SUU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 106: Henvendelse af 20/12-12 fra Lægemiddelindustriforeningen vedr. nota om at Det Nordiske Cochrane Center skaber utryghed hos patienterne

Det Nordiske Cochrane Center skaber utryghed hos patienterneI dette notat beskrives, med afsæt i arbejde udført af Det Nordiske Cochrane Center omtalt på hhv.videnskab.dk fra den 12. december 2012 (”Industrisponsorerede forskere lyver om lægemidler”) ogkronik i Berlingske Tidende (”Vores lykkepille-epidemi er dybt skadelig”), hvordan direktør PeterGøtzsche og forsker Andreas Lundh gennem kraftige angreb på lægemiddelindustrien og lægestan-den reelt skaber utryghed hos patienterne, som derved tages som en slags gidsler i et ensidigt an-greb på førnævnte interessenter.Angrebene skaber uberettiget utryghed ved myndighedernes godkendelse og kontrol af lægemidlerog er med til at stigmatisere en stor gruppe af patienter, der har brug for behandling af en meget al-vorlig sygdom.I den hårde kritik, som repræsentanterne fra Det Nordiske Cochrane Center fremfører, tages der ikkehøjde for basale og helt faktuelle forhold som den eksisterende lovgivning på området, alvoren afpsykisk sygdom samt almenkendte markedsforhold.Konsekvensen af den ensidige argumentation kan være til stor skade for mange patienter, der er af-hængige af at anvende sikre og effektive lægemidler, som de har tillid til.Følgende tre overordnede kritikpunkter skal særligt fremhæves, da de giver et indtryk af alvoren bagLifs kritik:Myndighederne godkender nye lægemidler på et sikkert og fuldt oplyst grundlagAlle kliniske lægemiddelforsøg – både forskersponsorerede og virksomhedssponsorerede -er underlagt stram og detaljeret lovgivning, der sikrer, at kvaliteten af forsøgene er høj, atforsøgene kan tilvejebringe valide og retvisende resultater, og at sikkerheden for de involve-rede forsøgspersoner er i fokus. De kliniske forsøg skal alle efterleve høje etiske og kvali-tetsmæssige standarder, hvilket kontrolleres af myndighederne både før, under og eftergennemførelse af forsøgene, jf. detaljerede bestemmelser herom. Både dansk og internatio-nal lovgivning stiller tillige krav om, at alle forsøgsresultater fra alle forsøg rapporteres til dekompetente lægemiddelmyndigheder. Myndighederne er således altid fuldt oplyst om alleresultater fra alle kliniske forsøg. Hertil kommer, at der i dag også findes faste regler ogpraksisser, der sikrer, at offentligheden i øvrigt har en let og fuld adgang til al relevant infor-mation om igangværende og afsluttede kliniske lægemiddelforsøg.For Lif er det essentielt, at rammerne omkring den kliniske forskning understøtter åbenhedog transparens. Det er selve fundamentet for den kliniske forskning. Patienterne skal væretrygge ved at deltage i kliniske forsøg og trygge ved at anvende den medicin, som godken-des på baggrund af gennemførte forsøg.Alvorligt syge patienter skal vises respekt og have adgang til nødvendig lægemiddel-behandlingOverhovedet at bruge begrebet ”lykkepiller” i forbindelse med depression er efter Lifs opfat-telse udtryk for en disrespekt - og manglende forståelse - for en stor gruppe af patienter, derlider af en alvorlig sygdom. Verdenssundhedsorganisationen WHO placerer depression på

en tredjeplads, når de kommer til sygdomme, der på verdensplan giver anledning til flesttabte år med sundt liv - kun overgået af diarré og nedre luftvejsinfektioner. Ses der isoleretpå mellem- og højindkomstlande, så er depression allerede i dag den lidelse, hvortil der erknyttet det største tab af livskvalitet og leveår. Omkring 50 procent af alle selvmord kan rela-teres til en forudgående depressiv lidelse, og i 2007 blev 16 procent af alle nytilkendte før-tidspensioner givet på baggrund af diagnosen depression. Der er tale om alvorligt syge pati-enter, der har behov for respekt og effektiv behandling, og Lif tager derfor skarp afstand fraen udtalelse som:”Lykkepille-epidemien er dybt skadelig og må stoppes. Man skal have lovtil at være ked af det uden at få en psykiatrisk diagnose og blive sat i livslang behandling,fordi man ikke kan holde op igen”.Fejlagtige analyser af markedsforholdeneIfølge Peter Gøtzsches kronik (Berlingske Tidende den 17. december 2012) har Det Nordi-ske Cochrane Center analyseret udviklingen i forbruget af antidepressiva, hvor antallet afpersoner i behandling er fordoblet over de seneste 10 år.Cochrane Centeret har fundet en tæt sammenhæng mellem medicinforbruget og antallet afmarkedsførte præparater, og forklarer derfor forbrugsstigningen med virksomhedernes mar-kedsføringsaktiviteter. Det er imidlertid en meget tvivlsom konklusion, da der i perioden2007-2011 er sket en stigning i forbruget målt ved definerede døgndoser (DDD) på 25 pro-cent, samtidigt med, at antallet af virksomheder stort set er konstant. Vurderet i forhold til an-tallet af præparater på markedet (her defineret som antallet af aktive indholdsstoffer) hardette været stort set konstant over perdioden 1996 til 2011, mens DDD-forbruget er med enfaktor 4.Forklaringen om, at antallet af virksomheder på markedet skaber forbrugsvæksten på grundaf markedsføringsaktiviteter, er således en massiv fejlslutning. Et nærmere kendskab tilmarkedsforholdene ville have vist kronikøren , at de fleste virksomheder på markedet for an-tidepressiva er enten generiske virksomheder eller parallelimportører, der konkurrerer hårdtpå priserne – og ikke på markedsføringsindsatsen i forhold til de praktiserende læger. Sam-tidigt vil originalproducenter, der tidligere har markedsført nye antidepressive lægemidler,neddrosle deres markedsføringsaktiviteter betydeligt når produkternes patent løber ud, ogden generiske konkurrence opstår. Af de 44 virksomheder, der har været på markedet forantidepressiva de seneste 5 år, er 21 generiske virksomheder, 10 er parallelimportrører,mens de resterende 13 virksomheder er originalproducenter. I dag er omsætningen stort setligelig fordelt mellem de tre grupper.Derudover må det konstateres, at i 2011 var blot 16 procent af det samlede forbrug (DDD)fordelt på de tre ”nyere” lægemidler introduceret i ATC-gruppen N06A siden 1996. Dette un-derstreger den invalide konklusion om, at det er markedsføringsudgifterne, der forklarervæksten i depressionsbehandlingen.Lægemidler skal selvsagt godkendes på et korrekt grundlagt, og de skal bruges med omtanke og re-spekt. Alle patienter skal have adgang til en sikker og effektiv behandling af deres sygdom. Hverkenmere eller mindre. Heri kan alle være enig. I de løbende overvejelser om, hvordan man mest effektivkan indfri dette mål, er det essentielt, at diskussionen foregår respektfuldt og på et retvisende grund-lag. Alt andet skaber utryghed og stigmatisering af alvorligt syge, som ingen, hverken patienter, pårø-rende, myndigheder, politikere eller Det Nordiske Cochrane Center kan være tjent med.