Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
SUU Alm.del Bilag 12
Offentligt
1163480_0001.png
1163480_0002.png
1163480_0003.png
1163480_0004.png
1163480_0005.png
1163480_0006.png
1163480_0007.png
1163480_0008.png
1163480_0009.png
1163480_0010.png
1163480_0011.png
2011
Årsberetning
innovationvæksteffektivitet
2
Medicoindustrien | Årsberetning 2011
Formandsberetning
3
Indholdsfortegnelse
Klar til den politiske dialog2011 blev et år, hvor bestyrelsen mere end nogensinde trak i arbejdstøjet. Der blev lagt en storindsats i at formulere foreningens fremtidige strategi, som helt naturligt tager afsæt i de senesteårs udvikling af foreningen.
Formandsberetning ................................................................................................................................. 3Ledelsesberetning ................................................................................................................................... 4Medicovirksomhedernes organsiation i Danmark .......................................................................... 5Samarbejde i Sundhedsindustrien ...................................................................................................... 6Bedre sundhed og øknomisk vækst ................................................................................................... 7Seminarer .................................................................................................................................................. 8Årets gang og aktiviteter i Medicoindustrien ................................................................................... 9Årets gang og aktiviteter i Medicoindustrien ................................................................................. 1010 grunde til at vælge Danmark til medtech ..................................................................................11Kommunikation ...................................................................................................................................... 12Eucomed - branchens stemme på den europæiske scene ....................................................... 13Medicokunsulentuddannelsen .......................................................................................................... 14Kurser og uddannelse ..........................................................................................................................15Bestyrelsen .............................................................................................................................................. 16Medicoindustriens organisation ........................................................................................................ 17Sekretariat ............................................................................................................................................... 18Medlemmer ............................................................................................................................................ 19Jesper BoysenFormand for Medicoindustriensbestyrelse
Bestyrelsens strategi tager nøje bestik af den samfundsmæssige udvikling, hvor medicobranchenforventes at spille en stadigt stigende rolle.Det er helt tydeligt, at der fra politisk side hersker en stadigt voksende forventning om, at medi-cobranchen kan bidrage aktivt til at imødekomme den meget store sundhedspolitiske udfordring,at betjene flere patienter for færre midler.Det er ligeså tydeligt at medicobranchen tiltænkes en central rolle i formuleringen af de kommen-de års industrielle vækst. Den erhvervspolitiske udfordring er at skabe innovations- og vækstram-mer for den vidensbaserede industriproduktion og afsætning. Især de vidensbaserede brancherforventes at kunne skabe arbejdspladser og valutaindtjening. Rammerne for disse branchersvækst og innovation skal samtidig skabes under vilkår, hvor de offentlige udgifter skal holdes imeget kort snor.Den politiske opgave er ikke let, og der vil derfor være et stigende behov for, at medicoindustrienindgår aktivt i den politiske dialog om vilkår og muligheder for at kunne bidrage såvel til den sund-hedspolitiske dagsorden som til den industripolitiske dagsorden.Medicobranchen og foreningen indgår dermed i en unik win-win position i samarbejde med detpolitiske system, det universitære system og sundhedssystemet. Mange aktører indgår i dettekomplekse netværk, der skal trække Danmark fremad, såvel erhvervspolitisk som sundhedspo-litisk. Alle med hånden direkte på kogepladen og en tydelig opfattelse af, at win-win situationenalene kan tilvejebringes, hvis alle involverede giver det bedste, de har i sig.De kommende år vil derfor stå i den positive dialogs tegn. Der skal samarbejdes på tværs og tæn-kes nyt. Alle hjulene på lokomotivet skal dreje den samme vej rundt for at få lokomotivet igangsat.Det er den mangesidede politiske dialog Medicoindustrien skal udgøre en central del af. Det erden hovedopgave, som bestyrelsens strategiplan tager udgangspunkt i – naturligvis med en langrække afledede delopgaver.Parallelt med foreningens nye strategi er der sket et ledelsesskift. Peter Huntley afløser JensKristian Gøtrik som ny direktør, og bliver dermed den, der får til opgave at udmønte foreningensstrategi.
MissionMedicoindustrien arbejderfor at sikre medlemsvirksom-hederne de bedst muligebetingelser for at udvikle, pro-ducere og afsætte medicinskudstyr. Vi repræsenterer envækstbranche, der er centraltplaceret i udviklingen af frem-tidens sundhedstilbud.
”De produkter og den service der leveres fra Medicoindustriens medlemmer fylderrigtig meget i regionernes indkøbsbudgetter. Vi er derfor meget tilfredse med at vihar et tæt og positivt samarbejde med Medicoindustrien. Det er vigtigt for os at vihar én samlet indgang til den løbende dialog med leverandørerne på området.”Jens Peter Bjerg, chefrådgiver, Strategisk Indkøb,Danske Regioner
4
Ledelsesberetning
Medicovirksomhedernes organsiation i Danmark5
Indre sammenhængskraft ervejen til politiske målMedicobranchen er iklædt rollen som lokomotiv. Ikke blot for én togstamme, men for to, en sund-hedspolitisk og en erhvervspolitisk. Denne erkendelse blev tydeliggjort i 2011.Samfundet er under stort pres for at skabe effektivisering i den offentlige sektor, i særdeleshed isundhedssektoren. Medicobranchen er udset som en central aktør, der med nye produkter og nyteknologi skal bidrage til sundhedssektorens fornyelse og effektivisering.Samfundet er samtidig under stort pres for at opretholde private arbejdspladser. Vi har alleredepasseret den kritiske skæringslinje, hvor antallet af borgere, der får penge fra det offentlige, over-stiger antallet af borgere, der får penge fra privat virksomhed. Medicobranchen er udset som encentral aktør, der med vidensbaseret innovation og produktion forventes at bidrage til beskæfti-gelsesudviklingen.
Medicovirksomhedernesorganisation i DanmarkMissionMedicoindustrien arbejderfor at sikre medlemsvirksom-hederne de bedst muligebetingelser for at udvikle, pro-ducere og afsætte medicinskudstyr. Vi repræsenterer envækstbranche, der er centraltplaceret i udviklingen af frem-tidens sundhedstilbud.Medicoindustriens 112medlemmer i 201222 Producenter32 Distributører47 Datterselskaber11 Andre virksomhederMedicoindustrien 10 år: 2001 - 2011Medicoindustrien blev dannet i juni 2001, som en fusion mellem producentforenin-gen DMDA og salgsselskabsforeningen Kirumed. En tungtvejende begrundelse forfusionen var at styrke branchens sammenhold og indflydelse. 10 år efter må vi sige,at denne del er lykkedes – men arbejdet fortsætter.
Den politiske visionAlle udviklede landes sundhedsvæsener har de samme udfordringer i de kommende år. Stigendeefterspørgsel i kraft af de demografiske ændringer, stigende forventninger til behandlingsmulig-heder og stigende pres på de offentlige finanser. Medicobranchen vedkender sig et medansvarfor at løse disse udfordringer. Branchens bidrag er udvikling og markedsføring af innovativeprodukter og løsninger, der tilfører værdi til patienterne og værdi til samfundet.Medicinsk udstyr skal medvirke til at tilbyde patienterne nye, skånsomme og sikre behandlings-metoder, der samtidig medvirker til mere effektive processer i sundhedsvæsenet.De driftsansvarlige for sundhedssektorerne må i stigende grad fokusere på at optimere pro-cesserne på tværs af sektorerne og anlægge totaløkonomiske betragtninger i forbindelse medibrugtagning af ny teknologi og indkøb af medicinsk udstyr.Branche visionenMedicoindustrien er en branche i vækst med et stort vækstpotentiale også i de kommende år.Medicinsk udstyr indgår på forskellig vis i langt de fleste processer i sundhedsvæsenet. Branchenhar derfor et indgående kendskab til sundhedsvæsenets aktører og processer, og kan i kraftheraf fungere som facilitator og integrator mellem patienter, sundhedsprofessionelle og politikere ibestræbelserne på at finde effektive og patientvenlige løsninger.Branchen skaber attraktive, videns tunge arbejdspladser, tiltrækker udenlandsk kapital og bidra-ger med store eksportindtægter til samfundsøkonomien.Service visionenBrancheforeningen tilbyder brancherelevant og branchespecifik service på tre hovedområder:1) Løbende erfaringsudveksling og opdatering af viden på ekspertniveau i foreningens net-værksgrupper, branchespecifikke seminarer og kurser og en branchespecifik diplomuddan-nelse. Foreningen formidler løbende brancheanalyser og aktuelle brancherelevante nyheder inyhedsbreve og på hjemmeside.2) Juridisk rådgivning vedrørende konkurrenceret, udbudslovgivning, EU direktiver, etiske ret-ningslinjer mm. Overvågning af brancherelevant lovgivning nationalt og på europæisk niveau.3) Foreningen er branchens politiske talerør og repræsenterer branchen i råd, nævn og politiskefora nationalt og på europæisk niveau.
Peter HuntleyDirektør
Det er dog ikke nok, at branchen af politikerne er udråbt som lokomotiv. Der skal brændstof pålokomotivet. Både meget brændstof og brændstof af den rette slags.Det bliver foreningens kerneopgave at samle viden fra medlemsvirksomhederne og operationali-sere denne til politiske bidrag i debatten om brændstoffets mængde og type.Hvordan skærper vi videnoverførsel fra offentlig forskning til innovation og produktudvikling oghvordan finansieres denne rejse fra forskning til faktura?Hvordan skærper vi samspillet mellem leverandører, indkøbere og brugere af medicoudstyr? Oghvordan anvender vi dette samspil som udstillingsvindue for eksportmarkedet?Virksomhederne sidder inde med mange gode svar på disse og mange andre spørgsmål omkringbranchens rammevilkår. De udmøntes i vores ekspert- og policygrupper. Det bliver foreningensstore opgave, at forstærke dialogen og erfaringsudvekslingen mellem medlemmerne, der er orga-niseret i disse udvalg og foreningens bestyrelse og sekretariat.Dermed kan vi effektivt bidrage til den offentlige dialog om branchens vilkår og behov. Dermedkan vi samtidig målrette vores vifte af kurser og seminarer, så medlemmerne står godt rustet tilden kompetenceudvikling, vi selv må stå for.En forudsætning for strategiplanens udmøntning er derfor, at foreningens og branchens indresammenhængskraft styrkes, så vi kan levere den politiske markering, omverdenen forventer af os.
10 nye virksomheder fra mange grene af medicobranchen meldte sig ind i Medico-industrien i 2011 og første kvartal af 2012: Qmed Consulting, Olympus Danmark,DFD Sygehusvaskeri A/S, BSN Medical, Abena, Varian, DMD Danish Medical De-vice Consulting, Arthrex Danmark, Zimmer Danmark, Linvatec Denmark.
6
Samarbejde i Sundhedsindustrien
Bedre sundhed og øknomisk vækst7
Fælles fokus i samarbejde medLif, IT-Branchen og DANSK BIOTEKSundhedsindustrien2011 blev året,løsningerskabtDanmarksamarbejde mellem de brancher, der udgør den...skaberhvor der blevforet forstærketsundhedsindustrielle klynge.Sundhedsindustrien...skaber løsninger for Danmark
Bedre sundhed og økonomisk vækst– to nøgleord for branchenDen tidligere Regering fremlagde i 2011 Sund Vækst strategien. Den blev lanceret tidligt på året ogtankerne er delvis videreført af den nye regering, der tilsvarende ønsker at satse på de danske styrke-positioner inden for bl.a. sundhed og velfærdsteknologi.Medicoindustrien har fra starten aktivt støttet tanker og konkrete initiativer i regeringens Sund Vækstprogram.Direktørmøde med Bertel Haarder om Sund Vækst, 28. februarTaler af Lars Marcher, CEO Ambu, Peter Samuelsen, CEO Acarix, Per Hartlev, Adm. direktør DELTAMinistermøder i maj og juniMedicoindustrien var med til udformningen af nyt regeringsudspil. Sammen med 25 topchefer fradet private erhvervsliv og organisationer. Flere møder med Bertel Haarder, Brian Mikkelsen og LeneEspersen i maj og juni resulterede i udspil med 25 konkrete forslag, hvoraf flere var øremærket tilmedicoindustrien.Heriblandt:- Revision af godkendelsesreglerne for medicinsk udstyr- ’Born Global’ – Eksportrådets konference dedikeret sundhedseksporten- Informationsmateriale om Danmark som Sund Vækst laboratorium for at tiltrække udenlandskeinvestorer- eHealth Week i maj 2012 under det danske formandskabMedicoindustrien deltog i arbejdet med at formulere dennationale strategi for sundheds-ITNational Sundheds-it, NSI, offentliggjorde 20. september første udkast af en national strategi for tele-medicin. Medicoindustrien har været repræsenteret i arbejdet i Det Rådgivende Udvalg for telemedi-cin gennem bestyrelsesmedlem, divisionsdirektør Bjarne Roed, Siemens.Baggrunden for arbejdet er, at NSI og Sundhedsstyrelsen af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelsehar fået til opgave at udarbejde en national strategi for telemedicin inden udgangen af 2011. Formåleter at styrke den nationale koordinering af telemedicinområdet i Danmark. Strategiprocessen har væ-ret i gang siden sommer, og på baggrund af tæt dialog med det Rådgivende Udvalg for Telemedicinog eksisterende materiale på området, er der nu udarbejdet et udkast til strategien.NSI vil gerne i dialog med parterne i sundhedsvæsenet om strategiudkastet og opfordrer derforalle med interesse for telemedicinområdet til at kommentere initiativerne. Efter dialogrunden vil detreviderede strategiudkast blive forelagt det Rådgivende Udvalg for Telemedicin, hvorefter strategienbliver sendt i offentlig høring.
Samarbejdet blev indgået i en erkendelse af, at brancherne i samspil med hinanden og gennemet fælles oplæg til den sundhedspolitiske debat kan iværksætte en mere entydig påvirkning affremtidens rammevilkår.Resultater:Medicoindustrien formulerede derfor sammen med Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Biotekog IT brancheforeningen et erhvervspolitisk oplæg fra ”sundhedsindustrien” til politikerne.Oplægget med i alt 19 overordnede anbefalinger blev præsenteret på et møde med erhvervs- ogvækstminister Ole Sohn og minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag som et bidrag tilden nye regerings sundheds- og erhvervspolitiske strategi.Mødet med ministrene planlægges fulgt op med et yderligere møde medio 2012, hvor det erplanen, at Sundhedsindustrien vil give konkrete løsningsforslag til de politiske udfordringer vi ståroverfor. Sundhedsindustrien vil desuden gennemføre en fælles konference, hvor vi håber at skabeen fremtidsrettet debat om rammevilkårenes indretning.
egi af Lægemiddel-ien, DANSK BIOTEKr at give et fælles buder kan udvikle det storenterer,bådesomm leverandør af deer skaber fundamentett sundhedsvæsen.
sindustri i regi af Lægemiddel-Medicoindustrien, DANSK BIOTEKet sammen for at give et fælles bude initiativer, der kan udvikle det storeenrepræsenterer,bådesomst – og som leverandør af dee løsninger, der skaber fundamentetlitetsorienteret sundhedsvæsen.
8
Seminarer
Årets gang og aktiviteter i Medicoindustrien
9
Seminarer med fingeren på pulseni medicoindustrienMandag 24. oktoberMorgenseminar i Me-dicoindustrien sammenmed Implement Consul-ting GroupLean Innovation - R&Doptimering i medicobran-chenMorgenseminar satte fokuspå perspektiverne bag LeanInnovation:- Kom hurtigere fra idé tilviden og værdi- Håndtér de regulatoriskekrav i industrien og reducértime to market- Bliv klogere på innovations-processer i små og storevirksomhederMedicoindustriens seminarer udvælges med fingeren på pulsen og med vægt på relevans og aktua-litet og de udvikles i tæt samarbejde med ekspertgrupper og virksomheder, forsknings-, udviklings-og uddannelsesmiljøer samt de sundhedsfaglige miljøer.Seminarerne henvender sig både til medlemsvirksomheder og ikke-medlemmer og der lægges storvægt på at kunne facilitere dialog og netværksmuligheder mellem deltagerne.Branchen har taget utroligt godt imod de nye seminartilbud i løbet af 2011, hvor vi udbød 6 semina-rer med i alt 451 deltagere fordelt på 121 forskellige virksomheder, heraf 72 forskellige medlemsvirk-somheder. 126 af deltagerne kom fra 48 forskellige ikke-medlemsvirksomheder.Seminarrække 20115.-6. majIndkøberseminar med branchen og de regionale indkøbereRekord med over 160 deltagere på Indkøberseminar 2011 – årets mødeplads mellem de regionaleindkøbere og medicobranchens virksomheder. Der var 10 forskellige indlægsholdere og fokus påregionernes mål for indkøb i 2015, Medicoindustriens bud på effektive offentlige indkøb i fremtiden,Etik og CSR – og meget andet.14. juniSeminar om NemHandel i samarbejde med Danske Regioner og IbizCenterPå seminaret deltog IT-og Telestyrelsen med indlæg om overgangen fra OIOXML til UBLXML, ogtrådende tilbage fra Medicoprojektet blev trukket op af konsulent Flemming Beltoft, MySupply. En-delig deltog repræsentanter fra Regionerne med oplæg om regionernes e-handelsparathed – ogsåfor så vidt angår ordredelen.3. oktoberCurrent FDA Hot Issues – review for medical devices – are you ready to do businessin the US?Success in the US is dependent on knowledge of current FDA initiatives and focus areas. Beingup to date on these issues enhances efficiency and expedient access to the market. This seminarcovers hot topics and current issues concerning the FDA regulation of the medical device market.Topics were presented by Kenneth Jensen, Principal of RCI, and Peter Bøge, Novo Nordisk.9. novemberUDI – Unique Device IdentificationUDI bliver en del af hverdagen for medicobranchen – det handler om sporbarhed og logistik. Ogdet gælder ikke mindst for branchens virksomheder om at være på forkant med lovgivningen. På se-minaret forklarede førende eksperter Mike Kreyzer, ABHI, Jesper Kervin Franke, GS1, Kurt Jensen,Norris Print Technology og Jenny Gough, Mölnycke Health Care om de nye krav, der er på vej både iEU og fra FDA, og hvordan man som virksomhed kan forberede sig.13. decemberAktuelle udbudstendenserDen 1. juli i år trådte den nye bekendtgørelse vedrørende implementeringen af Udbudsdirektivet(2004/18/EF) i kraft, bekendtgørelse nr. 712 af 15. juni 2011. Bekendtgørelsen har bl.a. til formålat gøre udbudsreglerne lidt mere smidige at arbejde med. Reglerne og seneste praksis fra Klage-nævnet for Udbud blev gennemgået af advokat og partner Jesper Fabricius og advokat AnnemetteThorgaard, Accura Advokatpartnerselskab.
Udvalgte begivenheder fra 2011Born Global – eksportminister Pia Olsen-Dyhr på talestolen for branchen”Knæk koden for fremtidens globale sundheds- og velfærdsmarkeder”Årets største konference fra Eksportrådets sundhedsteam i samarbejde med Medicoindustrien ogDansk Rehab Group.Dialog med indkøbereUdover det årlige seminar med indkøberne mødes Medicoindustrien løbende med de 5 indkøbs-chefer i regionerne samt med stabsfunktionen Strategisk Indkøb i Danske Regioner. Møderne i 2011har været præget af regionernes 8 strategimål for indkøb 2011-2015.Generalforsamling marts 2011Formandens budskaber:- Vi vil være en del af løsningen!- Vi kan give patienter bedre behandling end de får i dag- Vi kan hjælpe sundhedssystemerne i regioner og kommuner, med at få økonomien til at hængebedre sammen- Vi kan være med til at skabe ny vækst i Danmark.Etiske retningslinjer for samarbejdet med det sundhedsfaglige personaleGeneralforsamlingen vedtog de nye etiske retningslinjer for samarbejdet med det sundhedsfagligepersonale, som baserer sig på EUCOMEDs retningslinjer for samme.Mere smidige udbudsregler på vej?Europa-Kommissionen har den 20. december 2011 fremsat forslag om en reform af udbudsdirekti-verne. Forslaget er et resultat af øget fokus på effektiviseringen af offentlige indkøb i de europæiskemedlemsstater, der er en del af Europe 2020 -strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.I et forsøg på at gøre udbudsprocedurerne mere simple og mere fleksible, foreslår Kommissionengenerelt følgende ændringer:- Øget mulighed for forhandling- Formindskelse af dokumentationskrav- Fokus på elektronisk kommunikation- Forkortelse af frister- Lettelse af krav til offentliggørelseOm øvelsen om at gøre reglerne mere fleksible lykkes, vil fremtiden vise.LønstatistikMedicoindustrien gennemførte igen i 2011 en lønstatistik for salgsmedarbejdere indeholdende11 stillingsbetegnelser. Lønstatistikken udarbejdes af Multidata og statistikken finansieres af demedlemmer, der indberetter data. Kun disse virksomheder har adgang til statisktikken. Statistikkengennemføres hvert andet år.MedTech Investment Day Scandinavia, StockholmSammen med de øvrige nordiske brancheorganisationer arrangerede Medicoindustrien en Invest-ment Day Scandinavia.
10Årets gang og aktiviteter i Medicoindustrien
10 grunde til at vælge Danmark til medtech11
10 grunde til at vælge Danmarktil medtechForberedelse til eHealth Week maj 2012I forbindelse med et Rådsmøde i starten af maj i Bella Centret afholder den europæiske foreningHIMSS en parallel messe for medicoindustriens virksomheder. Denne messe er en unik mulighedfor at demonstrere nye produkter og teknologier overfor de europæiske sundhedspolitiske beslut-ningstagere. Et helt specielt udstillingsvindue. Flere lande medvirker i udstillingen på den måde, atde nationale sundhedsmyndigheder og industrier indgår i samarbejde om en fælles udstillingsstand.Den model har ikke været mulig i Danmark. Fra dansk side ventes virksomhederne at deltage medegne udstillingsstande parallelt med en fælles stand for kommunerne og regionerne m.fl., som har tilformål at demonstrere samspillet mellem de enkelte sundhedsinstanser i et rollespil kaldet PatientVil-le. Planen er, at virksomheder med produkter og teknologier, skal indgå i samspil med PatientVillefor at demonstrere, hvor sundhedssystemet anvender produkter og teknologier for at skabe et sam-menhængende sundhedsvæsen.Kraftige stigninger i gebyrerne til LægemiddelstyrelsenLægemiddelstyrelsen har gennem en årrække haft et stigende underskud i forhold til finansieringenaf styrelsens opgaver på udstyrsområdet, blandt andet vedrørende markedsovervågning af medi-cinsk udstyr, og opgaver vedrørende registrering af fabrikanter, der er ansvarlige for markedsføringaf medicinsk udstyr. Hertil kommer, at Lægemiddelstyrelsen fra 1. maj 2011 er forpligtet til at indsen-de oplysninger om fabrikanter og medicinsk udstyr til den fælles europæiske database for medicinskudstyr, ”European Databank on Medical Devices” (Eudamed), der er udviklet af EU-kommissionen.Derfor besluttede man at ændre satserne for årsgebyrer til en ny differentieret gebyrmodel, hvorårsgebyrets størrelse afhænger af virksomhedernes størrelse. Der er tale om en massiv forøgelseog Medicoindustrien har i sit høringssvar været kritisk overfor denne brugerbetaling af en myndig-hedsopgave, der jo er ganske anderledes, end hvad der gælder for lægemidler og derfor ikke tålersammenligning efter vores opfattelse.Miljøstyrelsen varslede forbud mod visse ftalater i visse varer- medicinsk udstyr dog undtagetMiljøstyrelsen sendte sommeren 2011 forslag til en bekendtgørelse der forbyder import og salg afvisse ftalatholdige varer i høring. De relevante ftalater var DEHP, DBP, BBP og DIBP. Af forslagetfremgik det samtidigt, at medicinsk udstyr ikke er omfattet. Medicoindustrien henviste i sit hørings-svar til:- at der siden marts 2010 har skullet en særlig begrundelse til, for at man som fabrikant kan anvendedisse stoffer, hvis hensigten med udstyr er behandling af børn, gravide eller ammende mødre- at der er indført et mærkningskrav, hvis dele af et udstyr (eller udstyret selv) administrerer og/ellerfjerner medicin, kropsvæske eller andre stoffer til eller fra kroppen- at fabrikanten i brugsanvisningen skal give de oplysninger om tilstedeværende risici for de oven-nævnte sårbare patientgrupper, og hvor det er relevant, om passende sikkerhedsforanstaltninger.Der er således i lovgivningen taget hånd om den risiko, som ftalatholdigt udstyr kan indebære.Medicoindustrien har endvidere i sit seneste standpunkt vedrørende ftalatholdigt udstyr slået fast, atnår der på sigt er brugbare alternative materialer indenfor de relevante produktsegmenter, så vil detvære passende med et forbud mod ftalalter også i medicinsk udstyr. Men så længe der stadig ud fralægefaglige vurderinger er behov for at bruge ftalater i visse typer af udstyr, så kan vi kun støtte, atmedicinsk udstyr er undtaget i bekendtgørelsen.Registrering af medicinsk udstyr i Kina–seminar arrangeret i samarbejde med Danmarkseksportråd i Kina. På seminaret deltog en delegation af højtstående repræsentanter fra ChineseState Food & Drug Administration (SFDA), National Institute of Food and Drug Control (NICPBP) ogCenter for Medical Device Evaluation (CMDE).Danmark er et godt sted at lægge medicoteknisk innovation og produktion. Den omfattende udvikling afmedicinsk udstyr i landet taler sit eget tydelige sprog. Nedenfor er angivet Erhvervs- og Vækstministeriets10 gode grunde til, at Danmark er et egnet sted for udvikling og produktion af medicinsk udstyr.Medicoindustrien kan erklære sig enig i, at vort udgangspunkt er konkurrencedygtigt, men må samtidigerkende, at kravene til rammevilkårene konstant skærpes.1) Stærk og stor etableret medicoindustriDansk medicoindustri er kendt i udlandet for en række førende globale virksomheder indenfor primærtforbrugsvarer, høreapparater, diabetes- og diagnostisk udstyr. Virksomhederne har en fremtrædendeposition i danske erhvervsliv og er spydspidsen i den stærke danske medicobranche, der målt i eksportpr. indbygger er en af verdens største.2) Underskov af medico SMVerMedicobranchens kerne er et stort antal små- og mellemstore virksomheder, der omfatter både in-novative producenter, distributører og udenlandske salgs- og datterselskaber og konsulentbureauer. Demange aktører sikrer et dynamisk miljø med klynger og netværksmuligheder.3) Veludviklet innovationsmiljøMedicobranchen lever af innovation og produktudvikling, og danske virksomheder yder godt af flereetablerede innovationscentre fordelt over hele landet.4) Stærke medico klynger med forskningsmiljø og veluddannede medarbejderePå tværs af landet investerer regionale myndigheder, universiteter og forskerparker massivt i opbygningenaf medico klynger og innovative forskningsmiljøer i et samspil med virksomhederne.5) Frugtbar tradition og kultur for samarbejde mellem industri, sundhedspersonale ogforskereDer er i Danmark en unik og helt særlig tradition og kultur for samarbejde, åbne døre og nysgerrighed forat udvikle nye partnerskaber mellem industri, sundhedspersonale og forskere.6) Unikke kompetencer i at udvikle og samtænke design i produktudviklingenDen stærke danske tradition for design videreføres i produktudviklingen af medicinsk udstyr og er et uniktkonkurrenceparameter når nyt medicinsk udstyr skal udvikles. Brugervenlig og intuitiv design bliver etstadigt vigtigere element i medicoteknisk produktudvikling - og Danmark har en unik styrkeposition.7) Stor udbygning af danske hospitaler indtil 2020Danmark står overfor en omfattende udbygning af landets hospitaler, hvor stat og regioner er gåetsammen om at forny ca. 30 pct. af det samlede hospitalsareal inden 2020 – heraf opførelsen af 7 nyehospitaler. Der er øremærket væsentlige midler til ny teknologi, apparatur og infrastruktur i forlængelse afbyggerierne.8) Samarbejdende og moderne sundhedsvæsenDet offentlige danske sundhedsvæsen prioriterer samarbejdet med erhvervslivet højt. I lyset af bl.a. hospi-talsbyggerier er der oplagte muligheder for et øget samarbejdet omkring udvikling af nye teknologier.9) Veludannet medarbejderstyrkeDanmark har meget veluddannet medarbejderstyrke indenfor det brede life science område.10) Effektive og servicemindede myndighederDe danske myndigheder, hvor f.eks. Lægemiddelstyrelsen er en vigtig samarbejdspartner for nyemedicovirksomheder, er kendt for hurtig, effektiv og serviceminded sagsbehandling samt en høj grad afdigitalisering og selvbetjening.
12Kommunikation
Eucomed - branchens stemme på den europæiske scene
13
Medico blandt medier ogmeningsdannereBERLINGSKE / 2.SEKTION / FREDAG 18.11.2011REDIGERET AF AVIVA PETERSEN. LAYOUT: SUSANNE BONDROP
Ny vision og strategi for helebranchen i EuropaNy vision og strategi for hele branchen i Europa – lanceret på MedTech Forum,Bruxelles, i oktober.Under overskriften ’Contract for a Healthy Future’ fremlagde EUCOMED i oktober sin vision forbranchen de kommende år. EUCOMEDs nye strategi flugter med Medicoindustriens, idet beggeparter har fokus på, at medicoindustrien kan levere nogle af de løsninger, som et trængt sundheds-væsen har brug for i lyset af demografien og presset på de offentlige budgetter.Contract fora Healthy FutureThe role of Europe’s medical technologyindustry in steering healthcare systemsonto a sustainable path
/BUSINESS/ .03
Coloplast
forleje indenr til intimpinsk udstyje.cerer medicHProdu kontinens og sårpleder kr. fra 46urologi ogde10,2 milliarsyv pct. til tet efter skat voksetningen stegHOmsæ 2010/11, mens resultatilstram-kr.2009/10milliarderaf de mangepct. til 1,8gen-at blive ramtverden over n indenat undgåringen er senet, som landepositiopåHUdfordedsvæbets stærke en dæmperog selskalæggeninger i sundhi øjeblikket, og kontinens kannemførerstominicher sombet øn-forederne.rtid, og selskabydervækstmulighbugner imidle lejlighedenpengekassemheder op, hvis brugt på opkøb aflastsHColopandre virksobliver ogsåsker at købedel af overskuddetEn pænsig.egne aktier.
stomi,
William DemantHProducerer høreapparater, diagnostisk udstyr og headset.Høreapparaterne ligger i Oticon-divisionen.HSelskabet vurderes at sidde på omkring 20 pct. af marke-det for høreapparater.HWilliam Demant omsatte i 2010 for 6,8 milliarder kr. altinklusive. I år venter selskabet at overgå markedsvæksten påto til fire pct. med seks til otte procentpoint.HWilliam Demant vurderes at have størrelsen til at blive énaf de tilbageværende virksomheder på det globale høreap-paratmarked, hvis ellers konsolideringen kommer i gang.HSelskabet meldte efter tredje kvartal om stor vækst på hø-reapparatområdet, men det er endnu usikkert, om selskabetkan blive ramt af den generelle økonomiske krise, f.eks. vedat hørehæmmede udskyder beslutningen om at investere iet høreapparat.
Medicoindustrigiver kursgevinstKursgevinst.Atinvestere i danskevirksomheder, derproducerer medicinskudstyr, har vist sig atvære en god forretning.Trods finanskrise ogpres på offentlige sund-hedsudgifter er kursenpå Coloplast, GN StoreNord og Ambu stegetmarkant de sidste fire år.GN Store NordHProducerer høreapparater og headset. Selskabet er opdelt ito divisioner, hvor GN Resound står for høreapparaterne.HGN menes at sidde på omkring 12 pct. af verdensmarkedetfor høreapparater. Selskabets omsætning voksede ni pct. til2,5 milliarder kr. i årets første tre kvartaler.HEn af de store udfordringer er, om GN Resound er stor noktil på langt sigt at overleve på markedet for høreapparater.Selskabet har en rimelig indtjening efter at have gennemførtoutsourcing og skåret i omkostningerne, ligesom selskabethar succes med sit seneste produkt. Men det globale markedfor høreapparater er i øjeblikket præget af seks mindre aktø-rer, og det vurderes på sigt at være for mange.HForsøg på konsolidering, som også har omfattet GN, er doghidtil ikke blevet til noget.
AmbuHProducerer medicinsk udstyr inden for anæstesi, patient-overvågning og emergency care.HSelskabet, der præsenterer årsregnskab 2010/11 i dag,ventes at runde en omsætning på én milliard kr. Selskabetbeskæftiger 1.700 medarbejdere, heraf 200 i Danmark.HAmbu har flyttet al produktion og dele af udviklingen tilMalaysia og Kina og fokuseret på at optimere forretningen,blandt andet gennem nye IT-systemer.HSelskabets udfordring er, at det – selv om det er ledendeinden for sine nicher – endnu ikke har kritisk masse til at klaresig på længere sigt i den globale konkurrence.HDerfor er selskabet på jagt efter opkøbsemner og har enskuffeklar plan for en eventuel fusion. Udgangspunktet erimidlertid, at der skal være tale om det perfekte match.
Medicoindustrien ser det som sin centrale opgave, til stadighed at være i tæt dialog med pressen ogmed faglige kontaktpersoner indenfor sundhedssystemets mange instanser.Foreningen lægger ressourcer i dette samarbejde for at sikre, at branchen løbende kan informeresagligt om branchens udvikling samt ikke mindst om hændelser, der kalder på en faglig redegørelse.Dermed ønsker foreningen at bidrage til, at den sundhedspolitiske debat og omtale af medicoindus-trien sker på et ordentligt og oplyst niveau.Dette forhindrer dog ikke, at vi må stå på mål for sager, hvor der berettiget eller uberettiget kanrettes fokus på branchen.Nyheder, medlemsinformation og gode relationerMedicoindustrien servicerer medlemsvirksomhederne og branchens aktører med nyheder ogbrancherelevant information på hjemmesiden, i nyhedsbreve og på seminarer og møder. Ogbranchens synspunkter søges fremført på den offentlige dagsorden i artikler, indlæg og interviewsmed nøglemedier og journalister.Eucomed Economist rapport om ”Future-proofing European Healthcare”Danmark som case land.
EucomedM e d i c a l Te c h n o l o g y
Af Vibeke Lyngklip Svansø// [email protected]Jens Bojsen Ruskov// [email protected] (Research)
+BAF@LPBIPH>?BO+URSUDVIKLING FOR DANSKE MEDICOSELSKABERSIDEN  JANUAR 0CT     
Mens den ene dystre melding efter den andener væltet ind over aktiemarkederne de sene-ste tre til fire år, og har fået C20-indekset til atfalde med knap en femtedel siden årsskiftet2007/2008, er der en enkelt branche, som harreddet stormen af. Nemlig medicoindustrien,der lever af at udvikle, producere og sælgemedicinsk udstyr.Ser man på de fire største børsnoterede pro-ducenter af medicoteknisk udstyr: Coloplast,GN Store Nord, William Demant og Ambu,har tre af de fire leveret flotte kursstigninger,hvis man ellers som investor havde købt aktieri selskabet før 1. januar 2008.Bedst er det gået for Coloplast, hvis stør-ste forretningsområder er hjælpemidler tilintimpleje som stomiposer. Coloplast-aktiener steget med hele 91 pct. siden 1. januar 2008.Alene siden årsskiftet er Coloplast-aktien ste-get 12 pct.Ambu, der hører til de førende i verden, nårdet gælder medicisk udstyr inden for ventila-tion, kardiologi og neurologi, har også haft fuldfart på aktiekursen, som er steget med knap 80pct. siden årskiftet 2007/08. På det seneste harselskabet, der er regnskabaktuel i dag – fredag
– dog tabt pusten på børsen en smule. Kursener således faldet 23 pct. siden 1. januar i år.Også GN Store Nord, der sammen medWilliam Demant og det unoterede danskeselskab Widex, sidder på en meget stor del afverdensmarkedet for høreapparater, har givetinvestorerne anledning til tilfredshed med enkurstigning på 22 pct.MarkedsledereIfølge aktieanalytiker hos Nordea Markets,Kristian Marthedal, der følger Coloplast, GNStore Nord og William Demant tæt, er der engod grund til, at selskaberne klarer sig så godt.»De danske børsnoterede selskaber indenfor medicoområdet performer generelt godti forhold til mange af deres udenlandske kon-kurrenter i øjeblikket. En forklaring er, at flereaf dem er markedsledere inden for hver deresfelt. De har sat sig på hver deres niche, og dethjælper dem i tider, hvor der er pres på toplin-jen. Samtidig opererer virksomhederne indenfor områder, hvor der er en stabil efterspørg-sel,« siger Kristian Marthedal.Coloplast-produkter er for eksempelpræget af offentlige tilskud, og efterspørgs-len påvirkes ikke synderligt, selv om der erkrise. Når det gælder høreapparatindustriener efterspørgslen også meget stabil, blandt
+ILDE+>@OL?LKA
#0*',%1)#0#1#0!&
andet fordi gennemsnitsalderen for folk, derfår høreapparat ligger på 70 år. Det vil sige, atde har nået en alder, hvor de ikke længere erpåvirket af f.eks. arbejdsløshed. Desuden harbåde Coloplast og GN Store Nord været gen-nem markante rationaliseringer. Coloplast haroutsourcet produktionen og rationaliseret,hvilket ruster dem godt til udfordringerne.Det er dog ikke det samme, som at det eruden risiko at investere i danske medicoak-tier, mener Kristian Marthedal. Han hæftersig især ved de mange sundhedsreformer, somlande verden over i øjeblikket gennemfører.»Men tager man et selskab som Coloplast,så er det jo noget, de er vant til at håndtere. Sel-skabet har de sidste mange år oplevet prispresfra myndighedernes side, og selskabet harhistorisk set været dygtig til at håndtere det,«siger Kristian Marthedal, der trods de positivetakter i de danske virksomheder mener, atman skal være påpasselig med at konkludere,at de danske virksomheder står meget bedrerustet end deres konkurrenter.»Virksomhedernes styrke er, at de er blandtde førende inden for hver deres niche, men atde fortsat kan være det, er betinget af, at de ertilstrækkeligt innovative og løbende bringernye produkter på markedet,« siger KristianMarthedal.B
Tirsdagden 4. oktober 2011
DIGITAL
45
Medico- ogIT-branchen:
Nye europæiske regler for medicinsk udstyrI løbet af foråret 2012 – under det danske formandskab – forventes EU-Kommissionen at frem-sætte forslag om en ny forordning for medicinsk udstyr som afløsning for det gamle direktiv 93/42.EUCOMED har gennem hele 2011 arbejdet målrettet for at præge det kommende regelværk, og harbl.a. udarbejdet et 11-siders dokument om, hvor branchen ser, at reglerne skal justeres.Medicoindustrien fremsendte i januar 2012 – i kølvandet på de problematiske sager om bryst- oghofteimplantater en pressemeddelelse, hvor vi under titlen ’Intelligent og effektiv regulering’ beskrevvores ønsker til den kommende forordning. Medicoindustrien mener:Intelligent og effektiv reguleringDet nuværende godkendelsessystem fungerer og skal i sin grundsubstans bevares.Systemet giver den rette balance mellem sikkerhed for patienter og brugere og effektiv markedsad-gang. Det sikrer, at europæiske patienter og brugere sikres hurtig adgang til innovative og kosteffek-tive produkter, der kan hjælpe med at løse de udfordringer, som de europæiske sundhedsvæsenerstår overfor.shift towards rewarding health outcomes.New technologies which improve healthproductivity and efficiency should be fundedin an effort to help people age healthilyand tackle the shortage of healthcareprofessionals.Change is never easy but it is imperative.The status quo has to go.
Danmarkskal være ud-stillingsvinduefor sundhed■SUNDHEDS-ITAf Niels Barfod
D
anmark har brug for enlangsigtet og visionærvækststrategi, hvor sundheder et af de områder, hvorDanmark har potentialet tilat forstærke en allerede stærkposition globalt. Der er enhastigt voksende efterspørg-sel efter sundhedstekniskeløsninger og et stigende prespå sundhedsudgifterne. Detskal Danmark udnytte, menerfire højteknologiske branche-organisationer, IT-Branchen,Lægemiddelindustriforenin-gen (Lif), Dansk Biotek ogMedicoindustrien, som er gå-et sammen om et oplæg, somhar karakter af en opsang tilpolitikerne.
mebetingelser.Sundheds-,erhvervs- og forskningspoli-tikken skal samtænkes stær-kere, nationale planer skalsætte kriterier for optimalibrugtagning og spredning afsundhedsteknologi og mereefteruddannelse,effektivestrukturer og arbejdsgangeefterlyses.
National strategiHelt konkret foreslår sund-heds-IT-industrienher-hjemme, at der nedsætteset samarbejdsforum for “In-
Hastighed, datakompression og parallelitet var omdrejningspunkterne for Oracle-topchefen Larry Ellisons åbningstale natten tilmandag dansk tid ved konferencen Openworld i San Francisco. Foto: Peter Møller Christensen
Forretningsdata iparallel superhastighed■SOFTWAREAf Peter Møller Christensen,San Francisco
Høste gevinsten“Der skal sættes ambitiøse ogkonkrete sundshedspolitiskemål, som sikrer, at Danmarkkan høste gevinsterne af eninnovativ sundhedssektor. Etsundhedsvæsen i verdens-klasse er til gavn for borgerne,samtidig med at det giver ef-fektiviseringer gennem inno-vation, siger de fire erhvervs-organisationer, som efterlyseren national satsning i ver-densklasse, så Danmark kanblive en førende leverandøraf sundhedsteknologiske løs-ninger til det globale marked,”skriver organisationerne i op-lægget.Organisationernemed-giver, at der er kommet etstørre politisk fokus på denbetydningsundhedsindu-strien har.
“Der skal sættesambitiøse ogkonkrete sunds-hedspolitiskemål, som sikrer,at Danmark kanhøste gevinsterneaf en innovativsundhedssektor”
F
Efterlyser prioritering“Men det politiske tilkende-givelser kan ikke stå alene.Der er behov for at vi som etlille land forbedrer forudsæt-ningerne for også i fremtidenat kunne skabe succeshistori-erne,” hedder det i oplægget.Organisationerne efterlyseren anderledes prioritering afsundhedsindustriensram-
novation og kvalitet i sund-hedsvæsenet” mellem stat,regioner, kommuner, sund-hedsindustri, sundhedsvæse-nets institutioner, hospitalerog plejesektoren, patientfor-eninger og sundhedsfagligeeksperter. Dette forum skalinden 2012 fremlægge ennational strategi på området.Målet skal være at Danmark iår 2020 har Europas førendesundhedsvæsen, når det gæl-der ibrugtagning af modernesundhedsteknologi.[email protected]
orretningsdata afviklet isuperhurtige og samtidigparallelle strømme er detvåben, det amerikanske soft-wareselskab Oracle for alvorhar taget i brug for at gøresine kunder – og dermed ogsåsig selv – mere konkurrence-dygtige. Den sejlsportsrace-glade stifter af og topcheffor Oracle, Larry Ellisonsåbningstale ved årets kun-de- og partnerkonference,Openworld, bar præg afchefens glæde ved høj fart.Den vil Ellison og hansmere end 100.000 ansattegive virksomhedens 380.000kunder ved at kombineresuperhurtige datastrømme iparallelle strømme med enkompressionsteknologi, derkan klemme store mæng-der forretningsdata sammentil bare en tiendedel af denplads, de ellers ville fylde.
i ydelsen, vi nu kan levere, kankunderne også vælge en kom-bination af ydelsesforbedrin-ger og lavere omkostninger,”siger Larry Ellison.Set med Oracle-bossensøjne er der ingen andre i IT-verdenen, der på samme mådehar raffineret håndteringen afforretningsdata til det niveau,Oracle nu kan præstere, ogmed udgangspunkt i to for-skellige faktor ti-beregningermener han, at Oracles kundervil kunne opnå ydelsesfor-bedringer på helt op til faktor100, i forhold til hvad der el-lers er set på markedet.“Ved hjælp af parallelite-ten i datahåndteringen kanvi flytte data 10 gange såhurtigt, som andre kan gøre
det, men da vi samtidig kankomprimere de samme dataså de kun fylder en tiendedelaf det normale, kan vi levereen forbedring i ydelsen på 100gange,” siger Ellison.Han påpeger, at alle leve-randører af IT-systemer tilhåndtering af forretningsdatahar adgang til nøjagtigt desamme hukommelseschips,harddiske mv.
Stort held“Så det er kun ved at samledelene, så de fungerer paral-lelt, at man kan opnå konkur-rencefordele. Og det, vi nukan levere, er der ingen andre,der kan i samme skala,” fast-slår Larry Ellison.Han fortæller, at Oracle som
leverandør af optimerede sy-stemer til håndtering af for-retningsdata har ladet siginspirere af Apple, der i desenere år har haft stort heldmed at sælge sine kombinati-oner af hardware og softwaretil især forbrugere.“Når forbrugerne har tagetden idé til sig og er parate tilat betale for det, må der ogsåvære interesse for noget til-svarende blandt virksomhe-derne,” siger Ellison og for-tæller om, hvordan Oracle idag leverer færdige database-,datalagrings- samt businessintelligence-systemer, hvorhardware og software kom-mer fra Oracle som samledeenheder.[email protected]
EuroWesternroofingFuture-pfive countriesy ofA stud
thcarepe’s heal
EuroWesternroofingFuture-pfive countriesy ofA stud
pe’s heal
thcare
ePercentag(%)3028
aged 65+
years
Denmark
France
Germany
Netherland
s
United
Kingdom302826242220181614121020252030
Contract for a Healthy FutureBold thinking is required if we are to facethis shared challenge: a grand bargainto steer our healthcare system back onin du s tr y is p ar t of t he s olut ion. By
20092008200720062005
262422201816201020152020
11.511.811.612.09.8
FAKTAen konference af de helt storeOracles årlige konference, Openworld iSan Francisco, har i år ca. 45.000 delta-gere, og er dermed blandt de allerstørsteIT-konferencer i verden.■Ud over de deltagere, der rejser til SanFrancisco for at være med, ventes yderli-gere ca. 100.000 at følge konferencen viainternet, hvor alle hovedtaler og -indlægbliver transmitteret.■Deltagerne repræsenterer 143 nationali-teter verden over.■Openworld generer mere end 100 mio.■
10.311.110.79.98.8
Store forbedringer“Om den enkelte kunde så vilbenytte vores nyeste teknolo-gi til at opnå ydelsesmæssigeforbedringer eller til omkost-ningsmæssige besparelser, ernaturligvis op til dem selv,men med den store forbedring
dollar (550 mio. kr.) til økonomien i SanFrancisco Bay-området.■På konferencens to største dage – tirsdagog onsdag – lægger konferencedeltagerebeslag på mere end 14.700 hotelværelseri San Francisco og omegn.■Mere end 3200 talere holder indlæg underkonferencen.■Openworld omfatter mere end 2000 en-keltsessioner, fordelt på otte forskelligekonferencelokaliteter.pmc
th (%on healnditure2001Total expe9.1DenmarkFranceGermanydsNetherlanKingdomUnitedOECD.Source:10.210.48.37.2
)of GDP
20042003
9.911.010.69.78.5
10.011.010.59.78.4
a sustainable path. The medical technology
9.811.110.79.88.2
2002
9.711.010.610.08.0
9.510.910.89.8
9.310.510.6
Outsourcing af Business Services til PolenTjek seminarprogrammet og tilmeld dig online:copenhagen.trade.gov.plKontaktoplysninger: tlf.nr.:3962 2633E-mail:[email protected]
Seminar,København den 25. oktober 2011kl. 09.00-14.00Arrangør: Den polske Ambassadei København
Torsdag den 8. december 2011Poul Soelberg Christensen
ERHVERV13
Voksende prispresAnalyser:Medicobranchen kan mærke de offentlige budget-
20.000 danske jobJob:I alt er 220 virksomheder dedikeret til medicoindustrien i
95 pct. går til eksportEksport:Mere end 95 pct. af den omsætning, som medico-industrien skaber, sælges i udlandet. Det største enkelt-marked er USA, verdens største økonomi. Næststørst er Tysk-land. På vej op fra et meget lavt niveau, men i høj vækst erKina, Rusland og Brasilien.loan
loan
ter stramme til, og derfor er den selv gået i offensiven. På eu-ropæisk plan vil den arbejde på bedre analyser af, hvor megetbedre de nye produkter er, og om de dermed er en højere prisværd.
loan
Danmark, og 1.000 andre beskæftiger sig med emnet mereeller mindre. Industrien rummer 20.000 arbejdspladser iDanmark og andre 20.000 i udlandet. To af tre virksomhederhar færre end 50 ansatte.
funding.the8.9ease NHS proportion of7.8nturnto incrthe7.6policysteep dowease inernmentand the. The incrve gove warns:anentan actiis difficultme perm r de Pouvourvillragee froming backn becaessol of cover this aros r hand, scal1 recessio decade. Profhigh levethe latteothelthar the 200ntain abut fors, on theease inboth heaare afteto maicits inial incrlean year ed to healthcabilitydefiInthet substantfinancelevels,dedicatthe moslligencetinue topresenteconomy has broughtrd to convery lowomist InteaffoEcon8-09at theeaselongerf. Theof 200not incrs remaincan nofor relieth rateGDP willised. Weowing.”prospectpt thee time“If growborrlittleexcefor somy compromunts byntries, bring. Somession,lic accois seriouslthese cou are spending, however ble-dip recemoste and pubin all ofectionslthca douer thaneover,insuranc c growth projon of heah avoiding decade. Morfared bett—notproportiEconomi that, althouglastspendinga highe inflationandh healthcastsdle of the e representsheadlinspendingthe midUnit fore. Althoug at the rate ofiturs to cutseen inrersexpendretrenchive stepng onlythe ratepublicing towing insuressctatlookis increasi n more aggent is allonds, direents areyear, itNetherla ed governmhas take nds the governmhaul lastappnwhile,erlaget overcostcash-strany, mea.or budthe Netha singleonthe areaeven inUK’s majtion. Germing overt factorsding inin theare infla premiums, andcthan argu the differenct spenhealthceconomiof, ratherranceown direthat ofns thatation ofthe rolelth insucing itsateverkly meaidentificFrenchis reduease hea“Whthethese quicincriency.iums andes ... isa Berra,economie premfor efficor issulains Nor still do not haveneed toto raisthe majd to lookn,” expely, the, one of. “Weems neeis toprovisioUltimatof careare systspendinge carework onhealthhealthceffectivr standard gs we have toDanishution ofculprit,of themost ton a lowethe thinot meal and evol contribute the, directorone ofhthe leveever, cannr Søgaardent, butisms whic Efficiency, hows Professoimplem” addmechaneasy tolth.quality,will ber of heaofcost andministether thisageingbetweenon whee. Theevidence usual causality Research.morel challengtheicestantially tofinanciareverselth Servgeroussume subs” aboutal, dane for Hearly cone loadtsunamiadditionInstitutthe eldediseas“silverd as anulwing that spectre of aaphy andis often listeides usefdata shoes theDemogrd withan provchangeals, raisphy”. Jap ntries are not, combineographicindividurionsograDemyoungethe dempean coun populatnuanceEuropea on average thaned 2011that Eurohave toUnit Limitand onearegets., “youligenceworld—healthct Intelare budhoweverin theEconomishealthcnotes,� Theectancyswampr Maynard est life expessoAs Profthe longnce. Withreassura
the142005less thanof2000lthcare,be outon hea121995systemof its GDP1990lthcare10only 8.5% financed hea1985ing.spends1980ely tax-des—ita red herr in: UN.of its largtwo decaalone isSources rapidlyat aged outlinesh for overlookingding rised to reac would the broaest partthatare spenexpectets the biggturns outhealthcage. Norrly? Itrepresen head becausevidualOECD aver pe.ing eldeoutlaycal indisumathe perEurod 2007, for a typi this near-delth-conmuch morplace intly citedthe heawith ageto costwhat ofelatingr age—anA frequen outside of theappearButteveh 65.ely corrrly onlyat whad that,to reacthan clos2 founA reports. The elder factors17% failre death—Rather0 and 200 year, and othetwo befo ime health costfromple, onlyorexathebetween 197mesthe year.0.5% peral’s lifetland, forcountriEcospending ofindividu young: in Engnomista calmly rising tide Professor Wasemof thess OECDdiein health-goe ofIntellcost. Asding acropeoplee a riseige ethanncin pay-as-youso fewreally morare spening drovami iser concernhealthcencesUnittax revenueage agethe tsunstudy of, is a bigg omic consequon averr words,iding the ever,howeverStates,has econand prov.1In othehowUnitedof ageing,“Healthr peopleloyments kick in,d for 3.2%65licationWhite,1Chapinth:of younge ulation in empaccounte financial imph pension will rise fromding Grownumberdpopat whicagean lifeeasingCare SpenAnotherIs the Uniteon of theemente the age9 Germa decrrentortito raisany’s retir 1992 and 200“havingHow Diffe the Rest of theller prophistoryEfforts9, Germnotes,Fromends.ely a smaographicrs, 26,toStates, between”, nam2 and 202ing depth Affaint demfrom 60201Heal, howeversystemsare fundnt agece’s receOECD?”,Between154–161.e. Frantime spanh healthcretireme2007):ing up.on whicno. 1 (ing they keepe 17-year likely to continuover raisthe samcurrentlisatare notback over s, a trend that France last year s.ificallyinLookingyearking speceight yearto 67.by 4.3l debatee. Looographic fore ever ypoliticancy rosewide issu expected demhly oncfactorintenseexpectaofsociety-ing riskated rougthat the,impacting is arepeis a leadmajorof agesuggestsarthritisd to beits ownlications or funding, thedisease,s will neeAge onetax impscular62 yearcostof thesbrings.cardiovawith theer thanload italenceudingDealingdiseasethe preved 2011ision, rathns, inclUnit Limitchangingare provconditioly increaseligencebe therativehealthcinevitabt Inteldegeneents willEconomising will� Thea. Agedevelopm e of chronic anddementirangrosis anda wide, osteopodiabetes
Executive SummaryChallenge to changeEurope has a problem. We face rising demand for health servicesat a time when public spending is under pressure and we haveever fewer healthcare professionals. At the root of this problem isa demographic trend that will see an expanding elderly population– in need of, and expecting, a high level of care – while the numberof taxpayers contributing to the national treasury is shrinking.
concentrating on value-based innovation,we can marry cost-efficiency with improvedhealth outcomes.
FutureA stud-proofing Wy of fiveescountrtern Europe’iess healthcare
In return, payers and policymakers must
overcome silo-budgeting in healthcare, and
Industry ambitions: moving to a collaborative model
“The medicaltechnologysectorrecognises thatthe currentbusiness modelis coming tothe end of itslifecycle. It isnow time to goto the next level– it is time tochange.„
We have to rethink our healthcare systemand steer it back onto a sustainable path.The medical technology sector recognisesthat the current business model is comingto the end of its lifecycle. It is now time togo to the next level – it is time to change.
delivery is also coming to the end of the line.No longer can our hospital system provideinpatient care for all of our citizens. We donot have the beds, we do not have the staff,we do not have the money.This means patients, policymakers, payers,
13
As an industry, innovation has always beenat the heart of what we do. But the futurewill demand a different kind of innovativethinking from all stakeholders in oureconomies. For the healthcare industrythis means focusing on our common goal ofdesigning a sustainable healthcare system.In short, coming up with a slightly better wayof doing what we do now and expecting tocharge a premium price is no longer goodenough. Similarly, our model of healthcare
healthcare workers and hospital administrators,will need to do things differently. Indeed,the value of our contribution will only berealised if others recognise that it is a timeof change and seek to collaborate to solveour common challenge. Together, we needto be courageous and smarter about howwe use the resources we have and to directthem towards models of care that can delivera demonstrable positive return on investmentin healthy life years for citizens.
1234Der5
Build stakeholder networks to collectively establish the value ofmedical technology and innovation
Collect, develop and share convincing, evidence-based cases oftechnology supporting healthy ageingProve the cost saving potential of medical technology
Innovate care processes to address labour shortages
bør imidlertid ske justeringer på disse områder:
Increase the value of the industry to the European economy
OverhalingSiden krisen for alvor tog fat omkring årsskiftet 2008/2009, har medicoaktierneklaret sig markant bedre end det generelle aktieindeks.Medico-aktier vs. benchmark på fem årJP-grafik: AHGennemsnitaf medico
12
150
Sponsored by
120
»En anden at måde at øgelønsomheden på er at øgevæksten, og det satser de påved at indtage nye geografi-ske markeder. Vi hører f.eks.Coloplast sige, at nogle af depenge, de sparer på at flytteproduktionen ud, geninve-sterer de i en øget salgsstyrkei vækstlandene, ikke mindstKina,« siger Niels Leth.
Nye stormarkeder i Asien
Den samme strategi brugerWidex, som dermed håber atkunne kompensere for de ud-fordringer, der kommer i Eu-ropa og USA.»Med den demografiskeudvikling sker der en vækst iden gruppe af mennesker,der har behov for høreappa-rater. Og verden er rimeligstor, så også i Kina og Indien
er efterspørgslen konstantstigende. Et andet eksempeler Brasilien, som lige har gen-nemført en sundhedsreform,der giver større tilskud til hø-reapparater. Der er altså an-dre markeder end Europa ogUSA,« siger Jan Tøpholm.En anden måde at styrkesin virksomhed på er ved op-køb eller fusioner.Medicobranchen i Dan-mark består af et par hund-rede virksomheder, men de20 største tegner sig for 75pct. af omsætningen.»Jeg tror, at konsolideringbliver et tema for brancheninden for den nærmestefremtid. Det kan skabe syner-gi og øge lønsomheden, ogdet kan være en måde at for-berede sig på det prispres, derkommer fra sundhedsrefor-
merne,« siger Niels Leth fraEnskilda Securities.Det er en fremgangsnåde,Coloplast i den grad har be-nyttet sig af.I 2006 købte selskabet detamerikanske Mentor for små3 mia. kr. Dermed købte Co-loplast sig ind i et nyt forret-ningsområde, urologi, altsåprodukter til behandling afsygdomme i urinvejene.Hvor medicomarkedet gene-relt vokser med omkring 2-5pct. om året, vokser urologimed 8-10 pct.
90
60
OMXC GI
301. nov.20061. maj20071. nov.20071. maj20081. nov.20081. maj20091. nov.20091. maj20101. nov.20101. maj20111. nov.2011
6-Contract for a Healthy Future
Små aktører i samarbejde
Virksomheder, der fremstiller medicinskudstyr, har udviklet sig til et af de størsteeksporterhverv i Danmark, især fordi der er ennaturlig vækst i gruppen af ældre. Men sund-hedsreformer og statslige besparelser begynderat kunne mærkes hos medicoproducenterne.
Koncernfinansdirektør LeneSkole siger, at det ikke bliverdet sidste opkøb, hvis det stårtil Coloplast selv.»Vores del af medicomar-kedet er ikke så stort, så det erikke sådan, at der hver dag erselskaber til salg. Men vi har ide senere år ryddet grundigtop i vores virksomhed oggjort den velkonsolideret, sånår den rette opkøbsmulig-hed kommer, er vi klar til atgribe den,« siger Lene Skole.Hun tror samtidig, at an-dre, mindre selskaber vilkonsolidere sig.»Det konstante prispres ogbehovet for at international-isere virksomheder betyder,at man nok vil se mindrevirksomheder rykke sammeni vores branche,« siger LeneSkole.Også inden for høreappa-rater er der jævnligt rygter ogspekulationer om fusioner.Ret beset deler seks aktørermarkedet – de tre er danske:Oticon, Widex og GN Re-sound.Men uanset hvad analy-tikerne og markedsdeltageremåtte mene, venter Jan Tøp-holm fra Widex ikke fusioneraf den kaliber.»Der kan ske en udskilningad naturlig vej ved at noglebliver mere konkurrencedyg-tige end andre, så nogle ikkevil klare sig. Men jeg kan ikkese, at der alene pga. antalletaf aktører eller størrelsen afselskaberne skulle være be-hov for konsolidering,« sigerJan Tøpholm.»For vores vedkommendekan jeg ikke forestille mig, atvi skulle have interesse i atkonsolidere os med nogle afde eksisterende aktører påvores marked. Men opkøb aff.eks. ny teknologi, det er enanden ting,« siger Jan Tøp-holm.
Medico er duksenpå aktiemarkedetNMedicobranchen harklaret sig bedre endgennemsnittet på børseni flere år – især fordi denhar vist sig ret krise-resistent.LONE ANDERSEN[email protected]
Hele vejen gennem krisenhar selskaber inden for me-dicinsk udstyr været tæt påen børsdarling.Siden begyndelsen af2009 har de fem børsnotere-de medicoaktier klaret sigtydeligt bedre end indeksetover samtlige danske aktier.Det viser en graf over dengennemsnitlige kursudvik-ling for de fem børsnoteredemedicinselskaber, Coloplast(især stomi- og kontinens-produkter), William De-mant (høreapparater), Am-bu (førstehjælps- og livred-dende udstyr), GN Resound(høreapparater) og Össur
(benproteser og støttebøjlertil skadede ben).»Grundlæggende er me-dicobranchen ikke specieltkonjunkturfølsom,fordiden største del af branchenopererer inden for områder,hvor kunden er det offentli-ge eller ældre borgere, derikke længere har tilknyt-ning til arbejdsmarkedet ogderfor ikke rammes direkteaf nedskæringer og fyrings-runder,« siger analytikerFrank Jensen fra DanskAktie Analyse.
Den er enrasende popu-lær branche forstore investorer,fordi det er enmeget lønsombranche.Niels Leth,senioranalytiker,Enskilda Securities
Populær om lønsom
Samtidig står medicoselska-berne forholdsvis skarpt iforhold til en anden sikkerhavn i en kriseperiode, me-dicinindustrien.»Den er en rasende popu-lær branche for store inve-storer, fordi det er en megetlønsom branche, som sam-tidig begunstiges af demo-grafiske forhold, der sikreren stabil fremtidig vækst. Iforhold til medicinbran-
chen undgår man den usik-kerhed, der ligger i patent-udløb og i risikoen for, at læ-gemiddelkandidater efterlang tids udvikling må opgi-ves. Det tager typisk kun 1-2år at få et færdigudvikletmedicoprodukt på marke-det,« siger senioranalytikerNiels Leth fra EnskildaSecurities.
Dyrt at skade patienterneDer er langt imellem, menmedicoindustrien kan godtvære med, når det gælderskandaler med fejlbehand-ling og det, der er værre.Herhjemme er den mestkendte nok Boneloc-skan-dalen. Her viste det sig, atden cement, man brugte tilat fiksere nye implantater ihofter, smuldrede, og detgik ud over tusindvis af pati-enter.Et andet eksempel er detschweiziske selskab Center-pulse, der i en lignende sagsendte defekte knæ- og hof-teimplantater på markedet –en sag, der har kostet Cen-terpulse et forlig på 1 mia.dollars.mod medicoprodukter, somhar været meget kostbarefor selskaberne, fordi de bli-ver ramt af massive erstat-ningssager, hvis deres pro-dukter skader folk. Denne ri-siko er størst for de produk-ter, der bliver sat ind ikroppen på folk,« siger ak-tieanalytiker Niels Leth fraEnskilda Securities.loan
Kostbare erstatninger
»Det er ikke en risikofribranche. I de senere år harder været alvorlige sager
10. /BUSINESS/
BERLINGSKE / 2.SEKTION / FREDAG 30.09.2011REDIGERET AF LARS BØGEGAARD. LAYOUT: ANNIE ØLLGAARD
Fremad.Danskerne skal leve to år længere, og Danmark skal væreførende eksportør af sundheds-IT. Det kræver, at der hurtigst muligtkommer en national strategi, lyder det i usædvanligt, fælles udspil.
Danmark skal være verdensekspert i sundhedsteknologiAf Thomas Breinstrup// [email protected]
faktaH
Danmark skal inden udgangen af 2012 haveen national strategi for fremtidens sund-hedsvæsen. Den skal have det klare mål, atdanskerne gennem forbedret sundhed og etsundhedsvæsen i verdensklasse skal leve toår længere, og at Danmark samtidig bliver denførende leverandør af sundhedsteknologi tilhele verden.I et usædvanligt, fælles udspil går de firestore brancheforeninger – Lægemiddelin-dustriforeningen, Medicoindustrien, DanskBiotek og IT-Branchen – sammen for at råbepolitikerne op forud for Folketingets åbning inæste uge.Bud på en gylden fremtid19 konkrete initiativer skal sikre vækst ogvelfærd i Danmark, og netop sundhed kanDanmark markere sig stort på, fordi vi alle-rede er langt fremme inden for sundheds-IT,altså både egenudvikling og brug af teknologii sundhedssektoren.Derfor skal Danmark gøres til et globaltudstillingsvindue for sundhed, mener de firebrancheforeninger:»Danmark har brug for en langsigtet ogvisionær vækststrategi. Danmarks konkur-renceevne er under pres. Mange virksom-heder mister markedsandele på de globalemarkeder. Udviklingen i produktiviteten erblandt de svageste i OECD, og Danmark erpå vej ned ad ranglisten over verdens rigestelande,« hedder det i oplægget »Sundhedsindu-strien skaber løsninger for Danmark«.»Skal udviklingen vendes, skal vi blivebedre til at producere varer og tjenesteydelsertil en pris og kvalitet, som andre vil købe. Vi ersom en lille åben økonomi afhængige af det, viDer kan spares milliarder påat bruge teknologi og internetlangt mere i sundhedsvæsenet– så diabetikere som Ole SørenAndersen kan transmittereresultatet af sine blodsukker-målinger til hospitalet digitaltuden selv at møde op. Og nårdet kommer på skinner, skalDanmark skynde sig medat profitere på det over forresten af verden, lyder det frafire store brancheforeninger.Arkivfoto: Morten Germund
Slug pillen – og kom i gangHSundhedsindustriens oplæg, som politi-kerne nu får tilsendt, rummer 19 konkreteinitiativer. Her er nogle af dem:HMed en national satsning skal Danmarkblive den førende leverandør af sundheds-teknologiske løsninger til verden. Sundheds-,erhvervs- og forskningspolitikken skal sam-tænkes, og der skal lægges konkrete planerfor at bruge sundheds-IT.HDer nedsættes et samarbejdsforum for»Innovation og kvalitet i sundhedsvæsenet«med stat, regioner, kommuner, sundhedsin-dustri, hospitals- og plejesektor, sundheds-faglige eksperter og patientforeninger forinden udgangen af 2012 at fremlægge ennational strategi.HOffentlig sundhedsteknologisk forskningbør styrkes. Både universitetsforskning ogklinisk forskning på landets hospitaler børtilføres flere midler.HDer bør fortsat uddannes mange kandi-dater og ph.d.er på sundhedsområdet, ogudenlandske videnarbejdere skal gennemen større indsats trækkes til Danmark ved atslå alle videnskabelige stillinger op interna-tionalt og forbedre forskerskatteordningensamt oprette flere internationale skoler.Th.
Bryst – og hofteimplantat sagerne2011 blev afsluttet med et par meget uheldige sager om svigt af medicinsk udstyr, der for alvor satteen debat i gang om effektiviteten af den nugældende godkendelsesprocedure for medicinsk udstyr.Sagen om brystimplantater, der rummede en silikone, som ikke var godkendt til medicinsk formålviste sig at være i en kategori for sig, hvor producenten systematisk havde omgået alle gældenderegler for godkendelse af medicinsk udstyr. Sagen om hofteimplantater, hvor en metal-til-metalkontakt i visse tilfælde (10%) havde fremprovokeret en utilsigtet afgivelse af metal-ioner i det om-kringværende væv var et eksempel på en i grunden visionær produktudvikling, der svigtede. Produ-centen reagerede ved straks efter fejlens erkendelse at trække produktet tilbage og yde erstatning.De to hændelser skabte en forståelig harme overfor det regelsæt, der ligger til grund for godkend-else af medicinsk udstyr det vil sige CE-mærkningen.Medicoindustrien har længe peget på et behov for opstramning af bestemmelser for bl.a. indbe-retning af hændelser, som i disse konkrete sager kunne have reduceret fejlene til et langt merebeskedent omfang.Medicoindustrien tog del i debatten og udtrykte nogle konkrete forslag til forbedring af det nu-værende regelsæt for godkendelse af medicinsk udstyr, som bl.a. blev udsendt til sundhedsordfører-ende og andre beslutningstagere.
1. Kompetente og professionelle bemyndigede organerDe bemyndigede organer er udpeget af myndighederne til at påse, at fabrikanter af medicinskudstyr har deres dokumentation i orden, at der er lavet de fornødne tests og at de kliniske data ervalide og fornødne. Det er afgørende, at disse organer er kompetente til at udføre deres arbejde. Enny regulering bør indebære fælleseuropæiske krav til kompetence og monitorering af de bemyn-digede organer.www.eucomed.org-7
2. Et stærkt centralt indberetnings- og overvågningssystem med én databaseEn central database til indberetning af utilsigtede hændelser og til overvågning af produkterne på deenkelte markeder er tiltrængt. Flere og flere medlemslande går i gang med at opbygge egne data-baser, hvilet er dyrt og tidskrævende for industrien, og imod hele tanken om et indre marked udennationale barrierer. Der er behov for en samlet database, der både bruges i tilfælde af hændelser ogtil registrering af produkter, Unique Device Identification. Hermed sikres udover større patientsikker-hed, også øget gennemsigtighed omkring udstyr på det europæiske marked.3. En stærk administration af systemet, enten af EU-Kommissionen selv eller et egnetagenturDer udstedes mange retningslinjer og vejledninger i det eksisterende system, men der er behov forat disse harmoniseres, således at de anvendes ensartet af alle medlemslandene med deraf følgendeforudsigelighed for virksomhederne. Samtidigt skal administrationen ikke mindst være den ud-førende kraft med hensyn til de øgede og centrale krav til de bemyndigede organer.
Mange afgangeKøbenhavn - Oslo:07:10 09:20 15:25 17:00 18:50
kan sælge til udlandet. Det er det, der betalerfor de varer, vi importerer, og for udgifternetil den offentlige sektor,« konkluderer de firebrancheforeninger i oplægget til politikernepå Christiansborg.Få lægen på videoStaten, regioner og kommunerne blev i augustenige om en fælles digitaliseringsstrategi forde kommende fire år. Den afgående regeringforventer, at der kan spares tre milliarderkroner årligt i 2020 ved at bruge teknologi oginternet langt mere overalt i det offentlige.Sundhedsvæsenet skal bruge teknologientil at få det lettere i dagligdagen, og kronisksyge skal kunne behandles og tilses hjemme-fra ved en videoforbindelse til hospitaler oglæger, så de ikke optager pladser på sygehu-sene og samtidig sparer transport.Næste år får Danmark et Nationalt Patient-indeks (NPI), hvor relevante sundhedsoplys-ninger samles. Desuden skal trykfølsommevideoskærme med onlineadgang til fysiotera-peuten indgå i genoptræningen af ældre.Det fælles oplæg ønsker etableret et bredtforum, som hurtigst muligt kan lægge ennational strategi.»Vi skal tage afsæt i, hvad vi i forvejen errigtigt skrappe til og har de arbejdsmæssigekompetencer til, og så skal vi blive endnubedre til at tage ting fra forskning og inno-vation og gøre det til produkter. Vi glæder osderfor over, at »det nye hold« også mener, atder skal satses her,« siger bestyrelsesmedlem
i Dansk Biotek Martin Bonde, der er direktørfor den lille kræftforskningsvirksomhed EpiThera Pjutics.Den danske eksport af medicin var i 2010på 52 milliarder kroner og når i år nok 60 mil-liarder kroner, og lægemiddel- og biotekbran-chen har selv 20.000 ansatte med 50.000 flerehos underleverandører.Medicobranchen beskæftiger 20.000medarbejdere, og IT-branchen har i alt 92.000ansatte, heraf godt 2.000 direkte i sundheds-IT-industrien, hvor de omsætter for fire mil-liarder kroner.Job og skatteindtægter»Hvis vi sætter klare ambitiøse mål, bør Dan-mark inden for en kort årrække kunne opnåen eksport af sundheds-IT-løsninger og knowhow, som langt overstiger de nationale offent-lige udgifter til sundheds-IT. Det skaber vækst,eftertragtede job og skatteindtægter,« siger IT-Branchens administrerende direktør, MortenBangsgaard.For et par dage siden offentliggjorde bran-cheforeningen af de store softwareprodu-center, Business Software Alliance, sin årligeundersøgelse, »IT Industri CompetitivenessIndex«, som viser, at Danmark siden 2009 ersprunget to pladser op – fra ottende- til sjet-tepladsen – på den samlede verdensranglisteover de mest konkurrencedygtige lande indenfor informationsteknologi (IT).Målt alene på infrastruktur er Danmarknummer to, lige efter Schweiz.B
fra
299,-
enkelt
14Medicokunsulentuddannelsen
Kurser og uddannelse15
Medicokonsulentuddannelsen –effektivitet og professionalismeMedicokonsulentuddannelsen er en 12 måneders diplomuddannelse for salgs-og marketingmedarbejdere i medicoindustrien. Formålet med uddannelsen erat gøre deltagerne i stand til at arbejde professionelt og effektivt med salg afmedicinsk udstyr.Uddannelsen gør den færdige medicokonsulent i stand til at imødegå de sta-digt stigende krav fra hospitaler og indkøbere om faglighed og professionalismei salgsrelationerne mellem leverandører og indkøbere af medicinsk udstyr. Uddan-nelsen indeholder moduler om anatomi og fysiologi, sygdomslære, sundhedssystemets opbygning,lovgivning for godkendelse og salg af medicinsk udstyr samt forretningsforståelse.I løbet af 2011 var der i alt 20 deltagere på medicokonsulentuddannelsens kurser og der var enstigende søgning til uddannelsen fra personer uden for branchen, heriblandt flere indkøbere ogpersoner ansat i sundhedsvæsenet.5 nyuddannede Medicokonsulenter fik overrakt deres diplomer og blomster på Generalforsamlingen2011I alt er der 74 uddannede Medicokonsulenter i den danske medicobranche.
Branchens dedikeredekursusudbyderMedicoindustriens kursusafdeling udvikler og gennemfører kurser, uddannelse og kompetenceud-vikling til medicovirksomheder og ansatte i sundhedssektoren i Danmark.283 kursister deltog på 24 forskellige kurser i løbet af 2011, heraf var der tre virksomhedsspecifikkekurser.64 pct. af kursusdeltagerne kom fra producenter blandt medlemmerne. 16 pct. kom fra datterselska-ber og 5 pct. fra konsulentvirksomheder. 12 pct. af kursisterne kommer fra virksomheder, der ikke ermedlem af Medicoindustrien og andelen af ikke-medlemmer har været støt stigende de sidste par år.Fire helt nye kurser blev udviklet og udbudt i 2011.
Kurserne udvikles i tæt samarbejde med Medicoindustriens ekspertgrupper og medle-msvirksomheder og underviserne er faglige eksperter fra medlemsvirksomhedernesamt andre faglige eksperter, danske såvel som internationale. Medicoindustrien tilby-der også at udvikle virksomhedsspecifikke kurser, som fordrer mere åbne diskussionerog udveksling af informationer blandt kolleger i samme virksomhed.
Jeg har haft stor værdi atMedicokonsulentuddannelsen.Tilbagemeldingerne omkringde udbud jeg har væretinvolveret i har været megetpositive, både fra klinikerne ibrugergruppen og leverandø-rerne. Begge parter har meldtpositivt tilbage, at de følte jegvirkelig havde sat mig ind iproduktområdet, og at de medden høje faglighed var tryggeved forløbet at udbudsproces-sen. Ved at søge faglig indsigti et område er det min klareholdning, at vi sikrer en godkvalitet i vore udbud, så klagerkan undgås.Erik Riis KroghIndkøbsområdeansvarlig,Region Syddanmark
Jeg valgte at tage Medicokon-sulentuddannelsen for at få etbredere kendskab til jura’enbag, samt forståelse for hvilketudgangspunk vores kunder hari forhold til EU-udbud.Jeg har fået en ballast i forholdtil udbuddenes sammensæt-ning, samt et kendskab afforretningsforståelse. Selv omjeg oprindelig er uddannetsygeplejerske har det væretrigtig godt at få genopfrisketmin viden om anatomi ogsygdomslære!Anja HeydenProduktchefPAUL HARTMANN A/S
Oversigt over kurser afholdt i 2011FDA medical device review and approval processIntroduction to ISO 13485Markeds og konkurrentanalyserPræsentationsteknikIntroduktion til medicobranchenDesign ControlProcess ValidationMedical Device UsabilityPersonlig beskyttelse for teknikere - afbrydelse af smittevejeStatistik for procesvalideringCE mærkning af medicinsk udstyrPraktisk gennemførelse af risikoanalyserQSR - Quality Systems Regulations and InspectionsCAPA - Corrective and Preventive ActionsAnatomi, fysiologi og sygdomslæreMedical Device Regulations and Registrations in ChinaI 2011 er der indgået strategiske samarbejder med CBS – SIMI og med WMDO (World MedicalDevice Organisation). Formålet har været at supplere de eksisterende kursusudbud i Medicoindus-trien med relevante nye uddannelsestilbud.Uddannelsesprogrammer fra CBS – SIMI Executive er målrettet ledere og specialister i medico-branchen, der ønsker at bringe deres viden og strategiske tænkning til det næste niveau.CBS-SIMI Executive er den perfekte partner for Medicoindustrien – vi deler ambitionen om attilbyde stærke branchespecifikke uddannelsestilbud, der understøtter udvikling og opkvalifikation afdeltagerne gennem rådgivning fra de førende undervisere og erfaringsudveksling blandt deltagerne.WMDO udvikler og udbyder en bred vifte af e-learning kurser indenfor medico-området inklusivregulatorisk og klinisk afprøvning som supplement til Medicoindustriens Live kurser.
16Bestyrelsen
Medicoindustriens organisation
17
Medicoindustriensbestyrelse 2011FormandJesper BoysenExecutive Vice PresidentDirect and InstitutionalMediq NVHenrik KrøisManaging Director, CEOFerrosan MedicalDevices A/S
Policygrupper og ekspertgrupperi MedicoindustrienBestyrelseSekretariatPolicygrupperLovgivningMarkedTeknologi, innovation oguddannelseE-handelProcesvalideringRisk managementSoftwarevalideringSundhedsøkonomiDesignHospitalsbyggerier
Ekspertgrupper
Anders ChristensenVice PresidentNovo Nordisk A/S
Bjarne RoedDivisionsdirektørSiemens A/S Healthcare
BiosikkerhedKliniske afprøvningerKvalitetssikringMiljø og ReachPost market surveillanceRegulatoriske forholdRenrum og mikrobiologiSterilisation
ForbrugsvarerKapitalvarerMarketingServicechefer
Kommunikation
Medarbejdere i Medicoindustriens medlemsvirksomheder inviteres til aktivt at deltage i foreningenspolicygrupper og ekspertgrupper.Arbejdet i grupperne sikrer indflydelse på foreningens politikker og fokusområder og giver samtidigunikke og værdifulde netværksmuligheder på tværs af branchen.André FleronCountry managerPAUL HARTMANN A/SJan Ulrik StevnsborgAdm. direktørBaxter A/SPolicygrupper:Drøfter og koordinerer policy spørgsmålUdformer forslag til politikkerEkspertgrupper:Drøfter faglige spørgsmålSikrer relevant videndelingMedvirker til faglig opdateringFaglig rådgivning til policy grupperFaglig rådgivning til sekretariatDen nye gruppe om hospitalsbyggerier blev oprettet i 2011Netværksdag 2011Årets netværksdag løb af stabelen den 29. september med omkring 55 deltagere og 15 ekspert-grupper repræsenteret.Der var lagt vægt på faglig inspiration, kreativitet og netværk og dagen bød også på rige diskussion-er om foreningens struktur og daglige virke og der blev peget på udviklingsmuligheder i samarbej-det mellem ekspertgrupper, policygrupper og bestyrelsen.Elisabeth GedayDirector, CorporateExternal AffairsColoplast A/SFratrådt som formandaugust 2011Rolf UlrikCountry Sales ManagerGE Healthcare ClinicalSystems A/SFratrådt som bestyrelses-medlem oktober 2011Ekspertgruppen for Kvalitetssikring vandt konkurrencen om bedste poster
Jens Kjær JohannesenDirector of Reimbursement(Europe)Cook Medical
Vacant
18Sekretariat
Medlemmer
19
Medicoindustrienssekretariat 2012Peter HuntleyDirektørLene LaursenAfdelingsleder, juridisk rådgivning
Medlemsvirksomheder iMedicoindustrien3M A/SAbena A/SAgfa HealthCare Denmark A/SAlcon Danmark A/SAlpine Biomed, a division of NatusAndreasen & Elmgaard A/SAngiotech/ PBN MEDICALSDenmark A/SApgar Danmark A/SArthrex Danmark A/SAstra Tech A/SB. Braun Medical A/SBang & Olufsen Medicom a/sBard Norden ABBaxter A/SBecton Dickinson A/SBerendsen Textil Service A/SBiofarma Logistik A/SBiomet Danmark ApSBiotronik ApSBL Medical ApSBoston Scientific Danmark ApSBraun Scandinavia A/SBSN Medical A/SCarestream Health Denmark ApSCarmo A/SCeQur ApSChempilots A/SCMS Dental ApSColoplast A/SColoplast Danmark A/SContinence Care A/SContura International A/SConvaTec Denmark ApSCook MedicalCovidien Danmark A/SDanpleje - OneMedDenmark A/SDansac & Hollister DanmarkData Respons A/SDELTADFD Sygehusvaskeri A/SDMD Danish medical DeviceConsulting apsEdwards LifesciencesElos Medtech Pinol A/SFerring Pharmaceuticals A/SFerrosan Medical Devices A/SFocuscare Denmark ApSFujifilm Danmark A/SGambro Danmark, filial af GambroLundia ABGE Healthcare Danmark A/SGM Medical A/SH. Dam Kærgaard A/SIctalCare A/SJohnson & JohnsonKarl Storz - EndoskopiDanmark A/SKCI Medical ApSKebo Med A/SKENDAN A/SKIVEX A/SLiNA Medical ApSLinvatec DenmarkLJ Medical Nordic A/SLohmann & Rauscher A/SMaquet Danmark A/SMeda ASMedicologic A/SMediplast ncnielsen A/SMediq DanmarkMediq Danmark KøgeMedtronic Danmark A/SMerit Medical DenmarkMermaid Medical A/SMiele A/SMærsk-Andersen ASMölnlycke Health Care ApSNeurodan A/SNorDia Tech A/SNordic Medical Supply A/SNordic Service Group ApSNOSCOMEDNovo Nordisk A/SNovozymes Biopharma DK A/SOLYMPUS DANMARK A/SOpitek - InstrumentSpecialisten ApSORIGIO a/sOrtofon Microtech A/SOrtotechPall Norden, filial af Pall NordenAB, SverigePallas Informatik A/SPAUL HARTMANN A/SPhilips Danmark A/S, HealthcarePNN Medical A/SPreventia-CMDProtesekompagniet A/SQmed Consulting ApSREGULUSSantax Medico A/SSCA Hygiene Products A/S -Health CareScan Care ApSSECMA ApSSeelen Care læge- oghospitalsartiklerSiemens A/S HealthcareSmith & Nephew A/SSmiths Medical Danmark ApSSt. Jude Medical Danmark A/SSterigenics Denmark A/SStryker DanmarkSwemac OsmedicSynthes A/STeknologisk InstitutTerumo Denmark, filial af TerumoSweden ABTGm Teknik A/SUnisense FertiliTech A/SUnisensor A/SVarian Medical SystemsScandinavia A/SViCare Medical A/SVingmed Danmark A/SZimmer Danmark
Betty KayserDirektionssekretær
Ingrid Klinth HolmUddannelseskonsulent
VacantKommunikationskonsulent
Morten PetersenKursuskoordinator
Jens Kr. Gøtrik,Direktør, fratrådt 31. december 2011Morten Rasmussen,Kommunikationskonsulent, fratrådt 31. januar 2012Hanne Bonde,Konsulent - Konferencer & Seminarer, fratrådt
Medlemsliste pr. 1. marts 2012
Medlemskab afMedicoindustrien•styrker branchens mulighe-der for at fremme politiske ogindustrielle interesser•giver indflydelse på fællesbranchesager med Medicoin-dustrien som branchens talerørog høringspart vedrørendenational og EU-Lovgivning•giver hurtig adgang til nyviden via netværk, kurser,seminarer, nyhedsbreve mm.•giver adgang til branchespe-cifik ekspertviden og juridiskerådgivning vedrørende fortolk-nings- og godkendelsesregler,udbud og konkurrenceretligeregler, etiske retningslinjer mm.
MEDICOINDUSTRIENNivaagaardGl. Strandvej 162990 NivåTlf.: 4918 4700E-mail: [email protected]www.medicoindustrien.dk