der er nødvendige er udarbejdet et fællesrapporteringssystem. Disse har i høj grad fælles karakter på nærde enkelte kontostrukturer der er tilpasset projektet såvel som deanvendte budgetmodeller
Formål
Status
Implementeringen er stort set tilendebragt. Udfordringerne har36
været, at der er tale om forskellige projekter, forskellige pro-jektorganisationer og et tungt system.ResultaterDe opnåede resultater er indtil videre, at det er blevet lettere forprojekterne, at rapportere kvartalsvist, såvel som færre syste-mer, da man både kan anvise/godkende betalinger i systemet,hvorved dobbeltarbejde undgås, ved eksempelvis at et separatsystem til budgettering og et til betaling.Initiativet forventes at være ressourcebesparende såvel som sik-re en pålidelig økonomistyring.
Forventede resultater
3.2.
Region Hovedstaden
3.2.1. Standardisering af fødestuer
Byggeprojekter involveret
Udbygning af Hvidovre HospitalNyt Hospital NordsjællandUdbygning af Herlev HospitalUdbygning af RigshospitaletFastlæggelse af fælles retningslinjer for standardisering af føde-stuer på tværs af hospitalerne.Arbejdsgruppen afrapporterer anbefalinger til standardisering affødestuer i november 2012.Fælles forståelse og accept i brugergruppen for de anbefaledestandarder.Øget patientsikkerhed som følge af standardisering.
FormålStatusResultaterForventede resultater
3.2.2. Dimensionering af akutmodtagelser og simuleringsmodel for akutte patientforløb
Byggeprojekter involveret
Udbygning af Hvidovre HospitalNyt Hospital NordsjællandUdbygning af Herlev HospitalUdbygning af RigshospitaletUdbygning af Bispebjerg HospitalFormålet er:--at opstille en generisk model for akutte patientforløb påde fire akuthospitaler,at gennemgå de akutte patientforløb i relation til regio-37
Formål
nens anbefalinger for akutmodtagelserne,-at foreslå justering af principperne under hensyn til ens-artet service og kvalitet og efter det enkelte akuthospi-tals opgaveportefølje,at udarbejde en simuleringsmodel for processtyrede pa-tientforløb til dimensionering, bemanding og faktisk sty-ring af patientflow.
-
StatusForventede resultater
Arbejdet er netop igangsat.Vi forventer, at de nye akutmodtagelser designes og dimensio-neres, så de understøtter det akutte patientforløb effektivt medhøj og ensartet service og kvalitet, så at sundhedsfaglig ube-grundet ventetid elimineres eller mindskes.
3.2.3. Koordination af it, medico og telefoni i kvalitetsfondsbyggerierne
Byggeprojekter involveret
Udbygning af Hvidovre HospitalNyt Hospital NordsjællandUdbygning af Herlev HospitalUdbygning af RigshospitaletUdbygning af Bispebjerg HospitalUdbygning af Sct. Hans HospitalRegion Hovedstaden stod primo 2012 med et behov for:- at få gennemført en kortlægning af behovet for koordine-ret afklaring af it, medico og telefoni spørgsmål på tværsaf de enkelte kvalitetsfondsbyggerier i Region Hovedsta-den og byggeprojektet på Glostrup hospital.- at få kortlagt behovet for at koordinere de løbende it-,edico- og telefonianskaffelser til byggeprojekterne.- at få forankret den herved opnåede viden om byggepro-jekternes behov vidensmæssigt og organisatorisk i it, me-dico og telefoni (IMT) og i Koncern Byggestyring (KBS).- at få påbegyndt en intern mobilisering og vidensopbyg-ning med det formål at sikre, at byggeprojekternes behovfor afklaring og bistand blev imødekommet inden for deaf byggerierne nødvendiggjorte deadlines.- at få afklaret, hvilket forøget ressourcetræk det ville inde-bære på IMT at løse byggeprojekternes behov.For at gennemføre dette, igangsatte Koncernbyggegruppen i38
Formål
Region Hovedstaden i april 2012 projektet: ”Koordination af it,medico og telefoni i kvalitetsfondsbyggerierne”.StatusInitiativets første kortlægningsfase forventes afsluttet i novem-ber 2012. Initiativets tre afledte fyrtårnsprojekter forventes af-sluttet i 2. kvartal 2013.Der er etableret en organisation hvorigennem den løbende opda-tering af byggeriernes behov opretholdes i takt med at bygge-projekterne skrider frem.En udfordring har været at håndtere projektets betydelige om-fang med mange aktører. Desuden er der en tidsmæssig udfor-dring, da de projekter, der er længst fremme, efterlyser svar påspørgsmål, som først afdækkes senere i projektet.Projektet er igangsat af Koncern Byggegruppen i Region Ho-vedstaden. Det er udført i samarbejde mellem byggeorganisati-onerne, Koncern Byggestyring (KBS), IT, Medico og Telefoni-enheden (IMT) og konsulentfirmaet Devoteam.ResultaterKortlægning af byggeriernes mest presserende og strategisk væ-sentlige behov i forhold til it, medico og telefoni.Masterplan for løsning af de mest presserende og strategisk væ-sentlige behov.Fastlæggelse af en governance struktur i regionen.Projektet omfatter også:Etablering af (i første omgang) tre ”fyrtårnsprojekter”, der ersøsat for at gennemføre en systematisk afdækning af mulighe-derne for at optimere og fremtidssikre forretningsprocesser ogarbejdsgange.Løbende opdatering af byggeriernes anskaffelsesbehov (indkøb)og ressourceestimering.Kvantificerbare effekterSom en del af projektets Fyrtårnsprojekter, udarbejdes businesscases på mulig forretningsoptimering og fremtidig teknologi-valg. Disse businesscases vil beskrive bl.a. muligheder for atspare tid/løn til personale i forretningsdriften, at forbedre res-sourceudnyttelsen, fjerne flaskehalse og grænse-omkostninger,spare plads og lageromkostninger, mindske spild og forbedregennemløbstider.Hertil kommer en række ikke-økonomiske gevinster i form afstyrket leveringssikkerhed og øget leveringshastighed, bedrebehandlingskvalitet, større patientsikkerhed og – tilfredshed,39
større personaletilfredshed, større økonomisk transparens ogbedre data-dokumentation, hvilket igen muliggør bedre styring.3.2.4. Bygningsautomatisering, - styring og – overvågning, CTS
Byggeprojekter involveret
I første omgang for Nyt Neurorehabilitering på Glostrup Hospi-tal, forventeligt kan betydelige elementer anvendes på andrehospitaler.Opstilling af et løsningskatalog af muligheder for optimering afde samlede forretningsprocesser i relation til bygningsautomati-sering, -styring og -overvågning, udarbejdet med udgangspunkti Glostrup Hospital som case.En businesscase analyse af de forretningsrelaterede gevinsterved de identificerede forslag.
Formål
StatusForventede resultater
I øjeblikket pågår drøftelser vedr. opstart, forløb, gevinster, ind-hold og pris med rådgivere (Devoteam).Resultater er ikke fastlagt, men forventes at være inden for såvelressourceoptimering som øget kvalitet.
3.2.5. Supply chain
Byggeprojekter involveret
Initialt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg og Nyt HospitalNordsjælland, derefter resten af kvalitetsfondsbyggerierne iRegion Hovedstaden.At udvikle og derefter implementere en fælles supply chain stra-tegi og it-understøttet platform omfattende alle varer og trans-porter til/fra og internt på de omfattede hospitaler.Strategiudviklingen er igangsat. Strategien skal efterfølges af enteknologi-fase, der resulterer i en kravspecifikation. Dernæstskal løsninger udvikles og implementeres.Væsentlige besparelser i hele supply chain’en i form af mand-skabsressourcer, materiale og m . Øget kvalitet og sporbarhed.
Formål
Status
Forventede resultater
3.2.6. Trådløse forretningsforbindelser - All Mobile
Byggeprojekter involveret
Initialt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg og Nyt HospitalNordsjælland, derefter resten af kvalitetsfondsbyggerierne i Re-40
gion Hovedstaden.FormålAt udvikle og derefter implementere en fælles strategi for mak-simal anvendelse af trådløse teknologier og mobiltelefoner til atunderstøtte medarbejder, patienter og pårørende.Strategiudviklingen er igangsat. Strategien skal efterfølges af enteknologifase, der resulterer i en kravspecifikation. Dernæst skalløsninger udvikles og implementeres.Frigivelse af medarbejderressourcer ved at kunne tilgå og op-samle information overalt og på mange devices. Betydelige be-sparelser i m forbruget til krydsfelter og kabelføringer samtkraftig reduktion i antal stik. Dertil kommer øget kvalitet, bedredataindsamling samt sporbarhed.
Status
Forventede resultater
3.2.7. Fælles arealstandarder
Byggeprojekter involveret
Initiativet gælder for Region Hovedstaden og vil omfatte allekvalitetsfondsbyggeprojekterne samt Nyt Neurorehabiliterings-hus på Glostrup Hospital.Formålet med rapporten er at komme med anbefalinger til fæl-les arealstandarder for Region Hovedstaden, der kan sikre, at dekommende hospitalsbyggerier lever op til gældende krav til pa-tientsikkerhed, arbejdsmiljø og driftsoptimeringer. Der er søgtarealstandarder, der kan imødekomme kravene om fremtidssik-ring, fleksibilitet og arealeffektivitet.Det er hensigten, at byggerierne skal følge de givne standarder ideres byggerier. Der kan være ønsker om fravigelser. Disse skalgodkendes i byggeriets styregruppe, men grundlæggende skalstandarderne følges.
Formål
Status
”Region Hovedstadens arealstandarder for hospitalsbyggeri”blev udarbejdet ultimo 2009. Den er projekterne bekendt og derarbejdes efter den, dog med de præciseringer, som Ekspertpane-let har givet i forhold til arealstandard og brutto/nettofaktor påansøgningstidspunktet. Alle implicerede bliver hele tiden kloge-re, hvilket kan udfordre arealstandarderne.For yderligere standardisering pågår et initiativ om fødestuer iRegion Hovedstaden. Der vil muligvis komme flere af den slagsviderebearbejdninger af rumtyper.41
Resultater
Forventede resultater
Der forventes en ensartet kvalitet på tværs af byggerierne i for-hold til rumstørrelser, hvilket vil resultere i bedre patientsikker-hed mm.”Region Hovedstadens arealstandarder for hospitalsbyggeri”skal revideres således, at den svarer overens med Region Ho-vedstadens Information Delivery Manual (IDM) om arealdata idigital form. Denne revision sker indenfor rammerne af en ar-bejdsgruppe, hvor projekterne deltager.
Andet
3.2.8. OPI-forprojektpulje
Byggeprojekter involveretFormål
Alle kvalitetsfondsbyggerier i Region Hovedstaden.Afklaring/modning af innovationsprojekter med henblik på ind-gåelse af OPI-samarbejder. Region Hovedstaden har etablereten pulje på 3 millioner kroner til forprojekter om udvikling ogmodning af Offentligt-Privat Innovationssamarbejder (OPI-samarbejder) i forbindelse med hospitalsbyggerierne i regionen.Med midlerne vil regionen bistå hospitalerne med at udvikleideer og forslag til nye innovative løsninger, der også er kom-mercielt bæredygtige. Projekterne skal være forankret på, ogdrevet af hospitalerne. Målsætningen med puljen er at fremmeprojektorganisationernes anvendelse af OPI i forhold til frem-tidssikring og driftsoptimering af byggerierne. Projekter kanbl.a. omfatte udvikling af nye byggematerialer, helende arkitek-tur, medicoteknisk udstyr, inventar, telemedicinske løsningerm.v.Puljen administreres af Koncern Byggestyring (KBS). Puljen ergældende for alle kvalitetsfondsbyggerierne i Region Hovedsta-den.
Status
Puljen blev etableret i marts 2012.Der har ikke været væsentlige udfordringer forbundet med im-plementeringen af initiativet.
ResultaterForventede resultater
OPI-forprojektpuljen har siden etablering muliggjort igangsæt-telse af flere OPI-forprojekter i flere byggeprojekter.Bag initiativet er et politisk og administrativt ønske om at ud-vikle OPI samarbejder i regi af kvalitetsfondsbyggerierne. Ivurderingen af om projekterne kan opnå støtte vurderet dethvorvidt:42
-----
Forprojektet opfylder konkrete behov i forhold til udvik-ling/modning af OPI-samarbejdet.OPI-samarbejdet tilvejebringer en bedre og/eller billige-re løsning end hvad det er tilgængeligt på markedet.OPI-samarbejdet er skalerbart i forhold til andre hospita-ler i regionen.OPI-samarbejdet understøtter vækst og jobskabelse.OPI-samarbejdet har et eksportpotentiale.
Det er en forudsætning for igangsættelse af et OPI-forprojekt, atprojektet dækker et behov, der er til stede på flere hospitaler.Kvantificerbare effekterDet forventes, at der igangsættes omkring 10-15 OPI-forprojekter i Region Hovedstadens kvalitetsfondsbyggeriersom resultat af initiativet.OPI-forprojektpuljen er fleksibel i forhold til at støtte flere for-skellige faser af den tidlige innovationsproces, såsom f.eks. ud-vikling af ideer, problemformulering, koncepter, prototyper, ju-ridiske vurderinger, samarbejdsaftaler, udarbejdelse af ansøg-ninger og udbudsmateriale m.m.
Andet
3.2.9. Fælles paradigme for gennemførelse af projektkonkurrencer
Byggeprojekter involveretFormålStatus
Alle kvalitetsfondsprojekter i Region Hovedstaden, der organi-seres som en projektkonkurrence.Formålet er at skabe ensartet forståelse for juraen i konkurren-cen samt procesforløb i forbindelse med politikerinddragelse.Paradigmet er udarbejdet og taget i brug. Udfordringen ligger i,at der kan være forskellig faglig og kulturel forståelse af ud-budsprocessen hos de personer, der er modtagere af produktet.Region Hovedstaden har med paradigmet opnået et fælles sprogog begrebsapparat vedr. udbudsprocesserne. Samtidig har detgivet et godt indblik i procestidsplanlægning.Der forventes en bedre forventningsafstemning omkring tid.Ensartethed i konkurrencetilrettelæggelse set fra markedetssynspunkt. Større indsigt i eventuelle risikobehæftede afvigelserfra hovedmodellens rammer. Dette tilsammen forventes at med-føre bedre udbudsprocesser.
Resultater
Forventede resultater
43
3.2.10. Fælles udbud af advokatbistand til kvalitetsfondsbyggerierne
Byggeprojekter involveretFormål
Kvalitetsfondsprojekterne i Region Hovedstaden samt NytNeurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital.Tilvejebringelse af en rammeaftale med én eller få advokatvirk-somheder, der hurtigt, kvalificeret og med indsigt i en bygherresvilkår, vil kunne assistere med juridisk bistand i alt fra planlæg-ning, udbud og gennemførelse af faserne i en byggesag, herun-der også med løbende tvisteløsninger, som måtte opstå under-vejs i byggeprocessen.Udbuddet forventes at være gennemført i 2012.Tilvejebringelse af en rammeaftale med én eller få advokatvirk-somheder, der hurtigt, kvalificeret og med indsigt i en bygherresvilkår, vil kunne assistere med juridisk bistand i alt fra planlæg-ning, udbud og gennemførelse af faserne i en byggesag, herun-der også med løbende tvisteløsninger, som måtte opstå under-vejs i byggeprocessen.
StatusForventede resultater
3.2.11. Fælles digital arealspecifikation (IDM)
Byggeprojekter involveretFormål
De seks kvalitetsfondsprojekter i Region Hovedstaden samt NytNeurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital.Formålet er at sikre fælles terminologisk arealdefinition til brugfor byggeriets faser frem til og med drift, samt til forståelse forrådgiverne, som skal projektere digitalt.Produktet er færdigt til aflevering.Værktøj til ensartet arealdefinition på tværs af kvalitetsfonds-byggerierne i Region Hovedstaden.Minimering af lokal variation i arealdefinition hos de projekte-rende rådgivere og den efterfølgende drift af Region Hovedsta-dens ejendomme.
StatusResultaterForventede resultater
3.2.12. Fælles økonomistyringssystem – byggestyring i SAP
Byggeprojekter involveret
Alle seks kvalitetsfondsprojekter i Region Hovedstaden. Dertilkommer følgende projekter, som det i regionen er besluttet skalfølge samme styring, som kvalitetsfondsprojekterne:44
•••Formål
Ny psykiatri BispebjergNyt hospital GlostrupRegional sterilcentral 1 og 2
Formålet er at sikre en effektiv økonomistyring og retvisendeøkonomisk rapportering for de enkelte projekter og samlet forprojekterne.Der er tilvejebragt et fælles byggestyringssystem,som en del afregionens samlede SAP-løsning til økonomistyring.Region Hovedstaden er i gang med at udrulle et fælles økono-mistyringssystem i SAP, som, udover almindelig driftsstyring,består af en byggestyringsløsning, som skal håndtere kvalitets-fondsbyggeprojekterne samt de ovenfor nævnte investeringspro-jekter i regionen.Udrulningen af det fælles økonomistyringssystem til byggesty-ring er igangsat, og det forventes, at alle byggeprojekterne, erovergået hertil og i drift primo 2013.Der pågår uddannelse i forhold til anvendelsen af det nye sy-stem ved afholdelse af fælleskurser samt individuel sidemands-oplæring.
Status
Resultater
Arbejdet med udvikling af byggestyringsløsningen og de enkel-te projekters overgang til systemet har medført en række over-vejelser og videndeling projekterne i mellem omkring økono-misk styring. Særligt har projekter i planlægningsfasen haft storglæde af de erfaringer, som mere fremskredne projekter hargjort sig omkring økonomistyring, herunder tilrettelæggelse afdelprojekter og udmøntning af styringsmanual, regnskabsin-struks mv.Der forventes en ensartet afrapportering på økonomi og frem-drift samt grundlag for økonomistyring i projekterne.
Forventede resultater
3.2.13. Fælles indkøbsaftaler
Byggeprojekter involveret
Initiativet gælder for Region Hovedstaden og vil omfatte allekvalitetsfondsbyggeprojekterne samt Nyt Neurorehabiliterings-hus på Glostrup Hospital.Formålet er at afklare samspillet mellem projekterne og indkøb,45
Formål
fortrinsvis vedr. inventar og flytning af afdelinger, samt at af-dække i hvilket omfang det vil være hensigtsmæssigt, at hospi-talsprojekterne indkøber inventar/andet udstyr sammen på enseparat indkøbsaftale/udbud for at opnå bedre priser og vilkår,frem for at bruge den rammeaftale, der dækker hele Region Ho-vedstaden.Det påtænkes sideløbende at afdække, om det vil blive nødven-digt med udvikling af nye møbelstoffer eller – typer i OPI-regi.StatusDer er udarbejdet notat fra Indkøbsenheden i Koncern Økono-mi, som kortlægger den nuværende situation. Alle projekterneer indkaldt til orienteringsmøde i uge 46, 2012 om bl.a. kontak-ten til Indkøbsenheden.Der er nogle tidsforskydninger i, hvornår hvilke projekter erklar til f.eks. møbelindkøb, som kan have indflydelse på de evt.udbud der skal gennemføres.ResultaterEn tryghed i projekterne, idet de ikke, via eksisterende indkøbs-aftaler, bliver dikteret indkøb af bestemte møbler, men at deselv kan vælge.Vi forventer at have klare retningslinjer omkring indkøb, nårinitiativet er slut.Forventede resultaterJf. ovenstående vil det være øget kvalitet i de møbler, der væl-ges. En forskellighed i møbelvalg, ligesom der er forskellighed iarkitektur i hvert projekt. Eventuelt en udvikling af nye hospi-talsegnede produkter.Det er ikke muligt pt. at kvantificere effekten. Men det er for-ventet, at man med målrettede udbud kan opnå bedre priser påmøbler til de enkelte byggerier end ved brug af Region Hoved-stadens rammeaftaler.
Kvantificerbare effekter
3.2.14. Indkøb af fælles IT system til risikostyring
Byggeprojekter involveretFormål
De seks kvalitetsfondsprojekter i Region Hovedstaden samt NytNeurorehabiliteringshus på Glostrup Hospital.At indkøbe et fælles it-system til brug i arbejdet med risiko påRegion Hovedstadens byggeprojekter.Målet er, at alle projekter anvender samme it- platform i arbej-det med risikostyring, og at regionen kan opnå stordriftsfordele,samt få mulighed for at arbejde med risikostyring på portefølje-46
niveau.StatusIt-systemet er i udbud blandt fem prækvalificerede udbydere.Fristen for afgivelse af endeligt bud er den 14. december 2012.It-løsninger til risikostyring er meget forskelligartede, hvilketbetyder at det er vanskeligt at styre udbudsprocessen, således atdet sikres, at der er skarp konkurrence om kvalitet og pris blandtde bydende.ResultaterForventede resultaterEt prisbilligt og brugervenligt it-system til risikostyring på Re-gion Hovedstadens byggeprojekter.Øget kvalitet i arbejdet med risiko på Region Hovedstadensbyggeprojekter.Mulighed for erfaringsudveksling blandt byggeprojekterne ogexcellence i brugen af it-systemet.Øget gennemskuelighed i Region Hovedstadens byggeprojek-ters risikosituation.Mulighed for sammenligning og benchmarking af risikostyrin-gen på tværs af byggeprojekterne.Kvantificerbare effekterRisiko er en væsentlig kilde til budgetoverskridelser, idet om-kostninger, der kommer fra risiko, oftest er ubudgetterede. Må-let med risikostyringsprocessen er kontinuerligt at belyse risiko-situationen på regionens projekter samt at sænke regionens tota-le projektomkostninger væsentligt ved omkostningseffektiv fo-rebyggelse af risiko. En fælles brugervenlig it-platform til risi-kostyring er således en vigtig del af indsatsen over for risiko påbyggeprojekterne.Andre regioner har udtrykt ønske om at slutte sig til RegionHovedstadens indkøb af risikostyringssystem. Det har dog ikkevist sig muligt grundet projektets fremskredne status.
Andet
3.2.15. Intensivkapacitet
Byggeprojekter involveretFormål
Alle seks kvalitetsfondsbyggerier i Region HovedstadenKortlægge intensiv kapacitet og planlægge en passende fremti-dig kapacitet under hensyn til implementeringen af hospitals- ogpsykiatriplanen, samt de økonomiske og rekrutteringsmæssige.Løbende implementering.47
Status
ResultaterForventede resultater3.2.16. Klinisk grundstruktur
Ensartethed og rationel dimensionering.En passende dimensionering.
Byggeprojekter involveretFormål
Alle seks kvalitetsfondsbyggerier i Region Hovedstaden.De organisatoriske og sundhedsfaglige strukturer skal revurde-res i lyset af de nyeste udviklingstendenser. Aktivitet og kapaci-tet bliver forskudt til fælles akutmodtagelser, og der anvendes istigende grad multidisciplinære teams og der er stærkt fokus påforløbsgangen. Der opstilles en række anbefalinger for indret-ningen af den kliniske grundstruktur på regionens hospitaler,som har afgørende betydning for at understøtte udviklingen.Løbende implementering.Ensartethed.Øget kvalitet og patientsikkerhed som følge af standardiseringog ensartethed.
StatusResultaterForventede resultater
3.2.17. Patienthoteller
Byggeprojekter involveretFormål
Alle kvalitetsfondsbyggerier, der påtænker at etablere patientho-teller (det er endnu ikke afklaret hvilke).Patienthoteller skal skabe et attraktivt hotellignende miljø forpatienter, som kan klare sig selv, men stadig har behov for atvære tæt på det kliniske miljø og modtage behandling.Rapporten indeholder anbefalinger for, hvor mange patientho-telsenge, der bør etableres i regionen.
StatusResultaterForventede resultater
Løbende implementering.Ensartethed.Øget kvalitet og patientsikkerhed som følge af standardiseringog ensartethed.
3.2.18. Tilbud og fysiske rammer på kvinde-barn området
Byggeprojekter involveret
Herlev, Hvidovre, Nyt Hospital Nordsjælland og Rigshospitalet.48
Formål
Anbefalinger for den fremtidige indretning af regionens kvinde-barn enheder, hvor det bl.a. vægtes, at afdelingerne skal væreindrettet hensigtsmæssigt, og at der skal være plads til at f.eks.faderen kan være medindlagt.Løbende implementering.Ensartethed.Øget kvalitet og patientsikkerhed som følge af standardiseringog ensartethed.
StatusResultaterForventede resultater
3.2.19. Analyse og prognose for aktiviteten på Region Hovedstadens hospitaler frem til 2024
Byggeprojekter involveretFormål
Alle seks kvalitetsfondsbyggerier i Region Hovedstaden.At opdatere og kvalitetssikre datagrundlaget, der udgør rygra-den i planlægningen af den fremtidige aktivitet på hospitalerne iRegion Hovedstaden.At analysere om den hidtidige metode stadig er gyldig og deref-ter fastlægge en fremtidig.
StatusResultaterForventede resultater3.2.20. Projektchefforum
Prognose eksekveret og anvendt som fælles grundlag for ansøg-ninger til kvalitetsfondsprojekter.Ensartethed og rationel dimensionering.En troværdig dimensionering.
Byggeprojekter involveretFormål
Alle seks kvalitetsfondsbyggerier og Nyt Neurorehabiliterings-hus på Glostrup Hospital.Projektchefforum er et mødeforum for projektcheferne fra deseks kvalitetsfondsprojekter og Glostrup Hospital samt KoncernByggestyring.Formålet med projektchefforum er, at projektcheferne har et fo-rum til udveksling af erfaringer og viden om byggerierne, her-under processer og administrationen. Projektchefforum delersucceser, dilemmaer og ressourceeffektivisering bredt i forholdtil byggerierne. Forummet skal endvidere, via fælles drøftelser,danne grundlag for fælles aktiviteter og standardisering samtudarbejdelse af retningslinjer m.m. på tværs af byggeprojekter-49
ne i Region Hovedstaden.Flere af de projekter, der ved denne lejlighed indmeldes, er ini-tieret i dette forum.StatusResultaterProjektchefforum blev etableret medio 2011 og mødes cirkahver tredje uge.Mødehyppigheden og – formen medfører en løbende effektivvidendeling, og igangsættelse af såvel store som små initiativerpå tværs af byggerierne. Region Hovedstaden har en stolt tradi-tion for videndeling og inspirationsudveksling på tværs af hos-pitaler, som afspejles i dette forum.
3.3.Region SjællandRegion Sjælland har forankret sygehusprojekterne i regionens ”basisorganisation”, det vil sige, atfælles tværgående initiativer ikke håndteres via ”projekter” eller i enheder som er etableret tilden konkrete opgave, men varetages centralt i eksisterende enheder. Region Sjælland har ikkefærre fælles initiativer, men gør i stedet brug af en mere central og ”smal” organisering af byg-geprojekterne.3.3.1.Central organisering af sygehusbyggerier i Region Sjælland
Byggeprojekter involveret
Formål
Baggrund
Alle byggeprojekter som indgår i regionens samlede sygehus-plan – både kvalitetsfondsprojekter og egenfinansierede projek-ter.Etablering af central byggeorganisation og fælles grundlag forgennemførelse af byggeprojekter relateret til regionens syge-husplan, herunder sikring af erfaringsudveksling, videndelingog fælles initiativer på tværs af projekterneRegion Sjællands tre kvalitetsfondsprojekter er af meget for-skellig karakter, både tids-, funktions- og størrelsesmæssigt,hvorfor initiativer/ fælles løsninger pt. i høj grad er orienteretmod de tværregionale projekter i videndelingsprojektet, som re-gionen er aktiv deltager i.Fælles løsninger internt i regionen sikres via central byggeorga-nisation og fælles grundlag for projekterne jf. neden for.PlanlægningPlanlægningsarbejdet omkring sygehusplanen og projektorgani-sationen for alle regionens sygehusbyggerier/-projekter er cen-tralt organiseret, i henholdsvis en planlægningsenhed og enbyggeenhed, som arbejder tæt sammen. Der etableres projektor-50
Status
ganisationer for de enkelte kvalitetsfondsprojekter med centralforankring.Fælles grundlag og paradigmerAlle projekter bygger på et fælles grundlag, som udover syge-husplanen omfatter retningslinjer for administration af byggere-gulativets bestemmelser samt paradigmer til anvendelse i for-bindelse med gennemførelse af byggesager, herunder fælles be-tingelser, styringsmanualer, kontrakter, diverse standarder, for-mularer etc. Disse ligger tilgængelige på regionens intranet ogvar ledelsesmæssigt og politisk på plads inden projekterne star-tede op.Centrale enhederFor en række områder sikres fælles løsninger og fælles overord-nede strategier via allerede etablerede og velfungerende enhe-der, som er samlet ét sted i regionen. Det drejer sig bl.a. om IT,medikoteknik og indkøb. Derudover er der etableret projekt-web, som bruges af alle sygehusprojekterne og der er gennem-ført centralt udbud af forsikring, som de enkelte sygehusprojek-ter kobler sig på efterhånden som de startes op.Inden for kvalitets- og forskningsområdet sker der også en til-pasning af organiseringen, idet der ved årsskiftet 2012/13 etab-leres dels er regional kvalitetsorganisation og dels en regionalforskningsenhed.De centrale enheder sikrer fælles strategier og fælles løsninger,både i de aktuelle sygehusprojekter og generelt i regionens sy-gehusvæsen.ErfaringsudvekslingDer sker/planlægges udveksling er erfaringer og arbejdes medfælles løsninger mellem byggeprojekter i regionen. I forbindelsemed kvalitetsfondsprojektet i Køge trækkes der bl.a. på erfarin-ger fra de tre andre akutsygehuse som p.t. er under etable-ring/opbygning, herunder akutmodtagelserne og i forbindelsemed at Køge-byggeriet planlægges og gennemføres, vil der bli-ve arbejdet med muligheder for fælles løsninger med de øvrigesygehuse i regionen f.eks. i forhold til lager, sterilgodsprodukti-on, køkken m.v.51
Erfaringsudveksling og fælles løsninger mellem sygehusene iRegion Sjælland er således ikke begrænset til kvalitetsfonds-byggerier, men er en integreret del af det samlede arbejde medat implementere sygehusplanen som omfatter både universitets-sygehuset i Køge, de tre øvrige akutsygehuse og regionens tospecialsygehuse.NetværkI Region Sjælland er etableret en lang række faglige netværk,herunder bl.a. Byggeteknisk Forum, hvor der udveksles erfarin-ger og aftales fælles tiltag. De faglige netværk har fokus på vi-densdeling og innovation og der er tillige etableret et sundheds-innovationscenter, sehttp://sundhedsinnovationsjaelland.dk/.Der er etableret en central byggeorganisation som udbygges ef-terhånden som de enkelte byggeprojekter startes op.Projekterne etableres på fælles grundlag og paradigmer og or-ganisationen understøtter erfaringsudveksling, videndeling ogfælles løsninger.
Resultater
3.4.
Region Midtjylland
3.4.1. Præfabrikation
Byggeprojekter involveretFormålStatus
Alle tre kvalitetsfondsbyggerier og de øvrige byggeprojekter.Formålet med initiativet er at undersøge fordele og ulemper vedpræfabrikation, særligt præfabrikerede toilet/baderum.Der projekteres med præ-fabrikerede toilet/baderum i forbindel-se med Det Nye Hospital i Vest (DNV), og i Det Nye Universi-tetshospital i Århus (DNU) er man ved at undersøge mulighe-derne for, at præfabrikerede toilet/baderum kan indgå i detkommende byggeri.Udfordringerne er at få inddraget præfabrikation på et tidligttidspunkt i projekteringsprocessen.
ResultaterForventede resultater
Et resultat af initiativet er at Det Nye Hospital i Vest har vedta-get, at der skal projekteres med præfabrikerede toilet/baderum.Der forventes følgende resultater:•Kortere byggetid52
••Kvantificerbare effekter
Høj kvalitetBedre totaløkonomi
Det forventes, at præfabrikerede rum vil give en høj kvalitet, daarbejdet foregår på fabrik under kontrollerede forhold.Det forventes ligeledes at der ved præfabrikerede toilet/baderumer en besparelse på totaløkonomien.
Andet
Region Midtjylland har udarbejdet en designguide for toi-let/baderum.Det forventes, at dette arbejde vil kunne koordineres med detkommende arbejde med præfabrikerede toilet/baderum.
3.4.2. Designguides for Hospitalsbyggeri i Region Midtjylland
Byggeprojekter involveretFormål
Alle tre kvalitetsfondsbyggerier og de øvrige byggeprojekter.Inden for alle hospitalsbyggeprojekterne skabes der konstant nyviden og erfaringsudveksling. Formålet med Designguide forHospitalsbyggeri er, med afsæt i kvalitetsfondsprojekterne ogøvrige hospitalsbyggeprojekter i Region Midtjylland samt ind-og udland, at opsamle og dele viden.Med udarbejdelse af designguides for hospitalsbyggeri opbyg-ges en vidensbank, så Region Midtjylland i fremtiden kan værei front, når det gælder viden om moderne, fremtidssikrede hos-pitaler. Designguides for Hospitalsbyggeri i Region Midtjyllandinddrager den viden, der er under udvikling i kvalitetsfondspro-jekterne til fælles gevinst for hele regionen.
Status
I februar 2012 besluttede Strategisk Sundhedsledelsesforum iRegion Midtjylland, at Designguide for Hospitalsbyggeri skulleimplementeres ud fra princippet ”følg eller forklar”.I november 2012 forelægges de første tre designguides til god-kendelse i Strategisk Sundhedsledelsesforum. Desuden godken-des igangsættelse af arbejdet med kommende designguides.Implementeringen af designguides er forbundet med forskelligeudfordringer, da kvalitetsfondsprojekterne er forskellige i stør-relse og har forskellige specialfunktioner. Desuden er der for-skellighed i organisering, kulturer og arbejdsgange på hospita-lerne. I forhold til bygningsmassen er der stor forskel på, om derer tale om nybygning eller ombygning af eksisterende rammer.53
Forventede resultater
Designguiden forventes, med baggrund i aktuelle hospitalsbyg-gerier, at bidrage til at kvalificere bygherre, projektgrupper ogrådgivere mv. til at gå i dialog om at skabe de bedst mulige fy-siske rammer for fremtidens hospitaler. Desuden støtter design-guiden bygherre og projektgrupper i at fastlægge og synliggørekvalitetskrav indenfor regionen, til gavn for både patienter, per-sonale og pårørende.Med designguiden vil det være muligt at opnå et ensartet kvali-tetsniveau, der understøtter bedre patientsikkerhed og genereltforbedrer patienternes sundhed og velbefindende. Desuden kanen gennemarbejdet designguide medvirke til sikre godt ar-bejdsmiljø og overholdelse af arbejdsmiljøloven samt optimerearealforbruget og derigennem reducere anlægsudgiften. Gen-nemarbejdede og fleksible løsninger kan samtidig understøtte atviden deles, gode løsninger udbredes og behovet for fremtidigeombygninger reduceres. Ligeledes har undersøgelser vist, atveldesignede omgivelser kan forkorte patientens indlæggelse oglette personalets arbejdsgange, og dermed medvirke til en redu-cering af fremtidige driftsudgifter.Således forventes designguiden at kunne øge kvaliteten af hos-pitalsbyggerierne i forhold til patientsikkerhed.
Kvantificerbare effekter
Det er endnu ikke muligt at estimere kvantificerbare effekter afimplementering af designguides. Men da de forskellige guidesindeholder konkrete anbefalinger, vurderes det, at der vil væreen betydelig nedgang i antal rådgivertimer og honoraromkost-ninger i planlægningsfasen.Der vil løbende blive udarbejdet nye designguides for hospi-talsbyggerierne i Region Midtjylland, både indenfor somatik ogpsykiatri. Desuden revideres de eksisterende guides løbende.
Andet
3.4.3. Fælles projektweb
Byggeprojekter involveret
Regionshospitalet ViborgDNV GødstrupØvrige egenfinansierede byggeprojekterFormålet med projektet er at sikre en ensartethed i håndteringenaf data i regionens byggeprojekter og i kraft af, at der anvendessamme projektweb, at opøve brugen i projektweb’en.54
Formål
Status
Projektweb – ydelsen har været i udbud og der er indgået kon-trakt med leverandør (Byggeweb) i form af en rammeaftale.Rammeaftalen bruges i såvel DNV Gødstrup som kvalitets-fondsprojektet i Viborg og i en række af regionens øvrige byg-geprojekter.
Resultater
Håndteringen af de enkelte byggeprojekters dokumenter sker iByggeweb. Der foretages desuden elektronisk udbud af såvelrådgiver – som entreprenørydelser i projektweb’en.Resultaterne indtil nu peger entydigt i retning af smidig håndte-ring af sagsdokumenter, ligesom de udbud, der har været afvik-let i projektweb’en er forløbet glat og uden usikkerhed medhensyn til tilbudsaflevering, anonymitet mm.Det er ikke muligt at opgøre besparelser i forbindelse med an-vendelse af projektweb, men det er den generelle opfattelse, atsåvel sikkerhed i dokumenthåndteringen (hvilke dokumenter ergyldige) som overblik over sagens forløb er forbedret.Det samlede rammeudbud af projektweb ydelsen vurderes athave givet en gunstig pris på anvendelsen i de enkelte projekter.Da prisen uden rammeudbud af gode grunde ikke kan kendes,kan besparelsen ikke opgøres konkret.
Forventede resultater
Kvantificerbare effekter
Andet
3.4.4. Fælles Drifts – og vedligeholdelsessystem (FM – system)
Byggeprojekter involveretFormål
Initiativet er under udvikling og påregnes i udgangspunktet atskulle bruges af alle driftsenheder i Region Midtjylland.Formålet med etableringen af en fælles system er at erstatte degamle og meget forskellige systemer, hvoraf en del er arvet frade tidligere amter, med et moderne og tværgående net -baseretsystem.Ikke mindst kvalitetsfondsprojekterne efterspørger afklaring afhvilket system der skal anvendes fremadrettet således, projek-ternes mange driftsdata kan ”modtages” fra projektorganisatio-nerne.
Status
Der pågår i øjeblikket en udredning af krav og forventninger tilet nyt system, der skal danne baggrund for at foretage udbud afydelsen.For indeværende kan konstateres en stor interesse fra de enkelte55
Resultater
driftsenheder i, at der etableres et fælles system.Forventede resultaterNår systembeskrivelsen foreligger og der er gennemført udbudmed efterfølgende kontraktindgåelse med leverandør, forventessmidig og operativ opsamling af projektdata til gavn for driftenaf de nye hospitaler hver i sær og deling af driftsdata mellemprojekterne.Det er ikke muligt at estimere gevinster, men et fælles, modernedrifts- og vedligeholdelsessystem vil for alvor kvalificere arbej-det med facility management på de enkelte driftsenheder.
Kvantificerbare effekter
3.4.5. Mødekreds: Samarbejde og erfaringsudveksling om sygehusbyggerier
Byggeprojekter involveretFormål
Alle tre kvalitetsfondsbyggerier i Region Midtjylland.Formålet er samarbejde og erfaringsudveksling vedr. sygehus-byggerier. Kredsen mødes ca. hver 6. uge og består af regionensSundhedsdirektør, repræsentanter for projektledelserne og hos-pitalsledelserne i de tre kvalitetsfondsprojekter samt repræsen-tanter fra Sundhedsplanlægning.Mødet er et forum, hvor man kan bl.a. kan drøfte konkrete em-ner med henblik på ensartede og/eller fællesløsninger på tværsaf projekterne. Det kan være alt fra små ting: F.eks. kønsspeci-fikke toiletter eller ej? Personlige garderobeskabe til personaleteller ej? Motionsrum til personalet eller ej? Til større ting:F.eks. hvor meget depotplads skal der være på den enkelte sen-geafdeling? Hvor stor en varemodtagelse skal man dimensione-re efter? Fælles tilgang til håndtering af arbejdsmiljø i bygge-processen.
Status
Mødekredsen har mødtes siden primo 2011 og undervejs tagetløbende beslutninger om ensartede og/eller fælles løsninger.Projekterne er i forskellige stadier. Men alle projekterne har eninteresse i at lære af hinanden og arbejde sammen. Hvis et pro-jekt ønsker at fravige det fælles koncept er det muligt, hvis derer en god begrundelse herfor.
Resultater
En vidensdeling mellem de tre projekter, som sikrer, at man ta-ger ved lære af hinanden. F.eks. er DNU langt fremme på man-ge områder, og har derfor kunnet bidrage meget til de to øvrigeprojekter.Igangsættelse af initiativer på tværs af projekterne, som munder56
ud i ensartede og/eller fælles løsninger.Afklaring af hvilke koncepter, Region Midtjylland ønsker, atbyggeprojekterne skal afspejle.Ressourcebesparelser i planlægningsprocessen.Forventede resultaterØget kvalitet og patientsikkerhed, ressourcebesparelser i bådebyggeprocessen og den efterfølgende drift, ensartet kvalitetsni-veau, bedre funktionalitet, bedre arbejdsmiljø i byggeprocessenog for personalet i de nye byggerier, optimering af arealforbru-get, fleksible løsninger, reduktion af behovet for fremtidige om-bygninger, kortere liggetid, ”mere for pengene”.Det er ikke muligt, at kvantificere effekterne, men der sparesuden tvivl mange resurser i både planlægnings- og byggepro-cessen samt i den efterfølgende drift. Desuden optimeres areal-behovet, således at man får mest muligt for den økonomiskeramme.Der er to underliggende erfaringsudvekslingsgrupper i regionMidtjylland, som blandt andet går mere i detaljen i forhold tilden praktiske håndtering af den økonomiske del, samt af an-lægsområdet generelt.
Kvantificerbare effekter
Andet
3.4.6. Forsyningsområdet
Byggeprojekter involveretFormål
Alle kvalitetsfondsbyggerier og øvrige sygehusbyggerier.Formålet er at undersøge rationalet i fælles forsyningsløsningerfor Region Midtjylland. Det overvejes, om der skal være fællesapotek og sterilcentral i Region Midtjylland med dertilhørendebygningsmæssige implikationer til følge.Der er udarbejdet kommissorier for udredning af henholdsvisapoteks- og sterilcentralområdet. Kommissoriearbejdet er langtundervejs, og udkast til afrapportering er skrevet. På apoteks-området peger analysen overvejende på ét fælles apotek. Derudestår et mindre analysearbejde fra en ekstern konsulent. Deendelige konklusioner om de kommende løsninger er endnu ik-ke truffet, men hvis resultatet bliver fælles løsninger, er udfor-dringerne blandt andet kultur/traditioner på hospitalerne.Hvis analyserne peger på fælles løsninger, skyldes det forvente-ligt en bedre driftsøkonomi, en bedre kvalitet og en mindre an-lægsudgift.57
Status
Forventede resultater
3.4.7. It- og automatiseringsinitiativer
Byggeprojekter involveret
DNU og DNV og i enkelte tilfælde alle Region Midtjyllands trekvalitetsfondsprojekter. Endvidere er Aalborg Sygehus med iprojektet omkring udvikling af et intelligent portørsystem.Formålet er at arbejde sammen omkring løsninger vedrørende itog automatisering i de nye hospitalsbyggerier.Der arbejdes med ensartede og/eller fælles løsninger inden for itog automatisering på tværs af kvalitetsfondsprojekterne. F.eks.vedrørende rørpost-system, Udvikling af intelligent portørsy-stem, Sporbarhed, Patientkald, Etablering af en fælles og sam-menhængende it-infrastruktur, Effektivisering af patientlogi-stikken, Distribueret antennesystem og Fremtidens interaktivehospitalsstue.
Formål
Status
Status er forskellig alt efter det konkrete samarbejdsområde.F.eks. afleveres et projektforslag på rørpost ultimo 2012, og derer licitation i marts 2013. På Portørsystemet er der planlagt af-prøvning af 1. prototype primo 2013. På Sporbarhed forventeskontraktindgåelse medio 2013.Erfaringsudveksling og sparede planlægnings- og udviklings-ressourcer.Reducerede driftsudgifter; større patientsikkerhed; bedre kvali-tet i patientbehandlingen; optimeret ressourceudnyttelse; mereeffektivt patientflow, forbedret patientoplevelse; forbedret flek-sibilitet, skalerbarhed, bæredygtighed og tilgængelighed.
ResultaterForventede resultater
3.5.
Region Nordjylland3.5.1.Central organisering af sygehusbyggerier i Region Nordjylland
Byggeprojekter involveretFormålStatus
Alle byggeprojekter i Region Nordjylland – både kvalitets-fondsprojekt og egenfinansierede projekter.Etablering af fælles grundlag for at gennemføre byggeprojekter.Region Nordjylland har fået støtte til kvalitetsfondsprojektetNyt Aalborg Universitetshospital i Aalborg Øst. Da der såledeskun er et kvalitetsfondsprojekt i regionen, vil fælles løsningervære orienteret mod regionens egenfinansierede byggeprojekter58
og eventuelle tværregionale projekter.Regionens byggeprojekter er etableret i to organisationer, sombegge er forankret i regionens administration:•Kvalitetsfondsprojektet Nyt Aalborg Universitetshospital,øvrige større anlægsprojekter på Aalborg Sygehus samtkommende byggerier på matriklen i Aalborg Øst.•Alle øvrige byggeprojekter i Region Nordjylland.ResultaterDen centrale organisering giver god mulighed for at udveksleerfaringer og etablere fælles initiativer og løsninger på tværs afprojekter. I centralt regi arbejder regionen således med de em-ner, som er relevante for gennemførelse af kvalitetsfondsprojek-tet og øvrige byggeprojekter og som i andre regioner sker påtværs af projekter f.eks. etablering af styringsværktøjer, pro-jektweb, opdatering af dimensioneringsgrundlag, fælles forsy-ningsløsninger mv.Ud over kvalitetsfondsprojektet har regionen i de kommende årafsat midler til realisering af perspektivplan for Sygehus Vend-syssel samt igangsætning af arbejdet med bl.a. samling af Psy-kiatrien og den del af servicebyen, der ikke finansieres af kvali-tetsfondsmidlerne. Herudover skal der i de efterfølgende år af-sættes midler til andre byggeprojekter på matriklen i AalborgØst bl.a. sygehusapotek, centraldepot, udflytning af tilbagevæ-rende funktioner på Aalborg Sygehus Syd. For disse projektervil der etableres fælles løsninger på alle de områder, hvor det errelevant.Der vil for de kommende projekter, uanset finansieringskilde,være et stærkt fokus på at kunne opnå det fulde rationale frabyggerierne i form af krav til f.eks. effektivisering, kapacitets-udnyttelse og arealstandarder.Med sin status som klimaregion vil Region Nordjylland desu-den have fokus på bæredygtighed i forbindelse med realiseringaf sine byggeprojekter.
Forventede resultater
3.5.2.
Overordnede rammer for fælles akut modtagelser
Byggeprojekter involveret
Nyt Aalborg UniversitetshospitalMidlertidig FAM Aalborg59
FAM HjørringFAM ThistedFormålDer etableres tre fælles akutmodtagelser i Region Nordjyllandpå henholdsvis Aalborg Sygehus, Sygehus Vendsyssel, Hjørringsamt Sygehus Thy-Mors, Thisted. De fælles akutmodtagelser eromdrejningspunkter for akut indsats i Region Nordjylland.De fælles akutmodtagelser etableres i nybyggede faciliteter.I Aalborg etableres en midlertidig løsning, der skal fungere ind-til Nyt Aalborg Universitetshospital står klar i 2020. Alle treakutmodtagelser ibrugtages i løbet af 2013.Der er fastlagt overordnede rammer for de fælles akutmodtagel-ser med bl.a. rumtyper, triage-model, senge.Højere kvalitet i accelererede patientforløb.
Status
ResultaterForventede resultater
3.5.3.
Fremtidig klinisk ledelsesmæssig organisering af det nordjyske sygehusvæsen
Byggeprojekter involveretFormål
De nordjyske sygehuse.Visionen for sygehusvæsenet i Nordjylland er at blive de bedstetil at skabe sammenhængende og effektive patientforløb, så allepatienter oplever, at deres samlede patientforløb hænger sam-men, og at hver kontakt med sygehusvæsenet har værdi.For at understøtte denne vision er der besluttet at iværksætte or-ganisatoriske og ledelsesmæssige ændringer, som kommer til atske på tre niveauer:•Organiseringen ændres fra de nuværende afdelinger tilstørre klinikker.•Patientforløb bliver et selvstændigt ledelsesområde forklinikledelserne.•På medarbejderniveau videreudvikles team-organiseringen som arbejdsform også i forhold til den en-kelte patient.
Status
Arbejdet med implementeringen i fuld gang. Hovedparten afklinikchef- og viceklinikchefstillingerne er besat, og de øvrigelederstillinger er pt. i opslag.Den nye organisation træder i kraft 1. januar 2013, dog vil dervære delelementer, som først implementeres fuldt ud i løbet af60
de første måneder af 2013.Forventede resultater•At patientforløb håndteres effektivt.•At patientforløbene er sammenhængende.•Entydig og professionel ledelse.•At organiseringen er dynamisk.
3.6.Tværregionale initiativer med ensartede og/eller fælles løsningerI dette afsnit beskrives initiativer, der involverer flere regioner – og som indebærer ensartedeog/eller fælles løsninger.3.6.1. Standard for anlæg af helikopterlandingspladser
Regioner involveret
Region Midtjylland og Region Nordjylland. Initiativet kan ud-vides til at omfatte andre regioner.Standarden vil kunne benyttes i forbindelse med etablering afhelikopterpladser på kvalitetsfondsbyggerier i Region Nord - ogMidtjylland og andre hospitalsbyggerier, hvor der er involveretanlæg af helikopterlandingspladser.
Formål
Formålet med initiativet er, at etablere et fælles udgangspunktfor design af fremtidige helikopterlandingspladser. Et udgangs-punkt som baserer sig på hidtidige erfaringer, Trafikstyrelsensregelsæt og inddragelse af viden fra brugere og operatører.Initiativet forventes at munde ud i standarder for belægning, pe-rimeter- og overfaldebelysning, størrelse, tilkørsels-/adgangs-forhold m.m.
Status
Initiativet er under udvikling og der foregår i øjeblikket en ind-samling af oplysninger fra brugere/operatører og erfaringer fraallerede anlagte pladser. Udfordringer forbundet med at imple-mentere initiativet er bl.a. at koordinere ønsker fra bruge-re/operatører med trafikstyrelsens anbefalinger.På nuværende tidspunkt er resultatet, at der er etableret et sam-arbejde mellem Region Nord - og Midtjylland omkring etable-ring af kommende helikopterpladser.Et af resultaterne i forbindelse med initiativet forventes at værereducerede honoraromkostninger i forbindelse med projekteringaf kommende helikopterpladser, VVM screeninger/redegørelser61
Resultater
Forventede resultater
m.m.Ensartede pladser giver mere sikkerhed ved landing.3.6.2. Indretningsmuligheder i sengestue
Regioner involveretFormål
Region SyddanmarkRegion HovedstadenTest, dokumentation og verificering af patientsikkerhed og ar-bejdsmiljø for medarbejdere mm. ud fra Ekspertpanelets anbe-falinger for sygehusbyggeri i indretningsmuligheder på en sen-gestue.Formålet var at teste og udvikle de foruddefinerede skitser af toforskellige sengestuer med tilhørende badeværelse. Gennemtværregionalt samarbejde blev de to forskellige sengestuer af-prøvet, udviklet og vurderet ud fra relevante kriterier, som fxbyggekriterier og brugervenlighed.
StatusResultater
Workshoppen fandt sted i efteråret 2011.Resultaterne er opsamlet i en rapport. Resultaterne udmønter sigikke som et endeligt kvalificeret bud på indretningen, men skalses som en vigtig milepæl for brugerinddragelse i planlæg-ningsarbejdet i den kommende byggeproces og som en kilde tilinspiration i sygehusbyggerier. Formålet har været at optimerekvadratmeter udnyttelse uden at kompromittere patientsikker-hed og arbejdsmiljø.Muligheder for optimering af m� uden at kompromittere patient-sikkerhed og – kvalitet samt arbejdsmiljø.Mulig velfærdsgevinst ved standardisering på sengestue. Denmulige positive business case ved standardisering giver patient-sikkerhed og forebygger utilsigtede hændelser samt et forbedretarbejdsmiljø.
Forventede resultaterKvantificerbare effekter
3.6.3. PosLogistics
Regioner involveret
Region Midtjylland (Aarhus Universitetshospital)Region Nordjylland (Aalborg Sygehus)Andre parter: Systematic og Aarhus Universitet62
Formål
At udvikle et ressource- og opgavestyringssystem, som anven-der den eksisterende it-infrastruktur på hospitalerne til realtids-sporing af personer og enheder og derfor vil kunne foreslå denoptimale rækkefølge til løsning af portøropgaverne på hospita-let.Projektet følger tidsplanen og har den forventede fremdrift.Beta-version af portørmodulet er udviklet og har været udsat forafprøvning på Aalborg Sygehus og blandt portørerne på AarhusUniversitetshospital (dog ikke på hospitalet). Brugernes tilba-gemeldinger er meget positive.Der udvikles fortsat beta-version af bestillermodulet indenegentlige brugertests, som forventes gennemført i januar 2013.
Status
Forventede resultater
For patienten:Mindre ventetid på mobilisering og transport.Bedre informeret og dermed større forståelse for ventetid. Ople-velse af øget servicekvalitet.For det kliniske personale:Bedre kommunikation på tværs af funktioner.Klar status på bestilte serviceopgaver (track and trace).Hjælp til at huske opgavespecifikationer.For portøren:Overblik over opgaver og kollegers position og opgaver.Jævnere belastning og færre fejl.Bedre planlægning og færre skridt pr. opgave.For ledelsesniveauet:Realtidsinformation muliggør kritisk beslutningstagning.Effektiv dataindsamling letter budgettering, ressourceallokeringog procesforbedring.
Andet
Projektet er støttet med 14 millioner kroner fra Højteknologi-fonden og starter i januar 2013.
3.6.4. Etablering af tværregionalt risikostyringsnetværk
63
Regioner involveretFormålStatus
Alle fem regioner er repræsenteret i netværket, som pt. tæller 22deltagere.Videndeling og erfaringsudveksling om effektiv risikostyring påbyggeprojekter på tværs af regionernes byggeprojekter.Netværket blev etableret på netværksdagene arrangeret af Dan-ske Regioner i august 2012. Første møde blev holdt den 23. ok-tober 2012 hos Danske Regioner. Næste møde holdes den 18.januar 2013 i Århus.Erfaringsudveksling og videndeling..Identifikation og udbredelse af best practice inden for risikosty-ring.
ResultaterForventede resultater
3.6.5. Tværregionalt netværk for projektchefer
Byggeprojekter involveretFormål
Alle 16 kvalitetsfondsbyggerier.Investeringer i fremtidens sygehuse skal medvirke til, og under-støtte, at der leveres sundhedsydelser af høj faglig kvalitet samtskabe mulighed for gode og effektive patientforløb.Det forventes, at projekterne indenfor de givne økonomiskerammer optimerer forhold som effektiv drift, miljø, kvalitet, bæ-redygtighed, innovation, offentligt/privat samarbejde, arbejds-miljø, service og meget andet. Netværket skal skabe basis forsynliggørelse og gensidig inspiration af nye erkendelser på disseområder.Danske Regioner har defineret fem hovedprincipper for styringaf de store kvalitetsfondsprojekter:1. Strategiske beslutninger og tilsyn med byggeriet2. Udarbejdelse af styringsmanual3. Robust og beslutningsdygtig byggeorganisation4. Systematisk og klar risikostyring5. Uafhængig controllingI netværket drøftes og koordineres indsatsen inden for disseprincipper.
StatusForventede resultater
Netværket mødes 3-4 gange om året.Netværket forventes at give følgende resultater:64
at styrke mulighederne for at opfylde tilsagnsbetingelserne ogmålsætningen om at løfte kvaliteten og effektiviteten,at give gensidig inspiration til effektiv styring af kvalitetsfonds-projekterne – tid, økonomi og kvalitet,at afstemme synspunkter omkring sandsynlighed og konsekvensaf de vigtigste potentielle risici,at drøfte de strategiske beslutninger, der træffes af de politiskeniveauer med henblik på at omsætte disse til operationel prak-sis,at give gensidig inspiration til indretning og udformning af kva-litetsfondsprojekterne,at drøfte udbudstekniske forhold til sikring af en optimal kon-kurrencesituation,at drøfte bemanding og nødvendige kompetencer i byggeorgani-sationerne,at arbejde for en ensrettet afrapporteringspraksis,at skitsere fremdrift i de enkelte projekter for at sikre, at bilate-rale drøftelser efterfølgende kan tages op mellem projekter, derstår overfor ensartede udfordringer.3.6.6. Kontaktgruppe vedrørende sygehusinvesteringer
Regioner involveret
Alle fem regioner. Medlemmerne består af regionernes centralebyggechefer, chefer fra regionernes planlægningsenheder ogprojektchefer.Videndeling, erfaringsudveksling og sparring om relevante em-ner i sygehusbyggeri.Danske Regioner er formand for gruppen, som mødes hver an-den måned.Erfaringsudveksling og videndeling.
FormålStatusResultater3.6.7. Byggechefgruppe
Regioner involveretFormål
Alle fem regioner. Medlemmerne består af regionernes bygge-chefer.Formålet er at dele viden og skabe netværk om sygehusbyggeri.65
Status
Gruppen sætter periodevis fokus på bestemte temaer og drøfterogså aktuelle emner i sygehusbyggeri. Gruppen mødes cirka firegange om året, og trækker efter behov personer med forskelligekompetencer ind i gruppen, f.eks. kompetencer om økonomisty-ring eller de lokale projektchefer. Formandskabet går på skiftmellem regionerne.Erfaringsudveksling og videndeling samt opbygning af netværk.
Resultater
3.6.8. Netværk vedrørende byggeri i psykiatrien
Regioner involveret
Alle fem regioner. Medlemmer er ansvarlige personer og nøgle-personer for planlægningsdelen og den bygningsmæssige del afanlægsprojekter i psykiatrien. Danske Regioner sekretariatsbe-tjener netværket.Formålet med netværket er læring og vidensdeling, så regioner-ne kan drage nytte af gode såvel som dårlige erfaringer. Net-værket udveksler også ideer fra ind- og udland om planlægningog gennemførelse af de enkelte regioners anlægsprojekter.Netværket mødes fire gange om året.Erfaringsudveksling og videndeling samt opbygning af netværk.
Formål
StatusResultater3.6.9.
Byggesocietets sundhedsudvalg
Regioner og andre aktørerRegion Sjælland, Region Hovedstaden og Danske Regioner.Medlemmer er personer fra offentlige sundhedsmyndigheder oginvolveretinstitutioner, bl.a. regionale byggechefer, rådgivende arkitekt-og ingeniørvirksomheder, konsulentvirksomheder og interesse-organisationer med fokus på sundhedsvæsenet og interesse forde bygningsmæssige rammer.FormålByggesocietetet er et netværk, der arbejder for at få indflydelsepå byggesektorens fremtid og vilkår. Sundhedsudvalget beskæf-tiger sig med sundhedssystemets udvikling i de nye regioner,primært set ud fra den bygningsmæssige side. Formålet medudvalgets arbejde er bl.a. at danne ramme om et forum, hvor er-faring, viden, ideer og visioner fra myndigheder, bygherrer,rådgivere og interesseorganisationer samles og deles.Udvalget mødes fire-fem gange om året.66
Status
Resultater
Erfaringsudveksling og videndeling samt opbygning af netværk.
3.6.10. Erfagruppe om energi og miljø
Regioner involveret
Alle fem regioner. Medlemmerne er medarbejdere i regionernescentrale byggeorganisationer. Koordinatorfunktionen går påskift mellem regionerne.Formålet er at drage nytte hinandens erfaringer og debatterefremtidsperspektiver. Samarbejdet skal også give synergieffek-ter regionerne imellem og synliggøre deres resultater. Gruppenarbejder med at motivere til bæredygtig drift og anlæg af byg-ninger og fungerer som ”ekspertpanel” for regionernes bygge-afdelinger.I gang.Videndeling og implementering af ”best practice”.
Formål
StatusForventede resultater
3.6.11. Anbefalinger for standardiserede sikkerhedskrav i retspsykiatrien
Regioner involveretFormål
Alle fem regioner og Danske Regioner.Formålet med initiativet er at opnå en forbedring af kvalitetenog sikkerheden i retspsykiatrien.Med initiativet er der formuleret fælles standardiserede sikker-hedskrav, samt eksempler på identificering af områder der harbetydning for den statiske sikkerhed i retspsykiatrien. Anbefa-lingerne skal fremover fungere som en rettesnor i forbindelsemed sikkerhed omkring retspsykiatri. Dette gælder både for ny-bygninger og eksisterende anlæg der ombygges. Anbefalingerneer lagt ud til alle regioner.
StatusResultater
Implementering af anbefalinger er i gang.Anbefalingerne har givet anledning til præcise krav til sikker-heden og løsningsmetoderne. Dette har betydet, at rådgiver harhaft tydelige retningslinjer på et ellers vanskeligt gennemskue-ligt område. Regionerne kan ”måle” rådgiverens løsningsforslagop mod de konkrete anbefalinger, hvilket giver en tryghed i for-hold til løsningerne.Det er en helt klar forventning, at kvaliteten og sikkerheden bli-67
Forventede resultater
ver den bedst mulige, inden for de rammer der arbejdes med.Effekter af initiativet er svære at gøre op inden bygningen harværet i drift i en periode. Det er dog en klar forventning at ab-senteringer og problemer med udefrakommende kontakter, vilkunne minimeres mest muligt.
68
4.
Innovationsprojekter støttet af Sygehuspartnerskabet v/Fornyelsesfonden
Initiativet er iværksat af Fornyelsesfonden og de fem regionale vækstfora. Alle regioner deltageri sygehuspartnerskabet, og hvert af de regionale vækstfora har investeret 10 millioner kroner,mens fonden har investeret 50 millioner kroner, så den samlede offentlige finansiering er 100millioner kroner.Partnerskabet skal bidrage til at realisere sygehusbyggeriernes erhvervsmæssige potentiale ved atfremme udvikling, standardisering og markedsmodning af moderne danske sygehus- og sund-hedsløsninger. Det er aftalt, at regionernes pejlemærker for fælles indsatser om sygehusbyggeriskal være en inspirationskilde for udvælgelsen af partnerskabets indsatsområder.Der er nedsat en styregruppe for partnerskabet, hvor alle regioner deltager, og i sammensætnin-gen af styregruppemedlemmerne er der taget højde for en sammenhæng med styregruppemed-lemmerne af regionernes projekt om videndeling i sygehusbyggeri.Partnerskabet udmønter den samlede bevilling i 2012 og 2013. Der er udvalgt tre områder for deførste to ansøgningsrunder: Logistik og sporbarhed, udlæggelse og selvhjulpethed samt hospi-talsinfektioner/hygiejne.I den første ansøgningsrunde har fonden primært støttet projekter inden for området logistik ogsporbarhed. Der er foreløbig godkendt fire udviklings-/innovationsprojekter inden for områdetlogistik og sporbarhed. Hertil kommer et markedsmodningsprojekt om en webbaseret logistik-løsning.I det følgende beskrives de projekter, der har fået støtte i 1. runde - og som har rod i regionernesarbejde med pejlemærkerne i projekt om videndeling i sygehusbyggeri.4.1.Den intelligente forsendelseskasse
Regioner, sygehuse ogAalborg Sygehus, Region Nordjyllandbyggeprojekter involveretOdense Universitetshospital, Region SyddanmarkPrivate virksomheder•Intelligent Systems A/S (projektholder)•LT Automation A/S•Balluff ApS•Farusa Emballage A/SFormålDen intelligente forsendelseskasse skal forbedre blodprøvensvej fra de praktiserende læger til analyselaboratoriet på sygehu-set. Herved sikres et hurtigere og mere nøjagtigt svar på patien-69
tens blodprøve. I projektet udvikles en sporbar transportkasseog en robot til at pakke den ud. Endelig udvikles et intelligentsporbarheds-IT-system, som overvåger prøver fra udtagning hosden praktiserende læge til analyse på sygehusets laboratorium.Produktet er et samlet løsningskoncept, der gennem automatise-ring og indførelse af sporbarhedsteknologi optimerer diagnosti-ceringstiden, minimerer spild og manuelle arbejdsgange. Desu-den vil systemet kunne overvåge og registrere relevante indreog ydre forhold under transporten til laboratorierne, som øgersikkerheden og kvaliteten af prøver og diagnoser og dermedsikkerheden i behandlingen af patienten.StatusProjektperioden er fra 1. januar 2013 til 31. december 2014, ogdet samlede budget er på godt 7 millioner kroner.Forsendelseskasse, samt delelementer i system, forventes udvik-let i april 2014. Test af mock-up og prototype skal gennemføresi september 2014.Forventede resultater4.2.Øget patientsikkerhed, øget kvalitet og større effektivitet.
Robosort - intelligent sortering af blodprøver
Regioner, sygehuse ogOdense Universitets Hospital, Region Syddanmarkbyggeprojekter involveretAalborg Sygehus, Region NordjyllandHillerød Hospital, Region HovedstadenSyddansk Sundhedsinnovation, Region Syddanmark.Private virksomhederFormålGibotech A/S (projektholder).Intelligent sorteringsrobot der skal automatisere de arbejdsop-gaver, der ligger mellem ankomst af prøven i laboratoriet oganalyse af prøven.Projektet vil resultere i en prototype på sorteringsrobotten. Løs-ningen kan integreres med eksisterende analyseanlæg uanset fa-brikat og udformning og har indbygget sporing af prøver for atudelukke fejlkilder.Fuldautomatiserede løsninger på området i dag er ikke baseretpå robotteknologi men består af mekaniske transportbånd ogskiftespor, der kan flytte prøver fra en analyseproces til den næ-ste samt en såkaldt bulk loader, der kan modtage prøven manu-elt, fra rørpost eller på anden vis. RoboSort repræsenterer envæsentlig mulighed for procesoptimering og effektivisering70
samt øget kvalitet gennem kortere svartider og færre fejl.StatusProjektperiode fra 1. november 2012 til 31. oktober 2014. Detsamlede projektbudget er på godt 17 millioner kroner.Robosort er udviklet og testet i august 2014, og produktet erevalueret og dokumenteret i oktober 2014.Forventede resultater4.3.Større effektivitet og større kvalitet.
Sengetransporter med indbygget sporingssystem
Regioner, sygehuse ogBornholms Hospital, Region Hovedstadenbyggeprojekter involveretOdense Universitetshospital, Region SyddanmarkPrivate virksomhederFormålBorringia A/S (projektholder)Sengetransporter, der både gør det lettere for portører på syge-husene at flytte hospitalssenge, og med det indbyggede spo-ringssystem vil det være lettere at spore og genfinde sengene.I projektet udvikles en sengetransporter, der kan skubbes indunder hospitalssenge og transportere sengen frem og tilbage ogsideværts. Derudover tilføjes et sporingssystem, som kan ind-samle data om sengenes fysiske placering, serviceeftersyn, ren-gøring mv. I forhold til allerede eksisterende sengeskubbere vilden udviklede sengetransporter kunne køre sidelæns og drejerundt på stedet, hvilket er særligt påkrævet ved trange pladsfor-hold. Den vil desuden ikke forlænge sengene og vil derved ikkekræve ekstra plads, f.eks. i elevatorer.StatusProjektperiode fra 1. november 2012 til 31. maj 2014. Det sam-lede budget er 9,2 millioner kroner.Prototype forventes i juli 2013 og i december måned afprøvningpå hospitaler.Forventede resultaterKvantificerbare effekterBedre arbejdsmiljø og lavere sygefravær, samt større effektivi-tet.Sengetransporteren forventes at kunne give hospitalerne bespa-relser på op imod 50 millioner kroner om året ved reduktion iportørernes sygefravær og færre udgifter til vikarer mv.
4.4.
Trådløs sporbarhed via et elektronisk patientarmbånd
71
Regioner, sygehuse ogHvidovre Hospitalbyggeprojekter involveretPrivate virksomhederFormålCarecord (projektholder)Patientarmbånd - Trådløs sporbarhed – identifikation, kommu-nikation og overvågning af vitaltegn med patientarmbåndElektronisk patientarmbånd med patientlokalisation og -identifikation, mulighed for personale-til-patient kommunikati-on og mulighed for integration af trådløs måling af vitaltegn.Formålet er at bedre logistikken omkring patienterne i forholdtil at få dem på rette sted til rette tid med henblik på optimal be-handling og mindsket spildtid.Projektet udvikler produktionsklar prototype af et elektroniskpatientarmbånd inklusiv bagvedliggende IT-infrastruktur og di-gital brugerflade. I projektet arbejdes i en række løsningsspormed henblik på et armbånd med tre hovedfunktioner: Patient-lokalisation og -identifikation, mulighed for personale-til-patient kommunikation (korte beskeder, fx ’gå til stue’) og en-delig mulighed for integration af trådløs vitaltegnsmåling (fxhjerte/lunge monitorering).StatusProjektperiode er fra den 1. november 2012 til den 30. april2014.Det samlede projektbudget er på 9,2 millioner kroner.Feasibility og effektivitetsstudier gennemføres i december 2013.Produkt forventes færdigudviklet i maj 2014.Forventede resultater4.5.Effektiviseringsgevinster og øget patientsikkerhed.
Healthcare Asset Tracing (HAT) – Intelligent sporing af varer og medicinskeeffekter på hospitaler (MM)Herlev Hospital, Region HovedstadenAalborg Sygehus, Region NordjyllandCenter for Sundhedsinnovation, Region HovedstadenRegion Hovedstadens ApotekRegion Hovedstadens Regionslager•Munin Spot Technology ApS (projektholder)•Informi GIS A/S72
Regioner, sygehuse ogbyggeprojekter involveret
Private virksomheder
•Alectia•Insero Business ServicesFormålTestning og tilpasning af en intelligent webbaseret logistikløs-ning, der kan optimere flowet og sporbarheden af varer og me-dicinske effekter i og omkring hospitaler.Projektperioden er fra 1. november 2012 til 30. april 2014.Projektbudget på knap 7 millioner kroner.Forventede resultaterØget effektivitet.
Status
73
