og kærestevold blandt ungeOmfanget, karakteren og udviklingensamt indsatsenmod vold i nære relationerKarin Helweg-LarsenStatens Institut for Folkesundhed

Kønsforskelle i omfanget af fysisk voldsudsættelseog forskelle i følger af voldsudsættelse• Mænd er generelt mere udsat for vold end kvinder• Men fysisk partnervold er langt hyppigere mod kvinderend mod mænd• Partnervolden foregår ofte i det skjulte, i det private rumder burde være trygt• Både for mænd og kvinder er partnervold tabubelagt ogledsaget af skam og afmagt• Følgerne af partnervold omfatter utryghed, angst,depression og psykosomatiske symptomer• Udsættelse for anden vold end partnervold synes at givefærre følger – og har især for mænd kun få psykiskefølger.

Forebyggelse er vigtig –Der er stort sociale, økonomiske og personligekonsekvenser af voldsudsættelse: især for kvinder•Sygefravær•Forringeterhvervsevne•Tabaf job•Boligløs

•Socialisolation•Langsigtedefølger for børn der er vidne til vold i hjemmet•Fællesforældremyndighed; ængstelse for børnene

Samfundets omkostninger er minimum ½ mia. kr./årpga kvinders udsættelse for vold i nære relationerPoliti, domstole, kriminalforsorg, krisecentre, sundhedsvæsen, socialeudgifter (overførselsindkomst tabt arbejdsindkomst)

Danske strategi til bekæmpelse afvold i nære relationer• Partnervold skal blandt andet forebygges gennem enmålrettet indsats overfor unge kvinder og mænd. Deunge skal lære at sætte grænser og sige fra overforkærestevold. Allerede i Folkeskolen skal der sættesfokus på bekæmpelse af partnervold og voldens følgerfor børnene. Endeligt skal det gøres klart, at ansvaret forat underrette de kommunale myndigheder går forud fortavshedspligten.• Som en del af strategien skal voldsudøvere oplyses om,hvor og hvordan de kan komme i behandling. Der vilvære særligt fokus på oplysning til voldsudøvere medindvandrerbaggrund.

• Strategien skal også fremme en holdningsændring,der omfatter kvinder, mænd, kolleger, venner, naboer.Vold i familien er ikke et privat problem, og alle skalvære med til at stille op, sige fra og sige nej tilpartnervold.• Skadestuepersonale og praktiserende læger vil oftemøde voldsramte kvinder og mænd. Derfor skal dissefaggrupper have mere information og viden om deeksisterende støttemuligheder, så de kan vejlede oghenvise voldsofrene til den bedst mulige hjælp.

Kan vi forebygge vold og seksuelle overgrebog har vi tilstrækkelig viden om risikofaktorerog effekten af forebyggelse ?Et historisk tilbageblik over forskning om vold og vold i nærerelationer (partnervolden) i Danmark• Var vi sent ude?• Har vi forsket i ’forkerte’ problemstillinger?• Ved vi nok om de sociale følger af voldsudsættelse ?Den aktuelle viden• Er den sporadisk?• Bliver forskningsresultaterne anvendt?• Er der tilstrækkeligt samarbejde mellem fagfrobund, NGO’erog forskere?

Forskningen om ’Vold i nære relationer’ og om seksuel vold er iDanmark etableret inden for forskellige fagområderFokusområder og forskningsinstitutioner:1.2.3.4.5.6.7.KønSocialpolitik/socialt arbejdeKulturMinoritetsforholdKriminologiPsykologiFolkesundhed

Justitsministeriet isamarbejde med FlemmingBalvig, Kbh. Universitet:OfferundersøgelserSFI; Else Christensen siden1982/84Socialstyrelsen; Udsatenhedfra 1996: KrisecenterstatistikStatens Institut forFolkesundhed: Voldensomfang og konsekvenser –Nordisk & internationaltsamarbejde siden 1998Ligestillingsafdelingen/ministeriet siden 2000-tallet

Enkeltvist og samlet er der solidforskningsbaseret viden ogmulighed for en vidensbaseretindsatsMen der er behov for fortsattværfaglig samarbejde medhenblik på optimeretforebyggelse

’Vold i familien’Fokus har været på:• Kønsrollers betydning• Parternes indbyrdes afhængighed• Risikofaktorer forvoldsudøvelse:maskulinenormer/misforstået maskulinitet–og i mindre grad pårisikofaktorer forvoldsudsættelse:sociale faktorer ogofferroller• Retsvæsenets behandling af voldssager• Konsekvenserne for børnene i familier med vold

Voldens årsagCitat fra Else Christensen og Inger Koch-Nielsen: Landsdækkendeinterview-undersøgelse i 1990 med fokus på vold ude og hjemme:”Voldhar formentlig aldrig nogen enkel eller simpel årsag.Spørgsmålet om, hvad der er voldens årsag, er derfor i en visforstand meningsløst, hvis man ikke samtidigt præciserer påhvilket niveau svaret skal gives:–Hvad udløste volden i den akutte voldssituation?–Hvad er der gået forud?–Skal der søges samfundsmæssige eller dybde psykologiskeforklaringer?””Denfølelsesmæssige nærhed mellem den voldsramte ogvoldsudøveren er væsentlig for forståelsen af voldensbetydning for den voldsramte.”

Danske national handlingsplanerEn lang række tiltag, overvejende mhp støtte til ofre ogbehandlingstilbud til voldsudøvere –mindre fokus på primær forebyggelse•2002:Bekæmpelse af vold mod kvinder i hjemmet, med fokuspå partnervold–Støtte til ofrene–Aktiviteter rettet mod voldsudøvere–Aktiviteter rettet mod fagfolk–Viden og information•2005-2008:Bekæmpelse af vold mod kvinder og børn ifamilien

Troværdige dataDet er ikke let at opnå troværdige ogsammenlignelige dataVold mod kvinder (og partnervold modmænd) sker ofte i det private, intimerum, og kan ikke observeres direkteOmfanget vil ofte blive alvorligtundervurderet, hvis data kun omfatterofficielle kilder, såsom politirapporteretvoldDanmark er unik ved at have tilgængelige og troværdige datai gennem befolkningsundersøgelser og

Hvorfor er data om vold vigtige?Viden om omfanget og karakteren og kønsperspektivet erbasis for at kunne iværksætte kønsspecifikkeforebyggelsesinitiativer, dvs:• Primært – at forebygge at vold opstår• Sekundært – at stoppe volden og undgå at den gentages• Tertiært – at mindske (forebygge) følgerne af voldenEffekten af indsatsen kan ikke vurderes uden ’gode data’.

Statens Institut for Folkesundhed ogLigestillingsafdelingens kortlægning af partnervold(mænds vold mod kvinder), 2004, 2007, 2012DatakilderneRegisterdata:•Politianmeldt vold•Skadestuekontakter pga vold•Dødsfald pga voldKrisecenterstatistikHvad belyses i 2012-rapporten:

Kvinders og mænds udsættelse forfysisk vold genereltUdsættelse for fysisk vold, trusler omvold og seksuelle overgreb franuværende eller tidligere partner:1.2.3.4.5.6.7.OfreneVoldsudøverneStøtten til voldsofreAktiviteter rettet mod udøvereTræning af professionelleStatslige initiativerEvaluering af indsats: nationalehandleplaner

Der er begrænsninger (bias) i både register- og idata fra spørgeskemaundersøgelserKriminalstatistik:• Afhængig af lovgivning og retssystem: kontakter voldsofre politiet ?• Offerkompensation/skadeserstatning: Hvad kan offeret ’få ud af’ anmeldelsen• Politiets behandling af ofre: store ændringer over årene, og stor forskel landeneimellem• Personlige grænser for anmeldelse og relation til voldsudøver: socialt velstilledeanmelder måske sjældnere, og bestående parforhold hæmmer for anmeldelse

Skadestuedata:- Afhængig af ofres villighed til at ”sige det er vold” når skadestuesekretærspørger- Kun mest alvorlige tilfælde, der ses på skadestuerne- Datakvalitet afhængig af personalets registreringspraksis og detsopmærksomhed på at skader kan skyldes voldKrisecenterstatistik:- Sociale faktorer, fx tab af bolig, indvandrerproblematik (vold fra danske mændmod kvinder fra andre lande) har betydning for behovet for ophold

Befolkningsundersøgelser:• Individuel tolkning af ”vold”• Fokus, medier, kampagner• Unge mere ’villige’ til at svare ’Ja’ på spørgsmål om voldsudsættelse, og harmåske lavere tærskel for at opfatte handlinger som ’vold’ end ældre voksne.

Omfanget af vold mod kvinder og mænd• 46 kvindekrisecentre i Danmark – 3 centre for voldsudsatte mænd(men flere krisecentre for mænd i krise): ca. 2000 indflytninger pr. år– få krisecenterophold blandt mænd skyldes partnervold• Ca. 26.000 kvinder og ca. 10.000 mænd er årligt udsat for fysiskpartnervold - beregnet ud fra svar i spørgeskemaundersøgelsen,Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 (groft estimat – dvs. kanvære mellem 20.000 og 35.000 kvinder.

• 470 kvinder politianmelder årligt vold fra en samboende person – ogkun ca. 70 mænd• Ca. 1.800 kvinder kontakter årligt en skadestue pga. vold i bolig ogfra en nær relation – kun ca. 300 mænd

Udviklingen i fysisk partnervold mod kvinder og mændi Danmark 2005-2010: blandt kvindertendenstil fald, både ud fraspørgeskemaundersøgelser, politianmeldelser ogskadestuekontakterStatens Institut for FolkesundhedsSundheds-og sygelighedsundersøgelser i 2005 og2010:Svar på spørgsmål om udsættelse for forskellige former for fysisk vold og hvemder gjorde det.Procentandel kvinder udsat for fysisk vold seneste år, på aldersgrupper, og andel mænd

Kulturelle normer:•••Manderollen ’familiensoverhoved’Accept af vold somkonfliktløsningMaskulinitet, associerettil magt, æresbegreberog aggressionRigide kønsroller

Samfundsmæssige: Individuelle••Fattigdom, lavsocial statusArbejdsløshed•••ÆgteskabeligekonflikterØkonomiskafhængighedSocial isolation

Fremtidige indsats (opfølgning)

Mere undervisning i folkeskolen – og også inden for

kriminalforsorgen: konflikthåndtering – tidlig opsporing af

voldsudsatte for at stoppe volden bl.a. gennem sociale

støtteordninger: arbejdsfastholdelse, bolighjælp, rådgivning

Undervisning

”Jeg tror man skal sørge for at bygge etordentligt samfund op, hvor folk trives – så erder en chance for, at de behandler hinandenordentligt”