SOU, Alm.del - 2012-13 - Bilag 68: 65+ - et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation, fra Danmarks Statistik

Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 68
Offentligt

65+Et portræt af de ældres liv,arbejdsliv og sociale situation

TemaPubl2012:3

65+Et portræt af de ældres liv,arbejdsliv og sociale situationRettet i forhold til oprindelig version (24. oktober 2012).Rettelse af figurerne 9,4 og 9,7 på siderne 109 og 111.

65+Et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situationUdgivet af Danmarks Statistik22. oktober 2012Oplag: 200Printet hos: PRinfoParitasFoto forside: Dan Brownsword/Polfoto

Trykt udgave:Pris: 140,00 kr. inkl. 25 pct. momsKan købes påwww.schultzboghandel.dk/[email protected]Tlf. 43 22 73 00ISBN 978-87-501-2023-0Pdf-udgave:Kan hentes gratis påwww.dst.dk/publ/65PlusISBN 978-87-501- 2024-7Adresse:Danmarks StatistikSejrøgade 112100 København ØTlf. 39 17 39 17E-post:[email protected]www.dst.dk

Signaturforklaring00,0......-

}Mindre end ½ af den anvendte enhedTal kan efter sagens natur ikke forekommeOplysning for usikker til at angivesOplysning foreligger ikkeNul

� Danmarks Statistik 2012Du er velkommen til at citere fra denne publikation.Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik.Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug.Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelseaf denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik.Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN,har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

ForordDanmarks Statistik præsenterer i denne temapublikation en række ana-lyser om danskerne over 65 år.Befolkningen over 65 år vil i de kommende år være en af de hastigstvoksende befolkningsgrupper i Danmark. Dens andel af befolkningen vilstige fra ca. 17 pct. i dag til omkring 25 pct. i begyndelsen af 2040erne.Den udvikling gør befolkningsgruppen særligt interessant, fordi denmed sin adfærd vil påvirke de samlede samfundsmæssige forhold påarbejdsmarkedet og i velfærdssystemet i endnu højere grad, end det ertilfældet i dag.I temapublikationen ses der nærmere på befolkningsgruppens demo-grafiske udvikling, dens indkomst og indkomstkilder, tillknytning tilarbejdsmarkedet, boligforhold, sundhed og politisk deltagelse.I analyserne trækkes der på de meget omfattende registerbaserede op-lysninger om danskerne, der findes i Danmarks Statistik.Temapublikationen er udarbejdet af medarbejdere i afdelingen for per-sonstatistik i samarbejde med Danmarks Statistiks Formidlingscenter.Publikationen er redigeret af en redaktionsgruppe under ledelse afafdelingsdirektør Niels Ploug.

Danmarks Statistik, Oktober 2012Jan Plovsing

/Niels Ploug

IndholdSammenfatning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .1.1.11.21.31.41.51.61.71.81.92.2.12.22.32.42.53.3.13.23.33.43.54.Portræt af 65+....................................................

7131313141515161717171919212328313737394143464949535359597376818184879093

Portræt af 65+. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Befolkningen over 65 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Sundhed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Bolig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Arbejdsmarked. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Indkomstforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Uddannelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Politisk repræsentation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Livsstil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Befolkning........................................................

Aldersgruppens udvikling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Sammensætning på køn og herkomst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Familietype, civilstand og børn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Geografisk fordeling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Middellevetid og dødelighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Sundhed..........................................................

Lægebesøg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Sygehusbenyttelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dødsårsager. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hjemmesygepleje. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hjemmehjælp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Boligforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.1Generelt om boligforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4.2Generelt om flytninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4.3Flyttemønster. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5.Arbejdsmarkedet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.1De ældres beskæftigelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5.2Løn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5.3De ældres fravær. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6.6.16.26.36.46.5Indkomster. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .De ældres indkomst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Erhvervsindkomst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Løbende pensionsudbetalinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Hævede pensioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Formuer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Uddannelse

.......................................................

959598103107107112116

7.1De ældres uddannelsesprofil. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7.2De ældres uddannelsesaktivitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8.9.Politisk deltagelseLivsstil................................................

............................................................

9.1IT-anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9.2Rejser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9.3Biler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Temapublikationer udgivet af Danmarks Statistik. . . . . . . . . . . . . . . .

118

SammenfatningFormålet med denne publikation er at tegne et statistisk portræt af dan-skerne over 65 år. Befolkningen over 65 år vil i de kommende år væreen af de hastigst voksende befolkningsgrupper i Danmark. Inden længe– i 2014 – forventes der at være over 1 million over 65 år i Danmark.I dag udgør gruppen 17 pct. af befolkningen, i 2020 vil andelen stige til20 pct. og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning forventer, atden vil stige til 25 pct. i begyndelsen af 2040’erne. I publikationen sesder nærmere på gruppens demografiske sammensætning og påboligforhold, dens adfærd på arbejdsmarkedet og i forhold til uddan-nelse, indkomster og sundhedsmæssige forhold og aktiviteter som it-anvendelse, rejser og politisk deltagelse.Geografisk er der stor forskel på, hvor stor en andel de over 65 årigeudgør af den samlede befolkning i de enkelte kommuner. På Læsøudgør der over 65 årige mere end en tredjedel af befolkningen og i fireandre mindre ø-kommuner – Ærø, Samsø, Langeland og Fanø – udgørde en fjerdedel af befolkningen. I storbyer som København og Århusudgør de kun 10-13 pct. af befolkningen.De indikatorer, som vi har på de over 65 åriges sundhed, er på den eneside næppe særligt overraskende. De går oftere til læge og er oftereindlagt på hospital sammenlignet med resten af befolkningen. På denanden side er disse forhold og måske ikke mindst deres udvikling overtid ikke uvæsentlige for den samlede efterspørgsel efter ydelser frasundhedsvæsenet, fordi denne aldersgruppe af gode grunde i særliggrad har behov for sundhedsmæssige ydelser.De 75-89 årige er den aldersgruppe, der oftest benytter sig af ydelser fraden primære sundhedstjeneste. !8 gange blev det til i gennemsnit i 2010– dvs. 1½ gang om måneden. Det er dobbelt så højt som for befolknin-gen mellem 15 og 64 år.Befolkningens boligform er stærkt aldersafhængig. Som børn og unge –frem til 20 års alderen – er der flest, der bor i enfamilieshuse. Børneneog de unge bor hjemme hos forældrene. Fra begyndelsen af 20’ernestiger andelen, der bor i etagebolig kraftigt. De unge flytter hjemmefratypisk til et værelse eller en lille lejlighed. I slutningen af 20’erne begyn-der andelen, der bor i etagebolig, at falde, og i midten af 30’erne er derigen flere, der bor i enfamiliehuse end i etagebolig. Det holder helt fremtil midten af 80’erne, men allerede fra begyndelsen af 70’erne begynderandelen, der bor i etagebolig at stige.Det betyder, at flere flytter på et tidspunkt i perioden fra de er omkring70 år og frem. Flyttefrekvensen er særligt høj fra omkring 75 års alderenog frem. Det typiske er, at man flytter til en mindre bolig – og at defleste flytter i etagebolig – igen.

De fleste trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet mens de er i 60’erne.Men der har været en bemærkelsesværdig udvikling på dette område ide seneste ti år. I den periode er beskæftigelsesfrekvensen nemlig stegetmarkant for de 60-64 årige. I 2001 var den på 28 pct., i 2011 var den på46 pct. Der er altså i dag betydeligt flere 60-64 årige på arbejdsmarke-det.Der har også været en positiv udvikling i beskæftigelsesfrekvensen forde over 65 årige dog ikke så markant. Den er steget fra 7,2 pct. i 2001 til10,4 pct. i 2011.De allerfleste over 65 årige er altså trådt ud af arbejdsmarkedet. Blandtdet mindretal der forsat er på arbejdsmarkedet er der en overrepræsen-tation af selvstændigt erhvervsdrivende mænd – især landmænd, og afmænd med lang videregående uddannelse ansat i staten.Antalsmæssigt er der dobbelt så mange mænd over 65 år i beskæftigelsesom kvinder.De over 65 åriges hovedindkomst er ikke overraskende pensioner.Folkepensionen spiller en hovedrolle, men den betydning er aftagende.For de over 75 årige udgør folkepensionen således 66,8 pct. af de samle-de pensionsudbetalinger, mens den kun udgør 57,8 pct. for de 65-74årige.Den disponible indkomst – indkomsten efter skat, arbejdsmarkeds-bidrag og renteudgifter – er lavere for de over 65 årige end for resten afbefolkningen. For de 15-64 årige var den disponible indkomst i 2010 på201.400 kr. For de 65-74 årige – hvor der er relativt flere der fårpension fra arbejdsmarkedspension, ATP og private pensionsordninger -var den på 179.200 kr., mens den for de 75-89 årige var på 163.600 kr.De over 65 årige i Gentofte kommune har den højeste disponibleindkomst på i gennemsnit 310.500 kr. De laveste indkomster blandt deældre findes i Langeland kommune, hvor den disponible indkomstblandt de over 65 årige i 2010 i gennemsnit var på 141.500 kr.De over 65 årige, der er på vej til at trække sig tilbage fra arbejds-markedet, har en noget anderledes uddannelsesprofil end de unge, derer på vej ind på arbejdsmarkedet.Blandt de over 75 årige har halvdelen folkeskolen som deres højestefuldførte uddannelse, mens det er tilfældet for 40 pct. af de 65-74 årige.Blandt de 25-64 årige gør det sig kun gældende for 20 pct.De over 65 årige er godt med når dette gælder brugen af nyt teknologi.To-tredjedel af de 65-89 årige har således adgang til computer oginternet i hjemmet.

Når det gælder den politiske repræsentation er de over 65 årige nogetunderrepræsenteret i forhold til deres andel af befolkningen. Det gælderi Folketinget, i regeringen, blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer ogborgmestre, mens andelen af regionsrådsmedlemmer og regionsråds-formænd er på niveau med deres andel af befolkningen. Blandt menig-hedsrådsmedlemmer er der en overrepræsentation af medlemmer over65 år.Temapublikationen indeholder følgende kapitler:Kapitel 1Sammenfatter resultaterne fra publikationens øvrigekapitler.Tegner et demografisk portræt af befolkningsgruppenog ser nærmere på dens udvikling over tid.Handler om de over 65 åriges sundhed.Ser nærmere på de over 65 åriges boligforhold ogflyttemønstre.Analyserer de over 65 åriges arbejdsmarkedstilknytningog tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.Ser nærmere på de over 65 åriges indkomstforholdherunder indkomstens sammensætning på indkomst-kilder som folkepension, andre pensionsordninger ogerhvervs- og kapitalindkomst.Handler om de over 65 åriges uddannelsesprofil – hvil-ke uddannelsesniveau har de og hvor mange uddannersig på aftenskole og i det ordinære uddannelsessystem?Handler om andelen af over 65 årige i folketing, rege-ring, kommunalbestyrelser, regions- og menighedsråd.Ser nærmere på de over 65 årige brug af IT - computerog internet, rejsevaner og -mønstre samt deres ejerfor-hold og brug af biler.

Kapitel 2

Kapitel 3Kapitel 4

Kapitel 5

Kapitel 6

Kapitel 7

Kapitel 8

Kapitel 9

SummaryThe purpose of this publication is to make a statistical portrait of theDanes above the age of 65. This fraction of the population will in thefuture be one of the fastest growing in Denmark. In 2014 there areexpected to be over 1 million people over the age of 65 in Denmark.Today their share is 17 per cent of the population. In 2020, this will riseto 20 per cent. A projection by Statistics Denmark estimates that it willrise to 25 per cent in the early 2040s.The publication analysis the group's demographic composition andhousing conditions, its behaviour in the labour market and in education,income and health conditions and activities such as the use of IT, traveland political participationGeographically, there is a big difference between the proportions ofover 65 year olds in the 98 municipalities in Denmark. On the island ofLæsø more than one third of the population are above the age of 65 andin four other small island municipalities - Ærø, Samsø, Langeland andFanø - they represent a quarter of the population. In large cities likeCopenhagen and Aarhus they account for only 10-13 per cent of thepopulation.The indicators on health for those above the age of 65 year are on theone hand hardly surprising. They visit a doctor more often the rest ofthe population and they are more often hospitalized compared to therest of the population. On the other hand, these conditions and perhapsnot least their development over time is important in relation to theoverall demand for services from health care.The 75-89 year olds are the age group who most often use the servicesof from primary health care. 18 visits was the average in 2010 - i.e. 1 ½visit per month. It is twice as high as for the population between 15 and64 years.The kind of dwelling people live in is strongly age-dependent. Aschildren and young people - up to 20 years of age - there are morepeople living in single family dwellings. This is children and youngpeople living at home with their parents. From the early 20s, theproportion that lives in multi-storey residential increases sharply. Theyoung leave home typically to a room or a small apartment. In the late20s begins the proportion who live in multi-storey housing, to fall, andin the mid-30s, there are again more who live in single family dwellingsthan in a flat. This is the case until the mid-80s, but already from thebeginning of the 70s the proportion that live in multi-storey housingbegins to rise.This means that people move from the age of 70 and beyond. Movingrates are particularly high at around 75 years of age and above.

Most people withdraw from the labour market while they are in their60s. But there has been a remarkable development in this area in thepast ten years. During the period, the employment rate increasedmarkedly for the 60-64 year olds. In 2001 it was 28 per cent. In 2011 itwas 46 per cent. So there are now significantly more 60-64 year olds inthe labour market today compared to teen years ago.There has also been a positive development in the employment rate forthose over the age of 65. It has risen from 7.2 per cent in 2001 to 10.4per cent in 2011.The vast majority of 65 year olds have left the labour market. Amongthe minority who are still in the labour market is an over-representationof self-employed men - especially farmers, and of men with highereducation employed by the government.In terms of numbers, there are twice as many men over 65 years of agein employment compared to women.The over 65 year olds main income is not surprisingly pensions. Thestate old age pension plays a key role, but the importance is declining.For people above the age of 75 the state old age pension makes up 66.8per cent of their total income, while it only makes up 57.8 per cent oftotal income for the 65-74 year olds.The disposable income - income after direct taxes and interest payments- is lower for the over 65 year olds than for the rest of the population.For the 15-64 year olds the disposable income in 2010 was 201,400DKK. For the 65-74 year olds - where there are relatively more peoplewho have supplement income to the state old age pension the disposalincome was 179,200 DKK, while for the 75 -89 year olds it was 163,600DKKThe over 65 year olds in Gentofte municipality has the highestdisposable income at an average of 310,500 DKK The lowest disposalincome among the elderly are found in Langeland municipality wherethe disposable income among the over 65 year olds in 2010 were onaverage at 141,500 DKK.The over 65 year olds who are about to retire from the labour markethas a somewhat different educational profile than the young peoplewho are entering the labour market.Among the over 75 year olds, half have primary and lower secondaryschool (folkeskolen) as their highest level of education. This is the casefor 40 per cent of the 65-74 year olds. For the 25-64 year olds it appliesonly for 20 per cent.There are a lower fraction of people aged 65 and above represented inpolitically elected bodies – compared to their share of the population.This applies to parliament, government, members of local councils and

mayors. Their share at regional level in regional councils and amongpresidents of regional councils is more in line with their share of thepopulation. Among parish council members is an over-representation ofmembers above the age of 65 years.The publication contains the following chapters:Chapter 1Chapter 2Summary of the results.Draws a demographic portrait of the population 65+and examines its evolution over time.Looks at the use of the public health system for the 65year olds health as well as their diseases.Analysis housing conditions and moving patterns forpeople above the age of 65.Looks into labour market attachment and retirementfrom the labour market.Analysis income conditions including disposal income,composition of income sources such as pensions, otherretirement plans and income from work and capital.Looks at the educational profile of people above the ageof 65 - what level of education they have and how manyare active as student’s in the educational system.Analysis political representation of people aged 65 andabove in parliament, government and local and regionalcouncils.Looks at the use of IT - computers and internet, thetravel habits and travel patterns and ownership and useof cars for those above the age of 65.

Chapter 3

Chapter 4

Chapter 5

Chapter 6

Chapter 7

Chapter 8

Chapter 9

1.1.1Stigende fokuspå de over 65 årige

Portræt af 65+Portræt af 65+

Befolkningen over 65 år er i stigende grad kommet i fokus i densamfundsmæssige og politiske debat. Udviklingen i befolkningenssammensætning efter alder har længe bevæget sig i retning af etaldrende samfund med en stadigt større andel af befolkningen i dealdersgrupper, der traditionelt trækker sig ud af arbejdsmarkedet. Menbilledet af den alderssvækkede, krumryggede gamling passer på mangeområder ikke med nutidens over 65 årige. Dels er der i de senere årblevet flere, der fortsætter på arbejdsmarkedet efter den officiellefolkepensionsalder, dels er der mange i disse aldersgrupper der bl.a.pga. en god økonomi lever et aktivt liv med efter- og videreuddannelse,ferier og rejser.Formålet med denne publikation er at tegne et statistisk portræt afdenne voksende og betydningsfulde befolkningsgruppe. I publikationenses der nærmere på gruppens demografiske sammensætning og påboligforhold, dens adfærd på arbejdsmarkedet og i forhold til uddan-nelse, sundhedsmæssige forhold og aktiviteter som it-anvendelse, rejserog politisk deltagelse.

1.2En hastigt voksendebefolkningsgruppe

Befolkningen over 65 år

Befolkningen over 65 år vil i de kommende år være en af de hastigstvoksende befolkningsgrupper i Danmark. I de seneste 20 år har de 65+årige udgjort ca. 16 pct. af befolkningen. I 2020 vil denne andel stige til20 pct., og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning forventer, atden vil stige til 25 pct. i begyndelsen af 2040’erne.Den udvikling gør befolkningsgruppen særlig interessant, fordi den medsin adfærd vil påvirke de samlede samfundsmæssige forhold påarbejdsmarkedet og i velfærdssystemet i endnu højere grad, end det ertilfældet i dag.

Over1 million danskeover 65 år

Inden længe – i 2014 – forventes der at være over 1 million danske over65 år. Da kvinder lever længere end mænd, er der flest kvinder igruppen. Det gælder især blandt den ældre del af aldersgruppen. I 2012er 75 pct. af de over 90-årige kvinder, 59 pct. af de 75-89 årige erkvinder mens der næsten er balance blandt de 65-74 årige, hvor 52 pct.er kvinder.For rigtigt mange sker der meget store ændringer i ens forhold,efterhånden som man bliver ældre. I aldersgruppen 65-74 år er 69 pct.gift eller samboende, mens kun 31 pct. er enlige. I aldersgruppen 75-89år har det ændret sig således, at kun 44 pct. er gift eller samboende,mens 56 pct. er enlige, og blandt de over 90 årige er 11 pct. gift ellersamboende, mens 89 pct. er enlige.

Flere enlige

Den udvikling er mere markant for kvinder end for mænd – fordimændene dør tidligere end kvinderne. Blandt de 75-89 årige er 71 pct.af kvinderne enlige mod kun 36 pct. af mændene – mens det blandt deover 90 årige er 96 pct. af kvinderne og 66 pct. af mændene, der erenlige.Halvdelen har børn ibopælskommunen

I løbet af et liv får de allerfleste voksne børn. Blandt de 65-årige har 89pct. af kvinderne og 85 pct. af mændene børn. Børn bliver jo voksne ogflytter for de flestes vedkommende hjemmefra, men mange flytter ikkeret langt væk. Halvdelen af de 65-74-årige har således børn, der bor isamme kommune som dem selv.Geografisk er der stor forskel på, hvor stor en andel de ældre udgør afden samlede befolkning i de enkelte kommuner. På landsplan erandelen ved indgangen til 2012 på 17 pct. I Læsø kommune, hvorandelen er højest, udgør de over 65 årige 31,3 pct. af befolkningen. Derud over er andelen også høj – over 25 pct. – i de øvrige fire ø-kommuner: Ærø, Langeland, Samsø og Fanø. Men også i Lolland (24,5pct.), Odsherred (24,6 pct.) og Hørsholm (24,7 pct.) kommuner erandelen høj. Til gengæld er den lav i storbykommunerne med Køben-havn som kommunen med den absolut laveste andel på 10, 4 pct.efterfulgt af Århus med 13,3 pct. I Odense er andelen 15,9 pct.

Relativt flest ældre iø-kommunerne ogfærrest i storbyerne

1.3

Sundhed

De indikatorer, som vi har på de over 65 åriges sundhed, er på den eneside næppe særligt overraskende. De går oftere til læge og er oftereindlagt på hospital sammenlignet med resten af befolkningen. På denanden side er disse forhold og måske ikke mindst deres udvikling overtid ikke uvæsentlige for den samlede efterspørgsel efter ydelser frasundhedsvæsenet, fordi denne aldersgruppe af gode grunde i særliggrad har behov for sundhedsmæssige ydelser.18 gangetil læge om året

De 75-89 årige er den aldersgruppe, der oftest benytter sig af ydelser fraden primære sundhedstjeneste; almen læge, speciallæge, tandlæge,fysioterapeut, kiropraktor mv. 18 gange blev det til i gennemsnit i 2010– dvs. 1½ gang om måneden. Det er dobbelt så højt som for befolk-ningen mellem 15 og 64 år. For de 65-74 årige er tallet 15 kontakter igennemsnit i 2010, mens det for de over 90 årige er på 17 gange.Når antallet af kontakter for den ældste aldersgruppe er lidt lavere endfor de 75-89 årige kan det skyldes, at der blandt de allerældste er enlangt højere indlæggelsesfrekvens på sygehus. Den er tæt på 90 pct.,mens den for de 65-74 årige er på 40 pct. og for befolkningen mellem15 og 64 år er på under 20 pct. Indlæggelsesfrekvensen for de aller-ældste har i øvrigt været stigende de sidste 20 år fra 60 pct. i 1992 til de90 pct. i dag.

1.4Enfamilieshus sombarn og voksen –etagebolig somung og gammel

Bolig

Befolkningens boligform er stærkt aldersafhængig. Som børn og unge –frem til 20 års alderen – er der flest, der bor i enfamilieshuse. Børneneog de unge bor hjemme hos forældrene. Fra begyndelsen af 20’ernestiger andelen, der bor i etagebolig kraftigt. De unge flytter hjemmefratypisk til et værelse eller en lille lejlighed. I slutningen af 20’ernebegynder andelen, der bor i etagebolig, at falde, og i midten af 30’erneer der igen flere, der bor i enfamiliehuse end i etagebolig. Det holderhelt frem til midten af 80’erne, men allerede fra begyndelsen af 70’ernebegynder andelen, der bor i etagebolig at stige.Det betyder, at flere flytter på et tidspunkt i perioden fra de er omkring70 år og frem. Flyttefrekvensen er særlig høj fra omkring 75 års alderenog frem. Det typiske er, at man flytter til en mindre bolig – og at defleste flytter i etagebolig – igen.Langt de fleste over 65 årige, der flytter, bliver i samme by – eller flyttertil en by af samme størrelse. Undtagelsen er dem, der bor i de helt småbyer eller på landet. De flytter til lidt større byer, hvilket kan skyldes, atældreboliger og plejeboliger oftere ligger i byer end på landet.

1.5Markant stigning ibeskæftigelses-frekvensen

Arbejdsmarked

Flest selvstændigeforbliver påarbejdsmarkedet

De allerfleste over 65 årige er altså trådt ud af arbejdsmarkedet. Blandtdet mindretal der forsat er på arbejdsmarkedet er der enoverrepræsentation af selvstændigt erhvervsdrivende mænd – isærlandmænd, og af mænd med lang videregående uddannelse ansat istaten. Blandt de over 80 årige i beskæftigelse er 35,5 pct. beskæftigetindenfor landbrug – mod 2,2 pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år.Generelt er personer med en længerevarende videregående uddannelselangt mere tilbøjelige til at fortsætte på arbejdsmarkedet sammenlignetmed andre.Antalsmæssigt er der dobbelt så mange mænd over 65 år i beskæftigelsesom kvinder.Flertallet af de over 65-årige lønmodtagere, der bliver på arbejds-markedet, arbejder på deltid. Det gælder for 59 pct. af de 65-69 årige og

Flere mænd bliver påarbejdsmarkedetPå deltid

for 90 pct. af de 75-70 årige. Blandt de 16-64 årige andelen på deltid 25pct.Ser man på timelønnen får man yderligere indtryk af, at de over 65årige, der bliver på arbejdsmarkedet er en særlig gruppe. Deresgennemsnitlige timeløn er nemlig højere – 7 pct. højere – end gennem-snittet for de 24 til 64 årige. Det skyldes sandsynligvis, at det i særliggrad er de veluddannede og dermed højtlønnede, der bliver på arbejds-markedet efter det fyldte 65. år.Det er muligvis også en del af forklaringen på, at fraværet pga. sygdomer mindre blandt de ældre, der forbliver på arbejdsmarkedet end blandtde 15-64 årige. Blandt de over 65 årige var det gennemsnitlige fravær i2010 på 5,9 dage – mens det for de 15-64 årige var på 8,7 dage.

1.6Folkepensionen erafgørende …

Indkomstforhold

De over 65 åriges hovedindkomst er ikke overraskende pensioner, hvorfolkepensionen spiller en hovedrolle. For de over 75 årige udgørfolkepensionen således 66,8 pct. af de samlede pensionsudbetalinger,mens udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner, ATP og privatepensionsordninger udgør 20,3 pct. Tjenestemandspensioner tegner sigfor de resterende 12,9 pct.For de 65-74 årige udgør folkepensionen 57,8 pct. af de samledepensionsudbetalinger, mens arbejdsmarkedspensioner, ATP og privatepensionsordninger udgør 29,2 pct. – og tjenestemandspensioner deresterende 13,1 pct. Folkepensionens rolle i det samlede pensions-billede er således aftagende efterhånden som stadigt flere af personer,der forlader arbejdsmarkedet, har optjent stadig større arbejdsmarkeds-pensions-rettigheder.Den disponible indkomst – indkomsten efter skat, arbejdsmarkeds-bidrag og renteudgifter – er lavere for de over 65 årige end for resten afbefolkningen. For de 15-64 årige var den disponible indkomst i 2010 på201.400 kr. For de 65-74 årige – hvor der er relativt flere der fårpension fra arbejdsmarkedspension, ATP og private pensionsordninger -var den på 179.200 kr., mens den for de 75-89 årige var på 163.600 kr.

… men densbetydning eraftagende

Højest disponibelindkomst i Gentofte –lavest på Langeland

De over 65 årige i Gentofte kommune har den højeste disponibleindkomst på i gennemsnit 310.500 kr. De laveste indkomster blandt deældre findes i Langeland kommune, hvor den disponible indkomstblandt de over 65 årige i 2010 i gennemsnit var på 141.500 kr.Der findes som nævnt også nogen over 65 årige, der fortsætter påarbejdsmarkedet efter det fyldte 65. år. I 2010 havde 28,9 pct. af de 65-69 årige således erhvervsindkomst – dvs. indkomst enten fra lønarbejdeeller indkomst som selvstændig erhvervsdrivende. På det område er deten betydelig forskel mellem mænd og kvinder. 37,7 pct. af de 65-69årige mænd havde erhvervsindkomst mod kun 20,5 pct. af kvinderne.

Blandt de 70-74 årige var det 22,5 pct. af mændene og 9,0 pct. afkvinderne, der havde erhvervsindkomst.

1.7

Uddannelse

De over 65 årige, der er på vej til at trække sig tilbage fra arbejds-markedet, har en noget anderledes uddannelsesprofil end de unge, derer på vej ind på arbejdsmarkedet.Blandt de over 75 årige har halvdelen folkeskolen som deres højestefuldførte uddannelse, mens det er tilfældet for 40 pct. af de 65-74 årige.Blandt de 25-64 årige gør det sig kun gældende for 20 pct.Mange aktive

Det betyder imidlertid ikke, at de over 65 årige er uinteresserede iuddannelse. I 2010 deltog næsten 23.000 i den aldersgruppe i en elleranden form for offentlig reguleret voksenuddannelse. Langt største-delen af den uddannelsesaktivitet ligger udenfor det almindeligeuddannelsessystem, men der var 400, der var i gang med en ordinæruddannelse – de fleste af disse som indskrevne på et universitet. Her erdet især humanistiske fag som historie og kunsthistorie – samt teologi,der trækker.Andelen af uddannelsesaktive kvinder blandt de over 65 årige erdobbelt så stor som andelen af uddannelsesaktive mænd.

- især kvinder

1.8Underrepræsenteret ifolketing ogkommunalbestyrelsen

Politisk repræsentation

Når det gælder den politiske repræsentation er ældre noget under-repræsenteret i forhold til deres andel af befolkningen. 7 af de 175medlemmer til folketinger, der vælges i Danmark, er over 65 år. Blandtde 804 kandidater, der stillede op til folketinget ved valget i 2011 var 48ældre end 65 år. Der er ingen af den nuværende regerings 23medlemmer, der er over 65 år.Blandt landets kommunalbestyrelsesmedlemmer er 7 pct. mellem 65 og69 år. Derimod er 17 pct. af medlemmerne af regionsrådene mellem 65og 69 år. Af landets 98 borgmestre er 13 ældre end 65 år, og af de 5regionsrådsformænd er 2 ældre end 65 år.

- menoverrepræsentereti menighedsråd

I menighedsrådene er 65+’erne derimod godt med. 38 pct. af menig-hedsrådsmedlemmerne er mellem 60 og 69 år, og 11 pct. er over 70 år.

1.9To-tredjedelhar computerog bruger internet

Livsstil

65+’erne er godt med når det gælder brugen af ny teknologi. Totredjedele af de 65-89 årige har således adgang til computer og interneti hjemmet. Der tændes og klikkes dog ikke hver dag. Under halvdelen af

de 65-89 årige er daglige brugere af computer og internet, mens 86 pct.af de 16-64 årige bruger computer og er på internettet hver dag.De over 65-årige’s IT færdigheder mht. brug af søgemaskiner og det atsende e-mail med vedhæftede filer er på niveau med resten afbefolkningen. Derimod er der langt færre af de ældre, der skriver i chat-rum og er på facebook. Det gør kun 20 pct. af de 65-89 årige mod 67pct. i resten af befolkningen.Spanien er denforetruknedestination

Når de ældre pakker kufferten og rejser til udlandet er favorit-destinationen Spanien. Dernæst kommer Tyskland og Italien. Samlet setrejste 14 pct. af de ældre på en rejse til udlandet med mindst fireovernatninger i 2011.De ældre har et andet rejsemønster end den øvrige del af befolkningen.September og oktober er de ældres foretrukne rejsemåneder, hvor denyngre del af befolkningen klart foretrækker juli.Andelen af personer, der er registreret som bilejere eller brugere af bil,er meget høj blandt mænd i aldersgruppen 65-74-årige. Faktisk er det70-årige mænd, som med 71 pct. har den højeste andel bilejere. Mender er stor forskel kønnene imellem, blandt de 75-årige er andelene 71pct. for mændene og 29 pct. for kvinderne

Rejser i længere tidog helst om efteråret

Størst andel bilejereblandt70-årige mænd

2.2.1Hver fjerde danskerer 65+’er i 2042

BefolkningAldersgruppens udvikling

Antallet af personer i aldersgruppen 65+ vil stige kraftigt i de kom-mende år og vil i 2042 udgøre 25 pct. af den danske befolkning. Vedbegyndelsen af 2012 var andelen 17 pct., men allerede i 2020 forventesandelen af komme over 20 pct. for første gang. Andelen i aldersgruppen65+ har fra 1990 og frem til 2010 ligget på et ret konstant niveau om-kring 15-16 pct. Fra 2012 og 30 år frem forventes andelen at stige hverteneste år.Personer i aldersgruppen 65+ som andel af befolkningen. 1990-2050Pct.3025201510501990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050

Figur 2.1

I 2012 var der i alt 968.000 personer i aldersgruppen 65+, som kanopdeles på 570.000 65-74-årige, 358.000 75-89-årige og 40.000 i 90+.Det var først i 2004, at antallet i 65+ for første gang kom over 800.000,men siden da har der været tale om en stigning på 164.000 eller 20 pct.Væksten har været kraftigst blandt de yngste ældre i aldersgruppen 65-74-årige, som siden 2004 er blevet forøget med 144.000 svarende til enstigning på 34 pct.

20Figur 2.2

Antal personer i udvalgte aldersgrupper. 1990-2012Tusinde1.00090080070060050040030020010001990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 201265-74 år75-89 år90 år+

65+ runder1 millionpersoner i 2014

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil antallet i 65+runde 1 million personer allerede i 2014. I år 2025 vil antallet runde1,250 million og i 2039 1,5 million. Aldersgruppen 65-74-årige vil ved-blive med at være den største aldersgruppe i 65+ helt frem til 2041,men forskellen mellem 65-74-årige og 75-89-årige vil blive mindre ogmindre frem til det, og i 2050 forventes der at være 186.000 flere 75-89-årige end 65-74-årige.Antal personer i udvalgte aldersgrupper. 2012-2050Tusinde1.6001.4001.2001.0008006004002000201220162020202420282032203620402044204865-74 år75-89 år90 år+

Figur 2.3

Sammenlignet med 65-74-årige og 75-89-årige vil 90+ fortsat være denklart mindste aldersgruppe, men det er den aldersgruppe, som har denstørste procentvise vækst. Mens der i dag er omkring 40.000 personer,der er fyldt 90 år, forventes antallet at være næsten 85.000 i 2035 og127.000 i 2050.Befolkningspyramider er et meget anvendt redskab til at illustrere enbefolknings sammensætning på alder. Den følgende figur viser befolk-ningspyramider for den faktiske befolkning 2012 og for befolknings-fremskrivningens befolkning i 2050. Den venstre side viser andelen af

den mandlige befolkning for alle 5-års aldersgrupper, mens den højreside viser aldersgruppernes andele af den kvindelige befolkning.Figur 2.4

Befolkningspyramide for befolkningen. 2012 og 2050Mænd100 år +95-99 år90-94 år85-89 år80-84 år75-79 år70-74 år65-69 år60-64 år55-59 år50-54 år45-49 år40-44 år35-39 år30-34 år25-29 år20-24 år15-19 år10-14 år5-9 år0-4 år543210012345678Pct.Kvinder

20122050

8 7Pct.

Flad pyramidei 2050

Der er tydelige forskelle mellem de to år. I 2012 er pyramideformenfortsat tydelig, idet ældre aldersgrupper fra 60 år og opefter har afta-gende andele. Det er ikke i samme grad tilfældet i 2050, hvor forskel-lene mellem de enkelte aldersgrupper er mindre. I 2050 er der næstenlige så mange personer i aldersgrupperne i 70’erne, som der er personerunder 10 år.

2.2Kvinderer i overtalblandt de ældre

Sammensætning på køn og herkomst

Kvinder lever længere end mænd, og derfor vil kvindernes andel af be-folkningen stige med alderen. I 90+ aldersgruppen var næsten 75 pct.kvinder i 2012. Blandt de 75-89-årige og 65-74-årige er kvindernes an-del 59 og 52 pct., mens kvinder udgør lidt under halvdelen blandt per-soner under 65 år. At andelen er under 50 pct. for personer under 65 årskyldes, at der bliver født lidt flere drenge end piger, og der går mangeår før kvindernes lavere dødelighed medfører, at de kommer i overtal.

22Kvindernes andeler blevet mindre

Det er værd at bemærke, at kvindernes andel af aldersgrupperne 65-74-årige og 75-89-årige er faldet i løbet af de seneste 20 år. Det hængersammen med, at faldende dødelighed medfører, at flere mænd endtidligere bliver gamle nok til at indgå i disse aldersgrupper. Det gør sig imindre grad gældende blandt 90+, hvor den nuværende andel af kvin-der på 75 pct. faktisk ligger en lille smule højere end i 1990.Andel kvinder i udvalgte aldersgrupper. 1990-2012Pct.807570656055504540199019921994199619982000200220042006Under 65 år75-89 år65-74 år90 år+

Figur 2.5

2008

2010

2012

Indvandrere udgørforholdsvis lille andelaf 65+’erne

Indvandrere udgør en forholdsvis lille andel af aldersgruppen 65+.Mens deres andel af befolkningen under 65 år er 8,7 pct., er det kun 4,2pct. af de personer, der er fyldt 65 år, som er indvandrere. På alle al-derstrin fra 24 til 32 år udgør indvandrere mere end 15 pct. Til sam-menligning er der blandt 65-årige kun 4,5 pct., der er indvandrere.Andelen falder desuden med alderen og er fx kun 4,1 pct. blandt 75-årige og 2,8 pct. blandt 90-årige.Indvandreres andel af befolkningen. 2012Pct.201816141210864200 år10 år20 år30 år40 år50 år60 år70 år80 år90 år

Figur 2.6

Blandt indvandrerne er 59,4 pct. fra ikke-vestlige lande. De ikke-vest-lige landes overrepræsentation gælder dog ikke indvandrere i alders-gruppen 65+, hvor de kun udgør 39,5 pct. Deres andel er desuden fal-dende med alderen. Der er 45,6 pct. af de 65-årige indvandrere, der er

fra ikke-vestlige lande, mens det kun gælder 39,3 pct. af de 75-årige og22,3 pct. af de 90-årige.Figur 2.7

Antal vestlige og ikke-vestlige indvandrere. 2012Tusinde141210864200 år10 år20 år30 år40 år50 år60 år70 år80 år90 årIkke-vestlige landeVestlige lande

2.3Tre aldersgrupper,tre familietyper

Familietype, civilstand og børn

De tre aldersgrupper i 65+ er ret forskellige, når det gælder familietype.Blandt de 65-74-årige er det fortsat mest almindeligt at være en del af etægtepar både blandt mænd og kvinder. Af de i alt 570.455 i aldersgrup-pen 65-74-årige var 364.885 eller 64 pct. en del af et ægtepar.Familietyper - opdelt på køn og udvalgte aldersgrupper. 2012EnligeÆgteparRegi- Samlevende Samboendestreredeparparpartner-skaber7 42065312543 3734118324 047242422215 6053 9195679107 0642 5664106108 5411 3531573359 64821 3748 351263178 58211 2634 794179181 06610 1113 55784I alt

Tabel 2.1

Alle15-64 år. .65-74 år. .75-89 år. .90 år+. . . .Mænd15-64 år. .65-74 år. .75-89 år. .90 år+. . . .Kvinder15-64 år. .65-74 år. .75-89 år. .90 år+. . . .

1 099 596179 624200 53335 254577 10566 99852 9686 773522 491112 626147 56528 481

1 536 862364 885148 2184 305738 382195 19090 3203 240798 480169 69557 8981 065

3 219 131570 455357 79439 8351 604 506276 428148 57510 2001 614 625294 027209 21929 635

Anm.: Samlevende par og samboende par er ikke gift. Samlevende par har fælles børn, menssamboende par ikke har fælles børn.

24Mange enkerblandt de75-89-årige

Ser man på aldersgruppen 75-89-årige har tingene ændret sig dramatiskfor kvindernes vedkommende. Der er således kun 28 pct. af de 75-89-årige, som har familietypen ægtepar mod 61 pct. af mændene. Den storeforskel hænger sammen med mændenes højere dødelighed. Der er gan-ske enkelt langt flere kvinder i aldersgruppen 75-89-årige, som harmistet deres mandlige ægtefælle end mænd, der har mistet deres kvin-delige ægtefælle. Denne forskel er endnu tydeligere for 90+, hvor 32pct. af mændene er en del af et ægtepar, mens det kun gælder 4 pct. afkvinderne.Andel enlige 25-95-årige mænd og kvinder. 2012Pct.100908070605040302010025 år

Figur 2.8

Kvinder

Mænd

35 år

45 år

55 år

65 år

75 år

85 år

95 år

Kvinder har en tendens til at indgå i parfamilier tidligere end mænd ogfra alle alderstrin fra 25 til 56 år er der en højere andel mænd end kvin-der, der er enlige. Fra 40 til 60 år er forskellene i andelene af enligemellem mænd og kvinder meget små. Blandt 60-årige kvinder er 29 pct.enlige, og herfra er andelen stigende for alle alderstrin. Det tilsvarendepunkt er 73 år for mænd. Herfra er andelen af enlige stigende for mænd.Det er dog kun 25 pct. af de 73-årige mænd, der er enlige, mod 46 pct.af de 73-årige kvinder.Flere enkerend enkemænd

Enker er en langt mere almindelig civilstand for kvinder end enkemander for mænd. Kun 7 pct. af de 65-74-årige mænd er enkemænd, mens 20pct. af de 65-74-årige kvinder er enker. Andelene stiger naturligt fraaldersgruppe til aldersgruppe. Blandt de 75-89-årige mænd og kvinderer 22 pct. og 56 pct. henholdsvis enker og enkemænd. For 90+ er der 54pct. enkemænd og 83 pct. enker.

25Tabel 2.2

65-74-årige, 75-89-årige og 90+ opdelt på køn og civilstand. 201265-74 årMænd og kvinder i alt. . . . . . . . . . . . .Ugift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gift/separeret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Enke/enkemand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Skilt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Registreret partnerskab. . . . . . . . . . . . . .Længstlevende af 2 partnere. . . . . . . . . .Ophævet partnerskab. . . . . . . . . . . . . . .Mænd. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ugift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gift/separeret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Enke/enkemand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Skilt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Registreret partnerskab. . . . . . . . . . . . . .Længstlevende af 2 partnere. . . . . . . . . .Ophævet partnerskab. . . . . . . . . . . . . . .Kvinder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Ugift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gift/separeret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Enke/enkemand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Skilt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Registreret partnerskab. . . . . . . . . . . . . .Længstlevende af 2 partnere. . . . . . . . . .Ophævet partnerskab. . . . . . . . . . . . . . .570 45531 991377 09977 77582 61173315195276 42819 466201 69619 15535 47347110859294 02712 525175 40358 62047 138262433675-89 år357 79417 015156 850150 83532 8781425519148 5758 01095 05233 35312 012963616209 2199 00561 798117 48220 8664619390 år+39 8352 1515 07030 2852 31991-10 2004783 7085 5894196--29 6351 6731 36224 6961 90031-

5.100ældre mændhar hjemme-boende børn

Personer, der er fyldt 65 år, har sjældent hjemmeboende børn under 25år. Det er der naturlige biologiske årsager til. Mænd er dog ikke påsamme måde som kvinder begrænset af en fertil periode, og de ældre,der har børn, er i de fleste tilfælde mænd. I alt er der 5.110 personer ialdersgruppen 65-74-årige, som er i en familie med hjemmeboendebørn. Af dem er 4.864 mænd svarende til 95 pct. Blandt alle mænd ialderen 65 til 74 år er det imidlertid kun 2 pct., som har børn i familien.For 65-74-årige kvinder er andelen under 0,1 pct. Blandt 75-89-årige erandelen kun 0,2 pct. for mænd og 0,002 pct. for kvinder, og i 90+ fin-des der slet ingen mænd eller kvinder med hjemmeboende børn.65-74-årige, 75-89-årige og 90+opdelt på køn og antal hjemmeboende børn i familien. 20120 børnAlle65-74 år. .75-89 år. .90 år+. . . .Mænd65-74 år. .75-89 år. .90 år+. . . .Kvinder65-74 år. .75-89 år. .90 år+. . . .1 barn2 børn3 børn4 børn5 børneller flere111-111----

Tabel 2.3

565 345357 54739 835271 564148 33210 200293 781209 21529 635

3 907191-3 674187-2334-

98341-97241-11--

18111-17911-2--

283-283----

26Figur 2.9

Andel med børn i familien - fordelt efter alder og køn. 2012Pct.908070605040302010025 år35 år45 årKvinderMænd

55 år

65 år

75 år

85 år

95 år

På alle alderstrin fra 25 til 50 år er der flere kvinder end mænd, der harbørn i familien. Fra 51 år og opefter er det omvendt. Blandt kvinder erdet blandt 41-årige, at den største andel med børn findes, idet 84 pct. afde 41-årige kvinder er i en familie med hjemmeboende børn. For mæn-dene findes den højeste andel blandt 40-årige med 65 pct. Blandt 65-årige har 3,6 pct. af mændene hjemmeboende børn, mens det kun gæl-der 0,3 pct. af kvinderne.Tabel 2.4

65-74-årige - fordelt på køn og antal børn. 2012Antal børn0Mænd65-74 år. .65 år. . . . .66 år. . . . .67 år. . . . .68 år. . . . .69 år. . . . .70 år. . . . .71 år. . . . .72 år. . . . .73 år. . . . .74 år. . . . .Kvinder65-74 år. .65 år. . . . .66 år. . . . .67 år. . . . .68 år. . . . .69 år. . . . .70 år. . . . .71 år. . . . .72 år. . . . .73 år. . . . .74 år. . . . .39 0225 9025 3674 9664 3133 9283 3033 0812 9282 6962 53829 7884 0473 6843 5093 2922 9852 6052 5612 3072 4942 304148 7737 2236 7486 1465 4134 8594 2043 9683 6363 4653 11154 4077 5467 1256 5785 8875 5014 6774 5934 2724 2034 0252116 50416 29415 53114 43713 01312 08410 4289 7278 8578 4517 682128 01818 00917 01615 86614 42312 96311 34410 5539 7109 3578 777352 7436 4526 4066 1175 6495 4264 8614 8004 5104 4434 07961 1007 0547 1107 0366 5476 3415 7665 6395 3415 2095 0574+19 3862 3222 3512 1362 0062 0011 7411 7431 7441 6871 65520 7141 9902 0282 0732 0892 0762 0172 0972 1162 1232 105I alt276 42838 19336 40333 80230 39428 29824 53723 31921 67520 74219 065294 02738 64636 96335 06232 23829 86626 40925 44323 74623 38622 268

Af de i alt 38.193 mænd på 65 år er det kun 5.902, der ikke har nogenbørn. Det svarer til 15,5 pct. For de 65-årige kvinder er den tilsvarendeandel kun 10,5 pct. Det gælder for alle alderstrin, at der er lidt færrekvinder, som ikke har børn. Blandt de 74-årige er andelene uden børn13,3 pct. for mændene og 10,4 pct. blandt kvinderne. Opgørelsen medalle børn er kun lavet for 65-74-årige, da der ikke findes tilstrækkeligtgode data, der kan sammenkoble børn og forældre for børn, der er fødtfør 1963.Figur 2.10

Andel med egne hjemmeboende børn. 2012Pct.4,03,53,02,52,01,51,00,50,065 år66 årKvinder med børn, 0-24 år67 år68 år69 år70 år71 år72 år73 år74 årKvinder med børn, 25 år+

Mænd med børn, 25 år+

Mænd med børn, 0-24 år

I familiestatistikken regnes børn kun som hjemmeboende børn indtil defylder 25 år. Herefter bliver de regnet for en selvstændig familie. Affiguren fremgår det, at andelen af 65-74-årige, som bor på sammeadresse som egne børn, der er fyldt 25 år, holder sig på et nogenlundekonstant niveau på alderstrinene fra 65 til 74 år. Blandt de 65-årige erder 3,4 pct. af mændene og 3,5 pct. af kvinderne, som bor sammen medbørn over 24 år. Blandt de 74-årige er andelene 2,5 pct. for mændene og2,7 pct. for kvinderne.Figur 2.11

65-74-årige mænd - fordelt efter børn i Danmark. 2012Pct.10080604020Ingen børn i DK065666768697071727374 AlderBørn i DK udenfor kommuneBørn i sammekommuneBørn på sammeadresseMænd har:

28De ældre og deresbørn bor isamme kommune

Selv om det hører til undtagelserne, at børn bliver boende sammen medforældrene, er det ofte sådan, at børnene bor i samme kommune somforældrene, når de flytter hjemmefra. De fleste 65-74-årige har derforbørn, der befinder sig relativt tæt på rent geografisk. For alle alderstrinfra 65 til 74 år er det mindst halvdelen, der har børn på samme adresseeller i samme kommune. Det gælder både mænd og kvinder. Andeleneer lidt højere for kvinder end mænd, men det afspejler blot, at der erfærre barnløse blandt kvinderne end mændene.65-74-årige kvinder - fordelt efter børn i Danmark. 2012Pct.10080604020Ingen børn i DK065666768697071727374 AlderBørn i DK udenfor kommuneBørn i sammekommuneBørn på sammeadresseKvinder har:

Figur 2.12

Blandt de 74-årige har 55 pct. af mændene børn, som enten bor påsamme adresse eller i samme kommune, mens det gælder 60 pct. af de74-årige kvinder.

2.4Region Hovedstadenhar den yngstebefolkning

Geografisk fordeling

De ældre er ikke jævnt fordelt i Danmark. I de fem regioner har RegionHovedstaden den yngste befolkning, mens Region Sjælland har relativtflest ældre. I det følgende er vist befolkningspyramider for alle femregioner.Sammenligner man Region Hovedstaden og Region Sjælland, fremgårdet, at Region Hovedstaden har en mere klassisk pyramideform, hvoraldersgrupperne fra 20 til 49 er de største. Region Sjælland har derimoden tydelig indsnævring for aldersgrupperne fra 20 til 34 år. I RegionSjælland er der flere personer i aldersgruppen 70-74-årige end der er i25-29-årige.

29Figur 2.13

Befolkningen i de fem regioner og hele landet. 2012MændRegion HovedstadenAlderKvinder100+7550250987654321001234567899876543210Antal personer (i pct.)Region SyddanmarkAlder100+7550250987654321001234567899876543210Antal personer (i pct.)MændRegion SjællandAlder100+75502500123456789Antal personer (i pct.)Region MidtjyllandAlder100+75502500123456789Antal personer (i pct.)Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Region NordjyllandAlder100+7550250

Kvinder

Mænd

Hele landetAlder100+7550250

Kvinder

9876543210

0123456789

9876543210

0123456789

Antal personer (i pct.)

Pyramideformen med indsnævring i de unge aldersgrupper fra 20 til 34år kan også genkendes for Region Syddanmark, men i mindre grad endfor Region Sjælland. I Region Syddanmark er 18,5 pct. af befolkningen ialdersgruppen 65+, hvilket gør Syddanmark til regionen med dentredjestørste andel af ældre. Den største findes i Region Sjælland, hvor19,2 pct. er fyldt 65 år.Region Hovedstaden har den laveste andel i aldersgruppen 65+ med15,9 pct. Den næstlaveste findes i Region Midtjylland med 16,4 pct.Sammenlignet med Hovedstaden har Region Midtjylland en befolkning,der er lidt mere jævnt fordelt over de enkelte aldersgrupper.I Region Nordjylland er 18,7 pct. i aldersgruppen 65+, og Nordjyllander dermed regionen med den næststørste andel af ældre. Trods den

relativt høje andel ældre i Region Nordjylland viser befolkningspyrami-den, at indsnævringen i de unge aldersgrupper fra 20 til 34 år er mindredramatisk i Region Nordjylland sammenlignet med Region Sjælland.De fem regioner i Danmark omfatter 98 kommuner. Forskellene mellemyderpunkterne i kommunerne er i sagens natur større end forskellenmellem Region Hovedstaden og Region Sjælland, som er de to yder-punkter blandt regionerne, når det gælder ældres andel af befolknin-gen.Mange ældre iø-kommuner

På Danmarkskortet er kommunerne opdelt efter andelen i aldersgrup-pen 65+. Der er fem kommuner i landet, som har en andel af ældre påover 25 pct. Det drejer sig om de fem ø-kommuner Læsø, Ærø, Lange-land, Samsø og Fanø. Andelen er allerhøjest i Læsø med 31,3 pct. Ø-kommunerne er alle små kommuner. Blandt større kommuner med højeandele af ældre finder man Hørsholm med 24,7 pct., Odsherred med24,6 pct. og Lolland med 24,5 pct.Københavns Kommune har den laveste andel i aldersgruppen 65+ med10,4 pct. Herefter følger Aarhus med 13,3 pct., Ishøj med 13,7 pct.,Skanderborg med 14,8 pct. og Albertslund med 15,3 pct.

Figur 2.14

Andelen af befolkningen i aldersgruppen 65+. 2012Under 16 pct.16 - 17,9 pct.18 - 19,9 pct.20 pct. og derover

� Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)

2.5

Middellevetid og dødelighed

Siden midten af 1990erne er middellevetiden steget år for år for bådemænd og kvinder. I de seneste tal, der vedrører to-årsperioden 2010-2011 var middellevetiden for 0-årige 77,3 år for mænd og 81,6 år forkvinder.Figur 2.15

Middellevetid for 0-årige mænd og kvinder. 1981-2011Alder (år)84828078767472706866641981 1984

Kvinder

Mænd

1987

1990

1993

1996

1999

2002

2005

2008

2011

Middellevetiden

Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en0-årig i dag kan forventes at leve under den forudsætning, at de nuvæ-rende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig på samme niveau ial fremtid. Konstante dødshyppigheder i al fremtid er naturligvis ikkenogen realistisk forudsætning, og middellevetiden for 0-årige skal der-for også mere ses som en indikator for dødeligheden i samfundet endsom en eksakt forudsigelse af, hvor længe nyfødte kommer til at leve.På samme måde som der kan beregnes middellevetid for 0-årige, kander beregnes forventet restlevetid for alle øvrige alderstrin. De aktuelleniveauer for den forventede restlevetid for 65-årige er 17,1 år for mændog 19,8 år for kvinder. Sammenlignet med niveauerne i 1995 er der taleom stigninger på 2,9 år for mænd og 2,2 år for kvinder.Forventet restlevetid for 65-årige, 75-årige og 90-årige. 1981-2011Alder (år)22201816141210864201981 1984

En 65-årighar i sniten restlevetidpå 17 år

Figur 2.16

Kvinder, 65 årMænd, 65 årKvinder, 75 årMænd, 75 årKvinder, 90 årMænd, 90 år198719901993199619992002200520082011

De nuværende niveauer svarer til, at 65-årige mænd og kvinder kanforvente at blive 82,1 år og 84,8 år, hvis de nuværende dødshyppighe-der for alderstrinene fra 65 år og opefter holder sig på samme niveau ial fremtid. Forskellen mellem middellevetiden for 0-årige og 65-årigeer, at de 65-årige allerede har overlevet 65 år, mens de 0-årige fortsathar en vis risiko for at dø, inden de bliver 65 år. Derfor er den forven-tede restlevetid for 65-årige højere end middellevetiden for 0-årige.Med de nuværende dødshyppigheder er den forventede restlevetid for75-årige 10,3 år for mænd og 12,2 år for kvinder og for 90-årige 3,7 årfor mænd og 4,4 år for kvinder.Den forventede restlevetid er også steget for 75-årige og 90-årige siden1995. Stigningerne ser mindre ud, da figuren viser absolutte tal. I pro-cent er den forventede restlevetid steget med 20 pct. og 13 pct. for 65-årige mænd og kvinder, med 21 pct. og 12 pct. for 75-årige mænd ogkvinder og med 12 pct. og 13 pct. for 90-årige mænd og kvinder.Figur 2.17

Andel af befolkningen, der bliver henholdsvis 65 år, 75 år, 90 år og 100 år.Dødelighed 2010-2011Pct.100908070605040302010065 år75 år90 år100 årMændKvinder

Hvor mangebliver 100 år?

Beregningerne af middellevetid og forventet restlevetid er en del af desåkaldte dødelighedstavler. I dødelighedstavlerne fremgår det også,hvordan en startbefolkning på 100.000 nyfødte gradvist vil uddø i over-ensstemmelse med det aktuelle dødelighedsmønster. Med denne forud-sætninger er der 83,9 pct. af mændene og 90,0 pct. af kvinderne, der vilopleve at blive 65 år, mens 65,6 pct. af mændene og 76,9 pct. af kvin-derne også vil blive 75 år. Hele 27,0 pct. af kvinderne vil også være i liveefter 90 år. Det er næsten dobbelt så mange som de 15,2 pct. blandtmændene. Det er de færreste, som vil være i live efter 100 år. Det gældersåledes kun 0,6 pct. af mændene og 2,0 pct. af kvinderne.

33Figur 2.18

Forventet restlevetid for 65-årige, 75-årige og 90-årigegivet ved dødshyppigheder i 2012-fremskrivningen. 2012-2049Alder (år)2520Mænd, 65 år15Mænd, 75 år10Kvinder, 90 år5Mænd, 90 år02012201620202024202820322036204020442048Kvinder, 75 årKvinder, 65 år

Døds-hyppigheder

I Danmarks Statistik befolkningsfremskrivning er fremskrivning afdødshyppigheder et vigtigt input. I metoden, der anvendes ved frem-skrivning af dødelighed, ses der på udviklingen i dødshyppigheder fra1990 til 2011. I denne periode er dødeligheden faldet, og denne ten-dens ventes at fortsætte i de kommende år. De nuværende forventederestlevetider vil derfor stige.Om 20 år - dvs. i 2032 - er den forventede restlevetid ifølge 2012-frem-skrivningen 20,7 år for 65-årige mænd og 22,5 år for 65-årige kvinder.Det er niveauer, som sammenlignet med i dag er 3,6 år højere for mændog 2,6 år højere for kvinder.Hidtil har alle beskrevne beregninger af middellevetid og forventetrestlevetid taget udgangspunkt i, at årets dødshyppigheder er konstantei al fremtid. Det er den traditionelle måde at lave beregningerne på.Tallene kan være udmærkede som en indikator for dødelighed, som kansammenlignes med andre lande eller andre år, hvor beregningen erlavet på samme måde. Som en faktisk forudsigelse af hvor længe folklever, er tallene derimod mindre gode, og i en tid med faldende døde-lighed vil eksempelvis middellevetid for 0-årige undervurdere, hvorlænge en nyfødt rent faktisk kommer til at leve.

Restlevetidenstiger fortsat

Dødeligheds-tavler

Med udgangspunkt i de fremskrevne dødshyppigheder fra DanmarksStatistiks 2012-fremskrivning er der lavet nogle alternative beregnin-ger, som har til formål at give et mere kvalificeret bud på, hvor længegenerationer på forskellige alderstrin i dag, rent faktisk kommer til atleve. En nyfødt i dag vil som 0-årig være underlagt dødshyppigheder for0-årige i 2012. Året efter er det relevant at se på dødshyppigheder for 1-årige i 2013 og efterfølgende dødshyppigheder for 2-årige i 2014, døds-hyppigheder for 3-årige i 2015 osv. I fremskrivningen findes der bud pådisse fremtidige dødshyppigheder, og der kan ud fra dem konstrueresalternative dødelighedstavler, hvorfra der kan beregnes forventet rest-levetid på samme måde som i de traditionelle dødelighedstavler. I denfølgende figurer kaldes resultaterne fra de fremskrevne dødeligheds-

tavler for fremskreven restlevetid. Det som blot kaldes restlevetid stam-mer fra de traditionelle dødelighedstavler, hvor der anvendes døds-hyppigheder fra seneste periode (dvs. 2010-2011) for alle alderstrin.Figur 2.19

Restlevetid og fremskreven restlevetid for0-årige, 65-årige, 75-årige, 90-årige. Mænd90-årigeMænd, restlevetid(dødelighed 2010-2011)Mænd, restlevetid(fremskrivning)

75-årige

65-årige

0-årige0102030405060708090100 Alder

Figur 2.20

Restlevetid og fremskreven restlevetid for0-årige, 65-årige, 75-årige, 90-årige. Kvinder90-årigeKvinder, restlevetid(dødelighed 2010-2011)Kvinder, restlevetid(fremskrivning)

75-årige

65-årige

0-årige0102030405060708090100Alder

Forskellen mellem fremskreven restlevetid og restlevetid er størst for 0-årige, idet den fremskrevne restlevetid for 0-årige med niveauer på 89,4år for mænd og 91,3 år for kvinder ligger 12,0 år og 9,7 år højere endmiddellevetiden for 0-årige, der er baseret på dødeligheden i 2010-2011.Når det gælder en forudsigelse af 0-åriges faktiske levetid, er den frem-skrevne restlevetid det klart bedste bud, idet den tager højde for detforventede fald i fremtidige dødshyppigheder. Det gør den traditionellemiddellevetid for 0-årige ikke, og det er sådan set heller ikke ideen medden. Den er blot en indikator for dødelighed, men ofte tolkes den somen forudsigelse af nyfødtes forventede levetid. Denne tolkning er som

figuren viser problematisk, da det med de forventede fortsatte fald idødeligheden giver en undervurdering af de nyfødtes levetid.Forskellene mellem fremskreven restlevetid og restlevetid baseret pådødeligheden i 2010-2011 er klart mindre for 65-årige, 75-årige og 90-årige end for 0-årige. Forskellen er dog stadig reel. For de 65-årige erden fremskrevne restlevetid 2,3 år højere for mænd og 2,0 år højere forkvinder. For de 75-årige er forskellene på 1,0 år for mænd og 1,1 år forkvinder. Forskellen er naturligt mindst for de 90-årige, hvor den frem-skrevne restlevetid kun ligger henholdsvis 0,2 år og 0,3 år højere.

3. SundhedDet er ikke nødvendigvis ligetil at belyse, hvordan ældres sundhedstil-stand er i forhold de øvrige aldersgrupper. En overordnet måde at be-tragte befolkningens sundhedstilstand på er at se på den forventedemiddellevetid eller restlevetid og udviklingen i disse, hvilket er detalje-ret belyst i kapitel 2.Oplysninger om, hvor ofte de ældre går til læge mv. eller er indlagt påsygehus, giver et indtryk af ældres sundhed også i forhold til de yngre.Udviklingen i og forekomsten af forskellige dødsårsager bidrager ligele-des til at belyse sundhedstilstanden i befolkningen. Hvor mange, dermodtager hjemmehjælp og hjemmesygepleje blandt de ældre, giverydermere en indikation af deres sundhedstilstand.

3.1

Lægebesøg

Antallet af kontakter til praktiserende læge, speciallæge, tandlæge ogandre behandlere inden for det offentlige sundhedssystem siger nogetom de ældres sundhedstilstand, men statistikken siger ikke noget omårsag, diagnose eller alvoren af eventuelle sygdomme.Ældre går oftetil lægen

Ser man på samtlige kontakter til både almen læge, speciallæge, tand-læge, tandplejer, fysioterapeut, kiropraktor mv., så er antallet af kontak-ter højst for de 75-89-årige, som i 2010 besøgte læge eller lignendemere end 18 gange. Det betyder, at der i denne gruppe er mere enddobbelt så mange kontakter som i gruppen af 15-64-årige.Antal kontakter til samtlige læger mv. 2010Kontakter pr. indbygger2018161412108642015-64 år65-74 år75-89 år90 år +

Figur 3.1

At personer på 90 år og derover har færre kontakter end de 75-89-årigebetyder ikke, at de ældstes helbredstilstand er bedre. Bl.a. har de ældstefærre kontakter med tandlæge og tandplejer, og i nogle situationer vilderes sundhedsproblemer blive varetaget i andet regi end hos lægenbl.a. ved hospitalsindlæggelser.Kontakter til alment praktiserende læge udgør hovedparten af alle kon-takter og det er tydeligt, at antallet af kontakter til den praktiserendelæge stiger med alderen. Imidlertid er der ikke nævneværdig forskel iantallet af besøg hos almen læge, om man er 75-89 år eller over 90 år.De to aldersgrupper havde begge mere end 14 kontakter til lægen i2010. Det er mere end 40 pct. flere kontakter end de 65-74-årige ogmere end dobbelt så mange som de 15-64-årige.I løbet af 2010 var 86 pct. af befolkningen i kontakt med en almen læge.Blandt de ældste, 90+, havde næsten alle (98 pct.) kontakt med enlæge.Figur 3.2

Antal kontakter til almen læge. 2010Kontakter pr. indbygger161412108642015-64 år65-74 år75-89 år90 år +

Brugen afspeciallæge

Når det gælder brugen af speciallæge, ser mønsteret anderledes ud. Denrelativt store forskel i antallet af kontakter til praktiserende læge, somfindes mellem de 65-74-årige og de 75-89-årige genfindes ikke i antalletaf kontakter til speciallæge, hvor niveauet er næsten ens for de to grup-per. Personer på 90 år og derover har ikke flere kontakter til speciallægeend de 15-64-årige, hvilket vil sige omkring 0,8 besøg om året. En for-klaring på de ældstes mindre brug af speciallæge er som tidligere nævnt,at en større del af helbredsproblemerne bliver varetaget af hospitalerne.

39Figur 3.3

Antal kontakter til speciallæge. 2010Kontakter pr. indbygger1,61,41,21,00,80,60,40,20,015-64 år65-74 år75-89 år90 år +

3.2Flere indlæggelserpå sygehus

Sygehusbenyttelse

En mulig indikator for ældres sundhed kunne være antallet afindlæggelser på sygehus. Til trods for den stigende brug af ambulantebehandlinger er der i perioden 1992-2010 en stigende tendens i antalletaf ældres indlæggelser. I de seneste år er stigningen tydelig – især for deallerældste.Indlæggelser pr. 1.000 personerPr. 1.0001.0009008007006005004003002001000199219941996199820002002200420062008201015-64 år85 år +75-84 år65-74 år

Figur 3.4

Ser man på antallet af indlæggelser fordelt på udvalgte diagnosegrup-per, er antallet af indlæggelser inden for alle disse diagnosegrupperstigende med alderen, undtaget for gruppen kræft og godartede svul-ster. Indlæggelser på grund af kræft og godartede svulster er markanthøjere for 65-74 årige og 75-89 årige end for de ældste over 90 år, i ogmed man ofte dør af kræft inden de 90 år.

40Kredsløbssygdommeer hyppigsteindlæggelsesårsag

For alle over 64 år er sygdomme i kredsløbsorganer den hyppigste ind-læggelsesårsag. For de allerældste – dem på 90 år og derover – er dennæsthyppigste indlæggelsesårsag traumer, forgiftninger mv., som dæk-ker over en række diagnoser som diverse knoglebrud, hjernerystelseuden kraniebrud, åbent sår og vævssønderrivning samt skadelige virk-ninger af kemiske stoffer. Skadelige virkninger af kemiske stoffer kan fxvære fejlagtig medicinindtagelse. For de 75-89-årige er sygdomme iåndedrætsorganerne den næsthyppigste indlæggelsesårsag, mens detfor de 65-74-årige er kræft og godartede svulster.Indlæggelser fordelt efter udvalgte diagnoser. 2010

Figur 3.5

Kræft og godartede svulster

Sygd. i kredsløbsorganer

Sygd. i åndedrætsorganer15-64 årSygd. i fordøjelsesorganerTraumer, forgifninger og andenvoldelig legemsbeskadeligelse02550Pr. 1.000 personer7510065-74 år75-89 år90 år +

125

150

Traumer er hyppigsteindlæggelsesårsag forkvinder over 90 år

Bortset fra kræft og godartede svulster og sygdomme i bindevæv er deren tydelig stigning i antallet af indlæggelser med alderen for bådemænd og kvinder. Den hyppigste årsag til indlæggelser hos både mændog kvinder over 64 år er sygdomme i kredsløbsorganer, en undtagelse erdog de ældste kvinder (90+), hvor traumer mv. (fx knoglebrud) er denhyppigste årsag.Blandt de ældste mænd er denne diagnose ikke lige så tit forekom-mende. Mænd over 74 år er betydeligt oftere indlagt på grund af syg-domme i åndedrætsorganerne end kvinder i samme alder. Det gælderisær blandt de allerældste.

De ældste mændindlægges oftemed sygdomme iåndedrætsorganer

41Figur 3.6

Indlagte mænd - fordelt efter udvalgte diagnoser. 2010

Kræft og godartede svulsterSygd. i kredsløbsorganerSygd. i åndedrætsorganerSygd. i fordøjelsesorganerSygd. i knogler, bevægelses-systemet og bindevævTraumer, forgifninger mv.01020Pr. 1.000 personer304050607015-64 år65-74 år75-89 år90 år +

Figur 3.7

Indlagte kvinder - fordelt efter udvalgte diagnoser. 2010

3.3

Dødsårsager

Oplysninger om dødsårsager kan give et billede af, hvordan de ældresdødsårsager fordeler sig sammenlignet med den øvrige befolknings, ogom der over tid er sket ændringer i dødsårsagsmønstret.Mænddør tidligereend kvinder

Allerede fra 40-års-alderen og indtil midten af 60-års-alderen stigerantallet af dødsfald blandt mænd mere end blandt kvinder. Antallet afdødsfald blandt mænd er højest omkring de 80 år, mens antallet af dødekvinder var højest omkring de 90 år. Ud af det samlede antal døde i2011 udgjorde personer på 65 år og derover 82 pct.

42Figur 3.8

Antal døde - fordelt på køn og alder. 2011Antal1.2001.000800600Mænd400Kvinder20000 år10 år20 år30 år40 år50 år60 år70 år80 år90 år 100 år

Udviklingen i antal døde pr. 1.000 indbyggere for de tre aldersgrupperer vist i nedenstående figur for perioden 1981-2011. Det ses, at alle trealdersgrupper igennem de seneste 30 år har haft en svagt nedadgåendekurve, hvor nedgangen har været særlig tydelig de seneste ti år. Detbetyder, at alle tre aldersgrupper har bidraget til den stigende middelle-vetid i perioden.Figur 3.9

Døde pr. 1.000 indbyggere - fordelt på alderPr. 1.00030025090 år +200150100500198175-89 år65-74 år198619911996200120062011

Færre dør afhjertesygdomme

I udviklingen af dødsårsager er der valgt at fokusere på de fire hyppigstedødsårsager i hhv. 2000 og 2010. For alle de fire viste dødsårsager ses etfald i større eller mindre grad fra 2000 til 2010. Det største fald ses forpersoner på 90 år og derover med hjertesygdomme som dødsårsag. Idenne aldersgruppe døde 78 pr. 1.000 personer af hjertesygdomme i2000, og dette var i 2010 faldet til 57 pr. 1.000.Det næststørste fald ses også for personer på 90 år og derover, hvordødsårsagen er kredsløbssygdomme. Her er faldet fra 40 pr. 1.000 i2000 til 25 pr. 1.000 personer i 2010. Til gengæld er andelen som dør afsygdomme i åndedrætsorganerne steget blandt de ældste. I de andrealdersgrupper er billedet det samme men knapt så tydeligt, et fald i

hjertesygdomme og kredsløbssygdomme som dødsårsag, men en stig-ning i andelen som dør af sygdomme i åndedrætsorganerne.Figur 3.10

De fire hyppigste dødsårsager - fordelt på alder. 200065-74 årKræftsygdommeHjertesygdommeKredsløbssygdommeSygdomme i åndedrætsorganer0Pr. 1.0002040608075-89 år90 år +

Figur 3.11

De fire hyppigste dødsårsager fordelt på alder. 201065-74 årKræftsygdomme75-89 år90 år +Hjertesygdomme

Kredsløbssygdomme

Sygdomme i åndedrætsorganer0Pr. 1.00020406080

3.4

Hjemmesygepleje

Hjemmesygepleje er en ydelse, som kommunerne står for og som sup-plerer eller erstatter de ydelser, som læger og hospitaler leverer. Frajanuar 2011 begyndte Danmarks Statistik at indsamle data omhjemmesygepleje fra landets kommuner. På nuværende tidspunkt harstatistikken ikke fuld dækning, og derfor er der i de følgende figurer kunoplysninger om 77 af de 98 kommuner. De 77 kommuner dækker ca. 80pct. af befolkningen.

44Figur 3.12

Modtagere af hjemmesygepleje i pct. af befolkningen. 2012Ingen oplysningerUnder 1 pct.1 - 1,9 pct.2 - 2,9 pct.3 pct. og derover

� Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)

Anm.: I disse seks kommuner er tal fra 2011: Kbh., Ringsted, Ærø, Lemvig, Samsø og Hedensted.

Figurerne giver et indtryk af antallet af modtagere af hjemmesygepleje ibefolkningen. Den første figur viser dette for alle aldersgrupper, og dekommuner med højest andel vil typisk være kommuner med mangeældre indbyggere.5 pct. af de 67-79-årige modtagerhjemmesygepleje

I gennemsnit modtager ca. 5 pct. af de 67-79-årige hjemmesygepleje,men det varierer en del mellem kommunerne. Det er dog tydeligt, atbehovet stiger stærkt med alderen, og i aldersgruppen på 80 år og der-over er det næsten hver fjerde person, som modtager hjemmesygepleje.I en række kommuner er det ca. en tredjedel af aldersgruppen, som fårhjemmesygepleje.

45Figur 3.13

Modtagere (67-79 år) af hjemmesygepleje i pct. af 67-79-årige. 2012Ingen oplysningerUnder 4 pct.4 - 4,9 pct.5 - 5,9 pct.6 pct. og derover

� Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)

Anm.: I disse seks kommuner er tal fra 2011: Kbh., Ringsted, Ærø, Lemvig, Samsø og Hedensted.

Figur 3.14

Modtagere (80+ år) af hjemmesygepleje i pct. af 80+-årige. 2012Ingen oplysningerUnder 10 pct.10 - 19,9 pct.20 - 29,9 pct.30 pct. og derover

� Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)

Anm.: I disse seks kommuner er tal fra 2011: Kbh., Ringsted, Ærø, Lemvig, Samsø og Hedensted.

3.5209.000 modtagerhjemmehjælp

Hjemmehjælp

209.000 danskere modtog hjemmehjælp i 2011. Af de 209.000 fik de165.900 hjælp i eget hjem, heraf var de 140.900 over 65 år. Resten,43.200 personer, var visiteret til hjemmehjælp i plejebolig eller påplejehjem, heraf var de 40.900 over 65 år. 149.250 af dem sommodtager hjemmehjælp er over 75 år.Personer som modtog hjemmehjælp i eget hjem var visiteret til i 3,6timer pr. uge i gennemsnit. Visitationstiden er højest for de unge under64 år, som modtager hjemmehjælp samt de ældste over 90 år, som i snitmodtager henholdsvis 3,9 og 4,8 timers hjemmehjælp. Beboere iplejeboliger modtog i gennemsnit 18,9 timers hjemmehjælp om ugen.I 2011 indberettede 92 kommuner data vedr. visitereret hjemmehjælp i egethjem. Til at beregne landstotaler er der anvendt i 2010-tal for de resterende 6kommuner.For visiteret hjemmehjælp i plejehjem/plejebolig er data mangelfulde, idet kun40 kommuner har indberettet for 2011. Tal for hele landet er imputeret påbaggrund af Danmarks statistiks befolkningsregister. Tallene vedr. hjemme-hjælp i plejeboliger vurderes at have en usikkerhed i omegnen af +/- 3 pct.

3,6 timershjemmehjælpom ugen

Tabel 3.1

Antal modtagere af hjemmehjælp og antal visiterede timer -fordelt efter boligtype og alderModtagere af hjemmehjælpAlderI altUnder 64 år65-74 år75-89 år90 år +I hjemmetantal

Gns. antal visiterede timer pr. ugeI hjemmettimer pr. uge

I plejehjem43 1972 2755 33822 67812 906

I plejehjem18,922,020,018,518,4

165 86124 97727 21690 48123 187

3,63,93,53,24,8

Anm: Plejehjem er inkl. plejeboliger

Kvinder modtageroftere hjemmehjælpend mænd

Af de 209.000 personer som modtog hjemmehjælp i 2011, var godt142.900 kvinder og 66.200 mænd. For de 65-74 årige er dethenholdsvis 6,8 pct. af kvinderne i befolkningen og 4,8 pct. af mændenesom var visiteret til hjemmehjælp. For de 75-89 årige stiger disse andeletil henholdsvis 38,6 pct. og 22,2 pct. Stort set alle kvinder på 90 år ogderover modtager hjemmehjælp.Kønsforskellen kan blandt andet forklares ved, at enlige oftere harbehov for hjemmehjælp end personer i parforhold, og det faktum at enstørre andel af ældre kvinder er enlige, end det er tilfældet for mænd isamme aldersgrupper.

Antallet af kommuner som indberetter data vedrørende visitation afhjemmehjælp er mangelfuldt. For 2011 indgår 40 ud af de i alt 99 kommuner iopgørelsen. Tal for hele landet er fremkommet ved opregning på baggrund afDanmarks statistiks befolkningsregister og formodede plejehjem/plejeboliger.Tallene er derfor behæftet med en vis usikkerhed.Vedrørende tal for andelen som modtager hjemmehjælp fra en privatleverandør(frit valg), mangler indberetninger i 2011 for 7 af de 99 kommuner.Tabel 3.2

Antal modtagere af hjemmehjælp - fordelt på køn og alder. 2011Modtagere afhjemmehjælpAlderI altUnder 64 år65-74 år75-89 år90 år +Kvinderantal

Andel af befolkningsom modtager hjemmehjælpMænd66 23112 96012 91132 6667 695Kvinderpct.

Mænd2,40,64,822,277,2

142 82614 29119 64480 49328 399

5,10,66,838,697,5

Primært praktiskhjælp i hjemmet.

Nedenfor fremgår det, at omkring 50 pct. af de ældre mellem 65 og 89år, som modtager hjemmehjælp i hjemmet, udelukkende modtagerpraktisk hjælp. Således er det kun 35 - 40 pct. af denne gruppe, sombåde modtager praktisk hjælp og personlig pleje. For personer over 90år, modtager næsten 60 pct. både personlig pleje og praktisk hjælp.Praktisk hjælp inkluderer hjælp til rengøring, indkøb, tøjvask,madudbringning mv.For personer i plejebolig eller på plejebolig er det tæt ved 90 pct. afdem, som modtager hjemmehjælp, som modtager både personlig plejeog praktisk hjælp. Flertallet af de resterende modtager udelukkendepersonlig pleje.Hjemmehjælp - fordelt på type, alder og boligform. 2011Pct.100908070605040302010065-74 år 75-89 år90+ år65-74 år 75-89 år90+ år- - - - - I hjemmet - - - - -Anm: Plejehjem er inkl. plejeboliger

Praktisk hjælp ogpersonlig pleje iplejeboligen

Figur 3.15

BeggedelePraktiskhjælpPersonligpleje

- - - - - Plejehjem - - - - -

48Frit-valgsordningen

Det er muligt for private leverandører at udbyde hjemmehjælp ikommunerne som alternativ til den kommunalt leverede hjemmehjælp.Når den ældre er visiteret til hjemmehjælp, kan det frit vælges, om manønsker kommunal eller privat leverandør. Det er primært indenfor denpraktiske hjemmepleje, at anvendelsen af private leverandører erudbredt. I enkelte kommuner er der dog ingen private leverandører påmarkedet.København er blandt de kommuner, hvor andelen af personer over 65år, som har valgt at modtage hjemmehjælp fra en privat udbyder erstørst. Her modtog 63 pct. hjemmehjælp fra privat udbyder i 2011.

Mest privathjemmehjælp iNordsjælland

Det er generelt i de nordsjællandske kommuner, at flest borgerebenytter sig af en privat udbyder. Kommunen med den højeste andel,som modtager hjælp fra private udbydere udenfor Sjælland er Koldingmed 51,1 pct. af dem som modtager hjemmehjælp i kommunen. Pålandsplan benyttede 34,2 pct. sig af en privat udbyder.Andel som får hjemmehjælp fra privat udbyder i hjemmet -fordelt på kommuner. 65+ år. Pct. 2011

Figur 3.16

4. BoligforholdDette kapitel omhandler de ældres boligforhold og deres flytninger mel-lem boliger. De ældres boligformue og oplysninger om boligstøtte findesi kapitel 6, der omhandler de ældres indkomster og formuer.

4.1Figur 4.1

Generelt om boligforhold

Befolkningen - fordelt efter boliganvendelse og alder. 2012Pct.807060504030201000 år10 år20 år30 år40 år50 år60 år70 år80 år90 årRække-, kæde-, dobbelthusEtageboligEnfamiliehus

Fra enfamiliehustil etageboligog rækkehus

Der sker store skift i de ældres boligforhold fra de yngste ældre til deallerældste. Hvor størstedelen – over 60 pct. – af de 40-64-årige bor ienfamiliehuse, falder denne andel gradvist for personer over 65 år. Kun17 pct. – eller hver sjette- af de 95+-årige bor i enfamiliehus. Halvdelenaf de allerældste bor i etageboliger, mens også andelen, der bor i række,kæde- eller dobbelthuse øges fra 15 pct. for de 65-årige til 26 pct. for deover 95-årige.Befolkningen i etageboliger - fordelt efter køn og alder. 2012Pct.7060504030Mænd201000 år10 år20 år30 år40 år50 år60 år70 år80 år90 år+Kvinder

Figur 4.2

Hvor 22 pct. af de 60-64-årige bor i etagebolig, stiger denne andel jævntmed alderen til at over 50 pct. af de 95+ årige bor i etagebolig. Andelen

af kvinder, der bor i etagebolig er dog for alle de 65+årige større endfor mændenes vedkommende. Størst er forskellen for de allerældste.Her bor 52 pct. af de 90+årige kvinder i etagebolig, hvor det kun gæl-der 38 pct. af mændene i aldersgruppen.Tabel 4.1

Befolkningen - fordelt efter alder, husstandstype og boligtype. 2012BoligtypeEnfamiliehusRække-,kæde-,dobbelthuspct.65-74 årMænd i alt. . . . . . .Enlig. . . . . . . . . . . . .Par. . . . . . . . . . . . . . .Andre husstande. . .Kvinder i alt. . . . . .Enlig. . . . . . . . . . . . .Par. . . . . . . . . . . . . . .Andre husstande. . .75-89 årMænd i alt. . . . . . .Enlig. . . . . . . . . . . . .Par. . . . . . . . . . . . . . .Andre husstande. . .Kvinder i alt. . . . . .Enlig. . . . . . . . . . . . .Par. . . . . . . . . . . . . . .Andre husstande. . .90 år og deroverMænd i alt. . . . . . .Enlig. . . . . . . . . . . . .Par. . . . . . . . . . . . . . .Andre husstande. . .Kvinder i alt. . . . . .Enlig. . . . . . . . . . . . .Par. . . . . . . . . . . . . . .Andre husstande. . .61366867522667635135587034245562332546641816435115171491825151119231882427191025282282627221021431519274716222739221639472422384331155254332134342234232622263411444217EtageboligAndet samtuoplystI alt

antal275 77360 240198 85116 682293 634104 517173 70215 415148 26149 69292 1756 394208 803140 21659 7248 86310 1436 4153 31741129 47527 1281 1321 215

Enlige bor ietagebolig, par ienfamiliehus

Forskellen mellem mænd og kvinder skyldes hovedsageligt at mændoftere er i par end kvinder i samme aldersgruppe (se kapitel 2). Par boroftere i enfamiliehuse, mens enlige oftest bor i etagebolig. 67 pct. af 65-74-årige personer i par bor i enfamiliehuse, mens kun 15 pct. bor i eta-gebolig.Der er ingen forskel blandt mænd og kvinder i par i denne aldersgruppe.Blandt de enlige i aldersgruppen er der større forskel mellem kønnene.Enlige mænd bor oftere i enfamiliehuse end kvinder, idet 36 pct. afmændene bor i enfamiliehuse mod 26 pct. af kvinderne. 25 pct. af deenlige kvinder i aldersgruppen bor i række-, kæde- eller dobbelthus,hvor dette kun gælder 17 pct. af mændene. 45 pct. af enlige i alders-

gruppen bor i en etagebolig, hvilket dækker over en lidt større andel afkvinderne – 47 pct. – end mændene – 43 pct.I de ældre aldersgrupper falder andelen, der bor i enfamiliehuse forbåde enlige og par og for begge køn. Størst forskel mellem de yngreældre og de allerældste findes for både mænd og kvinder i par. For 90+årige mænd og kvinder i par boede hhv. 31 pct. og 33 pct. i etagebolig,hvor dette kun gjaldt 15-16 pct. af de 65-74-årige.Flere ældre bori deres fritidshus

Flere ældre vælger at bo fast i et fritidshus. Hvor kun 0,7 pct. af befolk-ningen som helhed har deres adresse i et fritidshus, gælder dette 2,1pct. af de 65-74-årige. Andelen, der har adresse i et fritidshus falder dogi de ældre aldersgrupper og under 0,3 pct. af de 90+ årige har adresse ien fritidsbolig.Befolkningen - fordelt efter ejerforhold og alder. 2012Pct.8070605040302010065 år70 årPrivat andelsboligforeningAlment boligselskabPrivatpersoner eller I/SOffentlig myndighed

Figur 4.3

75 år

80 år

85 år

90 år

95 år +

Mens tre ud af fire 60-64-årige bor i en bolig ejet af en privatperson ellerI/S falder denne andel med alderen til at kun én ud af fire af de 95+årige bor i en sådan bolig. Andelen i almennyttige boliger stiger mest forde 65-80-årige, idet 14 pct. af de 65-årige bor i en almennyttig boligmens andelen for de 80+ årige er over 25 pct. For aldersklasserne over80 år er der en størst stigning i andelen af personer, der bor i en boligejet af en offentlig myndighed. 1 pct. af de 65-årige bor i en bolig ejet afen offentlig myndighed, mens dette gælder 25 pct. af de 95+ årige.

52Figur 4.4

Befolkningen - fordelt efter ejer/lejer-forhold og alder. 2012Pct.8070605040302010065 år70 år75 år80 år85 år90 år95 år +Beboet af ejerBeboet af lejer

Svarende til ændringerne i ejerforhold for de ældre, ses et fald i ande-len, der bor i ejerbolig. En ejerbolig er en bolig ejet af en privatpersoneller I/S, som er beboet af ejer. Mens 70 pct. af de 60-64-årige bor i enejerbolig, falder denne andel jævnt med alderen og kun 20 pct. af per-soner over 95 år bor i ejerbolig. Andelen, der bor til leje stiger tilsva-rende fra 28 pct. for de 65-årige til 72 pct. for de 95+ årige.Tabel 4.2

Befolkningen - fordelt efter antal kvadratmeter og antal personer i boli-gen. 2012BoligarealI altgnst. areal i kvmBeboede boliger. . .PersonerHele befolkningen. .65 år og derover. . .65-74 år. . . . . . . . . . .75-89 år. . . . . . . . . . .90 år og derover. . . . .111.Pr. persongnst.2,15Antal personeri boligen

127119126111103

5275747677

2,971,751,851,621,49

De ældre har etstørre boligareal endgennemsnittet

De yngste ældre bor i boliger af omtrent samme størrelse som den gen-nemsnitlige dansker. Men da de i gennemsnit bor i boliger med 0,85personer foruden dem selv, mod 1,97 for gennemsnitsdanskeren, har deet betydeligt større boligareal til rådighed per person end gennemsnit-tet. Gennemsnitsdanskeren har 52 m2, mens de 65-74-årige har 74 m2til rådighed per person. Selv om den gennemsnitlige boligstørrelse fal-der med alderen fra 126 m2 for de 65-74-årige til 103 m2 for de 90+årige, stiger arealet per person svagt, så de allerældste har 77 m2 tilrådighed per person. Det skyldes at de allerældste i gennemsnit kundeler bolig med 0,49 person foruden sig selv.

53Figur 4.5

Befolkningen - fordelt efter alder og antal værelser i boligen. 20121009080706050403020100Pct.6 el. fl.værelser5 værelser4 værelser3 værelser2 værelser1 værelse0-14 år15-64 år65-74 år75-89 år90 år+Helebefolkningen

Hver anden af de 90+ årige og hver fjerde 75-89-årige bor i en ét- ellertoværelsesbolig. Det gælder kun 15 pct. af befolkningen som helhed.

4.2Ved 75-års-alderenstiger antalletaf flytninger

Generelt om flytninger

Kun få mennesker forbliver boende, hvor de er blevet født, gennem helelivet. Mange flytter flere gange i løbet af deres liv. Hyppigst flytter mansom ung, mens man er under uddannelse, og siden hen, når familienstiftes, og måske når familien vokser eller man får nyt arbejde. Herefterfalder flyttefrekvensen, i takt med at pensionsalderen nærmer sig. Om-kring 75-års-alderen stiger antallet af flytninger igen, hvilket må ses isammenhæng med, at behovet for plads bliver mindre og behovet for atflytte til beskyttede boliger og plejehjemsboliger opstår.

4.3Få flytter, nårde er i 60’erne

Flyttemønster

Aldersperspektivet på flytninger viser, at de unge kvinder mellem 18-20år og mænd i 30’erne har en lidt højere flytteandel end det modsattekøn. Fra midt i 40’erne er udviklingen stort set ens for begge køn. Framidten af 60’erne, hvor mange vælger at forlade arbejdsmarkedet, erflytteandelen for både mænd og kvinder faldet til det laveste niveau ibefolkningens livscyklus. Fra midten af 60’erne til midten af 70’erneligger flytteandelen i bund. Herefter stiger den noget igen.

54Figur 4.6

Flytninger i procent af befolkningen - fordelt efter køn og alder. 2011Pct.706050403020Kvinder1000 år10 år20 år30 år40 år50 år60 år70 år80 år90 årMænd

Der er ikke nævneværdige forskelle mellem mænds og kvinders flytteak-tivitet efter 65-års-alderen. Efter 90-års-alderen er udsvingene større,hvilket kan forklares med at antallet, der flytter, er relativt lille.Figur 4.7

Flytninger for personer på 65 år og derover i procent af befolkningen -fordelt efter køn og alder. 2011Pct.18161412108642065 år70 år75 årKvinderMænd

80 år

85 år

90 år

95 år

I historisk perspektiv er andelen af personer på 65 år og derover, derflytter inden for de enkelte alderstrin, med få undtagelser steget støt frabegyndelsen af 1990’erne og frem til og med 2003. Herefter indtrådte etmere markant fald, der holdt sig frem til 2009. De 65-74-årige og 75-89-årige følger den generelle udvikling i flytninger med et fald fra 2004 ogfrem til 2009, mens faldet fortsætter for dem på 90 år og derover.

55Figur 4.8

Flytninger for personer på 65 år og derover i procent af befolkningen.1981-2011Pct.1490 år +121086420198119861991199620012006201165-74 år75-89 år

Ser man på mellem hvilke typer boliger de ældre flytter, så flyttedehovedparten af dem som boede i en etagebolig til en anden etagebolig. Ialle aldersklasserne var det tilfældet for mere end 60 pct. Også mangeforlader enfamiliehuset til fordel for en etagebolig eller et række-, kædeeller dobbelthus. Det var tilfældet for mere end tre fjerdedele af dem på75 år og derover. En del forlader deres række-, kæde eller dobbelthus tilfordel for samme boligtype. Fx flyttede mere end en tredjedel af dem på90 år og derover fra et række-, kæde-, dobbelthus til et andet. Det skalbemærkes, at en del ældreboliger består af række-, kæde-, dobbelthuse.Tabel 4.3

Flytninger - fordelt efter alder samt type af fra- og tilflytningsbolig. 2011TilflytningsboligEnfamilie-husRække-,kæde-ellerdobbelt-huspct.65-74 år. . . . . . . . . . . . . . . . . .Enfamiliehus. . . . . . . . . . . . . . .Række-, kæde- eller dobbelthusEtagebolig. . . . . . . . . . . . . . . .Andet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .75-89 år. . . . . . . . . . . . . . . . . .Enfamiliehus. . . . . . . . . . . . . . .Række-, kæde- eller dobbelthusEtagebolig. . . . . . . . . . . . . . . .Andet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .90 år og derover. . . . . . . . . .Enfamiliehus. . . . . . . . . . . . . . .Række-, kæde- eller dobbelthusEtagebolig. . . . . . . . . . . . . . . .Andet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19,029,013,89,521,05,610,43,02,44,51,23,00,50,6-24,326,735,317,022,931,039,740,018,923,926,738,937,416,313,345,833,839,863,240,148,738,541,063,043,049,238,339,160,544,910,910,611,110,316,014,711,316,015,728,622,919,822,922,641,8Etage-boligAndetI alt

Fraflytningsbolig

antal20 2598 3243 2747 3541 30719 2767 0943 8707 4918214 0371 0239251 893196

56Ældre flytter tilto- og tre-værelsesboliger

I takt med at vi bliver ældre, flytter vi til mindre boliger. Kun 13 pct. afpersoner på 65 år og derover flyttede til en større bolig og 55 pct. flyt-tede til en mindre bolig. Tydeligst er tendensen blandt de ældste, herflyttede kun 5 pct. til en større og 61 pct. til en mindre bolig.De 65-89-årige flytter fortrinsvis til to- og treværelsesboliger, mens denældste gruppe i 80 pct. af tilfældene flytter til et- og toværelsesboliger.

Tabel 4.4

Flytninger - fordelt efter alder samt antal værelser ifra- og tilflytningsbolig. 2011Antal værelser i tilflytningsboligAntal værelser ifraflytningsbolig123pct.65-74 år. . . . . . .1.............2.............3.............4.............5.............6+. . . . . . . . . . . .Uoplyst. . . . . . . .75-89 år. . . . . . .1.............2.............3.............4.............5.............6+. . . . . . . . . . . .Uoplyst. . . . . . . .90 år og derover1.............2.............3.............4.............5.............6+. . . . . . . . . . . .Uoplyst. . . . . . . .6,330,810,04,94,53,44,88,122,948,129,621,518,416,216,316,239,851,640,738,737,730,241,226,727,638,247,029,623,817,214,527,740,929,349,144,439,233,229,732,339,827,039,542,242,844,634,933,330,510,522,437,134,332,325,523,616,82,26,918,222,825,522,39,62,50,61,13,84,34,02,2-17,55,58,314,820,823,924,716,16,10,61,64,49,310,512,710,21,00,30,40,52,62,51,13,36,92,92,94,66,311,713,65,51,80,90,71,01,55,14,81,80,3-0,10,10,22,20,7-5,82,43,44,35,37,011,57,22,42,31,92,01,82,45,62,42,71,33,12,21,72,97,03,3456+ UoplystI altantal5,3 20 2599,86216,13 5254,75 2104,95 0024,62 6525,32 90211,83479,0 19 27616,692510,14 6838,55 2997,14 3097,02 0108,51 88327,516714,019,215,112,710,713,712,933,34 0373181 4221 06565227827230

De fleste ældrebliver i samme by

Langt de fleste på 65 år og derover, der flytter, bliver i samme by ellerflytter til en by af samme størrelse. Undtagelsen er dem i de helt småbyer eller på landet, de flytter ind til lidt større byer. For de ældste er enaf forklaringerne, at ældreboliger og plejeboliger sjældent ligger i land-distrikterne. Aldersgruppen 65-74-årige er dem som i højere grad endde øvrige flytter til en anden bystørrelse. Fra Hovedstadsområdet og destørste byer flytter man fortrinsvis ud på landet eller til de små byer.

57Tabel 4.5

Flytninger - fordelt efter alder samt bystørrelse før og efter flytningen.2011Bystørrelse for tilflytningsboligenI altBystørrelse forfraflytningsboligenantal65-74 årI alt. . . . . . . . . . . . . .Heraf:Hovedstadsområdet.100.000 indb. og dero.50.000-99.999 indb.10.000-49.999 indb.1.000-9.999 indb.. .Under 1.000 indb.. .75-89 årI alt. . . . . . . . . . . . . .Heraf:Hovedstadsområdet.100.000 indb. og dero.50.000-99.999 indb.10.000-49.999 indb.1.000-9.999 indb.. .Under 1.000 indb.. .90 år og deroverI alt. . . . . . . . . . . . . .Heraf:Hovedstadsområdet.100.000 indb. og dero.50.000-99.999 indb.10.000-49.999 indb.1.000-9.999 indb.. .Under 1.000 indb.. .20 2593 8131 5101 1534 6854 3734 26119 2763 5311 6241 0594 5754 9643 3684 0371 00837218990298556317,577,23,00,74,53,13,617,687,61,00,52,61,51,623,789,80,80,53,01,21,17,30,671,50,71,23,43,18,30,383,90,51,22,11,58,70,185,20,50,61,91,2Heraf:Hoved- 100.000 50.000 10.000stads-indb. - 99.999 - 49.999området og dero.indb.indb.pct.6,00,21,179,40,82,23,05,60,10,683,90,51,42,54,80,2-86,20,11,32,125,97,15,22,571,913,418,525,65,44,12,278,810,015,622,74,73,81,677,97,911,726,96,410,38,210,564,435,831,63,37,88,89,875,544,829,33,27,39,511,176,443,713,86,86,56,48,311,132,99,62,21,23,25,57,731,99,41,90,81,15,79,636,91.000- 9.999indb.Under1.000indb.

5.5.1Beskæftigelsesfrekvensen faldermed alderen

ArbejdsmarkedetDe ældres beskæftigelse

Erhvervsfrekvensen og dermed også beskæftigelsesfrekvensen er høj pådet danske arbejdsmarked og har været det i mange år pga. det storeantal udearbejdende kvinder. Fra 60 års alderen begynder en stor andelaf arbejdsstyrken imidlertid at gå på pension.Generelt er udviklingen på arbejdsmarkedet for de ældre siden 2000gået i retning af at bevare tilknytningen længere, som det fremgår affigur 5.1. Beskæftigelsesfrekvensen udtrykker hvor stor en andel, der eri såkaldt ordinær beskæftigelse og omfatter selvstændige erhvervs-drivende, medarbejde ægtefæller samt lønmodtagere i beskæftigelse.Personer som er arbejdsløse og udenfor arbejdsstyrken medregnes ikke.Beskæftigelsesfrekvenser. 2000-2011Pct.90807060504030201002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011<16 år65+60-64 år16-24 år25-59 år

Ældre bevarerarbejdsmarkedstilknytningenlængere

Figur 5.1

Beskæftigelses-frekvensen er højstfor de 25-59 årige

Beskæftigelsesfrekvensen er højst for de 25-59 årige, hvor den liggeromkring 80 pct. med dyk i 2001 og igen fra 2008. Også de 16-24 årigehar en relativ høj beskæftigelsesfrekvens, hvor stigningen i arbejdsløs-heden i 2001 også satte sit præg. Den økonomiske krise er gået hårdt udover de 16-24 årige, hvor beskæftigelsesfrekvensen er faldet fra 70 pct. i2008 til 55,7 pct. i 2011.De 60-64 årige har derimod haft en stigende beskæftigelsesfrekvens ligesiden 2001, hvilket må tilskrives stramningerne i efterlønsordningerneog tilskyndelser til at få flere til at blive på arbejdsmarkedet. Hvor der i2001 var 28,3 pct. i beskæftigelse, var der i 2011 46,0 pct., hvilket er enrelativ stor stigning.Beskæftigelsesfrekvensen for gruppen på 65 år og derover har væretsvagt stigende siden 2001, idet den er steget fra 7,2 i 2001 til 10,4 i2011. Der har især været en stigning i beskæftigelsen for lønmodtagere,hvor beskæftigelsesfrekvensen steg fra 4,7 i 2004 til 6,3 i 2011. For

Beskæftigelses-frekvensen stiger forde 60-64-årige

Svagt stigendebeskæftigelses-frekvens for 65+

selvstændige og medarbejdende ægtefæller har der været tale om enmindre stigning fra 3,4 i 2004 til 4,1 i 2011.Årsager til stigendebeskæftigelsesfrekvens for 65+

Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for de ældre kan blandt andetvære en følge af indførelsen af opsat pension, der blev indført 1.7.2004.Lovændringen gjorde det muligt at vente med at gå på folkepensionmod til gengæld at få større pension senere. Folkepensionen kanudskydes højst ti år, og jo længere tid den udskydes, desto større bliverfolkepensionen og tillæg (tillæg forudsætter mindst 1.000 timer arbejdeårligt). Den opsatte pension er især en fordel, hvis folkepensionen pga.arbejdsindtægter reguleres så meget, at der kun bliver lidt eller ingenfolkepension tilbage efter skat. Ordningen blev indført som led ibestræbelserne på at få seniorer til at blive på arbejdsmarkedet.Den beskæftigelsesmæssige effekt er imidlertid modvirket af, atpensionsalderen med virkning fra 1. juli 2004 blev nedsat til 65 år efterat have været 67 år i næsten halvtreds år. Som led i tilbagetræknings-reformen, der blev vedtaget i 2011, er det igen besluttet at hæve folke-pensionsalderen til 67 år gradvist fra 2019, så folkepensionsalderen vilvære 67 år i 2022.Faldet i beskæftigelsesfrekvensen for de ældre gælder især lønmod-tagerne. Andelen af beskæftigede selvstændige og medarbejdende ægte-fæller stiger relativt for aldersgruppen 65-69 år. Faktisk steg andelen afselvstændige og medarbejdende ægtefæller fra 4,9 pct. til 6,2 pct. for de65-69 årige.Befolkningen - fordelt på alder og overordnede socioøkonomiske grupper.201116-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 år 80+ årtusinde

Nedsættelse afpensionsalderen

Relativt flereselvstændige65-69 årige

Tabel 5.1

Selvstændige og medarb. ægtefælle. .Løn modtagere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Arbejdsløse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Arbejdsstyrken i alt..............

1732 359882 6209393 5604,966,32,573,626,4100,0

2042-612553166,213,3-19,480,6100,0

1012-21202223pct.

54-91531623,02,3-5,394,7100,0

42-52212261,60,7-2,397,7100,0

Udenfor arbejdsstyrken. . . . . . . . . . . . . .Befolkningen 16 år og over. . . . . . . . . .Selvstændige og medarb. ægtefælle. .Løn modtagere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Arbejdsløse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Arbejdsstyrken i alt..............

4,45,2-9,690,4100,0

Udenfor arbejdsstyrken. . . . . . . . . . . . . .I alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lønmodtagergruppen udgjorde 68,8 pct. af alle 16-64 årige men kun19,4 pct. af de 65-69 årige. Lønmodtagerandelen falder fortsat medstigende alder, mens faldet er betydeligt mindre for gruppen af selv-stændige erhvervsdrivendeAndelen af befolkningen der er udenfor arbejdsstyrken, falder medalderen, som det fremgår af tabel 5.1. Gruppen udenfor arbejdsstyrkenomfatter pensionister, efterlønnere, personer under uddannelse, per-soner midlertidigt udenfor arbejdsstyrken (fx på orlov, modtager afflexydelse el.lign.) eller andre udenfor arbejdsstyrken.Flere mændend kvinder ibeskæftigelse på 65+

I arbejdsstyrken er der nogenlunde lige mange mænd og kvinder igruppen af 16-64-årige. I de ældre aldersgrupper sker der imidlertid etstørre frafald af kvinder i beskæftigelse, således at der er dobbelt såmange mænd som kvinder, der er lønmodtagere i gruppen på 65 år ogderover. Samme mønster går igen for selvstændige og medarbejdendeægtefæller, hvor udgangspunktet dog er anderledes, idet gruppen på16-64 årige består af 69 pct. mænd og kun 31 pct. kvinder. Også i dennegruppe falder andelen af erhvervsaktive kvinder i de ældre alders-grupper.For beskæftigede på 80 år og derover sker der dog en stigning i antalletaf beskæftigede kvinder, både for så vidt angår lønmodtagere samtselvstændige. Denne relative stigning antages at hænge sammen medmænds større dødelighed. Der var således 35 pct. flere kvinder på 80 årog hele 69 pct. flere kvinder end mænd på 85 år i 2011.

Tabel 5.2

Beskæftigede - fordelt på køn og alder 2011Selvstændige ogmedarbejdende ægtefælleMand16-64 år. . . . . . . . . . .65-69 år. . . . . . . . . . .70-74 år. . . . . . . . . . .75-79 år. . . . . . . . . . .80+ år. . . . . . . . . . . . .68,877,981,582,176,1Kvindepct.

LønmodtagereMand50,362,76771,662,2Kvinde49,737,33328,437,8

31,222,118,517,923,9

Fra 2000 til 2011 er antallet af personer, der er fyldt 65 år, steget fra790.402 til 933.781 eller med 18 pct. I samme periode er antallet afselvstændige og medarbejdende ægtefæller på mindst 65 år steget medlidt mere (22 pct.), mens antal beskæftigede lønmodtagere er stegetmed hele 77 pct.

62Figur 5.2

Befolkningen på 65+ fordelt på beskæftigede og ikke-beskæftigedeTusinde9509008508007507002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011Selvstændige og medarb. ægtefællerLønmodtagereIkke-beskæftigede

Flerelønmodtagerepå 65+

Antallet af personer på 65 år og derover er steget konstant siden 2000.Andelen af lønmodtagere på 65+ er ligeledes steget hvert eneste årbortset fra 2009. Især steg antallet af ældre lønmodtagere i 2006 og2007, hvor økonomien var præget af højkonjunktur og mangel påarbejdskraft.Årlig stigning i beskæftigelsen for personer på 65+. 2000-2011Pct.15Lønmodtagere 65+1050-5-1020012002200320042005200620072008200920102011Personer 65+

Figur 5.3

Selvstændige ogmedarb. ægtefælle 65+

Lønmodtagere på 65+er mindre ramt afden økonomiske krise

I 2009 faldt den samlede lønmodtagerbeskæftigelse med 7,7 pct. For65+ var der tale om et fald i beskæftigelsen i 2009 på 1,7 pct., hvilket ervæsentlige mindre end for den yngre del af lønmodtagerne.Konjunkturerne har derfor haft en væsentlig svagere påvirkning på denældre lønmodtagergruppe. Selvstændige og medarbejdende ægtefællerpå 65+ faldt i perioden 2002-2004, men er siden steget hvert år.

Tilfredshed medarbejdsomfangetblandt de ældremed arbejde

At beskæftigelsesfrekvensen generelt falder med alderen, når befolk-ningen når pensionsalderen, skyldes tilsyneladende ikke, at det ikke ermuligt at få et arbejde. I Arbejdskraftundersøgelsen spørges om der erinteresse for at arbejde flere timer om ugen i det nuværende job, om derer interesse for at skifte arbejde eller for at få et ekstra job.

I 2011 svarede 5,8 pct. af de beskæftigede 16-64 årige, at de gerne vilarbejde mere, mens det kun var tilfældet for knap 2 pct. af de 65-74årige.65+’ereuden arbejdeønsker ikke et job

Af den ikke-beskæftigede del af de 65-74 årige var det kun godt 1 pct.,der ønskede et arbejde og kun en forsvindende lille andel (0,02 pct.),der også søgte arbejde. Der er således en yderst begrænset interesse forat arbejde hos personer, der ikke har et arbejde og en meget begrænsetinteresse for at arbejde mere hos dem, der allerede er i arbejde efter athave rundet de 65 år.Flere lønmodtagere går på deltid med tiltagende alder. Af de 2,4 mio.beskæftigede lønmodtagere på 16 år og derover arbejdede 75 pct. påheltid i 2011, dvs. mindst 32 timer om ugen. Der var dermed 25 pct. pådeltid, dvs. som arbejdede mindre end 32 timer pr. uge. I gruppen 65+er der imidlertid en væsentlig større andel på deltid. I gruppen afbeskæftigede 65-69 årige var 59 pct. på deltid og for gruppen 75-79 årgjaldt dette 90 pct.Beskæftigede lønmodtagere - fordelt på alder og heltid/deltid. 2011Pct.10080604020016-64 år65-69 år70-74 år75-79 år80+DeltidHeltid

Flerelønmodtagerepå deltid i 65+

Figur 5.4

Flere kvinder pådeltid i allealdersgrupper

Traditionelt er der en større andel af kvinder på deltid end mænd. I2011 var 30 pct. af de beskæftigede kvinder i alderen 16-64 år på deltid(mindre end 32 timer/uge), hvilket var næsten dobbelt så mange sommænd i samme aldersgruppe. I aldersgruppen 65-69 år var det flere enddobbelt så mange (68 pct.), mens det var tre gange så mange (89 pct.)af de 70-74 årige kvinder.

64Tabel 5.3

Beskæftigede lønmodtagere - fordelt på alder, køn og heltid/deltid. 2011I altDeltidMandI alt2 417 940227 457203 90513 9486 3502 358896Kvindeantal..........

HeltidMand995 840981 65612 3561 379300149Kvinde823 675818 1175 0004068171

370 968355 38310 6443 404973564

16-64 år. . . . . .2 359 06141 94865-69 år. . . . . .70-74 år. . . . . .1 53975-79 år. . . . . .3 71280+. . . . . . . . . .1 680Ældre mændhar ofte et deltidsjob

Kvinder på deltid udgør en stigende del af arbejdsstyrken medtiltagende alder, men mænd går i endnu større grad på deltid medalderen. Andelen af mænd på deltid topper for de 75-79 årige, hvor der i2011 var 63,5 pct. deltidsbeskæftigede mænd og 8,1 pct. heltidsarbejdemænd. De beskæftigede kvinder i denne aldersgruppe fordelte sig på26,2 pct. deltids- og 2,2 pct. heltidsbeskæftigede.Beskæftigede lønmodtagere - fordelt på alder, køn og heltid/deltid. 2011Pct.100Heltid kvinde80Heltid mand60Deltid kvinde4020016-64 år65-69 år70-74 år75-79 år80+ årDeltid mand

Figur 5.5

Relativtflere kvinderpå heltidmed stigende alder

For så vidt angår beskæftigede mandlige lønmodtagere er dertraditionelt en større andel af heltidsbeskæftigede. Der var således kun17 pct. af de 16-64 årige mænd, der arbejdede på deltid i 2011. I alders-gruppen 65-69 år steg andelen til 53 pct. og til 82 pct. for de 70-74årige. I alle aldersgrupper er der relativt flere kvinder end mænd pånedsat tid, men forskellen aftager med stigende alder.64 pct. af de 16-64 årige var i 2011 beskæftiget i den private sektor,mens 36 pct. var beskæftiget i den offentlige sektor.

65+ især beskæftigeti den private sektor

65Tabel 5.4

Beskæftigede - fordelt på sektor og alder. 201116-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 årpct.

80+ år100,07,20,00,22,31,489,0

I alt

.......................

100,07,90,15,420,22,663,8

100,010,50,03,411,71,772,8

100,08,70,01,37,51,281,4

100,06,50,00,65,41,586,0

Stat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Soc. kasser og fonde. . . . . . . .Regioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kommuner. . . . . . . . . . . . . . . . .Off. selskaber mv. . . . . . . . . . .Privat sektor. . . . . . . . . . . . . . . .Større andel ældre iden private sektor

Med tiltagende alder sker der en forskydning af beskæftigelsen over tilden private sektor. En af grundene er den forholdsvis større andel afselvstændige, der bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet efter atvære fyldt 65 år. Her er ikke taget hensyn til, om de beskæftigede er påheltid eller deltid.Der kan være grund til at forvente en vis stigning i antallet aflønmodtagere i den offentlige sektor i de ældre aldersgrupper fremover.Det skyldes, at der indtil overenskomstfornyelserne på det offentligearbejdsmarked efter 1. januar 2008 gjaldt en maksimal grænse på 70 årfor offentligt ansatte. Denne grænse er bortfaldet til imødegåelse af EUregler om aldersdiskriminering1. Ses der bort fra selvstændige ogmedarbejdende ægtefæller og fokuseres alene på lønmodtagere, ertendensen mindre udtalt mht. flere ældre i den private sektor, som detfremgår af figuren nedenfor.Andel beskæftigede lønmodtagere på 65 og derover. 2011Privat sektorOff. selskaber mv.KommunerRegionerSociale kasser og fondeStaten01234Pct.5

Forventet stigning iandel ældrei det offentlige

Figur 5.6

Jf. Lov nr. 1542 af 20.12.2006 om ændring af lov om forbud modforskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Forhøjelse af aldersgrænsen for aftalerom fratræden)

Staten har med 4,4 pct. den største andel af lønmodtagere på 65 år ogderover ansat; det er dobbelt så stor en andel som den øvrige offentligesektor og også en større andel end den private sektor, hvor 2,5 pct. aflønmodtagerne er 65 år og derover.Stor andel afbeskæftigede mændpå 65+ i denprivate sektor

Den private sektor har generelt en klar overvægt af mænd beskæftiget,og denne tendens forstærkes med stigende alder. Af de beskæftigede16-64 årige i den private sektor er 63 pct. mænd og for de 75-79 årigegælder det 81 pct. I gruppen 80+ falder mændenes dominans en anelse,hvilket tilskrives mænds større dødelighed i denne aldersgruppe.Beskæftigede i den private sektor - fordelt på køn og alder. 2011Pct.10080Kvinde6040Mand20016-64 år65-69 år70-74 år75-79 år80+ år

Figur 5.7

Jo ældrearbejdsstyrke - desflere mænd, også iden offentlige sektor

Af de offentligt beskæftigede er der stor forskel på fordelingen på kønafhængig af hvilken del af den offentlige sektor, der er tale om. I statener der nogenlunde lige mange mænd og kvinder beskæftigede af de 16-64 årige. Derimod er der en klar overrepræsentation af kvinder iregionerne og kommunerne, som tilsammen beskæftiger to tredjedele afoffentligt ansatte.Imidlertid gør samme tendens sig gældende som i den private sektor,nemlig at kvinder går tidligere på pension end mænd. I regioner ogkommuner er 79 pct. henholdsvis 77 pct. af de 16-64 årige kvinder.Antallet af beskæftigede i regioner og kommuner falder kraftigt efter de65 år, men det er ligesom i de øvrige sektorer primært kvinderne, dergår på pension. Det betyder, at kvindernes dominans i kommunerne ogregionerne mindskes med stigende alder, jf. figur 5.8.

67Figur 5.8

Beskæftigede i regioner og kommuner - fordelt på køn og alder. 2011Pct.10080604020016-64 år65-69 år70-74 år75-79 år80+ årkvinde

mand

I staten er der stort set lige mange mænd og kvinder ansat i gruppen 16-64. Også her er der imidlertid flere kvinder end mænd, der går påpension, således at gruppen af statsansatte 65-79 årige består af 60 pct.mænd. Staten adskiller sig i øvrigt også fra kommuner og regioner - ogdet private arbejdsmarked - ved at der er forholdsvis færre, der går påpension, når de fylder 65 år. 4,4 pct. af de beskæftigede i staten varmindst 65 år i 2011 - samme andel som i den private sektor. Det varmere end dobbelt så stor en andel som i den øvrige offentlige sektor,hvilket kan tilskrives den relativt store andel af kvinder i kommuner ogregioner.Flest 65+ beskæftigetindenfor landbrug

Offentlig administration, undervisning og sundhedudgjorde med i alt870.000 beskæftigede den største branche i 2011. Den næststørstebranche beskæftigelsesmæssigt varHandel og transport,som beskæf-tigede 611.000 personer. Som det fremgår af tabel 5.5 var 33,8 pct. afde 16-64 årige beskæftiget indenforOffentlig administration, under-visning og sundhedog 23,6 pct. indenforHandel og transport. Industri ogråstofudvindingbeskæftigede 12,2 pct. ogErhvervsservice10 pct.Beskæftigede - fordelt på alder og branche. 2011BrancherI alt16-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 årpct........................

Tabel 5.5

80+ år100,035,56,92,012,42,52,116,05,95,811,0

100,02,212,25,823,63,73,21,410,033,84,2

100,09,09,05,020,92,22,06,212,025,97,8

100,017,47,23,919,42,31,810,911,115,810,2

100,025,17,22,917,73,01,914,18,610,49,1

Landbrug. . . . . . . . . . . . . . . . . .Industri, råstofudvinding. . . .Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . .Handel og tansport. . . . . . . . .Information, kommunikation.Finansiering og forsikring. . . .Ejendomshandel, udlejning. .Erhvervsservice. . . . . . . . . . . . .Off. adm., undervis., sundhed.Kultur, fritid, anden service. .

Branchefordelingen af de beskæftigede på 65+ ser imidlertid nogetanderledes ud. Den mest markante forskel ses ilandbruget.Menslandbruget kun beskæftiger 2,2 pct. af de 16-64 årige, så udgør land-bruget den største branche, når arbejdsstyrken kommer op i alderen.De fleste på 75 ogderover arbejderinden for landbrug

For de beskæftigede på 75 år og derover er fleste således beskæftigetinden for landbrug, hvor en fjerdedel i gruppen 75-79 år arbejder vedlandbrug og for de 80+ årige er det over en tredjedel. De mange ældrebeskæftigede inden for landbruget skyldes de relativt mange selvstæn-dige og medarbejdende ægtefæller i de ældre aldersgrupper.Forskellen er mindre udtalt, når man ser på den samlede gruppe afældre over 65 år. Af det samlede antal beskæftigede lønmodtagere i2011 var 8,1 pct. inden forEjendomshandel og udlejningmindst 65 år.Næststørst andel af beskæftigede på 65+ havdeKultur, fritid og andenservicemed 6,7 pct. Mindste andel beskæftigede på 65+ var der iInformation og kommunikation(1,8 pct.),Bygge og anlæg(1,9 pct.),Industri og råstofudvinding(2,0 pct.),Finansiering og forsikring(2,1pct.) ogOffentlig administration, undervisning og sundhed(2,1 pct.).Beskæftigede 65+ lønmodtageres branchetilknytning. 2011Kultur, fritid, anden serviceOff. adm., undervis., sundhedErhvervsserviceEjendomshandel og udlejningFinansiering og forsikringInformation og kommunikationHandel og transportBygge og anlægIndustri, råstofudvindingLandbrug05101520 Pct.

Størst andellønmodtagere 65+ iEjendomshandelog udlejning

Figur 5.9

IHandel og transportvar kun 3 pct. mindst 65 år, men pga. branchensbeskæftigelsesmæssige størrelse, er der alligevel 20 pct. af hele gruppenpå 65 år og derover, der arbejder indenfor dette område.

69Tabel 5.6

Beskæftigedes fordeling på alder og branche. 2011BrancherI alt16-64 år 65-69 år 70-74 år 75-79 årpct........................

80+ år100,035,56,92,012,42,52,116,05,95,811,0

100,02,212,25,823,63,73,21,410,033,84,2

100,09,09,05,020,92,22,06,212,025,97,8

100,017,47,23,919,42,31,810,911,115,810,2

100,025,17,22,917,73,01,914,18,610,49,1

Landbrug. . . . . . . . . . . . . . . . . .Industri, råstofudvinding. . . .Bygge og anlæg. . . . . . . . . . . .Handel og tansport. . . . . . . . .Information, kommunikationFinansiering og forsikring. . . .Ejendomshandel, udlejning. .Erhvervsservice. . . . . . . . . . . . .Off. adm., undervis., sundhed.Kultur, fritid, anden service. .Uddannelse

For den beskæftigede del af befolkningen, er uddannelsesniveauet fald-ende med alderen, præcis som det gælder for befolkningen som helhed.Uddannelsesniveauet for de beskæftigede på 25 år og derover fremgåraf tabel 5.7.Den beskæftigede del af befolkningen - fordelt på højeste fuldførteuddannelse. 2011Højeste fuldførte uddannelseI alt25-64 år100,016,65,940,26,018,313,065-74 årpct....................................

Tabel 5.7

75+ år100,050,31,928,62,58,38,4

100,029,72,637,63,914,711,5

Grundskole. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Gymnasiale uddannelser. . . . . . . . . . . . . . . .Erhvervsfaglige uddannelser. . . . . . . . . . . . .Korte videregående uddannelser. . . . . . . . .Mellemlange videregående uddannelser. .Bachelor, lange videregående uddannelserBeskæftigede 65+ erbedre uddannedeend ikke-beskæftigede

Sammenlignes tallene for uddannelsesniveauet for de beskæftigedemed hele befolkningen (jf. figur 7.1 i kapitel 7) fremgår det, at debeskæftigedes uddannelsesniveau hæver sig over niveauet for befolk-ningen som helhed, dvs. sammenlignet med de ikke-beskæftigede. Fors-kellen på uddannelsesniveauet mellem beskæftigede og ikke-beskæf-tigede er endvidere tiltagende med alderen.I figur 5.10 er eksempelvis antallet af beskæftigede personer på 75 år ogderover med en længere videregående uddannelse sat i forhold til detsamlede antal personer i samme aldersgruppe og med samme uddan-nelsesniveau. Resultatet er, at der er 150 pct. flere i beskæftigelse idenne gruppe. Personer med en længere videregående uddannelse erderfor langt mere tilbøjelige til at fortsætte på arbejdsmarkedet, endhvis de ikke har denne uddannelse. Det samme gælder for alders-

gruppen 65-74 år, hvor 148 pct. flere er i beskæftigelse i forhold til,hvad man kunne forvente.Figur 5.10

Beskæftigedes afvigelse mht. højeste fuldførte uddannelse i forhold tildet forventede (hele befolkningen). 2011Bachelor og LVUMVU75+KVU65-74 årerhvervsudd25-64 årgymnasial uddgrundskole-4004080120160 Pct.

Lige stor andelbeskæftigede iregionerne ialdersgruppen16-64 år

Den beskæftigede andel af befolkningen i alderen 16-64 er stort set densamme uanset hvilken region, der er tale om. I hovedstadsregionen borsåledes 31 pct. af alle 16-64 årige, og her bor også 31 pct. af debeskæftigede i den aldersgruppe. Den mindste region er Nordjylland,hvor 10 pct. af befolkningen på 16-64 år bor, og hvor også 10 pct. af detsamlede antal beskæftigede bor.Den ældre del af de beskæftigede er imidlertid mere skævt fordelt, somdet fremgår af figur 5.11. Figuren er udarbejdet efter samme metodesom figur 5.10, idet beskæftigelsesgraden for personer på 65+ ersammenlignet med landsgennemsnittet for den tilsvarende alders-gruppe. Hvis der var forholdsvis lige mange beskæftiget i den enkeltekommune, ville afvigelsen være 0 i alle kommuner.De nordsjællandske kommuner, Gentofte, Hørsholm, Rudersdal ogFredensborg har de mest markante afvigelser i forhold til dengennemsnitlige beskæftigelsesgrad for 65+. Gentofte har den højestebeskæftigelsesgrad for 65+, idet der er 70 pct. flere beskæftigede på65+ end for gennemsnittet af alle kommuner.I den modsatte ende ligger omegnskommunerne til København: Tårnby,Brøndby, Ballerup, Hvidovre og Rødovre, hvor Tårnby har den laveste65+ beskæftigelsesgrad, idet kun en tredjedel så mange på 65+ erbeskæftiget målt i forhold til landsgennemsnittet.

Beskæftigede 65+er geografiskskævt fordelt

Flest beskæftigede65+ i Gentofte

Færrest beskæftigede65+ i Tårnby

71Figur 5.11

Afvigelse i beskæftigelsesgraden hos 65+ i forhold til det forventede(landsgennemsnittet), 2011Afvigelse i beskæftigelsesgraden (%) 65+-37.569 - -26-26 - -13-13 - 00 - 1313 - 2626 - 3939 - 140

� Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)

Færre indvandrerei beskæftigelseuanset alder

Generelt er der relativt færre beskæftigede af udenlandsk end af danskherkomst. Det gælder både i den almindelige erhvervsaktive gruppe afpersoner på 16-64 år og i gruppen på 65 år og derover, og det gælder isåvel gruppen af selvstændige erhvervsdrivende som lønmodtagere.Danskere, indvandrere og efterkommere på 16 år og derover. 201116-64 år65+ år65+’sandel af16+ årpct.

Tabel 5.8

antal

Personer 16+

...........

DanskereIndvandrereEfterkommereDanskereIndvandrereEfterkommere

3 144 936368 10646 4722 160 874173 63224 555154 12917 4051 384

888 17138 5011 11756 6732 1307636 7011 08053

22,09,52,32,61,20,319,25,83,7

Beskæftigede lønm. 16+

Selvstændige og medarb. Danskereægtefæller 16+. . . . . . . . .IndvandrereEfterkommere

Gruppen på 65+ er størst for personer af dansk herkomst, nemlig 22pct. Personer med indvandrerherkomst på 65+ udgjorde 9,5 pct. mensder kun var 2,3 pct. efterkommere på 65+. De relativt få personer afudenlandsk herkomst på 65+ afspejler sig i tallene for beskæftigelse,hvor relativt små andele af 65+ er i beskæftigelse. I figur 5.12 er

antallet af beskæftigede sat i relation til gruppens relative størrelse,hvorefter det fremgår, at der er væsentlig forskel på beskæftigelses-graden for danskere, indvandrere og efterkommere.Færre indvandrere ibeskæftigelse …

Der er 13 pct. færre lønmodtagere på 65+ i beskæftigelse med ind-vandrerherkomst i forhold til, hvad man kunne forvente, idet ind-vandrere udgør 4,1 pct. af alle i aldersgruppen 65+, men kun 3,6 pct. afalle beskæftigede lønmodtagere på 65+ har indvandrerbaggrund.Afvigelse i beskæftigelsesgraden hos danskere, indvandrere og efter-kommere på 65+ i forhold til de 16-64 årige af samme herkomst. 2011Pct.151050-5-10-15-20-25DanskInd-vandrereEfter-kommereDanskInd-vandrereEfter-kommerebeskæftigedelønmodtagere 65+Selvstændige ogmedarbejdende ægtefæller 65+

Figur 5.12

For så vidt angår gruppen af selvstændige og medarbejdende ægtefællerer der 21 pct. færre end forventeligt med indvandrerbaggrund. Forefterkommere er billedet et helt andet, idet en relativ stor andel afpersoner på 65 år og derover er i beskæftigelse uanset der er tale omlønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende. De absolutte tal erdog små for efterkommere, jf. tabel 5.8.… men flereefterkommere

I aldersgruppen 16-64 år udgjorde personer af dansk herkomst 88 pct.,mens dette gjaldt 96 pct. af personer på 65+. Gruppen af personer afudenlandsk herkomst udgjorde 10 pct., hvoraf 2/3 kom fra ikke-vestligelande. Efterkommerne udgjorde kun en meget lille andel af de 16-64årige, nemlig 1 pct. og heraf var 82 pct. efterkommere af forældre fraikke-vestlige lande.Beskæftigelsesfrekvensen for befolkningen på 65 år og derover er stegetsiden 2001, som det fremgår af figur 5.1, og den er især steget forindvandrere og efterkommere, som det fremgår af figur 5.13. Siden2000 er andelen af beskæftigede på 65+ steget med 50 pct. Det ersamme stigning som for gruppen af danskere på 65+. Indvandrere ogefterkommere på 65 år og derover har imidlertid haft en noget størrestigning, idet andelen af beskæftigede i disse grupper er steget medhenholdsvis 119 og 98 pct. Beskæftigelsen for 16-64 årige indvandrereog efterkommere er også steget væsentligt i perioden med henholdsvis58 og 107 pct.

Flere indvandrere ogefterkommere er iarbejde siden 2000uanset alder

73Figur 5.13

Årlig ændring i antal beskæftigede over 64 år - opdelt på herkomstÅr 2000 = 100225Indvandrer20017515012510075502000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011EfterkommerBesk. i altDansk

Beskæftigede 65+ afudenlandsk herkomstkommer primært fravestlige lande

Af den beskæftigede del af de 16-64 årige lønmodtagere var 92 pct. afdansk herkomst i 2011, mens dette gjaldt 96 pct. af de beskæftigedelønmodtagere på 65+. Af de beskæftigede lønmodtagere af udenlandskherkomst på 16-64 år kom en relativ stor andel (40 pct.) fra vestligelande, men når det gælder 65+, kom langt størstedelen fra vestligelande (78 pct.).

5.2De 65-74-årige haren højere timeløn

Løn2

Lønmodtagere mellem 65 og 74 år tjente i gennemsnit 251,94 kr. pr.time i 2010, hvilket var 7 pct. mere end lønmodtagerne mellem 24 og64 år, som tjente 235,47 kr. pr. time. Lønmodtagere over 74 år tjente215,65 kr. pr. time.Lønnen stiger fra 24 til 46 års alderen, hvorefter den falder frem til 59års alderen. Den efterfølgende stigning frem til 65 år kan skyldesforskellige faktorer. Det kan eksempelvis skyldes, at det i højere grad erde højt lønnede, som forbliver på arbejdsmarkedet, efter de er fyldt 59år, eller at lønnen generelt stiger for lønmodtagere over 59 år.

Lønnen stiger fra 24til 46 års alderen

2Lønnen er opgjort på baggrund af den standardberegnede timefortjeneste. Den

standardberegnede timefortjeneste er det lønbegreb, som kommer tættest på den løn, som er”aftalt” mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Lønbegrebet fortæller, hvad en lønmodtager harfået i løn pr. time, lønmodtageren har aftalt at arbejde, uagtet hvor mange dage løn-modtageren er syg eller arbejder ud over det, som er aftalt. Standardfortjenesten er såledesfortjenesten fratrukket betalinger for overtid og fravær og indeholder grundløn, genetillæg,personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbeta-linger samt den særlige feriegodtgørelse.

74Figur 5.14

Løn - fordelt på 5 års aldersintervaller. 2010Kr.300Mænd250

Kvinder200

Alle

15025-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79Alder (år)Anm.: Figuren er afgrænset således, at personer over 79 år ikke inkluderes. Dette skyldes etønske om at anonymisere lønnen for disse personer, da antallet af personer over 79 år i detanvendte datamateriale ikke findes tilstrækkelig.

Den gennemsnitlige timeløn for kvinder er generelt lavere end dentilsvarende gennemsnitlige timeløn for mænd i samme aldersgruppe.Forskellen mellem mænds og kvinders løn kaldes løngabet. Et positivtløngab indikerer, at mænd tjener mere end kvinder.Figur 5.15

Løngab - fordelt efter alder. 2010

24+ år

Alle lønmodtagereLønmodtagereekskl.ledelsesansvar

24-64 år

65-74 år

75+ år-5051015 Pct.

Anm.: Gruppen 75+ indeholder personer, som er mellem 75 og 90 år.

Løngabet mellemmænd og kvinderover 23 år er 15,3 pct.

For gruppen indeholdende alle lønmodtagere over 23 år (24+) er løn-gabet 15,3 pct., mens det for gruppen af 65-74 årige udgør 15,8 pct. Nårlønmodtagere med ledelsesansvar udelades, falder løngabet for løn-modtagere over 23 år til 10,0 pct., mens det for de 65-74 årige udgør8,9 pct. Blandt lønmodtagere over 74 år uden ledelsesansvar3, er detkvinderne, som i gennemsnit tjener mere end mænd.

3Der er 256 kvinder og 801 mænd blandt lønmodtagere over 74 år uden ledelsesansvar, hvilket

er relativt få sammenlignet med de yngre aldersgrupperinger.

75Arbejdstiden faldermed alderen

Den ugentlige arbejdstid4for fastlønnede falder med alderen, hvilketligeledes gør sig gældende, hvis de enkelte aldersgrupperinger opdelespå arbejdsfunktionshovedgrupper5.Ugentlig arbejdstid for fastlønnede - fordelt efter alder. 2010403530252015105024-64 år65-74 år75+ årTimer pr. uge

Figur 5.16

Deltidsansatteudgøren større andel

Faldet i den ugentlige arbejdstid kommer til udtryk i forholdet mellemantallet af heltids- og deltidsbeskæftigede jf. figur 5.5 i afsnit 5.1, hvordet fremgår, at de deltidsansattes andel af populationen stiger medalderen både hos mændene og kvinderne. Ved denne sammenligningskal der imidlertid tages forbehold for, at andelen af heltids- og deltids-beskæftigede, er beregnet på baggrund løndata for både time- ogfastlønnede, mens den ugentlige arbejdstid i figur 5.16 udelukkende eropgjort for fastlønnede.Løn - fordelt efter køn, alder og deltids-/heltidsansatte. 2010Gennemsnitlig timelønFordeltids-ansattekr.

Tabel 5.9

Forheltids-ansatte

Deltidsansattesgns. timelønmålt som andelaf heltidsansattespct.

Kvinder 24-64 år. . . . .65-74 år. . . . .75+ år. . . . . .Mænd24-64 år. . . . .65-74 år. . . . .75+ år. . . . . .

197,88208,97188,83202,79217,32167,78

219,68231,64199,10257,79276,99285,53

90,190,291,878,778,558,8

4Den ugentlige arbejdstid er beregnet på baggrund af antal ugentlige normaltimer for

fastlønnede indberettet af arbejdsgiveren.5

Arbejdsfunktionshovedgruppen angiver den enkelte lønmodtagers overordnedefagklassifikation. For yderligere information henvises til Danmarks Statistiks fagklassifikation(DISCO-08),somkanfindespåDanmarksstatistikhjemmesideviawww.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Nomenklaturer/DISCO/disco08.aspx .

Sammenholdes stigningen i andelen af deltidsansatte med den konse-kvent lavere gennemsnitlige timeløn for deltidsansatte, fremkommerder en mulig forklaring på, at den gennemsnitlige timeløn falder forlønmodtagere omkring pensionsalderen, jf. figur 5.14.Stigningen i den gennemsnitlige timeløn fra 59 til 65 år jf. figur 5.14kan således begrundes ved, at det primært er de højt lønnede, sombliver på arbejdsmarkedet efter de 59 år, mens det efterfølgende faldomkring pensionsalderen kan skyldes, at de ældre i højere grad erdeltidsansatte.Tabel 5.10

Løn - fordelt efter lønkomponenter og alder, 201024-64 årLønkr.

65-74 årLønkr.

75+ årLønkr.

Andelpct.

Standardfortjeneste

...

235,473,921,613,7529,00197,18

100,01,70,51,312,084,5

251,943,072,504,3030,54211,53

100,01,30,71,511,485,1

215,651,594,721,734,12203,50

100,00,91,70,82,294,6

Genetillæg. . . . . . . . . . . . . .Personalegoder. . . . . . . . .Uregelmæssige betalingerPensionsbidrag. . . . . . . . .Basisfortjeneste.......

Af de enkelte lønkomponenter fremgår det, at pensionsbidragets andelaf timelønnen falder fra 12,0 pct. blandt de 24-64 årige til 11,4 pct.blandt lønmodtagere i alderen 65-74 år. For lønmodtagere over 74 årudgør det tilsvarende pensionsbidrag 2,2 pct.Pensionsbidragetsandel af lønnenfalder med alderen.

Pensionsbidragets andel af lønnen bliver således mindre, des ældre enlønmodtagere bliver. Dette forhold kan være en konsekvens af etmindre incitament til at spare op til pension i takt med at denresterende levetid reduceres.I modsætning til pensionsbidraget stiger personalegodernes andel aflønnen med alderen. Mens personalegoderne udgør 0,5 pct. af lønnenfor de 24-64 årige, udgør de 1,7 pct. for lønmodtagerne på over 74 år.

Personalegodernesandel af lønnen stigermed alderen.

5.3Ældre er mindrefraværende end deresyngre kolleger

De ældres fravær

De ansatte på 65 år og derover var i 2010 samlet set mindre fraværendefra deres arbejde på grund af sygdom6end deres yngre kolleger. Deældre havde i gennemsnit 5,9 sygedage, mens de yngre kolleger påmellem 15 og 64 år havde 8,7 sygedage i gennemsnit. Tendensen varden sammen inden for alle sektorer. Forskellen på de to aldersgruppersfravær varierer dog mellem sektorerne.6Sygdom omfatter kun egen sygdom og ikke fravær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og

barsel, ligesom personer i fleksjob mm. ikke indgår.

77Figur 5.17

Fravær på grund af sygdom - fordelt efter sektor og alder. 2010Dage pr. år14121086420Den statslige sektorKommuner/regionerDen private sektorSektorer i altAnm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid svarende til7,4 timer om dagen.

15-64 år

65+ år

Størst forskel påsygefraværet i denprivate sektor

I den statslige sektor var forskellen på de to gruppers sygefravær såledesmindre end én dag, mens de yngste ansatte i kommunerne og regioner-ne havde næsten fire dage eller 46 pct. mere sygefravær end deres ældrekolleger. I den private sektor var den procentvise forskel størst. Herhavde de ansatte under 65 år 56 pct. mere sygefravær end de ansatte på65 år og derover.En af årsagerne til de ældres lavere sygefravær er, at aldersgruppen på65+ i gennemsnit havde færre sygefraværsperioder end resten af deansatte. Samlet set havde gruppen på 65+ under én sygefraværsperiodei 2010, mens gruppen 15-64 år havde over to perioder i gennemsnit.Når de ældre var syge var de til gengæld fraværende i en længereperiode end deres yngre kolleger. De yngres sygeperioder var samlet seti gennemsnit på knap fem dage, mens de ældre var fraværende lidt oversyv dage.Forskellen på antal fraværsperioder og periodernes længde mellem deto aldersgrupper var også her mindst i den statslige sektor.

De ældre har færresygefraværsperioder

Tabel 5.11

Fraværsperioder og kalenderdage pr. fraværsperiode, sygdom. 2010Fraværsperioder pr.helårsansat15-64antal

Kalenderdage pr.fraværsperiode15-64dage

65+0,91,41,00,7

65+7,26,78,36,5

Sektorer i alt. . . . . . . . . . . . . . . . . .Den statslige sektor . . . . . . . . . . . . . .Kommuner/regioner . . . . . . . . . . . . .Den private sektor . . . . . . . . . . . . . . .

2,22,12,62,0

4,95,15,74,3

78Forskel på mænds ogkvinders sygefraværmindst blandtde ældre

Generelt set har kvinder i de fleste sammenhænge højere sygefraværend mænd. Dette var også generelt tilfældet for aldersgruppen på 65+.Forskellen mellem mænd og kvinders sygefravær var dog noget mindrefor denne aldersgruppe end for de yngre kolleger. Samlet set havdemændene mellem 15-64 år 4,5 dages mindre sygefravær i gennemsnitend kvinderne i samme aldersgruppe. For gruppen på 65 år og derovervar forskellen derimod kun på knap to dage. Igen var forskellenemellem de to aldersgrupper mindre i den statslige sektor end i de øvrigesektorer.Fraværsdage på grund af sygdom - fordelt efter sektor og køn. 2010MændKvindeForskel mellemkvinder ogmænd65+7,29,29,14,215-644,53,04,42,865+1,92,81,7-0,4

Tabel 5.12

15-64Sektorer i alt6,46,78,96,0

65+5,36,37,44,6

15-64dage

.............

11,09,713,38,8

Den statslige sektor. . . . . . . .Kommuner/regioner. . . . . . . .Den private sektor. . . . . . . . .

Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid svarende til7,4 timer om dagen.

Kvinder har fleresygeperioder

Kvinder havde i begge aldersgrupper og alle sektorer i gennemsnit fleresygeperioder end mændene. For aldersgruppen på 65+ var forskellendog betydeligt mindre end for resten af de ansatte. Samlet set havdekvinder på 15-64 år i gennemsnit 0,8 flere sygeperioder end mændene.For aldersgruppen på 65+ var forskellen faldet til 0,3 sygeperioder.Fraværsperioder og kalenderdage pr. fraværsperiode, sygdom. 2010Fraværsperioder pr.helårsansatMænd Kvinder Forskelantal

Tabel 5.13

Kalenderdage pr.fraværsperiodeMænd Kvinder Forskeldage0,80,30,90,70,70,30,60,14,37,45,27,04,99,04,16,95,36,95,16,35,98,04,65,21,0-0,5-0,1-0,71,0-1,10,5-1,8

Sektorer i alt

......

15-6465+15-6465+15-6465+15-6465+

1,80,81,71,12,00,81,80,7

2,61,12,61,92,81,12,40,8

Den statslige sektor. .Kommuner/regioner. .Den private sektor. . .

I alle sektorer, bort set fra den statslige sektor, var de yngre kvinder igennemsnit fraværende i en længere periode end mændene hver gangde var syge. For den ældste aldersgruppe var billedet vendt om i alle

sektorer. Kvinderne på 65+ var samlet set fraværende en halv dagmindre end deres mandlige kolleger hver gang de var syge.Ældre kvinder harlavere sygefraværinden for allearbejdsfunktioner

Inden for stort set alle arbejdsfunktioner havde både mændene ogkvinderne på 65+ lavere sygefravær end de 15-64 årige. For kvindernevar der generelt relativt stor forskel på de to aldersgruppers sygefraværinden for alle arbejdsfunktioner, mens forskellene for mændenesvedkommende varierede mere mellem de enkelte arbejdsfunktioner.Inden for arbejdsfunktionerneAlmindeligt kontor- og kundeservice-arbejdesamtService- og salgsarbejdevar der for både mændene ogkvinderne relativt stor forskel på de to aldersgruppers sygefravær.

Tabel 5.14

Fraværsdage på grund af sygdom for udvalgte arbejdsfunktioner i allesektorer. 2010Mænd15-64Arbejdsfunktioner i alt6,45,35,27,27,88,265+ Forskel 15-64dage............

Kvinder65+ Forskel7,28,36,15,49,57,1-3,8-2,4-2,7-4,1-4,1-5,1

5,34,75,73,14,47,1

-1,2-0,60,5-4,1-3,4-1,1

11,010,78,79,513,612,2

Viden på højeste niveau. . . . . . . . . . . . .Viden på mellem niveau. . . . . . . . . . . . .Alm. kontor- og kundeservicearbejde.Service- og salgsarbejde. . . . . . . . . . . . .Andet manuelt arbejde. . . . . . . . . . . . . .

Anm.: Antallet af dage er opgjort som fraværsdagsværk, dvs. omregnet til fuld tid svarende til7,4 timer om dagen.

For kvinderne var forskellen dog størst inden forAndet manuelt arbejde(rengøringsarbejde, manuelt arbejde inden for landbrug, råstofud-vinding, bygge- og anlæg, produktion og transport, tilberedning af mad,renovationsarbejde), hvor gruppen på 65+ i gennemsnit havde 5,1sygedage mindre end deres yngre kolleger. Inden forAndet manueltarbejdelå sygefraværet for kvinderne på 65+ således på niveau medmændenes sygefravær inden for samme aldersgruppe.

6.Indkomstvigtig for levevilkår

Indkomster

Indkomsten er en meget vigtig indikator for personers levevilkår. Pengegiver i sig selv tryghed mod det uforudsete, og penge kan konverteres tilen god bolig, sund mad, spændende fritidsfornøjelser og meget andetsom kan forbedre vores levevilkår.Dette kapitel søger at belyse de ældres indkomstforhold. Indkomst-opgørelsen i dette kapitel er hovedsageligt baseret på indkomsterbaseret på data fra SKATs årsopgørelser. I det omfang det er muligt erskatteoplysningerne suppleret med oplysninger om skattefrie ydelserom f.eks. boligstøtte. Ved årets indkomst forstår man de penge, som ererhvervet i løbet af året, som personen enten kan forbruge eller opspare.

6.1

De ældres indkomst

For personer over 65 år er hovedindkomstkilden pensioner. Pensioneromfatter her folkepension, såvel som løbende udbetalinger af private ogarbejdsmarkedspensioner. Nedenstående opgørelse er dog eksklusivudbetalinger af kapitalpensioner. Læs mere om løbende pensioner iafsnit 6.3 og kapitalpensioner i afsnit 6.4.De ældre haren størreformueindkomst

Formueindkomsten, som består af renteindtægter, gevinster ved køb ogsalg af værdipapirer samt imputeret lejeværdi af ejerboliger, udgjorde i2010 32.400 kr. De 65-74-årige lå et stykke over gennemsnittet for be-folkningen med en gennemsnitlig formueindkomst på 49.300 kr. i 2010.Indkomsttyper - fordelt på alder15-64 årErhvervsindkomst. . . . .Formueindkomst. . . . . .Overførsler. . . . . . . . . . .- heraf pensioner. . . . .- heraf boligstøtte. . . .Øvrig indkomst. . . . . . .Renteudgifter. . . . . . . . .Skatter. . . . . . . . . . . . . . .Disponibel indkomst245,929,045,820,11,41,725,895,2201,465-74 år41,849,3170,3165,14,51,416,567,1179,275-89 år Over 90 årtusind kr.

Tabel 6.1

I alt200,432,472,350,32,61,723,088,3195,5

4,840,3178,6167,810,01,46,655,0163,6

4,637,2185,1166,717,63,73,057,2170,3

Erhvervsindkomst,formueindkomstog overførsler

Den gennemsnitlige erhvervsindkomst, var 200.400 kr. i 2010 forbefolkningen som helhed. For de 65-74 årige, en alder hvor mange hartrukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, udgjorde erhvervsindkomsten41.800 kr. i 2010. Læs mere om erhvervsindkomsten i afsnit 6.2.

82Disponibel indkomsthøjere for personerover 90 år

Fratrækkes personskatterne, arbejdsmarkedsbidrag samt renteudgifter,ender vi med en gennemsnitlig disponibel indkomst for danskere over15 år, som har boet i Danmark hele året, er 195.500 kr. i 2010. Dendisponible indkomst udgør i gennemsnit omkring 170.000-180.000 for65+’erne. Den er højere for personer over 90 år end for de 75-89-årige.Det skyldes blandt andet, at de offentlige overførsler, ofte er højere forenlige end for personer i parforhold, og at en mindre andel af personerover 90 år er i parforhold.En stor andel af personer over 65 år havde i 2010 en disponibelindkomst mellem 125.000 kr. og 200.000 kr. Det gælder således for 40pct. af de 65-74 årige, og hhv. 51 pct. og 65 pct. af de 75-89 årige og90+ årige. Til sammenligning befinder kun 26 pct. af 15-64 årige sig idette indkomstinterval.18,3 pct. af de 65-74 årige havde en disponibel indkomst under 100.000kr. Det samme gælder 20,5 pct. af de 15-64 årige, mens det kun gælder4,6 pct. af personer over 90 år.En disponibel indkomst under 100.000 kr. er ikke nødvendigvis ens-betydende med at personerne er fattige, men kan for mange ungesvedkommende skyldes at de er studerende og hjemmeboende, eller forde ældres vedkommende, at de måske er gift med en person med en højindkomst, som betyder lavere offentlige ydelser til de pågældendepersoner.Godt 2,3 pct. af personer mellem 15 og 64 år har en disponibelindkomst over 500.000 kr., det samme gælder for 1,8 pct. af de 15-64årige, mens det kun er tilfældet for 0,6 pct. af personer over 65 år.

Mange ældre isammeindkomstintervaller

Flest unge medlav indkomst …

… men lav personligindkomst er ikke altidlig med fattigdom

Figur 6.1

Befolkningen - fordelt på alder og intervaller af disponibel indkomst. 2010Andel af gruppen, pct.35302520151050Under 100100-125125-150150-200200-300300-500Over 500Tusinde kr.15-64 år65-74 år75-89 årOver 90

10 pct.af enligemellem 65-74 leverfor under 122.200 kr.

I tabellen nedenfor opdeles de ældre i deciler, hvor de 10 pct. afgruppen med den laveste indkomst udgør 1. decil og de næste 10 pct.med højest indkomst udgør 2. decil. Her fremgår det, at de 10 pct.enlige ældre mellem 65 og 74 år med lavest disponibel indkomst havdeen disponibel indkomst på under 122.200 kr. For henholdsvis enlige 75-

89 årige og dem over 90 år var de tilsvarende tal 120.100 kr. og117.400 kr.Lavere indkomst pr.person i parforhold

Den disponible familieindkomst, blandt de 10 pct. med lavest indkomst,var under 203.700 kr. for par, hvor yngste medlem i parforholdet ermellem 65 og 74 år. Dette svarer til 101.850 kr. pr. person i parfor-holdet, altså mindre end for enlige. Der er dog en række stordrifts-fordele ved at bo flere sammen. Derfor er denne forskel ikke ens-betydende med at de ældre i parhold har en lavere levestandard.Årsagen hertil er blandt andet det lavere personlige tillæg til folke-pensionen for ældre i parforhold. Læs mere herom i afsnit 6.4.De 10 pct. med den højeste disponible indkomst blandt de enlige 65-74årige havde alle en disponibel indkomst på over 282.000 kr. i 2010. Forparforhold, hvor yngste medlem i parforholdet er mellem 65 og 74 år,var det samme tal 502.300 kr. Ikke overaskende falder indkomstenblandt de ældre, der tjener mest, med alderen, i takt med at erhvervsar-bejde bliver mindre udbredt og udbetalinger fra ratepensioner ophører.Decilgrænser.Disponibel familieindkomst - fordelt på alder og familietype. 2010FamilietypeEnlige65-74 år75–89 år90 år +65-74 årPar75–89 år90 år +

Indkomsten for deældre medhøjest indkomst

Tabel 6.2

tusinde kr.

1. decil2. decil3. decil4. decil5. decil6. decil7. decil8. decil9. decilVelhavendeældrei Gentofte

122,2135,0143,1150,4159,8173,2193,0223,5282,0

120,1132,6139,7145,6151,6160,9174,8195,7239,7

117,4131,2138,7144,3149,9158,0169,2186,9224,3

203,7219,9237,7257,8281,9311,6348,8403,1502,3

191,1203,1212,6224,6241,8263,8293,4334,9411,7

180,9193,3202,0215,8233,5253,5286,5331,7398,3

Kortet nedenfor viser den gennemsnitlige disponible indkomst for 65+fordelt på kommuner. De ældre i Gentofte har landets højeste indkomstefter skat. Den disponible indkomst er her i gennemsnit på 310.500 kr. i2010. Herefter følger de ældre i Rudersdal og Hørsholm kommune, meden disponibel indkomst på henholdsvis 300.800 kr. og 277.000 kr. omåret.De laveste indkomster blandt de ældre findes på henholdsvis Langelandog Morsø, hvor den gennemsnitlige disponible indkomst i 2010 var hhv.141.500 kr. og 142.200 kr. for personer over 65 år. I Københavnskommune udgjorde den gennemsnitlige disponible indkomst 168.600kr. og i Aarhus Kommune 189.300 kr.

Lavere indkomstpå øerne

84Figur 6.2

Disponibel indkomst - fordelt på kommuner for personer over 65 år. 2010Disponibel indkomst, Tusinde kr.140 - 159160 - 169170 - 189190 - 219220 - 440

� Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)

6.2Erhvervs-indkomst …

Erhvervsindkomst

Erhvervsindkomsten udgøres af løn og overskud af selvstændigvirksomhed. Jo ældre vi bliver des lavere bliver den gennemsnitligeerhvervsindkomst.I 2010 er den gennemsnitlige erhvervsindkomst for gruppen af 65 til 69årige 59.500 kr. Nu var det dog kun 28,9 pct. af de 65-69 årige, somhavde indkomst fra arbejde i løbet af 2010. Den gennemsnitligeerhvervsindkomst for dem, som havde erhvervsindkomst i løbet af åretvar for de 65-69 årige 208.600 kr. i 2010.De 70-74 årige har en gennemsnitlig erhvervsindkomst på 16.580 kr. i2010. Ser man udelukkende på den del af gruppen, som havdeerhvervsindkomst i løbet af 2010, var den gennemsnitlige erhvervs-indkomst dog 112.800 kr. om året.

… for de65-56 årige

… for de70-74 årige

85Figur 6.3

Gennemsnitlig erhvervsindkomst. 2010Tusinde kr.500400300200100050-5455-5960-6465-6970-7475-7980-8485-8990+ ÅrMed erhvervsindkomstAlle

Større forskelmellem kønnår alderen stigerHøjestarbejdsindkomsttil mænd

Fordeles den gennemsnitlige erhvervsindkomst på mænd og kvinder,ses det at mænd generelt har en højere erhvervsindkomst end kvinder,og at denne forskel stiger med alderen.Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for mænd mellem 60 og 64 årvar i 2010 på 240.200 kr., hvilket er 73 pct. mere end kvinderne med engennemsnitlig erhvervsindkomst på 138.400 kr. Blandt de 65 til 69årige falder erhvervsindkomsten til hhv. 88.100 kr. for mænd og 31.900kr. for kvinder. I denne aldersgruppe er den gennemsnitlige erhvervs-indkomst altså næsten tre gange så stor som kvindernes.En stor del af forklaringen på disse kønsforskelle skal findes ikvindernes tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Af de 65-69årige, er det således 37,7 pct. af mændene, som havde en erhvervs-indkomst i løbet af år 2010. Det samme gælder kun for 20,5 pct. afkvinderne. Blandt de 70-74 årige mænd er det 22,5 pct., som harerhvervsindkomst. Det samme gælder her for 9,0 pct. af kvinderne.Gennemsnitlig erhvervsindkomst for mænd og kvinder. 2010Tusinde kr.4003503002502001501005050-5455-5960-6465-6970-7475-7980-8485-8990+ÅrMændKvinder

Mænd bliver længerepå arbejdsmarkedet

Figur 6.4

86Mange ældre medselvstændigvirksomhed

Relativt mange ældre tjener en god del af deres erhvervsindkomst, somoverskud fra selvstændig virksomhed. For personer over 65 år udgøres31,2 pct. af erhvervsindkomsten således af overskud fra selvstændigvirksomhed. Dette gælder kun 7,4 pct. af erhvervsindkomsten forpersoner under 65 år.De kommuner som har den højeste andel af indkomst fra selvstændigvirksomhed er Lemvig og Samsø kommune, hvor personer over 65 år,tjener hhv. 55,8 pct. og 53,5 pct. af erhvervsindkomsten i egne virk-somheder.Den laveste andel af erhvervsindkomst fra selvstændige virksomhederfinder vi i forstadskommunerne nær København. Lavest er andelen iGreve, hvor kun 9,3 pct. af erhvervsindkomsten kom fra egne virksom-heder og de resterende 90,7 pct. altså tjenes i lønmodtagerjob.I Aarhus kommune tjenes 35,4 pct. af erhvervsindkomsten i selv-stændige virksomheder, mens det kun gælder 21,4 pct. af erhvervs-indkomsten i København for personer over 65 år.

Mangeselvstændigei provinsen

Få selvstændige ihovedstadsområdet

Figur 6.5

Andel af erhvervsindkomst fra selvstændige virksomheder på kommunerfor personer over 65 årUnder 20 pct.20 - 27,5 pct.27,5 - 35 pct.35 - 40 pct.Over 40 pct.

� Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)

6.3Folkepension udgørmere end halvdelenaf pensionen

Løbende pensionsudbetalinger

Folkepensionen udgør 57,8 pct. af de løbende pensionsudbetalinger forde 65-74 årige. For personer over 75 år udgør den 66,8 pct. Folke-pension mv. består udover folkepensionens grundbeløb af pensions-tillægget og supplerende ældreydelse (ældrecheck).Udbetalinger fra private rate og livrente pensioner er højest for yngsteældre. For de 65-74 årige udgjorde de således 21,8 pct. af de samledeløbende udbetalinger, mens andelen 16,3 pct. for personer over 65 år.Udbetaling af kapitalpensioner, samt engangsbeløb fra ATP, LD og SP erikke en del af de løbende pensioner, men dækkes i afsnit 6.4 om hævedepensioner nedenfor.

Figur 6.6

De løbende pensionsudbetalinger - fordelt efter type af pension

65-74 årØvrige rateog livrente-pensioner21,812,9Tjeneste-mands-pension13,17,4ATP57,84,0Pct.

Over 75 årPct.

16,3

66,8Folke-pension

Tjenestemandspensionen er en pensionsordning for tjenestemænd ikommunerne, regionerne og staten. I modsætning til andre pensions-ordninger afhænger pensionens størrelse ikke af indbetalte bidrag ogdet investeringsafkast pensionsselskabet opnår af den opsparedekapital. Den afhænger i stedet af lønniveau og anciennitet.Enlige modtagermere i folkepension

Enlige ældre modtager en væsentligt højere folkepension end ældre iparforhold. Dette skyldes primært to forhold. Den første årsag er, atenlige modtager et større pensionstillæg end personer i parforhold. Denanden årsag er, at andelen af enlige er stigende med alderen, samtidigfalder øvrige indtægter med alderen. Dermed får mange enlige i kraft afderes lave indtægt ret til fuld folkepension med tillæg og ofte inklusivsupplerende pensionsydelse, bedre kendt som ældrechecken.

88Folkepensionen kan opdeles i et grundbeløb, et pensionstillæg og den supplerendepensionsydelse.Folkepensionens grundbeløb er på 68.556 kr. om året før skat i 2012.Grundbeløbet kan blive sat ned, hvis vedkommende har en større indtægt fraarbejde.Enlige får et pensionstillæg på 71.196 kr. om året før skat i 2012. Er man gift ellersamlevende, er tillægget på 34.416 kr. om året. Pensionstillægget bliver sat ned,hvis man har årlige indtægter over en vis størrelse ved siden af folkepensionen.Tillæggets størrelse afhænger af din personlige tillægsprocent. Denne påvirkes afbåde ens egen indtægt og ens eventuelle ægtefælles eller samlevers indtægt.Indtægter her omfatter modsat reduktionen i grundbeløbet også indtægter fra ikkearbejdsrelateret indkomst, som fx nettorenteindtægter.Den supplerende pensionsydelse, bedre kendt som ældrechecken udgør i 2012 optil 11.200 kr. årligt. For at kunne modtage ældrechecken må man selv og enseventuelle ægtefælle ikke have en samlet likvid formue over 77.700 kr. Ydelsenreguleres i lighed med pensionstillægget med den personlige tillægsprocent.Herudover har folkepensionister en udvidet ret til en række ydelser somvarmetillæg, helbredstillæg, forhøjet boligstøtte samt pensionistnedslaget iejendomsværdiskatten. Værdien af disse ordninger er ikke inkluderet i dette afsnitom løbende pensioner.Alle personer som har været bosat i Danmark mere end 40 år mellem det 15. og65. fyldte år har ret til fuld folkepension. Har man boet i Danmark under 40 årmodtages reduceres pensionen størrelse.Tabel 6.3

Gennemsnitlige løbende pensionsudbetalinger, personer over 65 år -fordelt efter familietype. 2010PersonerI altLøbende udbetalingerFolke- ogførtidspensionATPTjeneste-Privatemands- ratepensionerpensionog livrente

I alt. . . . . . . . . .Enlige mænd. .Enlige kvinder. .Par mænd. . . . .Par kvinder. . . .

antal932 355121 863284 854294 217231 421

tusinde kr.162,4181,3176,2169,4126,6100,1118,0123,381,985,59,610,86,513,28,321,121,221,327,013,431,531,325,247,319,4

ATP er en livrente uafhængig af køn. Dvs. at en mand og en kvinde somhar indbetalt samme beløb til ATP, vil få udbetalt den samme månedligerate, så længe de lever. Dermed sker der en omfordeling fra dem der dørtidligt til dem der levere længere. Når ATP udbetalingerne udgør enstørre del af mændenes pensionsudbetalinger end den gør forkvindernes skyldes det primært, at mænd gennemsnitligt har væretvæsentligt flere år på arbejdsmarkedet end kvinder blandt dennuværende generation af pensionister.

Danske folkepensionister fik i gennemsnit udbetalt 162.400 kr. iløbende pensioner. Men udbetalingerne varierer en del, hvad enten defordeles på alder, familietype eller bopælskommune.Udbetalingerne erstørst i Rudersdal …

Rudersdal kommune er den kommune med de største løbendepensionsudbetalinger. En folkepensionist i Rudersdal kommune fiksåledes gennemsnitligt udbetalt 226.100 kr. Heraf var 99.600 kr. fraprivate livrente og rate pensioner. Kommunen med de næsthøjesteløbende udbetalinger er Gentofte med 222.800 kr. Uden for hoved-stadsområdet, er pensionisterne i Århus de bedst stillede, med engennemsnitlig udbetaling på 172.200 kr.Ikast-Brande er den kommune, hvor folkepensionisterne har de lavesteløbende pensionsudbetalinger. I 2010 fik en gennemsnitlig pensionisther udbetalt 144.000 kr. fra offentlige-, arbejdsmarkeds og privatepensionsordninger. Heraf er det kun omkring 13 pct. eller godt 19.000kr. som kommer fra privat opsparing.Størrelsen på udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og privatepensioner afhænger i høj grad af personens tilknytning til arbejds-markedet før pensionsalderen.

… og mindsti Ikast-Brande

Figur 6.7

Gennemsnitlige løbende pensionsudbetalinger i alt for personerover 65 år. 2010. Tusinde kr.

Pensioneredetopledere har destørste privatepensions-udbetalinger …

Således fik 65-69 årige personer i 2010, som 10 år tidligere vartopledere indenfor deres virksomheder udbetalt 102.100 kr. fra deresprivate pensionsudbetalinger. Til sammenligning hermed gav privatepensionsordninger en årlig udbetaling omkring 20.000 kr. for personersom 10 år tidligere var lønmodtagere på grundniveau eller arbejdsløse.

90… men modtagermindre fra detoffentlige

Til gengæld har mange som har været topledere og lønmodtagere påhøjeste niveau så høj indkomst, at de kun er berettiget til at modtagefolkepensionens grundbeløb og modtager dermed gennemsnitligt70.800 kr. om året i pension fra det offentlige.Personer som 10 år tidligere var arbejdsløse modtager i gennemsnitomkring 97.200 kr. fra det offentlige. Dette er noget over, hvad løn-modtagere på grundniveau modtager fra det offentlige. Til gengæld harlønmodtagerne på grundniveau højere arbejdsmarkedspensioner og fiki 2010 udbetalt alt i alt udbetalt 5.500 kr. mere fra de løbendepensionsordninger end de som var arbejdsløse 10 år tidligere.

Tabel 6.4

Løbende udbetalinger - fordelt på socio-økonomisk status 10 år tidligere.65-69 årige folkepensionister. 2010PersonerI altLøbende udbetalingerFolke-pensionmv.ATP ogPrivatetjeneste-rate-mands pensionerpension og livrente

Socio-økonomisk status i 2000antalSelvstændige. . . . . . . . . . . . . . . .Topledere. . . . . . . . . . . . . . . . . . .Lønmodtager på højeste niveau.Lønmodtager på mellemniveau. .Lønmodtager på grundniveau. . .Øvrige Lønmodtagere. . . . . . . . .Arbejdsløse. . . . . . . . . . . . . . . . . .Førtidspensionister. . . . . . . . . . . .Overgangsydelse. . . . . . . . . . . . .Øvrige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

tusinde kr.

19 5925 97322 96124 70673 55339 16513 61135 89317 10014 153

136,5271,3267,8191,2141,3135,8135,8162,8117,6135,4

88,470,868,879,888,991,797,2136,198,292,6

10,398,5121,946,229,322,218,916,211,416,6

37,8102,177,165,223,122,019,810,58,026,1

6.4

Hævede pensioner

Hævede pensioner omfatter primært udbetalinger af kapitalpensionerog kapitalforsikringer knyttet til pensionsopsparingen. Hertil kommerengangsudbetalinger fra ATP ved invaliditet eller dødsfald, udbeta-linger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og den særlige pensions-opsparing (SP). Løbende pensionsudbetalinger som livrenter ogratepensioner indgår ikke i opgørelsen af de hævede pensioner. Læsmere om disse i afsnit 6.3.Regelændringerfor udbetalingaf kapitalpension

Fra 30. maj 2009 har pensionsejerne kunnet vente med at få udbetaltkapitalpensionen, til 15 år efter de er nået efterlønsalderen mod ti år førændringen. Dette gælder uanset om du er berettiget til efterløn eller ej.Samtidig er der åbnet for, at man nu kan hæve sin pension af flereomgange mellem det 60. og 75. fyldte år, hvor man tidligere skullehæve hele pensionen på én gang.

Såfremt kapitalpensionen udbetales i tide, dvs. mellem det 60. og det75. fyldte år, ved livstruende sygdom, førtidspensionering eller veddødsfald, betales en statsafgift på 40 pct. af den hævede pension. Dogkun 25 pct. for visse pensionsordninger oprettet før 1. januar 1980.Vælger man derimod at hæve sin kapitalpension før efterlønsalderen, erafgiften på 60 pct. Samme regler om afgifter gælder udbetalinger fraLD.Hævedeengangsbeløb for23,5 mia. kr.

I 2011 hævede befolkningen engangsbeløb for i alt 23,5 mia. kr. frapensionsordningerne. Heraf var 12,0 mia. kr. fra kapitalpensioner hæ-vet i tide. Øvrige udbetalinger som hovedsageligt består af forsikrings-udbetalinger knyttet til pensionsordningen udbetalt som engangsbeløbog pensioner hævet i utide udgjorde godt 7,8 mia. kr.I tilfælde af dødsfald inden udbetalingen af ATP er startet, udbetalesATP-opsparingen til ægtefælle, samlever eller eventuelle børn som etengangsbeløb. ATP udbetales ligeledes som et engangsbeløb, såfremt atindbetalingen er så lille, at man står til at modtage en livrente på under2.500 kr. om året. I 2011 udbetaltes tæt ved 900 mio. kr. på denne vis tilefterladte og personer med lav ATP opsparing.Personer i beskæftigelse i perioden 1977 til 1979 fik som kompensationfor den suspenderede dyrtidsregulering af deres løn indsat et beløb hosLD. For en fuldtidsbeskæftiget i perioden var dette beløb i datidskroner4.363 kr.

ATP udbetales somengangsbeløb veddødsfald eller lilleopsparing

2,7 mia. kr. fraLønmodtagernesDyrtidsfond (LD)

Efter mange år med inflation og pæne afkast fik en person, som varfuldtidsbeskæftiget fra 1977 til 1979 og gik på pension i ultimo 2011,udbetalt i omegnen af 102.000 kr. fra LD. Dette resulterede i 2011 i ensamlet udbetaling på næsten 2,7 mia. kr. fra LD.Hævede pensioner. Årets priserHævedepensioneri alt1Herafkapital-pensionerhævet i tide9 99710 84610 70311 32412 16013 04015 46916 71714 48211 48112 013SPudbetalingerATPLDengangs- udbetalingerudbetalinger

Tabel 6.5

mio. kr.

200120022003200420052006200720082009201020111

............................................

13 80214 92414 92815 88116 70217 75320 45822 61821 29118 68819 881

8710317530654250138233744 1242 57531

458670482614658699727765798921888

1 9772 6062 4692 4412 2792 2733 0343 6243 8582 4562 718

Eksklusiv udbetalinger fra SP, ATP og LD

Omkring halvdelen (51,1 pct.) af de hævede pensioner i 2010 varkapitalpensioner hævet i tide. Dette svarer til 12 mia. kr. Disse midlerblev udbetalt til i alt 72.000 personer, som hævede hele eller dele afderes kapitalpension, svarende til at de i gennemsnit fik udbetalt167.000 kr. Af disse blev godt 66.700 kr. betalt i afgift til staten.De øvrigt hævede pensioner består primært af forsikringsudbetalingerknyttet til pensionsordninger samt kapitalpensioner hævet før tid. Disseudgjorde 33,5 pct. af de hævede pensioner. Engangsudbetalinger fraATP samt penge fra LD udgjorde de resterende 15,4 pct. i 2011.Figur 6.8

Hævede pensioner - fordelt efter type. 2011Pct.ATP - engangsudb.3,8LD11,6

Øvrigthævedepensioner

51,133,5

Kapitalpensionerhævet i tide

Kvinder hæver derespensioner tidligereend mænd

En del mænd og kvinder valgte i 2011 at få udbetalt deres kapital-pensioner, samtidig med at de pensioneres, hvilket for manges ved-kommende er, når efterlønsalderen nås ved de 60 år eller ved de 65 år,hvor man kan gå på folkepension. Særligt blandt mænd udbetales enstor del af kapitalpensionerne dog først, umiddelbart inden fristen for,hvor pensionerne før regelændringen i 2009 senest skulle udbetales.Mænd mellem 60 og 72 år hævede i 2011 næsten 19.100 kr. i gennem-snit. Gennemsnittet for kvinder var lidt over 11.300 kr. Kvinder hæverkapitalpensionen relativt tidligt i forhold til mændene. Således er detgennemsnitligt 45,0 pct. af kapitalpensionerne, som hæves, når kvinderer mellem 60 og 65 år, mens det tilsvarende tal for mænd er 37,1 pct.Dette kan blandt andet tilskrives den lavere gennemsnitlige tilbage-trækningsalder fra arbejdsmarkedet blandt kvinder.

93Figur 6.9

Hævede pensioner pr. indbygger, eksklusiv ATP, LD og SP. 2011Tusinde454035302520151050Under 6060616263646566676869707172Over72

Mænd

Kvinder

6.5Formuen stigermed alderen

Formuer

Udover indkomsten er også formuerne af væsentlig betydning for deældres økonomiske vilkår. Der er en klar tendens til at størrelsen af denpersonlige formue stiger med alderen. Den gennemsnitlige nettoformuefor en 15-64 årig er 132.800 kr. Dette er væsentligt lavere end degennemsnitlige formuer blandt de ældre. For de 65-74 er dengennemsnitlige nettoformue på 700.200 kr. og for personer over 90 årer den på 851.100 kr.Det er dog ikke muligt at lave en komplet formuestatistik. Hovedele-menterne, som indgår i nedenstående opgørelse af formuen er såledesindestående i pengeinstitutter, kursværdi af værdipapirer i depot pr.31/12 i året samt ejendomsværdi af danske ejendomme. Ligeledesindgår oplysningen om gæld til pengeinstitutter og realkredit.De elementer som mangler i formueopgørelserne er primært pensions-formuerne, samt værdien af biler, lystbåde, campingvogne mv.Ligeledes er det for personer med selvstændig virksomhed ikke altidmuligt at skelne mellem ejerens private aktiver og passiver, fra ditto ihans/hendes virksomhed. Derfor er personer med overskud/underskudaf selvstændig virksomhed ekskluderet i nedenstående opgørelse.

Ikke en kompletformuestatistik

Andelen af ældre,som bor i ejerboligfalder med alderen

Med alderen falder andelen af ældre, som bor i ejerbolig, derfor er dengennemsnitlige værdi af danske ejendomme som vurderet af SKAT kun379.200 kr. for personer over 90 år, hvor den er oppe på 647.000 kr. forde 65-74 årige. Til gengæld bor de ældre, som bliver boende i deresboliger, ofte i mere værdifulde boliger. Således er den gennemsnitligeværdi af ejendomme boligejere over 90 år på hele 1,4 mio. kr. mod995.000 kr. for boligejere mellem 65 og 74 år i 2010.De finansielle aktiver, som består af indestående i pengeinstitutter, samtkursværdien af værdipapirer i depot, stiger generelt med alderen, for

boligejere såvel som lejere. Ser man på gælden er den klare tendens, atden nedbringes med alderen.Tabel 6.6

Formue - fordelt efter alder og boligtype. 2010FinansielleaktiverEjere15-64 år. . . . . .65-74 år. . . . . .75-89 år. . . . . .Over 90 år. . . .Lejere15-64 år. . . . . .65-74 år. . . . . .75-89 år. . . . . .Over 90 år. . . .alle15-64 år. . . . . .65-74 år. . . . . .75-89 år. . . . . .Over 90 år. . . .Ejendoms-vurderingtusinde kr.

Gæld

Netto-formue

149,6399,4567,3718,377,9216,6319,7468,5117,1329,3426,5526,5

769,7995,51 110,01 405,251,986,967,969,1444,1647,1517,2379,2

661,5395,3253,7187,0147,684,728,314,5428,3276,2125,554,5

257,9999,61 423,71 936,5-17,8218,8359,3523,0132,8700,2818,2851,1

Gennemsnitstal kan dække over en betydelig spredning indenfor engruppe. Derfor ses det nedenfor, hvordan personer inden for alders-grupperne fordeler sig på formueintervaller. Her fremgår det at 41,2pct. af de 15-64 årige har en negativ nettoformue, dvs. at de skyldermere væk end de ejer. Det samme gør sig gældende for 15,6 pct. af de65-74 årige, mens det kun gælder for hhv. 6,4 og 2,5 pct. af de 75-89årige og personer over 90 år.Uanset hvilke årgange man ser på er andelen af årgangene med ennettoformue over 1 mio. kr. relativt ens for personer over 65 år. Her hargodt 25 pct. af grupperne en nettoformue over 1. mio. kr., det sammegælder kun for 6,5 pct. af gruppen under 65 år.Figur 6.10

Fordeling af nettoformue ekskl. pensionsformue. Tusinde kr. 2010Tusinde kr.:Over 90 år75-89 år65-74 år15-64 år02,56,415,641,22040Under 039,936,829,10-200200-1.00032,029,929,734,660Over 1.00025,626,925,617,6806,5100 Pct.

Uddannelse

Uddannelsesforhold for gruppen 65+ vil i dette kapitel blive belyst udfra to aspekter. Indledningsvis ses der nærmere på aldersgruppensuddannelsesniveau og om dette ændrer sig over tid. Derefter sesnærmere på, hvilken uddannelsesaktivitet, den ældre aldersgruppeengagerer sig i.

7.1

De ældres uddannelsesprofil

Først vil vi se nærmere på gruppens uddannelsesprofil og de ændringer,den undergår i disse år. Vil man fx finde forskelligt uddannelsesniveau,når man ser på mænd og kvinder hver for sig, og er der forskel iudviklingen over tid for de to køn. Der ses også på eventuelle forskelle iuddannelsesniveauet, når det geografiske aspekt inddrages.

7.1.1Ældre har lavereuddannelsesniveauend yngre

Uddannelsesløft er på vej

Næsten halvdelen i aldersgruppen 65+, nemlig 44 pct., gik ikke videre iuddannelsessystemet, da de havde fuldført grundskolen. Dette er kuntilfældet for en femtedel af de 25-64-årige. Uddannelsesprofilen for deældre adskiller sig således væsentligt fra den yngre aldersgruppe.Andelen med gymnasial uddannelse, som den højeste fuldførte uddan-nelse, er næsten fem gange højere blandt de 25-64 årige end blandt deældre aldersgrupper, hvor lidt over 1 pct. har studentereksamenen somhøjest fuldførte uddannelse.

Figur 7.1

Fordeling efter højeste fuldførte uddannelse. 31. december 2010100908070605040302010025-64-årige65+årige55-64-årige65-74-årige75+årigeMVUKVUErhvervsfagligGymnasialGrundskolePct.UoplystBachelor og LVU

Anm. Forkortelserne KVU, MVU og LVU betyder hhv. kort videregående, mellemlangvideregående og lang videregående uddannelse.

Hvad angår erhvervsfaglige uddannelser er der ikke den store forskel påaldersgrupperne. Omkring en tredjedel har denne uddannelse som

højest fuldførte uddannelse, og det gælder således både de ældre og deyngre. Dette er det eneste uddannelsesområde, hvor aldersgrupperneligger på samme niveau. For videregående uddannelse er andelen der-imod næsten dobbelt så stor blandt de yngre. Især de lange videre-gående uddannelser forekommer langt hyppigere blandt de yngre.Blandt de ældre ses store forskelle for gruppen 65-74-årige sammen-holdt med personer på 75 år og derover. Mens 50 pct. af de ældste ikkehar taget uddannelse ud over grundskolen, gør dette sig kun gældendefor 39 pct. af gruppen 65-74 år. Og andelen med en videregåendeuddannelse er næsten dobbelt så stor blandt de yngste af de ældre (dvs.65-74-årige).Markantuddannelsesløfter undervejs

Man kan ydermere forvente, at uddannelsesprofilen for gruppen 65+vil ændre sig væsentlig i de kommende år og vil nærme sig uddannelses-niveauet, som ses i de yngre årgange. De 55-64-årige, som vil indtræde igruppen af 65+-årige i de kommende ti år, vil bidrage til et yderligereløft af uddannelsesniveauet, idet kun 28 pct. i gruppen af de 55-64-årige ikke har taget uddannelse ud over grundskolen, hvilket er næstendet halve af gruppen 75 år og derover.For videregående uddannelser har 28 pct. af de 55-64-årige taget enkort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens dette kungælder for 12 pct. af de personer, der er i 75+-gruppen.

7.1.2

De yngre generationer har et højere uddannelsesniveau

De 35-årige har de sidste ti år været betydeligt højere uddannet end de65-årige. Uddannelsesniveauet i den del af befolkningen, som ergrundlaget for arbejdsstyrken, er således blevet forbedret i takt med, atnye generationer er kommet til. 39 pct. af de 35-årige havde en videre-gående uddannelse og 13 pct. en lang videregående uddannelse i 2010.Figur 7.2

Højeste fuldførte uddannelse. 31. december 2010Bachelor, Lang videregående udd.Mellemlange videregående udd.Korte videregående udd.Erhvervsfaglige udd.Gymnasiale udd.GrundskoleUoplyst0510 15 20 25 30 35 40 45 Pct.65-årige35-årige

Af de 65-årige havde blot 23 pct. en videregående og 5 pct. en langvideregående uddannelse. Der er også stor forskel på andelen, der haren grundskoleuddannelse som højst fuldførte uddannelse. Dette gælder32 pct. af de 65-årige og 16 pct. af de 35-årige.Især kvindernesuddannelses-niveau stiger

Det er særligt kvinderne, der har et forskelligt uddannelsesniveau i de toaldersgrupper. 44 pct. af de 35-årige kvinder havde i 2010 en videre-gående uddannelse, mod 22 pct. af de 65-årige. 13 pct. af de 35-årigekvinder havde en lang videregående uddannelse. Blandt de 65-årige vardenne andel 3 pct. I begge aldersgrupper er en erhvervsuddannelsemest almindelig. Denne uddannelse havde 35 pct. af de 35-årige og 41pct. af de 65-årige.En opgørelse af de 65-åriges uddannelsesniveau for 30 år siden, da devar 35 år, viser, at deres uddannelse kun har ændret sig lidt siden 35-års-alderen. Andelen med en grundskoleuddannelse er faldet fra 34pct. til 32 pct., mens andelen med en videregående uddannelse stigerfra 21 pct. til 23 pct.

Kun lille ændring afuddannelsesniveauetefter 35-års-alderen

7.1.3Flest mændhar tageten uddannelse

Uddannelsesprofil for mænd og kvinder

I aldersgruppen 65-74-årige har mange flere mænd end kvinder fuldførten erhvervsuddannelse, og flere har højere uddannelser. Mens 33 pct. afmændene ikke havde fuldført en uddannelse ud over grundskolen i år2010, gjorde dette sig gældende for 45 pct. af kvinderne. For bådemænd og kvinder gælder det, at uddannelsesniveauet er steget blandtpersonerne i aldersgruppen 65-74 i perioden 2000-2010 - mest for kvin-der, og uddannelsesniveauet for de to køn nærmer sig derfor hinanden.Højest fuldførte uddannelse for aldersgruppen 65-74-årigePct.70Mænd-20006050403020100GrundskoleGymnasial, erhvervsfagligVideregåendeKvinder-2000Mænd-2005Kvinder-2005Mænd-2010Kvinder-2010

Figur 7.3

Kønsforskellener ved at udlignes

Andelen, der kun har fuldført grundskolen er faldet for begge køn, idet46 pct. af mændene og 63 pct. af kvinderne i år 2000 ikke havde fuldførten formel uddannelse ud over grundskolen, og faldet var således påhhv. 13 og 18 procentpoint.

Andelen af kvinder med en erhvervsfaglig uddannelse eller evt. engymnasial uddannelse (sidstnævnte er dog en ret lille gruppe), er stegetfra 24 pct. i år 2000 til 35 pct. i 2010, altså med 11 procentpoint.Stigningen var 6 procentpoint for mænd i samme uddannelsesgruppe.Andelen af de 65-74-årige, der har fuldført en videregående uddannelseer for begge køn steget 7 procentpoint fra år 2000 til 2010.

7.1.4Ældre i Københavnsomegn er bedstuddannet

Uddannelsesprofil opgjort på kommune

I Københavns omegn finder man den største andel i aldersgruppen 65+,som har fuldført en uddannelse ud over grundskolen. Mere end 70 pct.af de ældre har fuldført gymnasiet eller en erhvervsuddannelse i Furesø,Rudersdal, Hørsholm og Gentofte kommuner. Den laveste andel – 31pct. – finder man på Læsø og den næstlaveste andel findes i Billund,Vesthimmerland og Morsø kommuner, der alle ligger på 34 pct. Pålandsplan har 50 pct. i aldersgruppen 65+ fuldført en uddannelse udover grundskolen.Andel personer i aldersgruppen 65+, der har fuldført en uddannelse udover grundskolen. 31. december 2010Andel med uddannelse ud over grundskolen30,919 - 39,99940,000 - 44,99945,000 - 49,99950,000 - 59,99960,000 - 74,197

Figur 7.4

� Kort- og Matrikelstyrelsen (G. 5-00)

7.2

De ældres uddannelsesaktivitet

Vi vil nu se nærmere på de ældres uddannelsesaktiviteter – hvilke akti-viteter deltager de i, og hvilke grupper blandt de ældre er de mestaktive. I analyserne anvendes to forskellige datagrundlag, der har hversit fokus og afgrænsning.

7.2.115.100 fulgteoffentligvoksenuddannelse

Ældres voksenuddannelse

15.100 personer i aldersgruppen 65 og derover deltog i undervisnings-året 2009/2010 i et kursus under den offentlige regulerede voksen-uddannelse. I alt fulgte kursisterne 22.900 kurser, hvilket såledesbetyder, at de i gennemsnit tog 1,5 kurser hver.Den offentligt regulerede voksenuddannelse omfatter bl.a. VUC, AMUog kurser på universiteterne, mens fx privat undervisning, aftenskole ogsport- og motionsundervisning ikke er omfattet.Deltagelsen i de offentligt regulerede voksenuddannelser falder, ikkeoverraskende, markant med alderen. Faldet er størst inden for deerhvervsrettede kurser især inden for AMU-kurser og mindst inden forde almene kurser (VUC).

Tabel 7.1

65+-åriges deltagelse i offentlig reguleret voksenuddannelse. 201065+årigeI alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Almen voksenuddannelse. . . . . . . . . . . . .Forberedende voksenuddannelse. . . . . . .Almengymnasiale uddannelser. . . . . . . . .Erhvervsfaglig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .AMU kurser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Korte videregående uddannelser. . . . . . .Mellemlange videregående uddannelserBachelor. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Lange videregående uddannelser. . . . . .22 91912 6671912 445656 9491355230810765-69-årige14 8157 3821301 536425 32791431956970-74-årige5 5873 56036673121 152284923075+årige2 5171 7252523611470165218

7.2.212.000på VUC

VUC-, HF- og kurser inden for landbrug er de mest søgte

De ældres kursusvalg koncentrerer sig primært om de almene fag, somto ud af tre af kursisterne har valgt. Heraf deltager 11.900 i enkelt-fagene inden for den almene voksenuddannelse ved Voksenuddannel-sescentrene, (VUC). Endvidere deltog 2.400 i HF-enkeltfag (Almengymnasiale uddannelser), og her er hver tiende HF-kursist 75 år ellerderover.Næsten 7.000 kursister deltog i en Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU).Med 1.500 personer på kurser inden for planteproduktion blev disseAMU-kurser til de mest populære. 900 fulgte kurser i administration ogpå tredje- og fjerdepladsen fulgte kurser i anlæg af grønne områder ogkurser inden for detailhandel.På erhvervsskolerne deltog 128 i kurser som it-administrator, og påuniversiteterne fulgte aldersgruppen 65+ næsten udelukkende faginden for det humanistiske fagområde. Topscorer er historie med 63

1.500 på kursus iplanteproduktion

IT og humaniora

100

kursister, efterfulgt af kurser inden for filosofi, kunsthistorie og itali-ensk, som hver havde 25-30 kursusdeltagere.

7.2.3384 i gang med enuniversitetsuddannelse

Ældres deltagelse i videregående uddannelse

Langt størstedelen af de ældres uddannelsesaktivitet ligger uden for detalmindelige uddannelsessystem. Men alligevel var næsten 400 af65+’erne i gang med en ordinær uddannelse i 2010. I næsten alletilfælde er der tale om, at de er indskrevet på et universitet. Også her sesdet, at det humanistiske fagområde dominerer. Teologi, historie ogkunsthistorie er de foretrukne fag med omkring 140 studerende.

7.2.4

Arbejdskraftundersøgelsens måling af kursusaktiviteten

Den følgende del af analysen er baseret på arbejdskraftundersøgelsen.Her spørges et repræsentativt udsnit af de 15-74-årige, bl.a. om de hardeltaget i kurser. Det kan fx være AMU-kurser, VUC eller pc-kurser, ellerder kan være tale om, at de har gået til noget i deres fritid, hvor demodtog undervisning af en lærer, instruktør eller træner. Deltagelse idet almindelige ordinære uddannelsessystem er således ikke med-regnet, mens voksenuddannelse i form af private kurser, aftenskole ogfx sport- og motionsundervisning indgår.Kursustype skiftermed alderenfor de 65+

Resultatet af analysen var en kursusdeltagelsen i 2010 på 22 pct. bådefor de 65-69-årige og for de 70-74-årige. Af tabel 7.1 fremgik det, atdeltagelsen faldt markant med alderen for offentligt regulerede kurser.Stigningen med alderen må således have fundet sted i deltagelsen i deøvrige kursustyper.

7.2.5Ældre kvindertager flere kurser

Ældres uddannelsesaktivitet belyst på køn og alder

Kvinder deltager i højere grad end mænd i uddannelsesaktiviteter. Detgælder for de 15-64-årige - og det gælder for aldersgruppen 65+.Faktisk øges kvindernes overrepræsentation med alderen.De ældres deltagelse i kurser og andre uddannelsesaktiviteter er nogetlavere end i de yngre aldersgrupper. Til gengæld skal det bemærkes, ataktiviteten kun ændrer sig lidt med alderen for de 65+. For mænd ses etfald fra 14 pct. til 12 pct. ved sammenligning af de 65-69-årige med de70-74-årige, mens andelen af kvinder i den ældste aldersgruppe faktisker større end blandt de ”yngre ældre”, dvs. de 65-69-årige. Forskellen påde to aldersgrupper er dog under ét procentpoint.

Ældre deltagermindre i kurserend yngre

101Figur 7.5

Deltagelse i ikke-ordinære uddannelsesaktiviteter på alder og køn. 2010Pct.403530252015105015-64-årige65-69-årige70-74-årigeI altMændKvinder

7.2.6Højere uddannelsemedfører merekursusdeltagelse

Uddannelsesniveauets betydning for deltagelse på kurser

Jo højere formel ordinær uddannelse, man har gennemført, johyppigere deltager man også i uddannelsesaktiviteter uden for detordinære uddannelsessystem. Dette gælder også for de ældre, som ilangt de fleste tilfælde ikke længere er aktive på arbejdsmarkedet.Deltagelsen er næsten den samme for de 65-69-årige og de 70-74-årige.Deltagelse i ikke-ordinære uddannelsesaktiviteter efter højest fuldførteuddannelse. 2010Pct.4035302520151050GrundskoleErfhvervsfaglig,GymnasialVideregående25-64-årige65-69-årige70-74-årige

Figur 7.6

102

7.2.7Ugifte og enkerdeltager mest påkurser og uddannelse

Kursusaktivitet efter civilstand

Mens 13 pct. af de 65-74-årige mænd deltager i kurser og andreuddannelsesaktiviteter, deltager mere end dobbelt så mange kvinder,nemlig 30 pct. En fordeling på civilstand viser, at man finder dettilsvarende mønster mellem kønnene, når man ser på de gifte og på defraskilte 65-74-årige. I begge grupper deltager kvinder ca. dobbelt såhyppigt som mænd i uddannelse. Blandt personer i enkestand, sesendnu større kønsforskelle, idet enker mere end tre gange så hyppigtsom enkemænd tager kurser. Kønsforskellene er markant størst for deugifte. Her deltager kvinder mere end seks gange så hyppigt i kursersom mænd.65-74-åriges deltagelse i ikke-ordinære uddannelsesaktiviteter - opgjortpå civilstand og køn. 2010KvinderI altUgiftFraskiltGiftEnke0510152025303540 Pct.Mænd

Figur 7.7

103

8.Syv medlemmer affolketinget erfyldt 65 år

Politisk deltagelse

Personer i aldersgruppen 65+ fylder relativt lidt i det politiske liv iDanmark. Blandt de 175 folketingsmedlemmer er der således kun syv,der er fyldt 65 år, og de befinder sig alle sammen i aldersgruppen 65-69år. Aldersgruppen 65+ udgør således kun 4 pct. af Folketingets med-lemmer. Blandt de i alt 804 kandidater, der var opstillet til folke-tingsvalget 15. september 2011, var 48 i aldersgruppen 65+, hvilketsvarer til 6 pct. Der er altså lidt flere ældre blandt de opstillede kandi-dater end de valgte.Opstillede og valgte kandidater til folketinget2001Opstil-ledeValgte2005Opstil-ledeValgte2007Opstil-ledeValgte2011Opstil-ledeValgte

Tabel 8.1

antalI alt. . . . .Under 30 år30-34 år.35-39 år.40-44 år.45-49 år.50-54 år.55-59 år.60-64 år.65-69 år.70 år +. .98412,08,511,210,113,814,218,07,62,91,617510,39,710,98,611,414,921,710,32,3-94713,49,811,111,214,412,013,910,62,70,8175pct.9,711,414,910,310,313,116,09,74,6-12,712,912,614,912,014,210,57,52,20,49,711,412,020,05,112,611,412,64,60,613,49,513,113,113,712,211,67,64,61,410,313,114,916,614,36,914,35,74,0-808175804175

I 2001 var 2,3 pct. af folketingsmedlemmerne i aldersgruppen 65+, (4folketingsmedlemmer), mens andelene var 4,6 pct. i 2005 og 5,2 pct. i2007 (svarende til 8 og 9 folketingsmedlemmer). Med de nuværende 7folketingsmedlemmer, der er fyldt 65 år, er der altså ikke sket nævne-værdige ændringer, hvad angår andelen af ældre folketingsmedlemmer,i løbet af de seneste tre folketingsvalg.Ældreer mere aktivepå lokalt plan

De ældre fylder lidt mere i landets kommunalbestyrelser og især i regi-onsrådene. Efter kommunal- og regionsrådsvalgene i 2009 var andelen ialdersgruppen 65+ 8,5 pct. blandt de 2.468 medlemmer af kommunal-bestyrelserne og hele 19,1 pct. blandt de 205 medlemmer af regionsrå-dene.Der er sket en kraftig stigning i andelen af ældre medlemmer afkommunalbestyrelser og regionsrådene i løbet af de seneste valg. Eftervalgene i 2005 var det således kun 4,7 pct. af kommunalbestyrelserneog 7,9 pct. af regionsrådene, der bestod af medlemmer, der var fyldt 65år på valgdatoen.

104Tabel 8.2

Opstillede og valgte kandidater til kommunalbestyrelser og regionsrådKommunalbestyrelser2001200520092005Regionsråd2009

Opstil- Valgte Opstil- Valgte Opstil- Valgte Opstil- Valgte Opstil- ValgteledeledeledeledeledeantalI alt. . . . .16 914 4 647 11 407 2 522 9 049 2 468 1 422pct.Under 30 år30-34 år.35-39 år.40-44 år.45-49 år.50-54 år.55-59 år.60-64 år.65-69 år.70 år +. .5,65,29,412,515,917,716,910,14,62,32,63,67,811,917,621,219,911,03,21,27,05,37,811,114,416,316,813,35,62,64,13,96,612,015,518,320,314,83,90,88,25,47,311,113,214,414,914,48,03,25,65,57,010,015,417,316,114,56,91,68,44,06,78,210,513,418,819,57,13,46,32,45,94,48,88,825,929,85,92,09,24,36,310,28,611,913,718,012,85,15,42,45,97,35,912,715,126,317,12,0205 1 103205

Tabel 8.3

Opstillede og valgte kandidater til Europa-Parlamentet1994Opstil-ledeValgte1999Opstil-ledeValgte2004Opstil-ledeValgte2009Opstil-ledeValgte

antalI alt. . . . .Under 30 år30-34 år.35-39 år.40-44 år.45-49 år.50-54 år.55-59 år.60-64 år.65-69 år.70 år +. .18314,27,18,212,621,315,38,77,14,90,5166,36,3-18,818,812,518,86,312,5-20517,69,85,46,313,716,616,67,35,41,516pct.-6,3--25,018,831,318,8--23,97,710,66,39,916,913,47,03,50,77,1-7,17,114,321,414,314,314,3-20,612,76,98,86,99,817,614,71,01,015,47,77,715,4-15,423,115,4--1421410213

Ingen ældre iEuropa-Parlamentet

Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet var der ingen af de 13valgte kandidater for Danmark, der var fra aldersgruppen 65+, ogblandt de 102 opstillede kandidater var der også kun en enkeltkandidat, der var fyldt 65 år. Ved valget i 2004 så det helt anderledesud, idet 14,3 pct. af de dengang 14 valgte kandidater var fyldt 65 år, dade blev valgt. De 14,3 pct. svarer dog kun til 2 ud af 14 kandidater, ogdet er klart, at udsvingene kan være store fra valg til valg, når der er taleom så få valgte kandidater. Ved valget i 1999 blev der heller ikke valgtnogen fra aldersgruppen 65+, mens der også i 1994 blev valgt 2, hvadder svarede til 12,5 pct. af de dengang 16 valgte.

10513 borgmestre harrundet de 65 år

Den øverste politiske ledelse i Danmark omfatter 23 ministre (opgjortmaj 2012), 98 borgmestre og 5 regionsformænd. Der er ingen af de 23ministre, der tilhører aldersgruppen 65+, mens der er 13 borgmestre og2 regionsformænd, som er fyldt 65 år. Af de 13 borgmestre over 65 erder 2 i aldersgruppen 70-74-årige. Resten er mellem 65 og 69 år.Ministre, borgmestre og regionsrådsformænd. Maj 2012Antal4035302520151050Under 30 år30-39 år40-49 år50-59 år60-64 år65 år og dero.MinistreBorgmestreRegionsrådsformænd

Figur 8.1

De 13 borgmestre i aldersgruppen 65+ svarer til 13,3 pct. af alle borg-mestre, mens de to regionsformænd udgør hele 40 pct. af alle regions-formænd. Det er dog indlysende, at denne statistik er meget følsom forsmå ændringer i alderssammensætningen af regionsformændene. Mini-strene er tydeligt yngre end borgmestrene. Mens 78 pct. (18 ud af 23) afministrene er under 50 år, gælder det kun 23 pct. (23 ud af 98) afborgmestrene i Danmark.Figur 8.2

Ministre, borgmestre og regionsrådsformænd. Maj 2012Pct.50454035302520151050Under 30 år30-39 år40-49 år50-59 år60-64 år65 år og dero.MinistreBorgmestreRegionsrådsformænd

De ældre er aktive imenighedsrådene

Menighedsrådsvalg bliver afholdt hvert fjerde år, og her fylder de ældremeget blandt de valgte kandidater. Blandt alle valgte ved det senestemenighedsrådsvalg var 48,9 pct. fyldt 60 år. Andelen i 60+er steget fravalg og til valg og var til sammenligning i 1992 kun 25,9 pct. I den til-

106

gængelige opgørelse er det ikke muligt at opdele på over og under 65 år,hvorfor 60 år er valgt som grænse i stedet.Tabel 8.4

Valgte kandidater til menighedsrådene199219962000pct.I alt. . . . . . . .Under 30 år.30-39 år. . . .40-49 år. . . .50-59 år. . . .60-69 år. . . .70 år +. . . . .100,02,310,829,331,721,44,5100,02,29,924,535,422,75,2100,01,99,222,633,726,46,1100,01,58,119,631,431,87,6100,01,06,217,026,938,110,820042008

107

Livsstil

Som et supplement til ovenstående gennemgang af de ældres socialeforhold suppleres i dette afsnit med tal for forskellige andre aspektersom berører de ældres liv, herunder 65+’ernes adgang til og brug af it,deres rejsevaner og lidt om de ældres biler.

9.1Mere end hveranden ældrehar computer oginternet i hjemmet

IT-anvendelse

65 pct. af de 65+-årige (her aldersgruppen 65-89 år) har adgang til encomputer i hjemmet, og næsten alle disse har også mulighed for atkomme på internettet hjemmefra. Andelen med computer i hjemmet ertil sammenligning 96 pct. blandt de 16-64-årige. Her er det alle, somogså har internetadgang hjemme.Adgang til computer og internet. 2012Pct. af befolkningen1009080706050403020100969716-64 år65-89 år

Figur 9.1

Adgang tilcomputer i hjemmetFlest udeninternet i Midtjylland

Adgang tilinternet i hjemmet

Andelen af ældre, der ikke har internet i deres hjem, er størst i RegionMidtjylland, Region Nordjylland samt i Region Syddanmark. Her er dethver fjerde ældre borger, som ikke har mulighed for at anvendeinternettet i deres hjem.Andelen af ældre borgere i København med internetadgang ligger overlandsgennemsnittet, som er 62 pct. Således har 68 pct. af ældre i RegionHovedstaden mulighed for at gå på nettet hjemmefra. I Region Sjællandligger andelen på 63 pct. Både Region Midtjylland (58 pct.), RegionNordjylland (58 pct.) og Region Syddanmark (58 pct.) ligger undergennemsnittet.

Flest har internet iRegion Hovedstaden

9.1.1Flere ældrelader computeren stå

Hyppighed af computer- og internetbrug

Der er stor forskel på hvordan ældre og yngre bruger computer oginternet. 37 pct. af de ældre anvender computer eller internet hver dagmod over 86 pct. af de 16-64-årige. Andelen af dem, der har computer,

108

men ikke bruger den hver dag eller næsten hver dag, er væsentlig størrehos de ældre.38 pct. af de ældrealdrig på nettet

38 pct. af de ældre bruger aldrig internet og 29 pct. anvender aldrigcomputer. Blandt de yngre er det mindre end 3 pct., der fravælgerinternettet. Knap fire ud af ti ældre har ikke adgang til internet i egethjem. 60 pct. af dem svarer, at de ikke har brug for internet, og lidt mereend tredje ved ikke, hvordan man bruger internettet. Kun 4 pct. harinternetadgang andre steder end hjemmefra.Hyppighed af computer- og internetbrug. 2012Pct. af befolkningen100908070605040302010016-64 år65-89 år

Figur 9.2

382923

DagligtDagligtcomputerbrug internetbrug

Computerbrug, Internetbrug,AldrigAldrig

9.1.2

Hvor anvendes internettet?

Stort set alle internetbrugere anvender internettet i deres eget hjem.Andelen ligger på 97 pct. alle internetbrugere, dvs. både dem under ogover 65 år. Lidt over halvdelen af de 16-64 årige går på nettet på deresarbejdsplads og næsten hver fjerde anvender internettet i andre folkshjem.Figur 9.3

Steder, hvor borgerne bruger internettet. 2012 (1)Pct. af internetbrugere10090807060504030201009716-64 år65-89 år

573462126327

Hjemme

På arbejde

Uddannelses-institution

I andre folkshjem

Andre steder

109Få ældre er på nettetudenfor hjemmet

Ældre går stort set kun på nettet i eget hjem og kun 6 pct. brugerinternettet andre steder end hjemme. Her adskiller mønstret for brugensig. Når ældre benytter internettet uden for hjemmet er det oftest påbiblioteket, mens unge typisk benytter sig af en hotspot.Steder, hvor borgerne bruger internettet. 2011 (2)Pct. af internetbrugere100908070605040302010016-64 år65-89 år

Figur 9.4

665837281614511818

Bibliotek

Hotspot

Offentligtkontor

Forening

Internetcafe

Rettet i forhold til oprindelig version.

9.1.3Kommunikation,informationssøgningog internetbank

Formål ved internetbrug

65+ benytter primært internettet til at søge information på offentligemyndigheders hjemmesider (42 pct.) og til at anvende netbank (41pct.). Fire ud af ti læser nyheder online og søger information om varereller tjenester. Tre ud af ti indsender udfyldte blanketter til offentligemyndigheder eller booker deres rejse på nettet.Udvalgte formål med internetbrug. 2012Søge information på offentligemyndigheders hjemmesiderNetbankSøge information omvarer eller tjenesterLæse eller downloade nyhederIndsende udfyldte blankettertil offentlige myndighederSøge eller bestille rejser mv.08442844186417739743158282040608010016-64 år65-89 år

Figur 9.5

Pct. af befolkningen

110Forskellen skrumpernår internetbrugereisoleres

Forskellen på unge og ældres brug af internettet bliver markant mindre,når tallene opgøres på baggrund af internetbrugere. Næsten lige såmange ældre internetbrugere bestiller rejser via nettet eller brugernetbank, som internetbrugere mellem 16 og 64 år.Tre ud af fire ældre internetbrugere besøger offentlige myndighedershjemmesider. Syv ud af ti bruger netbank, og to ud af tre pensioneredeinternetbrugere læser aviser, nyheder eller tidskrifter på internettet.

Tabel 9.1

Formål ved brug af computer og internet i forskellige aldersgrupper. 2012BefolkningenInternetbrugere

16-64 år65-89 år16-64 år65-89 årpct.

Søge informationer påoffentlige myndigheders hjemmesider

...

84847786745579

42413941312928

87878190775781

72716771545046

Internetbank, (fx betaling af regningerog pengeoverførsler). . . . . . . . . . . . . . . . . . .Læse eller downloade nyheder/aviser/tidsskrifter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Søge efter information om varereller tjenester. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Indsende udfyldte blanketter tiloffentlige myndigheder. . . . . . . . . . . . . . . . .Downloade skemaer/blanketter fraoffentlige myndigheder. . . . . . . . . . . . . . . . .Internetkøb i de seneste 12 månederHver fjerde over 65 årkøber på nettet....

28 pct. af de ældre har købt varer eller tjenester over internettet i deseneste 12 måneder. Andelen blandt de ældre internetbrugere er 46 pct.Internetkøb er væsentlig mere udbredt hos de 16-64-årige, hvor otte udaf ti internetbrugere handler på nettet.

9.1.4Mindre avanceretbrug af it …

Færdigheder i at bruge computer og internet

Færre ældre bruger computer og internet. Og dem, der anvender it, ergenerelt mindre dygtige til at gøre det sammenlignet med de 16-64-årige. Andelen af de, som har prøvet at udføre forskellige aktiviteter iforbindelse med computer- eller internetbrug, er også mindre blandt deældre.Dette gør sig også gældende, når man alene ser på den del afbefolkningen, der har anvendt internet i de seneste tre måneder. Uansethvilken aktivitet man ser på, scorer de ældre internetbrugere lavere.Kun fire ud af ti af de ældre internetbrugere har prøvet at anvenderegneark og installere nye enheder, fx en printer mod tre ud af fire af de16-64-årige internetbrugere. Halvdelen af de 16-64-årige internetbru-

… også blandtinternetbrugere

111

gere har prøvet at komprimere filer, mens det kun er hver femte af65+’erne.Figur 9.6

Udvalgte it-færdigheder. 2012 (1)Pct. af computerbrugere100908070605040302010016-64 år65-89 år

7264554121AnvenderegnearkKomprimerefiler22Udarbejdepræsentationer,fx PowerPoint

7751

Installere nyeenheder,fx en printer

Få opretter enhjemmeside

Hver fjerde af de internetbrugere som er under 65 år har prøvet atoprette en hjemmeside. Blandt de ældre internetbrugere (65+) er detkun hver tiende. Brug af online søgemaskiner er næsten lige så udbredtblandt de ældre internetbrugere (87 pct.) som blandt de yngre (97 pct.)Mens to ud af tre internetbrugere under 65 år har prøvet at skrivebeskeder i chat-rum eller på Facebook, gælder det kun hver femteinternetbruger over 65 år.Udvalgte it-færdigheder. 2011 (2)Pct. af internetbrugere1009080706050403020100978788706716-64 år65-89 år

Ældre chatterbetydeligt mindre

Figur 9.7

2410Bruge søgemaskine(fx Google)Sende e-mail medvedhæftede filerOprette enhjemmeside

20Skrive beskeder ichat-rum, Facebook,mv.

Rettet i forhold til oprindelig version.

112

9.2

Rejser

Dette afsnit giver et indblik i, hvordan befolkningen over 65 år holderlængere ferie i Danmark og i udlandet. Her forstås lange ferierejser, somrejser med mindst fire overnatninger.

9.2.1Flest rejste omsommeren

Ferierejser i Danmark

Når danskerne holder ferie i Danmark, er det oftest i sommermånedernejuni, juli og august. Halvdelen af alle de længere ferierejser (49 pct.)blev afholdt i disse tre måneder i 2011. Det samme gør sig gældende forde ældres vedkommende, som lagde 46 pct. af deres ferier i Danmark idisse tre måneder.Region Midtjylland er et populært indenlandsk rejsemål for 65+’ernemed 23 pct. af rejserne. Desuden var Region Sjælland og RegionSyddanmark også populære med hhv. 22 pct. og 20 pct. af rejserne i2011. Region Hovedstaden og Region Nordjylland havde færrest besøgbegge med 17 pct. af de ældres ferierejser.På ferierejser i Danmark er det foretrukne primære transportmiddeluden sammenligning bil, som de ældre på 65 år og derover anvendte på80 pct. af ferierejserne i Danmark. Det næstmest anvendte transport-middel var tog, som de ældre benyttede sig af på 11 pct. af rejserne.Mønsteret minder meget om gennemsnitbefolkningens, dog anvenderde ældre toget mindre og bilen mere end gennemsnittet.Ferierejser i Danmark, transportmiddel. 2011Pct.9080706050403020100FlyBilBusTogSkibAndet65+I alt

Midtjylland erpopulært

Mere bil ogmindre tog

Figur 9.8

Flest boede hosfamilie og venner

Indkvartering hos familie og venner (inkl. lånt sommerhus) var denmest benyttede indkvarteringsform for de ældre med 36 pct. af de langeferierejser i Danmark. Dernæst fulgte eget feriehus med 31 pct., lejetferiehus med 10 pct. og hotel med 10 pct. De ældre benytter sig mere afhotel og eget feriehus, men mindre af lejet feriehus og overnatning hosfamilie og venner end den øvrige del af befolkningen.

113Figur 9.9

Ferierejser i Danmark, indkvarteringsform. 2011Pct.50403020100HotelFerie-centerCam-pingVandrer- Højskole LejetEget Familie/hjemferiehus feriehus vennerAndet65+I alt

Rejsegruppe bestodtypisk af to personerfra samme husstand

Den typiske rejsegruppe bestod af to personer over 15 år fra sammehusstand; det var tilfældet på 38 pct. af rejserne. For personer på 65 ogderover var den dominerende tendens at rejse to fra husstanden (66pct.), og for aldersgruppen 45-64 år var der to personer fra husstandenpå 53 pct. af rejserne. For aldersgruppen 15-24 år var 58 pct. af rejserneuden følgeskab fra andre i husstanden.

9.2.265+’ernedrager sydpåi efteråret

Lange ferierejser i udlandet

Danskerne rejser typiske på ferie til udlandet i sommerferien. Men for65+ er september og oktober højsæson. Hver fjerde af de ældresudlandsrejser blev således foretaget i en af disse måneder i 2011.

114Tabel 9.2

Ferierejser i udlandet med mindst 4 overnatninger -fordelt efter afrejsemåned. 201115-24 år25-44 år45-64 årandel

65 år ogderover638 853141005571099910121383

I alt

Rejser i alt (antal)Rejser i alt (pct.)Afrejsemåned...

840 86519100413693112594745

1 444 3583210089776826116444

1 615 05836pct.

4 539 13410010059687922107845

1004868892298946

Januar. . . . . . . . . . .Februar. . . . . . . . . .Marts. . . . . . . . . . . .April. . . . . . . . . . . . .Maj. . . . . . . . . . . . .Juni. . . . . . . . . . . . . .Juli. . . . . . . . . . . . . .August. . . . . . . . . . .September. . . . . . .Oktober. . . . . . . . . .November. . . . . . . .December. . . . . . . .Spanien var denforetruknedestination

De ældres foretrukne udenlandske destinationer er Spanien med 17 pct.af rejserne, Tyskland med 12 pct. og Italien med 11 pct. Tyskland er ensmule mere populær blandt de ældre, mens Spanien er det mestpopulære feriemål for alle aldersgruppers vedkommende. 65+’ernesmest populære destination uden for Europa var USA med 5 pct. af deældres udlandsrejser i 2011.Ældres ferierejser til udlandet med mindst fire overnatninger. 2011SpanienTysklandItalienSverigeFrankrigGrækenlandUSATyrkietNorge024681012141618 Pct.

Figur 9.10

11565+ er gladefor busrejser

Fly er det foretrukne transportmiddel, når de ældre rejser til udlandetmed en andel på 67 pct. af udlandsrejserne i 2011. Det er helt somgennemsnittet for danskerne samlet set. Bilen bliver derimod mindreanvendt af 65+’erne, når de rejser til udlandet, og busrejser nogetmere.Ferierejser til udlandet, transportmiddel. 2011Pct.80706050403020100FlyBilBusTogSkibAndet65+I alt

Figur 9.11

Flestsov på hotel

På 62 pct. af rejserne til udlandet benyttede 65+’erne hotel somindkvarteringsform. Indkvartering hos familie og venner blev valgt på12 pct. af rejserne, mens såvel eget og lejet feriehus var den foretrukneindkvarteringsform på hhv. 9 og 5 pct. af rejserne. I forhold til gennem-snittet benytter de ældre sig mere af hotelovernatninger og eget ferie-hus. Til gengæld er overnatning hos familie og venner og på camping-plads mindre populært blandt de ældre.Ferierejser til udlandet, indkvarteringsform. 2011Pct.706050403020100HotelFerie-centerCam- Vandrer- Lyst-LejetEgetpinghjembåd feriehus feriehusSkibFamilie/ Andetvenner65+I alt

Figur 9.12

Størstedelenaf rejserne varselvarrangerede

I 2011 var 70 pct. af samtlige lange udlandsrejser selvarrangerede. Foraldersgruppen over 65 år var 42 pct. af rejserne dog pakkerejser ellerarrangeret gennem et rejsebureau. Andelen af købte pakkerejser for deøvrige aldersgrupper svingede mellem 25 og 32 pct.

116Tabel 9.3

Ferierejser i udlandet med mindst 4 overnatninger -fordelt efter organisation. 201115-24 år25-44 år45-64 årandel

65 år ogderover

I alt

Rejser i alt (antal). .Rejser i alt (pct.). . .Rejsens organisationPakkerejse ellergennem rejsebureau. .Andet, herunderselvarrangeret. . . . . . . .

840 865 1 444 358 1 615 058193236pct.

638 853 4 539 13414100

2575

2278

3268

4258

3070

9.371 pct. af 70-årigemænd er bilejere

Biler

Andelen af personer, der er registreret som bilejere eller brugere af bil,er meget høj blandt mænd i aldersgruppen 65-74-årige. Faktisk er det70-årige mænd, som med 71 pct. har den højeste andel bilejere. Ande-len falder herefter kraftigt for alderstrinene fra 75 til 89 år. Der er taleom en halvering, idet 71 pct. af de 75-årige mænd er bilejere mod kun37 pct. af de 89-årige. Faldet fortsætter for aldersgruppen 90+, ogblandt 99-årige er det kun 5 pct. af mændene, der er bilejere.Personer der er registreret som ejer/bruger af en bilPct.8070605040302010018 år28 år38 år48 år58 år68 år78 år88 år98 årKvinderI altMænd

Figur 9.13

Tydelige forskelle ibilejerskab mellemgenerationerne …

En del af forskellene mellem alderstrinene skyldes også, at der er taleom forskellige generationer. Det gør sig især gældende blandt kvin-derne, hvor relativt mange ældre må formodes aldrig at have kørt bil.Mens andelen med bilejerskab først topper for de 70-årige hos mæn-dene, sker det allerede for de 46-årige hos kvinderne, hvor andelen er44 pct.

117

… og mellemkønnene

Kønsforskellene i bilejerskab er stigende med alderen. Blandt 65-årigeer 71 pct. af mændene og 35 pct. af kvinderne bilejere. Blandt de 75-årige er andelene 71 pct. for mændene og 29 pct. for kvinderne. For de90-årige er andelen af bilejere seks gange højere blandt mændene, idet32 pct. af mændene og 5 pct. af kvinderne står registrerede som bilejereeller brugere af bil.

118

Temapublikationer fra Danmarks Statistik2012

Levevilkår, Tema: Måling af fattigdom76 sider, 90,- kr. TemaPubl 2012:2ADAM – en model af dansk økonomi256 sider, 300 kr., TemaPubl 2012:1

2011

Forskning, udvikling og innovation i erhvervslivet - Kvalitetshåndbog101 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:9Forskning og udvikling i den offentlige sektor - Kvalitetshåndbog56 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:8Kvinder & Mænd 201191 sider, 100 kr., temaPubl 2011:7Offentlig forsørgede, 16-64-årige92 sider, 105 kr., TemaPubl 2011:6Offentlig produktion og produktivitet, 2002-200976 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:5General Government Output and Productivity, 2002-200978 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:4Lønstatistik - metode og nye begreber,107 sider, 120 kr., TemaPubl 2011:3Offentlig produktion og produktivitet, 2001-200871 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:2General Government Output and Productivity, 2001-200874 sider, kun som netpublikation, TemaPubl 2011:1

20102009

Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering48 sider, 55 kr. TemaPubl. 2010:1Dødelighed og erhverv 1996-200595 sider, 100 kr. TemaPubl 2009:4Greenhouse Gas Emissions from the Danish Economy70 sider, kun som net-publikation, TemaPubl 2009:3Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb58 sider, 65 kr., TemaPubl 2009:2Productivity and Quality of the Public Sector67 sider, kun som net-publikation, TemaPubl 2009:1

2008

Turisme - Regionalt, nationalt og internationalt154 sider, 155 kr., TemaPubl 2008:1Børns familier205 sider, 205 kr. TemaPubl 2008:2

20072006

Sundhed og uddannelse. Ny metode i nationalregnskabet54 sider, 55 kr., TemaPubl 2007:1Det nye demografiske danmarkskort52 sider, 130 kr., TemaPubl 2006:4

119Videre fra grundskolen - de unges uddannelse42 sider, 130 kr., TemaPubl 2006:3Forskning og udvikling - nationalregnskabsmæssigt sattellitregnskab,1990-2003.53 sider, 164 kr., TemaPubl 2006:2Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv.45 sider, 130 kr., TemaPubl 2006:12005

Dødelighed og erhverv 1996-2000, 65 sider. 126 kr.Familie og arbejdsliv. 34 sider, 74 kr.Vielser og skilsmisser - børn i skilsmisser. 59 sider, 126 kr.Privatøkonomi og uddannelse. 54 sider. 126 kr.Overgang til efterløn. 52 sider. 126 kr.Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser.45 sider. 126 kr.Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003. 129 sider. 240 kr.

2004

Befolkningens uddannelsesniveau. 47 sider. 122 kr.De nyuddannede og arbejdsmarkedet. 55 sider. 122 kr.De ældre og arbejdsmarkedet. 25 sider. 72 kr.Indvandrerne og arbejdsmarkedet. 2004. 61 sider. 122 kr.Køn og arbejdsliv. 45 sider. 122 kr.Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000. 71 sider. 193 kr.Vandmiljøet. 42 sider. 115 kr.

2003

Danske virksomheders samarbejde 2003. 43 sider. 122 kr.Helbredsproblemer og arbejdsliv. 19 sider. 50 kr.

2002

Børns levevilkår. 2002. 177 sider. 196 kr.Skove og plantager 2000. 171 sider. 196 kr.Læs nærmere omtale og bestil publikationerne på:www.dst.dk/boghandelellerKan købes påwww.schultzboghandel.dk/[email protected]Tlf. 43 22 73 00