Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 12
Offentligt
Godkendelse afmedicinsk udstyr
2
Hvad er medicinsk udstyr?Medicoprodukter eller medicinsk udstyr er populært sagt alt det udstyr, der omgiver os hos lægen, påhospitalet eller som hjælpemidler i hjemmeplejen. I alt findes der over 500.000 forskellige produkter,der alle indgår i diagnostik, behandling og lindring af sygdomme, skader, handicap samt svangerskabs-forebyggelse.Hvor lægemidler fungerer ved en kemisk/ biologisk virkemåde, så fungerer medicinsk udstyr ved enfysisk.Medicinsk udstyr er f.eks.:• • • • • • • • • • operationsinstrumenterhofte-, skulder- og knæimplantaterinjektionssprøjter og kanylerprodukter til måling af blodsukkerscannerepacemakereinkontinensprodukter som bleer og katetrestomiposerplastregraviditetstest
3
Godkendelse af medicinsk udstyrI Europa er medicinsk udstyr reguleret af direktiver, der stiller omfattende og skrappe krav til produkt-erne.Medicinsk udstyr er inddelt og klassificeret i fire risikoklasser. Klassificeringen afspejler den risiko, der erforbundet med at anvende produktet, sårbarheden af de legemsdele, som udstyret skal anvendes på,og hvor lang tid dette foregår over. Jo højere risikoklasse, jo strengere krav til produktet er der, og desmere dokumentation skal producenten have på plads. Et lavrisikoprodukt kan være f.eks. gazebind elleret termometer, et højrisikoprodukt kunne være en kunstig hjerteklap eller et hofteimplantat.
Hvem godkender?De europæiske sundhedsmyndigheder har udpeget et antal bemyndigede organer, der på vegne afmyndighederne godkender medicinsk udstyr. Herhjemme har Sundhedsstyrelsen udpeget DGM,Dansk Godkendelse af Medicinsk udstyr, som det danske bemyndigede organ.Der findes ca. 70 bemyndigede organer i EU, og producenter af medicinsk udstyr vælger hvilket be-myndigede organ, de vil benytte ud fra bl.a. de fagområder, som organet kan håndtere og har kom-petencer til. Det er den udpegende myndighed, der foretager tilsyn med, hvordan det bemyndigedeorgan forvalter sin rolle.Producenter af laveste risikoklasse, klasse I, kan CE-mærke udstyret efter anmeldelse til Sundheds-styrelsen, medmindre udstyret har en målefunktion, eller hvis det leveres som et sterilt produkt.I alle øvrige risikoklasser - samt klasse I udstyr, der enten er sterilt eller har målefunktion - medvirkerdet bemyndigede organ til kontrol af, at producentens dokumentation opfylder de krav, der er speci-ficeret. Alt udviklingsrelateret dokumentation gennemgås, og det bemyndigede organ påser, at doku-mentationen er korrekt og tilstrækkelig til at dokumentere at udstyrets erklærede formål opfyldes og atudstyret kan anvendes sikkerhedsmæssigt forsvarligt for patienter og brugere.
4
5
Hvilke tests og afprøvninger skal der til?Udviklingen fra producentens side starter ofte i tæt samarbejde med eller med stort input fra det rele-vante sundhedsfaglige personale eller brugere af produktet.Udviklingen af produktet tager udgangspunkt i det erklærede formål med produktet, som producentenhar fastlagt.Udviklingen foregår som en struktureret proces, hvor planlægning og udførelse af risikoanalyser spilleren helt central rolle. I alle faser af udviklingsforløbet skal der løbende udføres risikoanalyser relateret tilbrugen, designet og fremstillingen af udstyret.Herudover foretages en række relevante tests, hvor eksempelvis alle mekaniske og elektriske styrings-funktioner afprøves. Der testes eksempelvis for elektromagnetisk ind- og udstråling. Der foretages bio-kompatibilitetstest og toksikologiske tests. Levetiden testes ved accelereret ældningstest, fugtighedstest,transporttest og i mange tilfælde fald- og brudtest. Ved sterile produkter skal man herudover foretageen række tests og valideringer af den valgte sterilisationsmetode.Det færdige produkt valideres til sidst i et brugerstudie, og alle resultaterne indgår som en betydelig delaf dokumentationen til myndighederne/det bemyndigede organ i forbindelse med godkendelsen.
6
Klinisk test af udstyrEn klinisk afprøvning af medicinsk udstyr er ethvert forsøg på mennesker, der har til formål at afdækkeeller efterprøve sikkerheden og/eller ydeevnen af udstyret.Producentens risikoanalyse er helt central for vurderingen af hvilke kliniske data, der skal lægges tilgrund for produktets godkendelse. Reglerne om medicinsk udstyr stiller krav om kliniske data på alleprodukter, selv de allerlaveste risikoklasser.Udgangspunktet er – som ved lægemidler – at når der er tale om reelt nye produkter, skal disse testespå mennesker i form af en klinisk afprøvning af udstyret. Hvis produktet er en variation af et alleredeCE-mærket produkt, eller der er tale om en mindre ændring af et produkt, så er det i første omgangproducentens kliniske evaluering af nærværende data, der bestemmer om der skal foretages nyekliniske afprøvninger, eller om produktet kan henholde sig til allerede foretagne kliniske afprøvninger –enten producentens egne eller andre producenters. Det medvirkende bemyndigede organ har hereftersom en af sine opgaver, at påse og kontrollere, at fabrikantens risikoanalyse og efterfølgende plan forhvilke kliniske data, der skal tilvejebringes, er korrekt og fyldestgørende.Tilladelse til at påbegynde en klinisk afprøvning gives af Sundhedsstyrelsen og Videnskabsetisk komité.
7
Overvågning og indberetningerReglerne om medicinsk udstyr stiller også omfattende krav til producenten om at overvåge udstyret,når det er kommet på markedet. Udover det indberetningssystem, der følger af både EU-direktivet ogdansk lovgivning, hvorefter brugere i sundhedsvæsenet og producenten skal indberette til myndighe-derne, hvis der sker et uheld med et stykke udstyr, så er producenten også forpligtet til aktivt at påse, atproduktet fortsat fungerer sikkerhedsmæssigt forsvarligt og i henhold til det formål, det har.Det er et krav, at producenten skal have et Post Market Surveillance-system og et Post Market ClinicalFollow Up-system på plads, således at man systematisk fanger uhensigtsmæssigheder i forbindelse medudstyret, og at man systematisk og løbende foretager kliniske vurderinger af produktet efter, at det ergjort tilgængelig for markedet.Indberetningssystemet forpligter også myndighederne i EU til at dele informationen om indberetninger-ne via en europæisk database. Tankegangen er den, at en uforudset hændelse med et stykke medicinskudstyr kun må ske én gang i Europa. Når myndighederne får en indberetning om en hændelse, skaldet udredes, hvad hændelsen skyldes. Myndigheden vil bede producenten forestå udredningen, mendet er myndigheden, der fører kontrol med udredningen. Hvis hændelsen kan tilskrives udstyret, skalder handles øjeblikkeligt. Det kan enten være korrigerende handlinger som eksempelvis en ny advarseli brugsanvisningen, eller produktet kan kaldes tilbage fra markedet. Det er myndighederne, der påser,at den udredning af hændelsen som producenten af udstyret foretager, er fyldestgørende, og det ermyndighederne, der om nødvendigt, kan kræve udstyret taget af markedet.
8
9
Sammenligningen mellem de europæiske og de amerikanskegodkendelsesregler for medicinsk udstyrI USA administrerer den amerikanske fødevare- og sundhedsmyndighed, FDA, selv området for medi-cinsk udstyr, og man har således ikke samme system som EU med hensyn til bemyndigede organer.Også i USA har man inddelt medicinsk udstyr i risikoklasser, her tre forskellige.For produkter i klasse I og II har man samme system som det europæiske, når det gælder mulighedenfor at henholde sig til kliniske data fra lignende produkter, som det man vil have godkendt nu. For klasseIII produkter skal der typisk foretages en klinisk afprøvning på mennesker, men der kan dog gives til-ladelse til, at dette ikke foretages, hvis udstyret kan sammenlignes med tilsvarende klasse II udstyr.Der er forskelle i de to modeller i forbindelse med godkendelsesprocesserne, dog er der ikke noget,der tyder på, og der er ikke ført dokumentation for, at der er flere brugere/patienter, der kommer tilskade eller, at der er øget risiko for, at medicinsk udstyr er placeret sikkerhedsmæssigt uforsvarligt påmarkedet, som følge af de to forskellige godkendelsesmodeller i EU og i USA.
InternationaltDer findes et globalt forum for lovgivere indenfor medicinsk udstyr, kaldet ’The International MedicalDevice Regulators Forum’ – IMDRF.IMDRF har udarbejdet en række vejledningsdokumenter og nedfældet fælles politik på en rækkevæsentlige områder. Der er vejledning til brug for lande, der skal i gang med en regulering af medicinskudstyr, og støtte til globale producenter omkring den dokumentation, der bør være på et produkt, forat det kan komme på markedet. Det er interessant, at det faktisk er det europæiske system, der hardannet model for den måde, man i IMDRF inddeler produkter i risikoklasser, stiller krav til kvalitetssik-ring og dokumentation af udviklingsproces mv. Lande som Canada og Australien har f.eks. systemer forgodkendelse af medicinsk udstyr, som minder langt mere om det europæiske, end det amerikanske.
10
Fakta om medicobranchenDanmark er en af Europas største producenter af medicinsk udstyr målt pr. indbygger. Branchener en af Danmarks mest innovative, og de mange produkter, der løbende kommer på markedetforbedrer livskvaliteten for patienter over hele verden.• Branchen beskæftiger over 40.000 ansatte i Danmark og udlandet• Danske medicovirksomheder omsætter for mere end 50 mia. kroner årligt• Omkring 220 virksomheder i Danmark arbejder dedikeret med de forskellige grene afmedicobranchen, og ca. 1000 virksomheder har tilknytning til området• Den danske medicobranche eksporterer for omkring 18 mia. kroner årligt• 2/3 af virksomhederne i branchen har færre end 50 ansatte• Mere end 95% af den danske produktion eksporteres
051012
11
Denne pjece søger at give et hurtigt overblik over godkendelsessystemet for medicinsk udstyr. Reg-lerne kan ses i deres helhed på www.medicinskudstyr.dk som er Sundhedsstyrelsens netsted formedicinsk udstyr.Medicoindustrien er brancheforening for danske virksomheder der udvikler, producerer eller sælgermedicinsk udstyr. Læs mere om os på www.medicoindustrien.dk.
