Egå den 08.01 2013Kære Astrid Krag, Minister for sundhed og forebyggelse,Jeg skriver til dig i håb om, at du vil tage 300.000 syge danskeres risiko for at få en psykiatrisk diagnosealvorligt. Det drejer sig om mennesker, der i forvejen har en fysisk diagnose, men som med tiltag frapsykiatriens side risikerer, at deres fysiske diagnose konverteres til en psykiatrisk diagnose, idet deresfysiske lidelse er usynlig og ikke kan diagnosticeres med de eksisterende undersøgelsesmetoder. Deusynlige lidelser er f.eks. whiplash, fibromyalgi, bækkenløsning, ”hjertesmerter”, irritabel tyktarm,parfumeallergi. De fleste af patienterne er kvinder, hvorfor også indgår et ligestillingsaspekt i problemet.Der er mange grunde til problemets alvor, som jeg vil forsøge at uddybe. Skal jeg nævne ét problem for atvække din interesse, er det, at Patientombuddet i to sager (om kvindelige patienter) har afgjort, dels at enaf de psykiatriske diagnoser, som disse mennesker kan få, nemlig funktionel lidelse, ikke er en anerkendtdiagnose, dels at det ikke er tilladt læger at ændre på diagnoser givet af andre læger – med mindre derforeligger en second opinion. Det er alvorligt, idet vi her taler om, at 299.998 andre patienter risikerer detsamme, hvis der ikke sættes en stopper for det.Professor, dr. med. og leder af Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved AarhusUniversitetshospital, Per Fink, beskæftiger sig med diagnoser, han selv og hans kolleger kalder funktionellidelse, bodily distress syndrome samt helbredsangst. Funktionel lidelse er en selvopfunden psykiatriskdiagnose og en sammenblanding af flere anerkendte diagnoser. Bodily distress syndrome er Per Finksligeledes selvopfundne forskningsdiagnose. I oktober 2012 fik han nemlig grønt lys for at indlede etforskningsprojekt om at give Imipramin (psykofarmaka) til mennesker med funktionelle lidelser påforsøgsbasis.http://www.cvk.sum.dk/~/media/Files/cvk/godkendteprojekter/2011/Godk_oktober.ashxSidstnævnte diagnose - helbredsangst – er også en ny diagnose, som Per Fink har lavet som erstatning forden mere negativt ladede diagnose hypokondri, og som han definerer således:”Helbredsangst erBekymring eller optagethed af frygten for at have en alvorlig fysisk sygdom eller tanken om at blive ramt afsygdommen i fremtiden. Eller optagethed af andre helbredsbekymringer og intens opmærksomhed påkropsfunktioner og legemlige sensationer”.Dette stammer fra følgende link, som er en vejledning udgivetaf DSAM (Dansk Selskab for Almen Medicin) til læger, klinikpersonale, sagsbehandlere etc.http://www.dsam.dk/files/12/funktionelle_symptomer_og_lidelser.pdf som er en vejledning vedr.funktionelle lidelserEksempelvis er kroniske smertepatienter i fare for at få en af de tre ovennævnte diagnoser. Det synes, somom der ikke længere er en skarp grænse mellem det normale og unormale. Bekymring er forhåbentligstadig at betragte som en naturlig reaktion på en svær situation?I bogen ”Funktionelle lidelser – diagnosticering og behandling” redigeret af Per Fink og Marianne Rosendal,udgivet på Munksgaard i 2012 tales der om flere diagnoser side 41 bl.a. om:”Factitious disorder ogMünchausens syndrom. Bevidst selvpåført sygdom eller frembringelse/foregivelse af fysiske sygdomstegneller symptomer uden et klart eksternt motiv (fx økonomisk gevinst eller for at undgå retsligt ansvar)”.Dette er i modsætning til de øvrige tre nævnte diagnoser en ICD-10 diagnose, nemlig F68.1. Det betyder ipraksis, at f.eks. en whiplashskadet, der søger erstatning efter en ulykke, kan få diagnosen Münchausenssyndrom, hvilket står i nævnte bog. Da Trygfonden sponsorerer forskningsprojektet med 48 mill kr kan mannæppe kalde det uvildig forskning.

Jeg er som før nævnt blevet bekendt med afgørelser på to klagesager vedrørende psykiatriske diagnoserindgivet til Patientombuddet. Lægen er den samme i begge sager – en speciallæge i psykiatri. I den ene harhan givet en patient diagnosen funktionel lidelse, men undladt at redegøre for, hvad betegnelse funktionellidelse dækker over og hvilke symptomer, der kunne danne grundlag for vurderingen. Ligeledes står der iklagesagen, ”atbegrebet funktionel lidelse ikke er en diagnose, som indgår i det officielle diagnosesystem(ICD-10), men en deskriptiv betegnelse, som dækker over flere forskellige sygdomsbilleder, hvor patientenhar fysiske symptomer, som ikke kan forklares ved objektive fund”.Og videre”Piet Casier burde haveredegjort for hvad betegnelsen funktionel lidelse dækker over og hvilke symptomer, der kunne dannegrundlag for vurderingen”.http://www.patientombuddet.dk/Afgoerelser_og_domme/Afgoerelser_fra_Sundhedsvaesenets_Disciplinaernaevn/Afgoerelser_med_navn/2012/1294425.aspxI den anden sag har lægen givet en patient diagnosen Sygdomsefterligning (Münchausen). Se ovenfor.Disciplinærnævnet udtaler ”atICD-10 diagnosen F68.1 sygdomsefterligning (helt eller delvist bevidst), er ensjælden tilstand som adskiller sig fra de funktionelle (somatoforme) tilstande ved, at handlingen er bevidst,men motivdannelsen er ubevidst. For at kunne stille diagnosen er det nødvendigt at have en tydelig oghåndfast indikation for, at vedkommende påfører sig eller efterligner legemlige sygdomme og lyver herom”.Og videre står der: ”Disciplinærnævnet kan oplyse, at man i forbindelse med udfærdigelse afspeciallægeerklæringer ikke bør tilsidesætte kollegaers faglige vurderinger i specialer, man ikke selv harspecialfaglig indsigt i, uden at der foreligger en second opinion fra en anden speciallæge i det pågældendespeciale. Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at det ikke var relevant af speciallægePiet Casier, at anføre diagnosen sygdomsefterligning som diagnose på speciallægeerklæring.”http://www.patientombuddet.dk/Afgoerelser_og_domme/Afgoerelser_fra_Sundhedsvaesenets_Disciplinaernaevn/Afgoerelser_med_navn/2012/1188425.aspxSåledes er Patientombuddet og Sundhedsstyrelsen uenige. Sundhedsstyrelsen har på forespørgsel svaret pået spørgsmål, om Per Fink må anvende diagnoser, der ikke er med i ICD-10:"Der skelnes generelt ikkemellem godkendte og ikke-godkendte diagnoser og læger på forskningsklinikken må anvende diagnoserunder udvisning af omhu og samvittighedsfuldhed, jvnf. autorisationsloven."

Det synes, som om den psykiatrisering der finder sted i Danmark i forhold til 300.000 mennesker, er i stridmed lægers autorisationslov; men det synes også, som om den er i strid med borgernes rettigheder.Rousseau sagde om borgerrettigheder; "Såsnart, at det er styrken, der skaber retten, ombyttes årsag medvirkning; enhver styrke, som overstiger den første, tager dennes ret i arv. Så snart, at man ustraffet kanovertræde loven, er det lovligt, og da den stærkere altid har ret, drejer det sig blot om at sørge for at væreden stærkeste”.Dette er en præcis beskrivelse af, hvad jeg oplever, der sker, når mennesker risikerer at fåen psykiatrisk diagnose. Den stærkeste har ret! Den svage kan intet stille op. Patienten har altid været atbetragte som den svage i det danske sundhedsvæsen; men forholder det sig sådan i denne sammenhæng?Jeg mener, det er en krænkelse af den enkelt borgers rettigheder.Af letheds grunde vil jeg nøjes med at omtale Per Fink og kollegers psykiatriske lidelser som funktionellelidelser i nedenstående.Funktionelle lidelser defineres i DSAM´s vejledning som”lidelser, hvor individet oplever legemlige

symptomer som påvirker den daglige funktionsevne eller livskvalitet, og hvor symptomerne ikke kanforklares bedre ved en anden veldefineret somatisk eller psykisk sygdom”.Som tidligere nævnt er størstedelen af de patienter, der nu får diagnosen funktionel lidelse, kvinder; menuanset om det drejer sig om kvinder eller mænd, er deres borgerrettigheder truede. Patienterne har INGENchancer for at gøre indsigelser eller modarbejde. En modarbejdelse opfattes nemlig som et sikkert tegn på,at patienten er psykisk syg. Ifølge DSAM´s vejledning er patienten syg i endog svær grad, hvis han/hunvedvarende fastholder at have en fysisk lidelse.Jeg har sågar hørt om sagsbehandlere, der både truer med og fratager patienterne deresoverførselsindkomst, hvis de ikke enten lader sig undersøge af psykiater eller behandle med psykofarmaka.Der er mange flere problematikker i ”sagen”:1. Der er ingen evidens for hverken diagnoser eller for, at den behandling, der foreskrives, har effekt.”Påen række områder vedr. funktionelle lidelser er evidensen imidlertid endnu sparsom, og vi hari disse tilfælde valgt også at formidle den erfaringsbaserede viden, som arbejdsgruppensmedlemmer har kendskab til”.Dette stammer også fra DSAM´s vejledning.Al forskning, der tyder på, at patienterne kan have fysiske og ikke psykiatriske lidelser, ”er undladt,hvilket fremgår af litteraturlisten i både DSAM´s vejledning samt i bogen ”Funktionelle lidelser –diagnosticering og behandling”. Redigeret af Per Fink og Marianne Rosendal. Udgivet på forlagetMunksgaard i 2012. Der er udelukkende medtaget psykologisk og psykiatrisk litteratur.I bilag 1 kan du se eksempler på nyere forskning i nogle af lidelsernes fysiske aspekter2. Alle patienter har i forvejen andre diagnoser. For eksempel kronisk smertetilstand, kronisktræthedssysndrom, encephalomyelitis, colon irritable, ”hjertesmerter”, fibromyalgi, kroniskwhiplash, bækkenløsning, el-overfølsomhed, infralyd overfølsomhed, kemisk intolerans. Atter jvnf.DSAM ovenstående vejledning. De hidtidige fysiske diagnoser ændres med et pennestrøg til enpsykiatrisk.3. Mange af de symptomer, der nævnes i vejledningen kan skyldes mange andre lidelser, f.eks. cancergigt og diskusprolaps, men også f.eks. bivirkninger af medicin. Det er altså langtfra entydigt. LægeMorten Sodemann udtaler da også om DSAM´s vejledning:”Hvis man anerkender at der findes enentitet som ”funktionelle lidelser, er denne vejledning udmærket funderet og praktisk anvendelig;men desværre er problemet med begrebet funktionelle lidelser, at det oftest anvendes i tilfælde,hvor 1) lægen og patienten ikke kommunikerer særlig godt eller 2) lægen ikke har et overblik eller 3)hvor patienten ikke er godt nok udredt. Desværre er punkt 3) den hyppigste årsag, og en manual tilat håndtere denne situation hjælper i så fald ikke ret meget”.Se hans indlæg bilag 2 under Kritiskerøster.4. Der er lavet omfattende undervisningsprogrammer af lægerne, som ved hjælp af skuespillere harlært at få patienterne til at føle sig hørt, og derefter at overbevise dem om, at det, de fejler erpsykisk og ikke fysisk. De kritiske røster forsøges affejet. Se bilag 3.5. Med en psykiatrisk diagnose får man ikke nødvendigvis den smertebehandling, der er brug for. Istedet kan gives psykofarmaka. Smertestillende medicin kan fastholde patienten i at have en fysiskog ikke en psykiatrisk lidelse ifølge vejledningen fra DSAM og bogen ”Funktionelle lidelser-diagnosticering og behandling”.

6. Smerte, der ikke behandles kan føre til såkaldt sensibilisering, som igen kan føre til, at patientenbliver kronisk smertepatient.http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/tidligere-behandling-af-smerter-pa-vej-/Således kan psykiatriseringen skabe flere kroniske smertepatienter!7. Patienterne udredes ikke nødvendigvis længere hos speciallæger. Blodprøver og en kliniskundersøgelse i praksis menes i hovedparten af tilfældene at være tilstrækkeligt. Med en psykiatriskdiagnose er hypotesen, at undersøgelser blot forværre tilstanden.”Undgå udredning, der ikke erindiceret på grundlag af objektive fund eller et veldefineret klinisk sygdomsbillede”.Se vejledningfra DSAM. Om dette siger Morten Sodemann – se bilag 2 ”Hvisen standard udredning veduforklaret sygdom ikke giver svaret, så skal disse patienter netop undersøges af få og særligtuddannede specialister fordi en række (meget forskellige) lidelser ligner en funktionel lidelse (men erikke funktionelle)”.8. Behandlingen af funktionel lidelse kan være samtaler med praktiserende læge, psykofarmaka, menogså bl.a. kognitiv terapi, gruppeterapi og mindfulnessterapi. Om behandling med psykofarmakasiges i DSAM´s vejledning:”Generelt er effekten af medicinsk behandling ved funktionelle lidelser iform af bodily distress syndrom ikke så veldokumenteret”og videre: ”Derer i øjeblikket ingenlægemidler, der har funktionelle lidelser som registreret indikation. I det følgende formidlesekspertanbefalinger og evidens på området”.Om mindfulnessterapi står i samme kilde:”Nyemetoder sommindfulness terapiog Acceptanceand Commitment Therapy (ACT) kan have effekt, men dokumentationen er p.t. mangelfuld”.9. Forskningen på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser er som tidligere nævnt sponsoreretmed 48 mill kr fra Trygfonden, der bla. har interesse i at whiplashskade rubriceres som psykisksygdom, således at de ikke er berettiget til erstatning efter en ulykkeMange læger er desuden på medicinfirmaernes lønningslister. F.eks. er Imimpramin (middel moddepression) et produkt med mange bivirkninger, som man faktisk af samme grund normalt sjældentanvender. Hvorfor så netop dette præparat? Det viser sig at 13 ud af 21 læger, der sidder i tregrupper under Sundhedsstyrelsen vedr. behandling af depression, ADHD og forhøjet kolesterol, erpå medicinalfirmaers lønningslister.http://www.metroxpress.dk/nyheder/lger-afslret-i-dobbeltrolle/KObllD!npiPjLaKZH5U/Se også bilag 3.10. Der er ingen i hele Danmark, der vil tage sig af problemet. Ved henvendelser, henvises til andre.Det drejer sig om politikere, Sundhedsstyrelsen, Embedslægen, Ombudsmand etc. Det synes, somom der med ”opfindelsen” af diagnosen funktionel lidelse er fundet en løsning på et problem medusynlige lidelser, der endnu ikke kan diagnosticeres med de undersøgelsesmetoder, der er tilrådighed i Danmark i dag. Gruppen kaldes samlet af læger for ”lægeshoppere” og storforbrugere afsundhedssystemet og ingen vil have med dem at gøre. Selv psykiatrien har ikke kapacitet til atbehandle denne store patientgruppe.”Patienter med kroniske funktionelle lidelser vil kunne haveudbytte af specialiseret behandling som fx kognitiv adfærdsterapi. Desværre findes et reeltbehandlingstilbud til disse patienter kun meget få steder i landet, og indsatsen over for dennegruppe ligger derfor ind til videre også i almen praksis”. Se DSAM´s vejledning.Gad vide, hvorfor detså er dem så magtpålæggende at give patienterne netop denne diagnose?11. Patienter, der får diagnosen funktionel lidelse har ikke nødvendigvis en depression, men kanbehandles med depressionsmedicin. Psykiater ledende overlæge ved Center for PsykiatriskForskning i Aarhus og professor i klinisk psykiatri samt specialist i depression Poul Videbech skriver ipro.medicin”Lette depressioner er vanskelige at afgrænse over for normalpsykologiske oplevelser

som sorg, pessimisme og almindelig tristhed og ved disse tilstande har antidepressiva ikkedokumenteret effekt”.http://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318201Af samme link fremgår,at et af de grundlæggende kriterier for at stille diagnosen depression udfra WHO´s IDC-10 skala, er,at man kanudelukke organiske årsager.I den medicinske histories nyere tid har mange lidelser været betragtet som psykiske, før man fandt denfysiske forklaring. Bl.a. er mavesår og astma blevet betragtet som psykosomatiske. Først i 1994 fandt manden bakterie, der fremkalder mavesår. Et andet mindre kendt eksempel er narkolepsi (pludselig oguimodståelig trang til at sove), som man indtil for få år siden betragtede som psykosomatisk. Nu ved man,at lidelsen er en arvelig autoimmun sygdom. Først når denfysiske årsager afdækket, har patienternekunnet få den rette behandling.En del af historien er også, at psykolog Lise Ehlers´ bøger ”Ondt i livet” og ”Store mænd og syge kvinder”har bidraget til den stigmatisering, der er sket overfor visse patientgrupper med usynlige og hidtiluforklarlige årsager i Danmark.Min egen historie er et eksempel på, hvor galt det kan gå, når man med konkrete fysiske skader bliverbetragtet som havende en funktionel lidelse i stedet. Dette er grunden til, at historien medtages her. Jeghar skrevet en bog om mine oplevelser, der hedder ”Tag piskesmæld alvorligt. Forløb, erfaringer ogrådgivning”. Den blev udgivet på forlaget Bogan i 2010.I 2002 blev jeg påkørt bagfra af en lastbil med 90 km/timen. Min bil blev ”halveret”. Både sæde ognakkestøtte brækkede. Efterfølgende fik jeg diagnosen whiplash og det ”gode råd”: Gå på arbejde og gør idet hele taget det, du plejer. Det havde den modsatte effekt; men trods svære nakkesmerter og andresærdeles ubehagelige symptomer, blev jeg først undersøgt af en neurokirurg 15 mdr. efter ulykken - og kunfordi jeg havde anlagt en erstatningssag. Der blev fundet skader i min nakke – løse ledbånd mellem 4.-6.nakkehvirvel, discusprotusion og nedsat kraft i venstre arm.Min egen læges syn på min lidelse som værende funktionel betød ud over ovennævnte, at jeg først 34 mdr.efter ulykken – igen i forbindelse med en speciallægeundersøgelse i forsikringsmæssig sammenhæng – fikkonstateret frossen skulder i svær grad pga ulykken. Jeg skulle holde armen i ro i to år. Min læge havdeellers vejledt mig til at styrketræne kontinuerligt, hvilket jeg havde gjort – 3-4 gange om ugen. Detteforværrede min situation alvorligt. Men jeg vidste ikke, hvad jeg ellers skulle gøre. Hun ville ikke sende migtil nærmere udredning, og der var ingen råd eller vejledning at hente.54 mdr. efter ulykken blev jeg på eget initiativ undersøgt af en tysk neurokirurg, som ved en funktionelundersøgelse med gennemlysning af min nakke konstaterede ustabil nakke med ledbåndsskader mellemkraniet samt 1. og 2. nakkehvirvel. Anden nakkehvirvel var desuden roteret 10 grader, hvilket betød at jegfik tryk på rygmarven ved bestemte bevægelser. Derfor fik jeg foretaget en stabiliserende operation medstivgøring fra kraniet og ned til 3. nakkehvirvel. En operationsmetode, der er kontroversiel i Danmark; menden hjalp mig. De værste af mine invaliderende problemer forsvandt som dug for solen og kom ikke tilbage.Efterfølgende har en dansk neurolog konstateret ´miskendt rygmarvstryk`. Pga den lange tid, der gik, før jegblev behandlet sufficient med operation, resulterede det i, at jeg var lettere lammet i venstre side(hemiparetisk), havde blære- og tarmproblemer samt kramper i venstre ben, fødder og tæer m.m. somfølge af tryk på rygmarven, der havde stået på i for lang tid.For en ordens skyld må jeg fortælle, at den tyske læge, der opererede mig, havde anvendt enoperationsmetode, man ikke længere anvender. Han havde undladt at lægge knoglemarv omkring de 11skruer og 2 lange stænger, hvilket fik den konsekvens, at det hele efter tre år begyndte at løsne sig. I

sommeren 2012 fik jeg materialet fjernet på et privathospital i København. I dag har jeg massiv slidgigt ihele nakken, ligesom flere af bruskskiverne er slidt væk, hvilket giver nervesmerter ud i armen; men jeg erglad for mit liv. Var jeg ikke taget til Tyskland, var jeg enten død eller lammet fra halsen og ned.Så galt KAN det altså gå, når man undlader at tage patientens fysiske symptomer alvorligt og i stedet harudgangspunktet, at alle med whiplahsskade lider af en psykiatrisk lidelse.Jeg har klaget til både patientklagenævnet og patienterstatningsnævnet, men har intet fået ud af det. Jegfik at vide, at de involverede danske læger har handlet efter ”best practice”. Det synes ”billigkøbt” med deerfaringer, jeg har i rygsækken og den invaliditet, der er blevet min følgesvend.Jeg har dog som sagt et godt liv. Jeg er ikke hverken død eller lammet. Mine oplevelser er drivkraften i etønske om at være med til at ændre det, der sker i Danmark. Min henvendelse til dig er et forsøg på at få eninstans i tale, der vil se på sagen med ”nye øjne” og være åben overfor det, jeg skriver.Jeg ved, at andre lande har andre måder at agere på. I Sverige har de oprettet rehabiliteringsklinikker tilgenoptræning af whiplashskadede. Med gode resultater til følge. Efter fem år er de fleste i arbejde igen. IDanmark får folk i stedet en psykiatrisk diagnose og rigtig mange vedbliver at være uarbejdsdygtige restenaf deres liv. For ikke at tale om, at manges livskvalitet kan ”ligge på et meget lille sted”.Mine spørgsmål til dig er:1. Hvordan sikrer man sig, at grænsen mellem normale reaktioner og en psykiatrisk lidelse ikkeoverskrides?2. Hvem har ret - Patientombuddet eller Sundhedsstyrelsen – i, at man ikke kan ”opfinde” endiagnose (jvnf. Patientombuddet)?3. Hvad vil du gøre ved, at mange patienters diagnoser ændres, selv om de i første omgang er givet afspecialister (jvnf. Patientombuddet)?4. Hvad vil du gøre ved, at 300.000 borgeres rettigheder krænkes?5. Hvordan vil du håndtere, at mange læger er ansat i medicinalfirmaer samtidig med at de f.eks.forsker?6. Er det acceptabelt, at forskning som i dette tilfælde sponsoreres af ikke-uvildige aktører, menaktører med særinteresserer i at psykiatrisere patienter?Mit ærinde er ikke personligt, men på vegne af 300.000 danskere. Mit løb er kørt, og jeg magter ikke flerepersonlige sagsanlæg, som jeg ikke får noget ud af.For en ordens skyld vil jeg fortælle, at jeg er uddannet sygeplejerske, har videreuddannelse fra DanmarksSygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet samt en 2 årig tillægsuddannelse som sygeplejefagligvejleder. Jeg har i hovedparten af mit arbejdsliv været enten sygeplejelærer eller leder. I 2007 blev jegdesværre pensioneret. Efter operationen i Tyskland har jeg været meget aktiv i PTU – Foreningen af Polio-,Trafik- og Ulykkesskadede, men måtte af helbredsmæssige grunde stoppe i 2012. Men det skal ikkeforhindre mig at opfordre dig til at gøre noget ved de skitserede problemer. Jeg er ikke stolt af at væredansk samfundsborger med den udvikling, der sker nu.

Bilag 1. EKSEMPLER PÅ FORSKNINGFORSKNING I WHIPLASHDen finske forsker Raija Mikkonens har lavet godkendt forskning af funktionelle scanninger vedwhiplashskade. Hun kan visualisere bl.a. svære ledbåndsskader og tryk på rygmarven i den øverste del afnakken. Specielt mellem 1. og 2. nakkehvirvel finder hun ofte skader. Skader, som ikke kan ses vedalmindelig scanning, men kun under bevægelse.http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2807769/I Danmark har kiropraktor og ph.d Lars Uhrenholt forsket i afdøde. Ved dissektion har han fundet skader inakken, som ikke kunne ses hverken ved almindelig obduktion eller med de undersøgelsesmetoder, deranvendes i dag. Kritikerne mener, at man ikke kan sammenligne døde med levende personer, idetmuskelværnet hos levende måske medvirker til at undgå skader. At de skader, han har fundet, hverken harkunnet findes ved obduktion eller med eksisterende undersøgelsemetoder, taler dog for sig selv.Svenske læger på Smärtecentrum ved Akademisk sygehus i Uppsala har forsket i en ny metode tilfotografering af usynlige smerter efter indsprøjtning af radioaktivt kontrast og efterfølgende undersøgelsevia en såkaldt PET-metode i en almindelig scanner. Efter indsprøjtning af kontrast kan der således tagessnitbilleder af nakken. Kontrasten "ophobes" i de områder, hvor den skadede har smerter og kan dervedbilledliggøres eller visualiseres.Det er altså lykkedes forskerne at bevise, at patienter med smerter efter whiplash vitterligt har ondt.Undersøgelsesmetoden er først afprøvet på whiplashskadede, men afprøves nu også på patienter medf.eks. tennisalbue.

http://jyllands-posten.dk/international/article4603127.ec

En amerikansk forsker, dr. Ezriel E. Kornel, har i juli 2010 offentliggjort forskning i Spine Injury. Han har iforeløbige studier vha hjernescanning er fundet anatomiske forandringer hos 23% ud af 1200 mennesker,der havde været udsat for en whiplashtraume. De fleste havde en udposning, også kaldet Chiarimalformation. En sådan misdannelse kan være ganske smertefuld og true patientens helbred i form afsymptomer, der kan omfatte hovedpine, nakkesmerter, følelsesløshed, nedsat kraft og snurren i arm. Inogle få tilfælde kan der også være nedsat kraft i ben samt hjerne dysfunktion." Dr. Kornel opfordrer alle,der får piskesmæld til at opsøge en læge med det samme!http://www.lipcon.com/news/new-study-finds-whiplash-caused-brain-injury-in-over-20-percent-of-cases.htmlNy medicinsk forskning baseret på high-speed x-ray videobåndoptagelser af hvirvelsøjlens bevægelse isimulerede kollisioner, viser at kompression og forskydning, som forekommer 25millisekunder førhyperextension (overstrækning) kan forårsage skade på facetled. Selv vedlav hastighed.Dette står i en bogomtale:Medical Proof of Whiplash af Michael R. Melton.http://www.jamespublishing.com/books/mpw.htmFacetled er de små led, der sidder mellem hvirvlerne. Skader på disse kan naturligvis afstedkomme smerter.Sådanne skader kan ikke ses på de undersøgelser, der kan foretages i Danmark i dag.FORSKNING I NOGLE AF DE ANDRE FYSISKE LIDELSER, DER KONVERTERES TIL PSYKIATRISKE LIDELSEREt forskerhold på Hillerød Hospital lige påvist en metode til kortlægning af hastigheden og passagen itarmen. Man har således konstateret, at colon irritabile (irriteret tyktarm) med smerter, oppustethed,febertilstande etc. drejer sig om en delvis forstoppelse i tarmsystemet. Dette kan nu behandles fysisk. Medmindre patienten har nået at få diagnosen funktionel lidelse.http://www.dr.dk/P1/Sundhed/Udsendelser/2012/06/12142303.htmhttp://www.hillerodhospital.dk/menu/Afdelinger/KirurgiskAfdeling/Behandlingstilbud/Tarmlaboratoriet/IrritabelTyktarm.htm44.000 mennesker i Danmark lider af glutenallergi, hvilket kan give mavesmerter. Kun 1 promille i Danmarkundersøges herfor, mens langt flere undersøges i både Norge og Sverige.http://www.dr.dk/P1/P1Dokumentar/Udsendelser/2012/09/26165422Mavesmerter er ifølge DSAM´sskrift funktionel lidelse.Tidligere har man antaget, at kun mennesker, der har fået påvist forsnævringer i kranspulsårer er i risiko forat få alvorlig hjertesygdom. Forskning på Bispebjerg viser nu, at det ikke er korrekt, og at langt flere kvinderhar hjertesmerter uden forsnævringer. De er hidtil ikke blevet taget alvorligt!http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1789951.ecehttp://www.hjerteforeningen.dk/index.php?pageid=334&newsid=878”Hjertesmerter” er også medtaget under funktionelle lidelser.

udtaler i magasinet Sundhed - det nye helsemagasin:”At møde patienter, der fortæller om voldsommesmerter, med en holdning om, at det nok er noget psykisk, og at de bare skal tage sig sammen! Det er enmistro, der virkelig trækker tænder ud."Hun fortsætter: ”Istedet for at lytte til patienterne, bliver de mødtmed forudindtagede meninger og sendt rundt i systemet til en stribe undersøgelser – og derefter skyderman dem i skoene, at de 'shopper' rundt til speciallægerne."Også af socialforvaltninger møder ofte patienterne med mistro, fortæller Stine Amris: "Nogle er eksempelvisude for at blive sendt til psykiatrisk vurdering, selv om de har fysiske smerter og ingen psykiske problemer."http://www.magasinet-sundhed.dk/sundhed/naar-kroppen-overfortolker-smerte.html2. Morten Sodemann, professor, lektor i Global Health ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SyddanskUniversitet og leder af Indvandrermedicinsk og overlæge ved Infektionsmedicinsk afdeling ved OdenseUniversitetshospital skriver i følgende link:http://www.dsam.dk/files/179/indvandrermedicinsk_klinik_odense_universitetshospital.pdf”Hvis man anerkender at der findes en entitet som "funktionelle lidelser" er denne vejledning udemærketfunderet og praktisk anvendelig.Men desværre er problemet med begrebet funktionelle lidelser at det oftest anvendes i tilfælde hvor 1)lægen og patienten ikke kommunikerer særlig godt eller 2) lægen ikke har et overblik eller 3) hvorpatienten ikke er godt nok udredt. Desværre er punkt 3) den hyppigste årsag og en manual til at håndteredenne situation hjælper i så fald ikke ret meget.Patienter med kronisk træthedssyndrom udemærker sig ved ikke at være godt nok undersøgt foralmindelige sygdomme og ved at diagnosen ofte stopper for en yderligere almindelig udredning og at deofte er set af talrige marginale specialister uden intern medicinske kundskaber. Fra en infektionsmedicinsksynsvinkel er en funktionel lidelse udtryk for en dårligt udredt patient.Patienter med funktionelle lidelser har sjældent været vurderet af relevante speciallæger, mens mindrerelevante speciallæger ofte er konsulteret til overmål. Patienter der én gang har fået prædikatet"funktionel lidelse" bliver sjældent genstand for en standard objektiv undersøgelse, standard biokemi,psykiatrisk vurdering eller standard anamnese.Eksempler på oversete sygdomme som: blødningsanæmier, allergi, laktoseintolerans, iskæmiskhjertesygdom, kronisk hepatitis, moderat depression, skjulte handicaps, ADHD, dysfungerende familier,tidlig omsorgssvigt eller Post Traumatisk Distress Syndrom blandt funktionelle lidelser er hyppige. Specieltsidstnævnte er en hyppig fejl blandt etniske minoriteter. Selvom det er besnærende at idømme f.eks.etniske patienter diagnoser som "etniske smerter", "kulturelt betingede symptomer" etc., så er de mestudtryk for mangelfuld anamnese og sparsom diagnostik. Forkerte diagnoser forsinker eller forhindrerkorrekt behandling og reducerer patienters livskvalitet i årevis.Hvis denne manual skal forebygge et behov for hospitals vurdering skal den i højere grad bygge på og tagehøjde for de hyppigste fejl i udredningen af disse patienter og typiske fejl i udredningen bør adresseresbedre i retningslinjen.Jeg er ikke sikker på jeg er enig i at disse patienter skal udredes i praksis - det kommer jo an på en nærmerekarakteristik:hvis en standard udredning ved uforklaret sygdom ikke giver svaret, så skal disse patienternetop undersøges af få og særligt uddannede specialister fordi en række (meget forskellige) lidelserligner en funktionel lidelse (men er ikke funktionelle).Grundholdningen i tilgangen til denne gruppe patienter må være at funktionelle lidelser er bekvemmediagnoser, men sjældent den korrekte diagnose og at målet må være at identificere en korrekt diagnoseistedet for en diagnose der stort set er udtryk for den mindste fællesnævner”.3. Overlæge på Psykiatrisk Center København Peter W. Jepsen, som i en artikel i Ugeskrift for Læger nr, 493. december 2012 skriver om diskussionen om psykofarmaka i dagspressen: ”Vikan ikke afgrænse det

depressive, smerten, træthed, angst og sige, hvad der egentlig er sygdomme, og hvad der blot er variationover en menneskelig normaltilstand".Han sammenligner med feber for 100 år siden. Kinin hjalp på nogle,men først da man fandt malaria, fandt man ud af, hvorfor kinin ikke virkede på alle med feber. ”Depressioner på linje med feberen, for vi går galt i byen, når vi fokuserer på depressionen, ligesom lægerne i fortidengik galt i byen, da de fokuserede på feberen som sygdom”. ”Påsamme måde vil det være med en langrække både somatiske, men nok særligt psykiatriske diagnoser",siger han og afslutter: "Derforvilfremtidens læger se tilbage på både vores behandling af særligt psykiatriske lidelser (jeg vil her for egenregning tilføje funktionelle lidelser), men også den debat, der kører i øjeblikket om forbrug af ADHD- ogdepressionsmedicin og ryste på hovedet.Ingen kan jo i dag ædrueligt sige, om vi overbehandler eller ej.For det kan jo ikke afgøres, når vi ikke reelt kender sygdommene endnu.De vil se på os, som vi ser tilbagepå de læger, der kaldte feber for en sygdom. Og ryste på hovedet".4. Det viser sig at 13 ud af 21 læger, der sidder i tre grupper under Sundhedsstyrelsen vedr. behandling afdepression, ADHD og forhøjet kolesterol, er på medicinalfirmaers lønningslister.Professor Peter Gøtzsche, som er direktør for det uvildige forskningscenter Nordisk Cochrane Center sigertil Ekstra Bladet:"Det er helt uacceptabelt, at det i så høj grad er læger, der er lønnet af industrien, somlaver vores retningslinjer".Lektor i forvaltningsret Sten Bønsing ved Aalborg Universitet siger ligeledes til Ekstra Bladet:"Jeg erforundret og overrasket over denne her praksis. Jeg kan ikke forstå, at det ikke er muligt at lave et system,som sikrer bedre imod sammenblandede interesser".Han efterspørger politisk indblanding.http://www.metroxpress.dk/nyheder/lger-afslret-i-dobbeltrolle/KObllD!npiPjLaKZH5U/

I Ugeskrift for Læger i juni 2010 skriver Per Fink og to professorer - hhv en smertelæge, Troels StaehelinJensen og en rheumatolog Henning Bliddal en leder om emnet funktionelle lidelser.http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2010/UFL_2010_24/UFL_2010_172_24_1811Normalt skrives en leder ikke af læger, men af en journalistisk chefredaktør. En leder er normalt et udtrykfor det udgivende blads holdning. Derfor er det specielt, at tre læger får lov at lave en leder, hvori de oven ikøbet skriver:”Atafvise disse funktionsforstyrrelser som opspind er ikke blot arrogant, men en lægeholdning af den typekan føre til en uheldig læge-patientkommunikation og en mulig forværring af tilstanden.En forstyrrelse ide normale homøopatiske mekanismer, er integreret information om organismens fysiologiske status,kunne væremedvirkende til en patologisk sensibilisering i en række områder af hjernenog dermed værestarten på en kronisk invaliderende tilstand. Funktionelle tilstandebør både forskningsmæssigt og kliniskbehandles med samme seriøsitet som andre sygdomme”.Diagnosen er selvopfunden, og der er ingen evidens for hverken lidelsen eller den diagnostik ellerbehandling, de foreslår; men de tillader sig at kalde andre for arrogante. Andre sygdomme omkonverteresikke en ny, selvopfunden diagnose.

De skriver også, at det kan føre til en uheldig læge-patientkommunikation og en mulig forværring aftilstanden. Heri synes indlagt en trussel om, at deres uenige kolleger kan påføre patienten lidelse – ensåkaldt iatrogen (lægefremkaldt) lidelse.Den iatrogene lidelse nævnes også i DSAM´s vejledning:”Hvis man undlader at stille diagnosen funktionel lidelse, når kriterierne er opfyldt, risikerer patienten atblive kastebold mellem forskellige speciallæger, socialforvaltning osv., idet alle er usikre på hvad patientenfejler. Herved risikerer vi at udsætte patienten for iatrogen skade (lægefremkaldt skade) og forlængesygdomsforløbet unødigt”.På Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelsers hjemmeside har jeg fundet dette citat: "Derflorerer bådefordomme og misforståelseri forhold til patienter med funktionelle lidelser,også blandt nogle læger.Dettebygger næsten altid på en manglende viden.Forskningsklinikkens ønske er, at alle læger vil blive i stand tilat genkende patienter med funktionelle lidelser, når de møder dem, og behandle dem på det sammevidenskabelige og evidensbaserede grundlag som de behandler andre patienter".http://funktionellelidelser.dk/for-fagfolk-forskere/intro/Problemet er blot, at der hverken findes videnskabeligt eller evidensbaseret grundlag for hverken atlidelsen eksisterer eller at behandlingsforslagene har en effekt.