SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 108: Notat af 18. december 2012 om samarbejdet mellem politiets alarmcentraler og regionernes AMK-vagtcentraler om håndteringen af alarmopkald til 1-1-2, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Notatom samarbejdet mellem politiets alarmcentraler og regionernesAMK-vagtcentraler om håndteringen af alarmopkald til 1-1-21. IndledningDen 2. maj 2011 iværksattes en ny ordning for modtagelse af alarmopkaldtil 1-1-2. Hvor det tidligere alene var politiets alarmcentraler, der forestodbesvarelsen og håndteringen af opkaldene, har politiets alarmoperatører(udenfor Storkøbenhavn) siden maj 2012 viderestillet opkald til sundheds-personale fra regionernes AMK-vagtcentraler, der omhandler sygdom ellertilskadekomst.Den nye model for viderestilling af sundhedsfaglige 112-opkald til de re-gionale AMK-vagtcentraler har rejst visse spørgsmål vedrørende sund-hedspersonalets tavshedspligt og konsekvenserne heraf for samarbejdetmellem politiets alarmcentraler og regionernes AMK-vagtcentraler. Derhar været afholdt en række møder mellem Ministeriet for Sundhed og Fo-rebyggelse og Justitsministeriet med henblik på en afklaring af spørgsmå-lene. I dette notat beskrives problemstillingen samt de løsninger, som derer opnået enighed om på møderne. Nedenfor under pkt. 2 omtales den nyemodel for viderestilling af sundhedsfaglige 112-opkald til de regionaleAMK-vagtcentraler, herunder myndighedernes erfaringer med denne. Un-der pkt. 3 redegøres for den relevante lovgivning, og pkt. 4 indeholder envurdering af de rejste spørgsmål.2. Den nye model for viderestilling af sundhedsfaglige 112-opkald tilde regionale AMK-vagtcentralerSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

2.1. Etableringen af den nye model for viderestilling af sundhedsfagli-ge 112-opkald til de regionale AMK-vagtcentralerBaggrunden for den nye model for viderestilling af sundhedsfaglige 112-opkald til de regionale AMK-vagtcentraler var et ønske om at styrke densundhedsfaglige kompetence i alarmeringsfasen. Forud for etableringenhavde en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen i 2009 opstillet flere mu-lige modeller for en kommende ordning. Den valgte og nu gennemførteløsning er den såkaldte samarbejds-/overleveringsmodel, som indebærer,at politiets 1-1-2-operatør kobler sundhedsfagligt personale fra regionernesAMK-vagtcentraler ind på samtalen via en konferencetelefon, så snart op-kaldet er stedfæstet og identificeret som et opkald vedrørende sygdom ellertilskadekomst. Det sundhedsfaglige personale foretager herefter den sund-hedsfaglige visitation af alarmopkaldet, herunder disponering af de præ-hospitale beredskaber som ambulance mv., mens politiets alarmoperatørfortsat rekvirerer politi og redning.En arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter for Danske Regioner, Kø-benhavns Brandvæsen og Rigspolitiet udarbejdede i 2010 forslag til ennærmere procedure for ordningen. Arbejdsgruppen konstaterede i sin rap-port af 20. juli 2010, at et valg af samarbejds-/overleveringsmodellen med-fører, at der opstår en problemstilling om forholdet mellem sundhedsper-sonalets tavshedspligt og politiets opgavevaretagelse, som kræver nærmerevurdering. Arbejdsgruppen fandt dog ikke, at den identificerede problem-stilling burde forhindre, at man kunne gå videre og iværksætte denne mo-del.2.2. Myndighedernes erfaringer med den nye model for viderestillingaf sundhedsfaglige 112-opkald til de regionale AMK-vagtcentraler2.2.1. Politiets erfaringerUnder den nuværende ordning for håndtering af alarmopkald til 1-1-2 skalpolitiets alarmoperatører koble en sundhedsperson på samtalen, så snartopkaldet er stedfæstet og identificeret som vedrørende sygdom eller tilska-dekomst. Formålet er, at borgere i akutte sygdoms- og skadesituationerhurtigst muligt kan få den nødvendige sundhedsfaglige rådgivning oghjælp såsom vejledning i førstehjælp og tilkaldelse af ambulance. Derforvil der oftest førstefterden sundhedsfaglige visitering være lejlighed til atudspørge borgeren om politimæssigt relevante oplysninger, ligesom der i2

øvrigt kan fremkomme sådanne oplysninger under samtalen med sund-hedspersonen.Politiets alarmoperatører har efter etableringen af den nye model for vide-restilling af sundhedsfaglige 112-opkald til de regionale AMK-vagtcentraler oplevet en række situationer, hvor alarmoperatøren har fun-det det nødvendigt af politimæssige hensyn at forblive på linjen efter, at ensundhedsperson har overtaget samtalen. Politiet har herved fået adgang tilpolitimæssigt meget relevante oplysninger. I en række tilfælde, hvor poli-tiets alarmoperatører ikke er forblevet på linjen, har politiets alarmoperatø-rer oplevet, at de ikke har kunnet få adgang til politimæssigt relevante op-lysninger, der er fremkommet efter, at alarmoperatøren har koblet sig afopkaldet.Rigspolitiet har på den baggrund givet udtryk for, at der et klart behov for,dels at politiet kan forblive på linjen efter opkobling af sundhedspersonenpå opkaldet, dels at politimæssigt relevante oplysninger, der fremkommerefter, at alarmoperatøren har koblet sig af opkaldet, skal tilgå politiet i stør-re omfang, end det sker i dag – både på forespørgsel og på sundhedsperso-nalets eget initiativ. Behovet for oplysninger er nedenfor uddybet og illu-streret med en række eksempler.Indsættelse og koordination af beredskaberPolitiet har behov for en række oplysninger for at kunne varetage opgavenmed at indsætte og koordinere andre dele af beredskabet end ambulance,såsom politi, brandvæsen m.v.Der kan eksempelvis være behov for nærmere oplysninger om brandudvik-ling eller om færdsels- eller andre uheld med behov for sikring af et skade-sted, f.eks. ved afspærring med tavlevogn. Ligeledes skal alarmcentralenkunne vurdere behovet for at rekvirere specialudstyr såsom udstyr til af-stivning eller frigørelse af fastklemte personer eller andet udstyr, der er vi-talt for ambulance, læge eller redningsberedskab.Sikring af indsatspersonel mod faresituationerPolitiet skal endvidere kunne forberede indsatspersonellet ordentligt for atsikre både politi-, rednings- og andet personel mod faresituationer.Således kan der under et alarmopkald om tilskadekomst fremkomme kon-krete oplysninger om en farlig eller bevæbnet person på skadestedet, ellerpolitiet kan ved søgning i relevante registre under samtalen konstatere, at3

en person på adressen er kendt for vold mod tjenestemand eller våbenbe-siddelse. Ligeledes kan der under et opkald fremkomme oplysninger omudslip af giftige gasser, eksplosionsfare eller andre forhold på skadestedet,der nødvendiggør særlige forholdsregler for redningsberedskaberne.I en sag fra Bornholms Politi ønskede en mor en ambulance til sin datter,der var blevet skamferet alvorligt af to rottweilerhunde, som under opkal-det befandt sig uden for døren til anmelders bopæl. Her lykkedes detalarmoperatøren at koordinere ambulancens og politiets ankomst således,at politiet kunne aflive hundene, og redderne straks herefter kunne hjælpeden skamferede pige, som måtte hasteoverføres til Rigshospitalet med he-likopter.I en sag fra Østjyllands Politi havde den person, som foretog alarmopkal-det, modtaget en sms fra en psykisk syg bekendt om, at vedkommende øn-skede at begå selvmord og nu havde indtaget en større mængde piller.Alarmoperatøren koblede her straks det sundhedsfaglige personale ind påsamtalen og forblev herefter på linjen. Under den videre samtale kom detfrem, at den psykisk syge person var fjendtligt stemt over for både politi-og ambulancepersonale og potentielt til fare for disse.Afværgelse af andre faresituationer og efterforskning af strafbare forholdOplysninger fremkommet under et alarmopkald vil ofte være relevante forpolitiet også i forhold til afværgelse af faresituationer i øvrigt, efterforsk-ning af en forbrydelse eller begge dele på samme tid.Når en person, som foretager et alarmopkald, anmelder en forbrydelse, harpolitiet således behov for eventuelle oplysninger om signalement af ger-ningspersoner, flugtkøretøj og flugtrute mv.I en sag fra Østjyllands Politi havde personen, som foretog alarmopkaldet,fra sin lejlighed set en person på gaden blive stukket ned med kniv og ger-ningspersonerne flygte. Når der er tilkaldt den nødvendige lægehjælp, harpolitiet i en sådan situation brug for at kunne stille spørgsmål om signale-ment og flugtrute m.v. med henblik på pågribelse af gerningspersonerne ogefterforskning af forbrydelsen i øvrigt.I en anden sag fra Østjyllands Politi ringede en kvinde, der af sin eksmandvar blevet udsat for vold med skader til følge. Kvinden mente, at ger-ningsmanden havde forladt stedet. Sundhedspersonale blev koblet ind påsamtalen, og alarmoperatøren forblev på linjen. Alarmoperatøren kunne4

under den videre samtale høre, at gerningsmanden kom retur, hvorefterhan hurtigt foranledigede en politipatrulje sendt til stedet.Ved opkald om uheld kan det ofte ved alarmoperatørens spørgeteknik kon-stateres, at anmelder forsøger at camouflere, at der er tale om et strafbartforhold, f.eks. vold på gaden, ved diskoteker, værtshuse, rockerklubhuseeller andre steder, hvor man ikke ønsker politiets tilstedeværelse. Ligele-des sker det, at alarmoperatøren konstaterer, at personer eller adresser tid-ligere er kendt i forbindelse med eksempelvis partnervold eller anden kri-minalitet.Også i andre typer af sager om uheld og sygdom mv. kan der være behovfor en politimæssig efterforskning eller anden opfølgning ved siden af densundhedsfaglige indsats.Således kan der under et opkald om et færdselsuheld fremkomme oplys-ninger, der tyder på, at føreren af et involveret motorkøretøj er spirituspå-virket. En person kan findes død i en fængselscelle, i sit hjem efter et tilsy-neladende selvmord ved skud med et jagtgevær eller under andre omstæn-digheder, hvor det er relevant for politiet at kunne stille anmelder spørgs-mål og starte en efterforskning.I situationer med gentagne voldsepisoder hos samme indehaver af en spiri-tusbevilling kan der endvidere være tale om, at disse bør indgå i en bevil-lingssag hos politiet.2.2.2. Sundhedspersonalets erfaringerUnder pkt. 2.2.1 er politiets erfaringer med den nye model for viderestil-ling af sundhedsfaglige 112-opkald til de regionale AMK-vagtcentraleromtalt, herunder er beskrevet de problemer, som politiet oplever med hen-syn til at få de nødvendige oplysninger, som fremkommer i forbindelsemed opkald til 1-1-2.Regionerne oplever ligeledes problemer med den nye model. Problemernevedrører forholdet til den sundhedsfaglige tavshedspligt.Danske Regioner har således oplyst, at sundhedsvæsenet har et ønske omat sikre patienterne fuld anonymitet og at overholde tavshedspligten, såle-des at ingen borgere afholder sig fra at henvende sig til sundhedsvæsenet5

for at få akut hjælp. Regionerne finder, at problemstillingen er principiel,men kvantitativt udgør en meget lille del af de mange daglige 112-opkald.Regionerne finder, at politiet ved første samtale har mulighed for at afklareproblemstillingen under forudsætning af, at borgerne giver korrekte oplys-ninger. Såfremt borgeren ikke giver korrekte oplysninger og sundhedsper-sonen efterfølgende erfarer, at der er tale om kriminelle forhold, som bety-der at tavshedspligten kan og skal brydes, kontaktes politiet straks.Efter regionernes opfattelse ringer nogle borgere i dag ikke 112 selv vedakut livstruende tilstande, men bringer selv den syge/tilskadekomne tilnærmest hospital. Dette er formentlig af frygt for, at politiet involveres.Hospitalspersonale har på lige fod med det sundhedsfaglige personale påAMK-vagtcentralerne tavshedspligt og kan kun efterfølgende kontakte po-litiet, såfremt der er kriminelle forhold, der betyder, at tavshedspligten kanbrydes, eller i situationer, hvor personalets egen sikkerhed er i fare.Sundhedspersonerne på AMK-vagtcentralen udspørger borgeren om for-hold, der har betydning for den rette hjælp, og er derfor afhængige af kor-rekte svar. Det er afgørende for visiteringen og afsendelsen af det korrektepræhospitale respons, at den sundhedsfaglige medarbejder kan få oplyst al-le relevante forhold. Det er derfor hos regionerne en bekymring, at borgerevil afstå fra at fortælle den sundhedsfaglige visitator om alle relevante for-hold, når politiet fortsat er på linjen. Det kan f.eks. være i situationer, hvorborgeren har taget euforiserende stoffer, men alene vælger at oplyse, atvedkommende har drukket alkohol. Det kan også være, at den pågældendeikke oplyser om ulykkesmekanismen, når der har været alkohol eller stof-fer involveret. Det kan også betyde, at borgere, der volder skade på andre,ikke vil ringe 112 om hjælp til offeret.Regionerne oplyser, at der er eksempler på, at politiet, uden at dette oply-ses overfor borgeren, stadig er på linjen og bryder ind i samtalen mellemborgeren og den sundhedsfaglige visitator. Dette sker f.eks. med supple-rende politimæssige spørgsmål og ud fra et ønske om at afklare, om politi-et kunne have en efterforskningsmæssig opgave, som de i første omganghavde overset. Erfaringen er også, at politiets alarmoperatører bryder ind isamtaler for at give gode råd eller supplerende anvisninger eller evt. giversig til kende sidst i samtalen med henblik på at ville tale med borgeren.Dette er til gene for sundhedspersonens arbejde og er samtidig medvirken-de til at forvirre borgeren om, hvem de taler med. Regionerne oplyser, atder er eksempler på, at borgere anfører, at de klart havde indtryk af, at de6

var alene på linjen med den sundhedsfaglige visitator. Det har flere gangeresulteret i vrede indringere, når de efterfølgende har fået kendskab til, atpolitiet også var på linjen.Det er regionernes opfattelse, at dette er problematisk i forhold til sund-hedspersonalets tavshedspligt og i forhold til borgerens berettigede for-ventning om, at de behandles i sundhedsfagligt regi, og at de oplysninger,de giver, afgives i fortrolighed, samt at de er omfattet af sundhedslovensregler om tavshedspligt.Det har været anført af politiet, at de vil miste muligheden for efterforsk-ning, såfremt de ikke kan lytte med på samtaler, hvis de selv finder dettenødvendigt. Regionerne finder, at den praksis, der har været på landet stør-ste 112-alarmcentral gennem en årrække viser, at dette ikke er tilfældet. På112-alarmcentralen i Storkøbenhavn, som modtager omkring 40 % af alle112-opkald og drives af Københavns Brandvæsen, modtager alarmoperatø-ren opkaldet. Alarmoperatøren videresender alle politimæssige opkald tilpolitiet, mens øvrige opkald videresendes til henholdsvis brand- og red-ningsdelen eller til regionens AMK-vagtcentral. Praksis har således gen-nem en årrække været, at politiet ikke har lyttet med på de opkald som112-alarmcentralen i Storkøbenhavn har modtaget, men alene fået de op-kald viderestillet, som blev vurderet som værende af politimæssig interes-se.Dette har fungeret uden problemer, og Region Hovedstaden er ikke be-kendt med, at den ordning, der aktuelt er mellem 112-alarmcentralen iStorkøbenhavn og Region Hovedstadens AMK-vagtcentral, har givet an-ledning til konkrete problemer, hvor politiets efterforskning er blevet for-hindret.3. Den relevante lovgivning3.1. Politiets pligter efter politiloven og beredskabslovenPolitiet er efter lovgivningen pålagt en række opgaver. Muligheden for atvaretage disse opgaver afhænger i en vis udstrækning af, at de nødvendigeoplysninger tilgår politiet – både fra borgere og fra andre myndigheder.Oplysninger fra alarmopkald kan navnlig være nødvendige for politiets va-retagelse af opgaver efter politiloven og beredskabsloven, som omhandlerafværgelse af faresituationer, efterforskning af forbrydelser og koordinati-on af redningsberedskabet ved større skader.7

3.2. Sundhedspersonales tavshedspligt efter sundhedslovenSundhedspersonales tavshedspligt, videregivelse og indhentning af hel-bredsoplysninger m.v. er reguleret i sundhedslovens kapitel 9. Tavsheds-pligten fremgår af § 40, der har følgende ordlyd:”§ 40.En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshedom, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får for-modning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forholdog andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i dette kapitel.Stk. 2.I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagtbeføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnedeansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overens-stemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.”

Stk. 2.Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden pati-entens samtykke ske, når1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, atoplysningen skal videregives og oplysningen må antages at havevæsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbe-handling,2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af enåbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten,sundhedspersonen eller andre eller3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennem-føre tilsyns- og kontrolopgaver.Stk. 3.Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplys-ning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.Stk. 4.Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skalden, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om vide-regivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udeladesefter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private inte-resser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.§ 44.Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet omskriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændig-hederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjourna-len.Stk. 2.Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er gi-vet.Stk. 3.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmereregler om det i stk. 1 nævnte samtykke.”

De to bestemmelser er en videreførelse af henholdsvis § 25 og § 26 i lovom patienters retsstilling, hvor § 26 svarer til sundhedslovens § 43. I despecielle bemærkninger til § 26 i forslag til lov om patienters retsstilling (L15 af 26. marts 1998, FT 1997-98, 2. samling) er blevet anført følgende:”Bestemmelsen i [§26, stk. 2,]nr. 2er ligesom § 24, stk. 2, nr. 2, en»værdispringsregel«, der som udgangspunkt forudsætter en konkretvurdering i hvert enkelt tilfælde. Bestemmelsen er kun relevant, hvorder ikke er fastsat udtrykkelige pligtudleveringsbestemmelser somnævnt i nr.1.Den foreslåede bestemmelse er formuleret på en anden måde endden gældende værdispringsregel i forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr.3, jf. § 31. Formålet hermed er navnlig at foretage en nærmere regu-lering af spørgsmålet om sundhedspersoners videregivelse af oplys-ninger til politi og anklagemyndighed i forbindelse med efterforsk-ning af mindre grov kriminalitet.I forhold til politi og anklagemyndighed vil en videregivelse af op-lysninger bl.a. være berettiget, såfremt der er tale om efterforskningaf alvorlig kriminalitet som manddrab, seksualforbrydelser, groverevold m.v., herunder vold mod børn. Det er i den forbindelse uden be-tydning, om politiet fremsætter begæring om udlevering af oplysnin-ger, eller der opstår spørgsmål om videregivelse på sundhedsperso-nens eget initiativ, f.eks. i forbindelse med overvejelse om indgivel-se af anmeldelse om strafbart forhold. […]9

Bestemmelsen indebærer i princippet, at der - i modsætning til, hvadder i dag efter forvaltningslovens § 31 gælder for offentligt ansattesundhedspersoner - ikke i nogen tilfælde erpligttil at videregive op-lysninger til f.eks. politi og anklagemyndighed, uanset hvor grovkriminalitet m.v. der er tale om. Det forudsættes som modstykke her-til, at der i alle tilfælde, hvor videregivelse må anses for berettiget,foretages en konkret vurdering af, om videregivelse også bør findested. I denne vurdering må navnlig indgå karakteren af den begåedekriminalitet. Der vil således ikke på sygehuse m.v. kunne etableresen praksis, hvorefter der aldrig eller kun undtagelsesvis videregivesoplysninger til politi og anklagemyndighed.”

4. VurderingEtableringen af den nye model med viderestilling af sundhedsfaglige 112-opkald til regionale AMK-vagtcentraler rejser visse spørgsmål vedrørendesundhedspersonalets tavshedspligt og konsekvenserne heraf for samarbej-det mellem politiets alarmcentraler og regionernes AMK-vagtcentraler.Problemstillingen består i, at sundhedspersonalet på regionernes AMK-vagtcentraler modtager oplysninger i forbindelse med et alarmopkald, derkan være omfattet af sundhedspersonalets tavshedspligt efter sundhedslo-ven. Samtidig er mange af de oplysninger, der kan fremkomme under etalarmopkald, nødvendige for, at politiet kan løse deres pligtmæssige opga-ver efter lovgivningen.Før etableringen af den nye model for viderestilling af sundhedsfaglige112-opkald til de regionale AMK-vagtcentraler håndterede politiet selv he-le alarmopkaldet og havde således fuld adgang til disse oplysninger.Etableringen af den nye model rejser navnlig spørgsmål om for det første,hvor længe politiets alarmoperatører kan forblive på linjen, efter at sund-hedspersonen er koblet ind på opkaldet, og for det andet, i hvilket omfangsundhedspersonalet skal videregive oplysninger til brug for politiets arbej-de, når oplysningerne fremkommer efter, at politiets alarmoperatør harkoblet sig af samtalen.Der har som nævnt været afholdt møder mellem Ministeriet for Sundhedog Forebyggelse og Justitsministeriet om de nævnte spørgsmål.

4.1. Politiets forbliven på linjen efter opkobling af sundhedspersonalePå møderne mellem Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Justits-ministeriet er spørgsmålene om, hvor længe politiets alarmoperatører kanforblive på linjen, efter at sundhedspersonen er koblet ind på opkaldet,blevet drøftet. Der har i den forbindelse været enighed om, at der må ska-bes en løsning, som ikke kompromitterer det sundhedsfaglige personalestavshedspligt. Samtidig har der været enighed om nødvendigheden af, atpolitiet i visse tilfælde kan forblive på linjen for at overhøre den videresamtale og eventuelt igen tale med personen, som har foretaget alarmop-kaldet, efter den sundhedsfaglige visitering. Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse har i den forbindelse tilkendegivet, at tavshedspligten ikke ertil hinder for, at samtalen kan fortsætte som en trepartskonferencesamtale.Det afgørende i den forbindelse er, at personen, som har foretaget alarm-opkaldet, er klar over, at samtalen ikke foregår i fortrolighed mellem ved-kommende person og sundhedspersonen alene.Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Justitsministeriet er enige om,at en løsning bør være, at politiets alarmoperatør kan forblive på linjen ef-ter indkobling af sundhedspersonalet i særlige tilfælde af politimæssig in-teresse, hvor alarmoperatøren skønner dette relevant. Dette vil ofte væreaktuelt i forbindelse med ulykker og anden pludselig tilskadekomst, mensdet kun sjældent vil være tilfældet i forbindelse med almindelig sygdom1. Iforbindelse med indkoblingen af sundhedspersonalet skal personen, somhar foretaget alarmopkaldet, orienteres herom, eksempelvis ved følgendebesked fra alarmoperatøren:”Du bliver nu viderestillet til en sundhedsperson. Politiet forbliverpå linjen.”

sonale og politi af afvejningsreglen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, ogde hensyn, der tilgodeses ved henholdsvis tavshedspligten og politiets op-gavevaretagelse.Bestemmelsen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, tillader videregivelse affortrolige oplysninger uden samtykke, når videregivelsen er nødvendig forberettiget varetagelse af en åbenbar almeninteresse eller af væsentlige hen-syn til patienten, sundhedspersonen eller andre.Det fremgår af lovbemærkningerne, at formålet med bestemmelsen navn-lig er at regulere videregivelse af oplysninger til politi og anklagemyndig-hed i forbindelse med efterforskning af kriminalitet. Opregningen i forar-bejderne af de kriminalitetstyper, der vil kunne begrunde videregivelse afoplysninger, udgør ikke en udtømmende opregning af hverken de krimina-litetstyper eller de forhold i øvrigt, der vil kunne begrunde udlevering afoplysninger uden samtykke.Det er i de nævnte bemærkninger til reglerne forudsat, at der skal foretagesen konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde. Ved denne afvejning må enrække særlige forhold vedrørende oplysninger fremkommet under alarm-opkald tages i betragtning.Situationen vedrørende AMK-vagtcentralernes modtagelse af oplysningerunder et opkald til 1-1-2 adskiller sig på en række punkter fra den meretraditionelle behandlingssituation, som reglerne i sundhedslovens kapitel 9tager sigte på.Personen, som har foretaget alarmopkaldet, har således af egen drift ringetop til alarmcentralen på samme måde som hidtil. Indtil maj 2011 håndtere-de politiets personale opkaldet på egen hånd.Endvidere er reglerne om tavshedspligt formuleret med patienten som gen-stand for beskyttelsen, og således at det er patienten, der kan give samtyk-ke til videregivelse af oplysninger. Opkald til 1-1-2 foretages imidlertid of-te af en anden person på skadestedet end den syge eller tilskadekomneselv. Her vil der således ikke være tale om, at en patient afgiver oplysnin-ger til en sundhedsperson i en traditionel behandlingssituation, eller at enbehandler via et traditionelt behandlingsforløb i øvrigt får adgang til for-trolige oplysninger om en patient. Samtidig vil der ofte være tale om akut-te situationer, hvor der ikke er tid til eller mulighed for at indhente patien-tens samtykke.12

Endelig må der i almindelighed siges at være en åbenbar almeninteresse i,at politiet har mulighed for at varetage de helt centrale samfundsopgaver,som de efter lovgivningen er pålagt i forhold til afværgelse af faresituatio-ner, efterforskning af forbrydelser og koordination af beredskaber. Oplys-ninger fra alarmopkald spiller således en afgørende rolle for, at politiet kanvaretage disse opgaver, navnlig i akutte situationer. Derfor bør hensynet tilat muliggøre denne opgavevaretagelse indgå i afvejningen med betydeligvægt.Sundhedspersonalet på AMK-vagtcentralerne bør i almindelighed væreopmærksomme på de særlige forhold omkring politiets behov for oplys-ninger fra alarmopkald, og de bør derfor i nødvendigt omfang på eget ini-tiativ videregive relevante oplysninger til politiet. Således vil oplysningeraf den type, som er nævnt i pkt. 2.2.1, og som fremkommer under alarm-opkald til 1-1-2, som regel kunne videregives.Politiet bør på den anden side udvise forståelse for, at hensynet til deresopgavevaretagelse ikke står alene, men at visse typer af oplysninger afgi-vet til en sundhedsperson under udøvelsen af dennes erhverv nyder en sær-lig beskyttelse efter lovgivningen.