SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 89: Samlenotat vedr. rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012, fra social- og integrationsministeren

Bidrag til samlenotat vedrørende de sager inden for Social- og Integrati-onsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet(retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7.december 2012.Dagsordenspunkt 19: Forslag til Rådets forordning om kompetence, lov-valg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende deformueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber1Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.KOM(2011) 127 endelig.ResuméForordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige ogindre anliggender. Det forventes, at Formandskabet på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 6.-7. december 2012 vil lægge op til en generel drøftel-se af visse overordnede aspekter af forslaget. Forslaget har til formål at indfø-re en klar retlig ramme i Den Europæiske Union, der indeholder regler ominternational kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende deformueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, og at fremme u d-veksling af afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne. Med henblikherpå indeholder forordningen bl.a. regler om international kompetence (kapi-tel II), lovvalg (kapitel III), anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgø-relser og officielt bekræftede dok umenter i andre medlemsstater (kapitel IV)samt de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber over fo rtredjemand (kapitel V). Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhed s-princippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsf i-nansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser omde øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er grundlæggendepositiv over for initiativet. Man agter fra dansk side at tage udfaldet af drøftel-serne til efterretning.1.Baggrund

en række problemer omkring formueforholdet mellem ægtefæller, når ægtefæl-lerne har tilknytning til flere lande.Den danske regering afgav den 19. december 2006 – efter national høring overgrønbogen – et høringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkendegav i denanledning bl.a., at man fra dansk side overordnet set støtter tiltag på EU-niveau,som kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed, ikke mindst inden for familie-retten der berører et meget stort antal EU-borgere.Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retlige ogindre anliggender – Haagerprogrammet – som Rådet vedtog på sit møde den 4.-5. november 2005. Haagerprogrammet er blevet afløst af Stockholmprogram-met, som Rådet vedtog på sit møde den 11. december 2009. I Stockholmpro-grammet anbefales det, at reguleringen af gensidig anerkendelse af afgørelserudvides til andre områder, som er væsentlige for dagliglivet, f.eks. formuefor-holdet mellem ægtefæller. I overensstemmelse hermed tilkendegav Kommissi-onen i Rapport om unionsborgerskab 2010 (KOM(2010) 603), at den vil gøredet nemmere for internationale par (både ægtepar og registrerede partnere) atfinde oplysninger om international kompetence og lovvalg i relation til deresformueforhold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt herom i 2011.Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring om interna-tionale aspekter af formueforholdet mellem ægtefæller og registrerede partnere,og på et ekspertmøde den 23. marts 2010 blev hovedtrækkene i et kommendekommissionsforslag herom drøftet.I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring og ekspert-mødet fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forord-ning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser isager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber(partnerskabsformueforholdsforordningen).Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om DenEuropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1 og 2, etab-lerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskri-dende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsaf-gørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse afforanstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love ogadministrative bestemmelser. Med henblik herpå kan der, navnlig når det ernødvendigt for det indre markeds funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a.skal sikre gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser ogudenretslige afgørelser og fuldbyrdelse heraf samt sikre forenelighed mellemmedlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence.Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende familieretmed grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningspro-cedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.Den Europæiske Union har gennemført eller fremsat forslag til en række foran-staltninger på det civilretlige område, der er relevante for forslaget til partner-skabsformueforholdsforordningen. Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 omretternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser pådet civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) udgør grundlagetfor samarbejdet mellem retterne om civilretlige spørgsmål i Den EuropæiskeUnion. Forordningen indeholder regler om international kompetence i civilret-lige sager samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretlige afgørelser. Efterartikel 1, stk. 2, finder forordningen ikke anvendelse på formueforholdet mel-

lem ægtefæller. Der ses ikke at være taget stilling til, om forordningen finderanvendelse på formueforholdet mellem registrerede partnere.På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægte-skabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forord-ning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) bl.a. regler om in-ternational kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser isager om skilsmisse og separation. Forordningen finder ikke anvendelse påformueforholdet mellem ægtefæller. Der ses ikke at være taget stilling til, omforordningen finder anvendelse på formueforholdet mellem registrerede partne-re.Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevetnedenfor. Danmark deltog således ikke i vedtagelsen af forordningerne, derikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. I kraft af en såkaldtparallelaftale er Danmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reg-lerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mel-lem Danmark og de øvrige medlemsstater, jf. lov nr. 1563 af 20. december2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.Kommissionen fremsatte den 14. oktober 2009 forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indfø-relse af et europæisk arvebevis (KOM(2009) 154 endelig). Forordningsforsla-get indeholder bl.a. regler om international kompetence, lovvalg samt anerken-delse og fuldbyrdelse af afgørelser i relation til arvesager.Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forord-ning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser isager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller (KOM (2011) 126 ende-lig) (ægtefælleformueforholdsforordningen). Denne forordning skal kun findeanvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller.Disse forordningsforslag er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskre-vet nedenfor. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af de 2 forordninger,og forordningerne vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Det danske retsforbeholdIfølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag tilLissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltnin-ger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, der bl.a. omfatter arti-kel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedta-get i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelsei Danmark.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til partnerskabsfor-mueforholdsforordningen, og forordningen vil ikke være bindende for ellerfinde anvendelse i Danmark.2.Indhold

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at forord-ningen skal omfatte både aspekter vedrørende den daglige forvaltning af part-nernes formuegoder og aspekter vedrørende bodeling ved samlivsophævelseeller ved skiftet efter en af partnernes død.Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelse påformueforholdet i registrerede partnerskaber. Forordningen finder ikke anven-delse på skatteretlige, toldretlige og forvaltningsretlige anliggender. Den finderheller ikke anvendelse på de personlige retsvirkninger af det registrerede part-nerskab, partnernes retsevne, underholdspligt, gavedispositioner mellem part-nerne, den længstlevende partners arverettigheder, selskaber oprettet mellempartnerne og arten af tingslige rettigheder over et formuegode og registreringenaf sådanne.Forordningen indeholder ikke en definition af begrebet ”registreret partner-skab”. I betragtning nr. 10 til forordningen er det således anført, at begrebet“registreret partnerskab” defineres efter national ret i de enkelte medlemsstater.I relation til undtagelsen af ”gavedispositioner mellem partnerne” fra anvendel-sesområdet har Kommissionen i bemærkningerne til forordningsforslaget an-ført, at lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) også finderanvendelse på gaver mellem registrerede partnere. Denne forordning finder dogefter artikel 1, stk. 2, ikke anvendelse på forpligtelser, der udspringer af fami-lieforhold eller af forhold, der ifølge den lov, der finder anvendelse på sådanneforhold, anses for at have tilsvarende virkninger, herunder underholdsforplig-telser og forpligtelser, der udspringer af formueforholdet mellem ægtefæller,eller af formueforholdet mellem partnere i forhold, der ifølge den lov, der fin-der anvendelse på sådanne forhold, anses for at have virkninger svarende til etægteskab. Forordningen er omfattet det danske retsforbehold, der er beskrevetovenfor.Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begreber, deranvendes i forordningen. Ved formueretlige retsvirkninger forstås eksempelvis”samtlige regler om de formueretlige forbindelser mellem partnerne indbyrdesog over for tredjemand som følger direkte af den tilknytning, det registreredepartnerskab skaber”, og ved registreret partnerskab forstås ”lovreguleret sam-livsform mellem to personer på grundlag af en registrering hos en offentligmyndighed”. Herudover defineres begreber som officielt bekræftet dokument,ret og retsforlig.Side 4 af 16Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\1t0uocj1.0wm.doc

2.2.2. Kompetence (kapitel II)I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at formå-let med forordningen bl.a. er at give borgerne mulighed for at få sammenhæn-gende sager behandlet ved retterne i den samme medlemsstat. Derfor sikrerforordningen, at der er sammenhæng mellem reglerne om kompetence for deretter, der skal påkende sager om formueforholdet i partnerskabet, og de allere-de eksisterende eller planlagte regler i andre EU-instrumenter.Efter forslagets artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler en regi-streret partners arvesag i medfør af den foreslåede forordning om kompetence,lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftededokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis, jf.Kommissionens forslag herom af 14. oktober 2007 (KOM (2009) 154 endelig),ligeledes have kompetence til at træffe afgørelse om de formueretlige retsvirk-ninger af partnerskabet i forbindelse med sagen.Det fremgår dog af stk. 2 i samme artikel, at retten kan erklære sig inkompe-tent, hvis den nationale lovgivning ikke anerkender registreret partnerskab. Denkompetente ret vil derefter blive udpeget i overensstemmelse med artikel 5.Ifølge artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning omopløsning af et registreret partnerskab, ligeledes kompetence til at træffe afgø-relse om sagens formueretlige retsvirkninger, hvis partnerne har aftalt det. Ensådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen.Hvis der indgås aftale før retssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres ogunderskrives af begge parter. Hvis der ikke indgås aftale mellem partnerne,fastsættes kompetencen efter reglerne i artikel 5.Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der vedrører deformueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab, medmindre sagen eromfattet af artikel 3 og 4:a) Retterne i den medlemsstat, hvor partnerne har deres fælles sædvan-lige opholdssted, eller når dette ikke er relevant,b) retterne i den medlemsstat, hvor partnerne sidst havde deres fællessædvanlige opholdssted, hvis en af partnerne fortsat har sit opholdssteddér, eller når dette ikke er relevant,c) retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige op-holdssted, eller når dette ikke er relevant,d) retterne i den medlemsstat, hvor det registrerede partnerskab er ind-gået.Efter stk. 2 i samme artikel, kan de retter, der er nævnt under litra a-c, erklæresig inkompetente, hvis den nationale lovgivning ikke anerkender registreredepartnerskaber.Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) og kom-petence i undtagelsestilfælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingen medlemsstater kompetent efter artikel 3-5.Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til modkrav(artikel 8), prøvelse (artikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12), indbyrdessammenhængende krav (artikel 13) og regler om foreløbige retsmidler (artikel14). Endelig indeholder kapitel II bestemmelser om, hvornår en retssag ansesfor anlagt (artikel 9).

2.2.3. Lovvalg (kapitel III)Efter forslagets artikel 15 er den lov, der skal anvendes på de formueretligeretsvirkninger af partnerskabet, loven i den stat, hvor partnerskabet er indgået.I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at dettegælder alle parrets formuegoder, som er omfattet af de formueretlige regler forregistrerede partnerskaber, uanset form og sted.Ifølge artikel 16 finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendelse,selv om det ikke er en medlemsstats lov.Efter artikel 17 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsen afpræceptive bestemmelser, hvis overholdelse en medlemsstat anser for at væreså afgørende for beskyttelsen af dens offentlige interesser, som f.eks. dens poli-tiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse påalle forhold, der falder ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lovder i øvrigt finder anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af et registre-ret partnerskab i henhold til partnerskabsformueforholdsforordningen.I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, at for attage højde for de nationale regler, navnlig beskyttelse af familiens bolig, giverartikel 17 mulighed for i en stat at udelukke anvendelse af en udenlandsk lov tilfordel for egen lov. For således at sikre beskyttelse af familiens bolig kan enmedlemsstat, på hvis område boligen er beliggende, anvende sine egne reglerfor beskyttelse af familiens bolig. Denne medlemsstat kan undtagelsesvis "fore-trække" at anvende sin egen lov på enhver person, der er bosiddende på densområde, frem for bestemmelserne i den lov, der normalt ville finde anvendelse,eller den lov, der regulerer den pågældende persons partnerskabsaftale, som erindgået i en anden medlemsstat.Efter artikel 18, stk. 1, kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpe-get efter forordningen, kun afvises, hvis anvendelse af bestemmelsen er ufor-enelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i domsstaten.Efter stk. 2 i samme artikel kan anvendelsen af en regel i en lov, som skal an-vendes efter denne forordning, ikke anses for at være i strid med grundlæggen-de retsprincipper i domslandet alene, fordi loven i domslandet ikke anerkenderregistrerede partnerskaber.Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlemsstater-nes regler om international privatret (”renvoi”) (artikel 19) samt bestemmelserom medlemsstater med mere end et retssystem (artikel 20).

2.2.4. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse (kapitel IV)2.2.4.1. Afdeling 1 – Afgørelser (artikel 21-27)I bemærkningerne til bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet og fuld-byrdelse af afgørelser har Kommissionen anført, at de foreslåede regler omanerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser svarer til reglerne herom i Bru-xelles I-forordningen. Efter de foreslåede regler anerkendes enhver retsafgørel-se truffet i en medlemsstat i de øvrige medlemsstater uden en særlig procedure.For at opnå fuldbyrdelse skal sagsøger indlede en procedure i fuldbyrdelsessta-ten for at få afgørelsen erklæret for eksigibel. Proceduren for dette begrænsersig i første omgang til en kontrol af dokumenter. Kun hvis der fremsættes ind-sigelser, vil dommeren undersøge mulige grunde til afvisning. Disse grundegiver efter Kommissionens opfattelse en tilstrækkelig beskyttelse af sagsøgtesSide 6 af 16Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\1t0uocj1.0wm.doc

rettigheder. Kommissionen har anført, at de foreslåede regler er et betydeligtfremskridt i forhold til den nuværende situation, fordi anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nationale ret ellerbilaterale aftaler mellem visse medlemsstater.Efter artikel 21 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes ide øvrige medlemsstater, uden at der må stilles krav om anvendelse af en særligprocedure. Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt part, der principalt på-beråber sig anerkendelsen, efter proceduren Bruxelles I-forordningen få fastslå-et, at retsafgørelsen skal anerkendes. Hvis anerkendelsen gøres gældende somled i en verserende sag ved en ret i en medlemsstat, er denne ret kompetent tilat afgøre spørgsmålet om anerkendelse.Det fremgår af artikel 22, at en retsafgørelse ikke kan anerkendes,hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprin-cipper i den anmodede medlemsstat,hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokumentikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på ensådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen,medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgø-relsen, selv om han havde mulighed for at gøre det,hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellemde samme parter i den anmodede medlemsstat, ellerhvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere ertruffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de sammeparter i en tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag,og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser forat blive anerkendt i den anmodede medlemsstat.Efter artikel 27 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og som kanfuldbyrdes dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efter artikel38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.I artikel 24 fastslås det, at anerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgørelse, derhelt eller delvist vedrører formueforholdet i registrerede partnerskaber, ikkekan afvises med henvisning til, at loven i den anmodede medlemsstat ikke an-erkender registrerede partnerskaber, eller ikke tillægger dem de samme formue-retlige retsvirkninger.Herudover indeholder kapitel IV, afdeling 1, bestemmelser om forbud modprøvelse af international kompetence og sagens realitet med hensyn til afgørel-ser truffet i en anden medlemsstat (artikel 23-25) og en bestemmelse om udsæt-telse af anerkendelse af en afgørelse fra en anden medlemsstat, når der versereren appelsag vedrørende afgørelsen (artikel 26).

Efter artikel 29 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigib-le i en medlemsstat, efter anmodning erklæres for eksigible i en anden med-lemsstat efter proceduren i Bruxelles I-forordningen. Den ret, der behandler enappel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftededokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuld-byrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod de grund-læggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat.Det fremgår af artikel 30, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlems-staten, skal anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstat efter an-modning fra en berørt part på samme betingelser som officielt bekræftede do-kumenter. Den ret, der behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kunafslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigi-bilitet, hvis en fuldbyrdelse af retsforliget åbenlyst strider mod grundlæggenderetsprincipper i den fuldbyrdende medlemsstat.

2.2.5. Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V)Efter artikel 31 reguleres de formueretlige retsvirkninger af et registreret part-nerskab for retsforholdet mellem en partner og tredjemand af loven i den med-lemsstat, hvor partnerskabet er indgået, jf. artikel 15.Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive, at enpartner ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for en tredjemand, nårpartneren eller tredjemanden har sædvanligt opholdssted på denne medlems-stats område, og når reglerne for tinglysning eller registrering i denne med-lemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemand kendte ellerburde kende den lov, der finder anvendelse på formueforholdet i det registrere-de partnerskab.Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor en fastejendom er beliggende, tilsvarende kan indeholde en regel svarende til reglen istk. 2 om retsforholdet mellem en partner og tredjemand vedrørende dennefaste ejendom.

Det fremgår dog af § 4, stk. 1, i partnerskabsloven, at bestemmelser i dansklovgivning, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemtved dennes køn, ikke finder anvendelse på det registrerede partnerskab.Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem partnerne under det regi-strerede partnerskab, herunder partnernes ret til at råde over deres respektiveaktiver, vederlagskrav ved misbrug af råderetten, gældsansvar og bosondring.Loven indeholder endvidere regler om den legale formueordning i et registreretpartnerskab – formuefællesskab – samt om mulighederne for at fravige denneordning ved indgåelse af en ægtepagt om særeje.Efter lovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parterneshånd, og for at blive gyldig skal den tinglyses i personbogen.Gaver mellem partnerne skal efter § 30, stk. 1, for at være gyldige ske ved æg-tepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i mis-forhold til giverens kår.Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gave elleren arv skal være særeje for modtageren, eller at gaven eller arven skal væreomfattet af et eventuelt formuefællesskab.Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven, ægteskabsloven og fællesboskif-teloven indeholder regler om delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse,bosondring eller omstødelse af et registreret partnerskab. Efter retsvirkningslo-vens § 16, stk. 2, udtager hver partner eller dennes arvinger som udgangspunkthalvdelen af det beholdne fællesbo. Dette udgangspunkt fraviges i en rækkesituationer, f.eks. ved uoverdragelige rettigheder, ved rettigheder af personligart, ved pensionsrettigheder, ved skifte i anledning af ægteskabs omstødelse,eller hvis en ligedeling vil være åbenbart urimelig.Endelig kan retten efter ægteskabslovens § 56 i forbindelse med dom til separa-tion eller skilsmisse bestemme, at den ene partner skal yde den anden et beløbfor at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efterseparationen eller skilsmissen, forudsat at den førstnævnte partner har haft sær-eje mv., og at partnernes formueforhold, partnerskabets varighed og omstæn-dighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor.Efter partnerskabslovens § 4, stk. 2, finder bestemmelser i internationale trakta-ter ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, medmindre de øvrige kon-traherende stater tilslutter sig dette. Da der ikke er indgået en aftale med denordiske lande herom, finder konvention af 6. februar 1931 mellem Danmark,Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende privatretlige bestemmelser omægteskab, adoption og værgemål med senere ændringer (den nordiske ægte-skabskonvention) ikke anvendelse på et registreret partnerskab.3.2. International kompetence3.2.1. Skifte af fællesboEfter § 64 a, stk. 1, i fællesboskifteloven skal en begæring om skifte af et fæl-lesbo indgives til skifteretten på det sted, hvor partnerne har bopæl. Har de ikkebopæl i samme retskreds, foretages skiftet af skifteretten på det sted, hvor desidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har bopæl i retskredsen.Medmindre der af partnerne træffes anden aftale, foretages skiftet i øvrigt afskifteretten i den retskreds, hvor den af partnerne, mod hvem kravet om skifteer rettet, har bopæl.Hvis ingen skifteret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling, kanjustitsministeren, såfremt mindst en af partnerne har tilknytning til Danmark,

efter begæring bestemme, at skifte skal finde sted her i landet. Justitsministerenbestemmer i så fald tillige, hvilken skifteret der skal foretage skiftet.3.2.2. Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet efterden ene partnerVed behandlingen i Danmark af en sag om skifte af dødsboet efter en registre-ret partner efter lov om skifte af dødsboer følger det af lovens § 74, at den ef-terlevende partners aktiver og passiver, der er fælleseje, behandles efter regler-ne lovens kapitel 17, også selvom den efterlevende partner ikke bor her i lan-det. Dette indebærer bl.a., at reglerne i fællesboskiftelovens kapitel VI om skif-te ved separation og skilsmisse finder anvendelse med de ændringer, der følgeraf forholdets natur.3.2.3. Indskrænkninger i rådighedsrettenEfter retsvirkningslovens § 16 har hver partner i levende live rådigheden overalt, hvad vedkommende har indført i fællesboet.En partner kan efter § 18 ikke uden den anden partners samtykke afhænde ellerpantsætte mv. fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener tilfamiliens bolig, eller hvis partnernes eller den anden partners erhvervsvirksom-hed er knyttet til den. Tilsvarende gælder for løsøre mv., jf. § 19.Nægter en partner at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af §§ 18 og19, kan statsforvaltningen på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke findesat være skellig grund til nægtelsen.Efter pkt. 2 i cirkulære nr. 182 af 28. november 1925 om overøvrighedens be-føjelser i henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger træffes afgørelsen efterretsvirkningslovens § 20 af statsforvaltningen på det sted, hvor partnerne boreller opholder sig, eller, hvis de ikke lever sammen, af statsforvaltningen på detsted, hvor den partner, hvis samtykke er nægtet, bor eller opholder sig. Såfremtvedkommende partner ikke har kendt bopæl eller opholdssted her i landet, træf-fes afgørelsen af statsforvaltningen på det sted, hvor den anden partner bor elleropholder sig. Gælder det anførte begge partnere, træffes afgørelsen af den stats-forvaltning, Justitsministeriet bemyndiger dertil.3.2.4. BosondringRetsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved for-stås ophævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet under partner-skabet, uden at der foreligger separation.Efter lovens § 38 kan en partner bl.a. forlange bosondring, når den anden part-ner ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug af sin rådighedover fælleseje eller ved anden uforsvarlig adfærd i væsentlig grad har formind-sket den del af fællesboet, hvorover vedkommende råder, eller har fremkaldtfare for sådan formindskelse, eller når den anden partners bo er kommet underkonkursbehandling.Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted, hvorden anden partner bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har denne partnerikke bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, sker henvendelsen til skifte-retten på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Har ingen af partnernebopæl eller ophold her i landet, kan justitsministeren i særlige tilfælde bestem-me, at begæring kan indleveres til en herværende skifteret, jf. § 39.Når begæring om bosondring er taget til følge, deles fællesboet efter § 41 ioverensstemmelse med reglerne i fællesboskifteloven.3.3. LovvalgSide 10 af 16Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\1t0uocj1.0wm.doc

3.3.1. Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international privat-retReglerne om lovvalg i relation til formueforholdet mellem ægtefæller er somudgangspunkt ikke lovfæstede, men følger af retspraksis. I det følgende beskri-ves først disse regler, og derefter beskrives anvendelsen af reglerne på formue-forholdet mellem registrerede partnere.Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt mandensdomicillov på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandens nye domicil-lov anvendes dog, hvis manden umiddelbart i forbindelse med indgåelsen afægteskabet klart foretager et domicilskifte, f.eks. ved at flytte til hustruens do-micilstat eller ved, at ægtefællerne umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabetfår fælles domicil i en tredje stat.Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområde, somen person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at forblive der eller idet mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt.Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregel under-gives, ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det såkaldte”uforanderlighedsprincip”).Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller alleaktiver og passiver i ægteskabet, uanset hvad aktiverne består af, og hvor debefinder sig, herunder også fast ejendom i udlandet (det såkaldte ”enhedsprin-cip”). Det antages dog, at spørgsmål om retten til at råde over fast ejendom iudlandet er undergivet loven på det sted, hvor ejendommen er beliggende,f.eks. i relation til krav om samtykke fra ikkeejer-ægtefællen til visse dispositi-oner over ejendommen, uanset hvilken lov formueforholdet er undergivet.I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges i vissesituationer. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning fra udlandettil Danmark kan aftale, at deres formueforhold skal være undergivet den legaleformueordning i dansk ret. Det er endvidere antaget, at udenlandsk lovgivningom formueforholdet mellem ægtefæller ved flytning fra udlandet til Danmarkkun kan gøres gældende over for tredjemand, hvis hovedindholdet af lovgiv-ningen er blevet tinglyst i Danmark i relation til ægtefællerne. Endelig antagesdet, at udenlandsk lovgivning viger for dansk ret, i det omfang den udenland-ske lovgivning strider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. forbuddet i rets-virkningslovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremti-dige erhvervelser til den anden ægtefælle.Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 er efter lovens§ 42, stk. 1, et vilkår for separation og skilsmisse. Efter retspraksis afgøressådanne krav, der fremsættes under behandlingen af en separations- ellerskilsmissesag her i landet, efter dansk ret, selvom formueforholdet mellemægtefællerne i øvrigt er undergivet udenlandsk ret.Ovennævnte lovvalgsregler mv. er ikke kønsneutrale, idet de henviser til man-dens domicil. Dette giver problemer i relation til lovvalget for formueforholdeti et registreret partnerskab, uanset om partnerskabet er indgået i Danmark eller iudlandet.Problemet ses ikke omtalt i hverken forarbejderne til partnerskabsloven eller tilde senere ændringer af partnerskabsloven, hvorved muligheden for at indgåregistreret partnerskab i Danmark blev udvidet i relation til parter med bopæl iudlandet.

Der ses ikke at foreligge retspraksis herom, men i den retsvidenskabelige litte-ratur er det foreslået, at lovvalgsaftaler i disse situationer accepteres i størreomfang end omtalt oven for, og at formueforholdet ellers er reguleret af loven iparternes første fælles bopælsstat, subsidiært loven i den stat, hvor partnerska-bet blev indgået.3.3.2. Udenlandske ægtepagterSom nævnt i pkt. 3.1. finder bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholdersærlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke an-vendelse på det registrerede partnerskab, jf. § 4, stk. 1, i partnerskabsloven.Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark afægtepagter, der er indgået i udlandet. Tilknytningsfaktoren er efter disse reglerknyttet op på mandens bopæl og kvindens hjemsted. Bestemmelsen i § 53 fin-der derfor ikke anvendelse på en ægtepagt, der er oprettet i udlandet i et regi-streret partnerskab.Der ses ikke i retspraksis at være taget stilling til anerkendelse i Danmark påulovbestemt grundlag af en udenlandsk ægtepagt, der er oprettet i et registreretpartnerskab.3.4. Anerkendelse og fuldbyrdelseI dansk ret findes der ikke generelle regler om anerkendelse og fuldbyrdelse afudenlandske afgørelser om formueforholdet mellem registrerede partnere.Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med andrestater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om partnerskabetsretsvirkninger. En sådan overenskomst finder anvendelse her i landet efter be-kendtgørelse i Lovtidende. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler omforholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om partnerskabetsretsvirkninger. Hjemlen i bestemmelsen er ikke udnyttet i forhold til anerken-delse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser.3.5. Registrerede partneres formueforhold i relation til tredjemandEfter retsvirkningslovens § 29 kan registrerede partnere med visse begrænsnin-ger indgå retshandler med hinanden om ejendele, som nogen af dem råder over,og pådrage sig forpligtelser overfor hinanden. Partnere kan således give hinan-den gaver, men sådanne gaver må efter § 30, stk. 1, jf. § 37, for at være gyldigeske ved tinglyst ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvisværdi ikke står i misforhold til giverens kår.Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens §§ 31 og 33 kan anfægtegaven, hvis gavegiver ikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler tilbage tilat dække sine forpligtelser.Om gyldigheden af en udenlandsk ægtepagt i forhold til tredjemand her i landethenvises til retsvirkningslovens § 53, stk. 2, der er beskrevet i pkt. 3.3.2.4.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-ner m.v.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Tinglysningsretten, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjuri-ster, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Danske Familieadvokater, DanskeAdvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF), For-eningen af danske dødsboadvokater, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-rer, Dansk Revisorforening (DREFO), Aarhus Universitet (Juridisk Institut),Københavns Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Insti-tut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Copenhagen Business School(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Erhvervsjuridisk Institut), Fo r-sikring & Pension, Finansrådet, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Centralorganisation(AC), Ledernes Hovedorganisation, Den danske aktuarforening, Lønmodtager-nes Dyrtidsfond (LD), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Sammen-slutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Forbrugerrådet,Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, Institut forMenneskerettigheder, Dansk Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Institut for Menneskerettighederhar anført følgende:”Særligt for så vidt angår fastlæggelse af begrebet "registreret partnerskab"Efter forslaget til forordningens artikel 2 b) forstås ved "registreret partne r-skab": "lovreguleret samlivsform mellem to personer på baggrund af en regi-strering hos en offentlig myndighed." I betragtning 10 anføres, at begrebetsnøjagtige indhold er defineret i medlemsstaternes nationale ret. At forslaget tilartikel 3, stk. 2, fremgår, at retten kan erklære sig inkompetent, hvis den natio-nale lovgivning ikke anerkender registreret partnerskabInstituttets bemærkningerDet fremgår af forslaget til ægtefælleformueforholdsforordningens kapitel Illom lovvalg, at ægtefællerne kan vælge hvilken lov, der skal finde anvendelse påderes formueforhold blandt de i forslaget til artikel 16 nærmere oplistede mu-ligheder, ligesom ægtefællerne efterfølgende når som helst kan vælge en andenlov blandt de i forslagets artikel 18 angivne muligheder.Af det tilsvarende forslag til partnerskabsformueforholdsforordningen fremgårat kapitel Ill om lovvalg, forslagets artikel 15, at "Den lov, der skal anvendespå de formueretlige retsvirkninger at partnerskabet, er loven i den stat, hvorpartnerskabet er indgået". Der er således ikke mulighed for at fravige dette vedaftale, jf. bemærkningerne til artikel 15 side 8 øverst.Det er instituttets opfattelse, at også lovvalgsaftaler, indgået mellem registre-rede partnere, beg kunne anerkendes under visse nærmere angivne forudsæt-ninger, herunder at den stat, hvis lov vælges, anerkender registreret partne r-skab.”Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersonerhar anførtfølgende:

”Landsforeningen finder det tilfredsstillende, at KOM 127 specificerer, at med-lemsstater ikke kan afvise at anerkende og fuldbyrde en retsafgørelse underhenvisning til, at staten ikke selv anerkender registreret partnerskab. Dettefremgår af artikel 24 om forskelle på medlemsttaternes love.Det er imidlertid overraskende og utilfredsstillende, at en tilsvarende artikelikke findes i KOM 126, for så vidt adskillige medlemsstater i dag har kønsneu-tralt ægteskab: Holland, Belgien, Spanien, Portugal og Sverige. På sammemåde, som stater uden registreret partnerskab skal anerkende andre statersafgørelser vedr, registreret partnerskab, bør stater, som ikke har k ønsneutraltægteskab anerkende andre staters afgørelser vedr. k ønsneutralt ægteskab.En særlig klasse af kønsneutrale ægteskaber er de der opstår, når en af ægte-fællerne skifter køn i et ægteskab mellem en mand og en kvinde. Der bor iKOM 126 tilføjes bestemmelser om, at et sådant ægteskab ikke skal anerkendesaf andre medlemsstater. Det er nødvendigt at tilføje dette særskilt, idet det ermuligt for medlemsstaterne at anerkende sådanne ægteskaber uden at ane r-kende kønsneutrale ægteskaber genereltDet er eksempelvis landsforeningens opfattelse, at Danmark burde anerkendeandre landes kønsneutrale ægteskaber. Danmark anerkender allerede i dagægteskaber, hvor ægtefællerne er af samme k øn, nemlig netop i de tilfælde denene ægtefælle efter ægteskabets indgåelse har skif tet køn. Anerkendelse af iudlandet indgåede ægteskaber, hvor ægtefællerne har samme km, kan såledesikke siges at stride imod grundlæggende danske retsprincipper (ordre public).Derfor bør en sådan anerkendelse finde sted.På tilsvarende vis indeholder kun grundnotatet om registreret partnerskab endiskussion af de kønsspecifikke bestemmelser om lovvalg (jf. afsnit 3.3.1), menden samme diskussion er lige så relevant i grundnotatet om ægteskab. Grun d-notatet om ægteskab bør revideres, så det tager højde for medlemslandes aner-kendelse af k ønsneutrale ægteskaber.”Danske Advokater, Danske Familieadvokater og Danske Dødsboadvokaterhar i et fælles høringssvar anført følgende:”Den stigende internationalisering rejser efter organisationernes opfattelse enlang række internationale problemstillinger inden for den familie- og arveretli-ge lovgivning bl.a. i forhold til spørgsmål om lovvalg, værneting og anerken-delse, som der er behov for nærmere at analysere og overveje. Umiddelbartkan der være behov for bade lovgivningsmæssige - og andre tiltag.Det bemærkes i den forbindelse, at man aktuelt internt i branchen drøfter enrække af disse problemstillinger med henblik på at opnå en endnu højere gradaf klarhed over problemstillingers omfang og nærmere karakter.Organisationerne har derfor i denne sammenhæng valgt alene at fokusere påog forholde sig til udviklingen generelt og dermed ikke at forholde sig til deenkelte bestemmelser i de forslag, som er sendt i høringPå baggrund af den nævnte indledende interne drøftelse er det vurderingen, atdet inden for dette område skaber stor retsusikkerhed for danske statsborgereog for de danske virksomheder, som ind — og udstationerer medarbejdere, atDanmark står udenfor den EU- retlige regulering. Organisationerne har såle-des den grundopfattelse, at uanset om de eksisterende og kommende EU-retligeregler på nogle felter måtte indebære tilvænning til nye principper for fastlæg-gelsen af værneting eller lovvalg, ses det at være et større problem for borger-

ne, at danske afgørelser særligt i bodelinger og dødsboer ikke anerkendes iEU.Herudover har drøftelserne indtil videre mundet ud i den anden grundopfattel-se, at det er et selvstændigt problem, dels at danske regler om internationaltværneting, lovvalg og anerkendelse i betydelig grad er ulovfæstede principper,dels at på de områder, hvor der er et lovfæstet grundlag, bærer reglerne prægaf at være løsrevet og ikke fuldt ud koordineret med de andre områder.Som eksempel kan nævnes, at et internationalt par, der skal skilles, og som eruenige om bidrag, bodeling og børn, vil opleve, at værnetinget i det, de betra g-ter som en sag, er reguleret er hele tre forskellige bopælsbegreber. På sammemade indebærer den omstændighed, at dansk ret indeholder en del præceptiveregler på området og kun i begrænset omfang giver adgang til lovvalg, at par-ret kun i begrænset omfang på forhånd kan aftale sig til rette om det.Det er derfor de tre organisationers opfattelse, at der er behov for at igangsæt-te et arbejde med at foretage en samlet gennemgang af dansk rets regulering afværneting, lovvalg og anerkendelsen indenfor familie- og arveretten, som kanmunde ud i forslag til retlig regulering og eventuelt forslag om at Danmarktilslutter sig f.eks. et eller flere af Haager-konferencens instrumenter inden forretsområdet.”Advokatrådet (Advokatsamfundet)har anført følgende:”I rådgivning om ægteskabsformueretten optræder stadig hyppigere ægtesk a-ber med internationale relationer. Det er her en særlig udfordring, at de dan-ske international privatretlige regler dels er ulovfæstede, med de usikkerhederder følger heraf, dels ikke i tilstrækkeligt omfang giver parterne mulighed forat tilrettelægge en formueordning, som afspejler deres ønsker eller ægteskabetssociale virkelighed.Eneste undtagelse er de nordiske ægteskaber, hvor der med ændringen af dennordiske ægteskabskonvention i 2006 er indført regler om partsautonomi (medvisse begrænsninger) og lovvalgsregler, som i mangel af aftale gennemsnitligfører til et resultat, der opleves som rigtigt.Forordningens lovvalgsregler i kapitel II vil således imødekomme et væsentligtbehov for (begrænset) partsautonomi og forudsigelighed med hensyn til lovval-get, både når ægtefællerne har indgået lovvalgsaftale og i man gel af sådanaftale.I det videre arbejde med forordningsforslaget bør det nøje analyseres og søgesafklaret, hvordan reglerne kommer til at fungere for bl.a. tredj emandsbestemtsæreje, særejekompensation (§ 56 krav), formuefællesskabsordninger efterandre regelsæt end de vestnordiske, beskyttelsesreglerne i RVL §§ 18 og 19,pensionsrettigheder m.v. Forordningen undtager udtrykkelig gaver mellemægtefæller og giver således anledning til overvejelser om navnlig RVL § 30,stk. 2.Forordningens regler om kompetence (kapitel II) og om anerkendelse og fuld-byrdelse (kapitel IV) vil medvirke til at afskære "forum shopping" og reducerelangstrakte, bekostelige forløb.Som følge af det danske retsforbehold vil forordningen ikke være bindende foreller finde anvendelse i Danmark. Kodificering og modernisering af de danskelovvalgsregler inden for ægteskabsformueretten er imidlertid presserende, ogAdvokatrådet skal derfor opfordre til, at det overvejes, om og hvordan der kangennemføres lignende regler i dansk ret.