SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 92: Susi og Peter Robinsohns Fond årsrapport 2011

En dEl afhinandEns vErdEntre frivillige forebyggelsestilbud til børn og ungeI 2011 har Susi og Peter Robinsohns Fond valgt at sætte fokuspå støtte til frivillige sociale forebyggelsesprojekter. Det erprojekter, der medvirker til, at børn og unge, der er udsatte,sårbare og fattige, kan få en oplevelse af at være en del af etsamfundsmæssigt fællesskab på linje med andre børn og unge.Fonden har udvalgt tre perspektivrige projekter som eksemplerpå en sådan form for forebyggelse. Fondens årsrapport vil ogsårumme forskellige informationer om fondens virke i 2011.Generelt trives langt de fleste børn i Danmark godt. Men enrelativt stor gruppe, omkring 15 procent, er særligt udsatte.Aktuelle og tidligere undersøgelser har understreget vigtig·heden af en tidlig social indsats i forhold til potentielt udsattebørn og unges trivsel. Udsatheden kan vise sig på forskelligemåder. Det er ofte børn, der mistrives, fungerer dårligt i socialesammenhænge, har symptomer af forskellig slags eller kanopleve sig isolerede.Ofte er der tale om komplekse problemprocesser, som bringerbørn og unge i risikosituationer. Det kan dreje sig om opvækstmed fattigdom, konflikter i familien, misbrug – og måske ogsåmistrivsel i skolen. Det kan indebære en proces, hvor de grad·vist mister fodfæste i forhold til at føle sig som en ligeværdigdel af et større fællesskab med andre børn og unge. Der er etsamfundsmæssigt behov for at forebygge truende livsprocesser,som kan indebære risiko for social eksklusion.

Derfor gælder det om at udvikle en både tidlig og aktiv fore·byggelsesindsats, som kan være med til at sikre børnene og deunge et socialt og trygt ståsted og give dem gode og udviklenderammer for opvæksten.I årsrapporten ser vi nærmere på tre konkrete, frivillige forebyg·gelsesprojekter. Hver på deres måde gør de en stor indsats for,at udsatte børn og unge skal føle sig værdsatte og mærke, at depå lige fod med deres jævnaldrende kammerater kan gøre siggældende og kan være aktive deltagere i et oplevelsesmæssigt

udvikle sociale netværk. Det sker ved at arrangere aktiviteter,som giver positivt indhold i hverdagen.FritidsJobFormidlingen, der er en del af Værestedet Fisken påVesterbro, har til formål at hjælpe kriminalitetstruede børn ogunge med anden etnisk baggrund med at få et fritidsjob. FJFhjælper blandt andet de unge via personlig jobtræning og enmålrettet beskæftigelses· og integrationsindsats og er et aktivtalternativ til gaden.Oplevelsesbanken er en non·profit forening, der har til formål atgive børn i fattige familier mulighed for på lige fod med deresjævnaldrende kammerater at få oplevelser i hverdagen. I sam·arbejde med organisationer som f.eks. Ungdommens Røde Korsog Dansk Flygtningehjælp gør Oplevelsesbanken det muligt, atoplevelserne når ud til de børn, der har behovet. Fælles for detre projekter er, at de bygger på en høj grad af frivillighed og hartilknyttet engagerede og kompetente medarbejdere.Fonden har inden for det forløbne år registreret en stigning iansøgninger om støtte til forebyggende projekter for børn ogunge i frivilligt regi. Disse projekter er ikke kun formuleret somværende et alternativ til en anbringelse på børne· og unge·området, men tager et mere generelt afsæt i forebyggendetilbud. Disse er målrettet imod nogle sociale problemom·råder og sårbarhedsskabende livssituationer i børns og ungesopvækstvilkår og hverdagsliv.

Udover at være centrale og væsentlige tilbud til udsatte børnog unge i kritiske livsfaser og ·situationer kan projekterne væreen inspirationskilde til den offentlige sektors indsats og dannegrundlag for en konstruktiv erfaringsudveksling.Journalist Lissen Jacobsen (DJ) har skrevet artiklerne ogud·arbejdet årsberetningen. Desuden har hun bidraget medfotos fra to af forebyggelsesprojekterne. Grafisk designerChristina Bruun Olsson har stået for den layoutmæssige sideaf årsberetningen.Bestyrelsen for Susi og Peter Robinsohns Fond, maj 2012:Birthe Gamst, Gert Hallig, Niels Michelsen og Per SchultzJørgensen.

hEr Er Man barE dEn,Man Ersiden marts 2011 har sind ungdom budt unge psykisk sårbarevelkommen i en hyggelig kælder i København K. her skabes netværkog fællesskab, som kan være svært at finde andre steder.Alle unge og alle mennesker i det hele taget har brug for atblive set, føle sig værdsat og være med i fællesskaber. Detgælder naturligvis i lige så høj grad for unge, som har enpsykisk sygdom, er psykisk sårbare eller er pårørende. Men dehar ofte lidt sværere ved at håndtere dét at møde andre unge,eller de har svært ved at finde nogen at tale med, som forstårderes situation. I kælderen i Sølvgade går det nemmere. Herkan man dumpe ind og være sikker på at møde ligesindede ellerfrivillige medarbejdere, der er åbne og interesserede. Man kankomme, når man har lyst og samles om forskellige aktiviteter.Det hele foregår i en afslappet atmosfære sammen med deunge frivillige, der gerne giver noget af deres fritid til andre,som kan have det svært med at gå ud og møde nye mennesker.Flere af de frivillige er selv pårørende til psykisk sårbare eller ernår der er klubaften, som det kaldes, og i det hele taget på defleste hverdage. Her synes nærmest møbleret med hjertevarme.Et par stykker er i færd med at lave mad, en anden dækkerbord, to piger er her for første gang og sætter sig sammen vedbordenden, og lidt efter lidt er alle bænket. Snakken er i gangi det tempo, som passer den enkelte.gå et stykke tid. Men det bliver lettere, når man ikke behøverforklare så meget, men bare accepteres uden videre. Fordi allede andre også har eller har haft deres at kæmpe med.

Formidling er vigtigDet er frivillige unge og en enkelt ansat, der sørger for denindbyggede varme og for de aktiviteter, der foregår. Projektlederog koordinator Tina Blicher er ansat 20 timer om ugen og enpsykolog i 15 timer. Resten af holdet på 20·30 personer arbejderfrivilligt.”Det er jo ikke sådan, at man uden videre kan spotte, om folkhar en psykisk sygdom, eller hvad de fejler, før de selv talerom det. Men det er nok sandsynligt, at det er de mere vel·fungerende, som tager initiativet til at komme herind”, fortællerTina, som selv har en maniodepressiv far. Det har bl.a. ansporethende til at arbejde i SIND Ungdom. Men hun gør det også,fordi hun brænder for det og kan bruge sin kommunikations·uddannelse her. At formidle viden om stedet og arbejdet herer vigtigt. Ifølge tal fra Dansk Sundhedsinstitut lever 350.000danskere f.eks. med en eller anden form for angst.Fra man hører om tilbuddet fra SIND Ungdom, til man måskekommer ned ad kældertrappen og indenfor, kan der sagtens

Den svære overgangOfte er det, når unge skal i gang med livet igen efter endtbehandling og måske indlæggelse, at de mangler nogle atsnakke med og komme videre med. I sygdomsperioder er detendnu sværere at deltage i ting og være sammen med ven·ner, og måske mister man venskaber, fordi man ikke magterdem, når man har det dårligst. Det er netop på psykiatriskeafdelinger, at der holdes oplæg og deles foldere ud, så de ungeved, hvor de kan henvende sig, ligesom opslag på uddannel·sesinstitutioner kan bruges til at rekruttere flere unge frivillige.Desuden er der også det åbenlyse medie i vores tid, nemligFacebook og hjemmeside, som er endog meget gode til atsprede budskabet. Både som en måde at ’reklamere’ for sinetilbud, men også fordi mange unge kan sidde derhjemme ogi ro og mag læse, kommentere og blande sig i de ting, somligesindede diskuterer i cyberspace. Men det er vigtigt ogsåat tage skridtet ud i den virkelige verden.At have et socialt netværk er meget betydningsfuldt. Hos SINDUngdom får den unge kontakt med nogle, der forstår og ved,hvordan det er. Uanset om man har samme psykiske sygdomeller vidt forskellige.

Kreative aktiviteterSIND Ungdom startede i 2008 og fik egne lokaler i marts 2011.Tina, frivillige og nogle af de første brugere satte rummene istand, men få måneder efter blev det meste ødelagt af vand·skader under det store uvejr i starten af juli måned. Men så vardet bare om at gå i gang igen. De magelige orange sofaer er etaf de trods alt positive resultater af vandet i kælderen.Husleje og drift betales af Landsforeningen SIND, der hareksisteret siden 1960, og af PUF·midler. Denne puljes formåler at støtte projekter, som styrker den frivillige, ulønnedeindsats og forebygger og afhjælper problemer for socialt truedemennesker. Donationer som eksempelvis den fra Susi og PeterRobinsohns Fond betyder rigtig meget, for det giver mulighedenfor at etablere og udvide aktiviteterne. Indtil nu har omkring 90unge haft glæde af SIND Ungdoms tilbud, som bl.a. er klub·aften, kreativt værksted, meditation og healing, drama, musikog bevægelse, skriveværksted og skuespilteknik. Derudoverafholdes diverse arrangementer, også uden for huset, somf.eks. lejrtur, Skt.Hans Aften og sommerbio. Aktiviteter, dergiver positivt indhold i en hverdag, som kan være svær.Et frirum”De unge føler sig godt tilpas hos os, og de har taget ejerskabfor SIND Ungdom. De er inkluderet i planlægningen af aktivite·ter og bidrager med at udføre konkrete opgaver som indkøb ogmadlavning.Vores visioner for 2012 er at give de helt unge nedtil 16 år (eller yngre) de samme muligheder som de 18·35årige

erfaringer konstruktivt. Vi har også unge, der læser psykologiog derfor har en stor faglig interesse og ønsker noget erfaring.De pårørende giver også gerne noget igen, og de lærer meget.Vi vil gerne lave flere arrangementer for dem, men til dagligskal det mest være de psykisk sårbare.””Jeg kan se, at de frivillige får energi ud af det her, ikke detmodsatte! Man kan føle sig træt, men man bliver glad, ogdet er rart at mærke, at folk er søde ved hinanden. Her er enlet stemning, og jeg tror, vi har skabt et frirum her. Også forpårørende, for her er ingen tabuer. Det er en fed måde at væresammen med mennesker på, det er ligesom at være medvenner, og man kan se, at folk finder ud af det og slapper af.Man mærker ikke det spænd i alder, der kan være.”

hverdag og danne netværk med hinanden. De skal ud af deresisolation og leve et aktivt liv, og vi giver dem opbakning til atstarte og drive nogle aktiviteter, som de selv tager initiativet til,f.eks. løbeklub, fotoklub eller et musikstudie, siger Tina Blicher.I nu mere end 50 år har Landsforeningen SIND arbejdet forat skabe forståelse og tolerance for sindslidende og derespårørende. Både for at forbedre forholdene for dem og for atmodvirke tabuisering og ensomhed. Det gælder om at skabe etfrirum, bryde ensomheden og tomrummet. Trivsel og netværk ernøgleord.Tina Blicher fortæller: ”Vores mål er at skabe øget livskvalitetfor de helt unge psykisk sårbare, fra 16 år og op. Og for deresunge pårørende. De frivillige her har måske selv haft densårbarhed, men har mere overskud nu og kan bruge deres

unge der, og sammen med ham var Peter Larsen, som også sid·der med i bestyrelsen og arbejder som frivillig. Han er 25 år ogved at uddanne sig som revisorassistent.”Jeg har selv været bruger af psykiatrien, og det var syv et halvtårs helvede, som jeg nu er kommet igennem. Hvis jeg kan brugemine erfaringer her og hjælpe andre, som har det svært, så erdet trods alt ikke for ingenting, dét jeg har gennemgået,” sigerPeter, der fik skizofreni som 17·årig, men nu har været rask iover et år.”Jeg kender systemet og ved, hvordan det er at være psykisksyg og sårbar. Det ved behandlere ikke på egen krop. Jeg ønskerikke, at nogen gentager eller oplever de samme fejltagelsersom jeg. Her kan vi tage snakken om alt det, der er svært, ogjeg har allerede set en rigtig god udvikling. Mange, der kommerher, har social angst som en følgesygdom af de andre. Men atsøge hjælp er en styrke,” siger Peter.”Jeg tror, at de fleste gerne vil glæde andre, fordi det ogsågiver én selv mening og indhold. Min erfaring er også, at detgiver en selv et overskud. Selv om fritid er kostbar, så har mandet godt med at give noget af sig selv og mærker en dyb glædeved det. Det ser sikkert også godt ud på CV’et”, siger Peter.Men man mærker umiddelbart, at det slet ikke handler ompæne ord på CV’et, men snarere om at det nyligt fundne over·skud skal bruges til noget godt. Peter bruger i øvrigt udtrykket

Et pustEruMpeter harris er glad for at have sind ungdom med i sit liv.”For os unge med psykiske problemer føles det som et frirum atkomme her og være sammen med andre, der selv ved noget om,hvordan det er. Det giver et pusterum i forhold til, når man gårud og er sammen med andre unge, men ikke rigtig har overskudtil at fortælle, hvorfor man måske er lidt nede eller meget stillei dag. Jeg orker måske ikke lige at fortælle, at jeg har Asper·gers Syndrom (AS), kan få depressive dyk og for nogle år sidenogså fik epilepsi. Sådan siger Peter på 32 år, som er kommet iSølvgade stort set fra starten i begyndelsen af 2011 og holderaf rummeligheden hos de, der arbejder her og de andre brugere.”De depressive dyk fik jeg i takt med min større bevidsthed om,at jeg er anderledes og har det sværere end så mange andremed at skabe netværk i mit liv. Jeg har en større utryghed iforhold til andre mennesker, især til piger, og det piner mig da,at jeg i min alder ikke har en kæreste og den slags. Men detpositive er, at jeg har det markant bedre end før, og det prøverjeg at fokusere på, og i perioder har jeg større overskud, ikkemindst takket være aktiviteterne her.”Peter arbejder på et plejehjem, hvor han hjælper beboerne medat være i gang med diverse aktiviteter som f.eks. motion. Deter han meget glad for. Men det er, når han synker ind i sig selv,at det kan være svært at gå ud og møde andre ”almindelige”unge. I Sølvgade kan han komme, uanset hvordan han har det.Her er tryghed. Han tager også gerne med i biograf og teater,og så spiller han selv guitar og laver elektronisk musik.”Jeg har gang i to musikprojekter og har indspillet et albumsammen med en ven. Vi håber at få det udgivet, men ved godt,at det er meget svært at få den nødvendige opmærksomhed.Måske ender det med, at vi selv udgiver det, og indtil videre harvi en single på YouTube. Man kan læse mere om os påwww.narkohund.com”.Peter Harris har en psykisk sygdom og er mere sårbar end såmange andre, men han har også gåpåmod og styrke. Det spillerSIND Ungdom nok også en rolle i.Aspergers Syndrom (AS) er ikke i sig selv en sygdom eller ethandicap, men en mental afvigelse fra det neurotypiske spek·trum (normale), som gør det svært for at indgå i almindeligeopgaver. AS er derfor en forstyrrelse, en medfødt tilstand oganderledeshed.

byggEr bro tilEn frEMtid MEd arbEJdEnår fritidsJobformidlingen hjælper helt unge med anden etnisk baggrund med at fået job efter skoletid, fungerer det også som en forebyggende indsats mod en kriminelløbebane. det er aktiv hjælp til selvhjælp.I mere end 25 år har Værestedet Fisken på Vesterbro været ettilbud til de lokale beboere. Det har Susi og Peter RobinsohnsFond tidligere støttet og beskrevet i en pjece fra 2000. Efternogle år med uformel hjælp fra Fiskens medarbejdere blev FJF,FritidsJobFormidlingen, etableret i 2007.FJFs indsats er blevet en vigtig del af arbejdet med den enga·gerede og dygtige projektleder Muneeza Rosendahl i front foret dusin unge, frivillige medarbejdere. De hjælper med noget,der kan synes ganske enkelt, men som er rigtig svært for mangeunge mennesker. For det at skrive jobansøgninger, udarbejde sitCV og møde forberedt op til jobsamtaler er ikke noget, man ligehar lært i skolen, og det er heller ikke alle forældre, der formårat hjælpe med den slags. Især de unge med anden etnisk bag·grund kender ikke de sociale koder, som arbejdsgivere forventer,og har derfor svært ved selv at søge jobs. Nogle har allerede enplettet straffeattest.Men at kunne ’sælge’ sig selv via ansøgning og CV er en vigtigdisciplin i tidens vanskelige jobmarked. Så nogle år med fritids·job, mens man går i de sidste klasser af folkeskolen, kan ikkeblot være vejen frem mod bedre inklusion og integration i detdanske samfund, men også en direkte indgang til arbejdsmarke·det. For indblik i og erfaringer med at passe et job kan blive ligepræcis dét skub, der skal til mod uddannelse og job i stedet forkontanthjælp og kriminalitet.Siden projektets start har FJF formidlet omkring 160 jobs.Uofficielt kan tallet være højere, for nogle af de unge er efterdet første job måske ”gået solo”, fordi de nu ved, hvordan mangriber det an. Hvert år er FJF i kontakt med op mod 80 udsatteunge og udvider løbende netværket af virksomheder, der kan ogvil rumme de unge.

FJF har to primære målgrupper:Drenge og piger mellem 13 og 20 år med anden etnisk bag·grund. Nogle på kant med loven eller tidligere straffet, noglebogligt svage og uden særlige håb om at komme ind på arbejds·markedet.Den anden primære målgruppe er de unges familie og venner,der oplever, at de unge får job, fortæller det videre og lader detsprede sig som ringe i vandet. FJF har endnu aldrig selv haftbrug for at opsøge de unge. De kommer af sig selv til de tryggerammer i Fisken.De to sekundære målgrupper er dels de arbejdspladser, dertager de unge ind og kommer til at fungere som rollemodelfor andre virksomheder. Og dels de frivillige i projektet, derigennem deres værdifulde arbejde møder både de unge ogde pårørende og samtidig selv beskæftiger sig med nogetmeningsfuldt.

aMbassadørErog rollEModEllErde unge får værktøjer til at klare sig godt på fritidsjobbetog tager selv en stor del af ansvaret.Man kan straks mærke, at Muneeza Rosendahl kender ’sine’unge, og at de kender og respekterer hende. Fisken fungererbåde som en udvidet dagligstue for de lokale unge og som enform for ungdomsklub, men i høj grad også som et sted, hvorman kan tale med en voksen, blive set og hørt – og lære noget.Og her kan man blive klædt bedre på til en god fremtid.”Vi tilbyder de unge en personlig samtale, hvor vi afklarer hvilkekompetencer og ønsker, den unge har. En af de ca. 12 frivil·lige – unge voksne, der er studerende eller i arbejde og har goderfaring med jobsøgning – bliver fast mentor for den unge job·søger, og sammen udarbejder de en ansøgning og et CV. Senerefølger øvelser og rollespil til en jobsamtale. Vi taler også omkropssprog, fremtoning og i det hele taget om, hvordan manopfører sig og samtaler med den evt. kommende arbejdsgiver.Vi lægger meget vægt på, at de unge forstår, at de skal væregode ambassadører for FJF, når de søger job gennem os. Bliverde gode medarbejdere, øger de også chancen for deres venner.De får et realistisk billede af situationen og værktøj til at klaredet”, forklarer Muneeza Rosendahl.”Vi har et godt samarbejde med Københavns kommune, somer god til at skaffe jobs, og vi har kontakt med en masse andrevirksomheder. Vores kompetence er ikke mindst det relationelle,fordi vi kender vores unge. Vi er rummelige og gør selvfølgeligrigtig meget for at få de helt rigtige frivillige til at arbejde her.Min chef Ena Juhl, der er leder af Fisken, giver mig mulighed forat udfolde alle mine kompetencer, så det er et meget fleksibeltjob, der passer godt til mig”, fortæller Muneeza, som egentliger cand.mag. i fransk og har dansk far og pakistansk mor. Hun eropvokset i Danmark, dog med to år i Pakistan, og fra en andenbaggrund end de unge, hun arbejder med.”Det har givet mig en masse at være her og opleve noget heltanderledes, end jeg havde forestillet mig. Jeg har mødt rigtigmange unge mennesker her, som har slået mig omkuld – på dengode måde! Og min relation til drengene, som der er flest afher, er blevet rigtig stærk.

”Vi siger ikke nej til nogen, selv om de kommer fra den andenende af byen, og vi har hjulpet unge fra hele Storkøbenhavn. Vioplever endda, at andre kommuner og ungeinstitutioner senderderes unge til os, og vi tror fuldt og fast på, at jobs til de ungeog et sted som Fisken er med til at holde dem væk fra gade·hjørnerne og potentiel kriminalitet.”FJF har etableret Fritidsjobnetværket, hvor man kan udveksleerfaringer og metoder med andre tilbud og hjælpe hinanden.Men derudover tager Muneeza ud og holder foredrag, derfremover skal indgå som en indtægtskilde til det fortsattearbejde. Det samme gælder hendes konsulentbistand og salgaf jobkursus til skoler og andre interessenter. Den lidt ældremålgruppe over 18 år har også brug for sparring og vejledning,så FJF arbejder også med tilbud til dem.Mens vi sidder og taler sammen, kommer både en meget ungog en lidt ældre dreng ind og siger hej. Khalid på nu 15 år erkommet her, siden han var 13, og han har godt nyt med, for hanhar fået ikke bare ét, men to fritidsjobs, dels i TIGER·butikkenotte timer om ugen og dels på et hotel i 10 timer hver andenweekend. Han ser rigtig glad ud, mens Muneeza spørger, omdet ikke er for mange timer, når han også skal passe sin skole.Men det synes han ikke.”Jeg har sendt 38 ansøgninger og har brugt den ansøgning, somjeg har lært her”, siger Khalid og er både genert og stolt på én

gang. Sezer på 19 år har også en succeshistorie, for han harhaft job både i Superbest og i Fakta, men fik sidste år job somsommervikar i lufthavnens taxfree shop.”Uden hjælp fra FJF er det meget svært at få job i lufthavnen,for mange af os ved ikke selv, hvordan man søger på den rigtigemåde. Men nu har jeg fast 45 timers arbejde om måneden vedsiden af mit studium på VUC”, fortæller en glad Sezer.”Vores målsætning er bl.a., at vi sammen med de enkelte ungegør vores arbejde så godt, at de ikke behøver komme igen, når

Fisken er bl.a. af Socialforskningsinstituttet udpegetsom et af de bedste 10 steder for socialt, frivilligtarbejde og integration i Danmark. Værestedet fik i2008 Vesterbros Ildsjælspris.Rapporten ”Fra fritid til job”, udarbejdet af RambøllManagement Comnsulting for Arbejdsmarkeds·styrelsen i 2009, har bl.a. disse konklusioner:Sandsynligheden for beskæftigelse er næsten2½ gange højere for de unge indvandrere og efter·kommere, der har haft et fritidsjob.Ni ud af 10 føler, at de har fået et positivt udbytteaf fritidsjobbet, og at det bidrager til øget selvtillidog anerkendelse.Fritidsjob påvirker uddannelse positivt.Der er enighed om, at beskæftigelse og integrationpå arbejdsmarkedet har betydning for den generelleintegration i samfundet. 69 procent af de unge medfritidsjob følger sig i høj grad som en del afsamfundet, mens det kun gør sig gældende for44 procent, der ikke har haft fritidsjob.

MangE ungE hJælpErandrE i dErEs fritidlouise Kjær Jensen og andrea lund har overskud og lyst til at arbejde frivilligtog ulønnet. de er mentorer for de unge jobsøgere hos fritidsJobformidlingenpå vesterbro.Når man spørger unge, hvorfor de arbejder på frivillig basis medat hjælpe, ønsker de hverken at fremstå som hellige eller bedreend andre. De synes, at det er en win·win·situation, fordi deselv får så meget ud af det, både menneskeligt og som et ekstraplus på deres CV. Både Louise og Andrea synes, at de trodsstudier har tid nok i kalenderen, og begge vil de gerne brugeden til noget konstruktivt, nemlig ved at være noget for andre.”Jeg havde et ønske om at bruge de kompetencer, jeg har fåeti mit studium og studiejob til at hjælpe unge, som har svært vedat finde deres plads i det danske samfund eller behøver hjælptil at komme ind på arbejdsmarkedet. Jeg så det også somen chance for at udvide mit eget netværk”, fortæller Louise.Andrea er enig:”Det er vigtigt, at vi alle hjælper, hvor vi kan. Jeg har ikke sær·lig mange timer på mit studium og synes derfor, at det er oplagtat bruge min ekstra fritid på frivilligt arbejde. Jeg har valgt atbruge tid i FritidsJobFormidlingen, fordi jeg synes, at det ogsåer ekstremt vigtigt at hjælpe folk i sit eget land. Jeg tror, at viofte glemmer, hvor svært det er at være ung med anden etniskbaggrund.”I FritidsJobFormidlingen er en stor del af brugerne netop ungemed anden etnisk baggrund. Louise fortæller, at hun aldrig harhaft med unge med en anden etnisk baggrund at gøre før, menat det er vigtigt at vise dem, at der er plads til alle i det danskesamfund, uanset om man heder Peter eller Muhammed. Hun erkun blevet positivt overrasket. Andrea kommer fra Albertslund,hvor der bor en del unge med anden etnisk baggrund:”Jeg har været tæt på mange og har set hvilke fordomme, demøder. Min fornemmelse er, at de skal kæmpe ekstra meget forat få et job, og det er ikke fair. Jeg ved fra Muneeza, at mangeunge med anden etnisk baggrund ikke har samme hjælp athente derhjemme, fordi deres forældre ikke altid har erfaringmed jobsøgning eller jobsamtaler.hjælpe en gruppe unge, der til tider kan have lidt svært ved atintegrere sig. Samtidig får jeg en mulighed for at bruge minetillærte kompetencer i praksis – og det er jo pynt på mit CV.”

Hvad laver du især?”Jeg har en lidt udvidet frivillig rolle. Arbejdet med de unge ermin primære opgave, men jeg er også en slags frivillig koordi·nator, dvs. at jeg er med til at holde lidt styr på de frivillige. Jegarbejder derfor tæt sammen med Muneeza på at sikre, at allefrivillige er motiverede, og at vi får de rigtige frivillige. Nogle,der er engagerede og virkelig har lyst til at bruge noget krudtpå de unge”, fortæller Louise og fortsætter. ”Hver frivillig ertilknyttet en ung, som vi skal hjælpe hele vejen igennem job·søgningsprocessen, dvs. med alt fra CV og ansøgningsskrivningtil jobsamtaler og efterfølgende fastholdelse i jobbet. Desudenhar vi startet et nyt initiativ, hvor vi frivillige kommer til at havefaste vagter i FJF. Her er det meningen, at de unge, som endnuikke har en mentor, eller som ikke har lyst til at have en, kankomme forbi og blive registreret i vores unge·kartotek. Så harde altid muligheden for at få en mentor eller måske bare et CV,som de selv kan bruge til at søge job med.”Hvad får du selv ud af det?Louise:”Meget. Den relation, man opbygger med de unge, er for detmeste utroligt givende. Når du kan se, at de begynder at havetillid til dig og stoler på, at du ønsker at hjælpe dem, så føler

man virkelig, at man gør en forskel for dem. Når de så kommertil samtale og måske i job, så bliver man næsten mere glad enddem, fordi man kan se, at man er lykkedes med det, man harsat i gang. Så er der også det sociale med de andre frivillige,og for mig giver det rigtig meget at få lov til at arbejde ”behindthe scene” med det mere administrative. Desuden giver det migselv noget erfaring, som kan hjælpe mig i min egen jobsøg·ning.”Andrea:”Jeg får rigtig meget ud af mit job. For jeg møder nogle megetsøde, unge mennesker, som har drømme og håb for fremtiden.Det er inspirerende. Derudover er de meget taknemlige for, atvi har lyst til at hjælpe dem, hvilket gør det hele værd at brugetid på. Det er også et frivilligt job, som giver én et stort ansvarover for et andet menneske, og det er med til at styrke mig somperson.”

Og hvad tror du, det giver de unge?Til det svarer Louise:”Det er meget forskelligt, hvad mentor·relationen giver de unge,nogle mere end andre. For nogle handler det bare om at findeet job og hjælp til CV’et, mens det for andre i lige så høj gradbliver en relation, som kan bruges til andre aktuelle problemstil·linger. Jeg håber, at nogle af dem via vores arbejde ser, at deer mere værd, end de umiddlebart tror. Som frivillig er du ansattil at hjælpe med jobsøgning, og det er ikke et krav, at du taler

En banKMEd ovErsKud til andrEi oplevelsesbanken kan virksomheder indskyde billetter og andre donationer, og dermed giver de gratis adgang til oplevelser forbørn i danmark, der ikke er så privilegerede som de fleste andre. denne anderledes bank er et vigtigt initiativ, der i 2011 og ogsåher i 2012 har fået sat gode oplevelser ind på sin konto, som sociale organisationer og foreninger kan hæve på og dele ud af.Kultur·, sports· og naturoplevelser skulle jo være en heltnaturlig del af ethvert barns hverdag, men er det ikke altid –ikke engang i det danske velfærdssamfund. Masser af børnmå undvære dét, som for de fleste er helt normalt: At kommei biografen, i cirkus, på museum, til sportsbegivenheder. Menden slags har mange familier ikke råd til. For nogle handlerdet samtidig om, at der ikke er tradition for det. Initiativtagertil og bestyrelsesformand for Oplevelsesbanken Henrik AppelEsbensen siger:”Ofte er det de små ting i livet, der får væsentlig betydning.En særlig oplevelse, man husker, og som blev en øjenåbner fornogle af de ting i livet, man ikke vidste noget om før. Også her idet 21. århundrede har mange børn i Danmark en barndom i fat·tige kår. Det gælder om at få disse børn ud af deres vante ram·mer, vise dem nogle andre ting, som de ellers ikke har chancefor. Da jeg selv kom ind og høre opera som 11·årig sammenmed en kammerat og hans forældre, fik det en enorm betydningfor mig, og det er noget, jeg stadig husker. Vi i Oplevelsesban·ken tror på, at der nogle gange skal forholdsvis lidt til for at ydeen forebyggende indsats. At blive mødt med noget positivt ogfå en chance kan give større selvværd, og mange vil nok kunnehuske én person eller begivenhed i deres barndom, som gjordeen positiv forskel.”

Målet var og er at samle oplevelser fra danske oplevelsesvirk·somheder, som socialt engagerede organisationer kan ”hæve”til børn, der har brug for det. Modtagende organisationer erbl.a. Ungdommens Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp,donorer af oplevelser er eksempelvis håndboldklubben AGKøbenhavn, Experimentarium og restaurant Custom House.”Sådan noget som at opleve at spise brunch et sted, har mangeikke råd til, så det er helt klart relevant at sponsere brunchbil·letter – det er vi meget glade for. Hvis rigtig mange virksom·heder går ind i det her, så er der nærmest ingen grænser. Visatser på, at Oplevelsesbanken bliver landsdækkende og arbej·

Bestyrelsen består af otte medlemmer. Mindst to kommer fraoplevelsesvirksomheder eller lignende, andre to repræsenterermodtagende organisationer. Tilsammen har bestyrelsen et stortnetvæk, der har betydning i det fortløbende arbejde med atfylde Oplevelsesbankens konto til randen.I marts kom en donation på 100 billetter til Brøndby·fodbold·kampe i løbet af foråret. Den stod Friis Rengøring for, og somHenrik Esbensen fortalte ved den officielle åbningsreceptionaf Oplevelsesbanken d. 19. april, så ”kommer der hele tidenflere til”.

Maleri i MjølnerparkenDet er ingen hemmelighed, at mange børn med anden etniskherkomst lever en fattigere tilværelse end det genenmsnitligedanske barn. Og Henrik Esbensen glæder sig til også at givedisse børn og unge en ekstraordinær oplevelse. Det førsteprojekt blev gennemført i Mjølnerparken en aften i efteråret2011, hvor Poul Bruun, tidligere kendt som Gasolins manager ogpladeproducer, men nu kunstmaler, tilbragte en god aften sam·men med en gruppe børn. Alle fik chancen for at male et ansigtpå lærred, og selv om drengene i starten hellere ville male altmuligt andet, blev det en fantastisk aften med et fint samspilmellem Poul Bruun og børnene, som alle gik hjem med et maleri.Hvor vigtigt er sådan et projekt som det her?”Jeg synes, at det er sindssygt vigtigt at vise generøsitet, ikkemindst under en finanskrise som den, vi befinder os i, og hvormange mangler. At have lyst til at give er en god ting, og dethandler det også om – ikke kun om at give selve oplevelsen,”siger Henrik Esbensen.

susi og pEtEr robinsohns fondSusi og Peter Robinsohns fond blev stiftet i 1994. Den er ensocial fond, der beskæftiger sig med at yde støtte til menneskeri økonomisk trange og belastende livssituationer.Det kan være den enlige forsørger uden for arbejdsmarkedet,der er ramt af fattigdom og sygdom og samtidig skal opbyggegrundlaget for sine børns opvækstvilkår. Det kan være denhjemløse, som er sat ud af sin bolig og samtidig kæmper med etmisbrug. Og det kan også være børn og unge, som lever undervanskelige og uværdige forhold, og hvor der ikke kan opståstilstrækkelig eller nogen støtte fra det offentlige.Andre grupper i samfundet, som har fondens opmærksomhed,er mennesker, der lider af forskellige belastende psykiske ogfysiske handicap. Økonomisk støtte kan f.eks. gives til særligeferie· eller sportsaktiviteter for børn med handicaps eller tilværesteder, som skaber netværks· og kulturaktiviteter for men·nesker med f.eks. psykiske lidelser og psykosociale problemer.Fondens støtte kan endvidere gives til socialt udviklings· ogmiljøarbejde, herunder informations· og undervisningsaktivite·ter. Det kan eksempelvis dreje sig om, at medborgere hjælpestættere på arbejdsmarkedet og til en uddannelsesmæssigkvalificering for at imødegå eksklusion.Fonden yder således støtte til enkeltpersoner og familier, tilgruppebaserede netværksaktiviteter og til bredere og/ellertematiserede sociale projekter. Et fælleselement er, at støt·ten skal være til gavn for socialt udsatte og marginaliseredemedborgere og til en forbedret trivsels· og livssituation, og atder skal være tale om støttesituationer, hvor der ikke kan opnåstilstrækkelig eller nogen støtte fra det offentlige.Henvendelser til fonden rettes til:Susi og Peter Robinsohns Fondc/o Advokatfirmaet Gert HalligNy Adelgade 5, 1. sal,1104 København KGerne via e·mail [email protected]Fondens bestyrelse består af:Professor, dr. phil. Per Schultz JørgensenProfessor, socialoverlæge, Ph.D. Niels MichelsenKonsulent, socialrådgiver cand. scient. soc. Birthe GamstAdvokat Gert Hallig.København, maj 2012Fonden modtog i 2011 i alt 629 ansøgninger, og derblev ydet støtte til 403 ansøgninger fra enkeltpersonerog 106 gruppe· og projektansøgninger – herunder til detre donationer, som denne publikation sætter fokus på.Der blev i 2011 uddelt støtte for samlet 2.935.171 kr.,og støtten fordelte sig med 1.406.671 kr. til enkelt·personansøgninger og 1.528.500 kr. til gruppe· ogprojektansøgninger.

Fondens bestyrelse behandler ansøgninger på fire årlige møder,og ansøgningsfristerne er 1. februar, 1. maj, 1. august og1. november. Uddeling af støtte sker efter ansøgning, men kanogså finde sted uden ansøgning. Med virkning fra årsskiftet2010/2011 er der blevet indført et digitalt ansøgningssystem,hvor ansøgere skal indtaste deres ansøgninger via fondenshjemmeside www.robinsohnfonden.dk. Ansøgninger indsendestil fondens administrator, som fortsat kan yde ansøgere bistandomkring udfærdigelse af disse, hvis ansøgere ikke selv råderover muligheder for at ansøge digitalt.