SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 89: Samlenotat vedr. rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012, fra social- og integrationsministeren

ResuméForordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørenderetlige og indre anliggender. Det forventes, at Formandskabet på råds-mødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 vil læggeop til en generel drøftelse af visse overordnede aspekter af forslaget.Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæi-ske Union, der indeholder regler om international kompetence og lov-valg for retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægte-fæller, og at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellemmedlemsstaterne. Med henblik herpå indeholder forordningen bl.a. reg-ler om international kompetence (kapitel II), lovvalg (kapitel III), aner-kendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser og officielt bekræfte-de dokumenter i andre medlemsstater (kapitel IV) samt retsvirkningerneaf formueforholdet mellem ægtefæller over for tredjemand (kapitel V).Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forsla-get har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Derses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-staters holdninger til forslaget. Danmark er grundlæggende positiv overfor initiativet. Man agter fra dansk side at tage udfaldet af drøftelsernetil efterretning.1.Baggrund

om retlig kompetence og gensidig anerkendelse (KOM (2006) 400 endelig)med henblik på iværksættelse af en høring om behandlingen af grænseover-skridende sager om formueforholdet mellem ægtefæller. Grønbogen beskriveren række problemer omkring formueforholdet mellem ægtefæller, når ægtefæl-lerne har tilknytning til flere lande.Den danske regering afgav den 19. december 2006 – efter national høring overgrønbogen – et høringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkendegav i denanledning bl.a., at man fra dansk side overordnet set støtter tiltag på EU-niveau,som kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed, ikke mindst inden for familie-retten der berører et meget stort antal EU-borgere.Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retlige ogindre anliggender – Haagerprogrammet – som Rådet vedtog på sit møde den 4.-5. november 2005. Haagerprogrammet er blevet afløst af Stockholmprogram-met, som Rådet vedtog på sit møde den 11. december 2009. I Stockholmpro-grammet anbefales det, at reguleringen af gensidig anerkendelse af afgørelserudvides til andre områder, som er væsentlige for dagliglivet, f.eks. formuefor-holdet mellem ægtefæller. I overensstemmelse hermed tilkendegav Kommissi-onen i Rapport om unionsborgerskab 2010 (KOM (2010) 603), at den vil gøredet nemmere for internationale par (både ægtepar og registrerede partnere) atfinde oplysninger om international kompetence og lovvalg i relation til deresformueforhold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt herom i 2011.Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring om interna-tionale aspekter af formueforholdet mellem ægtefæller og registrerede partnere,og på et ekspertmøde den 23. marts 2010 blev hovedtrækkene i et kommendekommissionsforslag herom drøftet.I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring og ekspert-mødet fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forord-ning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser isager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller (ægtefælleformuefor-holdsforordningen).Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om DenEuropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1 og 2, etab-lerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskri-dende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsaf-gørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse afforanstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love ogadministrative bestemmelser. Med henblik herpå kan der, navnlig når det ernødvendigt for det indre markeds funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a.skal sikre gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser ogudenretslige afgørelser og fuldbyrdelse heraf samt sikre forenelighed mellemmedlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence.Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende familieretmed grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningspro-cedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.Den Europæiske Union har gennemført eller fremsat forslag til en række foran-staltninger på det civilretlige område, der er relevante for forslaget til ægtefæl-leformueforholdsforordningen. Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retter-nes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på detcivil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) udgør grundlaget forsamarbejdet mellem retterne om civilretlige spørgsmål i Den Europæiske Uni-

on. Forordningen indeholder regler om international kompetence i civilretligesager samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretlige afgørelser. Efterartikel 1, stk. 2, finder forordningen ikke anvendelse på formueforholdet mel-lem ægtefæller.På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægte-skabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forord-ning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) bl.a. regler om in-ternational kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser isager om skilsmisse og separation. Forordningen finder ikke anvendelse påformueforholdet mellem ægtefæller.Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevetnedenfor. Danmark deltog således ikke i vedtagelsen af forordningerne, derikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. I kraft af en såkaldtparallelaftale er Danmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reg-lerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mel-lem Danmark og de øvrige medlemsstater, jf. lov nr. 1563 af 20. december2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.Kommissionen fremsatte den 14. oktober 2009 forslag til Europa-Parlamentetsog Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indfø-relse af et europæisk arvebevis (KOM(2009) 154 endelig). Forordningsforsla-get indeholder bl.a. regler om international kompetence, lovvalg samt anerken-delse og fuldbyrdelse af afgørelser i relation til arvesager.Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forord-ning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser isager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber(KOM (2011) 127 endelig) (partnerskabsformueforholdsforordningen). Denneforordning skal kun finde anvendelse på de formueretlige retsvirkninger afregistrerede partnerskaber.Disse forordningsforslag er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskre-vet nedenfor. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af de 2 forordninger,og forordningerne vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Det danske retsforbeholdIfølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag tilLissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltnin-ger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, der bl.a. omfatter arti-kel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedta-get i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelsei Danmark.Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til ægtefælleformue-forholdsforordningen, og forordningen vil ikke være bindende for eller findeanvendelse i Danmark.

formueforholdet mellem ægtefæller og at fremme udveksling af afgørelser ogdokumenter mellem medlemsstaterne.Med forslaget udvides kompetencen for de retter, der i medfør af eksisterendeeller kommende EU-instrumenter behandler en sag om skilsmisse, separationeller opløsning af ægteskab eller behandler en arvesag, til også at omfatte sagervedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, hvilket betyder, at den sammeret kan behandle alle sagens aspekter samtidig.Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæl-ler vil kunne forenkle behandlingen af sager herom og give borgerne bedremulighed for at forudsige, hvilken lov der finder anvendelse, ud fra ét fællessæt regler, som erstatter de gældende lovvalgsregler i medlemsstaterne.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at forord-ningen skal omfatte både aspekter vedrørende den daglige forvaltning af ægte-fællernes formuegoder og aspekter vedrørende bodeling ved samlivsophævelseeller ved skiftet efter en af ægtefællernes død.Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelse påformueforholdet i ægteskaber. Forordningen finder ikke anvendelse på skatte-retlige, toldretlige og forvaltningsretlige anliggender. Den finder heller ikkeanvendelse på, ægtefællernes retsevne, underholdspligt, gavedispositioner mel-lem ægtefællerne, den længstlevende ægtefælles arverettigheder, selskaberoprettet mellem ægtefællerne og arten af tingslige rettigheder over et formue-gode og registreringen af sådanne.Forordningen indeholder ikke en definition af begrebet ”ægteskab”. I betragt-ning nr. 10 til forordningen er det således anført, at begrebet “ægteskab” defi-neres efter national ret i de enkelte medlemsstater.I relation til undtagelsen af ”gavedispositioner mellem ægtefællerne” fra an-vendelsesområdet har Kommissionen i bemærkningerne til forordningsforsla-get anført, at lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) Nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)også finder anvendelse på gaver mellem ægtefæller. Denne forordning finderdog efter artikel 1, stk. 2, ikke anvendelse på forpligtelser, der udspringer affamilieforhold eller af forhold, der ifølge den lov, der finder anvendelse påsådanne forhold, anses for at have tilsvarende virkninger, herunder underholds-forpligtelser og forpligtelser, der udspringer af formueforholdet mellem ægte-fæller. Forordningen er omfattet det danske retsforbehold, der er beskrevetovenfor.Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begreber, deranvendes i forordningen. Ved formueforhold mellem ægtefæller forstås eksem-pelvis ”samtlige regler om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerneindbyrdes og over for tredjemand”, og ved ægtepagt forstås ”aftale mellemægtefællerne om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdesog over for tredjemand”. Herudover defineres begreber som officielt bekræftetdokument, ret og retsforlig.

2.2.2. Kompetence (kapitel II)I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at formå-let med forordningen bl.a. er at give borgerne mulighed for at få sammenhæn-gende sager behandlet ved retterne i den samme medlemsstat. Derfor sikrerforordningen, at der er sammenhæng mellem reglerne om kompetence for deretter, der skal behandle sager om formueforholdet mellem ægtefæller, og deallerede eksisterende eller planlagte regler i andre EU-instrumenter.Efter artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler en ægtefælles arve-sag i medfør af den foreslåede forordning om kompetence, lovvalg, anerken-delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter ved-rørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis, jf. Kommissionensforslag herom af 14. oktober 2007 (KOM (2009) 154 endelig), ligeledes havekompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdetmellem ægtefæller i forbindelse med sagen.Efter artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning omskilsmisse, separation eller omstødelse af et ægteskab i medfør af den nye Bru-xelles II-forordning, ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmålvedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen, hvisægtefællerne har aftalt det. En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helsttidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal afta-len udformes skriftligt, dateres og underskrives af begge parter. Hvis der ikkeindgås aftale mellem ægtefællerne, fastsættes kompetencen efter reglerne iartikel 5.Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der vedrørerformueforholdet mellem ægtefæller, medmindre sagen er omfattet af artikel 3og 4:Retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne har deres fælles sæd-vanlige opholdssted, eller når dette ikke er relevant,retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne sidst havde deres fællessædvanlige opholdssted, hvis en af ægtefællerne fortsat har sit opholds-sted dér, eller når dette ikke er relevant,retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholds-sted, eller når dette ikke er relevant,retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet begge ægtefæller har.Ægtefællerne kan ligeledes efter artikel 5 beslutte, at retterne i den medlems-stat, hvis lov de har valgt som gældende lov for deres formueretforhold, jf.artikel 16 og 18, der er beskrevet nedenfor under pkt. 2.2.3., er kompetente tilat behandle spørgsmål vedrørende deres formueforhold. En sådan aftale kanindgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgåsaftale før retssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres og underskrives afbegge parter.Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) og kom-petence i undtagelsestilfælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingen medlemsstater kompetent efter artikel 3-5.Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til modkrav(artikel 8), prøvelse (artikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12), indbyrdessammenhængende krav (artikel 13) og regler om foreløbige retsmidler (artikel

2.2.3. Lovvalg (kapitel III)Forordningens kapitel III indeholder regler om aftaler om lovvalg for formue-forholdet mellem ægtefæller samt om lovvalget, når der ikke er indgået en lov-valgsaftale. Disse lovvalgsregler finder efter artikel 15 anvendelse på alle ægte-fællernes formuegoder. I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kom-missionen anført, at dette også gælder aktiver – herunder fast ejendom – derbefinder sig i andre lande.Det fremgår af artikel 16, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller kanvælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres formueforhold, blandtfølgende love:Loven i den stat, hvor ægtefællerne eller de kommende ægtefæller harderes fælles sædvanlige opholdssted,loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende ægte-fæller har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor dette valgforetages, ellerloven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende ægte-fæller er statsborger på det tidspunkt, hvor dette valg foretages.Hvis ægtefællerne ikke har valgt en lov efter artikel 16, følger det af artikel 17,at en af følgende love vil finde anvendelse på formueforholdet mellem ægte-fællerne:Loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres første fælles sædvanli-ge opholdssted efter indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er re-levant,loven i den stat, hvor begge ægtefællerne var statsborgere på tidspunk-tet for indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er relevant,loven i den stat, som begge ægtefæller har den tætteste tilknytning tilunder hensyntagen til samtlige forhold, navnlig stedet for indgåelse afægteskab.Efter artikel 18 kan ægtefællerne når som helst i løbet af ægteskabet lade deresformueforhold være omfattet af en anden lov end den lov, der hidtil har væretgældende. De kan dog kun vælge en af følgende love:Loven i den stat, hvor en af ægtefællerne har sit sædvanlige opholds-sted på det tidspunkt, hvor dette valg foretages, ellerloven i den stat, hvor en af ægtefællerne er statsborger på det tidspunkt,hvor dette valg foretages.I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at artikel18 finder anvendelse, når ægtefællerne ønsker at ændre en allerede indgåetlovvalgsaftale.Medmindre ægtefællerne udtrykkeligt har tilkendegivet noget andet, vil æn-dringen af gældende lov for formueforholdet mellem ægtefællerne i løbet afægteskabet kun have virkninger for fremtiden. Hvis ægtefællerne ønsker, atændringen af gældende lov skal have tilbagevirkende kraft, vil dette hverkenberøre gyldigheden af retshandler indgået under den hidtil gældende lov ellertredjemands rettigheder i henhold til den hidtil gældende lov.Side 6 af 18Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\3sup2a22.s45.doc

Ifølge artikel 19 skal ægtefællernes valg af gældende lov foretages under over-holdelse af de formkrav, der gælder for oprettelse af ægtepagter enten i henholdtil gældende lov i den valgte stat eller i henhold til loven i den stat, hvor aftalenindgås. Under alle omstændigheder er det en betingelse, at valget er truffetudtrykkeligt og fremgår af et skriftligt dokument, der er dateret og underskrevetaf begge ægtefæller. Hvis loven i den medlemsstat, hvor begge ægtefæller harderes fælles sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor valget foretages,indeholder yderligere formkrav for oprettelse af ægtepagter, skal disse endvide-re overholdes.Det fremgår af artikel 20, at de formkrav, der gælder for ægtepagter, er kravenei den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne, elleri loven i den stat, hvor ægtepagten er oprettet. Under alle omstændigheder erdet en betingelse, at ægtepagten oprettes skriftligt, dateres og underskrives afbegge ægtefæller. Hvis loven i den medlemsstat, hvor de to ægtefæller har de-res fælles sædvanlige opholdssted på tidspunktet for oprettelsen af ægtepagten,indeholder yderligere formkrav for ægtepagten, skal disse endvidere overhol-des.Ifølge artikel 21 finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendelse,selv om det ikke er en medlemsstats lov.Efter artikel 22 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsen afpræceptive bestemmelser, hvis overholdelse en medlemsstat anser for at væreså afgørende for beskyttelsen af dens offentlige interesser, som f.eks. dens poli-tiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse påalle forhold, der falder ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lovder i øvrigt finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller i henholdtil ægtefælleformueforholdsforordningen.I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, at for attage højde for de nationale regler, navnlig beskyttelse af familiens bolig, giverartikel 22 mulighed for i en stat at udelukke anvendelse af en udenlandsk lov tilfordel for egen lov. For således at sikre beskyttelse af familiens bolig kan enmedlemsstat, på hvis område boligen er beliggende, anvende sine egne reglerfor beskyttelse af familiens bolig. Denne medlemsstat kan undtagelsesvis "fore-trække" at anvende sin egen lov på enhver person, der er bosiddende på densområde, frem for bestemmelserne i den lov, der normalt ville finde anvendelse,eller den lov, der regulerer den pågældende persons ægtepagt, som er indgået ien anden medlemsstat.Efter artikel 23 kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpeget efterforordningen, kun afvises, hvis anvendelse af bestemmelsen er uforenelig medde grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i domsstaten.Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlemsstater-nes regler om international privatret (”renvoi”) (artikel 24) samt bestemmelserom medlemsstater med mere end et retssystem (artikel 25).

For at opnå fuldbyrdelse skal sagsøger indlede en procedure i fuldbyrdelsessta-ten for at få afgørelsen erklæret for eksigibel. Proceduren for dette begrænsersig i første omgang til en kontrol af dokumenter. Kun hvis der fremsættes ind-sigelser, vil dommeren undersøge mulige grunde til afvisning. Disse grundegiver efter Kommissionens opfattelse en tilstrækkelig beskyttelse af sagsøgtesrettigheder. Kommissionen har anført, at de foreslåede regler er et betydeligtfremskridt i forhold til den nuværende situation, fordi anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nationale ret ellerbilaterale aftaler mellem visse medlemsstater.Efter artikel 26 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes ide øvrige medlemsstater, uden at der må stilles krav om anvendelse af en særligprocedure. Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt part, der principalt på-beråber sig anerkendelsen, efter proceduren Bruxelles I-forordningen få fastslå-et, at retsafgørelsen skal anerkendes. Hvis anerkendelsen gøres gældende somled i en verserende sag ved en ret i en medlemsstat, er denne ret kompetent tilat afgøre spørgsmålet om anerkendelse.Det fremgår af artikel 27, at en retsafgørelse ikke kan anerkendes,hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprin-cipper i den anmodede medlemsstat,hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokumentikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på ensådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen,medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgø-relsen, selv om han havde mulighed for at gøre det,hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellemde samme parter i den anmodede medlemsstat, ellerhvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere ertruffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de sammeparter i en tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag,og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser forat blive anerkendt i den anmodede medlemsstat.Efter artikel 31 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og som kanfuldbyrdes dér, fuldbyrdes i andre medlemsstater efter artikel 38-56 og artikel58 i Bruxelles I-forordningen.Herudover indeholder kapitel IV, afdeling 1, bestemmelser om forbud modprøvelse af international kompetence og sagens realitet med hensyn til afgørel-ser truffet i en anden medlemsstat (artikel 28-29) og en bestemmelse om udsæt-telse af anerkendelse af en afgørelse fra en anden medlemsstat, når der versereren appelsag vedrørende afgørelsen (artikel 30).

Efter artikel 33 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigib-le i en medlemsstat, efter anmodning erklæres for eksigible i en anden med-lemsstat efter proceduren i Bruxelles I-orordningen. Den ret, der behandler enappel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftededokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuld-byrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod de grund-læggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat.Det fremgår af artikel 34, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlems-staten, skal anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstat efter an-modning fra en berørt part på samme betingelser som officielt bekræftede do-kumenter. Den ret, der behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kunafslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigi-bilitet, hvis en fuldbyrdelse af retsforliget åbenlyst strider mod grundlæggenderetsprincipper i den fuldbyrdende medlemsstat.

2.2.5. Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V)Efter artikel 35 reguleres de formueretlige retsvirkninger af ægteskab for rets-forholdet mellem en ægtefælle og tredjemand af den lov, der finder anvendelsepå formueforholdet mellem ægtefællerne i medfør af forordningen.Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive, at enægtefælle ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for en tredjemand, nårægtefællen eller tredjemanden har sædvanligt opholdssted på denne medlems-stats område, og når reglerne for tinglysning eller registrering i denne med-lemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemand kendte ellerburde kende den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægte-fællerne.Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor en fastejendom er beliggende, tilsvarende kan indeholde en regel svarende til reglen istk. 2 om retsforholdet mellem en ægtefælle og tredjemand vedrørende dennefaste ejendom.

3.1. Formueforholdet mellem ægtefæller i dansk retI dansk ret er retsvirkningerne af et ægteskab i relation til ægtefællernes for-mueforhold reguleret af lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningslo-ven), lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse(ægtefællepensionsloven), lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægte-skabsloven) og kapitel VI i lov om skifte af fællesbo m.v. (fællesboskiftelo-ven).Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem ægtefæller under ægte-skabet, herunder ægtefællernes ret til at råde over deres respektive aktiver, ve-derlagskrav ved misbrug af råderetten mv., gældsansvar og bosondring. Lovenindeholder endvidere regler om den legale formueordning i et ægteskab – for-

muefællesskab – samt om mulighederne for at fravige denne ordning ved ind-gåelse af en ægtepagt om særeje.Efter lovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parterneshånd, og for at blive gyldig skal den tinglyses i personbogen.Gaver mellem ægtefæller skal efter § 30, stk. 1, for at være gyldige ske vedægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står imisforhold til giverens kår.Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gave elleren arv skal være særeje for modtageren, eller at gaven eller arven skal væreomfattet af et eventuelt formuefællesskab.Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven, ægteskabsloven og fællesboskif-teloven indeholder regler om delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse,bosondring eller omstødelse af ægteskab. Efter retsvirkningslovens § 16, stk. 2,udtager hver ægtefælle eller dennes arvinger som udgangspunkt halvdelen afdet beholdne fællesbo. Dette udgangspunkt fraviges i en række situationer,f.eks. ved uoverdragelige rettigheder, ved rettigheder af personlig art, ved pen-sionsrettigheder, ved skifte i anledning af ægteskabs omstødelse, eller hvis enligedeling vil være åbenbart urimelig.Endelig kan retten efter ægteskabslovens § 56 i forbindelse med dom til separa-tion eller skilsmisse bestemme, at den ene ægtefælle skal yde den anden etbeløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseendeefter separationen eller skilsmissen, forudsat at førstnævnte ægtefælle har haftsæreje mv., og at ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og om-stændighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor.3.2. International kompetence3.2.1. Skifte af fællesboEfter § 64 a, stk. 1, i fællesboskifteloven skal en begæring om skifte af et fæl-lesbo indgives til skifteretten på det sted, hvor ægtefællerne har bopæl. Har deikke bopæl i samme retskreds, foretages skiftet af skifteretten på det sted, hvorde sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har bopæl i retskred-sen. Medmindre der af ægtefællerne træffes anden aftale, foretages skiftet iøvrigt af skifteretten i den retskreds, hvor den af ægtefællerne, mod hvem kra-vet om skifte er rettet, har bopæl.Hvis ingen skifteret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling, kanjustitsministeren, såfremt mindst en af ægtefællerne har tilknytning til Dan-mark, efter begæring bestemme, at skifte skal finde sted her i landet. Justitsmi-nisteren bestemmer i så fald tillige, hvilken skifteret der skal foretage skiftet.3.2.2. Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet efterden ene ægtefælleVed behandlingen af en sag om skifte af en gift persons dødsbo i Danmarkefter lov om skifte af dødsboer følger det af lovens § 74, at den efterlevendeægtefælles aktiver og passiver, der er fælleseje, behandles efter reglerne lovenskapitel 17, også selvom denne ægtefæller ikke bor her i landet. Dette indebærerbl.a., at reglerne i fællesboskiftelovens kapitel VI om skifte ved separation ogskilsmisse finder anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur.3.2.3. Indskrænkninger i rådighedsrettenEfter retsvirkningslovens § 16 har hver ægtefælle i levende live rådighedenover alt, hvad vedkommende har indført i fællesboet.

En ægtefælle kan efter § 18 ikke uden den anden ægtefælles samtykke afhændeeller pantsætte mv. fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjenertil familiens bolig, eller hvis ægtefællernes eller den anden ægtefælles er-hvervsvirksomhed er knyttet til den. Tilsvarende gælder for løsøre mv., jf. § 19.Nægter en ægtefælle at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af §§ 18og 19, kan statsforvaltningen på begæring tillade retshandelen, hvis der ikkefindes at være skellig grund til nægtelsen.Efter pkt. 2 i cirkulære nr. 182 af 28. november 1925 om overøvrighedens be-føjelser i henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger træffes afgørelsen efterretsvirkningslovens § 20 af statsforvaltningen på det sted, hvor ægtefællernebor eller opholder sig, eller, hvis de ikke lever sammen, af statsforvaltningen pådet sted, hvor den ægtefælle, hvis samtykke er nægtet, bor eller opholder sig.Såfremt vedkommende ægtefælle ikke har kendt bopæl eller opholdssted her ilandet, træffes afgørelsen af statsforvaltningen på det sted, hvor den anden æg-tefælle bor eller opholder sig. Gælder det anførte begge ægtefæller, træffesafgørelsen af den statsforvaltning, Justitsministeriet bemyndiger dertil.3.2.4. BosondringRetsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved for-stås ophævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet under ægteska-bet, uden at der foreligger separation.Efter lovens § 38 kan en ægtefælle bl.a. forlange bosondring, når den andenægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug af sinrådighed over fælleseje eller ved anden uforsvarlig adfærd i væsentlig grad harformindsket den del af fællesboet, hvorover vedkommende råder, eller harfremkaldt fare for sådan formindskelse, eller når den anden ægtefælles bo erkommet under konkursbehandling.Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted, hvorden anden ægtefælle bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har denneægtefælle ikke bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, sker henvendelsentil skifteretten på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Har ingen afægtefællerne bopæl eller ophold her i landet, kan justitsministeren i særligetilfælde bestemme, at begæring kan indleveres til en herværende skifteret, jf. §39.Når begæring om bosondring er taget til følge, deles fællesboet efter § 41 ioverensstemmelse med reglerne i fællesboskifteloven.3.2.5. Den nordiske ægteskabskonventionKonvention af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge ogSverige indeholdende privatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption ogværgemål med senere ændringer (den nordiske ægteskabskonvention) indehol-der i artikel 7 regler om international kompetence til at behandle spørgsmål omseparation eller skilsmisse mellem ægtefæller, som er statsborgere og har sæd-vanligt opholdssted i de kontraherende stater.Efter konventionens artikel 8 kan der i forbindelse med en sådan sag om sepa-ration eller skilsmisse også behandles spørgsmål om deling af ægtefællernesformue.Indbringes et spørgsmål om deling af ægtefællers formue mellem de sammeparter for kompetente myndigheder i forskellige kontraherende stater, skal denmyndighed, ved hvilken sagen er blevet anlagt senere, efter artikel 8 a af egendrift afvise sagen til fordel for den første myndighed.

Begæring om bosondring mellem ægtefæller, som er og ved ægteskabets ind-gåelse var statsborgere i en kontraherende stat, afgøres efter artikel 5 i den stat,hvor begge ægtefæller er bosat. Er de bosat i forskellige stater, afgøres begæ-ringen i den stat, hvor den ægtefælle, mod hvem kravet er rettet, har bopæl.3.3. Lovvalg3.3.1. Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international privat-retEfter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt mandensdomicillov på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandens nye domicil-lov anvendes dog, hvis manden umiddelbart i forbindelse med indgåelsen afægteskabet klart foretager et domicilskifte, f.eks. ved at flytte til hustruens do-micilstat eller ved, at ægtefællerne umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabetfår fælles domicil i en tredje stat.Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområde, somen person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at forblive der eller idet mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt.Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregel under-gives, ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det såkaldte”uforanderlighedsprincip”).Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller alleaktiver og passiver i ægteskabet, uanset hvad disse består af, og hvor de befin-der sig, herunder også fast ejendom i udlandet (det såkaldte ”enhedsprincip”).Det antages dog, at spørgsmål om retten til at råde over fast ejendom i udlandeter undergivet loven på det sted, hvor ejendommen er beliggende, f.eks. i relati-on til krav om samtykke fra ikkeejer-ægtefællen til visse dispositioner overejendommen, uanset hvilken lov formueforholdet er undergivet.I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges i vissesituationer. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning fra udlandettil Danmark kan aftale, at deres formueforhold skal være undergivet den legaleformueordning i dansk ret. Det er endvidere antaget, at udenlandsk lovgivningom formueforholdet mellem ægtefæller ved flytning fra udlandet til Danmarkkun kan gøres gældende over for tredjemand, hvis hovedindholdet af lovgiv-ningen er blevet tinglyst i Danmark i relation til ægtefællerne. Endelig antagesdet, at udenlandsk lovgivning viger for dansk ret, i det omfang den udenlandskelovgivning strider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. forbuddet i retsvirk-ningslovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremtidigeerhvervelser til den anden ægtefælle.Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 er efter lovens§ 42, stk. 1, et vilkår for separation og skilsmisse. Efter retspraksis afgøressådanne krav, der fremsættes under behandlingen af en separations- ellerskilsmissesag her i landet, efter dansk ret, selvom formueforholdet mellemægtefællerne i øvrigt er undergivet udenlandsk ret.3.3.2. Udenlandske ægtepagterRetsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark afægtepagter, der er indgået i udlandet.Efter disse regler finder retsvirkningslovens bestemmelser også anvendelse påægtepagter, som indgås i udlandet, når manden har bopæl her. Kvindens myn-dighed til at indgå ægtepagten bedømmes dog efter hendes hjemsteds lovgiv-ning.

En ægtepagt, der er oprettet af en mand uden bopæl her i landet, og som ergyldig efter hans hjemsteds love, er gyldig her i landet, når han bosætter sigher, for så vidt den udenlandske lov ikke strider mod bestemmelserne i rets-virkningsloven. I forhold til tredjemand er gyldigheden dog betinget af, at æg-tepagten inden 1 måned, efter at manden har taget bopæl her, anmeldes til per-sonbogen. Sker anmeldelsen senere, regnes retsvirkningen først fra anmeldel-sesdagen.3.3.3. Den nordiske ægteskabskonventionI forhold til de nordiske lande er lovvalget for formueforholdet mellem ægte-fæller reguleret i den nordiske ægteskabskonvention.Efter konventionens artikel 3 skal formueforholdet mellem ægtefæller, som erog ved ægteskabets indgåelse var statsborgere i en kontraherende stat, bedøm-mes efter loven i den af staterne, hvor ægtefællerne bosatte sig ved ægteskabetsindgåelse. Har begge ægtefæller senere bosat sig i en anden kontraherende statog boet der i mindst 2 år, anvendes denne stats lov i stedet. Har begge ægtefæl-ler tidligere under ægteskabet været bosat der, eller er begge ægtefæller stats-borgere der, anvendes denne stats lov dog, så snart ægtefællerne bosætter sigder.Det fremgår af konventionens artikel 3 a, at ægtefæller, som er omfattet af arti-kel 3, kan aftale, at loven i en kontraherende stat, hvor en af dem er bosat ellerer statsborger ved aftalens indgåelse, skal anvendes på deres formueforhold. Ensådan lovvalgsaftale kan også indgås før ægteskabet. Hvis den ene ægtefælleeller begge ægtefæller under ægteskabet har bosat sig i en anden kontraherendestat, kan ægtefællerne også aftale, at loven i den kontraherende stat, hvor debegge senest var bosat samtidig, skal anvendes.Efter konventionens artikel 3 b skal en ægtefælles beføjelse til at råde over fastejendom, over det, som kan ligestilles hermed, eller over bolig dog altid be-dømmes efter loven i den kontraherende stat, hvor den faste ejendom mv. lig-ger.Efter konventionens artikel 3 c er en ændring af, hvilket lands lov der finderanvendelse på ægtefællernes formueforhold, uden betydning for retsvirknin-gerne af retshandler indgået før ændringen. Gyldigheden af bestemmelserne ien ægtepagt bedømmes efter loven i den kontraherende stat, som skal anvendespå ægtefællernes formueforhold, når spørgsmålet bliver aktuelt.Det fremgår af konventionens artikel 4, at en lovvalgsaftale eller en ægtepagtmellem ægtefæller, som er omfattet af artikel 3 og 3 a, skal anses for gyldigmed hensyn til formen i hver og en af de kontraherende stater, hvis den, da denblev indgået, opfyldte formkravene i den lov, som efter artikel 3 eller 3 a vargældende for ægtefællernes formueforhold, eller i loven i en kontraherendestat, hvor begge ægtefæller eller en af dem var statsborgere. Hvis loven ikkeindeholder formkrav for lovvalgsaftaler, bedømmes gyldigheden af en sådanaftale efter formkravene for ægtepagter. Enhver af staterne kan over for tredje-mand gøre gyldigheden af en lovvalgsaftale eller en ægtepagt betinget af, ataftalen eller ægtepagten er registreret i overensstemmelse med den der gælden-de lov.I tilknytning hertil følger det af retsvirkningslovens § 53, stk. 3, at en ægtepagt,som er oprettet i medfør af konventionens artikel 4, for at være gyldig overfortredjemand her i landet skal være tinglyst her, såfremt parterne eller en af dempå oprettelsestidspunktet er bosat her. Bosætter ægtefællerne eller en af dem sigefter ægtepagtens oprettelse her i landet, er gyldigheden af ægtepagten i forholdtil tredjemand betinget af, at ægtepagten inden 1 måned, efter at manden harSide 13 af 18Dokument: d:\f2\temp\pdfgenerator\3sup2a22.s45.doc

taget bopæl her, anmeldes til personbogen. Sker anmeldelsen senere, regnesretsvirkningen først fra anmeldelsesdagen.Endelig fremgår det af konventionens artikel 4 a, at hvis ægtefæller, der er om-fattet af artikel 3, senere har bosat sig i en stat, som ikke er kontraherende, fin-der konventionens bestemmelser om ægtefællernes formueforhold ikke anven-delse.3.4. Anerkendelse og fuldbyrdelseI dansk ret findes der ikke generelle regler om anerkendelse og fuldbyrdelse afudenlandske afgørelser om formueforholdet mellem ægtefæller.Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med andrestater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægteskabets rets-virkninger. En sådan overenskomst finder anvendelse her i landet efter be-kendtgørelse i Lovtidende. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler omforholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om ægteskabets rets-virkninger. Hjemlen i bestemmelsen er ikke udnyttet i forhold til anerkendelseog fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser.Efter artikel 22 i den nordiske ægteskabskonvention skal administrative ogretskraftige judicielle afgørelser, som i en af de kontraherende stater er truffet ioverensstemmelse med bl.a. artikel 5 om bosondring og artikel 8 om deling afægtefællernes formue, have gyldighed i de andre stater uden særlig stadfæstelseog uden prøvelse af afgørelsens rigtighed eller myndighedens kompetence.3.5. Ægtefællers formueforhold i relation til tredjemandEfter retsvirkningslovens § 29 kan ægtefæller med visse begrænsninger indgåretshandler med hinanden om ejendele, som nogen af dem råder over, og på-drage sig forpligtelser overfor hinanden. Ægtefæller kan således give hinandengaver, men sådanne gaver må efter § 30, stk. 1, jf. § 37, for at være gyldige skeved tinglyst ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdiikke står i misforhold til giverens kår.Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens §§ 31 og 33 kan anfægtegaven, hvis gavegiver ikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler tilbage tilat dække sine forpligtelser. Gaven kan endvidere anfægtes efter konkursloven.Om gyldigheden af en udenlandsk ægtepagt i forhold til tredjemand her i landethenvises til retsvirkningslovens § 53, stk. 2-3, der er beskrevet i pkt. 3.3.2. og3.3.3.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Tinglysningsretten, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjuri-ster, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Danske Familieadvokater, DanskeAdvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF), For-eningen af danske dødsboadvokater, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-rer, Dansk Revisorforening (DREFO), Aarhus Universitet (Juridisk Institut),Københavns Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Insti-tut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Copenhagen Business School(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Erhvervsjuridisk Institut), For-sikring & Pension, Finansrådet, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Centralorganisation(AC), Ledernes Hovedorganisation, Den danske aktuarforening, Lønmodtager-nes Dyrtidsfond (LD), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd(FTF), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Sammen-slutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Forbrugerrådet,Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, Institut forMenneskerettigheder, Dansk Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.Institut for Menneskerettighederhar ikke haft bemærkninger til forslaget.Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersonerhar anførtfølgende:”Landsforeningen finder det tilfredsstillende, at KOM 127 specificerer, at med-lemsstater ikke kan afvise at anerkende og fuldbyrde en retsafgørelse underhenvisning til, at staten ikke selv anerkender registreret partnerskab. Dettefremgår af artikel 24 om forskelle på medlemsttaternes love.Det er imidlertid overraskende og utilfredsstillende, at en tilsvarende artikelikke findes i KOM 126, for så vidt adskillige medlemsstater i dag har kønsneu-tralt ægteskab: Holland, Belgien, Spanien, Portugal og Sverige. På sammemåde, som stater uden registreret partnerskab skal anerkende andre statersafgørelser vedr, registreret partnerskab, bør stater, som ikke har k ønsneutraltægteskab anerkende andre staters afgørelser vedr. k ønsneutralt ægteskab.En særlig klasse af kønsneutrale ægteskaber er de der opstår, når en af ægte-fællerne skifter køn i et ægteskab mellem en mand og en kvinde. Der bor iKOM 126 tilføjes bestemmelser om, at et sådant ægteskab ikke skal anerkendesaf andre medlemsstater. Det er nødvendigt at tilføje dette særskilt, idet det ermuligt for medlemsstaterne at anerkende sådanne ægteskaber uden at ane r-kende kønsneutrale ægteskaber genereltDet er eksempelvis landsforeningens opfattelse, at Danmark burde anerkendeandre landes kønsneutrale ægteskaber. Danmark anerk ender allerede i dagægteskaber, hvor ægtefællerne er af samme k øn, nemlig netop i de tilfælde denene ægtefælle efter ægteskabets indgåelse har skiftet k øn. Anerkendelse af iudlandet indgåede ægteskaber, hvor ægtefællerne har samme km, kan såledesikke siges at stride imod grundlæggende danske retsprincipper (ordre public).Derfor bør en sådan anerkendelse finde sted.På tilsvarende vis indeholder kun grundnotatet om registreret partnerskab endiskussion af de kønsspecifikke bestemmelser om lovvalg (jf. afsnit 3.3.1), menden samme diskussion er lige så relevant i grundnotatet om ægteskab. Grun d-notatet om ægteskab bør revideres, så det tager højde for medlemslandes aner-kendelse af k ønsneutrale ægteskaber.”

Danske Advokater, Danske Familieadvokater og Danske Dødsboadvokaterhar i et fælles høringssvar anført følgende:”Den stigende internationalisering rejser efter organisationernes opfattelse enlang række internationale problemstillinger inden for den familie- og arveretli-ge lovgivning bl.a. i forhold til spørgsmål om lovvalg, værneting og anerken-delse, som der er behov for nærmere at analysere og overveje. Umiddelbartkan der være behov for bade lovgivningsmæssige - og andre tiltag.Det bemærkes i den forbindelse, at man aktuelt internt i branchen drøfte r enrække af disse problemstillinger med henblik på at opnå en endnu højere gradaf klarhed over problemstillingers omfang og nærmere karakter.Organisationerne har derfor i denne sammenhæng valgt alene at fokusere påog forholde sig til udviklingen generelt og dermed ikke at forholde sig til deenkelte bestemmelser i de forslag, som er sendt i høringPå baggrund af den nævnte indledende interne drøftelse er det vurderingen, atdet inden for dette område skaber stor retsusikkerhed for danske statsborgereog for de danske virksomheder, som ind — og udstationerer medarbejdere, atDanmark står udenfor den EU- retlige regulering. Organisationerne har såle-des den grundopfattelse, at uanset om de eksisterende og kommende EU-retligeregler på nogle felter måtte indebære tilvænning til nye principper for fastlæg-gelsen af værneting eller lovvalg, ses det at være et større problem for borger-ne, at danske afgørelser særligt i bodelinger og dødsboer ikke anerkendes iEU.Herudover har drøftelserne indtil videre mundet ud i den anden grundopfattel-se, at det er et selvstændigt problem, dels at danske regler om internationaltværneting, lovvalg og anerkendelse i betydelig grad er ulovfæstede principper,dels at på de områder, hvor der er et lovfæstet grundlag, bærer reglerne prægaf at være løsrevet og ikke fuldt ud koordineret med de andre områder.Som eksempel kan nævnes, at et internationalt par, der skal skilles, og som eruenige om bidrag, bodeling og børn, vil opleve, at værnetinget i det, de betra g-ter som en sag, er reguleret er hele tre forskellige bopælsbegreber. På sammemade indebærer den omstændighed, at dansk ret indeholder en del præceptiveregler på området og kun i begrænset omfang giver adgang til lovvalg, at pa r-ret kun i begrænset omfang på forhånd kan aftale sig til rette om det.Det er derfor de tre organisationers opfattelse, at der er behov for at igangsæt-te et arbejde med at foretage en samlet gennemgang af dansk rets regulering afværneting, lovvalg og anerkendelsen indenfor familie- og arveretten, som kanmunde ud i forslag til retlig regulering og eventuelt forslag om at Danmarktilslutter sig f.eks. et eller flere af Haager-konferencens instrumenter inden forretsområdet.”Advokatrådet (Advokatsamfundet)har anført følgende:”I rådgivning om ægteskabsformueretten optræder stadig hyppigere ægtesk a-ber med internationale relationer. Det er her en særlig udfordring, at de da n-ske international privatretlige regler dels er ulovfæstede, med de usikkerhederder følger heraf, dels ikke i tilstrækkeligt omfang giver parterne mulighed forat tilrettelægge en formueordning, som afspejler deres ønsker eller ægteskabetssociale virkelighed.Eneste undtagelse er de nordiske ægteskaber, hvor der med ændringen af dennordiske ægteskabskonvention i 2006 er indført regler om partsautonomi (med

visse begrænsninger) og lovvalgsregler, som i mangel af aftale gennemsnitligfører til et resultat, der opleves som rigtigt.Forordningens lovvalgsregler i kapitel II vil således imødekomme et væsentligtbehov for (begrænset) partsautonomi og forudsigelighed med hensyn til lovval-get, både når ægtefællerne har indgået lovvalgsaftale og i mangel af sådanaftale.I det videre arbejde med forordningsforslaget bør det nøje analyseres og søgesafklaret, hvordan reglerne kommer til at fungere for bl.a. tredj emandsbestemtsæreje, særejekompensation (§ 56 krav), formuefællesskabsordninger efterandre regelsæt end de vestnordiske, beskyttelsesreglerne i RVL §§ 18 og 19,pensionsrettigheder m.v. Forordningen undtager udtrykkelig gaver mellemægtefæller og giver således anledning til overvejelser om navnlig RVL § 30,stk. 2.Forordningens regler om kompetence (kapitel II) og om anerkendelse og fuld-byrdelse (kapitel IV) vil medvirke til at afskære "forum shopping" og reducerelangstrakte, bekostelige forløb.Som følge af det danske retsforbehold vil forordningen ikke være bindende foreller finde anvendelse i Danmark. Kodificering og modernisering af de danskelovvalgsregler inden for ægteskabsformueretten er imidlertid presserende, ogAdvokatrådet skal derfor opfordre til, at det overvejes, om og hvordan der kangennemføres lignende regler i dansk ret.”