SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 72: Henvendelse af 16/11-12 fra Aniella Bonnichsen, vedr. vilkårene for biologiske mødre til bortadopterede

Adoption – en politisk hånd til et godt liv – også til de biologiske mødreDen 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med titlen Adoption –en politisk hand til et godt liv. På konferencen blev der blev der fokuseret på adoptivfamilierne– adoptivbørn og -forældre, det er naturligvis også helt nødvendigt; men desværre blev derikke taget højde for, at disse børn kommer et sted fra. De familier, som har måttet afgive deresbørn, har i lige så høj grad brug for hjælp. Det bliver fremstillet som om, adoptivbørn erforældreløse, men mange af de børn, som bliver adopteret til Danmark har faktisk biologiskeforældre. Den biologiske mors situation bliver yderst sjældent beskrevet, ofte kun medantydninger af, at hun har opgivet og svigtet sit barn, mens sandheden er ofte den, at denbiologiske mor er blevet svigtet såvel af sin egen familie som af samfundet og snarere er blevetfranarret sit barn frem for at have fået hjælp til at kunne beholde det. Det er der talrigeeksempler på i mange forskellige dele af verden, og det er også, hvad der er foregået her iDanmark, hvis man går årtier tilbage i tiden. Se f.eks Politikken d. 10 nov. underoverskriften: ”Forældre blev lokket til bortadoption”, mindre artikler i Politikken i løbet afdenne uge og politikken på søndag d. 18 nov, som fortæller om bortadoption af danske børn.Det er på tide, at der også kommer fokus på den biologiske mors situation, at biologiske mødrebliver mødt med anerkendelse og forståelse, at de tilbydes den nødvendige hjælp ogmenneskeværdige rettigheder. Uanset om kvinden har været afklaret eller er blevet presset tilat afgive sit barn, skal den nødvendige hjælp stilles til rådighed Selv om der ikke er mangekvinder herhjemme mere, der ser sig nødsaget til at afgive deres børn, forekommer det stadig,disse kvinder må de ikke negligeres. Fra min tid i den nu nedlagte forening Stamtræet fik jegkendskab til kvinder, som lå for døden uden at kunne få fred i sjælen, før de kunne få vished for,hvordan det var gået det barn, de engang havde sat i verden og ikke havde haft mulighed for atbeholde. De biologiske mødre er lige så berørte af adoptionssituationen som de to andre parteri adoptionstrekanten og må tilbydes den nødvendige hjælp på lige fod med de adopterede ogadoptanterne, således at vi kan leve op til regeringsgrundlaget, hvor der bl.a. står, at der skalvære lige muligheder og lige rettigheder for alle danske borgere. Diskrimination af enhverform er uacceptabel samt til FN�s verdenserklæring om menneskerettigheder, hvor der bl,a.står, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder.Det hedder sig, at adoption skal være til gavn for barnet. Men det er, som om, det merehandler om at finde børn til barnløse frem for at finde forældre til forældreløse. Adoptionerkoster mange mange millioner. Hvis man virkelig vil børnene det bedste, ville det så ikke værebedre, om nogle af de mange penge blev brugt til at hjælpe børnene, der hvor de er født fremfor at rive dem op med rode, fjerne dem fra deres oprindelige slægt, kultur og land, placeredem i en hel anden del af verden og dermed skabe så alvorlige og ofte livslange traumer, som vinu ved, at mange adopterede får? Jeg synes, det er på tide, at adoptionssystemet virkelig bliverkikket efter i sømmene, således at man så vidt muligt sikrer sig, at der bliver gjort alt for athjælpe de biologiske forældre til at beholde deres egne børn og at båndet mellem nærtbiologisk beslægtede bliver respekteret. Hvis man virkelig vil gøre det bedste for børnene, måman gøre alt for at hjælpe de biologiske forældre til at beholde deres egne børn. Mor og barn erså tæt forbundne. Det er et alvorligt indgreb (nogen kalder det et overgreb) at skille mor ogbarn ad. Kun hvis det er absolut nødvendigt for barnets bedste, bør man gøre det Men man skalså også gøre sig klart, at man samtidig kan skabe dybe og livslange traumer for såvel mor sombarn ved at skille dem ad.Her i Danmark anses det for helt naturligt, at adoptivfamilier bliver hjulpet med PAS-rådgivning, men desværre har man valgt helt at se bort fra, at de biologiske mødre har lige såmeget brug for hjælp. Man er opmærksom på de alvorlige følger, det kan få for børn at blive

skilt fra deres mødre, men der mangler opmærksomhed på, at det kan få mindst lige såalvorlige følger for de biologiske mødre, som har måttet give slip på deres børn. Jeg ved, hvadjeg taler om, for jeg har selv oplevet det på min egen krop, og jeg har kendt talrige andrekvinder i samme situation. Mange af disse kvinder lider hele livet igennem, og der er ingenhjælp at hente fra samfundets side. Vi er tre parter i adoptionstrekanten, og eftersom at det eros biologiske mødre adoptivforældrene kan takke for, at de har fået børn, virker det heltgrotesk, at der ikke bliver taget hånd om den biologiske mors situation. Jeg er selv terapeut, ogtilbyder bl.a. disse kvinder hjælp, men så vidt jeg har kunnet orientere mig, er jeg den eneste,der gør det. Der kommer kvinder i min klinik som forgæves har rendt samtlige myndighederpå dørene uden at kunne få hjælp.Selvfølgelig er det nødvendigt at hjælpe adoptivfamilier i gang i den nye situation, men vi erfaktisk kvinder af kød og blod som har båret disse børn og bragt dem til verden, vi er kvinder,som har bragt det største offer noget menneske kan. Jeg synes, det er på tide at se heleadoptionsproblematikken i en større sammenhæng, se sandheden i øjnene og sørge for at ogsåde biologiske mødre får mulighed for at leve et godt og værdigt liv. Jeg vil derfor gerne bedeom et møde med Socialudvalget, hvor jeg kan få lejlighed til at præcisere, hvilke tiltag, jeg anserfor nødvendige for, at de biologiske mødre kan leve et godt og værdigt liv samt fortælle,hvordan mine erfaringer kan bruges.1.Der bør laves et forskningsprojekt til at afdække, hvorledes biologiske mødre tilbortadopterede klarer sig, hvilken hjælp de har brug for, samt sørge for at de får dennødvendige hjælp. Jeg forestiller mig en stor spørgeskemaundersøgelse. (Der er lavet masser afundersøgelser af, hvordan adopterede klarer sig, mens der stort set ingen undersøgelser findesher i Danmark om, hvordan biologiske mødre klarer sig).2.Rådgivning til forældre, som overvejer at bortadoptere. Information om hvilkemuligheder der findes, og hvad de indebærer for dem selv og barnet. Det er yderst vigtigt, atdet helt og holdendt er kvindens egen beslutning, hvad der skal ske med hendes barn, at hunhar fået tilstrækkelig information og hjælp til at træffe den rette beslutning for sig selv oghendes barns fremtid. Det er min erfaring, at de, som har været rimelig afklarede og har truffeten bevidst beslutning også er de, som bedst kan leve med situationen.3.Hvis adoption bliver valget skal den biologiske mor hjælpes til at tage så godt sommuligt afsked med sit barn, f.eks. opfordres til at skrive et brev til barnet og give barnet en gavemed. Det vil hjælpe både barnet og moderen til at leve med den nye situation . Moderen føler,at hun har gjort noget godt for barnet og barnet ved at det er givet væk i kærlighed.4.Åbne adoptioner, hvor adoptivfamilie og biologisk familie kender hinanden, og hvorkontakten bliver bevaret er klart at foretrække for såvel mor som barn og dermed ogsåadoptivforældrene. På denne måde kan man undgå eller minimere de alvorlige konsekvenser,det ellers vil få for mor og barn at blive adskilt. Det er vigtigt for såvel mor som barn, at manhver især ved, hvor den anden er, og hvordan det går. Egentlig er det er svært at få øje på, hvadformålet med anonyme adoptioner i det hele taget skulle være.5.Ved anonym adoption så stor grad af åbenhed som muligt. Adoptivforældre bliveropfordret til hvert tredje år at skrive opfølgnings rapporter til den biologiske mor. Det er ikkenoget krav – det kunne man jo overveje om, det skulle være. Ligeledes bør den biologiskefamilie have mulighed for at sende hilsener til det bortadopterede barn. På denne måde villesåvel mor som barn bedre kunne leve med situationen. Moderen ville være tryg ved at vide,hvordan det går hendes barn, og barnet vil vide, at den biologiske mor tænker på det og

bekymrer sig for det. Det vil hjælpe barnet til at udvikle sig som et stærkt og harmoniskmenneske og hjælpe på barnets identitetsfølelse.6.Tilbud om rådgivning og terapi for mødre, som har bortadopteret deres børn, således atde kan leve et godt og værdigt liv. ( I lighed med den PAS- rådgivning som bliver givet tiladopterede og adoptanter)7.Gensidig ophævelse af anonymiteten ved barnets fyldte 18 år, således at begge parter pålige fod kan kontakte hinanden. Anonymiteten er for længst brudt overfor den biologiske mor,uden at hun nogensinde er blevet spurgt. Det hedder sig at barnet har ret til at vide, hvor detkommer fra. Det er nødvendigt for at barnet kan føle sig som et helt menneske, at det kendersin egen historie. Lige så nødvendigt er det for den biologiske mor, at hun får samme mulighedfor at etablere kontakt til sit barn igen, i det mindste, når barnet er blevet personlig myndigt,så også hun kan føle sig som et helt menneske igen. Adoption bliver foretaget for at nogleandre mennesker kan tage sig af barnet, mens det er barn, men jeg ser ingen grund til atbevare anonymiteten efter barnets fyldte 18. Barnet kan, når det er fyldt 18 år få udleveret sinbiologiske mors navn og adresse. Det samme skulle gælde for den biologiske mor, således athun også havde ret til at få sit barns navn og adresse udleveret. Det får hun ikke umiddelbart,da det er personfølsomme oplysninger, men barnet får sin mors identitet oplyst – der tagesingen hensyn til personfølsomme oplysninger, når det gælder moderen. Det kan være lige sågrænseoverskridende for moderen at blive kontaktet af et bortadopteret barn som omvendt.Kun hvis den ene part udtrykkeligt ønsker anonymiteten bevaret, må man gøre det. Sombiologisk mor føles det som om, man bliver straffet livet igennem, når man aldrig rent juridiskbliver behandlet på lige fod med sit barn – heller ikke når den adopterede er personligtmyndigt. Biologiske mødre som med stor smerte i sjælen må afgive deres egne børn er endogringere stillet end sæddonorer. Det mest almindelige herhjemme er, at sæddonorer eranonyme, det anses for hans ret, mens biologiske mødre bliver frataget denne ret Biologiskemødre bliver straffet for den samme handling, som sæddonorer bliver belønnet for –kvinderne lider ofte hele livet igennem, mens mænd, der sælger deres sæd, kun har fornøjelsenog samtidig får nogle let tjente penge for deres indsats. Er det reelt ikke det samme beggeparter foretager sig – frasiger sig retten til sine (kommende) børn? - De biologiske mødrebliver diskrimineret i forhold til sine biologiske børn og også i forhold til sæddonorer. Dette eruacceptabelt. Eftersom anonymiteten for længst er brudt til moderen, må den også brydes tilbarnet, når vedkommende er fyldt 18 år, således at begge parter på lige fod har mulighed for atkontakte hinanden. Dog mener jeg, det må være muligt at bevare anonymiteten, hvis den enepart udtrykkeligt ønsker det. Dette gælder både mor og barn8.Rådgivning angående eventuel genforening mellem mor og barn. Der er utrolig mangeovervejelser at gøre sig, når man påtænker at genetablere den kontakt, som har været brudt irigtig mange år. Der tilbydes rådgivning til adopterede, mens der mangler en tilsvarenderådgivning til de biologiske mor.

fået, hvordan har hun klaret sig personlig, socialt, uddannelsesmæssigt, karrieremæssigt osv,hvad er hendes behov, samt sørge for, at hun får den nødvendige hjælp til at leve et godt ogværdigt liv. Dette kunne indebære et tilbud om terapi og rådgivning i lighed med den PAS-rådgivning, som tilbydes til adoptivforældre og børn. Det kan kun være i alles interesse, at vibryder med de fordomme, der eksisterer om biologiske mødre, og sikre, at de får etværdigheden tilbage. Projektet skulle ikke alene være til gavn for de biologiske mødre, men ilige så høj grad til gavn for de to andre parter i adoptionstrekanten og dermed for helesamfundet. Vi ville dermed også få langt bedre resurser og muligheder for at hjælpe resten afverden, hvor ovennævnte problemer er langt mere omfattende end herhjemme. Jeg stillergerne mine egen ekspertise og mine erfaringer på adoptionsområdet til rådighed. Jeg vil gernevære rådgiver og terapeut for de biologiske mødre, samt bidrage til udfærdigelse afforskningsprojektet. Jeg havde forstillet mig at arbejdet kunne foregå fra min klinik i Lyngesamt i lejede lokaler i København. Jeg ville tilbyde biologiske mødre terapi og rådgivning ilighed med den PAS-rådgivning adopterede og adoptanter tilbydes. Endvidere kan jeg tilbydeforedrag og undervisning relevante steder. Annoncering for projektet vil blive lavet påinternettet samt ved annoncering i en landsdækkende avis. jeg håber, at I politikere kan senødvendigheden af dette arbejde, og at I vil give jeres støtte og opbakning til projektet. Hermedfølger de økonomiske beregninger: