Socialudvalget 2012-13
SOU Alm.del Bilag 61
Offentligt
ÅRSBERETNING 2011Adoptionsnævnets årsberetning 2011
Adoptionsnævnets kontaktoplysninger:Amaliegade 251022 København KTlf. 33 41 12 00
Adoptionsnævnet20121. udgavePublikationen kan hentes på www.adoptionsnaevnet.dk
ÅRSBERETNING 2011
2
INDHOLDSFORTEGNELSEIndholdsfortegnelseForordKapitel 1: Adoptionsnævnets opgaver ogsammensætning1.1.1.2.1.3.1.4.Nævnets sammensætningAdoptionsnævnets opgaver i hovedtrækAdoptionsnævnets rådgivende børnelægerNævnets hjemmeside
357771011
Kapitel 2: Nævnets behandling af klagesager2.1. Klager over adoptionssamrådenes afgørelser2.2. Klager over de formidlende organisationer ogindberettede sager
121214
Kapitel 3: Særlige temaer3.1. Fokusområder3.1.1. Informations- og tilsynsrejse til Etiopien3.1.2. Godkendelsesrammer3.1.3. Overvægt hos adoptionsansøgere (”Yoyo-vægt”)3.1.4. Konkrete sager om forlængelse af godkendelse3.2. Undersøgelser3.2.1. Tilsyn med Etiopien3.2.2. Undersøgelse af nationale adoptioner 2008 – 20103.2.3. Tilsyn med genoptagelse3.2.4. Udviklingen i alder og ventetider 2009 - 2011
1717171820212222232528
Kapitel 4: Nationale bortadoptioner4.1. Procedure ved anvisning af børn til national adoption4.2. Antallet af børn og godkendte ansøgere4.3. Børn til bortadoption
30303133
Kapitel 5: Statistik5.1. Godkendelser5.1.1. Fase 15.1.1.1. ADMINISTRATIVE AFGØRELSER5.1.1.2. DISPENSATION FRA ALDERSKRAVET OG SAMLIVSKRAVET5.1.1.3. SPECIALUNDERSØGELSER5.1.1.4. AFSLAG I FASE 15.1.1.5. SAGSBEHANDLINGSTID I FASE 1
3434363637383939
5.1.2. Fase 25.1.3. Fase 35.1.3.1. SPECIALUNDERSØGELSER I FASE 35.1.3.2. GODKENDELSENS INDHOLD
404141423
ÅRSBERETNING 2011
5.1.3.3. SAGSBEHANDLINGSTID I FASE 3
43
5.2. Matchninger5.2.1. STATSFORVALTNINGERNES MATCHNINGSSAGER5.2.2. DE FORMIDLENDE ORGANISATIONERS MATCHNINGSSAGER
444449
5.3. Hjemtagne børn
54
Øvrige aktører på adoptionsområdetOrdforklaring
5658
ÅRSBERETNING 2011
4
FORORDAdoptionsnævnet har også i 2011 haft lejlighed til at beskæftige sig med mangeforskelligartede og udfordrende opgaver.Adoptionsområdet er helt naturligt under konstant udvikling og ændring. Dettegælder blandt andet i relation til formidlingsbilledet. Antallet af internationaleadoptioner har været faldende i de senere år, og samtidig har den procentvise andelaf børn, der matches med danske adoptaner, og som falder uden for en almengodkendelse, været stigende.I 2011 har Adoptionsnævnet blandt andet haft fokus på godkendelsesrammerne.Nævnet har sammen med en række andre aktører på adoptionsområdet deltaget ien arbejdsgruppe under Ankestyrelsen. Dette arbejde er mundet ud i en rapport,hvori det foreslås, at begreberne almen og udvidet godkendelse fremover afskaffesog erstattes af én samlet godkendelse som adoptant, sådan at godkendelsen ihøjere grad afspejler den aktuelle formidlingssituation og de børn, der frigives tilinternational adoption. I forlængelse heraf har Adoptionsnævnet gennemgået etantal konkrete eksempler på matchningssager for at ”afprøve” rækkevidden af denforeslåede nye godkendelsesramme. Nævnet har endvidere i november 2011 afholdten temadag med deltagelse af repræsentanter fra statsforvaltningerne ogsamrådene, de formidlende organisationer, Adoption og Samfund ogFamiliestyrelsen, hvorunder der var lejlighed til at drøfte den foreslåedegodkendelsesramme. Dette arbejde mundede ud i en afrapportering tilAnkestyrelsens Familieretsafdelingen. Adoptionsnævnet afventer nu den endeligestillingtagen til, hvordan en eventuel ny godkendelsesramme skal udformes.Adoptionsnævnet behandlede i 2011 i alt 43 klagesager om samrådenes afgørelse igodkendelsessager. I 67 % af sagerne blev samrådets afgørelse stadfæstet, hvilketer en højere andel end i 2010, hvor nævnet stadfæstede 56 % af samrådetsafgørelser. I 2011 udgjorde klager over afslag som følge af ansøgerneshelbredsforhold den største gruppe af klager. I både 2009 og 2010 angik denstørste gruppe af klagesagerne derimod ansøgernes ressourcer.Nævnet har også foretaget en tilsynsgennemgang af sager, hvorstatsforvaltningerne havde besluttet at genoptage behandlingen af en sag, hvor dertidligere var meddelt godkendelse som adoptant. Formålet har været at få indblik iadoptionssamrådenes praksis i genoptagelsessagerne og i statsforvaltningernessagsoplysning i disse sager. Gennemgangen førte blandt andet til, at nævnetrettede henvendelse til Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, i forhold til atpræcisere beslutningskompetencen i sager, hvor tilbagekaldelse af en godkendelsesker ved enighed.Adoptionsnævnets tilsynsrejse i 2011 gik til Etiopien. Nævnet har to gange tidligereforetaget tilsynsrejser til Etiopien, men nævnet har fundet det relevant at foretageen fornyet rejse til Etiopien med henblik på at indsamle mere aktuelle oplysningerom formidlingen af adoptioner fra Etiopien. Forud for rejsen havde nævnet indkaldt
ÅRSBERETNING 2011
5
og gennemgået en række konkrete sager, hvor børn fra Etiopien var matchet meddanske adoptanter i 2010.Endelig skal det nævnes, at Adoptionsnævnet i det forgangne år har forbedret voreshjemmeside, adoptionsnaevnet.dk, så det er blevet lettere at søge på resumeer afnævnets afgørelser i sager af mere principiel karakter. Det vil forhåbentlig være enhjælp til sagsbehandlere, adoptionsansøgere og andre med interesse foradoptionsområdet.
Anne ThalbitzerFormand for Adoptionsnævnet
ÅRSBERETNING 2011
6
KAPITEL 1: ADOPTIONSNÆVNETS OPGAVEROG SAMMENSÆTNINGAdoptionsnævnet blev oprettet i 1976 som et uafhængigt klage- og tilsynsorgan.
1.1. Nævnets sammensætningAdoptionsnævnet består af en formand, der skal være landsdommer ellerhøjesteretsdommer, samt ni medlemmer. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen,stiller sekretariatsbistand til rådighed for Adoptionsnævnet.Nævnsmedlemmerne udpeges for en periode på fire år ad gangen.Nævnets sammensætning var i 2011:Formand, landsdommer Anne ThalbitzerNæstformand, afdelingschef Dorrit Sylvest NielsenPsykolog Lisbeth LiebmannPsykiater Hans Mørch JensenSocialrådgiver Pia EriksenIntern mediciner Jan Erik HenriksenPædiater Charlotte OlesenBørne- og ungdomspsykiater Lisbeth KortegaardKonsulent Stig Fog (lægmedlem)Ingeniør Morten Kaare Hansen (lægmedlem)
1.2. Adoptionsnævnets opgaver i hovedtrækDer er fastsat en forretningsorden for nævnet, som i § 2 beskriver nævnetsvæsentligste opgaver.Nævnets opgaver vedrører følgende tre hovedområder:Klager over afgørelser truffet af adoptionssamrådene eller de danske adop-tionsformidlende organisationer. Det drejer sig navnlig om klager over entenet samråds afslag på en ansøgning om godkendelse som adoptant, eller enformidlende organisations behandling og vurdering af en matchningssag (seordforklaring bagerst i beretningen). Nævnet behandler derudover klagerover samrådene og samrådssekretariaternes sagsbehandling i forbindelsemed afgørelse af konkrete sager.Tilsyn med adoptionssamrådene og de formidlende organisationer. Tilsyns-virksomheden med samrådene består navnlig i at sikre en ensartet praksispå området. Tilsynet med de formidlende organisationer retter sig mod de-res behandling af matchningssager, samt deres virksomhed i udlandet. Detbemærkes, at opgavefordelingen pr. 1. juli 2012 er præsiceret, således attilsynsvirksomheden med organisationerne fremover retter sig mod de for-midlende organisationers behandling af matchningsforslag (som hidtil) samt
ÅRSBERETNING 2011
7
med den del af organisationernes virksomhed, der relaterer sig til børnenespsyko-sociale og helbredsmæssige forhold.Indsamling, bearbejdning og formidling af viden om adoptionsområdet i så-vel national som international sammenhæng.Herudover er det nævnets opgave at anvise børn til national fremmedadoption. Hviset barn født i Danmark ønskes bortadopteret (eller skal bortadopteres udensamtykke), er det nævnets opgave at vælge de ansøgere, der skønnes bedstegnede til at adoptere det pågældende barn.Endvidere har nævnet udpeget et antal børnelæger, som har til opgave at rådgiveansøgerne, når de har fået stillet et udenlandsk barn i forslag.Endelig besvarer Adoptionsnævnet løbende generelle henvendelser fra andremyndigheder, organisationer og private personer, ligesom nævnet også i 2011 hardeltaget i arbejdsgrupper m.v. under Ankestyrelsen.
Processen for nævnets behandling af klagesager
ADOPTIONSLOVEN § 25 B, STK. 3Et samråds afgørelser i medfør af denne lov kan indbringes for Adoptions-nævnet.
Nævnets behandling af en klagesag sker på grundlag af den undersøgelse, der erforetaget i statsforvaltningen. Nævnet har dog mulighed for at beslutte, at der –som oftest ved statsforvaltningens foranstaltning – skal tilvejebringes nyeoplysninger.Nævnet behandler som udgangspunkt alle klagesager på et møde. Ansøgeren harmulighed for at møde personligt frem på mødet og redegøre nærmere for sinesynspunkter over for nævnet. En del ansøgere vælger at benytte sig af dennemulighed. I 2011 mødte 30 % af ansøgerne personligt for nævnet. I 2010 var dentilsvarende andel 41 %.Når nævnet har truffet afgørelse i en klagesag, meddeles afgørelsen direkte tilansøgeren. Der sendes en genpart af afgørelsen til ansøgerens statsforvaltning.Ansøgeres klager til nævnet over samrådsafgørelser vedrører hovedsageligtfølgende problemstillinger:Afslag på godkendelse til adoption i fase 1 og fase 3 (se ordforklaring ba-gerst i beretningen)Samrådets beslutning om at iværksætte yderligere undersøgelser af ansø-gerne i godkendelsesforløbetSamrådets afgørelse om at trække en godkendelse til at adoptere tilbage.Matchningsforslag.8
ÅRSBERETNING 2011
Processen for nævnets tilsyn med adoptionssamrådeneADOPTIONSNÆVNETS FORRETNINGSORDEN § 22:stk. 1.Nævnet kan indkalde sager fra adoptionssamrådene til gennemsyn inævnet.stk.2.Nævnet underretter adoptionssamrådet om resultatet af gennemgangen.stk.3.Nævnet kan ikke som led i sin tilsynsvirksomhed omgøre adoptionssam-rådenes afgørelser.ADOPTIONSNÆVNETS FORRETNINGSORDEN § 23:Nævnet kan afholde møder med adoptionssamrådene. Nævnet kan endvidereafgive vejledende udtalelser og henstillinger til adoptionssamrådene.
Nævnets tilsyn med adoptionssamrådene har navnlig til formål at fremme størstmulig kvalitet og ensartethed i samrådenes afgørelser. Nævnet har ikke mulighedfor alene gennem sin funktion som klageinstans at sikre en høj grad af ensartethed isamrådenes praksis, da nævnet kun behandler en mindre andel af samrådetsafgørelser.Blandt andet derfor indkalder nævnet årligt en række sager vedrørende et eller flereudvalgte problemstillinger til gennemsyn i nævnet.Derudover foretager nævnet som led i sin tilsynsvirksomhed med en løbendeOrientering af samrådene om praksis, herunder ved offentliggørelse af udvalgtenævnsafgørelser på hjemmesiden.
Processen for tilsynet med de formidlende organisationer
GODKENDELSESBEKENDTGØRELSEN § 38, STK. 2-4:stk. 2.Adoptionsnævnet fører tilsyn med de formidlende organisationers virk-somhed i udlandet og med de formidlende organisationers behandling af match-ningsforslag.stk. 3.Familiestyrelsen og Adoptionsnævnet behandler klager over deformidlende organisationer inden for styrelsens og nævnets tilsynsområder.stk. 4.Statsforvaltningen indberetter til Adoptionsnævnet, hvisstatsforvaltningen bliver opmærksom på særlige forhold vedrørende deformidlende organisationers virksomhed i udlandet eller de formidlendeorganisationers behandling af matchningsforslag.
Nævnet fører tilsyn med og behandler klager over de formidlende organisationersbehandling af matchningsforslag og organisationernes virksomhed i udlandet.
ÅRSBERETNING 2011
9
1.3. Adoptionsnævnets rådgivende børnelægerNævnet har ansat seks børnelæger, som kan rådgive ansøgere om dehelbredsmæssige og psyko-sociale forhold, der gør sig gældende for det barn, dehar fået bragt i forslag.Når ansøgerne skal tage stilling til et barn i forslag, har de således mulighed for atsøge gratis rådgivning hos disse børnelæger. Ansøgere skal henvende sig til denlæge, der dækker den statsforvaltning, hvor ansøgeren bor.På nævnets hjemmeside adoptionsnævnet.dk findes navne og kontaktoplysningerpå de seks børnelæger.Da nævnets børnelæger alene har en rådgivende rolle, skal de ikke tage stilling til,om det foreslåede barn ligger inden for eller uden for ansøgernes godkendelse. Råd-givningen er udelukkende et tilbud til ansøgerne, og ansøgerne bestemmer selvhvilke dokumenter, de eventuelt ønsker at drøfte med nævnets børnelæge. Afsamme grunde munder rådgivningen ikke ud i en skriftlig erklæring om barnetshelbredsforhold.I 2011 ydede nævnets børnelæger rådgivning til ansøgere i 66 tilfælde (74 i 2010).I forhold til det samlede antal af hjemtagne børn i 2011 blev der ydet rådgivning i19,5 % af sagerne.I 3 tilfælde blev rådgivningen ydet til sagsbehandlere i statsforvaltningerne, somefter nævnets henstilling af 6. april 2010 har fået mulighed for at konsulterenævnets børnelæger i forbindelse med sager om konkrete matchningsforslag udenfor ansøgernes godkendelse.33 rådgivninger (50 %) vedrørte børn formidlet gennem AC Børnehjælp, og 33rådgivninger (50 %) vedrørte børn formidlet gennem DanAdopt. Dette skalsammenholdes med, at 59 % af alle hjemtagne børn i 2011 blev formidlet gennemAC Børnehjælp, mens 41 % blev formidlet gennem DanAdopt.Nævnet lader det være op til børnelægerne selv at vurdere, hvordan rådgivningenmest hensigtsmæssigt kan gennemføres, herunder om rådgivningen skal ske tele-fonisk, under hjemmebesøg eller på anden måde.Som det ses af tabellen nedenfor, foregik en overvejende del af alle rådgivninger i2011 telefonisk. I 2011 varede den gennemsnitlige rådgivning 2,83 timer.
ÅRSBERETNING 2011
10
HVILKEN TYPE RÅDGIVNING ER DER YDET?AntalPersonlig rådgivning i ansøgerens hjem eller andet stedTelefonrådgivningBåde personlig rådgivning og telefonisk rådgivningI alt1531266
Procent1,5 %80,3 %18,1 %100 %
1.4. Nævnets hjemmesidePå Adoptionsnævnets hjemmeside (adoptionsnævnet.dk) findes blandt andetgenerelle oplysninger om nævnets arbejdsopgaver og sammensætning, reglerne påadoptionsområdet, samt en beskrivelse af godkendelses- og adoptionsprocessen iDanmark. Herudover er der offentliggjort en række anonymiserede resuméer afudvalgte afgørelser truffet i nævnet, som vurderes relevante for blandt andetsamrådets behandling af lignende sager, samt for ansøgere, der påtænker at klagetil nævnet. Hjemmesiden indeholder også en række statistiske oplysninger omadoptionsområdet. Nævnets publikationer er tilgængelige på hjemmesiden.Adoptionsnævnets hjemmeside er i løbet af 2011 blevet forbedret, således at deindlagte resuméer af afgørelser er blevet ajourført, ligesom søgefunktionen i forholdtil de indlage resuméer er blevet forbedret.
ÅRSBERETNING 2011
11
KAPITEL 2: NÆVNETS BEHANDLING AF KLA-GESAGER2.1. Klager over adoptionssamrådenes afgørelserI 2011 behandlede nævnet 43 klager over samrådenes afgørelser igodkendelsessager. I 2009 og 2010 behandlede nævnet henholdsvis 43 og 54klager i godkendelsessager.I 2011 vedrørte 9 af de 43 sager enlige ansøgere, mens de øvrige 34 sager vedrørtepar.De 43 sager fordeler sig på de fem statsforvaltninger samt Rigsombudet sombeskrevet i nedenstående tabel. Tabellen viser ligeledes, hvor mange afslag pågodkendelse, de enkelte samråd har givet i 2011. Det skal dog understreges, atnævnet kan have behandlet klagesager, der er afgjort i samrådet før 2011.
NÆVNETS KLAGESAGER I 2011:Antal afslag i samrådetpå godkendelse iFase 1 og fase 3HovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandRigsombudet Færøerne/GrønlandI alt4015922152103
Antal klagesager be-handlet af nævnet
1593114143
Søjlediagrammet nedenfor viser fordelingen af begrundelser for samrådenes afslag ide 43 klagesager, som nævnet behandlede i 2011. Den typiske begrundelse forsamrådets afslag var, at ansøgeren ikke opfyldte de helbredsmæssige krav, eller atsamrådet efter en individuel vurdering af ansøgerens ressourcer ikke havde fundetansøgeren egnet som adoptant.
ÅRSBERETNING 2011
12
BEGRUNDELSER FOR SAMRÅDENES AFSLAG I 2011 (KLAGESAGERNE)
KlagesagerNævnet ændrede i 6 sager samrådets afgørelse. Herudover blev 7 sagertilbagesendt til samrådet, da nævnet enten gav en dispensation (f.eks. fraalderskravet) eller besluttede, at der skulle indhentes nye oplysninger, indensamrådet på ny kunne træffe en afgørelse i sagen.
ADOPTIONSNÆVNETS AFGØRELSER 2002 – 2011
ÅRSBERETNING 2011
13
NÆVNETS AFGØRELSER I GODKENDELSESSAGER I 2010 OG 20112010Stadfæstelse af afslag, delvis godkendelse eller iværk-sættelse af yderligere undersøgelseÆndring af afslag til en godkendelse eller delvis godken-delseTilbagesendt – nævnet har dispenseretTilbagesendt til fortsat behandlingAndetI alt3011112054
201129643143
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de 43 klagesager, som nævnet behandledei 2011, var 45 dage. Dette er opgjort som bruttosagsbehandlingstiden, dvs. densamlede sagsbehandlingstid fra klagen er modtaget af nævnets sekretariat, tilafgørelsen er truffet og sendt til ansøgerne. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstidvar i 2009 og 2010 henholdsvis 47 og 46 dage.
Andre sagerNævnet behandlede i 2011 desuden 3 klager over samrådets afgørelser i sagervedrørende matchningsforslag.Derudover behandlede nævnet 14 klagesager vedrørende andre forhold, somnavnlig omhandlede afgørelser om bortfald af en godkendelse til adoption.Nævnet, der tillige fører tilsyn med adoptionssamrådene, behandlede i 2011desuden en række tilsynssager. Der henvises til kapitel 3 i årsberetningen.
2.2. Klager over de formidlende organisationer ogindberettede sagerAdoptionsnævnet fører ligeledes tilsyn med de formidlende organisationer ogbehandler klager over disse.Omfanget af dette tilsyn var indtil den nye adoptionsbekendtgørelses ikrafttrædenden 1. juli 2012 defineret som ”de formidlende organisationers virksomhed iudlandet og organisationernes behandling af matchningsforslag”. Da ogsåAnkestyrelsen, Familieretsafdelingen, som autoriserende myndighed i forhold til deformidlende organisationer har en tilsynsforpligtelse i forhold til organisationernesvirksomhed, er omfanget af nævnets tilsyn præciseret i den nyeadoptionsbekendtgørelses § 72, hvorefter Adoptionsnævnet fører tilsyn med ”deformidlende organisationers behandling af matchningsforslag og med den del aforganisationernes virksomhed, der relaterer sig til børnenes psyko-sociale oghelbredsmæssige forhold”.Nævnets tilsyn med organisationer er dels baseret på, at statsforvaltningerne skalindberette til Adoptionsnævnet om forhold vedrørende de formidlende
ÅRSBERETNING 2011
14
organisationers behandling af matchningsforslag eller med den del aforganisationernes virksomhed, der relaterer sig til børnenes psyko-sociale oghelbredsmæssige forhold, der kan give anledning til at overveje tiltag.Adoptionsnævnet er også kompetent til at behandle klager fra ansøgere m.v. pådette område.Tilsynet med organisationerne er endvidere baseret på bl.a., at Adoptionsnævnetindkalder og gennemgår en række matchningssager (se kapitel 3), ligesom nævnetindhenter statistiske oplysninger fra både statsforvaltninger og organisationer (sekapitel 5). Hertil kommer den årlige tilsynsrejse til et afgiverland, hvor nævnetfinder det relevant at få belyst adoptionsprocesserne og struktureringen aforganisationernes arbejde via dialog og møder med afgiverlandets myndigheder ogorganisationer.I den tilsynsvirksomhed, der udføres ved nævnets behandling af klager ogindberetninger vedrørende de formidlende organisationers behandling afmatchningssagerne, vil nævnet som regel skulle forholde sig til organisationenslægefaglige vurdering af et konkret barn i forhold til de foreliggendebaggrundsoplysninger, eller den måde, som organisationens pædiater har beskrevetbarnets helbredsforhold på i pædiatererklæringen.Ved langt de fleste internationale adoptioner foretages matchningen af denkompetente instans i afgiverlandet. Derefter vurderer den formidlende organisation,om matchningsforslaget ligger inden for ansøgernes godkendelse. Medmindrematchningen ligger åbenbart inden for ansøgernes godkendelse, bør sagen sendestil afgørelse i samrådet.Hvis den formidlende organisation er i tvivl om, hvorvidt barnet ligger inden foransøgernes godkendelse, skal sagen sendes til samrådet, som derpå skal tagestilling til den. Hvis den formidlende organisation vurderer, at barnet ligger uden foransøgernes godkendelse, og ansøgerne stadig ønsker at hjemtage barnet, skalsagen ligeledes sendes til samrådet, som i disse tilfælde skal tage stilling til, omansøgernes godkendelse kan udvides til at omfatte det konkrete barn.Samrådet inddrages også i matchningssager, hvor en ansøger har reflekteret på engenerel omtale af et konkret barn i eksempelvis de formidlende organisationerslister over ”special need” børn (”barn søger forældre”).I 2011 behandlede og afsluttede nævnet 24 sager, hvoraf 2 sager var klager fraadoptanter over de danske organisationers håndtering af adoptionsforløbet, mens22 sager var indberetninger fra statsforvaltningerne og organisationerne om forholdi matchningssagerne, som har givet anledning til tvivl eller afveget fra dealmindelige retningslinjer.En del af de indberettede sager har omhandlet henvendelser frastatsforvaltningerne, som har ønsket nævnets stillingtagen til de formidlendeorganisationers vurderinger af børn stillet i forslag til danske adoptionsansøgere.
ÅRSBERETNING 2011
15
Disse sager er blevet indberettet, enten fordi statsforvaltningerne har satspørgsmålstegn ved vurderingen af barnet som værende inden for ansøgernesgodkendelse, eller fordi statsforvaltningerne har fundet, at oplysningsgrundlaget ombarnet i forbindelse med matchningen har kunne give anledning til tvivl.Således behandlede nævnet i alt 8 sager indberettet af statsforvaltningerne pågrund af tvivl om organisationernes vurdering af barnet inden for en almengodkendelse. 4 af sagerne gav anledning til bemærkninger over fororganisationerne, herunder at organisationen burde have indhentet supplerendeoplysninger om barnets helbredsforhold forud for matchningen, at organisationenburde have bedt samrådet vurdere barnet ud fra de foreliggende oplysninger, ellerat der i den danske pædiatererklæring skulle have været refleksioner overbetydningen af præmaturitet hos barnet, og endelig at en måling af barnet vedankomst til børnehjemmet ville være ønskelig, så væksten i opholdsperioden kanvurderes.Herudover behandlede nævnet 9 sager vedrørende børn, hvor de oplysninger, derforelå på matchningstidspunktet om barnet senere har vist sig mangelfulde ellerbehæftet med fejl eller usikkerheder, bl.a. i forhold til barnets udviklingstrin ogalder, hvilket har ført til, at Adoptionsnævnet har taget initativer i forhold til depågældende afgiverlande.
ÅRSBERETNING 2011
16
KAPITEL 3: SÆRLIGE TEMAER3.1. Fokusområder3.1.1. Informations- og tilsynsrejse til EtiopienSiden 2000 har nævnet årligt foretaget en informations- og tilsynsrejse til et af delande, som de danske adoptionsformidlende organisationer har et samarbejde med.Som led i nævnets tilsynsvirksomhed foretog Adoptionsnævnet således i perioden18. – 25. november 2011 en tilsynsrejse til Etiopien.Nævnet besøgte også Etiopien i 2009. Nævnet fik under rejsen i 2009 indtryk af, atder var stor opmærksomhed mod det internationale adoptionsområde, og at derudvistes interesse for at begrænse en yderligere ekspansion af området. Nævnetanbefalede, at der fortsat førtes et tæt tilsyn med formidlingen af børn fra Etiopienmed særlig fokus på Addis Abeba City Administrations formidling af hittebørn til pri-vate børnehjem, med formidlingen af børn fra provinserne og med regler og admini-strationen på det etiopiske adoptionsområde mere generelt. Endvidere blev der pe-get på, at frigivelsesprocessen i sager med frigivne børn også burde være et særligtfokuspunkt ved det fremtidige tilsyn med adoptioner fra Etiopien.Nævnets primære fokus med rejsen i 2011 var på de forhold, som er fremhævet irejseberetningen vedrørende tilsynsrejsen i 2009. Herudover havde nævnet undertilsynsrejsen fokus på visse andre spørgsmål, som nævnet i lyset af erfaringernegennem dets tilsynsvirksomhed i den periode, der var forløbet siden sidste tilsyns-rejse, fandt vigtige at få nærmere belyst, herunder spørgsmål i relation til aldersan-givelsen af børnene, vejledningen af de biologiske forældre og dødsattester. Endelighavde nævnet lejlighed til at spørge ind til nogle konkrete sager, som har været be-handlet i nævnet og styrelsen.I forbindelse med nævnets tilsyn med de formidlende organisationer, herunderindkaldelsen af sager i foråret 2011, var nævnet blevet opmærksom på, at der,siden nævnet sidste gang besøgte Etiopien, var sket en ændring i børnenesregionale ophav. Flere børn til adoption kommer fra provinserne herunder særligtfra Awassa. Som en del af forberedelserne til rejsen indkaldte og gennemgik nævneti 2011 en række sager vedrørende børn hjemtaget i 2010 fra Etiopien til Danmark.Hensigten var at belyse frigivelsesprocessen i sager med frigivne børn, herundervejledningen af de biologiske forældre i forbindelse med overdragelsen af barnet tilbørnehjemmet (Se nærmere nedenfor, afsnit 3.2.1.).Under selve tilsynsrejsen mødtes delegationen med relevante myndigheder i bådeAddis Abeba og Awassa, ligesom man besøgte udvalgte børnehjem. Endvidere mød-tes delegationen med UNICEF, repræsentanter fra den amerikanske ambassade ogden danske ambassadør i Addis Abeba.
ÅRSBERETNING 2011
17
KonklusionDelegationen fik under rejsen indtryk af, at de etiopiske myndigheder, såvel centraltsom lokalt i Addis Abeba og Awassa, fortsat har stor fokus på adoptionsområdet,herunder at der arbejdes fokuseret med generelt at begrænse en yderligere ekspan-sion af området.Samlet set fandt nævnet, at udviklingen vedrørende international adoption iEtiopien, hvor man har iværksat konkrete tiltag for at begrænse en yderligereekspansion, er positiv. Samtidig var det nævnets vurdering, at der fortsat er behovfor at udvise stor opmærksomhed i relation til adoption af børn fra Etiopien. Det eret faktum, at Etiopien på forholdsvis få år har gennemgået en markant udvikling iforhold til at afgive børn til international adoption. De udenlandske aktører på detteområde består både af godkendte organisationer (som de danske), men også aforganisationer, som opererer i Etiopien uden godkendelse fra modtagerlandetsmyndigheder, diverse mellemmænd og private borgere, som på egen håndgennemfører adoptioner fra Etiopien.Det er nævnets vurdering, at denne udvikling i sig selv påkalder en skærptetopmærksomhed på området med henblik på at sikre, at adoptionerne gennemføresmed barnets bedste for øje og i overensstemmelse med hensynene bagHaagerkonventionen.Sammenfattende var det nævnets vurdering, at der er flere positive tendenser, menat det samtidig er afgørende, at organisationerne udviser varsomhed i forbindelsemed adoptioner fra Etiopien, og at organisationerne til stadighed sikrer sig, at deenkelte adoptioner gennemføres på etisk og juridisk forsvarlig vis.
3.1.2. GodkendelsesrammerFamiliestyrelsen (nu Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen) besluttede i slutningen af2009 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle evaluere gældende praksis for,hvornår et barn falder henholdsvis inden for og uden for en almen godkendelse,samt overveje om matchningsproceduren og sondringen mellem almen og udvidetgodkendelse er tidssvarende, og om den i tilstrækkelig grad sikrer barnets bedste.Adoptionsnævnet deltog i denne arbejdsgruppe, som derudover bestod afrepræsentanter fra statsforvaltningerne, AC Børnehjælp, DanAdopt, Adoption &Samfund og Familiestyrelsen.I sin afsluttende rapport indstillede arbejdsgruppen, at begreberne almen og udvidetgodkendelse bør afskaffes og erstattes af én godkendelse til adoption. Iarbejdsgruppen var der endvidere enighed om følgende overordnede beskrivelse afgodkendelsesrammen:”Et barn bør være omfattet af godkendelsesrammen, hvis den samlede viden ikketaler afgørende imod, at barnet har et normalt udviklingspotentiale i fysisk og
ÅRSBERETNING 2011
18
psykisk henseende, forstået på den måde, at barnet med tiden vil kunne bliveselvhjulpent og i stand til at klare en almindelig tilværelse, eventuelt medbegrænset brug af støtteforanstaltninger.Kun hvis forhold hos barnet konkret vurderes at medføre, at barnet ikke har etnormalt udviklingspotentiale, eller at der består en betydelig risiko herfor, vurderesdet konkrete barn uden for godkendelsen til adoption.Med hensyn til vurderingen af barnet, skal der foretages en konkret og individuelvurdering af alle de foreliggende oplysninger om barnet, herunder oplysninger ombarnets helbred, udvikling, adfærd, kontaktevne, og baggrund. Oplysningerne børsammenholdes med de usikkerhedsfaktorer, der måtte bestå, herunder manglendeeller mangelfulde oplysninger om barnets alder, baggrund eller lignende.”I forhold til det videre arbejde med godkendelsesrammerne indstilledearbejdsgruppen, at Adoptionsnævnet skulle indkalde og gennemgå 15-20matchningssager fra de formidlende organisationer om børn, der er vurderet udenfor almen godkendelse. På baggrund heraf foreslog arbejdsgruppen også, at derblev afholdt en temadag med deltagelse af pædiaterne fra de formidlendeorganisationer, Adoption & Samfund samt en repræsentant fra hver afstatsforvaltningerne, hvor de nye foreslåede godkendelsesramme blev drøftet.Adoptionsnævnet har på sine møder i september og oktober 2011 gennemgået i alt27 konkrete sager, hvor børnene af de formidlende organisationer var vurderet udenfor den gældende almene godkendelsesramme.
TemadagDen 16. november 2011 afholdt Adoptionsnævnet en temadag med deltagelse af 40repræsentanter fra Adoptionsnævnet, Familiestyrelsen, samrådene, de formidlendeorganisationer og Adoption og Samfund. På temadagen redegjorde nævnet fornævnets forståelse af den foreslåede nye godkendelsesramme, og 10 konkretesager, som nævnet have udtaget til temadagen, blev gennemgået og drøftet ogvurderet såvel i mindre grupper som i plenum i forhold til den foreslåede nyegodkendelsesramme.Drøftelserne på temadagen viste, at den foreslåede godkendelsesramme og den irapporten foreslåede generelle definition af, hvad denne godkendelse skal omfatte,fandtes at være praktisk anvendelig i forhold til de udvalgte sager, samt at deroverordnet var en relativt ensartet holdning til vurderingen af de udvalgte sager iforhold til den foreslåede godkendelsesramme.De 10 sager, som blev drøftet på temadagen, indeholdt 5 sager, nævnet havdevurderet som liggende inden for den foreslåede godkendelsesramme, 2 sager, somvar vurderet uden for, samt de 3 sager, som var blevet vurderet som værendegrænsetilfælde.
ÅRSBERETNING 2011
19
Efter at have drøftet de enkelte sager nåede deltagerne på temadagen i vidudstrækning frem til samme resultat som nævnet.På baggrund af erfaringerne fra den afholdte temadag samt gennemgangen af de 27indhentede sager har Adoptionsnævnet således over for Ankestyrelsen,Familieretsafdelingen, bemærket, at nævnet er af den opfattelse, at den foreslåedeændring af den gældende godkendelsesramme formentlig vil medføre, at enbetydelig del af de sager, hvor børnene i dag falder uden for en almen godkendelse,vil blive vurderet inden for en ny samlet godkendelsesramme, hvis den foreslåedebeskrivelse af godkendelsesrammen tages i anvendelse. Nævnet er dog – som detogså er anført i arbejdsgruppens rapport – enig i, at en ændring af den gældendegodkendelsesramme kræver, at følgende forudsætninger og initiativer gennemføres,inden de tages i anvendelse:En udvidet beskrivelse af børnene, der om muligt indeholder flere oplysninger omde udviklingsmæssige, psykiske og sociale forhold.Hvis ansøgere undlader at acceptere et barn, som er bragt i forslag til dem indenfor deres godkendelse, skal ansøgerne begrunde dette. Begrundelsen skal sendestil statsforvaltningen, der almindeligvis vil indkalde ansøgerne til en samtale.Statsforvaltningen udarbejder herefter en indstilling til samrådet, der skal vurde-re begrundelsen.Med ændringen af godkendelsesrammerne skal der ske en tilretning af de adop-tionsforberedende kurser.Der bør arbejdes på at skabe en fase 3, der i højere grad end i dag er målrettetde forhold, der bør fokuseres på for at vurdere ansøgernes rummelighed og per-sonlige ressourcer.
Nævnet afventer Familieretsafdelingens endelige stillingtagen til, hvordanudformningen af en eventuel ny godkendelsesramme skal se ud.
3.1.3. Overvægt hos adoptionsansøgere (”Yoyo-vægt”)Adoptionsnævnet har i forhold til overvægt drøftet en tilbagevendende problematikmed adoptionsansøgere, der i samrådet har fået afslag på godkendelse som følge afovervægt men forud for sagens behandling i nævnet har opnået et vægttab, som deønsker tillagt betydning ved vurderingen af sagen. Da sådanne vægttab kan værekortvarige og ikke med sikkerhed har betydning for ansøgernes prognose, foreslognævnet i et brev til Familiestyrelsen den 28. april 2011, at der blev indsat følgendeafsnit i helbredsvejledningen i forlængelse af den eksisterende tekst om overvægt:
”Ved beregningen af ansøgerens BMI anvendes den vægt, som fremgår af helbredsattesten fra ansø-gerens egen læge og ved eventuel udfærdigelse af efterfølgende speciallægeerklæring, den vægt,som måles på dette tidspunkt.
ÅRSBERETNING 2011
20
Hvis der under behandlingen af adoptionssagen indtræder et vægttab, herunder specielt i periodenfra et eventuelt afslag og til en anke over afgørelsen, vil dette normalt ikke kunne tillægges betyd-ning ved vurderingen af ansøgerens helbredsforhold. Det hænger sammen med, at et vægttab imange tilfælde viser sig kun at være af kortere varighed.
En ansøger, der tidligere har fået afslag som følge af overvægt, men som søger på ny efter at havetabt sig, skal fremsende dokumentation, f.eks. en erklæring fra egen læge, kostvejleder m.v. på, atden nye og lavere vægt har været stabil i mindst 6 måneder”.
Adoptionsnævnet bemærkede, at de foreslåede retningslinjer ville udelukkeansøgere fra at forsøge at opnå et hurtigt vægttab med henblik på en gunstigerevurdering af sagen under en anke. Opnår en ansøger derimod et stabilt vægttab, vilansøgeren have mulighed for at indgive ansøgning på ny i statsforvaltningen.Det foreslåede afsnit er efterfølgende blevet indsat i helbredsvejledningens afsnitom overvægt.
3.1.4. Konkrete sager om forlængelse afgodkendelseAdoptionsnævnet behandlede i foråret 2011 en række konkrete klagesager fraadoptionsansøgere, hvis godkendelse var udløbet, uden at de havde fået barn iforslag. Situationen for de pågældende ansøgere var for dem alle, at de stod påventeliste til Kina men først var kommet på denne liste en del måneder eftergodkendelsestidspunktet på grund af nogle særlige retningslinjer i Kina, der varblevet udmeldt på dette tidspunkt. Samrådene havde for de pågældende ansøgereafslået at forlænge godkendelsen som adoptanter med den begrundelse, at der ikkefandtes dispensationsmulighed til at forlænge ansøgernes godkendelse udover de 5år, som fremgik af (den dagældende) godkendelsesbekendtgørelses § 3, stk. 1.Adoptionsnævnet stadfæstede samrådenes afgørelser i de konkrete sager. Nævnethenviste til, at der i reglerne om godkendelse ikke fandtes mulighed for at forlængei mere end 2 år, når de første 3 års godkendelsesperiode var forløbet. Hvisansøgerne ikke får anvist et barn inden for de i alt 5 år, godkendelsen gælder, skalde indgive en ny ansøgning om godkendelse efter (den dagældende)godkendelsesbekendtgørelses § 3, stk. 2.Nævnet fandt heller ikke, at det kunne føre til en anden vurdering, at ansøgernehavde en forventning om, at de i den nærmeste fremtid ville få stillet barn i forslag,og at de ikke havde haft mulighed for indplacering på den relevante venteliste tilKina fra det oprindelige godkendelsestidspunkt.Adoptionsnævnet har efterfølgende noteret sig, at bl.a. reglerne om varighed afgodkendelser til adoption er blevet ændret, sådan at godkendelsesperioden ikke blotregnes fra godkendelsestidspunktet, uanset hvilken alder ansøgerne har, men i
ÅRSBERETNING 2011
21
stedet normalt vil vare til ansøgerne bliver 48 år, jf. § 29, stk. 3, iadoptionsbekendtgørelsen, som trådte i kraft den 1. juli 2012.Nævnet har derudover udarbejdet en rapport om den gennemsnitlige alder ogventetider for adoptanter, når de modtager barn. Rapporten fra 2011 viser, at dengennemsnitlige ventetid på et barn fra et andet land i såvel 2010 og 2011 var 2 årog 10 måneder fra godkendelsestidspunktet, jf. omtalen af rapporten i afsnit 3.2.4.Rapporten om udviklingen i alder og ventetider 2009 – 2011 kan læses påAdoptionsnævnets hjemmeside (adoptionsnævnet.dk).
3.2. Undersøgelser3.2.1. Tilsyn med EtiopienNævnet indkaldte som led i sin tilsynsvirksomhed 39 matchningssager fra DanAdoptog AC Børnehjælp vedrørende 40 børn hjemtaget fra Etiopien i 2010. Hensigtenmed indkaldelsen af sager var at belyse den nye procedure omkring hittebørn (senærmere herom i Adoptionsnævnets rejseberetning vedrørende Etiopien fra 2009)samt at belyse formidlingen af børn fra provinserne. Nævnet ønskede også at belyseproceduren omkring frigivelsen af børn.Nævnet gennemgik ligeledes helbredsoplysninger i 20 af sagerne. Disse sager angikbørn, som de formidlende organisationer havde vurderet inden for en almengodkendelse.
FrigivelseGennemgangen viste, at processen i sagerne fra provinserne ikke formelt set synesat afvige fra den, der afspejlede sig i de sager, som nævnet gennemgik i 2009,vedrørende sager fra Addis Abeba.Oplysninger fra de formidlende organisationer viser, at der siden 2009 er sket enændring i hvilke børnehjem, der får anvist hittebørn til bortadoption fra AddisAbeba. Indtil maj 2009 var processen vedrørende overlevering af hittebørn således,at politiet overdrog de fundne børn direkte til et børnehjem efter eget valg.På tilsynsrejsen i 2009 blev nævnet bekendt med, at politiledelsen i Addis Abeba framaj 2009 havde besluttet, at alle politikredse fremover skulle indlevere hverthittebarn (abandonned child) til et af de offentlige børnehjem under Addis AbebaCity Administration (AACA). Det havde dog ikke været muligt at få mere detaljeredeoplysninger om denne procedure under besøget.Tilsynsgennemgangen omfattede i den væsentligste del børn, som var placeret påbørnehjemmene forud for iværksættelsen af den nye procedure i Addis Abeba,hvorfor gennemgangen ikke belyste spørgsmålene om proceduren nærmere.
ÅRSBERETNING 2011
22
Det var ikke ud fra gennemgangen af sagerne muligt at få klarhed over, hvem derbeslutter, hvilke private børnehjem det enkelte barn skal overdrages til, eller efterhvilke kriterier den pågældende instans udvælger de børnehjem, som desamarbejder med.
HelbredsoplysningerFormålet med nævnets gennemgang af helbredsoplysninger var at belysegennemgangen af de forventelige sparsomme vækstdata på børnene sammenholdtmed organisationernes vurdering af børnene inden for en almen godkendelse.Nævnet fandt, at der generelt i sager fra Etiopien var usikre og sparsommevækstdata, men at dette forhold ikke i sig selv medfører, at børnene ligger uden foren almen godkendelse.Nævnet fandt, at den formidlende organisation i 1 af de 20 sager burde have sendtsagen til matchning i samrådet, da barnet ikke utvivlsomt lå inden for en almengodkendelse. Nævnet fandt ikke, at barnet utvivlsom lå inden for en almengodkendelse under hensyn til oplysningerne om, at barnet ved 9-måneders alderenkun kan sidde selv kort og med støtte.Generelt fandt nævnet det nødvendigt at bede organisationerne fremadrettet atarbejde mod at opnå bedre vækstdata på børnene, herunder burde organisationernepræcisere over for deres samarbejdspartnere, at testskemaer skal udfyldes merefyldestgørende.
3.2.2. Undersøgelse af nationale adoptioner 2008 –2010Adoptionsnævnet har i 2011 foretaget en intern undersøgelse af de nationaleadoptioner, der har været gennemført i perioden 2008-2010. Formålet medundersøgelsen var at bidrage til at give et billede af en række aspekter ved deanonyme nationale adoptioner.Undersøgelsen omfatter i alt 43 adoptioner. Alle adoptioner har været frivillige,uanset at nævnet også har kompetence til at matche børn, der bliver bortadopteretuden samtykke fra de biologiske forældre.Undersøgelsens fokus var at give et overordnet billede af de involverede parter inationale adoptioner, dvs. børnene, de biologiske forældre og adoptanterne ogtilstræbte at give et nærmere indblik i de personlige forhold, der gør sig gældendeomkring adoptionerne. Undersøgelsen er udelukkende baseret på en gennemgang afpapirerne i de adoptionssager, hvor Adoptionsnævnet har formidlet børn til nationaladoption i årene 2008-2010.
ÅRSBERETNING 2011
23
Oplysninger om børneneUd af de 43 børn, som undersøgelsen omfatter, var 29 af dem drenge og 14 varpiger. Statsforvaltningen Hovedstaden var den statsforvaltning med flest børn tilbortadoption med 20 børn, de resterende børn fordelte sig med 2 børn fra Sjælland,7 børn fra Syddanmark, 8 børn fra Midtjylland og 6 børn fra Nordjylland.Statsforvaltningen Hovedstaden og Statsforvaltningen Syddanmark var dem, dermodtog flest børn. Hovedstaden modtog i perioden 11 børn, og Syddanmark modtog16 børn. Resten af børnene fordelte sig med 6 børn til Sjælland og 6 til Midtjyllandog 4 børn til Nordjylland.7 af de 43 børn, der er blevet bortadopteret, krævede en udvidet godkendelse.Udvidelserne var alle begrundet i forældrenes levevis og/eller barnetshelbredstilstand.I stort set alle 7 sager var det biologisk mors indtagelse af alkohol undergraviditeten, der gjorde det usikkert, om barnet på et senere tidspunkt ville fåsærlige vanskeligheder.
Oplysninger om moren og farenI de gennemgåede sager var den gennemsnitlige alder på den biologiske mor 24 årmed et spænd fra 14 til 46 år. De biologiske fædres gennemsnitlige alder var 27 årmed et spænd på 16 år til 41 år.I 18 af sagerne var de biologiske fædre inddraget i adoptionsprocessen.Kun få af de biologiske mødre havde afsluttet en uddannelse, hvilket formentlig bl.a.havde sammenhæng med mødrenes alder på bortadoptionstidspunktet. Det var kuni 6 ud af de 43 sager, at der var registreret en uddannelse. Flere af mødrene gikstadig i folkeskole eller var i gang med en gymnasial uddannelse på tidspunktet forbortadoptionen. Kun 5 af de biologiske fædre havde afsluttet en uddannelse påbortadoptionstidspunktet.De biologiske mødres etnicitet/oprindelse var for de flestes vedkommende dansk,men ukrainsk, irsk, japansk, bosnisk, indonesisk, libanesisk, marokkansk ognepalesisk var også registreret.De biologiske mødre havde i de fleste tilfælde ønsker til de kommende forældre tilbarnet. Adoptionsnævnet forsøgte ved matchningen at imødekomme så mange afmødrenes ønsker som muligt. I 37 sager havde de biologiske mødre ønsker til dekommende forældre til deres barn. Foruden et ønske om, at deres barn kom til etægtepar (24 sager), havde det for mange også betydning, hvor i landet barnet komtil at bo, samt hvilken religion adoptanterne levede efter.Ud af de 18 sager, hvor den biologiske far havde været inddraget iadoptionsprocessen, havde den biologiske far i 6 sager ønsker til placeringen afbarnet. I 5 af de sager ønskede fædrene, at barnet kom til et ægtepar.
ÅRSBERETNING 2011
24
Helt generelt betød det meget for de biologiske mødre, at deres barn kom til enfamilie, hvor det ville blive elsket og få de muligheder, som mødrene påbortadoptionstidspunktet ikke følte, at de ville kunne give barnet.I 36 af sagerne var den biologiske mor og far sunde og raske, hvilket medførte, atde fleste børn blev bortadopteret inden for en almen godkendelse. I 5 af sagernevar den biologiske mor og far stof- eller alkoholmisbruger.
Oplysninger om adoptanterI de gennemgåede sager havde adoptanterne i gennemsnit stået på den nationaleventeliste i ca. 7 ½ måned på det tidspunkt, hvor de fik anvist et barn. Detobserverede minimum var 0 måneder, der gjaldt for adoptanter, der var godkendttil en konkret søskende til et tidligere adopteret barn. Det observerede maksimumvar på 25 måneder.56 % af adoptanterne havde ikke børn i forvejen, da de fik anvist et barn til nationaladoption, mens 26 % af adoptanterne tidligere havde adopteret et barn ved nationaladoption.Kvindens alder på matchningstidspunktet var i gennemsnit 34 år med et spænd fra26 år til 43 år. Mandens alder på matchningstidspunktet var i gennemsnit 35 år medet spænd fra 28 år til 45 år.
3.2.3. Tilsyn med genoptagelseSom led i sit tilsyn med samrådene indkaldte Adoptionsnævnet i 2011 alle sager frastatsforvaltningerne, hvor statsforvaltningerne i 2010 havde besluttet at genoptagesagsbehandlingen af en tidligere meddelt godkendelse til adoption.Nævnets indkaldelse af sagerne skete primært med henblik på at belysesamrådenes praksis i denne type sager. Nævnet modtag i alt 80 sager frastatsforvaltningerne.Ved indkaldelsen havde nævnet over for statsforvaltningerne præciseret, at nævnetønskede at modtage følgende sager:1. Sager, hvor statsforvaltningen på et eller andet tidspunkt havde genoptagetsagsbehandlingen (i sagens natur efter en godkendelse), uanset udfaldet af dengenoptagede sagsbehandling.2. Sager, hvor statsforvaltningen i forbindelse med anmodning om forlængelse afgodkendelsen efter 3 års godkendelse, havde foretaget en ”egentlig”sagsbehandling, dvs. udover hvad statsforvaltningen ”normalt” gør, når enforlængelsesanmodning går lige igennem, jf. vejledningens pkt. 9.5. Det havde
ÅRSBERETNING 2011
25
heller ikke i disse sager betydning, om denne sagsbehandling resulterede i, atansøgerne ikke havde fået forlænget deres godkendelse, eller statsforvaltningenssupplerende sagsbehandling var resulteret i en afgørelse om at forlænge ansøgernesgodkendelse.
Generelt om de indkaldte sagerAdoptionslovens § 25a:”Stk. 2. Samrådet kan træffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant, hvis betingel-serne for at blive godkendt som adoptant ikke længere er opfyldt, eller hvis ansøgeren i øvrigt ikkekan anses for egnet som adoptant.”
Godkendelsesbekendtgørelsens § 22 (nu adoptionsbekendtgørelsens § 43):”Stk. 1. Adoptionssamrådet kan træffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant, hvisbetingelserne for at blive godkendt som adoptant ikke længere er opfyldt, eller hvis ansøgeren i øv-rigt ikke kan anses for egnet som adoptant, jf. adoptionslovens § 25 a, stk. 2.Stk. 2. De undersøgelser, der er nødvendige for samrådets afgørelse efter stk. 1, foretages af stats-forvaltningen.Stk. 3. Ansøgeren har pligt til at meddele statsforvaltningen, hvis der indtræder relevante ændringeri ansøgerens forhold.”
På baggrund af tilsynsgennemgangen kunne Adoptionsnævnet konkludere, at deroverordnet set synes at have været tilstrækkeligt grundlag til at genoptagesagsbehandlingen i alle sagerne. I en enkelt sag var dette dog ikke tilfældet. I sagenblev ansøgerne godkendt som adoptanter i juli 2009. I forbindelse med, atansøgerne fik et barn i forslag fra ”børn søger forældre”, som lå uden for deresgodkendelse, blev de indkaldt til samtale i statsforvaltningen med henblik på enundersøgelse af, om deres godkendelse kunne udvides til at omfatte det konkretebarn. Samrådet gav i maj 2010 afslag på en udvidelse og besluttede samtidig atgenoptage den oprindelige godkendelse og indkalde ansøgerne til en supplerendesamtale. I juli 2010 traf samrådet afgørelse om iværksættelse af en psykologiskundersøgelse med henblik på en vurdering af ansøgernes ressourcer. Ansøgernepåklagede afgørelsen til Adoptionsnævnet, men trak kort inden nævnsmødet iaugust 2010 klagen tilbage og meddelte statsforvaltningen, at de ønskede at stoppederes adoptionssag. Samrådet traf i august 2010 afgørelse om tilbagekaldelse afgodkendelsen efter anmodning. Adoptionsnævnet besluttede at se på sagen som ledi sit tilsyn og besluttede i november 2010 at meddele statsforvaltningen, at der efternævnets opfattelse ikke havde været tilstrækkeligt grundlag til at genoptage sagenom godkendelse.I forhold til, om der var tilstrækkeligt grundlag til at træffe afgørelse om atopretholde eller trække godkendelsen, efter at sagen havde været genoptaget,udtalte Adoptionsnævnet kritik af følgende sager:Ansøgerne blev godkendt som adoptanter til barn nr. 3 i juli 2007. I forbindelsemed behandlingen af en eventuel forlængelse besluttede samrådet i maj 2010 at
ÅRSBERETNING 2011
26
udsætte sagen på indhentelse af yderligere oplysninger om ansøgerindens hel-bred samt parrets aktuelle økonomi. Ansøgerinden havde i 2008 uden forvarselfået en blodprop i højre hjernestamme. Hun kom straks i behandling og var alle-rede inden 24 timer helt ovre det og havde ikke siden haft mén eller symptomer.Ansøgerinden blev efterfølgende undersøgt på hospitalet men blev efter et parmåneder afsluttet, uden at der var en forklaring på forløbet. Hun fortalte selv, athun havde det godt og var fysisk aktiv. Statsforvaltningen indhentede suppleren-de oplysninger om parrets økonomi, og om ansøgerindens helbred fra ansøgerin-dens egen læge samt udskrivningsrapport fra hospitalet. Samrådet forlængedegodkendelsen i juni 2010. Efter nævnets opfattelse, må det normalt antages atføre til afslag på forlængelse af en godkendelse, hvis en ansøger har haft blod-prop i højre hjernestamme. I den konkrete sag fandt nævnet således, at samrå-det i hvert fald burde have tilvejebragt yderligere oplysninger om ansøgerindensblodprop, inden en afgørelse blev truffet.Ansøgerne blev godkendt som adoptanter i oktober 2010. Ansøgerinden oplyste ijanuar 2011, at hun var blevet gravid, og statsforvaltningen satte herefter sageni bero indtil graviditetens uge 22. I maj 2011 trak samrådet ansøgernes godken-delse tilbage. Afgørelsen var begrundet med, at ansøgerinden på dette tidspunktvar længere henne i graviditeten end uge 22. Statsforvaltningen har på fore-spørgsel fra Adoptionsnævnet oplyst, at der ikke var foretaget yderligere høringaf ansøgerne, inden samrådet traf afgørelse, idet statsforvaltningen antog, atman ville have hørt, hvis ansøgerinden ikke længere var gravid. Senere i maj2011 oplyste ansøgerinden til statsforvaltningen, at hun ikke længere var gravidog havde aborteret i uge 10. Statsforvaltningen havde orienteret ansøgerne om,at man ikke ville ændre afgørelsen, men at den kunne påklages. Nævnet be-mærkede hertil, at i tilfælde af berostillelse på grund af graviditet skal statsfor-valtningen have bekræftet, at ansøgerinden fortsat er gravid, inden sagen fore-lægges for samrådet. Nævnet mener endvidere, at statsforvaltningen burde havegenoptaget sagen i stedet for at henvise til en klagemulighed. Det skyldes, atbegrundelsen for samrådets afgørelse – efter samrådssekretariatets oplysningertil nævnet – var, at ansøgerinden stadig var gravid, hvilket efterfølgende vistesig at være ukorrekt. Der var derfor fremkommet nye oplysninger, der ville havehaft betydning for afgørelsen. Det var således nævnets opfattelse, at afgørelsenikke burde være truffet på det foreliggende grundlag.Ansøgerne blev godkendt som adoptanter til barn nr. 3 i juni 2007. I forbindelsemed behandlingen af en eventuel forlængelse oplyste ansøgerinden, at deres før-ste barn havde haft nogle kraftige reaktioner i forbindelse med opstart i dagple-jen. Ansøgerne fortalte endvidere, at den senere opstart i institution også havdeværet kompliceret med forskellige udfordringer for barnet. Ansøgerne havde fåetbevilget tabt arbejdsfortjeneste af kommunen, sådan at de kunne hente barnettidligere i institution. Ansøgerne fremsendte selv udtalelser fra institutionen.Samrådet forlængede ansøgernes godkendelse den 15. juni 2010. Efter nævnetsopfattelse burde samrådet have indhentet sagen om tabt arbejdsfortjeneste frakommunen, inden man traf afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for en for-længelse af godkendelsen. De overordnede kriterier for, hvornår man kan mod-
ÅRSBERETNING 2011
27
tage tabt arbejdsfortjeneste til pasning af eget barn, medfører, at nævnet ud frade foreliggende oplysninger i sagen ikke mente, at ansøgernes godkendelse bur-de være forlænget.
Tilbagekaldelse ved enighedI mere end halvdelen af de indkaldte sager havde ansøgerne selv ønsket, atgodkendelsen tilbagekaldtes, eller som minimum var ansøgerne indforstået med entilbagekaldelse. I mere end halvdelen af disse sager skyldtes genoptagelsen afsagen, at ansøgerinden var gravid eller allerede havde født et barn.I 2 af de indkaldte sager, hvor ansøgerne havde været indforstået med, atgodkendelsen skulle tilbagekaldes, havde samrådet ikke truffet afgørelse herom.Sagerne var i disse tilfælde derimod blot henlagt af samrådssekretariatet.Nævnet blev under gennemgangen af sagerne opmærksomt på, at der fra 2 ud afde 5 statsforvaltninger ikke var fremsendt sager, hvor ansøgerne havde væretindforstået med tilbagekaldelse af godkendelse.Efter en drøftelse med statsforvaltningerne blev nævnet opmærksomt på, at noglestatsforvaltninger har haft den praksis, at der ikke træffes afgørelse i samrådene omtilbagekaldelse af godkendelsen, hvis ansøgeren er indforstået med, atgodkendelsen tilbagekaldes.Denne praksis har vist sig at have baggrund i en udmelding fra Familiestyrelsen i2008. Familiestyrelsen oplyste over for nævnet, at styrelsen er opmærksom påproblemstillingen og allerede har drøftet det på et erfaringsudvekslingsmøde medstatsforvaltningerne.På baggrund af ovennævnte bemærkede Adoptionsnævnet over for Familiestyrelsen,at beslutningskompetencen for denne type sager bør præciseres med en klarhjemmel i reglerne, f.eks. ved at det overlades til samrådsformanden at træffeafgørelse, sådan at disse sager kan afgøres uden for et samrådsmøde, men stadig isamråds-regi. Der er efterfølgende indsat en ny bestemmelse i § 8 iforretningsordenen for adoptionssamrådet, hvoraf det fremgår, atadoptionssamrådets sekretariat kan træffe afgørelse om tilbagekaldelse af engodkendelse i de tilfælde, hvor ansøgeren skriftligt har erklæret et ønske om at fåsagen henlagt. Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2012.
3.2.4. Udviklingen i alder og ventetider 2009 - 2011Som led i Adoptionsnævnets arbejde med indsamling og formidling af viden påadoptionsområdet har nævnet i 2011 udarbejdet en statistisk opgørelse overudviklingen i adoptanternes alder ved godkendelse og hjemtagelse, samt i børnenesalder på hjemtagelsestidspunktet. Statistikken er lavet i forhold til internationaleadoptioner. Nævnet har indhentet oplysninger fra de formidlende organisationer om
ÅRSBERETNING 2011
28
alle adoptanter, der i 2011 hjemtog barn fra udlandet gennem AC Børnehjælp ellerDanAdopt.Hensigten med dette har været at belyse udviklingen og de eventuelle forandringer,der finder sted fra år til år, set i sammenhæng med den øvrige udvikling på detinternationale adoptionsområde.De indhentede oplysninger viser, at omfanget af den internationaleadoptionsformidling i perioden 2009 – 2011 til Danmark er reduceret. Antallet afbørn, adopteret internationalt af adoptanter, der bor i Danmark, er således faldet fra497 børn i 2009 til 338 børn i 2011.Internationale analyser af udviklingen i den internationale adoptionsformidling viser,at feltet de seneste år har været præget af misforholdet mellem et stigende antaladoptionsansøgere og et faldende antal børn til international adoption. Globalt setsteg antallet af internationale adoptioner i perioden 1998-2004, men begyndte ataftage efter 2004, hvor omfanget af internationale adoptioner nåede sit højde-punkt. Omkring 43.000 børn blev på verdensplan adopteret internationalt i 2004,mens det tilsvarende antal adoptioner i 2010 var omkring 27.500.Den gennemsnitlige ventetid for alle danske ansøgere, der i 2011 adopteredeinternationalt, var 34 måneder, fra adoptanterne blev godkendt, til de kunnehjemtage barnet. I 2010 var den ligeledes 34 måneder, mens den i 2009 var 26måneder. Enlige adoptanter venter i gennemsnit lidt længere end ægtepar.De indhentede oplysninger viser, at den gennemsnitlige alder pågodkendelsestidspunktet for alle adoptanter fra 2009 til 2011 er steget en smule fra36,9 år til 37,4 år. Den samme tendens kan ses på tidspunktet for hjemtagelsen,hvor adoptanternes alder er steget fra 38,8 år i 2009 til 40,2 år i 2011.I forhold til børnenes alder, viser de indhentede oplysninger, at børnenesgennemsnitlige alder på hjemtagelsestidspunktet i 2011 var 1 år og 7 måneder,hvilket er en nedgang med 0,2 måneder i forhold til 2010. Andelen af børn, der var3 år eller derover ved hjemtagelsen, var i 2011 18 %. I 2009 var andelen 15 %,mens den i 2010 var 21 %.Hele rapporten om udviklingen i alder og ventetider 2009 – 2011 kan læses påAdoptionsnævnets hjemmeside (adoptionsnævnet.dk).
ÅRSBERETNING 2011
29
KAPITEL 4: NATIONALE BORTADOPTIONERAdoptionsnævnet varetager opgaven med at anvise børn født i Danmark tilgodkendte adoptanter med henblik på national anonym adoption.En ændring af adoptionsloven i 2009 medførte, at adgangen til adoption udensamtykke blev udvidet sådan, at der nu kan ske adoption uden samtykke af et barnunder 1 år, hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til atvaretage omsorgen for barnet og ikke vil kunne spille en positiv rolle for barnet iforbindelse med samvær. For børn, der har været anbragt uden for hjemmet imindst 3 år, kan der ske adoption uden samtykke, hvis forældrene varigt vil væreude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Lovændringen medførte også, atder i helt særlige tilfælde efter adoptionen kan fastsættes samvær eller anden formfor kontakt mellem barnet og barnets oprindelige slægtninge, navnlig forældrene,hvis det er bedst for barnet.Derudover betød lovændringen, at ansøgere, der ønsker en national adoption, nuogså er omfattet af det faseopdelte godkendelsessystem, og de skal derfor på etadoptionsforberedende kursus på lige fod med ansøgere, der ønsker internationaladoption. Tidligere var ansøgere, der ønskede at adoptere et barn født i Danmark,ikke omfattet af det faseopdelte godkendelsessystem og skulle derfor ikke på etadoptionsforberedende kursus.
4.1. Procedure ved anvisning af børn til nationaladoptionNår ansøgerne er godkendt og ønsker national adoption, indsendersamrådssekretariatet godkendelsessagen til Adoptionsnævnet. Herefter vil envoteringsgruppe, der består af tre nævnsmedlemmer, gennemgå sagen.Voteringsgruppen bestod i 2011 af Anne Thalbitzer, Jan Erik Henriksen og PiaEriksen.Når der er et barn til national bortadoption, foretager det pædiatriske medlem afnævnet en lægefaglig vurdering af barnet. På baggrund af de foreliggendeoplysninger om barnet, herunder den lægefaglige vurdering og oplysninger om debiologiske forældre vælger voteringsgruppen fra ventelisten de ansøgere, der efteren konkret vurdering skønnes bedst egnede til at adoptere det konkrete barn. I denforbindelse har blandt andet følgende forhold betydning:Hel- og halvsøskende placeres som udgangspunkt hos samme adoptivfami-lie.
ÅRSBERETNING 2011
30
Barnet placeres i en passende geografisk afstand fra de biologiske forældreog deres netværk, således at man minimerer sandsynligheden for, at ano-nymiteten brydes.
De biologiske forældres ønsker vedrørende barnets kommende forældre ogderes miljø.At adoptivforældrenes baggrund, værdier og interesser stemmer overensmed de biologiske forældres.Ansøgerne har indsigt og rummelighed i forhold til barnets eventuelle fami-liære dispositioner for sygdomme eller fysiske og psykiske handicap.Hvis et barn har særlige behov – for eksempel på grund af fysiske ellerpsykiske forhold – vil det have betydning, hvilken familie der skønnes bedstegnet til at imødekomme disse behov.
Når voteringsgruppen har udvalgt de ansøgere, der skønnes bedst egnede til atadoptere barnet, giver nævnet besked til den statsforvaltning, hvor ansøgerne bor.Statsforvaltningen orienterer herefter ansøgerne om nævnets beslutning.I 2011 var nævnets gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de nationalebortadoptionssager 18 dage (mellem 4 og 37 dage).Sagsbehandlingstiden omfatter perioden, fra nævnet modtog sagen, til barnet blevanvist til en familie. I 2010 var sagsbehandlingstiden 32 dage. Fra det tidspunkt,hvor alle oplysninger i sagen er klar, herunder samtykket fra de biologiske forældre,prioriteres det højt, at sagen bliver ekspederet så hurtigt som muligt. Den langesagsbehandlingstid i 2010 skyldtes langvarige faderskabssager.Børnene var i 2011 mellem 3 og 8 måneder ved matchningen og i gennemsnit lidtover 4 måneder gamle.
4.2. Antallet af børn og godkendte ansøgereDer er kun ganske få børn til national bortadoption. I 2011 blev der bortadopteret ialt 15 børn til national adoption. 4 børn blev anvist til ansøgere, som tidligere havdeadopteret et barn ved national adoption.De seneste 10 års udvikling i antallet af børn til national bortadoption fremgår afdiagrammet nedenfor. Der er i denne periode anvist i alt 161 børn til anonymnational bortadoption. I samme periode stod 389 ansøgere på venteliste til anonymnational adoption. Set over en 10-årig periode er der 4 ud af 10 ansøgere, der harfået anvist et barn til national adoption.
ÅRSBERETNING 2011
31
BØRN ANVIST TIL NATIONAL (ANONYM) BORTADOPTION
ANTAL ANSØGERE, DER ØNSKER NATIONAL ADOPTION
ÅRSBERETNING 2011
32
4.3. Børn til bortadoptionAlle 15 børn, som blev bortadopteret ved national adoption i 2011, blev vurderetinden for en almen godkendelse (se ordforklaring bagerst i beretningen).Alle børnene var under et år gamle på matchningstidspunktet.
BØRNENES GENNEMSNITLIGE ALDER PÅ MATCHNINGSTIDSPUNKTETAntal børn3-4 måneder5-6 måneder7-12 måneder13 måneder eller mere11310
To af de 15 børn blev anbragt på spædbarnshjem efter fødslen, mens 13 børn blevanbragt i plejefamilier.Den yngste biologiske mor var 15 år og den ældste var 43 år. I kun fem af sagernevar muligt at fastslå, hvem der var barnets biologiske far. Den yngste biologiske farvar 17 år og den ældste var 23 år.De fleste faderskabssager (80%) blev afsluttet i statsforvaltningerne. I 5 af sagerne(33%) blev der registreret en far, mens der i de resterende ikke blev registreretnogen far til barnet.80% af de kvinder, der valgte bortadoption, var sunde og raske kvinder, som for deflestes vedkommende stadig gik i skole eller var i gang med en erhvervsuddannelse.Har den biologiske mor tidligere bortadopteret et barn, har hun typisk ønsket, atbarnet kan komme til den familie, som har adopteret det første barn.
ÅRSBERETNING 2011
33
KAPITEL 5: STATISTIK5.1. GodkendelserSom et led i nævnets opgave med at indsamle, bearbejde og formidle viden omadoption foretager nævnet årligt en statistisk opgørelse over afgørelser i sager omgodkendelse til adoption, matchningssager i statsforvaltningerne og hos de formid-lende organisationer samt antallet af hjemtagne børn.
AFGØRELSER OM GODKENDELSE SOM ADOPTANT2010Afgørelser i altGodkendelser efter fase 3GodkendelsesprocentAfslag efter fase 1Afslag efter fase 3Afslag i altAfslagsprocent48939481 %59369519 %
201148138179 %564410021 %
Der er i tallene taget hensyn til nævnets eventuelle omgørelser (dvs. tabellen viser antallet af afgørelserefter, at nævnet eventuelt har ændret samrådets afgørelse). I 10 af de 44 sager, hvor ansøgere fik ”afslag ifase 3”, fik de til gengæld en ”delvis godkendelse”.
GODKENDELSES- OG AFSLAGSPROCENT 1996-2011
ÅRSBERETNING 2011
34
Som det ses af tabellen ”Afgørelser om godkendelse som adoptant i 2011”, variere-de godkendelsesprocenten på mellem 70 % og 89 % i de enkelte statsforvaltninger.Nordjylland havde i 2011 med 70 % godkendelser den laveste godkendelsesprocent,hvorimod Syddanmark havde den højeste.
AFGØRELSER OM GODKENDELSE SOM ADOPTANT I 2011Afgørelser i altHovedstadenSjællandSyddanmarkNordjyllandMidtjyllandHele landet190528450105481
Godkendelser150 (79%)38 (73 %)75 (89 %)35 (70 %)83 (79 %)381
Afslag efterfase 1149891656
Afslag efterfase 326516644
AFGØRELSER I 2011 FORDELT PÅ PAR OG ENLIGEAnsøgerpar/registreredepartnereGodkendelserAfslag fase 1Afslag fase 3Afslag i altAfgørelser i alt335503080415
Enlige ansøgere466142066
ÅRSBERETNING 2011
35
GODKENDELSESPROCENTER FOR PAR OG ENLIGE 1996-2011Ansøgerpar199619971998199920002001200220032004200520062007200820092010201191 %89 %90 %88 %92 %91 %92 %94 %93 %92 %89 %90 %85 %84 %81 %81 %
Enlige ansøgere37 %64 %46 %59 %77 %71 %79 %85 %93 %87 %89 %84 %73 %68 %78 %70 %
Alle ansøgere89 %88 %89 %86 %91 %90 %91 %94 %93 %92 %89 %89 %84 %82 %81 %79 %
5.1.1. Fase 1
5.1.1.1. ADMINISTRATIVE AFGØRELSERSom det ses af tabellen, blev 45 % af de afgørelser, der blev truffet i fase 1, truffetaf samrådssekretariatet i 2011. I 2010 blev 43 % af fase 1-afgørelserne truffet afsamrådssekretariaterne.Som de to foregående år varierer det også i 2011 mellem de enkelte statsforvalt-ninger, hvor ofte der træffes en administrativ afgørelse.
ÅRSBERETNING 2011
36
AFGØRELSER I FASE 1Administrativeafgørelser(procent)HovedstadenSjællandSyddanmarkNordjyllandMidtjyllandHele landet96 (51 %)26 (50 %)51 (61 %)16 (32 %)27 (26 %)216 (45 %)
Samrådsafgørelser(afslag eller tilsagnom fortsættelse)9426333478265
Afgørelser i fase 1i alt
190528450105481
5.1.1.2. DISPENSATION FRA ALDERSKRAVET OG SAMLIVSKRAVET
Der kan dispenseres fra alderskravet, hvis:Kun den ene ægtefælles alder overstiger 40-års grænsen, mens den andenægtefælle er noget yngre (§ 7, stk. 2, nr. 1, i godkendelsesbekendtgørel-sen).Ansøgeren, efter at have modtaget et adoptivbarn, søger om godkendelse tilet adoptivbarn mere inden for rimelig tid (§ 7, stk. 2, nr. 2, i godkendelses-bekendtgørelsen).Der foreligger særlige omstændigheder (§ 7, stk. 2, nr. 3, i godkendelses-bekendtgørelsen).I 2011 var den gennemsnitlige alder på ansøgningstidspunktet 36 år for dekvindelige ansøgere og 37 år for de mandlige ansøgere.I 2011 valgte samrådet at dispensere fra aldersreglen i 67 sager. Som det fremgåraf tabellen ”Aldersdispensationer”, blev de fleste aldersdispensationer givet underhenvisning til, at ansøgerne havde søgt om godkendelse til at adoptere endnu etbarn inden for rimelig tid efter hjemtagelsen af et adoptivbarn, eller at den ene æg-tefælle var noget yngre.
ÅRSBERETNING 2011
37
ALDERSDISPENSATIONER2011Ansøgninger om dispensationAntal endelige godkendelser med dispensation fra alders-kravet(procentdel af det samlede antal sager, hvor ansøgernesøgte om dispensation fra alderskravet)§ 7, stk. 2, nr. 1 (”noget yngre”)§ 7, stk. 2, nr. 2 (”inden rimelig tid”)§ 7, stk. 2, nr. 3 (”særlige omstændigheder”)343317967 (85 %)
SAMLIVSDISPENSATIONER2011Ansøgninger om dispensationAntal endelige godkendelser med dispensation fra samlivs-kravet(procentdel af det samlede antal sager, hvor ansøgernesøgte om dispensation fra samlivskravet)195 (26 %)
5.1.1.3. SPECIALUNDERSØGELSERHvis samrådet i den enkelte sag vurderer, at der er behov for en specialundersøgel-se af ansøgerne, før der kan træffes afgørelse i fase 1, kan samrådet beslutte ativærksætte en sådan undersøgelse.I 2011 traf samrådet i 35 sager afgørelse om at iværksætte en specialundersøgelse ifase 1. Dette svarer til 7 % af alle de sager, som samrådet i fase 1 traf en afgørelseom i 2011. I 2010 traf samrådet i 45 sager (9 % af alle sager, hvor samrådet trafen afgørelse i fase 1) afgørelse om at iværksætte en specialundersøgelse i fase 1,mens der i 2009 blev iværksat specialundersøgelser i fase 1 i 51 sager (13 %).Blandt de 35 sager, hvor samrådet iværksatte en specialundersøgelse i fase 1, fikansøgerne i 9 sager (26 %) afslag på godkendelse i fase 1, mens der i 3 sager (9%) blev givet afslag på godkendelse i fase 3. 23 ansøgere (66 %) blev godkendtefter fase 3.
ÅRSBERETNING 2011
38
SPECIALUNDERSØGELSER I FASE 12011Antal sager, hvor samrådet besluttede at iværksætte eneller flere specialundersøgelserProcent af alle afgørelserMedicinske undersøgelserPsykiatriske undersøgelserPsykologiske undersøgelserAndre undersøgelser357%26513
5.1.1.4. AFSLAG I FASE 1
BEGRUNDELSER FOR AFSLAG I FASE 12011Procent af afslagi fase 1(n=59)5%20 %49 %2%8%15 %
Procent af alleafgørelser(n=481)1%2%6%0,2 %1%2%
AlderSamlivHelbredBoligforholdØkonomiske forholdAndet
31229159
Det bemærkes, at der kan forekomme flere begrundelser i den enkelte sag, hvorfor antallet af begrundelseroverstiger antallet af afslag.
5.1.1.5. SAGSBEHANDLINGSTID I FASE 1Sagsbehandlingstiden i fase 1 udgør tidsrummet, fra ansøgningen indgives tilstatsforvaltningen, til der er truffet afgørelse, om ansøgerne kan fortsættegodkendelsesforløbet.
I 2011 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på landsplan 80 dage, hvilket er11 dage hurtigere end i 2010, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var i alt91 dage i fase 1. I 2009 og 2008 var det tilsvarende gennemsnit henholdsvis 79 og95 dage.Som det fremgår af tabellen ”Sagsbehandlingstider i fase 1”, var der i 2011 en visvariation i sagsbehandlingstiden i de fem statsforvaltninger. Den korteste gennem-
ÅRSBERETNING 2011
39
snitlige sagsbehandlingstid i fase 1 ses i statsforvaltningerne Syddanmark (59 da-ge), mens den længste er observeret i statsforvaltningen Sjælland (114 dage).
SAGSBEHANDLINGSTIDER I FASE 1GennemsnitHovedstadenSjællandSyddanmarkNordjyllandMidtjyllandHele landet86 dage114 dage59 dage78 dage69 dage80 dage
5.1.2. Fase 2Fase 2 i undersøgelses- og godkendelsesforløbet består af et adoptionsforberedendekursus. Dette kursus er obligatorisk for alle ansøgere, der søger om godkendelse tiladoption og ikke tidligere har adopteret.Formålet med kurset er blandt andet at medvirke til at give de enkelte ansøgeremulighed for at gennemarbejde de vanskeligheder, der kan opstå ved enhver adop-tion, hvorved ansøgerne eventuelt vil få øje på aspekter omkring adoption, som deikke tidligere har været opmærksomme på.
ADOPTIONSFORBEREDENDE KURSER2005Antal deltagere(alle førstegangsansøgere)- heraf par- heraf enlige501695079235448332432936426854281641071
20061106
2007756
2008707
2009650
2010590
2011626
Kilde: Familiestyrelsen
ÅRSBERETNING 2011
40
5.1.3. Fase 3
HAR ANSØGEREN ANMODET OM, AT FASE 3 PÅBEGYNDES- ALLE ANSØGERE:2011JaNej, ansøgeren har ikke ønsket at sagen skal fortsætteNej, sagen er henlagt efter 3 måneder/1 årI alt4361792545
Samrådene behandlede i alt 308 sager, hvor ansøgerne havde deltaget i det adopti-onsforberedende kursus. Ud over disse 308 sager ønskede ansøgerne alene i en en-kelt sag ikke at fortsætte deres adoptionssag efter at have deltaget i kurset, og lige-ledes én sag blev henlagt efter 3 måneder/1 år. Som i de foregående år var der så-ledes også i 2011 meget få ansøgere, som valgte ikke at fortsætte godkendelsesfor-løbet efter at have deltaget i det adoptionsforberedende kursus.
HAR ANSØGEREN ANMODET OM, AT FASE 3 PÅBEGYNDES- ANSØGERE, SOM HAR DELTAGET I DET ADOPTIONSFORBEREDENDE KUR-SUS2011JaNej, ansøgeren har ikke ønsket at sagen skal fortsætteNej, sagen er henlagt efter 3 måneder/1 årI alt30611308
5.1.3.1. SPECIALUNDERSØGELSER I FASE 3Som i fase 1 kan samrådet også i fase 3 beslutte at iværksætte en specialundersø-gelse af ansøgerne. Dette besluttede samrådene i tilsammen 26 sager i 2011. 24 afdisse specialundersøgelser var psykologfaglige undersøgelser. I 14 af disse sagerblev ansøgerne endeligt godkendt som adoptanter i fase 3.
ÅRSBERETNING 2011
41
5.1.3.2. GODKENDELSENS INDHOLD
GODKENDELSEN VEDRØRER2011Adoptivbarn nr. 1Adoptivbarn nr. 2Adoptivbarn nr. 3 eller flereGodkendelser i alt2631117381
Procent69 %29 %2%100 %
Langt de fleste ansøgere (90 %) fik i 2011 en såkaldt almen godkendelse, som ind-befatter et barn i alderen 0-36 måneder uden væsentligt kendte fysiske eller psyki-ske problemer. Det tilsvarende procenttal i 2010 var 87 %. Ansøgere, der har fåeten almen godkendelse, kan søge om at få udvidet deres godkendelse, hvis det barn,de får stillet i forslag, ligger uden for deres godkendelse.
GODKENDELSENS INDHOLD MHT. BARNETS ALDER2011Barn 0-36 månederBarn 0-over 36 månederBarn 12-36 månederBarn 24-48 månederAndetGodkendelser i alt344118810381
Procent90 %3%2%2%3%100 %
Sammenlignet med 2010 fik procentvis færre en godkendelse af et barn med fysiskeeller psykiske problemer og/eller søskende/tvillinger, hvor der igen var færre end i2009.
OMFATTER GODKENDELSEN BARN MED FYSISKE ELLER PSYKISKE VANSKE-LIGHEDER?2010JaNejGodkendelser i alt7 (2 %)387 (98 %)394 (100 %)
20113 (1 %)378 (99 %)381 (100 %)
ÅRSBERETNING 2011
42
OMFATTER GODKENDELSEN SØSKENDE/TVILLINGER?2010JaNejGodkendelser i alt34 (9 %)360 (91 %)394 (100 %)
201132 (8 %)349 (92 %)381 (100 %)
5.1.3.3. SAGSBEHANDLINGSTID I FASE 3Sagsbehandlingstiden i fase 3 indbefatter tidsrummet, fra ansøgerne anmoderom påbegyndelse af fase 3, til samrådet har truffet endelig afgørelse i sagen.
I fase 3 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2011 på landsplan 104 dage.Til sammenligning var det tilsvarende gennemsnit i 2010 117 dage.Som det ses af nedenstående tabel, er der, som i fase 1, også i fase 3 forskel mel-lem de enkelte statsforvaltningers gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Den kortestegennemsnitlige sagsbehandlingstid i fase 3 ses i Statsforvaltningen Midtjylland (79dage), mens Statsforvaltningen Sjælland har den længste gennemsnitlige sagsbe-handlingstid (164 dage).
SAGSBEHANDLINGSTID I FASE 3GennemsnitHovedstadenSjællandSyddanmarkNordjyllandMidtjyllandHele landet111 dage164 dage88 dage91 dage79 dage103 dage
ÅRSBERETNING 2011
43
DEN GENNEMSNITLIGE TOTALE SAGSBEHANDLINGSTIDGennemsnitHovedstadenSjællandSyddanmarkNordjyllandMidtjyllandHele landet297 dage364 dage220 dage246 dage222 dage268 dage
5.2. Matchninger
5.2.1. STATSFORVALTNINGERNES MATCHNINGSSAGERI 2011 afsluttede statsforvaltningerne i alt 343 adoptionssager. I 81 % af sagerne –278 sager i alt – fik ansøgerne stillet et barn i forslag. I 2010 var det tilsvarendeprocenttal 84 %. Dette skal ses i sammenhæng med, at godkendelsen er trukkettilbage, eller der er givet afslag på forlængelse i 17 % af sagerne.
SAGENS AFSLUTNING2011Barn forventes hjemtaget til ansøgerenGodkendelsen er udløbetAnsøgerens godkendelse trukket tilbage/afslag på forlængelseI alt278 (81 %)7 (2 %)58 (17 %)343 (100 %)
ÅRSBERETNING 2011
44
DE 10 STØRSTE AFGIVERLANDE2011Burkino FasoColombiaEtiopienIndienKinaNigeriaSri LankaSydafrikaSydkoreaThailandØvrige landeI alt91658113413938181851275
Procent3%6%21%4%12%5%3%14%7%7%18%100%
En matchning skal forelægges samrådet, hvis den formidlende organisationvurderer, at barnet falder uden for ansøgernes godkendelse, eller hvis organi-sationen er i tvivl om dette. Matchningen forelægges også samrådet, hvis af-giverlandet ikke har taget stilling til hvilke ansøgere, der skal hjemtage bar-net, men alene har bestemt at barnet skal formidles af en af de danske orga-nisationer.
Andelen af matchninger, som er godkendt af samrådet, udgjorde i 2011 i alt 27 %af alle matchningssager.
HVEM HAR MATCHET BARNET?2011Samrådet har godkendt matchningenDen formidlende organisation/giverlandet*AdoptionsnævnetI alt7419011275
Procent27 %69 %4%100 %
*Der sigtes her til de sager, hvor organisationen har vurderet, at barnet falder inden for ansøgernes ab-
strakte godkendelse, hvorefter forslaget sendes direkte til ansøgerne til tilkendegivelse af, om de er ind-stillet på at modtage barnet. Hvis ansøgerne accepterer barnet, sendes sagen til samrådet alene til orien-tering.
ÅRSBERETNING 2011
45
SAGER, HVOR DEN FORMIDLENDE ORGANISATION ELLER AFGIVERLANDETHAR MATCHET – OPDELT EFTER FORMIDLENDE ORGANISATION2011AC BørnehjælpDanAdoptI alt13456190
Procent70 %30 %100 %
Udvidelse af ansøgerens godkendelse
Hvis den formidlende organisation vurderer, at et udenlandsk matchningsfor-slag ligger uden for ansøgernes godkendelse, skal organisationen oplyse an-søgerne om matchningen og organisationens vurdering af denne. Ansøgerneskal også oplyses om, at de kan søge om at få udvidet deres godkendelse tilat omfatte det konkrete barn.
I 2011 fik ansøgerne i 28 % af sagerne udvidet deres godkendelse til at omfatte etkonkret barn. Som det fremgår af tabellen nedenfor, er denne andel steget siden2007, hvor disse sager i perioden 1994-2006 indtil da udgjorde mellem 13 og 18 %af alle matchningssager.
HAR ANSØGEREN I FORBINDELSE MED MATCHNINGEN FÅET GODKENDEL-SEN UDVIDET TIL AT OMFATTE DET KONKRETE BARN?2011JaNejI alt76199275
Procent28 %72 %100 %
ÅRSBERETNING 2011
46
PROCENTDELEN AF UDVIDEDE GODKENDELSERProcent1994199720002001200220032004200520062007200820092010201113 %18 %14 %15 %16 %16 %14 %14 %14 %24 %23 %25 %23 %28 %
HAR ANSØGEREN TIDLIGERE I FORBINDELSE MED DENNE ANSØGNING FÅ-ET BRAGT ET BARN I FORSLAG, SOM LÅ UDEN FOR GODKENDELSEN OGDERFOR BLEV AFVIST AF ANSØGERNE?2011NejJa, 1 gang tidligere eller flereI alt25520275
Procent93 %7%100 %
UDVIDEDE GODKENDELSER2011AC BørnehjælpDanAdoptI alt423476
Procent afmatchninger25 % (n=171)37 % (n=92)28 % (n=275)
ÅRSBERETNING 2011
47
BEGRUNDELSE FOR, AT MATCHNINGSFORSLAGET FALDT UDEN FOR ANSØ-GERENS GODKENDELSE2011Barnet var ældre end den godkendte aldersrammeBarnet var yngre end den godkendte aldersrammeFysiske forhold hos barnetPsykiske forhold hos barnetUtilstrækkelige oplysningerAndet254411126
Procent(n=76)33 %5%54 %15 %3%8%
Der er forholdsvis stor forskel mellem de enkelte lande i forhold til andelen af udvi-dede godkendelser. Som de tidligere år er der procentvis flest matchingsforslag fraIndien, som har medført en udvidelse af ansøgernes godkendelse. Sri Lanka, Dan-mark og Korea har ikke bragt børn i forslag, som har ligget uden for ansøgernesgodkendelse.
UDVIDEDE GODKENDELSER FORDELT PÅ AFGIVERLANDUdvidedegodkendelserBoliviaColombiaEtiopienIndienKinaNigeriaSydafrikaSydkoreaSri LankaThailandØvrige landeI alt23111015490051776
Matchninger i alt
Procent
71658113413381891853275
29 %19 %19 %91 %44 %31 %24 %0%0%28 %40 %23 %
ÅRSBERETNING 2011
48
5.2.2. DE FORMIDLENDE ORGANISATIONERS MATCHNINGSSAGERMens statistikken for statsforvaltningernes matchningssager vedrører afsluttede sa-ger, vedrører de formidlende organisationers matchningssager børn i forslag.Når de formidlende organisationer afslutter en matchningssag (et barn er bragt iforslag til en ansøger eller et ansøgerpar), foretages en statistisk indberetning tilnævnet. Hvis det samme barn er blevet matchet flere gange til forskellige ansøgere,registreres hver matching særskilt i statistikken.I 2011 formidlede de formidlende organisationer i alt 307 matchninger. Heraf blev65 % formidlet gennem AC Børnehjælp, mens 35 % blev formidlet via DanAdopt. Igennemsnit var børnene 19 måneder gamle på matchningstidspunktet, hvilket er enmåned mere end i 2010, hvor alderen på matchningstidspunktet var 18 måneder. I2009 var den tilsvarende gennemsnitsalder 14 måneder.
MATCHNINGSFORSLAG FORDELT PÅ FORMIDLENDE ORGANISATION2011AC BørnehjælpDanAdoptI alt200107307
Procent65 %35 %100 %
MATCHNINGSFORSLAG FORDELT PÅ DE 10 STØRSTE AFGIVERLANDE2011Burkina FasoColombiaEtiopienKenyaKinaNigeriaSydafrikaSydkoreaSri LankaThailandØvrige lande/uoplystI alt142070926205126112139307
Procent5%7%21 %3%9%7%17 %9%4%7%11 %100 %
ÅRSBERETNING 2011
49
Sammenlignet med tallene for 2010 er der sket en lille stigning i procentdelen afmatchninger, hvor de formidlende organisationer har vurderet barnet uden for an-søgernes godkendelse, hvorefter ansøgerne har valgt ikke at søge om at få deresgodkendelse udvidet til at omfatte det konkrete barn. Hvor dette i 2010 omfattede 6% af matchningerne, var den tilsvarende procentdel 7 % i 2011. Samtidig ses der etfald i antallet af sager, hvor ansøgerne har reflekteret på omtalen af et konkret barngennem ”Børn Søger Forældre”-listerne hos de formidlende organisationer. 5 % afsagerne vedrørte i 2010 denne type matchningssager i organisationerne, mens dentilsvarende procentdel var 3 % i 2011.
ORGANISATIONENS VURDERING AF MATCHNINGSFORSLAGET2011(procent)Matchningsforslaget ligger inden for ansøgerens godkendelse – forslagetsendt direkte til ansøgeren til tilkendegivelse af, om vedkommende erindstillet på at modtage barnetTvivl om, hvorvidt matchningsforslaget ligger inden for ansøgerens god-kendelse – forslaget sendt til samrådetMatchningsforslaget ligger uden for ansøgerens godkendelse. Forslagetsendt til samrådet, da ansøgeren ønsker at søge om at få godkendelsenudvidet til at omfatte det pågældende barnMatchningsforslaget ligger uden for ansøgerens godkendelse. Forslaget eralene sendt til orientering til samrådet, da ansøgeren ikke har ønsket atsøge om udvidet godkendelseSagen er sendt til samrådet, da ansøgeren har reflekteret på omtalen af etkonkret barn (”børn søger forældre”)I alt214 (70 %)
13 (4 %)63 (21 %)
7 (2 %)
10 (3 %)307(100 %)
Uden for en almen godkendelseI 2011 blev barnet i 95 af organisationernes matchningssager (31 %) vurderet udenfor en almen godkendelse, eller organisationen var i tvivl herom. Dette er en ned-gang med 4 % siden 2010, hvor den tilsvarende vurdering blev foretaget i 35 % aforganisationernes matchningssager. Det fremgår af tabellen på næste side, at ande-len af børn, der er vurderet uden for en almen godkendelse, er steget gradvist siden2006, men nu faldet med små 4 %.
HAR ORGANISATIONEN VURDERET, AT BARNET FALDER INDEN FOR EN AL-MEN GODKENDELSE?2011JaNej/i tvivlI alt21295307
Procent69 %31 %100 %
ÅRSBERETNING 2011
50
PROCENTDEL AF MATCHNINGSSAGER, HVOR BARNET ER VURDERET UDENFOR EN ALMEN GODKENDELSEProcent20062007200820092010201118 %25 %25 %21 %35 %31 %
BEGRUNDELSER FOR, AT BARNET VURDERES UDEN FOR/TVIVL2011Fysiske forhold hos barnetPsykiske forhold hos barnetBarnet er ældre end 36 månederSøskendeUtilstrækkelige oplysningerAndet569227214
Procent(n=95)59 %10 %23 %7%2%14 %
MATCHNINGSFORSLAG UDEN FOR EN ALMEN GODKENDELSE FORDELT PÅFORMIDLENDE ORGANISATION2011AC BørnehjælpDanAdoptI alt573895
Procent29 % (n=200)36 % (n=107)31 % (n=307)
ÅRSBERETNING 2011
51
MATCHNINGSFORSLAG UDEN FOR EN ALMEN GODKENDELSE FORDELT PÅAFGIVERLAND2011BoliviaBurkina FasoColombiaEtiopienKinaNigeriaSydafrikaSydkoreaSri LankaThailandTaiwanØvrige landeI alt126142191300632095
Procent20 % (n=5)14 % (n=14)30 % (n=20)20 % (n=70)81 % (n=26)45 % (n=20)25 % (n=51)0 % (n=26)0 % (n=11)29 % (n=21)38 % (n=8)65 % (n=31)31 % (n=307)
Som det fremgår af tabellen nedenfor, faldt mange af matchningsforslagene vedrø-rende barn uden for almen godkendelse også uden for ansøgernes godkendelse. Ialene 4 sager blev matchningen på forhånd vurderet inden for ansøgernes udvidedegodkendelse.I 7 % af sagerne (7 sager i alt) valgte ansøgerne ikke at søge om at få deres god-kendelse udvidet til at omfatte det konkrete barn. I 2009 var andelen 6 %, mensden i 2010 var 15 %Færre ansøgere havde reflekteret på omtalen af et konkret barn i 2011 end i 2010.Hvor 14 % (23 sager) valgte dette i 2010, traf 10 % (9 sager) det samme valg i2011.
ÅRSBERETNING 2011
52
FORSLAG UDEN FOR EN ALMEN GODKENDELSE FORDELT PÅ BEHANDLIN-GEN AF MATCHNINGSFORSLAGET2011 (procent)Matchningsforslaget ligger inden for ansøgerens godkendelse – forslaget sendtdirekte til ansøgerne til tilkendegivelse af, om de er indstillet på at modtagebarnetTvivl om, hvorvidt matchningsforslaget ligger inden for ansøgerens godkendelse– forslaget sendt til samrådetMatchningsforslaget ligger uden for ansøgerens godkendelse. Forslaget sendt tilsamrådet, da ansøgeren ønsker at søge om at få godkendelsen udvidet til atomfatte det pågældende barnMatchningsforslaget ligger uden for ansøgerens godkendelse. Forslaget er alenesendt til orientering til samrådet, da ansøgeren ikke har ønsket at søge om udvi-det godkendelseSagen er sendt til samrådet, da ansøgeren har reflekteret på omtalen af et kon-kret barn (”børn søger forældre”)I alt4 (4 %)
13 (14 %)62 (65 %)
7 (7 %)
9 (10 %)
95 (100 %)
Uden for ansøgernes godkendelseI 2011 vurderede organisationerne i 63 matchningsforslag, at barnet var uden foransøgernes godkendelse, hvorefter ansøgerne ønskede at søge om, at deres god-kendelse blev udvidet til at omfatte det konkrete barn. I tabellerne er alene med-regnet de sager, hvor barnet er vurderet uden for ansøgernes godkendelse og ikkede sager, hvor organisationen har været i tvivl, eller afgiverlandet ikke har tagetstilling til, hvilke ansøgere barnet konkret skal matches med.
MATCHNINGSFORSLAG UDEN FOR ANSØGERENS GODKENDELSE FORDELTPÅ FORMIDLENDE ORGANISATION2011AC BørnehjælpDanAdoptI alt382563
Procent60 %40 %100 %
ÅRSBERETNING 2011
53
MATCHNINGSFORSLAG UDEN FOR ANSØGERENS GODKENDELSE FORDELTPÅ AFGIVERLANDUden foransøgernesgodkendelseBurkina FasoColombiaEtiopienKenyaKinaNigeriaSydafrikaSydkoreaSri LankaTaiwanThailandØvrige lande/uoplystI alt1391194700251263
Matchningsforslagi alt1420709262051261182131307
Procent
7%15 %13 %11 %73 %20 %14 %0%0%25 %24 %39 %15 %
5.3. Hjemtagne børnTabellen på næste side viser hvor mange adoptivbørn, der blev hjemtaget fra detenkelte oprindelsesland via de formidlende organisationer i 2011. I 2011 blev derhjemtaget i alt 338 børn fra 22 forskellige lande. Antallet af hjemtagelser er siden2010 faldet med 19 %. I de sidste 4 år har Etiopien været det største afgiverland,efterfulgt af Kina og Sydafrika. Tilsammen blev halvdelen af alle hjemtagne børn i2011 hjemtaget fra et af disse lande.
ÅRSBERETNING 2011
54
UDENLANDSKE ADOPTIVBØRN HJEMTAGET I 2011 - FORDELT PÅ LANDOG FORMIDLENDE ORGANISATION:AC Børne-hjælpBoliviaBulgarienBurkina FasoColombiaEtiopienFilippinerneIndienKenyaKinaMadagaskarMaliNepalNicaraguaNigeriaPeruSenegalSierra LeoneSri LankaSydafrikaSydkoreaTaiwanThailandTjekkietVietnamTotal50023420223331211720013703970201
DanAdopt
I alt
Andel
401113825070070001081216013023137
901124802724031911721094916322723338
7%-3%7%24 %1%2%1%12 %1%0,3 %3%0,3 %5%0,6 %0,3 %-3%14 %5%0,9 %7%2%7%100 %
ÅRSBERETNING 2011
55
ØVRIGE AKTØRER PÅ ADOPTIONSOMRÅDETAdoptionssamrådeneAdoptionssamrådene er nedsat af social- og integrationsministeren for indtil fire årad gangen og er placeret i hver af de fem statsforvaltninger. Et samråd består af etmedlem med social uddannelse, en jurist og en læge.Samrådet træffer i fremmedadoptionssager blandt andet afgørelse om, hvorvidt enansøger kan godkendes som adoptant. Samrådet kan i den forbindelse træffebeslutning om, at en specialundersøgelse kan iværksættes, ligesom samrådet kantræffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant, hvis betingelserne forat blive godkendt som adoptant ikke længere er opfyldt, eller hvis ansøgeren i øvrigtikke kan anses for egnet som adoptant.
StatsforvaltningerneAdoptionsopgaverne er samlet i statsforvaltningerne, der behandler alle ansøgningerom adoption.I forbindelse med ansøgninger om godkendelse som adoptant varetager statsfor-valtningen sekretariatsfunktionen for adoptionssamrådet. Statsforvaltningen tilveje-bringer i den forbindelse blandt andet de oplysninger, der er nødvendige for, atsamrådet kan træffe afgørelse i sagerne, ligesom statsforvaltningen forbereder sa-gernes behandling i samrådet i øvrigt.Hvis statsforvaltningen i fase 1 vurderer, at ansøgeren utvivlsomt opfylder degenerelle betingelser for godkendelse, træffer statsforvaltningen afgørelse om, atundersøgelses- og godkendelses forløbet kan fortsætte uden forelæggelse af sagenfor samrådet. Hvis statsforvaltningen vurderer, at der foreligger tvivl om, hvorvidtansøgeren opfylder betingelserne, forelægges sagen for samrådet, der træffer afgø-relse i sagen.Den endelige afgørelse om godkendelse i fase 3 træffes altid af samrådet.Se også statsforvaltningens hjemmeside på statsforvaltning.dk
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen (tidligere Fa-miliestyrelsen)Ifølge adoptionsloven fastsætter social- og integrationsministeren regler om god-kendelse som adoptant og om adoptionssagers behandling med videre. I praksisvaretages disse opgaver af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, der herudover ercentralmyndighed i henhold til Haagerkonventionen af 1993 om beskyttelse af børnog om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, tilrettelægger og udbyder de adoptionsforbe-redende kurser, der undgør fase 2 af undersøgelses- og godkendelsesforløbet.
ÅRSBERETNING 2011
56
Familiesretsafdelingen fører desuden tilsyn med de formidlende organisationers fag-lige, økonomiske og organisatoriske forhold. I sager, hvor samtykke til adoption ergivet i udlandet, og hvor den udenlandske adoptionsafgørelse umiddelbart ikke an-erkendes i Danmark, skal Familiesretsafdelingen tage stilling til, om samtykket kanligestilles med et samtykke afgivet for en dansk myndighed eller institution.Ankestyrelsen, FamilieretsafdelingenAmaliegade 25Postboks 90801022 København Kfamiliestyrelsen.dkEfter folketingsvalget i 2011 blev Familiestyrelsen flyttet til Social- og Intergra-tionsministeriet og hører nu under Ankestyrelsen som en familieretsafdeling.
De formidlende organisationerOrganisationerne yder bistand til at etablere forbindelse mellem en godkendtadoptant og et udenlandsk barn med henblik på adoption, samt bistand til at gen-nemføre adoptionen.Social- og integrationsministeren har autoriseret AC Børnehjælp og DanAdopt til atyde adoptionshjælp.AC BørnehjælpElkjærvej 31Postboks 1528230 Åbyhøja-c.dkDanAdoptBirkerød Hovedgade 243460 Birkerøddanadopt.dk
Landsforeningen Adoption & SamfundAdoption & Samfund er en interesseorganisation, som har til formål at skabe debedst mulige betingelser for adopterede og deres forældre.Adoption & SamfundSekretær Carl Erik AgerholmTeglvej 4, Frifelt6780 Skærbækadoption.dk[email protected]
ÅRSBERETNING 2011
57
ORDFORKLARINGAlmen godkendelseEr den mest almindelige godkendelse. Ansøgere, der har en almen godkendelse, ergodkendt til et barn i alderen 0-36 måneder uden væsentlige kendte fysiske ellerpsykiske problemer.
Udvidet godkendelseEn godkendelse, som ligger uden for den almene godkendelse, dvs. en godkendelsetil at adoptere et ældre barn, søskende eller et barn, som på grund af kendte fysiskeeller psykiske helbredsmæssige forhold må anses for særligt ressourcekrævende.Hvis et barn i forslag falder uden for ansøgernes godkendelse, og ansøgerne ønskerat få godkendelsen udvidet til at omfatte barnet, er det samrådet, som skal tagestilling til, om en sådan ansøgning kan imødekommes.
HaagerkonventionenDanmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børnog om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner. Konventionen er trådt ikraft i Danmark den 11. november 1997. Konventionsteksten findes på Haager-konferencens hjemmeside: hcch.net/e/conventions/text33e.html
Det Permanente Bureau i HaagDet permanente bureau varetager forberedelse og tilrettelæggelse af Haagerkonfe-rencens samlinger, møderne i Rådet og i de særlige udvalg, samt det øvrige sekre-tariatsarbejde for Haagerkonferencens samlinger. Haagerkonferencen om Internati-onal Privatret er en international organisation, der igennem en lang årrække hararbejdet med harmonisering af international privatret, hovedsagelig gennem udar-bejdelse og forhandling af internationale konventioner. Haagerkonferencens arbejdehar resulteret i et betydeligt antal vigtige konventioner på forskellige områder indenfor international privatret. Organisationen har hidtil vedtaget 35 konventioner, her-under Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samar-bejde med hensyn til internationale adoptioner og tæller i dag 65 medlemmer, her-iblandt alle Den Europæiske Unions medlemsstater.
Det faseopdelte undersøgelses- og godkendelsesforløbAlle ansøgere, uanset hvorfra de ønsker at adoptere, skal gennemgå det faseopdelteundersøgelses- og godkendelsesforløb, og dermed deltage i det adoptionsforbere-dende kursus.
Fase 1
I fase 1 af undersøgelses- og godkendelsesforløbet vurderes det, om ansøgerenopfylder de generelle godkendelseskrav, som stilles til ansøgerens alder, samliv,helbred, strafforhold, boligforhold og økonomi. Kravene er nærmere fastlagt igodkendelsesbekendtgørelsen. Hvis ansøgeren opfylder de generelle krav, giversamrådet tilladelse til, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte.Opfylder ansøgeren ikke betingelserne, giver samrådet afslag på ansøgningen.58
ÅRSBERETNING 2011
Fase 2
Fase 2 består af et adoptionsforberedende kursus. Kurset er obligatorisk for alle,der ikke tidligere har adopteret. Kurset består af to weekendkurser og afviklestre steder i landet.
Fase 3
Fase 3 kan påbegyndes, når ansøgeren – efter at have deltaget i det adoptions-forberedende kursus – på ny retter henvendelse til samrådet. I fase 3 skal detvurderes, om man også efter en individuel vurdering kan anses for egnet til atadoptere.
FremmedadoptionFremmed adoption er adoption af et barn, hvor ansøgerne ikke har en sådan til-knytning (i form af for eksempel familierelationer) til barnet eller dets forældre, atder er tale om en familieadoption. Ved fremmedadoption kender ansøgeren i langtde fleste tilfælde ikke i forvejen det barn, som han eller hun ønsker at adoptere.Barnet vil normalt blive anvist igennem en af de formidlende organisationer (vedinternational fremmedadoption) eller af Adoptionsnævnet (ved national fremmed-adoption). Barnets biologiske forældre vil normalt ikke kunne få kendskab til, hvemadoptivforældrene er (anonym adoption).
MatchningEn matchning finder sted, når en af de formidlende organisationer bringer et kon-kret barn i forslag til en ansøger eller et ansøgerpar. Hvis den formidlende organisa-tion selv har matchet barnet med ansøgeren, skal sagen altid sendes til samrådet tilorientering. Hvis det er organisationens udenlandske samarbejdspart, der har mat-chet, sker et af følgende hændelsesforløb:Ligger matchningforslaget ifølge den formidlende organisation inden for an-søgerens godkendelsesramme, sendes matchningsforslaget direkte til ansø-geren, der skal tilkendegive, om barnet ønskes hjemtaget.Hvis den formidlende organisation er i tvivl, om barnet ligger inden for an-søgerens godkendelse, forelægger organisationen sagen for adoptionssam-rådet, der tager stilling til, om matchningforslaget ligger inden for ansøge-rens godkendelsesramme.Ligger matchningforslaget ifølge den formidlende organisation uden for an-søgerens godkendelse, skal organisationen gøre ansøgeren bekendt med, atforslaget vurderes at ligge uden for godkendelsen, og at ansøgeren har mu-lighed for at søge om at få udvidet den abstrakte godkendelse til at omfattedet konkrete barn. Erklærer ansøgeren, at vedkommende ønsker at ansøgeom dette, forelægges dette spørgsmål samrådet.Herudover matcher Adoptionsnævnets voteringsgruppe børn født i Danmark (natio-nal fremmedadoption) til godkendte ansøgere, der ønsker at gennemføre en natio-nal adoption.
ÅRSBERETNING 2011
59
