Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 134
Offentligt
Årsberetning 2011
GODA ønsker at fremmeden gode og ansvarligealkoholkultur og at forebyggealkoholmisbrug med særligtfokus på de unge.
1
Unge og forældreDialog om alkoholForældre er en væsentlig målgruppe, når man vil ændres unges adfærd, menmange forældre er bange for at ødelægge tilliden mellem dem og deres teenagerler guidelines til, hvordan man kan afholde konstruktive forældremøder, så foræl-drene bliver klædt på til at sætte rammer for alkohol via skolen og derhjemme.og har svært ved at sætte grænser for alkohol. I hæftetDialog om alkoholfår sko-
Dialog om alkoholblev udsendt i oktober 2011 til SSP-netværket, skoler, kommu-nalbestyrelser og andre interessenter og allerede en måned efter udsendelsenaf første oplag på 8.000 eksemplarer måtte et nyt oplag i trykken, da skolernehavde taget så godt imod materialet. En bannerkampagne på TV2 med over 1.8million visninger ledte desuden forældre ind på alkoholdialog.dk/forældre, hvorder var gode råd til at udsætte alkoholdebuten og til at tage den vigtige dialogom alkohol med sin teenager.
Alkoholdialog
GODA modtager regelmæssigt henvendelser vedrørende undervisningsmate-rialetAlkoholdialog,der er målrettet folkeskolens ældste klasser. De nuværende6.500 eksemplarer, der er i cirkulation ude på skolerne, viser den interesse derer blandt lærere for at sætte alkohol på dagsordenen. Materialet bygger på dis-kussioner og aktiv indleven fra elevernes side med gruppearbejde og rollespil,hvor eleverne trænes i at formulere holdninger og være bevidste om deres egnegrænser. Der tages udgangspunkt i sociale overdrivelser, også kaldet social pej-ling, hvor der gøres op med urealistiske forventninger til, at andre unge drikkermere end de faktisk gør. Med 160 sider fordelt på tre niveauer alt efter elevernesalkohol-erfaring dækker materialet hele grundskolen samt 10-klasses centre.Antal besøgende på den tilknyttede hjemmeside, www.alkoholdialog.dk, steg tildet dobbelte i 2010, nemlig fra 10.915 til 21.304 unikke besøgende. Hjemmesidenhenvender sig både til lærere, elever og forældre og er opdelt i tre undersider.
Ha´ det sjovt uden alkohol
Under årets Buster Filmfestival fik skoleklasser lov at prøve kræfter med at lavederes egen film. GODA tilbød sammen med Lommefilm fem workshops, hvoreleverne lærte at optage og redigere film på mobiltelefonen. Temaet varHa´ detsjovt uden alkohol,hvilket resulterede i 27 film, der blev set af 3.620 besøgendepå YouTube. Det var svært at vælge en vinder blandt alle de mange kreative ind-slag, men valget faldt påDu kan blive som mig,hvor gående og handlende påstrøget bar skilte med dette budskab.”Tak fordi I støttede en fantastisk workshoppå Buster!”skrev en lærer begejstret til GODA efterfølgende.
2
Alkoholpolitik på ungdomsuddannelser
De fleste ungdomsuddannelser har i dag en alkoholpolitik, men nu opfordresskolerne til at gå et skridt videre og sætte fokus på trivsel, så alkohol bliver en
del af en trivselspolitik. Der skal være plads til fester, men over halvdelen af de
unge på gymnasier har udtalt, at de synes, unges alkoholforbrug er bekymrende.Derfor er det en god idé at involvere eleverne selv på ungdomsuddannelserne forsammen med lærere og ledelse at sætte rammer for brugen af alkohol og ogsåat skabe sociale arrangementer uden alkohol. GODA’s hæfte giver værktøjer tilat opstille en trivselspolitik og sætter samtidig fokus på, hvordan de svage ungebedst fastholdes på ungdomsuddannelsen.
SpritbilismeRepræsentation i European Youth Forum for Road SafetyDen 24.-25. oktober 2011 satte NGO’ere fra hele Europa fokus på unge og trafik-sikkerhed i en Task Force nedsat af EU Kommissionen. GODA var med to ungedelegerede inviteret til at repræsentere Danmark, hvor de unge under to dagesforløbet i Bryssel dels fik lejlighed til at fortælle om vores aktiviteter, dels bidrogtil at give input til politiske beslutninger for indsatser rettet mod unges trafik-sikkerhed. Ungdomsforummet havde bl.a. fokus på undervisning og træning afhelt unge trafikanter og netop dette er en af GODA’s mærkesager, hvorfor vi altidinkluderer trafiksikkerhed i vores materialer til unge og forældre.
A Night Without Accident
For 6 år i træk deltog GODA i den europæiske kampagneA Night Without
Accident,der hvert år den tredje lørdag i oktober finder sted i 21 europæiske
lande. På de tre deltagende diskoteker i Danmark blev alle gæster i bil tilbudt atpuste i et alkoholmeter, når de forlod diskoteket. Blot to chauffører var på den
kritiske grænse af 0,5 promille, og gæsternes svar på spørgsmålet om de var i bil iaften –”Nej for guds skyld nej!”og”Så dumme er vi ikke”– viste tydeligt, at ungegenerelt tager afstand fra spritkørsel. Der blev derfor taget godt imod de ungekampagnemedarbejdere ude på diskotekerne, hvor gæsterne var ivrige efter at fåtestet deres promille og få en snak om risikoen ved at køre spritkørsel.
4
25020015010050015-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år
Antal tilskadekomne og dræbte i sprituheld i 2010.
Spritkørsel ved Roskilde festivalen
Under årets Roskilde Festival fik byens borgere og unge festivalgængere en over-raskende invitation til at køre spritkørsel på Stændertorvet. Kørslen var dog helrisikofri, da den foregik en kørselssimulator opstillet af GODA. Det var fjerde år itræk GODA havde lånt simulatoren af Top 25, en organisation, der med EU-støttebesøger europæiske byer og ved hjælp af simulatoren installeret i en Toyotademonstrerer, hvor dårligt man kører med promiller i blodet.I Roskilde var flere hundrede unge inde i selve simulatorbilen og udenfor fulgtetilskuere med på opsatte tv-skærme. Unge kampagnemedarbejdere delte flyersud, hvor konkurrencespørgsmål om spritkørsel fik de unge til at reflektere over,hvor ofte politiet må overbringe et trist budskab om en søn eller datter til enfamilie.
Politiet ringer på hver anden dag for at overbringe en fami-lie det budskab, at deres søn eller datter er kvæstet ellerdræbt i en spritulykke (I 2010 var antallet 212 15-24-årige).I begyndelsen af 2011 kørte Martin på 19 år i grøften med en kammerat på vejhjem fra en hyggelig aften i venners lag. Bilen blev totalskadet – Martin og ven-nen slap uskadt. For at generhverve kørekortet deltog Martin i et A/T kursus,hvor GODA’s filmEksperimenteter obligatorisk visning.”Jeg synes, filmen ermeget lærerig. Vi så, hvordan en bilist, først uden alkohol i blodet, kørte gennembanen. Dernæst indtog han alkohol og kørte banen igen, hvilket selvfølgelig forløbhelt anderledes. Den film gjorde virkelig indtryk på mig.”fortæller Martin.
Eksperimentet
5
Fald i unges alkoholforbrugAlkoholforbrug blandt 13-15-årigeProcent, som drikker alkohol mindstén gang ugentligt, 2002-2010ÅrPiger13-årige15-årigeDrenge13-årige15-årige2002739125020064268382010719928Fald0%51%25%44%
Procent, som har prøvet at være fuldemindst to gange, 2002-2010ÅrPiger13-årige15-årigeDrenge13-årige15-årige200216632467200610561661201013561557Fald19%11%38%15%
Kilde: Skolebørnsundersøgelsen, Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet 2011.
Alkoholforbrug blandt 15-16-årige i 9. klasseDrukket mindst 20 gange sidste årAndelen af drenge, der har drukket mindst 20 gange sidste år, er faldet fra 50% i 2007 til 37% i 2011.Andelen af piger, der har drukket mindst 20 gange sidste år, er faldet fra 35% i 2007 til 28% i 2011.Drikkehyppigheden blandt de 15-16-årige er således faldende navnlig blandt drengene.
Været fuld mindst 10 gange sidste årAndelen af drenge, der har været fuld mindst 10 gange, er faldet fra 21% i 2007 til 17% i 2011.Andelen af piger, der har været fuld mindst 10 gange, er faldet fra 16% i 2007 til 11% i 2011.Andelen, der drikker sig fuld, er således faldende både for drenge og piger.
Ikke været fuld sidste måned61% af drengene og 62% af pigerne harikkeværet fulde den seneste måned . Det er en stor stig-ning i andelen, der ikke har været fulde den seneste måned fra 49% af drengene og 53% af pigernei 2007.Der er således en stor stigning både blandt drenge og piger i andelen, der ikkehar været fuldedensidste måned.
Fuld sidste måned mere end 1-2 gangeFra 2007 til 2011 er der sket et fald fra 24% blandt drengene og 16% blandt pigerne til 12% blandtdrengene og 7,5% blandt pigerne.Der er således sket en halvering af andelen af danske unge, der har været fuld mere end 1-2 gangesidste måned.Data fra ESPAD 2011
6
Forebyggelse – hvad virkerog hvad virker ikke?Uddrag fra oplæg ved Center for Ungdomsforsknings konference 18. maj 2011 om unge og alkoholAf sekretariatschef Anett Wiingaard
Forebyggende kampagner har været sat under lup de senere år, og enkelte kri-tiske røster afskriver ligefrem indsatserne som værende effektløse. En simpelkonstatering af, at danske unge i dag drikker mindre end for 10 år siden, og atspritbilisme generelt blandt unge opfattes som uacceptabelt i modsætning tilgenerationen før, demonstrerer imidlertid, at forebyggende indsatser har eneffekt på holdninger og adfærd. Det er blot vanskeligt at pege på, at det ligenetop var dén kampagne, der fik de unge til at drikke mindre. Forebyggelse er etlangt sejt træk, hvor vi påvirkes af mange indsatser, der udspiller sig i et socialtrum i samspil med andre mennesker.
Det kan således være vanskeligt at måle effekten af den enkelte indsats, mendet er alligevel positivt, at der er kommet mere fokus på evaluering af tiltagene.
7
Tidligere arbejdede vi i forebyggelsesverdenen for meget i blinde, og nogle af
stiknarkoman. Og indsatsen havde skam effekt: Blandt de klasser, der havde set
de tidligere forebyggelsestiltag har vist sig ikke at have nogen effekt. Eller ogsåhar de netop: Da jeg var ung, så viChristiane F.i skolen, en barsk film om en
filmen, var der flere der blev narkomaner end i de klasser, der ikke havde set den.I Tyskland fandt man desuden flere unge piger på gaden i Berlin, der var stukketaf hjemmefra for at efterligne Christianes liv1. Filmen blev således stik mod hen-sigten en handlingsanvisning på, hvordan man lever som ung stiknarkoman.
Store mediekampagner ser heller ikke ud til at have positiv effekt. I USA har manfra 1998 til 2004 årligt brugt 200 millioner dollars på forebyggelseskampagnenDARE, der bl.a. ved hjælp af positive rollefigurer skal få unge til at holde sig framå siges at være et godt resultat2. Med hensyn til de unges brug af stoffer varder ligeledes et resultat, dog ikke det ønskede:• Unge, der havde set kampagnen 1 gang:10% begyndt at ryge hash fra 2003-2004• Unge, der havde set kampagnen mindst 12 gange:13% begyndt at ryge hash fra 2003-2004Når store kampagner bliver iværksat med megen medieomtale, vil modtagerennemlig have tendens til at opfatte problemet som kæmpestort. De unge, derhavde set kampagnen mindst 12 gange, svarede intervieweren, at det vardefleste unge, der røg hash3. Derfor var der blandt denne gruppe flere, der efter-stoffer. En måling i 2004 viste, at 75% af de unge havde set kampagnen, hvilket
lignede, hvad de troede var normen. I Danmark har der været kampagner medoverskrifter som20% af de 11-årige drikker.Om kampagnerne har haft uønskede
effekter vides ikke, men en sådan type kampagne kan måske utilsigtet komme tilat legitimere, at børn drikker, da den giver et forvrænget billede af virkeligheden,så vi får den opfattelse, at det er normalt, at 11-årige drikker alkohol.
Metoder med effekt
Forebyggende tiltag må tage udgangspunkt i, at vi generelt følger de sociale
1 Kolitzus, H. (1985)2 Holmberg, L. (2011)3 Orwin et al. (2006)
om stordrikkende danske unge, men realiteten er, at de fleste unge ikke har lysttil at starte med at drikke tidligt, og når de begynder, drikker de fleste ikke såmeget, som de tror, andre drikker. Derfor kan vi med succes, hvilket mange kom-muner da også allerede gør, arbejde medSocial pejlingog oplyse både de ungeog deres forældre om, at det i folkeskolen kun er et mindretal, der hyppigt går tilfester og har alkohol i fokus.Social pejling:Sociologisk begreb udviklet i midten af 1980’erne. To amerikanske forskere opdagede, atde unge på et mindre college i USA havde overdrevne forestillinger omkring, hvor meget alkohol deresmedstuderende drak. Da mennesker ofte opfører sig, som de tror, andre gør, kan overdrevne forestil-linger være problematiske. Ved at gøre de unge opmærksomme på, at deres forestillinger ikke stem-mer overens med virkeligheden, kan social pejling bruges til at forebygge blandt andet overforbrugaf alkohol. Ideen er, at når de unge finder ud af, at det ikke er så almindeligt at drikke, som de tror, såvil de selv skære ned på deres eget forbrug. I Danmark er metoden blandt andet brugt i det såkaldte”Ringstedforsøg”.
normer i et samfund, med andre ord social pejling. Hvis en forebyggende indsatsderfor skal have en effekt, er det mest effektivt at ændre den kollektive bevidst-hed, dvs. opfattelsen af, hvad der er ’normalt’. Medierne fortæller gerne historier
8
Inden for forebyggelse af alkohol er det også væsentligt at fokusere på et bredtsundheds- og trivselsbegreb frem for snævert på risikoadfærd.Life skillsmeto-den stammer oprindelig fra erhvervs- og sportsverdenen, hvor metoden skullestyrke evnen til at opstille mål for fremtiden. Anvendt inden for forebyggelsetrænes eleverne i at træffe beslutninger, foretage aktive værdivalg og mestreudfordringer i livet. Life skills programmer har været omdiskuterede i de senereår og enkelte forskere har ligefrem erklæret programmerne effektløse4, menen netop offentliggjort gennemgang af 53 undervisningsprogrammer tilbage-viser kritikken og fremhæver Life skills og Social pejling programmer som demest effektive inden for skole-baserede undervisningsmaterialer5. Det er blevetpåpeget, at der mangler valid evaluering af programmerne6, hvorfor manglendeeffektivitet ikke skyldes programmerne, men målingerne. Evidensbegrebethar bredt sig fra det medicinske til det sociale område, men forebyggendeindsatser i et klasserum kan være svære at måle effekten af her og nu. Måskeskal vi derfor blive bedre til at evaluere de processer, der sker i klassen som etgruppedynamisk rum og se forebyggelse som uforudsigeligt og komplekst7.Undervisningssituationen er blot en del af en proces, der f.eks. følges op af sam-tale med forældre efterfølgende, diskussioner med kammerater og refleksionersenere i livsforløbet.Life skills:WHO definerer livsfærdigheder som evner til fleksibel og positiv adfærd, der gør individeti stand til effektivt at håndtere krav og udfordringer i dagligdagen. Life skills materialer kombinerertræning af unges selvværd med undervisning om tobak, alkohol, hash og andre stoffer. Der indgår inter-aktive øvelser og en høj grad af elevengagement, herunder klassediskussioner. Lærerens rolle er både atvære planlægger, ordstyrer samt formidler af diskussioner. I Danmark har Sundhedsstyrelsen udsendtLife skills materialet Tackling ligesom GODAs materiale Alkoholdialog bygger på metoden.
4 Barbor, T. F. et al (2003)og Pape., H. (2009)5 Foxcroft, D. R et al (2011)6 Natvig, H (2009) ogFoxcroft D. R. et al (2011)7 Rod, M. H. (2010)
9
At det kan lade sig gøre at ændre de sociale normer, viser faldet i unges alkohol-forbrug. Vi bevæger os mod en kultur, hvor det handler om at have kontrol oversig selv og ikke at drikke så meget8. At der desværre så også bliver en større ulig-hed mellem de svage og stærke unge er en anden sag. De stærke unge udnyt-ter som nomaden de mange valgmuligheder, det moderne samfund har skabt9.Denne gruppe er samtidig bevidste om fremtiden, de har et mål i tilværelsenog har kontrol over sig selv. Til gengæld er der sket en større polarisering, hvoren del unge har svært ved at navigere i samfundet og har generelle mistrivsels-problemer10. Den svage gruppe unge er kammeratorienterede, de har svag vok-senkontakt, trives ikke i skolen og klarer sig ofte fagligt dårligt, og der er mange,der ryger og begynder at drikke tidligt. Denne gruppe kan opleve rusmidler somadgangsbillet til et fællesskab. De kan markere sig somfestgladeunge, der tørløbe en risiko i modsætning til denkedeligekontrollerede mainstreamgruppe11.Over for denne gruppe er det ikke så meget brede alkoholforebyggende kam-pagner, der skal til, men et fokus på, hvordan disse unge generelt trives både igrundskolen og på ungdomsuddannelserne, da et storforbrug af alkohol her eret symptom på mistrivsel.8 Demant, J. (2011)9 Hansen, F. T. (2001)10 Nielsen, J. C et al(2010)11 Kolind, T. (2010)
Fald i unges alkoholforbrug
GODA´s materialer
I GODA’s forebyggende materialer anvender vi de metoder, vi finder mestveldokumenterede med hensyn til effekt, nemlig Social pejling, Life skills ogMotivationssamtalen.Motivationssamtalen:Mennesker med misbrugsproblemer er ofte i en indre konflikt med sig selv. Enkonflikt mellem på den ene side at ville nyde et rusmiddel og på den anden side ikke at ville bruge detrusmiddel, som skaber problemer. Konflikten refereres til som ambivalens. Metoden tager udgangspunkti klientens egne tanker og følelser om ambivalensen. I GODA’s materialer er det de unges tanker, erfa-ringer og ønsker, der tages udgangspunkt i, da det er os selv, der skal argumentere for en forandring.Gennem strukturerede diskussioner inviteres eleverne til at ”høre sig selv” argumentere for de sider vedalkohol, som er uheldige eller negative. Og de ”hører sig selv” argumentere for, hvordan de kan undgåskade eller risiko for skade.
10
•Dialog om alkoholtager udgangspunkt iSocial pejling,hvor forældre på sko-
lens forældremøder oplyses om, at flertallet af unge i folkeskolen ikke ellersjældent drikker alkohol. Forældrene opfordres til at sætte rammer for alkohol-forbruget og samtidig monitorere de unge, dvs. have føling med, hvad de laver,og hvor de er henne.
• IAlkoholpolitikker på ungdomsuddannelseropfordres gymnasier og andre
ungdomsuddannelser til at etablere alkoholpolitikker, hvor alkoholpolitikkenindgår i entrivselspolitik.De svage unge skal inkluderes i fællesskaber udenrusmidler, og der skal sikres en god overgang fra grundskolen til ungdoms-uddannelsen, så færre unge falder fra.
• UndervisningsmaterialetAlkoholdialogarbejder ud fraLife skillsmetoden
i at træne elevernes handlekompetencer og evne til at træffe beslutninger.Programmet bygger på aktivering af eleverne med vurderingsøvelser, diskussio-ner og forumteater. Hæftet rummer desuden guidelines til en alkoholpolitik ogforældremøder på skoler.
•Fryspunktbygger påMotivationssamtalen,hvor man afdækker ambivalensen ien adfærd12. I undervisningen er det eleverne selv med læreren som facilitator,der serverer de budskaber, vi som forebyggere gerne vil have frem, da de nega-tive sider af alkohol trækkes frem bag de positive forventninger.I alle GODA’s materialer pointerer vi, at det som ung er normalt ikke at drikkeeller at drikke lidt. I stedet for billeder af drikkende unge sætter vi gerne modbil-leder op, i år med en konkurrence på Buster Filmfestival, hvor de unge skulle lavefilm om at have det sjovt uden alkohol. Kun ved at fokusere på, at flertallet af deunge i folkeskolen har skole, fritid, venner og familieliv i fokus, kan vi ændre denkollektive bevidsthed, så den gruppe af unge, der hyppigt går til fester og drikker,opfattes som det mindretal, de reelt er.
12 Børtveit, T. (2001)
11
goda.dkalkoholdialog.dk
1421.dkGODA
fryspunkt.dk
GODA er finansieret af Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter og Vin og
Spiritus Organisationen i Danmark (V.S.O.D.). GODA ønsker at fremme dansker-nes gode, sunde og ansvarlige alkoholvaner og forebygge alkoholmisbrug medsærligt fokus på de unge.• Direktør Jan Rose Pedersen er formand for GODA’s bestyrelse.• Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter er repræsenteret af Annette Lew ogJan Rose Pedersen.• V.S.O.D. er repræsenteret af Kristian Andreasen, Frida Nilsson og Søren Qvist.• Sekretariatet er bemandet af sekretariatschef Anett Wiingaard.
2012
TRYK: ROSENDAHLS SCHULTz GRAFISK A/S
TEKST: ANETT WIINGAARD • FOTO: ANITA SCHULIN, BJARKE øRSTED
OG JASPER SIMONSEN • GRAFISK DESIGN: NINA GRUT MDD
